Du er her: Forside Nyheder Den Europæiske Sprogdag

 

Den Europæiske Sprogdag

Den 26. september er det Den Europæiske Sprogdag!

25/09 2012

Den 26. september er det Den Europæiske Sprogdag!

Hvert år siden 2001 er de europæiske sprog blevet fejret ved Den Europæiske Sprogdag den 26. september. Sprogdagen er organiseret af Europarådet og Den Europæiske Union, og der afholdes arrangementer i hele Europa.

I den anledning sætter Studieskolen i København fokus på danskernes sprogkundskaber. Det sker blandt andet ved præsentationen af en ny sprogtest der kan bestemme dine sprogkompetencer – på engelsk, dansk, fransk, italiensk, norsk, spansk, svensk og tysk – i forhold til EU's sproginddeling (en fælleseuropæisk referenceramme). Netop en test af danskernes sproglige niveau kan være oplysende i en tid hvor arbejdsmarkedets grænser udvides, og det er en fordel at kunne dokumentere sine færdigheder i fremmedsprog.

Testen fokuserer på de positive, sproglige kompetencer, ikke mangler, og tester både inden for læsning, lytning, skrift, tale og samtale. Endvidere kan du på Den Europæiske Sprogdag efter at have taget testen komme forbi Studieskolen og få dine sprogkompetencer vurderet af en konsulent.