Du er her: Forside Nyheder Danskerne er verdens bedste

Danskerne er verdens bedste

Education First (EF) er klar med den årlige rapport om engelske sprogfærdigheder i verden. Og Danmark springer fra en femte- til en førsteplads over de lande der ikke har engelsk som modersmål, hvor man er bedst til at tale engelsk.

14/11 2014

Vi bliver dog skarpt forfulgt af Holland, Sverige, Finland og Norge, hvorfor det også er en samlet sejr for de nordiske lande.

Det viser den fjerde udgave af den globale analyse EF English Proficiency Index, der udkom den 12. november. Rapporten viser desuden at kvinder har bedre engelskkundskaber i stort set alle lande der er med i rapporten. Danmark afviger en smule på det punkt, da der kun er en marginal kønsforskel sammenlignet med de andre lande.

Desuden har Education First fundet at engelskkundskaber er en vigtig indikator for et lands økonomiske konkurrenceevne og er også i overensstemmelse med blandt andet landets gennemsnitlige husstandsindkomst og livskvalitet.

Nederst på listen, på plads 63, finder man Irak, der udmærker sig ved at være dårligst til engelsk næstefter Libyen, Cambodia og Algeriet.

Du kan teste dine engelskkundskaber på hjemmesiden EF SET (Standard English Test), og du kan læse mere om rapporten på EF Danmarks hjemmeside.