Du er her: Forside Nyheder Det mangesprogede Sverige

 

Det mangesprogede Sverige

Det svenske sproglovsudvalg har afleveret sin betænkning til den svenske regering den 18. marts.

02/04 2008

Det svenske sproglovsudvalg har afleveret sin betænkning til den svenske regering den 18. marts.

Betænkningen indeholder et egentligt lovforslag og en udredning om baggrunden for lovens forskellige dele.

Hovedsprog og minoritetssprog

Forslaget siger bl.a. at svensk er hovedsprog og samfundets fællessprog. Desuden får fem minoritetssprog og svensk tegnsprog en stærkere stilling. De fem minoritetssprog er: samisk, finsk, meänkieli (Tornedalfinsk), romani chib (tales af romasigøjnere) og jiddisch (tales af europæiske jøder).

Andre modersmål

I lovforslagets paragraf 15 kan man se at enhver som er bosat i Sverige skal have ret til at udvikle og bruge sit modersmål.

Se hvad Svensk Sprogråd mener om sproglovsbetænkningen.
Hør Sabine Kirchmeier-Andersen fra Dansk Sprognævn fortælle om sproglove i Europa i udsendelsen "Ud med sproget" på P1 fra 30. marts 2008.
I Danmark nedsatte regeringen i foråret 2007 et sprogudvalg som offentliggør sin rapport mandag den 7. april 2008.