Du er her: Forside Nyheder Den Europæiske Sprogdag 2013

 

Den Europæiske Sprogdag 2013

Den 26. september er europæisk sprogdag, og det bliver fejret i hele Europa.

25/09 2013

Den 26. september er europæisk sprogdag, og det bliver fejret i hele Europa.

Siden 2001 har vi i Europa fejret Den Europæiske Sprogdag den 26. september. Tanken bag dagen er at den skal sætte fokus på vigtigheden af gode fremmedsprogskompetencer.

I anledning af Den Europæiske Sprogdag afholdes der i år to internationale konferencer i Vilnius. Den ene, "Unity in diversity: languages for mobility, jobs and active citizenship", finder sted den 25.-26. september og sætter fokus på hvordan sprogkompetencer forbedrer mobilitet, jobmuligheder og aktiv deltagelse i foreningsliv. 

Den anden konference, "Translation and Interpretation in Europe", afholdes af EFNIL (European Federation of National Institutions for Language) den 27.-28. september med temaet oversættelse og forståelse i Europa.

Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, deltager i begge konferencer. Læs mere på Sprognævnets hjemmeside.

Også herhjemme fejres Den Europæiske Sprogdag. Bl.a. har Sproglærerforeningen opfordret landets skoler til at komme sprogdagen i hu med spændende sproglige aktiviteter. I den forbindelse har de udarbejdet 50 idéforslag til relevante aktiviteter for skoleeleverne.