Du er her: Forside Nyheder Er 'kæpheste' ved at forsvinde?

 

Er 'kæpheste' ved at forsvinde?

En ny liste opregner 25 danske ord der er i fare for at uddø.

03/03 2014

En ny liste opregner 25 danske ord der er i fare for at uddø.

D. 27. februar bragte MetroXpress artiklen "25 ord i fare for at uddø: Er det i orden?". Baggrunden for artiklen er at MetroXpress har bedt sprogprofessor Jørn Lund lave en liste over 25 ord som mange danskere hverken bruger eller kender, og som derfor er i fare for at forsvinde ud af sproget.

Det drejer sig bl.a. om ordene bramfri, gnom, hoven og isenkræmmer.

De seneste dage har artiklen affødt megen opmærksomhed på bl.a. Facebook, hvilket man kunne læse i Politikens leder "Hyrdetimer og julelege" d. 2. marts. Her ytres det synspunkt at de mange kommentarer til Jørn Lunds liste formentlig har bragt de 25 ord så meget i cirkulation at det har sikret deres fremtidige eksistens i det danske sprog.