Du er her: Forside Nyheder Nyt sprognævnsprojekt

 

Nyt sprognævnsprojekt

Dansk Sprognævn undersøger den gode og sikre sprogbruger.

08/09 2015

Dansk Sprognævn undersøger den gode og sikre sprogbruger.

Dansk Sprognævn tager hensyn til to hovedprincipper når det fastlægger den danske retskrivning: traditionsprincippet og sprogbrugsprincippet. Efter traditionsprincippet ligger det eksisterende ordforråds stavemåder fast og kan kun justeres som følge af sprogbrugsprincippet. Sprogbrugsprincippet betyder at stavemåden følger den praksis som ses i den skriftlige sprogbrug hos 'den gode og sikre sprogbruger'.

I artiklen "Jagten på den gode og sikre sprogbruger" i det nyeste nummer af Nyt fra Sprognævnet diskuterer Jørgen Schack og Philip Diderichsen hvad der karakteriserer den gode og sikre sprogbruger. Diskussionen er et led i et nyt sprognævnsprojekt med arbejdstitlen "Ortografisk rangering af korpustekster".