Du er her: Forside Nyheder Nordjysk sangskriver tildeles ordpris

 

Nordjysk sangskriver tildeles ordpris

Ordkraft Prisen 2013 går til Allan Olsen.

14/03 2013

Ordkraft Prisen 2013 går til Allan Olsen.

Ved åbningen af ord- og litteraturfestivalen Ordkraft d. 18. april i Ålborg får sanger og sangskriver Allan Olsen overrakt Ordkraft Prisen på 25.000 kr. Det kan man læse på festivalens hjemmeside.

Allan Olsen får prisen for at have brugt det danske sprog på en underfundig, fornyende og poetisk måde i sin lange karriere og for i sine sange at fortælle om livet i de dele af landet som ofte nedsættende omtales som "Udkantsdanmark".

  • Ord- og litteraturfestivalen Ordkraft finder sted 18.-20. april på Nordkraft, Kjellerups Torv 5, Aalborg.
  • Se programmet på festivalens hjemmeside.