Du er her: Forside Nyheder Danske børn har sprogkvaler

 

Danske børn har sprogkvaler

En ny undersøgelse fra Københavns Kommune viser at det ikke kun er tosprogede børn der kæmper med det danske sprog. Også pæredanske børn har svært ved det. Det skriver politiken.dk.

29/03 2012

En ny undersøgelse fra Københavns Kommune viser at det ikke kun er tosprogede børn der kæmper med det danske sprog. Også pæredanske børn har svært ved det. Det skriver politiken.dk.

1.100 københavnske femårige børnehavebørn er blevet sprogvurderet af pædagoger. 655 af børnene havde så store sprogproblemer at kommunen vurderede at der var behov for at gribe ind. 10 procent af de 655 børn var etnisk danske.

De tal kommer bag på børne- og ungdomsborgmester Anne Vang (S) der havde regnet med at problemet især var at finde i udsatte boligområder. Men undersøgelsen dækker også fx Østerbro hvor nogle børn åbenbart også har behov for sproglig hjælp.

Tidligere sprogtestede Københavns Kommune kun tosprogede børn, men som noget nyt bliver alle børnehavebørn som pædagogerne har mistanke om kan have sprogproblemer, testet.

Det handler ikke om tosprogede, men om at få fordelt og hjulpet nogle sprogsvage børn, fortæller Anne Vang.

Leder af Center for Børnesprog på Syddansk Universitet Dorthe Bleses er bekymret over tallene da hun ser en stor sammenhæng mellem hvordan børnene klarer sig sprogligt og hvordan de sidenhen klarer sig i skolen.

Størstedelen af de 655 børnehavebørn, der blev testet til at have sprogvanskeligheder, er blevet tilbudt en anden folkeskoleplads end den de var tiltænkt efter sommerferien. Ved at placere børnene på en skole med et fagligt stærkt miljø håber Københavns Kommune på at kunne reducere sprogproblemerne.