Du er her: Forside Nyheder Dansk Sprognævn offentliggør lister over ændrede ord- og staveformer i RO 2012

 

Dansk Sprognævn offentliggør lister over ændrede ord- og staveformer i RO 2012

På Sprognævnets hjemmeside er det nu muligt at se lister over ændrede ord- og staveformer i Retskrivningsordbogen 2012.

13/02 2013

På Sprognævnets hjemmeside er det nu muligt at se lister over ændrede ord- og staveformer i Retskrivningsordbogen 2012.

De vigtigste ændringer i Retskrivningsordbogen er omtalt på hjemmesiden. De 3 lister supplerer oversigten ved at gøre det muligt at se de specifikke ændringer.

  • Ændrede stave- og ordformer: Denne liste indeholder ændrede stavemåder i selve opslagsordene. Fx staves spaghetti nu således (tidligere kunne det staves spaghetti eller spagetti), yoghurt staves nu således (tidligere kunne det staves jogurt eller yoghurt), og mix kan nu også staves således (tidligere kunne det kun staves miks).
  • Opslagsord med ændrede bøjningsformer: Denne liste indeholder ændringer i bøjningsformer. Fx i bøjningen af ordet peanut, hvor bestemt form pluralis (flertal) tidligere var peanuttene, mens det nu også er muligt at skrive peanutsene; og job, hvor ordets pluralisform tidligere var job, mens man nu også må skrive jobs.
  • Ændringer i bøjningsformer af visse substantiver (navneord) på -en, -el, -er: Denne liste indeholder ændringer i bøjningsformer i bestemte typer af ord. Fx køkken, hvis bestemthedsbøjning tidligere kunne skrives køkkenet eller køknet, men som nu kun kan skrives køkkenet; og hilsen, hvis bestemthedsbøjning tidligere kunne skrives hilsenen eller hilsnen, hvor formen nu kun kan skrives hilsenen.