Du er her: Forside Nyheder Er dans et forstadie til avanceret sprogbrug?

 

Er dans et forstadie til avanceret sprogbrug?

Forskning i abers og menneskers evne til at efterligne åbner for nye perspektiver i forsøget på at finde ud af hvor sproget kommer fra.

11/10 2010

Forskning i abers og menneskers evne til at efterligne åbner for nye perspektiver i forsøget på at finde ud af hvor sproget kommer fra.

Spørgsmålet om sprogets oprindelse er en af de helt store udfordringer for videnskaben. Sproget er nemlig, med dets kompleksitet og mange nuancer, det der adskiller os mest fra dyrene.

Forskningen i de såkaldte spejlneuroner, som er celler i hjernen der hjælper os til at genkende og efterligne andres bevægelser, viser en sammenhæng imellem imitation og evnen til at sætte sig ind i andres følelser.

I artiklen Sproget i spejlet på Sprogmuseet.dk fortæller Thomas Thaulov Raab om hvordan disse opdagelser åbner for en mulig sammenhæng imellem imitation og sprog. Dermed kan bevægelse og gestikulation, fx dans, være et forstadie til avanceret sprogbrug og kommunikation.