Sproget i DR — forkert, engelsk og groft?
Dansk Sprognævn har – på opfordring af DR – udarbejdet en tilstandsrapport over sproget i DR.
Resultaterne kan man læse om i rapporten Sproget i DR. En undersøgelse af problematisk sprogbrug, engelske lån og groft sprog i et udvalg af DR’s produktioner.
Grundlaget for undersøgelsen er stikprøver fra TV-avisen, X Factor, radioprogrammet P5000, dr.dk og Tekst-TV. I rapporten undersøges det hvor ofte der forekommer:
• potentielt problematisk sprogbrug
• engelske lån
• groft sprog.
Rapporten viser at sproget i DR overordnet har det godt, men at der på en række områder er plads til forbedringer.

