Du er her: Forside Leg og lær Smid en smutter

 

Smid en smutter

Her på siden har vi samlet en række eksempler på ord eller talemåder vi har fået galt i halsen. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller flere ord adskiller sig alligevel fra det oprindelige udtryk.
Vores sprog er drilsk, og nogle gange får vi et ord eller en talemåde galt i halsen. Her på siden har vi samlet en række eksempler på sådanne udtryk. Vi kalder dem for smuttere. De lyder rigtigt, men et eller flere ord adskiller sig alligevel fra det oprindelige udtryk.

Ud for hver smutter kan du se den rigtige formulering og få en forklaring på udtrykket. Klikker du på en af smutterne, får du mulighed for at sende den som mail til en ven eller bekendt.


Dem vil de ikke slås i hardcore med


Dem vil de ikke slås i hardcore med


tjekDem vil de ikke slås i hartkorn med

Ordet hardcore har været kendt i det danske sprog siden 1990 og betegner noget som er det 'mest rendyrkede eller ekstreme repræsentant for en bestemt kategori'. Ordet hartkorn derimod vidner om det danske sprogs rod i et bondesamfund. Frem til 1900-tallets begyndelse blev landbrugsjordens værdi nemlig målt i tønder hartkorn, dvs. tønder hårdt korn (byg og rug). Ordet har derfra fået den overførte betydning 'målestok' i det faste udtryk slå i hartkorn med, som betyder at noget (uberettiget) sidestilles med noget andet. Du kan læse mere om ordet 'hartkorn' i artiklen "Kan alen slås i hartkorn" her på sproget.dk.


Det blå flag vejrer over de danske strande


Det var lige på et hentehår


tjekDet blå flag vajer over de danske strande

Verbet (udsagnsordet) vejre betyder 'foretage en eller flere indåndinger gennem næsen for at lugte noget i luften'. Heraf det overførte udtryk at vejre morgenluft, der betyder at man får en 'fornemmelse af at der alligevel er en chance for at opnå noget; ane nye muligheder'. Et flag er ikke i stand til at trække vejret eller lugte til noget, men det kan vaje: 'bevæge sig frem og tilbage, oftest pga. vindens påvirkning'. Når de to ord til tider forveksles, skyldes det at de kan udtales næsten ens i præsens (nutid): vajer og vejrer.


Det var lige på et hentehår


Det var lige på et hentehår


tjekDet var lige på et hængende hår

Hentehår er en 'frisure hos mænd hvor længere hår fra et andet sted på hovedet er redt hen over en skaldet isse'. Hvordan man lige kan være på et sådant hår, er svært at sige. Udtrykket er da også en forvanskning af det faste udtryk på et hængende hår, som betyder 'med nød og næppe; kun lige akkurat'. Udtrykket refererer sandsynligvis til historien om Damokles, der var hofmand hos Dionysius af Syrakus (404-367 f.Kr.), og som engang blev anbragt på Dionusius' trone med et sværd hængende i et hestehår over sit hoved for at han derved kunne se hvor vanskelig en regents stilling var' (jf. udtrykket Damoklessværd); altså en situation man kun med nød og næppe slipper godt fra.


Det vil jeg nu rode bod på


Det vil jeg nu rode bod på


tjekDet vil jeg nu råde bod på

Her er der tale om en forveksling mellem verberne (udsagnsordene) rode, dvs. 'skabe uorden', og råde, der bruges i det oprindelige udtryk, at råde bod på. Her bruges råde i en nu knap så udbredt betydning, nemlig at 'bringe til veje el. i stand' (med synonymerne 'skaffe', 'sørge for', 'iværksætte', 'foranstalte' og 'forårsage'), mens bod er et gammeldags udtryk for 'soning af synder man har begået', dvs. at 'gøre en synd, forbrydelse, fejl el.lign. god igen'. At råde bod på noget betyder altså at 'afhjælpe noget mangelfuldt eller forkert; gøre godt igen'.


Efter sidste eksamen glædede han sig til dimensionsfesten


Efter sidste eksamen glædede han sig til dimensionsfesten


tjekEfter sidste eksamen glædede han sig til dimissionsfesten

En dimension er en 'fysisk udstrækning i én retning; mål' eller en 'bestemt side eller træk ved et emne eller en sag'. Og selvom dimensioner formentlig også kunne fortjene en fest, er der her tale om den fest der afholdes i forbindelse med en dimission, der er en ceremoni eller et arrangement 'hvor en skole dimitterer elever efter aflagt afsluttende eksamen' (hvor det at dimittere er at 'tage formel afsked med elever der har aflagt afsluttende eksamen ved en skole eller uddannelsesinstitution').


En lang og ørkenløs krig


En lang og ørkenløs krig


tjekEn lang og ørkesløs krig

Måske nogle vil mene at mange krige foregår i ørkener, hvorfor man kunne have brug for at præcisere at nogle krige er ørkenløse. Men det ord der menes, er ørkesløs, og det har ikke noget med ørken at gøre. Det kommer derimod af et ældre dansk ord, ørke, der betyder 'virksomhed, arbejde, gerning, virke' (jf. i øvrigt det svenske ord for arbejde, yrke). Når dette ord sættes sammen med sidsteleddet -løs (der betegner at noget mangler) til adjektivet (tillægsordet) ørkesløs, bliver betydningen 'som på en kedsommelig måde bliver ved og ved uden at der kommer et nyttigt eller ønskeligt resultat ud af det'.


En stakkels frist


En lang og ørkenløs krig


tjekEn stakket frist

Adjektivet (tillægsordet) stakkels betyder 'som vækker medlidenhed pga. sin svaghed, hjælpeløshed eller ulykkelige situation'. Frister kan normalt ikke være hjælpeløse eller ulykkelige, så stakkels er her blevet forvekslet med adjektivet stakket, der betyder 'som varer kort tid; som hurtigt er forbi'. Det faste udtryk stakket frist betyder derfor 'tidsrum som er for kort til at et opstået problem kan løses, hvorefter det igen melder sig'.

 


For mig er der en hård fin grænse


For mig er der en hård fin grænse


tjekFor mig er der en hårfin grænse

Selvom det kan lyde sådan, er der ikke tale om en fin grænse der er hård (i modsætning til blød), men om en hårfin grænse i betydningen 'meget fin eller snæver og derfor svær at bestemme', altså fin som et hår.


Forhandlingerne er gået i hårknude


Forhandlingerne er gået i hårknude


tjekForhandlingerne er gået i hårdknude

Mange har sikkert prøvet at skulle rede en filtret hårtot ud, en såkaldt ugle. Og det kan være både vanskeligt og pinefuldt. Så forvanskningen hårknude er i dét lys ganske forståelig. Det faste udtryk henviser dog oprindeligt til en  hårdknude, dvs. en 'knude som er bundet således at den vanskelig kan løses'; og den overførte betydning af det faste udtryk gå i hårdknude er således 'blive vanskelig at løse eller videreføre'.


Han kender sine lus på gangene


Han kender sine lus på gangene


tjekHan kender sine lus på gangen (eller travet)

En lus er et 'op til 4 mm langt, vingeløst insekt'. Men brugt overført er det også – og det er det der sigtes til i denne sammenhæng – en 'fattig eller nærig person; person som man ikke bryder sig om, fx fordi man anser vedkommende for at være fej eller på anden måde moralsk lavtstående'. Man kan selvfølgelig godt forestille sig den situation at man kender alle de lus der bor eller færdes på gangene. Omvendt er det måske lidt vanskeligt at finde ud af hvad dét så skulle betyde. Og det er da heller ikke det der er tilfældet. Derimod er der tale om gangen, dvs. bestemt form singularis (ental) af substantivet (navneordet) gang, som her betegner dén særegne måde en given person går på. At kende sin lus på gangen får dermed betydningen: 'af erfaring være klar over hvem man har med at gøre, eller hvordan noget hænger sammen' .


Han lovede mig gule og grønne skove


Han lovede mig gule og grønne skove


tjekHan lovede mig guld og grønne skove

Man ser det for sig: skove der maler sig i efterårets gule og grønne farver. Det faste udtryk har dog intet med årstiderne at gøre, men er et løfte om en overflod af materiel velstand i form af guld og grønne skove. Men da det er de færreste der ejer så meget guld og så mange skove at de ligefrem kan love det væk, er den overførte eller svækkede betydning at 'love rigdom, materielle eller andre goder, dog uden at der nødvendigvis er dækning for løfterne'.


Han måtte gå for luderkoldt vand


Han måtte gå for luderkoldt vand


tjekHan måtte gå for lud og koldt vand

Om luderkoldt vand henviser til ekstra koldt vand, vides ikke, for ordet findes ikke registreret i nogen ordbøger. Lud, derimod, er en '(stærkt) basisk opløsning, fx af soda eller natron' som tidligere anvendtes som en billigere erstatning for sæbe. At gå for lud og koldt vand betyder således at være nødt til at vaske sig i lud og koldt vand, og altså ikke i varmt vand og sæbe. Og heraf opstår den overførte betydning: 'være forsømt (og overladt til sig selv) – bl.a. om børn i fattige kår'.


Hans kone er temmelig stramtantet


Hans kone er temmelig stramtantet


tjekHans kone er temmelig stramtandet

Måske nogle har oplevet sine tanter som lidt stramme i betrækket, men udtrykket har oprindeligt intet med familiemedlemmer at gøre. I stedet er der tale om ordet stramtandet, der betyder 'streng og hård over for andre; som let bliver sur eller fornærmet' – sandsynligvis med henvisning til den måde tænder og mund snerper sig sammen på når man ser skrap eller sur ud.


Han var en mørkglødet mand


Han var en mørkglødet mand


tjekHan var en mørklødet mand

Mørklødet og mørkglødet lyder næsten ens. I adjektivet (tillægsordet) mørklødet er sidste led dannet af substantivet (navneordet) lød, der betyder 'ansigts- eller hudfarve'. Mørklødet betyder derfor 'med hud eller hår i forholdsvis mørke farver'. Mørkglødet er dannet efter reglerne for orddannelse på dansk, men kan ikke findes i nogen ordbøger. Det er dog ikke svært at udlede betydningen, nemlig 'med mørk glød'. Normalt bruges glød kun om personer i betydningerne 'rødlig farvenuance i ansigtet der vidner om livlighed eller stærke følelser' (fx ”hendes kinder havde bevaret en hel del af deres ungdommelige glød”) eller 'præg af engagement og intense følelser' (fx ”Du må altså se lidt mere begejstret ud … du mangler gløden i øjnene”). I ingen af disse to anvendelser kan glød dog være mørk; det kan den til gengæld når den anvendes i betydningen 'varm, dyb farvetone', som bruges om ting (fx ”en træsort med mørk glød”).


Holdet var allerede inden pausen fuldstændig hæklet af


Holdet var allerede inden pausen fuldstændig hæklet af


tjekHoldet var allerede inden pausen fuldstændig hægtet af

At hækle hører til inden for håndarbejdskunsten og betyder 'fremstille tøj, duge, mellemværk el.lign. med hæklenål og garn'. Det faste udtryk at 'hægte af' betyder derimod at 'bevæge sig så meget hurtigere end en konkurrent eller forfølger at denne må opgive at følge med', hvor verbet (udsagnsordet) hægte betyder 'fjerne eller adskille noget der er sat sammen eller på anden måde forbundet'.


Hun blev ramt i hjertekuglen


Hun blev ramt i hjertekuglen


tjekHun blev ramt i hjertekulen

Udtrykket henviser ikke til en kugle, men til en kule, der betyder 'tildækket, gravet fordybning i jorden hvor der opbevares fx roer eller kartofler i vinterhalvåret' eller 'grav hvor farlige (rov)dyr blev holdt i fangenskab'. Herfra får ordet hjertekulen betydningen 'hulrummet under venstre brystben; området omkring hjertet'. Det faste udtryk ramme i hjertekulen betyder således 'berøre dybe, sårbare eller fortrængte følelser'.


Hun færdes på de brunede gulve


Hun færdes på de brunede gulve


tjekHun færdes på de bonede gulve

Der er ikke tale om gulve der er brunede i samme betydning som man kan tale om fx brunede kartofler, men derimod om gulve der er bonede, hvilket vil sige at man gør 'en træoverflade el.lign. blank ved at polere med bonevoks'. Da det (især tidligere) ikke var alle beskåret at have mulighed for eller råd til at få bonet sin gulve, får det faste udtryk de bonede gulve den overførte betydning 'de finere kredse, etablissementet; inderkredsen (i en politisk magtstruktur)'.


Hun joggede i spinaten


Hun joggede i spinaten


tjekHun jokkede i spinaten

Ordet jogge har været kendt i det danske sprog siden 1979 og betyder at 'løbe i roligt tempo som motion eller opvarmning'. Ordet jokke betyder derimod at 'træde på noget uden at se sig for'. Og når man jokker (eller træder) i spinaten, så betyder det egentlig 'træde i (og ødelægge) et bed med spinat', mens det overført er at man 'utilsigtet siger eller gør noget dumt'.


Hun sang af Carstens bælg


Hun sang af Carstens bælg


tjekHun sang af karsken bælg

Selvom det måske kan lyde sådan, er der her ikke tale om drengenavnet Carsten og hans bælg (der betyder 'frugt formet som en aflang frøkapsel der omslutter en række frø – og som findes på bælgplanter som fx ært, bønne og guldregn'). I stedet henviser udtrykket til adjektivet (tillægsordet) karsk, der både kan betyde 'som er frisk og direkte og vidner om en ufordærvet personlighed' og 'sund og rask'. I udtrykket af karsken bælg bruges bælg overført om menneskets krop, hvorved det samlede udtryk får betydningen 'meget højlydt; af sine lungers fulde kraft – om sang, råb el.lign.' eller 'uden begrænsninger eller forbehold; frit' – eller om man vil: frit uden begrænsninger ud af kroppen.


Hun skævede brødbetynget til sin far


Hun skævede brødbetynget til sin far


tjekHun skævede brødebetynget til sin far

Man kan være tynget af mange ting, dvs. lide under en belastning, således også af et ekstra tungt brød, omend det måske nok hører til sjældenhederne medmindre man er bud hos bageren. Det er da heller ikke det der hentydes til her, men derimod til substantivet (navneordet) brøde, der betyder 'forkastelig eller ulovlig handling; synd' eller 'skyld eller dårlig samvittighed der skyldes en sådan handling'. Og er man tynget af brøde, dvs. brødebetynget, er man således 'flov og beklemt pga. skyldfølelse'.


Husk situationstegn!


Husk situationstegn


tjekHusk citationstegn!

Det lyder rigtigt, men ret beset er der ikke noget der hedder et situationstegn. Til gengæld er et citationstegn et tegn der markerer en 'citation', dvs. det at 'citere' noget i betydningen 'ordret gengive noget sagt eller skrevet'. Man kan selvfølgelig også bare sige 'anførselstegn'. Det betyder nemlig det samme.


Hvilke faldgrupper skal man tage sig i agt for?


Hvilke faldgrupper skal man tage sig i agt for?


tjekHvilke faldgruber skal man tage sig i agt for?

Her er der ikke tale om en gruppe der falder, eller grupper som man kan falde i e.l., men om en grube, der betyder 'mine eller brud hvor der udvindes metal, mineral el.lign.' eller blot et 'gravet hul i jordoverfladen'. En faldgrube er således 'fordybning der er gravet for at dyr eller mennesker skal falde i den', mens den overført får betydningen: 'noget der let kan få én til at begå en fejl'.


Hvornår løber det af staben?


Hvornår løber det af staben?


tjekHvornår løber det af stablen?

En stab betyder enten en 'gruppe af personer der assisterer og rådgiver ledelsen af fx en hær eller en virksomhed' eller en 'gruppe af personer der arbejder sammen, ofte for at løse en bestemt opgave'. En stabel, derimod, er en 'særlig (tømmer)konstruktion der tjener som bærende underlag; især om et nær ved vandet liggende, skraat brædde- eller bjælkeunderlag, hvorpå et skib bygges'. Løbe af stablen bruges således om skibe i betydningen 'blive sat i vandet efter færdigbygning', mens den langt hyppigere overførte betydning blot betyder 'foregå; finde sted – om større arrangement'.


Ingen svinggerninger


Ingen svinggerninger


tjekIngen svinkeærinder

En svinggerning giver for så vidt god mening da det må være en gerning der slår et sving (uden om det planlagte). Således også med et 'svinkeærinde', der betyder 'handling der indebærer en afvigelse fra den direkte rute eller fremgangsmåde'. Førsteledet er substantivet (navneordet) 'svinke', som betyder 'afstikker'. Altså en afstikker fra ens (egentlige) ærinde.


Krisen i Gaza er en gotisk knude


Krisen i Gaza er en gotisk knude


tjekKrisen i Gaza er en gordisk knude

Gotikken er en 'kulturhistorisk periode i den sidste del af middelalderen, ca. 1150-1525', og gotisk således det tilhørende adjektiv (tillægsord), der betyder 'vedr. perioden gotik'. Men ingen berømte knuder knytter sig (så vidt vides) til denne periode. Det gør der til gengæld til den tyrkiske by Gordion, hvor Alexander den Store løste en kompliceret knude, der fæstnede vognstangen til den vogn der ifølge sagnet havde tilhørt kong Gordios. Der er således tale om en 'gordisk knude', der har fået den overførte betydning: 'vanskeligt eller (næsten) uløseligt problem', hvor 'gordisk' altså henviser til byen Gordion.


Livet er ikke lut og lagkage


Livet er ikke lut og lagkage


tjekLivet er ikke lutter lagkage

En lut er et 'strengeinstrument der minder om en guitar, men har kort, bredt gribebræt og hvælvet bund'. I udtrykket Livet er ikke lut og lagkage sker der en lydlig sammenblanding af ordene lut og samt adjektivet (tillægsordet) lutter, som betyder 'udelukkende; ikke andet end'. Det faste udtryk ikke lutter lagkage betyder således 'ikke kun let og behageligt og uden fortrædeligheder; ikke den rene idyl', og det samme kan man måske med lidt god vilje også sige at forvekslingen med lut og lagkage gør: Livet er ikke kun musik og fest!

 


Man skal ikke skure hunden mod hårene


Man skal ikke skure hunden mod hårene


tjekMan skal ikke skue hunden på hårene

Man kan stryge nogen med hårene, hvilket betyder 'prøve at behage; optræde føjeligt og eftergivende'. Og selvom det utvivlsomt er korrekt at kun de færreste hunde vil sætte pris på at blive skuret – især mod hårene – så er der i udtrykket ikke tale om at skure, men om at skue, dvs. at 'se'. Ikke at skue hunden på hårene betyder således overført at man ikke skal 'bedømme noget alene ud fra dets ydre'.


Må jeg be' om en advokado?


Må jeg be' om en advokado?


tjekMå jeg be' om en avokado?

Stavemåden advokado (og den dertilhørende udtale, der lægger sig tæt op af ordet advokat) er en hyppig fejl for det korrekte avocado (eller avokado), der er en '10-15 cm lang, pæreformet grøntsag med mørkegrøn skal, en stor, rund sten og lysegrønt frugtkød med en blød, cremeagtig konsistens', som intet har med hverken jura eller anden advokatvirksomhed at gøre. Og dog ... for på spansk, hvorfra vi har lånt ordet, blev det oprindelig indlånt i formen avocado, der i moderne spansk er blevet til abogado 'advokat', og som er en folkeetymologisk omtolkning af nawatl-ordet ahuácatl. Også på fransk er ordene homonymer: avocat 1) = advokat, 2) = avocado. Derfor kan man i ODS finde artiklen advokatpære og i den svenske SAOB advokat-päron.


Skindet bedrager


Skindet bedrager


tjekSkinnet bedrager

Et skind er et 'menneskes eller dyrs hud som omslutter hele legemet', og hvis man mener at huden dækker over menneskets indre, kan man måske godt forstå hvad der menes med at skindet bedrager. Men det oprindelige udtryk har ikke noget med hud at gøre. Ordet skin er den 'måde hvorpå noget eller nogen fremtræder i det ydre eller ved en overfladisk betragtning'. Og det kan bruges som modsætning til indre eller sande kvaliteter. Talemåden skinnet bedrager er altså udtryk for at det ydre kan narre og ikke nødvendigvis giver 'udtryk for de indre, sande kvaliteter hos noget eller nogen'.

 


Poul gav den alt hvad rammer og tøjler kunne bære


Poul gav den alt hvad rammer og tøjler kunne bære


tjekPoul gav den alt hvad remmer og tøj kunne holde

At give den hvad rammer og tøjler kan bære må betyde noget i retning af at man giver sig til det yderste af sin formåen (altså inden for ens rammer) så meget som tøjlerne (altså de remme 'der er fastgjort til en hests hovedtøj, og som man styrer hesten med når man rider') kan holde. Og i det perspektiv giver udtrykket for så vidt mening. Den oprindelige ordlyd er dog en lidt anden, nemlig hvad remmer og tøj kan holde, og har ikke noget med omkransning af fx billeder at gøre, omend hesten stadig er med i billedet (om man så må sige). Tøj henviser nemlig til hestens seletøj, og rem til de remme der indgår heri. Så når den overførte betydning af hvad remmer og tøj kan holde er 'så hurtigt eller kraftfuldt som muligt', så lægger betydningen sig følgelig op ad en oprindelig betydning, hvor man rider så hurtigt som seletøjet tillader.


Tag det med et gram salt


Tag det med et gram salt


tjekTag det med et gran salt

Man kan forstå hvorfor forvanskningen her er blevet til et gram salt; for typisk forbinder vi jo salt med noget der i afmålte mængder kan bruges til fx tilberedning af mad eller oven på et æg. Men dels er der ikke tale om vægtangivelsen gram, men om gran, der i dag kun bruges i betydningen 'meget lille bestanddel af noget, fx af støv eller sand', men som tidligere også anvendtes som en lille vægtenhed 'ved vejning af ædle metaller ell. medicinalvarer'. Og dels er salt i denne sammenhæng ikke det 'faste, hvide stof med formlen NaCl', men derimod en billedlig brug 'som symbol på visdom, vid, åndfuldhed'. Oversat betyder det at tage noget med et gran salt således at 'være skeptisk eller forbeholden over for noget', eller – om man vil – at betragte noget med en smule visdom.