Du er her: Forside

 

Søgeresultat

Du har søgt efter:

I følgende emnekategori(er): betydning


Råd og regler

Retskrivningsregler

Retskrivningsregler
På denne side kan du slå op i Retskrivningsordbogens paragraffer og se den officielle ordlyd for de enkelte dele af retskrivningsreglerne. Samtidig kan du læse ...

Typiske problemer

Ad eller af?
Man kan ikke høre forskel på ad og af fordi de normalt udtales ens. Men af bruges mest, og den mest almindelige fejl er at man skriver af i stedet for ad.
Ad eller af · uddybning
Sådan løser du dine problemer med ad eller af
Et eller flere ord?
Mange har svært ved at finde ud af hvornår man skal skrive noget i ét eller i flere ord. Hedder det computer ekspert eller computerekspert? Produkt udvikle ...
Grammatiske ord
Det er praktisk at kende både de internationale og danske grammatiske ord. De er gode at kende når du skal lære engelsk, tysk, fransk eller andre fremmedsprog. ...
Nogen eller nogle?
Nogen og nogle betyder noget lidt forskelligt, men udtales som regel ens, så det er svært at lytte sig til forskellen.
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
Pendulord
Pendulord er ord der har to betydninger som er modsatrettede. Hvis man er blevet forfordelt, har man så fået for meget eller for lidt? Er det godt eller skidt ...

Ordlister

Ordlister
På disse sider finder du Sproglige ordlister, som hænger tæt sammen med de grammatiske og retskrivningsmæssige emner på sproget.dk, og Andre ordlister, som kan ...
Grammatiske betegnelser på latin og dansk
Her finder du de danske og latinske grammatiske fagudtryk
Hans, hendes eller sin
Her finder du en liste med faste vendinger med hans, hendes og sin
Nordiske mødeord
Danske, norske, svenske, færøske og islandske ord som man ofte har brug for til møder.

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
afart af menneskeheden
Det har vakt vrede blandt nogle af mine læsere at jeg i en avisartikel kom for skade at betegne nogle østtyske grænsebetjente som en afart af menneskeheden. ...
alfabetiseret
Hvad er det modsatte af en analfabet?
annuisere, annualisere
Hedder det annuisere eller annualisere, og hvad betyder det?
appelsinfri
Tit, når man ser en beruset mand, siger man: "Han er vist ikke helt appelsinfri". Hvor stammer ordet fra, og hvorfor bruger man det om berusede mennesker?
arbejdsgruppe og projektgruppe
Vi har i vores chefgruppe her på rådhuset vedtaget at alle nye projekter skal forelægges chefgruppen før der nedsættes projektgrupper. Efterfølgende har vi så ...
arbejdskollega
Er det korrekt at bruge ordet arbejdskollega, eller skal man holde sig til ordet kollega? Arbejdskollega er vel egentlig dobbeltkonfekt.
artist
I radioen hørte jeg en programvært omtale nogle musikere og sangere som artister. Kan ordet virkelig bruges sådan?
at have en skrue løs
Hvor kommer udtrykket at have en skrue løs fra?
blodnæse og næseblod
Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

At blive fyret på gråt papir
Hvad er oprindelsen til udtrykket "blive fyret på gråt papir"?
Bestå
Hvad er forskellen på "Jeg har bestået" og "Jeg er bestået"?
Båtnakke
Er Den Danske Ordbogs forklaring af "båtnakke" forkert?
Cardigan
Er en cardigan gennemknappet?
Civilingeniør
Hvor stammer "civil" i "civilingeniør" fra?
Den hellige grav er vel forvaret
Er det "den hellige grav" eller "den hellige gral" der er vel forvaret?
Dippedutter og duppeditter
Hvad er oprindelsen til ordet "dippedut"?
Dufte til
Hvorfor accepterer Den Danske Ordbog udtrykket "dufte til"?
Dødelig
Er der noget galt med Den Danske Ordbogs beskrivelse af "dødelig"?
Elfenbenskysten
Hvad kaldes en person der kommer fra Elfenbenskysten?

SprogbrevetDR

Belæring
af Jørn Lund, november 1993
Pointe
af Jørn Lund, november 1993
Nærværende i udtrykket
af Jørn Lund, november 1993
Kort
af Jørn Lund, november 1993
Find fem fejl
af Jørn Lund, december 1993
Klicheer
af Jørn Lund, december 1993
Bid
af Jørn Lund, december 1993
Kort
af Jørn Lund, december 1993
Nytårsforsæt
af Jørn Lund, december 1993
Undskyldning
af Erik Hansen, januar 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Smagfuld sprogbrug?
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Dedikeret eller decideret
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Island og island
af Henrik Andersson, Politiken, 25. juni 2008
Bland dig udenom!
af Ebba Hjorth, Politiken, 18. juni 2008
Det var fandens
af Henrik Lorentzen, Politiken, 11. juni 2008
Kan man fastslå et postulat?
af Henrik Andersson, Politiken, 21. maj 2008
Fra hestens egen mund
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Supportere
af Henrik Lorentzen, Politiken, 7. maj 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
At være i salveten
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Dræsine, plimsoller og pappenhejmer
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 17. september 2011
Idioter, åndssvage, hæmmede
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 15. oktober 2011
Jeg elsker dig – sikkert!
af ph.d. Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 28. maj 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Dufte og lugte
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 2. april 2011
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Sølvkæreste
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 24. april 2010
Exit poll eller valgstedsmålinger
af direktør Sabine Kirchmeier-Andersen, Jyllands-Posten, 15. december 2009
Raketvidenskab
af informationsmedarbejder Jørgen Nørby Jensen, Jyllands-Posten, 20. oktober 2009
Harpy – fabeldyr eller rovfugl?
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 15. september 2009

Temaer

Ordenes oprindelse

Ordenes oprindelse
Om ordenes oprindelse, udvikling og slægtskab
Ordenes og menneskets historie
Et ords historie, ikke mindst dets betydningshistorie, afspejler meget ofte forhold i den generelle historie og kulturhistorie.
Betydningsændringer
Det samme ord og de ældste rødder til det kan igennem historien og på tværs af lande- og folkegrænser foretage lange rejser og give anledning til de mest ...
Etymologiens elementer – en række eksempler
Sådan finder man frem til ordenes historie.
Låneord
Ord som én eller flere gange er vandret som kultureksport og -import over grænserne.
Fremmedord
Om kulturord fra græsk, latin og eksotiske sprog.
Folkeetymologier
Om ord der dannes af et fremmedsproget ord man ikke er fortrolig med, til et man bedre kan forstå.
Lyd-, betydnings-, bøjnings- og sproghistorie
Om lydenes, betydningernes, bøjningens og sprogenes historiske udvikling.

Ordsprog

Ordsprog
Lediggang er roden til alt ondt, siger et gammelt ordsprog. Derfor kaster vi os straks ud i et sprogtema om ordsprog og talemåder. Ordsprog og talemåder er en ...
Hvad er et ordsprog?
Ordsprog er en særlig type af faste sproglige vendinger. Her på siden kan du læse om de kriterier som kan siges at kendetegne et ordsprog.
Ordsprogenes funktion
De indgår som en fast del af sproget, og for nogle sprogbrugere er brugen af ordsprog helt ubevidst. Men hvilken funktion indtager ordsprogene egentlig i den ...
Ordsprogets stil og form
Ordsprogenes funktion — at udtrykke en form for indsigt, erfaring eller anskuelse af almen art — har stor betydning for deres stil og form. Oprindelig var ...
Ordsprogets bestanddele
Ordsprog kan defineres som en fast sproglig vending der kan stå som en selvstændig tekst, som udtrykker et generaliserende udsagn og reproduceres blandt ...
Ordsprogenes betydning og gennemsigtighed
Gennemsigtigheden i ordsprogene, det vil sige i hvilket omfang man er i stand til at forstå hvad de betyder, varierer fra at nogle ordsprog helt giver sig ...
Varianter af ordsprog
Som det beskrives i "Hvad er et ordsprog", har ordsprog en fast form som ikke skal aktualiseres, og som dermed — modsat eksempelvis talemåder — ikke kan bøjes ...
Nye ordsprog
Citater fra bøger, film og politiske taler kan vinde genklang og blive til aforismer og bevingede ord som folk tager til sig som eksempelvis motto eller ...
Historien bag ordsprogene
De er der bare som en del af det sprog vi bruger. Første gang vi hører et ordsprog vi ikke kender, studser vi måske over det og prøver at forstå betydningen af ...
Ordsprogssamlinger i Danmark
Ordsprog er oprindeligt en mundtlig genre der findes hos stort set alle folkeslag. Hos det mesopotamiske oldstidsfolk sumererne har man fundet eksempler på ...
Talemåder og andre faste vendinger
Den stil og form som ordsprogene har (jf. Ordsprogets stil og form), er med til at adskille dem fra andre typer af faste vendinger. Men grænsen kan være hårfin ...
[1]

Slang

Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Gamle fagudtryk
Gå på opdagelse i gamle ord og udtryk som har været brugt indenfor et bestemt fag eller område

Nyheder

Nyheder

Samtale om sprogets betydning, magt og udvikling
Sprogforskere og sprogaktivister mødes tirsdag den 7. februar i Studenterhuset i København.
Den Internationale Oversættelsesdag anerkendes officielt af FN
Betydningen af professionel oversættelse i internationalt regi anerkendes af FN og markeres med Den Internationale Oversættelsesdag den 30. september.
Ny bog om oversættelse af Kirsten Marie Øveraas
Hvad er oversættelse, og hvorfor er det så svært? Bogen "Ged eller mammut? Om at oversætte" udkommer i dag.
Nye svar fra Sprognævnet på sproget.dk
Nu er der tilføjet 31 nye svar til sproget.dk's samling af svar fra Sprognævnet.
Sprog på Bogforum
Se hvilke indslag om sprog du kan finde på weekendens Bogforum
Gæt med om julens ord!
Sproget.dk har lavet en lille julequiz, inspireret af Norsk Sprogråds hjemmeside. Du kan også deltage i en afstemning om udtrykkene "god jul" og "glædelig jul".
Sproget i det mest læste medie forringes
De professionelle oversættere advarer mod dårlig kvalitet i undertekster på film og tv.
Tolk, tulkur, túlkur
Den nordiske mødeordliste på sproget.dk har fået tilføjet færøsk og islandsk.
Googles oversættelsesværktøj har lært dansk
Den 13. maj introducerede Google dansk som en mulighed i deres oversættelsesværktøj.
Googles oversættelsesværktøjer II
Sproget.dk har fået en uddybende kommentar til nyheden om Googles oversættelsesværktøj.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Velformuleret
Mål & Mæle 15:1, 1992
Der kommer tog
Mål & Mæle 23:3, 11/2000
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998
Tøj, hvad er det egentlig?
Mål & Mæle 21:4, 12/1998
Sproglig forenkling
Mål & Mæle 18:4, 12/1995
Klima
Hvad betyder ordet klima?
CO2-kvoter
Privatpersoner kan købe CO2-kvoter hvis de føler de bør gøre mere for klimaet.
CO2-forbrug
Må man sige CO2-forbrug?
Geomanipulation
Geomanipulation - et nyt ord i klimadebatten
Indeklima
Man kan tale om en dårlig luftkvalitet, men hvad med en lun luftkvalitet?
Klimamærke
Der har været tale i forskellige medier om behovet for et særligt klimamærke i Danmark. Læs om argumenterne.
[1]