Du er her: Forside

 

Søgeresultat

Du har søgt efter:

I følgende emnekategori(er): dialekter, talesprog, slang mm.


Råd og regler

Typiske problemer

Hans, hendes eller sin?
Den typiske fejl er at bruge hans eller hendes i stedet for sin.
Hans, hendes eller sin · uddybning
Nogen eller nogle?
Nogen og nogle betyder noget lidt forskelligt, men udtales som regel ens, så det er svært at lytte sig til forskellen.
Nogen eller nogle · uddybning
Sådan løser du dine problemer med nogen og nogle
R-problemer
R-fejl er et af de største staveproblemer
R-problemer · uddybning
-t eller -de?
Hedder det væggene blev malet eller væggene blev malede? Præteritum participium (kort tillægsform) er en bøjningsform af verber, fx spist, pudset, spiste, ...

Artikler mv.

Svar fra sprognævnet

10-4
Mine venner og jeg siger tit 10-4 til hinanden når vi synes der er noget der er rigtig godt. Men hvad kommer det udtryk egentlig af?
bedstefar og bedstemor
En svensk journalist har spurgt os hvordan man i dansk anvender ordene bedstefar/bedstemor, farfar/farmor og morfar/mormor.
blodnæse og næseblod
Mine børn siger blodnæse om det som jeg kalder næseblod. Hvor udbredt er det? Har det noget at gøre med hvor man kommer fra (vi bor på Amager)?
der el. som
Jeg er tit i tvivl om man efter fx personer skal skrive der eller som: de personer som kom til mødet .. eller de personer der kom til mødet ... Det samme ...
det er bare kanon!
Jeg har gennem længere tid funderet lidt over ordet kanon i fx Det var en kanonkamp. Det er vistnok synonymt med fantastisk. Især sportsjournalister er nu ...
det' godt
I forbindelse med en gendigtning på blankvers af Shakespeares Hamlet har jeg brugt apostrof i ordforbindelser som det er, nu er, der er, du er. For at fremme ...
fordi at
Er det korrekt at sige fordi at?
halsedisse
Er ordet halsedisse et dialektord der ikke kan bruges i rigsdansk, og hvordan er det dannet?
hun ser ked ud af det
Jeg hører ustandselig sætninger af typen hun ser ked ud af det. Men logisk set bør det vel være hun ser ked af det ud?
i træk, i streg - el. i stræk
Min kæreste og jeg diskuterer om det hedder i træk eller i streg, altså fx hun sov 12 timer i træk eller hun sov 12 timer i streg?

Spørgsmål og svar fra ordnet.dk

Bandeord
Hvem bestemmer hvad der er bandeord?
Historisk præsens
Er brugen af historisk præsens sprogligt korrekt?
Koltringsknæjt
Hvad er en "koltringsknæjt", og hvorfor kan man ikke slå ordet op?
Penge og Inge: Rimer de?
"Penge" og "Inge": Rimer de?
Stationsbysprog
Hvad er "stationsbysprog"?
Vore eller vores?
Er der regler for brugen af pronominerne "vore" og "vores"?

SprogbrevetDR

Stemmestyrke
af Jørn Lund, december 1993
Dækket direkte tale
af Jørn Lund, december 1993
Udtale
af Erik Hansen, juni 1994
Dansk og fremmed
af Erik Hansen, juni 1994
Klassisk rigsmål
af Erik Hansen, juni 1994
Kort
af Erik Hansen, juni 1994
Kort
af Erik Hansen & Jørn Lund, august 1994
Kort
af Jørn Lund, september 1994
Udtale
af Jørn Lund, oktober 1994
Danmarks Radios sprogpris
af Jørn Lund, oktober 1994

Sprogligt – Politikens sprogklumme

Tak for røv og nøgler
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 28. maj 2008
Hvad betyder ringe halv tolv?
af Henrik Andersson, Politiken, 16. april 2008
Fra feltmadras over værnemagerbue til kanaldyne
af Ebba Hjorth, Politiken, 9. april 2008
Værd at/ved at
af Kjeld Kristensen, Politiken, 3. oktober 2007
Møg
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. september 2007
Jeg er ærgerlig over, at festen er så ærgerlig, men det er bare ærgerligt
af Ebba Hjorth, Politiken, 23. juni 2007
Spanier, spaniol, spaniak
af Henrik Andersson, Politiken, 2. juni 2007
Jamen øh
af Lars Trap-Jensen, Politiken, 26. maj 2007
At være lidt dussemant
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007
Efterfølgende
af Henrik Lorentzen, Politiken, 12. maj 2007

Sproget – Jyllands-Postens sprogklumme

Er der et liv efter døden?
af ph.d Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 31. marts 2012
En stor dag for mor og jeg
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 2. juli 2011
"Bolle" — et ord på efterløn?
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 30. april 2011
Brev fra kommunen
af ph.d.-studerende Anne Kjærgaard, Jyllands-Posten, 23. oktober 2010
At tale integreret
af forsker, ph.d. Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 25. september 2010
Jøsses, de bander
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
En ny undersøgelse
af forsker Marianne Rathje, Jyllands-Posten, 12. juni 2010
Sjuskedorte, fjollefrederik og skvatmikkel
af forsker Margrethe Heidemann Andersen, Jyllands-Posten, 13. februar 2010
Sprogrevselse
af seniorforsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 17. november 2009
Jysk i dansk
af forsker Ole Ravnholt, Jyllands-Posten, 18. august 2009

Temaer

Bandeord

Bandeord
Er luder egentlig et bandeord? Bander unge og gamle lige meget og på samme måde? Og bander drenge og piger lige meget? Disse spørgsmål, og mange flere, kan du ...
Hvad er et bandeord?
Bandeord virker forstærkende og bruges til at udtrykke følelser. "Luder" er ikke et bandeord, men et skældsord: De to typer af "grimme" ord forveksles ofte.
Typer af bandeord
Der er 4 store grupper af bandeord: religiøse bandeord, sygdomsbandeord, sex- og afføringsbandeord og omskrevne bandeord.
Forskellige generationers bandeord
Unge bruger ofte bandeord som fuck og shit, mens ældre mennesker gerne bruger bandeord som du godeste og for søren. Det viser en undersøgelse af bandeord i tre ...
Bander unge mere end andre generationer?
Unge bander ikke mere end andre generationer, men det har altid været sådan at ældre synes de unges sprog var grimt, siger Marianne Rathje, forsker ved Dansk ...
Bander unge mere i dag end for 10 år siden?
Unge bander ikke mere i dag end de gjorde for 10 år siden. Men ordet fuck bruges mere.
Bandeord og etnisk baggrund
Unge med etnisk dansk baggrund bander mere end unge med indvandrerbaggrund.
Bandeord og køn
Drenge bander mere end piger. Hør interviewet med Pia Quist, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet.

Dialekter

Dialekter
Har du nogensinde hørt folk sige at de bader i æ haw i stedet for i havet? Har du undret dig over udbruddet wallah eller over hvorfor der er forskel på udtalen ...
Hvad er en dialekt?
Danske dialekter er forskellige varianter af det danske sprog.
Hvor mange dialekter findes der i Danmark?
Der er lavet en inddeling af dansk i cirka 32 forskellige dialekter, men dialekter kan være svære at definere.
Regionalsprog
Regionalsprog er en betegnelse der er opstået i kølvandet på dialektudtyndingen i Danmark.
Sociolekter
En sociolekt er en social dialekt som kan fortælle om sprogbrugerens sociale status og tilhørsforhold.
Etnolekter og multietnolekter
Etnolekter forbindes med en bestemt etnisk gruppe og opstår når forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Multietnolekter opstår når sprogbrugere med ...

Hvad er sprog

Hvad er sprog?
Næsten alle mennesker bruger en eller anden form for sprog en stor del af deres liv. Her kan du bl.a. læse mere om forskellige former for sprog og høre ...

Nye ord

Hvorfor får vi nye ord?
En af de mest oplagte grunde til at der kommer nye ord, er at der opstår og fremkommer nye genstande og fænomener som vi skal tale om, og som vi derfor må ...
Forskellige slags låneord
Låneord kan inddeles i typer som 'direkte lån', 'betydningslån', 'pseudolån' og 'oversættelseslån'
Hvorfor forsvinder nogle nye ord igen?
Læs bl.a. om 'kometord', som lyser op i en periode for derefter at forsvinde igen
Gamle ord glider ud
Læs om hvordan ord af forskellige grunde kan virke gamle, enten fordi de betegner noget fra gamle dage, eller fordi moden skifter

Slang

Slang
Her på siden kan du fx læse mere om slangsprogets historie, og om hvor gamle slangudtryk forsvinder hen
Hvad er slang?
De fleste ved godt hvad de mener når de taler om slang, men det er svært at give et præcist svar på spørgsmålet om hvad slang er
Temaer i slang
"Det der vedrører os mest, er også det der laves slang om", står der i Politikens Slangordbog
Slang er et gammelt fænomen
Slang er ikke noget nyt fænomen – hverken på dansk eller på andre sprog
Grunde til at bruge slang
Slang gør en forskel - hvorfor skulle man ellers bruge slang?
Hvor forsvinder gamle slangudtryk hen?
Nogle slangudtryk forsvinder helt ud af sproget, andre bliver til "død slang"

Ungdomssprog

Ungdomssprog
Ungdomssprog er ofte uformelt og indeholder mange tabubelagte ord, engelske låneord, slangord osv. Det er ofte kilde til stor diskussion, især blandt ældre ...
Multietnisk dansk
Her kan du læse om multietnisk dansk og hvordan det vil påvirke det danske sprog i fremtiden.
Skældsord
Her kan du bl.a. læse om forskellen på skældsord og bandeord.
Engelske låneord
Her kan du læse om udbredelsen af engelske låneord hos de unge, og hvad de unge selv mener om de engelske lån.

Leg og lær

Ordmuseum

Ord der allerede var gamle i gamle dage
Ord der ikke har været brugt i rigtig lang tid
Gamle fagudtryk
Gå på opdagelse i gamle ord og udtryk som har været brugt indenfor et bestemt fag eller område

Nyheder

Nyheder

Nyt nummer af "Skrifter om Samtalegrammatik"
I det nyeste nummer af "Skrifter om Samtalegrammatik" kan du læse om udtalen og funktionen af det lille ord "mm", om svarordet "jojo" og om konstruktionen "hva ...
Afskedsforelæsning ved Carsten Hansen
Den 25. november 2016 holder lektor ved Københavns Universitet Carsten Hansen sin afskedsforelæsning.
Månedens emne på dialekt.dk: brug af dialekt i fødselsdagshilsner
Denne måneds emne på dialekt.dk handler om unges brug af dialekt i fødselsdagshilsner på Facebook.
Matador i danskundervisningen
Sproget i tv-serien Matador er velegnet til at undervise udlændinge i dansk.
Sprogdebat i Norge
En studievært i NRK har fået Kringkastingsprisen for at bruge sin dialekt på en god måde.
DR's Sprogpris går til Jón Kaldan
Journalist Jón Kaldan får fredag den 9. november overrakt DR's Sprogpris af DR's radiodirektør Leif Lønsmann.
Sprog på Bogforum
Se hvilke indslag om sprog du kan finde på weekendens Bogforum
Generationerne bruger næsten lige meget engelsk
Unge har flere engelske ord i deres talesprog end andre generationer - men det er især pga. ordet okay. Det viser ny undersøgelse fra Dansk Sprognævn.
Mænd snakker mere end kvinder
En ny amerikansk undersøgelse viser at mænd snakker mere end kvinder.
Dialekter er næsten døde
Dialekterne i Danmark er så godt som døde, viser nyere forskning.

Øvrige sider på sproget.dk

Sproget.dk

Aktive verber med passiv betydning?
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Udu
Mål & Mæle 30:3, 11/2007
Bebrejde
Mål & Mæle 18:2, 09/1995
Efterfølgende
Mål & Mæle 17:3, 11/1994
Bestemt og ubestemt
Mål & Mæle 28:2, 11/2005
Minus gange minus = minus?
Mål & Mæle 21:1, 05/1998
Nølle
Mål & Mæle 21:3, 11/1998