Du er her: Forside Leg og lær Quizzer og øvelser Julequiz Forklaringer til svarene i julequizzen

 

Forklaringer til svarene i julequizzen

Her er lidt flere oplysninger om de rigtige svar i quizzen.
Læs først dette når du har prøvet at svare.
  1. Jul er et ældgammelt ord, og det vides ikke hvad det oprindeligt betød. Oprindeligt var julen en hedensk vintersolhvervsfest.
  2. Nisse er oprindeligt et kælenavn for Niels, ligesom Lasse for Lars. Niels er en sammentrækning af det græske navn Nikolaus. Den hellige Nikolaus var biskop i 300-tallet, og i middelalderen var han børnenes helgen.
  3. Julenissen er det mest almindelige på norsk. På svensk hedder julemanden jultomten.
  4. Klapp på svensk betyder det samme som klap på dansk, men det betyder også julegave.
  5. Juletræ hedder julgran på svensk. "Julgransplundring" er 'kalas då man klär av granen all grannlåt', og grannlåt betyder 'julepynt'.
  6. Bernhard Severin Ingemann (1789–1862) var digter og præstesøn fra Falster. Han skrev bl.a. "Dejlig er jorden" og "Glade jul".
  7. Juleevangeliet står i Lukasevangeliet 2,1–20.
  8. Ordet ski hænger sammen med et stærkt verbum (udsagnsord) med betydningen 'spalte, kløve'.