Du er her: Forside Leg og lær Quizzer og øvelser Retskrivning

 

Retskrivning

Retskrivningsordbøger

Retskrivning

Herunder finder du quizzer og øvelser der tester din viden om typiske problemer i dansk retskrivning. 

Adverbielt -t | Af eller ad | Bindestreger | Et eller flere ordHans, hendes eller sin | Komma | R-problemer |Store eller små bogstaver | Diverse |

Adverbielt -t

Om et adverbium (biord) skal have endelsen -t eller ej afhænger af om der er tale om et rent adverbium (biord) eller et adverbium dannet af et adjektiv (tillægsord).

Herunder kan du teste din viden om adverbielt -t. Kan du genkende rene adverbier? Har du styr på hvornår endelsen skal være der, og hvornår den er valgfri? Og kan der være betydningsforskel forbundet med om endelsen optræder eller ej?

Af eller ad

Udtalen af ad og af ligger så tæt på hinanden at mange har svært ved at skelne disse to præpositioner (forholdsord) fra hinanden.

Herunder kan du teste om du har styr på forskellen. Ryster du på hovedet ad eller af nogen? Skal du ikke kimse ad eller af noget? Og findes der mon sætninger hvor både ad og af er korrekt?

Bindestreger

Test om du kender retningslinjerne for bindestreger. 

Bindestregens hovedformål er som navnet antyder, at binde to eller flere ord sammen.null

Her på siden kan du teste din viden om bindestreger. Hvornår skal der være bindestreg ved forkortelser? Og hvordan er det nu lige med bindestreger i sammensætninger med tal og symboler?

Et eller flere ord

Test om du har styr på de nye regler for sammenskrivning fra Retskrivningsordbogen 2012. Hvornår må du skrive uden for, og hvornår må du skrive udenfor. Test om du kan høre trykfordelingen i sammensatte og delte ord.

Hans, hendes eller sin

Mange mennesker har problemer med at skelne imellem hvornår de skal bruge henholdsvis hans, hendes og sin. Der er forskelle i sproget indenfor Danmarks grænser, og følgende øvelser er bygget op omkring de regler der gælder for standarddansk.

Herunder kan du teste om du har styr på hvornår du skal bruge hans og hendes, og hvornår du skal bruge sin. Er Peter eksempelvis i fuld gang med sin uddannelse eller hans uddannelse?

Kan du sætte komma

I 2004 indførte Dansk Sprognævn begrebet startkomma, dvs. komma foran ledsætninger. Sætter man startkomma, svarer det til reglerne for traditionelt komma. Dansk Sprognævn anbefaler at man ikke sætter startkomma, og disse retningslinjer følger vi på sproget.dk.

Uanset hvilket kommasystem man følger, er det vigtigt at kunne skelne mellem hovedsætninger og ledsætninger. Herunder finder du både øvelser uden startkomma og med startkomma, så uanset hvilket komma du sætter, kan du tjekke om du har styr på den korrekte brug – og desuden udfordre dig selv ved at prøve kræfter med det modsatte kommasystem.

Komma – med startkomma

Hvis du sætter komma med startkomma, kan du teste din kommaviden i de følgende quizzer. 

Komma  uden startkomma

Sætter du komma uden startkomma, kan du teste din kommaviden i de følgende quizzer. 

R-problemer

Et af de mest udbredte staveproblemer i det danske sprog er r-fejl. De to endelser -re og -rer udtales som regel ens, og derfor hænder det ofte at verber som eksempelvis køre og lære får en forkert endelse i præsens (nutid) eller i infinitiv (navneform). Fejlene kan imidlertid også opstå ved substantivers (navneords) endelser og i forbindelse med adjektiver (tillægsord). Er drengen eksempelvis yngrer eller yngre end sin søster?

Herunder kan du teste din viden om r-problemer. Øvelserne er inddelt i henholdsvis blandede øvelser og øvelser omhandlende r-problemer ved verber (udsagnsord), substantiver (navneord) og adjektiver (tillægsord).

Store eller små bogstaver

Hvornår er det lige at man skal bruge store og små bogstaver efter interpunktion og i tiltaleformer? Tag quizzerne, og se om du kan gennemskue det. 

Diverse

Nogle af de resterende typiske problemer kan du teste i følgende quizzer. Hvornår hedder det ligge og ikke lægge? Og hvad med nogle og nogen?