Du er her: Forside Nyheder Dialekter er næsten døde

 

Dialekter er næsten døde

Dialekterne i Danmark er så godt som døde, viser nyere forskning.

23/11 2007

Dialekterne i Danmark er så godt som døde, viser nyere forskning.

Dialekterne er døende

Nyere forskning viser at de danske dialekter er døde eller døende:

  • Der findes ikke længere børne- og ungdomsmiljøer i provinsen der bruger samme dialekt som deres bedsteforældre.

  • Kun 10-20 % af befolkningen kan i dag tale dialekt.

Det gør det danske sprog til et af verdens mest ensartede, skriver Kristeligt Dagblad (21.11.07).

Vi kan ikke lide dialekterne

I artiklen citerer Kristeligt Dagblad sprogforsker Tore Kristiansen fra Afdeling for Dialektforskning på Københavns Universitet:


"– Mange danskere har et nostalgisk forhold til dialekter og siger, at de er vigtige og hyggelige. Men når vi blindtester folks holdninger, kommer det klart frem, at alle uden undtagelse opfatter rigsdansk – og det vil sige københavnsk – som mest positivt på alle parametre, også troværdighed og charme. Langt de fleste bryder sig i virkeligheden ikke om dialekter – ikke engang deres egen, siger han."

Kilde: Kristeligt Dagblad, 21.11.07: "Danske dialekter er så godt som døde" af Lars Henriksen.