Du er her: Forside Nyheder "En ugle til en flueknepper": KU's bedste underviser er fonetiker

 

"En ugle til en flueknepper": KU's bedste underviser er fonetiker

John Tøndering fra Lingvistik er kåret til årets underviser på Københavns Universitet.

08/12 2011

John Tøndering fra Lingvistik er kåret til årets underviser på Københavns Universitet.

Hvert år uddeler Københavns Universitet Årets Harald til den bedste underviser, og i år er den gået til en vaskeægte sprognørd, nemlig John Tøndering der underviser i fonetik på Lingvistik.

I de studerendes indstilling af John Tøndering som Årets Harald 2011 hedder det bl.a. at: "John går op i sin undervisning med liv og sjæl og demonstrerer gerne sine pointer på og med egen krop - som når han kaster sig ud i en overraskende overbevisende gengivelse af ungpigelæsp, eller når han stikker et kamera op gennem næsen og ned i halsen for at vise sine svingende stemmelæber".