Dansk forsker har udviklet et skriftsprog til det afrikanske sprog dinka
Torben Andersen, som er sprogforsker ved Aalborg Universitet, lægger i øjeblikket sidste hånd på en grammatik over dinka-sproget, der tales af den største etniske gruppe i Sydsudan.
Torben Andersen har arbejdet på at udvikle et skriftsprog til det Sydsudanske sprog dinka, som tidligere primært har været et talesprog, i omkring 20 år, og nu er arbejdet ved at være færdigt.
Sidste fase af Torben Andersens arbejde er at formidle det nye skriftsprog til de relevante personer. Skriftsproget skal bl.a. bruges i opbygningen af uddannelsessystemet i Sydsudan, som efter borgerkrigen skal startes helt forfra.

