Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Sjældne ord

 

Sjældne ord

Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, men ikke i særlig høj grad og ikke blandt særlig mange.
Ordene på denne side optræder i Den Danske Ordbog (2003-05) med den redaktionelle forkortelse (sj.), der angiver at ordet (eller betydningen) nok er i brug, men ikke i særlig høj grad og ikke blandt særlig mange.
Klik på ordet og se opslaget i Den Danske Ordbogordnet.dk.
ABC el. abc sb.fk. (bog der gennemgår) grundreglerne inden for et område (sj.)
absolutist sb.fk. tilhænger af enevælde (sj.)
abstinens sb.fk. længsel efter en person, et sted, en begivenhed e.l. som man holder af (sj.)
Adam egennavn mennesket med dets syndige natur (sj.)
additiv2 adj. som tilsættes el. lægges til (sj.)
adel sb.fk. ædelhed, værdighed; forfinethed (sj.højtideligt)
ad interim adv. indtil videre; foreløbig (sj.)
adjungere vb. tilknytte (sj.)
adm. fork. = administrerende = administration; administrativ (sj.)
adonis sb.fk. billedskøn ung mand (sj.)
aeronaut sb.fk. person som flyver en ballon, et luftskib e.l. (sj.)
aeronautisk adj. vedr. luftfart (sj.)
afbage vb. sammenrøre smeltet fedtstof og mel i en gryde og derefter tilsætte væske for at lave en sovs → bage (sj.)
afbanke vb.
(sj.) tilføje et stort nederlag i krig el. kamp (sj.)
afbankning sb.fk. det at tilføje nogen et stort nederlag (sj.)
afbenytte vb. benytte noget som nogen har stillet til rådighed (sj.)
afbinde vb. sammenføje; binde sammen (sj.)
afbinding sb.fk. sammenføjning el. sammenbinding af bygningstømmer e.l. (sj.)
afd. fork. = afdød (sj.)
afdreje vb. fjerne ujævnheder fra en metalgenstand ved drejning på en drejebænk (sj.)
afdækning sb.fk. det at få noget til at komme til syne ved at fjerne et dækkende lag klarlægning el. belysning af et emne, problem e.l. (sj.)
affordre vb.
(sj.formelt)
afhandle vb. drøfte; forhandle om (sj.) behandle som emne i en mundtlig el. skriftlig fremstilling (sj.)
afhaspe vb. løsne hasperne på et vindue (el. en dør) så det kan åbnes (sj.)
afhjemle vb. bekræfte ved ed (for en domstol) (sj.) give hjemmel for; bekræfte rigtigheden af (sj.)
afhjemling sb.fk. det at bekræfte noget (ved ed) for en domstol (sj.)
afhåre vb. befri et skind for hår (sj.)
afkastning sb.fk.
(sj.)
afkristne vb. vende bort fra el. gøre uinteresseret i den kristne tro (sj.)
afkøbe vb. købe noget af nogen (sj.)
aflægning sb.fk. fremførelse af en mundtlig el. skriftlig meddelelse, beretning e.l. → aflæggelse (sj.)
aflæsse vb. tage gods, varer e.l. af et transportmiddel → læsse (sj.)
afløfte vb. løfte op el. væk fra sit underlag (sj.)
afmarchere vb. marchere væk fra et sted (sj.)
afpille vb. fjerne ved at pille (sj.)
afproppe vb. lukke et hul med en prop (sj.)
afrunding sb.fk. rund form, fx en kuppelformet overflade el. en krum kant på en genstand → runding (sj.)
afsige vb. sige (i kor) under højtidelige former (sj.)
afskrabe vb. fjerne urenheder e.l. fra en overflade ved at skrabe med et redskab el. med neglene; rense el. rengøre en genstand → skrabe (sj.)
afskridte vb.
(sj.)
afskrivning sb.fk. det at opgive el. afstå fra noget (sj.)
afskumme vb. fjerne et lag fedt el. skum fra overfladen af en væske (sj.)
afsminke vb. fjerne et lag sminke (sj.)
afspalte vb. skille en del fra noget ved spaltning (sj.)
afspise vb. forsøge at stille nogen tilfreds på en måde som langtfra opfylder hvad vedkommende med rimelighed kan kræve el. forvente → spise2 (sj.)
afspænde vb.
(sj.)
afstrejfe vb. affeje; afvise (sj.)
afsættelse sb.fk. reservering af (økonomiske) midler til et bestemt formål (sj.)
aftabuisere el. aftabuere vb. fjerne et tabu fra (sj.)
aftage vb. fjerne noget fra det sted det har været et stykke tid (sj.formelt)
aftakle vb. fjerne sejl, tovværk e.l. fra et skib (sj.)
aftegn sb.itk.
(sj.)
aftenstid sb.fk. tidspunkt hvor dagslyset er begyndt at forsvinde (sj.)
aftrædelsesrum sb.itk. (lille) rum med toilet (sj.formelt)
afvandre vb. forlade en egn el. et fag, fx pga. manglende beskæftigelsesmuligheder (sj.)
afvarsle vb. (lade) udsende et signal om at en nødsituation, fx luftangreb, er overstået, typisk vha. en sirene (sj.)
afvej sb.fk. (virkelig el. tænkt) vej som fører bort fra den centrale el. rette vej (sj.)
afveksle vb. gøre (behageligt) varieret el. omskiftelig (sj.)
agenda sb.fk. notesbog; kalender (sj.) dagsorden; program; plan (kendt fra 1969sj.)
agerjord sb.fk. jordstykke der bruges til dyrkning (sj.)
agerren sb.fk. fure el. upløjet jordstrimmel der adskiller to marker (sj.)
agil adj. hurtig, let og smidig i sine bevægelser (sj.)
agrar1 sb.fk. landmand, undertiden tilknyttet politisk virksomhed til varetagelse af landbrugets interesser (sj.)
AI fork. = kunstig intelligens (sj.)
air1 sb.fk. udefinerbart præg (sj.)
akkviescere vb. slå sig til tåls med; affinde sig med (sj.formelt)
akribi sb.fk. (videnskabelig) nøjagtighed (sj.)
akse sb.fk.
(sj.)
aktor sb.fk. anklager i retten (sj.)
aktorat sb.itk. hverv som anklager i retten (sj.) en anklagers tale i retten (sj.)
aktrice sb.fk. skuespillerinde især om ældre forhold (sj.)
alamodisk adj. moderne; nymodens (sj.)
alder sb.fk. periode i historien med særlige kendetegn (sj.)
alderdom sb.fk. den del af livet hvor man er blevet gammel det at være gammel gamle mennesker (sj.)
aldersfølge sb.fk. rækkefølge efter alder (sj.)
alert adj. årvågen, opmærksom og klar til at handle (sj.)
alfahun sb.fk. hun der er dominerende i en flok af dyr, fx ulve el. aber er ofte parret med en tilsvarende han, alfahannen kvinde der er dominerende i en gruppe personer, fx på en arbejdsplads (kendt fra 2005sj.)
alienation sb.fk.
(sj.)
alimentation sb.fk. underhold; underholdsbidrag (sj.)
alkemi sb.fk.
(sj.)
alkoholiseret adj. beruset efter indtagelse af alkohol (sj.)
alkotest sb.fk. undersøgelse af hvor meget alkohol en person har i blodet → spiritusprøve1 (sj.)
allegorisere vb. udtrykke ved en allegori; fremstille symbolsk (sj.)
allemandseje sb.itk. noget som alle og enhver besidder el. har adgang til → hvermandseje (sj.)
allerførst adj. inden ret længe; snarest muligt (sj.)
allestedsnærværelse sb.fk. det (altid) at være til stede overalt (sj.)
almentilstand sb.fk. generel tilstand i en bestemt sammenhæng (sj.)
amager2 sb.fk. person fra Amager → amagerkaner (sj.)
amaryllis sb.fk.
(sj.)
ambulatorisk adj.
(sj.)
amer. fork. = amerikansk (sj.)
amerikaner sb.fk. person fra Nord- el. Sydamerika (sj.)
amme2 vb. suge mælk fra moderens bryst (sj.denne brug regnes af mange for ukorrekt)
amt sb.itk.
(sj.)
amtmand sb.fk.
(sj.)
anakronisme sb.fk. noget el. nogen som tilhører el. er præget af en anden tid end omgivelserne især noget man synes virker forældet det at noget tilhører en anden tid end omgivelserne (sj.)
anarkisk adj. som vedrører el. er præget af anarki el. anarkisme → anarkistisk (sj.)
anelsesfuld adj. opfyldt af anelser om person (sj.)
anerkende vb. bekræfte modtagelsen af et (officielt) brev, dokument e.l. (sj.formelt)
anførelse sb.fk. det at stå i spidsen og føre an → anførsel (sj.) angivelse af en oplysning; fremførelse af noget som argument e.l. (sj.)
anførsel sb.fk. angivelse af en oplysning; fremførelse af noget som argument e.l. → anførelse (sj.)
angivelig adj. som påstås at være efter hvad der oplyses el. hævdes undertiden med antydning af at man tvivler på rigtigheden af det oplyste (sj.)
angivelse sb.fk. det at melde en person til politiet el. en anden offentlig myndighed (sj.)
angle vb. fiske med krog (sj.)
anhang sb.itk. supplerende tillæg til en (skreven) tekst → appendiks (sj.)
anlæg sb.itk. det at anlægge en retssag (sj.)
anlæggelse sb.fk. det at anlægge en retssag (sj.) det at lægge el. placere noget (sj.)
anløben el. anløbet adj. (lettere) beruset pga. indtagelse af alkohol (sj.)
anmasse vb. tiltage sig noget, især uretmæssigt; trænge sig på (sj.)
anmelde vb. give formel besked på rette sted melde en lovovertrædelse el. en lovovertræder til politiet el. en anden myndighed give (officiel) besked om en forestående begivenhed tilmelde som deltager (sj.)
anmeldelse sb.fk. tilmelding af nogen el. noget som deltager i fx en sportskonkurrence (sj.)
anmærke vb. mundtligt el. skriftligt kommentere noget, især noget man finder forkert, uacceptabelt e.l. (sj.formelt)
annotere vb. forsyne med kommentarer el. noter (sj.)
anordne vb. arrangere el. foreskrive at noget bliver gjort (sj.)
anorganisk adj.
(sj.)
anormal adj. afvigende fra det normale el. gennemsnitlige (sj.)
anrette vb. forberede servering af mad ved at lægge den på fade osv. el. sætte den frem, gerne dekorativt og indbydende ordne; arrangere (sj.)
anskreven el. anskrevet adj. med et bestemt (godt el. dårligt) ry (sj.)
anskue vb. se på; betragte med øjnene (sj.ofte højtideligt)
ansvarsfuld adj. som er el. opfører sig ansvarsbevidst som vidner om ansvarsbevidsthed (sj.)
ansætning sb.fk. det at en plante danner anlæg til nye frugter3 frugtsætning (sj.)
antedatere vb. forsyne et dokument e.l. med en tidligere dato end den rette el. hidtil gældende (sj.)
antegne vb. anføre el. bemærke (skriftligt) (sj.)
antichambrere vb. vente i et forkontor el. forværelse på at få foretræde for en højtstående person (sj.)
anticipere vb. antage på forhånd; foregribe (sj.)
antikvar sb.fk. boghandler der køber og sælger brugte og gamle bøger, noder e.l. → antikvarboghandler (sj.)
antikvitet sb.fk. brugsgenstand el. kunstgenstand som har kultur- el. kunsthistorisk værdi, og som oftest er ældre end 100 år gammeldags, utidssvarende genstand (sj.)
apollinaris sb.fk. kulsyreholdigt vand uden farve el. sukker → danskvand (sj.)
apostrofere vb. forsyne med apostrof (sj.)
apoteksudsalg sb.itk. forretning e.l. hvor man kan købe apotekervarer, fx lægemidler, som ikke kræver recept → håndkøbsudsalg (sj.)
applicere vb. lægge på fx makeup el. et medicinsk præparat (sj.)
approbation sb.fk. godkendelse; billigelse (sj.formelt)
arabstat sb.fk. arabisk stat (i Mellemøsten) (sj.)
arbejdsbetingelse sb.fk. betingelse for at et arbejde kan udføres (sj.)
arbejdsløs adj. som er i stand til og villig til at arbejde, men ikke kan finde passende beskæftigelse uden arbejde om tidsperiode m.m. (sj.)
arbejdsret sb.fk. domstol der behandler stridigheder mellem arbejdsgivere og lønmodtagere om arbejdsmarkedets overenskomster (sj.)
arbejdsudygtig adj. ude af stand til at arbejde → uarbejdsdygtig (sj.)
arg adj. meget dårlig (sj.)
argumentering sb.fk.
(sj.)
ariadnetråd sb.fk. ledetråd som fører igennem et svært, forvirrende el. utilgængeligt stof el. frem mod et mål (sj.)
arkaistisk adj. vedr. el. præget af sproglige og kunstneriske virkemidler fra en tidligere kulturhistorisk periode (sj.)
arkipelag sb.itk. farvand med mange (små)øer → øhav (sj.)
arre vb. efterlade ar på lukke sig og blive til ar om sår efterlade varig psykisk skadevirkning hos; mærke psykisk (sj.) (sj.) (sj.)
arsenal sb.itk. bygning el. anlæg hvor våben, ammunition og andet krigsmateriel opbevares stor samling våben til krigsbrug stor samling el. mængde af noget (sj.)
arsis sb.fk. trykstærk stavelse i en versefod (sj.) ubetonet slag i en taktart fx to- og treslaget i trefjerdedelstakt (sj.)
association sb.fk. sammenslutning af personer; forening (sj.)
assurancesum sb.fk. den maksimale sum penge som et forsikringsselskab kan udbetale som erstatning efter en skade → forsikringssum (sj.)
astral adj. vedr. stjernerne (sj.)
astronautik sb.fk. naturvidenskabeligt og teknisk fagområde der beskæftiger sig med mulighederne og betingelserne for at foretage bemandede rumflyvninger (sj.)
atlas sb.itk. bog der indeholder en række systematisk ordnede illustrationer inden for et bestemt fagområde, især naturhistorie (sj.)
atomisere vb. opdele i atomer el. meget små dele opdele i små enheder uden sammenhæng el. enhedspræg (sj.)
attenårig adj. som varer i el. gælder for atten år (sj.)
auspicium sb.itk. varsel om gudernes mening om en bestemt (offentlig) handling ved at iagttage fx fuglenes flugt og sang brugt i oldtidens Rom (sj.)
autodidaktisk adj. som selv har tilegnet sig en bestemt viden el. færdighed uden at have taget en egentlig uddannelse inden for det pågældende fag → selvlært (sj.)
avancere vb. bevæge sig fremad; rykke frem (sj.)
avers sb.fk. forside af mønt el. medalje (sj.)
avertere vb. meddele i forvejen (sj.)
avertissement sb.itk. meddelelse el. reklame der mod betaling er offentliggjort i en avis, et blad e.l. → annonce (sj.)
avlsbrug sb.itk. landbrugsejendom med jordbrug el. husdyrbrug (sj.)
avra udråbsord bruges for at udtrykke overraskelse el. overrumpling (sj.)
bad sb.itk. (beholder med) væske som noget holdes nedsænket i for at smøre det, give det en bestemt behandling el. opvarme det til en bestemt temperatur (sj.)
badut adv. gøre vilde bevægelser gøre sig store anstrengelser, ofte forgæves el. for at tækkes andre (sj.)
bagben sb.itk. hvert af de to bageste ben på en stol (sj.)
bageri sb.itk. det at bage brød, kager m.m. det at gøre forsøg på at indlede et kærlighedsforhold el. et seksuelt forhold til nogen (sj.) (især unge og yngre)
bagind adv. fra bagsiden el. den bageste del og ind; i retning mod bagsiden el. den bageste del (sj.)
bagud adv. i el. til en position bagefter én el. flere andre fx i en sportskonkurrence i en situation hvor noget sker senere end ventet el. ønsket i en situation der er dårligere end den der direkte el. indirekte sammenlignes med (sj.)
bak1 sb.fk. den forreste løftede del af et skibsdæk (sj.)
bakkanal sb.itk. fest el. sammenkomst hvor der drikkes alkoholiske drikke i store mængder, og hvor man giver slip på sine hæmninger (sj.)
bakke1 sb.fk. forbundet med modgang el. vanskeligheder der skal overvindes for at opnå et resultat forbundet med fremgang og vækst (sj.)
bakkehæld sb.itk. bakkeskråning (sj.)
bakkeland sb.itk. landskab der er præget af bakker stærkt bakket landskab med uregelmæssige aflejringer (sj.)
balfaldera sb.itk.el.fk. festlighed med dans (sj.uformelt)
ballettoman2 adj. meget begejstret for ballet (sj.spøgende)
bandstråle sb.fk. (meddelelse om) bandlysning (sj.)
bank1 sb.fk. pengeinstitut der mod gebyrer og renter beskæftiger sig med opbevaring, investering og udlån af penge samt med handel af værdipapirer, valuta e.l. bygning hvor en sådan virksomhed med ansatte, kontorer, udstyr m.m. holder til beholdning el. sum af penge, jetoner e.l. der udgør den samlede mulige gevinst i visse former for (hasard)spil (sj.)
bankvirksomhed sb.fk. pengeinstitut el. lignende form for finansiel virksomhed (sj.)
barbecue sb.fk. grillstegning over åben ild el. glødende trækul, ofte i det fri også om arrangement hvor dette foregår (smagen af) krydderier og saucer der traditionelt anvendes ved barbecue (mad tilberedt på) friluftsgrill til barbecue (kendt fra 1957) (kendt fra 1957sj.)
barket adj. som har bark om træ el. busk med en grov, furet overflade som ligner bark især om hud der er medtaget pga. hårdt arbejde, påvirkning af vejret e.l. (sj.)
barnemoder el. barnemor sb.fk. kvinde der (for nylig) er blevet mor til et barn (sj.formelt)
basisgruppe sb.fk. gruppe mennesker som har fast tilknytning til el. danner grundlag for noget (sj.)
bask sb.itk. slag el. lyd der frembringes ved at baske (sj.)
basseralle sb.fk. livlig fest; ballade (sj.)
bastonade sb.fk. hårde slag med en stok, især under fodsålerne (sj.)
bavn sb.fk. bål som tændtes som signal, fx ved varsling om krig, på et sted der kunne ses viden om, typisk på toppen af en høj (sj.)
bedested2 sb.itk. sted hvor man kan hvile sig under en rejse (sj.)
bedreværd sb.itk. det at være el. føle sig mere værd end andre mennesker (sj.)
bedærvet adj. tilbøjelig til at handle umoralsk (sj.)
beedige vb. bekræfte ved ed; aflægge ed på (sj.)
befale vb. give ordre om noget til nogen der er (el. opfattes som værende) underordnet bestemme el. have magt over (sj.)
befaling sb.fk. mundtligt el. skriftligt påbud til nogen der er (el. opfattes som værende) underordnet magt til at bestemme (sj.)
befinde vb. finde; konstatere (sj.formelt)
befordring sb.fk. det at virke befordrende på noget (sj.)
befragte vb. leje (en del af) et skib el. et andet transportmiddel til transport af varer (sj.)
befugte vb. gøre fugtig (sj.)
bege vb. oversmøre med beg (sj.)
begramse vb.
(sj.)
begroet adj. (tæt) bevokset; tilgroet ofte med ukrudt el. snylteplanter (sj.)
behandlingssted sb.itk. sted på kroppen der behandles for en skade (sj.)
bejae vb. sige ja til; udtrykke bekræftelse af (sj.)
belægning sb.fk. indkvartering af tropper; indkvarterede tropper (sj.)
belæsse vb. anbringe noget som et læs på udsætte for besvær, problemer el. gener (sj.)
belåne vb. optage lån mod pant i noget man ejer, typisk fast ejendom give lån mod pant i andres ejendom (sj.)
belåning sb.fk. det at optage lån mod pant i noget man ejer, typisk fast ejendom det at give lån mod pant i andres ejendom (sj.)
bemøge vb. gøre (meget) beskidt (sj.)
benarbejde sb.itk. (brugs)genstand lavet af materialet ben (sj.)
bene vb. fjerne benene fra et stykke kød, fisk e.l. → udbene (sj.)
beneficeforestilling sb.fk. teaterforestilling, koncert e.l. hvor indtægten ved billetsalget går til én af de medvirkende el. til et velgørende formål (sj.)
beneficeret adj. begunstiget med en gave, fordel e.l. udpeget til at føre sager hvori der er bevilget fri proces (sj.)
benet adj. som er af ben el. ligner ben (sj.)
benhård adj. (næsten) umulig at påvirke ved tryk el. bøjning om genstand el. materiale (sj.)
benjamin sb.fk. den yngste i en søskendeflok, i en gruppe e.l. (sj.)
beregne vb. planlagt for el. indrettet til en bestemt målgruppe planlagt til at blive brugt til et vist formål (sj.)
bergamot el. bergamotte sb.fk. lille, rund og aromatisk pære (sj.)
berømthed sb.fk. det at en person er berømt → berømmelse (sj.)
beråbe vb. henvise til el. understrege en bestemt kendsgerning for at retfærdiggøre en handling el. bestyrke en påstand (sj.)
besiddelsestrang sb.fk. trang til at beherske og dominere, især et andet menneske → besiddertrangbesiddetrang (sj.)
beskrivelig adj. som kan beskrives i ord (sj.)
beskæftigelsesmulighed sb.fk. mulighed for at komme el. være i gang med en aktivitet (sj.)
beskæmmelse sb.fk. det at bringe skam over nogen (sj.)
beslutter sb.fk. person der træffer beslutninger (sj.)
besprøjte vb. sprøjte noget ud over (sj.)
besprøjtning sb.fk. det at besprøjte (sj.)
bespændt adj. udspændt; udspilet (sj.)
bessermachen sb.fk. (overdreven) trang til at ville lave om på andres arbejde (sj.)
bestand sb.fk. varig eksistens (sj.)
bestigelse sb.fk. det at blive indsat el. tage magten som regent (sj.)
bestik2 sb.itk. beregning af et skibs position ud fra kurs, fart, søkort m.m. (sj.)
bestride vb. stå for finansiering; betale (sj.)
bestyrelse sb.fk. det at bestyre noget (sj.)
bestyrelsesarbejde sb.itk. arbejde som består i at bestyre noget (sj.)
bestænke vb. sprøjte dråber på; stænke (sj.)
besudling sb.fk. det at gøre noget el. nogen snavset (sj.)
besætning sb.fk. det at placere nogen i en rolle e.l. (sj.) pynt der er syet på tøj (sj.)
beså vb. tilså en mark med sæd, frø e.l. (sj.)
betagethed sb.fk. det at være betaget (sj.)
betalbar adj. som kan betales (sj.)
betise sb.fk.
(sj.)
betjening sb.fk. det at betjene noget teknisk anordning, som fx en fjernbetjening, som får et redskab, en maskine e.l. til at fungere (sj.)
betrække vb. forsyne en (polstret) stol el. sofa med nyt betræk → ombetrække (sj.)
betænke vb. når man tænker nærmere over det (sj.)
bevilling sb.fk. det at bevilge; tildeling (sj.)
bevogter sb.fk. person der bevogter noget el. nogen (sj.)
bevægelse sb.fk. organisation el. større gruppe af personer der bestræber sig på at fremme en fælles sag åndelig, politisk el. religiøs strømning (sj.)
bibellæser sb.fk. person, især lægmand, der læser højt af Bibelen og udlægger teksten for en forsamling (sj.)
bibliofil1 sb.fk. person der interesserer sig meget for og samler på fine og sjældne (antikvariske) bøger (sj.)
biblioman sb.fk. person som er lidenskabeligt interesseret i bøger (sj.)
bibliomani sb.fk. lidenskabelig interesse for bøger (sj.)
bid2 sb.itk. det at bide med tænderne; et insekts stik med sin brod, e.l. sår el. mærke der er fremkommet ved at nogen har bidt skarphed; stærk virkning; kraft det at en fisk med munden griber fat i en fiskekrog så den sætter sig fast det at man opnår noget som man aktivt efterstræber, evt. ved at nogen går i en fælde el. lader sig friste, lokke el. narre et redskabs evne til at skære (sj.) den del af en hests hovedtøj som den har i munden → bidsel (sj.)
bide vb. bide hinanden især om dyr skændes; nappes (gl.) (sj.)
bifald sb.itk. det at bifalde noget (sj.)
bifili sb.fk. kønsdrift rettet mod begge køn → biseksualitet (sj.)
biklang sb.fk. klanglig nuance der indgår som et (skæmmende) element i gengivelsen af lyde el. toner (sj.)
biks2 sb.itk. noget der ikke duer, el. som er af dårlig kvalitet (sj.)
bilingvisme sb.fk. det at være tosproget → tosprogethed (sj.)
billedbånd sb.itk. kassette med et bånd til ind- og afspilning på en videomaskine → videobånd (sj.)
billethul sb.itk. åbning i en rude e.l. hvorfra der sælges billetter → billetluge (sj.)
billighed sb.fk. tilbøjelighed til at koste forholdsvis få penge (sj.)
binde vb. løsne og flytte noget der har været bundet fast størkne om cement, mørtel e.l. (sj.)
biograf2 sb.fk. forfatter til en persons biografi (sj.)
biplanet sb.fk. himmellegeme der kredser i en fast bane omkring en forholdsvis større planet → måne (sj.)
bis adv. gentaget; forfra især som råb om gentagelse af et stykke musik i et teater el. en koncertsal (sj.)
biskuit sb.fk. fabriksfremstillet småkage el. kiks der evt. er overtrukket med chokolade el. lagt sammen med fyld (sj.) porcelæn uden glasur (sj.)
bizarreri sb.itk. mærkværdighed; særhed (sj.)
bjerge el. bjærge vb. skaffe sig mad el. andet der er nødvendigt for at overleve (sj.)
bjørnebær sb.fk.ogitk.
(sj.)
blaffe vb.
(sj.)
blamage sb.fk. handling hvorved man blamerer sig selv el. andre (sj.)
blande vb. blande et stof, en masse e.l. med noget (flydende) så koncentrationen af stoffet bliver mindre blande (sammen) med; forene med lade indgå i en hovedbestanddel; lade blive optaget af el. opløst i en hovedbestanddel blande med én el. flere andre racer; krydse → opblande (sj.)
blandsæd sb.fk. afgrøde der består af en blanding af to el. flere kornarter (sj.)
bleg1 sb. det at blege tøj (sj.)
blegnæb sb.fk.el.itk. person der ser bleg el. syg ud (sj.)
blindpassager sb.fk.
(sj.)
blip sb.itk. meget kort, elektronisk frembragt lyd med en høj frekvens (evt. i forb. med et kort lysglimt el. blink) (sj.)
blisset adj. med en blis i panden om dyr, bl.a. heste (sj.)
blodsdråbe sb.fk. dråbe af blod (sj.)
blomsterløs adj. tilhørende sporeplanterne (sj.)
blæksprutte sb.fk. sæt af elastiske snore der sidder på kryds af hinanden og bruges til at fastgøre ting med, fx på en tagbagagebærer (sj.)
blæse vb. give ordre til at en varslet el. påbegyndt aktion (fx strejke, demonstration el. militærøvelse) skal stoppe → afblæse gradvis holde op med at blæse; aftage i vindstyrke (sj.)
blæst1 sb.fk. gøre et stort nummer ud af; gøre ståhej af (sj.)
bløder2 el. bløde sb.fk. kraftig regnbyge (sj.)
blødgørelse sb.fk. det at blødgøre en person el. en holdning (sj.)
blødkogt adj. kogt til en blød konsistens (sj.)
blålys sb.itk. lys der har et blåligt skær blus der afgiver et blåligt lys (sj.ofte poetisk) (sj.)
blåøjethed sb.fk. det at have blå øjne det at være naiv og troskyldig (sj.)
boghandel sb.fk. branche der varetager handelen med bøger (sj.)
boglig adj. vedr. fremstilling af bøger (sj.)
bogudsalg sb.itk.
(sj.)
bolig sb.fk. bosætte sig; flytte ind komme til stede; tage fast ophold (sj.)
boligafgift sb.fk. husleje der betales ved anden boligform (sj.)
bolsjekogeri sb.itk. fremstilling af bolsjer (sj.)
bomber sb.fk. (pilot i et) bombefly (sj.uformelt)
bombere vb. bule udad (sj.)
bombesikre vb. sikre mod bombeangreb (sj.)
bondegårdsdyr sb.itk. dyr der lever på en bondegård billede, figur e.l. der forestiller et sådant dyr, brugt som legetøj til børn (sj.)
bonitere vb. vurdere jords ydeevne og værdi som landbrugsjord (sj.)
bord sb.itk. i retning helt ud til den ene side af et skib om ror helt ude i den ene side af et skib om ror (sj.) (sj.) oppe på el. inde i et skib (sj.)
borgerhus sb.itk. hus der står til rådighed for en by el. bydels borgere (kendt fra 1976sj.)
borgestue sb.fk. opholdsrum for de ansatte på en stor gård → folkestue (hist., sj.)

bortfjerne vb. fjerne; tage væk (sj. formelt)
bortføre vb. med magt og uden tilladelse føre en person med sig til et andet sted fjerne uden tilladelse; stjæle (sj.)
bortgå vb. forlade sit opholdssted uden at give besked til nogen og i den hensigt at forblive borte, i hvert fald i en periode (sj.) forsvinde (sj.)
bortlicitere vb. overdrage et arbejde el. en vareleverance til nogen ved licitation overdrage forsørgelsen af et (fattigt, forældreløst) barn til nogen, der så får betaling for at forsørge det (sj.) (hist.)
bortrive vb. rive bort (sj.formelt)
bortskænke vb. forære bort (sj.formelt)
bortvælge vb. undlade at vælge noget bestemt, evt. sådan at man derved automatisk vælger noget andet → fravælge (sj.)
bovne vb. bue opad, nedad el. udad (og dermed afvige fra det normale udseende) (sj.)
boykotning sb.fk. det at boykotte fx mht. politik el. handel (sj.)
brakke vb. lade jordareal ligge brak (idet det evt. bearbejdes ved jævnlig pløjning og harvning) (sj.)
brakning sb.fk. det at brakke et jordareal (sj.)
brand- førsteled meget god, voldsom, intens e.l. (sj.)
brandsvend sb.fk.
(sj.)
breche sb.fk. åbning i et fæstningsværk, frembragt ved beskydning (sj.)
breddekreds sb.fk. tænkt cirkel på Jordens overflade der er parallel med Jordens ækvator og forbinder steder med samme geografiske bredde → breddegrad (sj.)
bredfuld adj. fyldt lige til randen (sj.)
bredside sb.fk. den brede side af noget el. nogen (sj.)
brems sb.itk. det at bremse (noget el. nogen) (sj.)
brigader sb.fk. (person med) officersgrad mellem oberst og generalmajor i den britiske hær (sj.) (person med) officersgraden brigadegeneral, mellem oberst og generalmajor, i den amerikanske hær (sj.)
brigantine sb.fk. sejlskib med én fuldrigget mast forrest og én skonnertrigget mast bagved (sj.)
brillant2 adj. med funklende glans som imponerer ved sine ydre egenskaber fx om kunstnerisk præstation af meget høj kvalitet (sj.)
brist sb.fk.el.itk. revne el. rift i en genstand, opstået ved et uheld el. ved slid (sj.)
briste vb. pludselig ikke længere hænge sammen pga. for stor belastning; gå i stykker pludselig få en utæthed i overfladen så indholdet begynder at løbe ud om luft- el. væskefyldt boble, blære e.l. sprænges af noget der vokser frem især om træers og blomsters knopper få et glansløst udseende som følge af døden om øjne (sj.)
bristning sb.fk. revne el. rift i en genstand, opstået ved et uheld el. ved slid → brist (sj.)
brodden adj. som der er brud på (sj.)
broderskab sb.itk. det at være brødre; forhold mellem brødre samhørighed (og venskab) mellem to el. flere personer (sj.)
bronze sb.fk. kunstgenstand af bronze (sj.) den oftest gyldenbrune farve som bronze har (sj.)
brugelig adj. som er i almindelig brug (sj.)
brumme2 vb. sidde i fængsel (sj.uformelt)
bryde1 vb. standse især (ens egen) talestrøm el. aktivitet brække af (sj.) begynde pludseligt; komme til pludseligt udbrud løsne ved at brække (sj.) rive ned; ødelægge; splitte ad holde op med at fungere opløse i mindre bestanddele; omdanne ad kemisk el. biologisk vej → nedbryde (sj.)
brygge2 vb. fremstille en alkoholisk drik, især øl, ved opvarmning, sammenkogning og gæring af råstoffer tilberede en drik; lave sammensætte på en lidt heldig el. smart måde udtænke; have under nøje overvejelse blive fremstillet vha. opvarmning og blanding af ingredienser om drik (uformelt) (sj.)
bryggeriteknik sb.fk. teknik der bruges inden for ølbrygning (sj.)
brygning sb.fk. det at fremstille øl el. en anden drik bestemt mængde af en alkoholisk drik, især øl, fremstillet ved brygning (sj.)
bryn sb.itk.
(sj.)
bryste vb. vise sig meget el. overdrevent stolt af noget skyde brystet frem (sj.)
brækning sb.fk. det at kaste op → opkastning (sj.)
brændekløver sb.fk. person der kløver brænde (sj.)
brætte vb. folde el. rulle op (sj.)
brødefuld adj. flov og beklemt pga. skyldfølelse (sj.)
brønd sb.fk. lodret hul el. skakt der fører ned til et kloakrør, en rørsamling, et nedgravet kabel e.l. og bruges ved inspektion, rensning, reparation m.m. (sj.)
brøst sb.fk. ufuldkommenhed; fejl; mangel (sj.)
budstikke sb.fk. kort stav af træ el. jern som en budbringer brugte som en slags legitimation ved overbringelse af en mundtlig el. skriftlig meddelelse om fx tingmøde el. militær indkaldelse bruges i udtryk om udbredelsen af en meddelelse (hist.) (sj.)
buffet sb.fk. anretterbord el. disk hvorfra en restaurants tjenere henter madretter til servering for gæsterne (sj.)
bugtale vb. tale uden synlig bevægelse af munden (så stemmen synes at komme fra et andet sted end den talende) (sj.)
bugte vb. = bugte sig (sj.)
bukserem sb.fk. bælte (til herrer), ofte af læder → livrem (sj.)
buksestrømper sb. pl. lange, elastiske damestrømper der har form som et par tynde, stramtsiddende bukser → strømpebukser (sj.)
bul sb.fk. træstamme (sj.) den del af en sweater, en skjorte e.l. der dækker selve kroppen (modsat ærmer m.m.) (sj.)
bule3 vb. have en el. flere buler i en ellers glat overflade forårsage en el. flere buler i (sj.)
bulk1 sb.fk. fremstående ujævnhed; forhøjning; fold (sj.)
bulke vb. danne folder; ligge ujævnt (sj.)
bulket adj. ujævn pga. én el. flere forhøjninger el. folder (sj.)
bulle sb.fk. vigtig skrivelse fra paven (sj.)
bumse vb.
(sj.)
bundplante sb.fk. vandplante der vokser på bunden af en sø e.l. (sj.)
busstop sb.itk. markeret sted hvor busser med fast rute standser og sætter passagerer af el. tager dem på → busstoppested (sj.)
butik sb.fk. (mindre) lokale el. bygning hvor en handlende udstiller og sælger varer rod; redelighed (sj.)
by sb.fk. være nært forestående; være i sidste øjeblik om noget ubehageligt (sj.)
byget adj. præget af regnbyger om vejrforhold (sj.)
bygetæt adj. som kun er vandtæt ved kortere ophold i regnvejr om overtøj (sj.)
byggehåndværker sb.fk.
(sj.)
bygning sb.fk. en menneske- el. dyrekrops form en genstands konstruktion el. form (sj.)
bygningsstil sb.fk. bestemt måde at bygge på, bestemt af arkitektonisk tradition, byggeteknik, materialer osv. → byggestil (sj.)
bylte vb. pakke el. stuve uordentligt sammen klæde uordentligt på i meget tøj (sj.)
bælg sb.fk. skælde nogen voldsomt ud → hud (sj.)
bære vb. føde (sj.) bruges om en toneføring hvor de enkelte toner glider hurtigt over i hinanden (sj.)
bæredygtig adj. med evne til at tåle vægten af noget (sj.)
bæreevne sb.fk. (mål for) evne til at tåle vægten af noget el. til at holde noget oppe evne til at gøre sig gældende og føre til positive resultater trods eventuel modstand og kritik den øvre grænse for hvor mange individer af en biologisk art der kan leve i et givet område, el. for den samlede biologiske produktion i et område (sj.)
bærekraft sb.fk. evne til at holde noget oppe el. til at tåle vægten af noget evne til at gøre sig gældende og føre til positive resultater trods eventuel modstand og kritik (sj.)
bærer sb.fk. genstand der bærer og understøtter noget (sj.)
bønne sb.fk. kaffebønne ristede, malede kaffebønner (sj.)
bønnestage sb.fk. høj stang brugt til at støtte en klatrende bønneplante høj, tynd, ranglet person (sj.) (uformelt) stængel på en bønneplante (sj.denne brug regnes af nogle for ukorrekt)
børneflok sb.fk. gruppe af børn (sj.)
børnefridag sb.fk. dag hvor man ikke passer el. er sammen med børn (sj.)
børneområde sb.itk. område indrettet specielt til børn (sj.)
børnetegning sb.fk. tegning der forestiller et barn (sj.)
bøssekolbe sb.fk. den bageste, brede del af en bøsse, som hviler mod skulderen når der skydes (sj.)
båse vb. sætte i bås; kategorisere (sj.)
celebritet sb.fk. berømt person → berømthed (sj.)
centrumsøgende el. centrumssøgende adj. fysisk påvirket til at bevæge sig ind mod centrum → centripetal (sj.)
cerberus el. kerberos sb.fk. streng dørvogter fx en bidsk hund (sj.)
cf. fork. sammenlign; jævnfør bruges for at gøre læseren opmærksom på et relevant begreb el. værk (sj.)
chance2 vb. tage chancen; prøve lykken; satse (sj.)
chancesejlads sb.fk. sejlads under risikable forhold fremgangsmåde el. valg der indebærer (stor) risiko for et negativt resultat (sj.)
charcuteri sb.itk. butik hvor der (fremstilles og) sælges kødpålæg, pølser m.m. kødpålæg, pølser m.m. (sj.)
chassere vb. danse med chassétrin (sj.)
chikanør sb.fk. person der udøver chikane (sj.)
chokke vb. bringe i stærk sindsbevægelse ved fx at overrumple, forskrække, såre el. forarge → chokere (sj. uformelt)

cirkulæreskrivelse el. cirkulærskrivelse sb.fk.
(sj.)
crash sb.itk. sammenstød el. nedstyrtning; sammenbrud om fx en bil el. et fly (sj.)
curriculum sb.itk. de fag og det stof som man beskæftiger sig med i et uddannelsesforløb (sj.)
cykelring sb.fk. oppustelig gummiring inden i et cykeldæk → cykelslange (sj.)
dadelfri adj. uden fejl og mangler; som man ikke kan udsætte noget på → udadlelig (sj.højtideligt)
dag sb.fk. være ligeglad med noget; ikke bekymre sig om noget (sj.)
dages vb. gradvis blive lyst ved dagens begyndelse gradvis blive mere forståeligt el. tydeligt; ændres til det bedre (sj.)
dalbo el. dalboer sb.fk. person der bor i en dal (modsat i bjergene) (sj.)
dameside sb.fk. kvinder (sj.) → spindeside højre del af en scene, set fra tilskuerrummet (sj.)
danisere vb. fordanske; gøre dansk (sj.)
davre sb.fk. morgenmad el. morgenmåltid (sj.undertiden spøgende)
d.e. fork. = det er (det vil sige) (sj.)
decent adj.
(sj.)
decision sb.fk. beslutning el. afgørelse truffet efter overvejelse; godkendelse (sj.ofte i juridiske tekster)
defaitist sb.fk. tilhænger af den politiske holdning defaitisme person med en opgivende holdning (sj.)
defensor sb.fk. forsvarer i retten (sj.)
defensorat sb.itk. hverv som forsvarer i retten (sj.) en forsvarers tale i retten tale til forsvar for en bestemt sag (sj.)
deficit sb.itk.
(sj.)
deflatorisk adj. vedr. el. præget af deflation (sj.)
degustation sb.fk. prøvesmagning af mad- el. drikkevarer, især vin, for at sammenligne smag og kvalitet (sj.)
degustere vb. smage omhyggeligt på (sj.)
dekorum sb.itk. normer for passende opførsel, påklædning osv. i en bestemt situation (sj.)
delegation sb.fk. overdragelse af beføjelse el. myndighed til andre (sj.)
deletion sb.fk. fjernelse; ødelæggelse tab el. fjernelse af dele af en organismes arvemateriale (sj.)
delikatesse sb.fk. sarthed; forfinethed (sj.)
demarkere vb. afsætte grænselinjer for udnævne et vindistrikt til at være et sted hvor der produceres vin af særlig høj kvalitet (sj.)
demiautomatisk adj. som fungerer delvis automatisk → halvautomatisk (sj.)
deodorisere vb. fjerne dårlig lugt (sj.)
departement sb.itk. administrativ afdeling som er en ministers ledelsesorgan, evt. inden for et nærmere bestemt af ministeriets sagsområder, og som bl.a. fungerer som ministerens sekretariat og udarbejder lovforslag og budgetter fagområde el. interesseområde som en person el. gruppe af personer behersker, bestemmer over el. føler sig hjemme i (sj.)
deplacere vb. flytte; fjerne (sj.)
derefter adv. med det netop nævnte som mål for en handling (sj.formelt)
derfor adv. bruges ved henvisning til et forhold som netop er nævnt el. nævnes umiddelbart efter bruges ved angivelse af placering i forhold til et netop nævnt sted (hvor den talende ikke selv befinder sig) (formelt) (sj.)
derhjem adv. hjem til det sted hvor den talende el. den der tales om el. til, bor el. kommer fra, og hvor den talende ikke selv befinder sig (sj.)
dermed adv. med det netop sagte el. nævnte bruges i den afsluttende del af en ytring for at fastslå at der ikke er mere at sige om den pågældende sag, fx fordi en beslutning er truffet el. en ordre er givet med det netop nævnte som middel el. redskab (sj.)
derudenfor adv. uden for det nævnte sted, som er et andet end det hvor den talende selv befinder sig oftest udenfor i det fri (sj.)
derunder adv. pga. det netop nævnte (sj.formelt)
des2 adv. til trods for dette; alligevel → desto1 (sj.)
desinficering sb.fk. (forebyggende) uskadeliggørelse af smitstof vha. kemiske midler, varmebehandling m.m. → desinfektion (sj.)
desinformation sb.fk.
(sj.)
deslige adj. lignende; af samme slags (sj.)
deslignende adj. som ligner el. er af samme slags som noget netop nævnt (sj.)
desmer sb.fk.el.itk.
(sj.)
dialektik sb.fk. evne til at argumentere konstruktivt med henblik på at overvinde modsætninger (sj.)
diamantbrydning sb.fk. udvinding af diamanter (sj.)
die2 vb. give mælk fra brystet (sj.denne brug regnes nu af mange for ukorrekt)
differere vb. udvise forskel (sj.)
diger adj. (overvældende) stor og omfangsrig især om bog e.l. usædvanlig stor og tyk om person el. dyr (sj.)
dignitar sb.fk. (kirkelig) person med højt embede el. meget fremtrædende placering (sj.)
dinglevorn adj. som går el. står usikkert og vaklende om person, møbel osv. (sj.)
diskreditere vb. bringe i miskredit; bringe i vanry → miskreditere (sj.)
distingvere vb. erkende el. behandle som forskellige størrelser → skelne (sj., formelt)
divergent adj. som afviger fra noget kreativ og original om tænkning ikke konvergent om talrække (sj.)
dom2 sb.fk. hovedkirke i et stift, som regel den største og fornemste og desuden den kirke som biskoppen er tilknyttet som øverste gejstlige i stiftet → domkirke (sj.)
domestik sb.fk. person som tilhører tjenestefolkene (sj.)
dominant2 adj. dominerende (sj.)
dommerstand sb.fk. juridiske dommere betragtet som en samlet faggruppe el. en forfatningsmæssig magtinstans dommere inden for en sportsgren, betragtet som gruppe (sj.)
done sb.fk. snare til fuglefangst (sj.)
dotere vb.
(sj.)
drag1 sb.itk. det at trække el. hale i noget (sj.) strækning i landskabet, ofte af en bestemt karakter (sj.)
dramaturg sb.fk. ekspert i skuespillets teori (sj.)
drap adj. af en lys, gråbrun farve (sj.)
dreng sb.fk. barn el. ung person af hankøn der hjælper til el. arbejder et bestemt sted, fx på en gård (sj.) ting, genstand el. dyr af bemærkelsesværdig beskaffenhed (sj.ofte spøgende)
dril sb.itk.el.fk. drillende adfærd, bemærkninger el. påfund → drilleri (sj.)
drillevorn adj. tilbøjelig til at drille → drillesyg (sj.)
driv sb.
(sj.)
drive3 vb. blive ved med at arbejde med noget bestemt el. for en bestemt sag (sj.)
driver1 sb.fk. person der driver kreaturer, heste e.l. af sted (sj.) person der som klapper el. hundefører jager (driver) dyrene op ved en klapjagt (sj.)
drivfjeder sb.fk. fjeder der driver værket i et ur det der får en person til at gøre noget (sj.)
drivning sb.fk. det at drive dyr fremad, evt. med piske- el. stokkeslag, så de bevæger sig hurtigere (sj.)
drivværk sb.itk. motor e.l. der får noget til at bevæge sig el. fungere kraft, princip, tilskyndelse el. andet som får nogen til at gøre noget bestemt, el. som driver en udvikling fremad → drivkraft (sj., ) (sj.)
druevin sb.fk. vinplante der dyrkes pga. druerne (sj.)
dræ1 sb.itk. det at en græsart, især rug, spreder blomsterstøv ved blomstring (sj.)
drømmeri sb.itk. det at drømme mens man sover (sj.)
drømmerisk adj. som hengiver sig til el. er præget af fantasier og urealistiske tanker (sj.)
duet sb.fk. sang komponeret for el. udført af to sangere (kort) musikstykke for to musikere især inden for klassisk musik (sj.)
duftspreder sb.fk. blomst der udsender en behagelig duft (sj.)
dummerhoved sb.itk.
(sj.)
dunste vb. forsvinde helt (sj.)
duopol sb.itk. det forhold at der på markedet kun findes to udbydere af en bestemt vare (sj.)
dusin- førsteled almindelig; kedelig; konventionel (sj.)
dusket adj. som minder om el. har form som en dusk (sj.)
dygtig adj. stor, omfattende e.l. grundig; ordentlig; eftertrykkelig (sj.) (gl.)
dygtighed sb.fk. gode evner el. forudsætninger (for at udføre noget bestemt) evne; kapacitet dygtig og erfaren person (sj.)
dykke vb. bevæge sig ned under vandoverfladen og svømme med hovedet under vandet bevæge sig brat nedad gennem luften sænke ned under vandoverfladen (sj.) falde brat til et lavere niveau om priser e.l. sænke voldsomt (sj.)
dyr2 adj. kær; dyrebar; kostelig (sj.højtideligt)
dyreliv sb.itk. dyrs liv (sj.)
dænge vb. kaste el. øse i store mængder (sj.)
dødbleg adj. med meget bleg (ansigts)hud som hos et lig, ofte som tegn på angst el. nervøsitet → ligbleg (sj.)
dødningeben sb.itk. knogle fra en afdød person (sj.)
dødsfare sb.fk. risiko for at dø; situation el. tilstand hvor der er risiko for at dø → livsfare (sj.)
dødshospital sb.itk. hospital el. hospitalsafdeling hvor uhelbredeligt syge mennesker kan få særlig pleje og omsorg den sidste del af livet → hospice (sj.)
dødvande sb.itk. bølgebevægelse i grænselaget mellem lettere vand, fx udstrømmende ferskvand fra en flodmunding, og tungere vand i havet; kan hæmme skibes sejlads vandmængde der følger efter et skib i bevægelse (sj.) (sj.)
døgnbrænder sb.fk. varmeovn som fyres med kul, koks, brænde e.l., og som kan brænde natten over uden ekstra påfyldninger (sj.)
døje1 sb.itk. vanskelighed el. ubehagelighed som man udsættes for el. udsætter sig selv for (sj.)
dør sb.fk. komme pludseligt el. hovedkulds ind et sted; brase ind (sj.)
dørkikkert sb.fk. kighul placeret i øjenhøjde i en entrédør og indfattet med et særligt glas så man kun indefra kan se hvem der befinder sig på den anden side af døren → dørspion (sj.)
dørplade sb.fk. (navne)skilt på en dør (sj.)
døråbner sb.fk. person der har til opgave at åbne en dør person, begivenhed e.l. der kan hjælpe nogen til at få adgang til el. mulighed for at opnå noget (sj.)
døv adj. ikke skarp; sløv om knive og andre skærende redskaber (sj.)
dånefærdig adj. som er lige ved at besvime i voldsom sindsbevægelse af fx henrykkelse (sj.)
efterhængt adj. tilføjet senere; tilføjet bagved (sj.)
efterkrav sb.itk. krav, især af økonomisk art, som fremsættes efter det egentlige krav (sj.)
efterlods adv. senere; efter en given handling el. begivenhed (sj.)
efterpå adv. på et senere tidspunkt hvor noget er overstået (sj.)
eftertænke vb. underkaste noget en grundigere overvejelse el. analyse → tænke (sj.)
egenkærlig adj. som udviser el. vidner om egenkærlighed (sj.)
egenkærlighed sb.fk. (overdreven) kærlighed til sig selv (sj.)
eksaminatorium sb.itk. øvelse (i form af en eksamination) som forberedelse til en eksamen (sj.)
ekspatriere vb. forvise fra et land af politiske el. religiøse grunde → landsforvise (sj.)
ekspektanceliste sb.fk. prioriteret liste over personer der har ladet sig skrive op til noget som i en bestemt periode ikke kan tilbydes i tilstrækkeligt omfang, fx en institutionsplads, en lejlighed el. en hospitalsindlæggelse → venteliste (sj., formelt)
ekspl. fork. = eksemplar (sj.)
eksportvirksomhed sb.fk. det at beskæftige sig med eksport (sj.)
eksspiration sb.fk. det at puste luft ud af lungerne efter at have trukket luften ind → udånding (sj.)
ekstraparlamentarisk adj.
(sj.)
ekvilibrisme el. ækvilibrisme sb.fk. særlig evne til at holde balancen i forb. med artistiske præstationer særlig evne til at udføre en teknisk vanskelig (kunstnerisk) præstation (sj.)
ekvilibrist el. ækvilibrist sb.fk. person som udfører artistiske præstationer hvor det gælder om at holde balancen person som er teknisk dygtig til at gennemføre en vanskelig (kunstnerisk, især musikalsk) præstation (sj.)
ekvipering sb.fk. udstyr; påklædning (sj.)
elan sb.fk. uofficielt: itk. energi, fart el. begejstring, fx i en musikfremførelse el. i udførelsen af en dans (sj.)
elefantvæddeløb sb.itk. væddeløb mellem elefanter med rytter (sj.)
elektrakompleks sb.itk. if. Jung en piges ubevidste seksuelle tiltrækning mod faderen og tilsvarende had til moderen; kvindens ødipuskompleks (sj.)
elevere vb. løfte; hæve (sj.)
elokvens sb.fk. evne til at tale overbevisende, forståeligt og korrekt, sommetider med mange ord → veltalenhed (sj.)
elokvent adj. som kan tale overbevisende, forståeligt og korrekt, sommetider med mange ord → veltalende (sj.)
elsker sb.fk. mand der er forelsket i en kvinde (sj.)
emancipatorisk adj. vedr. (kvinders) frigørelse; frigørende (sj.)
en3 artikel bruges forstærkende for at antyde noget underforstået el. ikke hidtil omtalt, der kan rummes i fx et adjektiv som betegner en egenskab, el. en tilsvarende bisætning (sj.)
encyklopædist sb.fk. medarbejder ved en encyklopædi medarbejder ved den store franske fra 1700-tallet (sj.)
en detail adv. bruges om forretningers salg af varer (i mindre partier) til den enkelte forbruger (sj.)
endrægtighed sb.fk. fuld enighed og forståelse → samdrægtighed (sj.)
energetik sb.fk. disciplin inden for fysikken der beskæftiger sig med energi, de forskellige energiformer og lovmæssighederne for omsætningen mellem dem (sj.)
enhedspris sb.fk. pris pr. enhed (af en vare e.l.) (sj.)
ensporet adj. med kun én vognbane, dvs. uden mulighed for overhaling udelukkende optaget af en enkelt sag; dogmatisk og snæversynet (sj.)
enstrenget adj. med én streng om musikinstrument (sj.)
enåring sb.fk. etårigt dyr især om (væddeløbs)hest (sj.)
erfarenhed sb.fk. det at være erfaren (sj.)
erkendtlig adj. som udviser el. vidner om taknemmelighed, fx som gengæld for noget (sj.)
erkendtlighed sb.fk. det at være erkendtlig; taknemmelighed (sj.)
ernære vb. forsyne med nødvendig næring; made udgøre nødvendig næring for en organisme (sj.)
erts sb.fk. geologisk dannelse der indeholder et grundstof, ofte et metal, el. et mineral i en mængde så udnyttelse kan betale sig → malm (sj.)
eskalator sb.fk. (metal)trappe hvis trin konstant ruller op, henholdsvis ned mod næste etage (således at man, stående på samme trin, bliver transporteret af sted) → rulletrappe (sj.)
esprit sb.fk. (alkoholholdig) parfume (sj.)
etablissement sb.itk. industrielt foretagende; forretningsejendom (sj.)
etage sb.fk. vandret afdeling i en bygning, et fartøj osv. der er afgrænset af gulv og loft de rum i en bygning som ligger i samme vandrette niveau, og som er beregnet til beboelse bruges sammen med et ordenstal til præcisering af hvor i en bygning noget befinder sig 1. etage er det første niveau over stueplan niveau regnet fra og med jord- el. gadeplan dvs. 1. etage er lig med stueplan afsnit med tilskuerpladser der er hævet over gulvet, ofte i et el. flere niveauer mellem balkon og galleri (sj.)
evadatter sb.fk. kvinde (sj.poetisk)
excentricitet sb.fk. det at noget ligger uden for midtpunktet; det at noget ikke har cirkelform, men ellipseform (sj.)
excessiv adj. overdreven; umådeholden (sj.)
facil adj. velvillig; elskværdig (sj.ofte nedsættende)
faktisk adj. som findes, foregår el. gælder i virkeligheden bruges for at bekræfte, understrege el. indrømme at noget bestemt er gældende, evt. i modsætning til hvad man skulle forvente vedr. el. baseret på fakta (sj.)
falde vb. forekomme; forefalde (sj.) komme til at trives el. føle sig hjemme et nyt sted lukke sig (sj.)
faldgrube sb.fk. fordybning der er gravet for at dyr el. mennesker skal falde i den noget der let kan få én til at begå en fejl (sj.)
fallitbo sb.itk.
(sj.)
falsificere vb. påvise el. erklære at noget er forkert el. ikke gælder (sj.)
falsk1 sb.fk.el.itk. (det at fremstille el. bruge) falske dokumenter, pengesedler, underskrifter e.l. (sj.)
familiemedlem sb.itk. plante el. dyr der tilhører en bestemt botanisk el. zoologisk familie (sj.)
far el. fader sb.fk. mand set i forhold til hans biologiske (evt. adopterede) barn; mandlig forælder dyr af hankøn set i forhold til dets biologiske afkom person der er stamfader til en slægt el. et folkeslag person som er ophavsmand til noget, fx en opfindelse el. nye idéer og tanker inden for kunst el. åndsliv (titel på) katolsk præst el. munk kristendommens og jødedommens Gud (sj.især i bibelske tekster)
fare2 vb. behandle dårligt; ikke skåne (sj.)
farefri adj. ikke forbundet med fare el. risiko (sj.)
fart sb.fk. på rejse; på tur i uafbrudt aktivitet med forskellige beskæftigelser el. adspredelser (sj.) begynde at bevæge sig hurtigt begynde at udvikle sig hurtigt (sj.)
faskine sb.fk. bundt af grene der bruges til at holde på en jordvold e.l. hul i jorden fyldt med sten el. grene hvorigennem vand fra fx en tagrende ledes bort (sj.)
fatning sb.fk. det at fatte om noget (sj.)
fatte vb. omgive med en ramme, indfatning e.l. (sj.)
favorit sb.fk. deltager som regnes for at have de største chancer for at vinde en sportsturnering, konkurrence e.l. deltager som regnes for sandsynlig taber i en sportsturnering, konkurrence e.l. (sj.)
favør sb.fk. uofficielt: itk. fordelagtig omstændighed (sj.)
fedte vb. gøre klistret el. snavset af fedt, olie e.l.; smøre ind i fedtstof være urenlig og sjusket så noget bliver sølet ind i fedtstof have en overflade der tager mod fedtstof (sj.) være nærig el. smålig (sj.) fjerne fedtstof fra skyde skylden på andre (sj.) (kendt fra ca. 1990)
fedteprins sb.fk. person der nødig giver penge ud el. nødig spenderer noget på andre → fedtsyl (sj.)
fedtkirtel sb.fk. kirtel i huden som afsondrer talg → talgkirtel (sj.)
fejde2 vb. føre en fejde; kæmpe, strides (sj.)
fejl1 sb.fk. ukorrekt resultat, angivelse, oplysning e.l. forskel mellem målt el. tilnærmet værdi og faktisk værdi (sj.)
fejl2 adj. forkert; gal (sj.)
fejlfuld adj. med mange fejl (sj.)
fejlmelding sb.fk. det at fejlmelde noget; meddelelse hvorved man fejlmelder noget (sj.) meddelelse som indeholder forkerte oplysninger, el. som er fremkommet ved en fejltagelse (sj.)
fejlslag sb.itk. fejl i en tekst, opstået ved et forkert anslag på et tastatur → slåfejl (sj.)
fejlslået adj. som er slået fejl → fejlslagen (sj.)
fejltolke vb. opfatte på en forkert måde → mistolke (sj.)
fejltryk sb.itk. mislykket trykning; forkert tryk på en knap (sj.)
fejre vb. afholde en fest, en højtidelighed el. et andet arrangement til ære for nogen el. i anledning af noget; markere en glædelig begivenhed, en mærkedag, en højtid e.l. ved at foretage sig et eller andet bestemt som passer dertil have fødselsdag, jubilæum e.l. afholde på en festlig el. højtidelig måde (sj.)
felt2 sb.fk. til kamp (sj.)
femkant sb.fk. plan figur med fem lige store sider og fem lige store vinkler mellem siderne to og to aktivitet der inddrager fem parter (sj.)
femkantet adj. af form som en femkant som inddrager fem parter (sj.)
femtenårig adj. som varer i el. gælder for femten år (sj.)
ferle sb.fk. strafferedskab bestående af en kort stok med en kugle el. plade for enden, tidl. brugt til at slå børn over ryggen el. i håndfladen med (sj.)
fermentation sb.fk. biokemisk proces, fx gæring el. syrning, hvorunder et organisk råmateriale nedbrydes delvis og omdannes vha. gær, bakterier el. andre mikroorganismer → fermentering (sj.)
fernissage sb.fk. officiel åbning af en kunstudstilling, typisk med indbudte gæster og servering af mad og drikke → fernisering (sj.)
fersk adj. erfaret el. opdaget for nylig; ikke set før (sj.)
festklædt adj. med fint tøj på der passer til festlige lejligheder udsmykket (sj.)
festlighed sb.fk. festlig stemning; det at noget er festligt (sj.)
fiberglas sb.itk.
(sj.)
fifa sb.fk. sofa; divan (sj.spøgende)
fiffikus sb.fk. fiffig person (sj.)
fiksere2 vb. narre; snyde (sj.)
filosofere vb. dyrke filosofi som videnskab (sj.)
fimse vb.
(sj.)
fin adj. lille og smal; ganske tynd som består af små partikler fx om mel bagt med meget findelt mel (sj.)
finanskasse sb.fk. en stats samlede beholdning af penge og andre tilgængelige økonomiske midler → statskasse (sj., ) kapitalstærk virksomhed (sj.)
findes vb. være til; eksistere el. forekomme eksistere med henblik på at kunne gøres til genstand for en bestemt handling (sj.formelt)
finger sb.fk. hver af de fem aflange, bevægelige dele der sidder for enden af hånden dvs. tommelfinger, pegefinger, langfinger (langemand), ringfinger og lillefinger tilsvarende del af en handske el. en fingervante aftryk som en finger har sat på en flade så meget af noget som man kan holde mellem to fingre afstand svarende til bredden af en finger (sj.)
fingret adj. forsynet med fingre el. noget der ligner fingre (sj.)
finholdighed sb.fk.
(sj.)
finit1 sb.itk. verbum i finit form (sj.)
firkant sb.fk. plan figur med fire rette vinkler, dvs. et rektangel el. et kvadrat rektangulært el. kvadratisk areal el. stykke rumlig figur af form som en kasse og med et rektangel el. kvadrat som tværsnit aktivitet der inddrager fire parter (sj.)
firsårig adj. som varer i el. gælder for firs år (sj.)
fiskeben sb.itk. (strimmel af) hvalbarde til brug i fx fiskebensskørter (sj.)
fjederham sb.fk. fjerdragt; fugleham (sj.)
fjerne vb. tage noget (overflødigt el. uønsket) væk fra et sted få til at forsvinde, blive udlignet, blive ophævet e.l. flytte en person fra et sted (med magt); tvangsfjerne sætte fra en post el. en stilling; fyre få til at blive mindre nærværende, vise mindre opmærksomhed, fortrolighed e.l. (sj.)
fjernskriver sb.fk. elektrisk apparat som ligner en skrivemaskine, og som tilsluttet et særligt netværk kan sende og modtage skriftlige meddelelser (sj.)
fjoge vb. opføre sig som et fjog (sj.)
fjorgammel adj. fra i fjor; som er fra sidste år (sj.)
fjortenårig adj. som varer i el. gælder for fjorten år (sj.)
fjumret adj. klodset, usikker og forvirret (sj.)
fjumse vb.
(sj.)
fladeindhold sb.itk.
(sj.)
flag sb.itk. give sig ud for at høre til en fremmed nations krigsflåde som led i en krigslist give sig ud for noget andet end man er (sj.)
flagskib sb.itk. det skib i en flåde el. eskadre hvor den kommanderende officer befinder sig og har hejst sit kommandoflag produkt el. projekt der er det største el. mest betydningsfulde i fx et firma (sj.)
flakke1 sb.fk. person der aldrig bliver længe på et sted, men rastløst bevæger sig videre (sj.)
flambere vb. desinficere (fx et redskab) vha. en flamme (sj.)
flammekrig sb.fk. hadefuld kampagne el. hetz der føres offentligt mellem deltagere i diskussionsgrupper på internettet → flame war (sj.)
flandersk adj. fra Flandern; vedr. Flandern el. flamlænderne (sj.)
flanke sb.fk. den del af siden på et dyrs bug som ligger bag ribbenene især på heste det tilsvarende parti på et menneske (sj.)
flash sb.fk.ogitk. kortvarigt, kraftigt lysglimt kortvarig tanke, erindring e.l. (sj.)
flaske3 vb. give et spædbarn el. en dyreunge modermælkserstatning på sutteflaske udsætte nogen for en bestemt påvirkning gennem hele opvæksten (sj.)
flektere vb. bøje et ord (sj.)
flikke vb. lappe; reparere (sj.)
flire2 vb.
(sj.)
flokkevis1 adj. som forekommer i flokke; som færdes i flok (sj.)
flov adj. uden kraft åndløs; banal træg; lav om marked (på børsen), priser e.l. uden (tilstrækkelig) smag om mad svag om vind (sj.)
flovmand sb.fk. kedelig el. åndløs person fx om politiker (sj.nedsættende) ydmygende kritik el. irettesættelse (sj.)
flypirat sb.fk. person som udfører el. deltager i en flykapring → flykaprer (sj.)
flyveselskab sb.itk. virksomhed som tager sig af transport af personer og varer med fly → flyselskab (sj.)
flæb sb.itk. det at flæbe (sj.) person der er tilbøjelig til at flæbe (sj.)
fløde2 vb. transportere noget ved at lade det flyde (med strømmen) i vandet, fx ned ad en flod → flåde2 (sj.)
flødeskæg sb.fk.el.itk. ung og uerfaren mand hentyder til de første lyse dun på overlæben (sj.)
fløj sb.fk. hver af de (yderste) sektioner som et møbel, billede m.m. består af den ene halvdel af en dobbeltdør, port e.l. (sj.)
fløjlsgrød sb.fk. grød af smør og mel, der bages op og iblandes mælk (sj.)
fløjtist sb.fk. (professionel) musiker der spiller tværfløjte → fløjtenist (sj.)
flåd sb.itk. afsondring af væske, slim e.l. fra kroppen, fx fra øjne og næse; væske el. slim der afsondres (sj.)
fod sb.fk.
(sj.)
foderhus sb.itk. åben, tagdækket bygning af træ hvor man lægger foder ud til fx dyrene i en skov (sj.)
fog sb.itk. det at sne, sand e.l. hvirvles op pga. kraftig blæst og fyger gennem luften (sj.)
-fold sidsteled i en mængde som er et bestemt antal gange større end et givet udgangspunkt (sj.)
folketing sb.itk. folkevalgt forsamling der udgør den øverste lovgivende magt i et land (sj.)
foranstaltning sb.fk. handling el. initiativ som iværksættes for at fremme en ønsket udvikling el. modvirke en uønsket genstand el. indretning hvis formål er at fremme en ønsket udvikling el. modvirke en uønsket (sj.)
forbandelse sb.fk. det at forbande (sj.)
forben sb.itk. hvert af de to forreste ben på en stol (sj.)
forbise vb. overse; se bort fra (sj.)
forblindelse sb.fk. det at blive el. være berøvet synet (sj.)
forbuden adj. ikke tilladt if. juridiske el. moralske regler (sj.)
fordybe vb. gøre mere intens, inderlig, dybtgående e.l. (sj.)
fordærve vb. ødelægge el. skade moralsk gennem uheldig påvirkning el. manglende opdragelse ødelægge el. skade (fysisk) (sj.)
forefalde vb. forekomme; synes (sj.)
foresat adj. overordnet mht. stilling el. rang chef; overordnet (sj.)
forestillingskreds sb.fk. den samlede mængde af tanker, idéer og forestillinger som en person, en kultur e.l. kan have → forestillingsverden (sj.)
foresætte vb. helhjertet beslutte sig for at gennemføre noget → sætte (sj.)
forfjor sb. året før sidste år; forrige år (sj.)
forfriskning sb.fk. det at forfriske (sj.)
forfuske vb. svindle med (sj.)
forgrint adj. som har grinet meget og næsten ikke kan sige noget pga. latter (sj.)
forhindring sb.fk. det at forhindre (sj.)
forhippelse sb.fk. særdeles (el. alt for) stor iver (sj.)
forind adv. i retning ind fra forsiden el. den forreste del af noget især om vindens retning (sj.)
forklarelse sb.fk. det at noget som har været uklart el. uforståeligt, bliver klart el. tydeligt; indsigt det at forklare el. begrunde noget så det bliver forståeligt det at nogen ophøjes til overjordisk skikkelse og væsen efter at være omgivet af et guddommeligt lys især om Jesu forvandling på Tabors bjerg, beskrevet i Matthæusevangeliet (sj.)
forklemt adj. som føler sig utryg og har svært ved at udfolde sig frit (sj.)
forklog adj. som tænker sig om og prøver at forudse konsekvenserne inden vigtige beslutninger e.l. (sj.)
forkulning sb.fk. omdannelse af plantemateriale til kulholdigt materiale ved opvarmning uden luftens adgang fx fremstilling af trækul ud fra træ (sj.)
forlene vb. tildele et landområde som len om en lensherre i forhold til en vasal, der til gengæld for lenet svor lensherren troskab og lovede at yde denne hjælp til krigsførelse (sj.)
forlig sb.itk. forsoning; tæt forhold; kombination (sj.)
forlige vb. afslutte fx en strid i fred og fordragelighed (sj.)
forligelig adj. forenelig; sammenlignelig (sj.)
forløbelse sb.fk. forkert el. urimelig handling begået uoverlagt som følge af hidsighed (sj.)
formale vb. fremstille ved at findele et materiale til pulver el. småstykker i en mølle, en kværn e.l. → male2 (sj.)
formalitet sb.fk. upersonlig, stiv og korrekt opførsel; det at være formel (sj.)
formativ adj. vedr. dannelse af fysisk form og struktur vedr. dannelse el. prægning af personlighed, stilart e.l. (sj.) (sj.)
formene2 vb. have en bestemt mening om (gl.sj.)
formentlig adj. som kan el. må formodes at være efter alt at dømme; efter al sandsynlighed (sj.)
former sb.fk. person der arbejder med at forme el. formgive noget, fx på et støberi (sj.)
formere1 vb. danne et (stort) antal nye individer af samme art → opformere (sj.)
formodentlig adj. som kan el. må formodes at være efter alt at dømme; efter al sandsynlighed (sj.)
formæle vb. gifte sig (sj.højtideligt)
formørkelse sb.fk. det at gøre mørkere det at et himmellegeme midlertidigt skygger for et andet himmellegeme (set fra et sted på Jorden) det at miste evnen til at tænke klart det at blive dyster og trist (sj.)
formålsrettet adj. rettet mod opfyldelsen af et bestemt mål; rationel (sj.)
fornagle vb. fastgøre vha. nagler (sj.)
fornuftsparti el. fornuftparti sb.itk. giftermål som parterne indgår af fornuft og ikke af kærlighed (sj.)
foromtale2 vb. give en foromtale (sj.)
forordning sb.fk. det at forordne (sj.)
forpagte vb. udleje retten til at drive en forretning, en gård e.l. eller til at dyrke et stykke jord (sj.)
forpå adv. på forsiden (sj.)
forrider sb.fk. person som rider foran en vogn i et hesteoptog; person som rider på en af hestene i det forreste spand person, genstand el. fænomen der optræder som et tidligt vidnesbyrd om en senere udvikling, og som bereder vejen for denne → forløber (sj.)
forse vb. begå en forseelse udsætte for fysisk overgreb el. en anden umoralsk handling blive stærkt optaget el. betaget af nære modvilje mod; se sig gal på (sj.) (sj.) (sj.)
forskanse vb. beskytte, sikre el. dække vha. fx volde el. barrikader (sj.)
forskrift sb.fk. mønster til at skrive (af) efter fx i forb. med undervisning (sj.)
forskyldt adj. som man selv er skyld i → selvforskyldt (sj.)
forslagsret sb.fk. ret til at fremsætte forslag i modsætning til fx stemmeret (sj.)
forslidt adj. meget slidt om ting som har arbejdet hårdt og derfor er medtaget om person sagt el. skrevet meget ofte og derfor triviel og banal (sj.)
forsnakke vb. snakke (alt for) meget (sj.ofte ironisk)
forsoldet adj. som ser træt og beruset ud (sj.)
forspil sb.itk. kortere afsluttet musikstykke der indleder en opera e.l. indledende takter der lægger op til en sang e.l. fx udført af en akkompagnatør selvstændig, indledende del af et længere stykke dramatik (sj.)
forstol sb.fk. hvert af de to forreste sæder i en bil → forsæde (sj.)
forstoppe vb. stoppe til fordi noget der skulle passere, har sat sig fast om rør, skakt e.l. lukke til pga. ophobet afføring om tarmsystemet (sj.)
forstå vb. det er indlysende; det siger sig selv (sj.)
forsvindingsnummer sb.itk. nummer hvor en tryllekunstner får et menneske, et dyr el. en ting til at forsvinde (og dukke op igen) det at skjule sig for andre; det at stikke af, undlade at møde frem, e.l. med den virkning at man driller el. på anden måde generer andre med det (sj.)
forsynlig adj. som har truffet fornuftige foranstaltninger mht. fremtiden (sj.)
fort2 adv. fortsætte, fx med at udføre en bestemt handling el. fastholde et bestemt synspunkt (sj.)
fortegnelse sb.fk. misvisende gengivelse el. fortolkning → fortegning2 (sj.)
fortepiano sb.itk.
(sj.)
fortone vb. langsomt miste sin indflydelse, betydning el. tydelighed gøre mindre betydningsfuld el. fremtrædende (sj.) (sj.)
fortrin sb.itk. rang el. stilling der gør at man foretrækkes frem for el. prioriteres højere end en anden (sj.)
fortrædelighed sb.fk. vrede, gnavenhed, fornærmelse el. irritation (sj.)
fortsættelseskursus sb.itk.
(sj.)
forudseelig el. forudselig adj. som kan forudses som følger et vant mønster el. opfører sig som forventet (sj.)
forulykke vb. komme ud for en alvorlig ulykke mislykkes; blive ødelagt (sj.)
forvarsel sb.itk. meddelelse der skal forberede nogen på noget så vedkommende kan indrette sig efter det (sj.)
forvarsle vb.
(sj.)
forvilde vb. spredes bort fra et dyrkningssted og ud i den omgivende, frie natur om plante vende tilbage til vild tilstand om tamdyr el. dyr holdt i fangenskab (sj.)
forvrøvlet adj. med tilbøjelighed til at vrøvle om person (sj.)
forøgelse sb.fk. det at forøge styrke, grad e.l. styrke el. grad hvormed noget er forøget (sj.)
fragå vb. forlade el. gå bort fra (til fordel for noget andet) (sj.)
frakoble vb. koble en mekanisme e.l. fra (sj.)
fralokke vb. lokke nogen til at give noget fra sig (sj.)
fraregne vb. trække fra (sj.)
fraset præp. når man ser bort fra (sj.)
fraskrive vb. frakende nogen en egenskab e.l. (sj.)
frastand sb.fk. rumlig udstrækning der adskiller to punkter, linjer el. flader, målt som længden af en linje el. rute mellem dem → afstand (sj.)
fraværelse sb.fk. det ikke at være til stede, fx på sit arbejde, ved et møde el. ved et arrangement det at noget mangler el. ikke er til stede (sj.formelt) (sj.)
frembringe vb. fremføre mundtligt el. skriftligt (sj.formelt)
frembringer sb.fk. den el. det der skaber el. producerer noget (sj.)
fremkalde vb. klappe (taktfast) og evt. huje for at få én el. flere optrædende til igen at vise sig foran publikum og lade sig hylde efter en forestilling el. koncert (sj.)
fremlån sb.itk. udlån af noget som man selv har lejet el. lånt (sj.)
fremmale vb. få til at stå klart i ens tanker el. bevidsthed (sj.)
fremskridtsfolk sb. pl. fremskridtsvenlige personer (sj.)
fremskridtskvinde sb.fk. fremskridtsvenlig kvinde (sj.)
fremskridtsmand sb.fk. fremskridtsvenlig mand (sj.)
fremskrive vb. gøre bevidst el. opnå ved at skrive en tekst → skrive (sj.)
fremstilling sb.fk. (offentlig) fremvisning el. præsentation det at føre nogen frem for en dommer ved et retsmøde (sj.)
fremtone vb. dukke op el. frem; vise sig → tone3 (sj.)
fremtrække vb. trække længere frem end noget andet el. end normalt (sj.) bringe ind og fremhæve i en debat, en diskussion e.l. (sj.)
fribillet sb.fk. gratis billet til en teaterforestilling, en koncert e.l. direkte, omkostningsfri adgang (sj.)
frihed sb.fk. det at være fri for arbejde el. andre pligter; fritid (sj.)
frijord sb.fk. ubebyggede jordarealer (sj.)
fripas sb.itk. dokument der giver tilladelse til fri rejse el. rejsebefordring åben og omkostningsfri adgang til noget (sj.)
friske vb. virke forfriskende el. opkvikkende på nogens velbefindende (sj.)
friste1 vb. udholde; døje; lide (sj.)
frister sb.fk. person der frister bruges som betegn. for Djævelen (betragtet som den kraft der forsøger at lede menneskene i fordærv) (sj.)
frokostblad sb.itk. avis som udkommer om formiddagen, som regel i et mindre, mere håndterligt format (tabloidformat) → formiddagsblad (sj.)
frue sb.fk. gift (el. tidligere gift) kvinde især gift kvinde der ikke har arbejde uden for hjemmet bruges som meget høflig tiltaleform til en voksen kvinde, fx i en forretning el. anden formel situation bruges foran en gift el. tidligere gift kvindes (titel og) navn i tiltale og omtale (sj.formelt) (formelt) kvinde der har den øverste magt el. myndighed inden for et bestemt område fx en godsejer el. regent kvindeligt overhoved for en større husholdning, især set i forhold til tjenestefolk og andre ansatte (især hist.sj.) (især hist.)
frydelig adj.
(sj.)
fuglefri adj. uden fugle (sj.)
fuks sb.fk. hest hvis dækhår er røde (sj.)
fuld adj. rigeligt el. mere end nok af noget (sj.)
fuldendt adj.
(sj.)
fuldhjertet adj. begejstret og oprigtig i sin uforbeholdne støtte til en sag → helhjertet (sj.)
fuldkommen adj. som omfatter alle de elementer el. dele der hører til i fuld udstrækning; uden forbehold el. begrænsninger (sj.)
fuldskib sb.itk. sejlskib med mindst tre fuldriggede master → fuldrigger (sj.)
fumler sb.fk. person der bærer sig klodset ad (sj.)
funke1 sb.fk. gnist; glød (sj.)
funktionere vb. kunne udføre visse, ofte komplicerede operationer på en bestemt måde → fungere (sj.)
fure2 vb. frembringe en el. flere furer i en overflade (sj.)
furiøs adj.
(sj.)
fuse vb. bevæge sig af sted med høj hastighed blive fyret af uden den ønskede effekt om fyrværkeri, raket e.l. (sj.) (sj.)
fylde1 sb.fk. en vis størrelse, tykkelse el. tyngde om krop, legemsdel, frisure, vækst e.l. kraftig og veludviklet smag om mad og drikke, især vin tilpas tyk konsistens (sj.)
fylde2 vb. bevirke at noget bliver helt el. får indhold, dybde, karakter e.l. skrive oplysninger i tomme felter på en blanket, i et skema e.l. (sj.)
fyldig adj. veludviklet; kraftig; svulmende om fx krop, legemsdel, hår el. vækst tilpas kraftig og med godt afstemte smagsnuancer om smagsindtryk og om mad og drikke, især vin tilpas kraftig og klangfuld om lyd el. stemme tilpas tyk om konsistens (sj.)
fylke2 vb. få mennesker til at samles el. slutte op om noget (sj.)
fyringsseddel sb.fk. skriftlig meddelelse til en ansat om at vedkommende ikke kan fortsætte i sin stilling → fyreseddel (sj.)
fyrreårig adj. som varer i el. gælder for fyrre år (sj.)
fædrelandsfølelse sb.fk. samhørighedsfølelse og stolthed som en person føler i forhold til sit land → nationalfølelse (sj.)
fændrik sb.fk. fanebærer i en hær (sj.)
færdig adj. klar til noget; parat til noget lige ved el. på nippet til at bruges som midterste del af startkommandoen i væddeløb, hvor deltagerne skal være klar efter at have indtaget startpositionen (sj.)
fæstning sb.fk. det at fæstne; det at fæste (sj.)
føde2 vb. forsyne med føde gennem en længere periode forsyne en maskine med materiale el. brændstof (sj.)
føder sb.fk. del af en kopimaskine el. printer som sørger for at der løbende tilføres ark fra et magasin med papir til det sted hvor trykningen sker → arkføder (sj.)
fødselsdagsbord sb.itk. bord hvorpå der er anbragt fødselsdagsgaver (sj.)
følger sb.fk. ledsager; følgesvend (sj.)
førladen adj. temmelig før; svær, korpulent (sj.)
førstedame sb.fk. kvindelig mellemleder i en butik e.l. (sj.)
førsterangs adj. af bedste kvalitet (sammenlignet med noget andet af samme slags) (sj.)
førstesprog sb.itk. det sprog man først tilegner sig (modersmålet), til forskel fra senere lærte sprog (sj.)
gab2 sb.itk. sted hvor en fjord e.l. har forbindelse med havet (sj.)
gabe vb. foretage en dyb, ufrivillig indånding samtidig med at munden åbnes højt op, pga. søvnighed, træthed el. kedsomhed og ofte ledsaget af strækning af krop og lemmer åbne munden helt kigge passivt, uforstående el. forundret ud i luften tale højrøstet; bralre (sj.) (sj.nedsættende)
gadelys sb.itk.
(sj.)
gadesanger sb.fk. (forhutlet) person der skaffer sig lidt penge ved at synge i gårde, på gader e.l. → gårdsanger (sj.)
galgenfugl sb.fk. skælmsk (og lidt skurkagtig) person (sj.)
galopade el. galoppade sb.fk. ridt i galop (sj.) (sj.)
gamin sb.fk. næsvis ung mand (sj.)
gammelmodig adj.
(sj.)
gebommerlig adj. enorm; kolossal; forfærdelig (sj.)
gehæng sb.itk. noget der hænger ved noget andet (sj.)
gejl2 adj. seksuelt ophidset (sj.)
gelassen adj. føjelig; (overdrevent) villig og hjælpsom (sj.)
geminere vb. fordoble en konsonant; forlænge en konsonant så den både er sidste lyd i en stavelse og første lyd i den efterfølgende stavelse (sj.)
gemyse sb.fk. kogte grøntsager (typisk gulerødder, ærter, blomkål og broccoli) der serveres som tilbehør til en kød- el. fiskeret (sj.)
generalnævner sb.fk. tal som to el. flere brøkers nævnere går op i → fællesnævner (sj.)
gengive vb. give noget tilbage til nogen (sj.)
genklang sb.fk. lyd der kastes dæmpet tilbage udtryksmåde der røber (ubevidst) påvirkning fra en ældre kilde (sj.)
genløse vb. frelse fra synd (sj.)
gennemførsel sb.fk. sted hvor en genstand er ført igennem noget → gennemføring (sj.)
gennemgå vb. gå igennem til fods (sj.)
gennemkørsel sb.fk. sted hvor man kan køre igennem fx en port i en bymur (sj.)
gennemløbe vb. tilbagelægge i løb om person bevæge sig (hurtigt) igennem om andet end person (sj.) give en kort el. overfladisk fremstilling af et emne (sj.)
gennemsejling sb.fk. sted hvor man kan sejle igennem fx et gennemsejlingsfag i en bro (sj.)
gennemskuelig adj. som man kan se igennem (sj.)
genopbyggelse sb.fk. det at genopbygge noget → genopbygning (sj.)
genpapir sb.itk. papir fremstillet af papirmasse fra brugt papir → genbrugspapir (sj.)
genspejl sb.itk. lys som tilbagekastes fra en blank overflade (sj.) (sj.)
gentagen el. gentaget adj.
(sj.)
gentil adj. elegant og beleven af opførsel (sj.)
gerne adv. bruges sammen med for at udtrykke tilladelse (sj.)
gifte vb. forene nogen i ægteskab (sj.)
giftering sb.fk. ring, ofte af guld, som et brudepar udveksler i forb. med vielsen og derefter bærer som tegn på at de er gift → vielsesring (sj.)
gigantisme sb.fk. evne el. trang til at blive meget stor (sj.)
gilde1 sb.itk. sammenslutning på religiøst, socialt el. økonomisk grundlag ofte med henblik på solidarisk støtte blandt gildebrødrene (sj.)
give vb. indgå i et underordnet forhold til nogen især om historiske forhold (sj.)
glad adj. være glad for at man trods alt opnår lidt (sj.)
glaskasse sb.fk. kasseformet stativ som en glarmester kan bære på ryggen til transport af glasstykker (sj.)
glasklokke sb.fk. kuppel af glas beregnet til at sætte hen over noget for at beskytte det isolerende el. beskyttende barriere mellem én selv og omverdenen (sj.)
glasskår sb.itk. bruges som en hånlig el. ironisk kommentar (sj.)
glathåret adj. med hovedhår der falder glat uden krøller el. bølger (sj.)
glatraget adj. med skæg- el. anden hårvækst barberet af → glatbarberet (sj.)
glimtvis1 adj. som ses el. opleves i en række glimt el. kortvarige synsindtryk som kommer til udtryk i korte øjeblikke el. på afgrænsede steder (sj.)
glitte vb. gøre papir, et lag puds e.l. jævnt og glat (sj.)
glorie sb.fk. lysende krans der på religiøse billeder svæver over el. omkring hovedet på personer som tegn på hellighed ærefuldt ry (sj.)
glut sb.fk. lille, sød pige (sj.poetisk)
glædesblus sb.itk. bål som man tænder som tegn på glæde, fx i forb. med en fest (sj.poetisk)
gnav1 sb.itk. det at dyr gnaver noget af (sj.) det sted på en genstand e.l. hvor et dyr har gnavet; det afgnavede materiale (sj.)
gnav2 sb.itk. spil med kort (el. brikker) med tal el. billeder på som deltagerne bytter med hinanden efter særlige regler (sj.)
gnave vb. være vrissen; brokke sig (sj.)
gnidningsløs adj. uden modstand når to genstande, legemer e.l. gnider mod hinanden fri for problemer og uoverensstemmelser (sj.)
gnidre2 vb. frembringe en høj lyd ved at to ting el. legemsdele gnides mod hinanden (sj.)
gny sb.itk. støj; larm (sj.)
god adj. anføre noget som undskyldning for nogen; anføre noget der taler til nogens fordel (sj.)
godlidende adj. sympatisk og elskværdig, men naiv (sj.)
godtgørelse sb.fk. dokumentation for el. påvisning af at noget er rigtigt (sj.)
gondol sb.fk. stativ til udstilling af varer (sj.)
gotisk adj. vedr. goterne østgermansk sprog som taltes af goterne (sj.)
gouache sb.fk. uigennemsigtig vandfarve (sj.)
grabse vb. tage el. gribe efter på en grådig måde (sj.)
gracil adj. fin og spinkel på en smuk, yndefuld måde (sj.)
grade vb. måle antallet af grader, specielt varmegrader undersøge vha. forståelse og intuition (sj.) (sj.)
grammofonselskab sb.itk. erhvervsvirksomhed der varetager produktion, markedsføring og salg af cd'er og grammofonplader → pladeselskab (sj.)
graverende adj. alvorlig; slem af særlig alvorlig karakter (sj.)
grever sb. pl.
(sj.)
grine vb. grine højt og foragtende ad (sj.)
gros sb.itk. mængde på 144 stk. (= 12 dusin) (sj.)
grov adj. som (langt) overskrider grænsen for hvad der anses for normalt, rimeligt, anstændigt e.l.; som er af et usædvanlig stort og undertiden provokerende omfang uforskammet; respektløs; provokerende om person, opførsel, udtalelse e.l. af særlig alvorlig el. farlig karakter om forbrydelse, forseelse, krænkelse e.l. vulgær; usømmelig; plat udannet; plump (sj.)
grublisere vb.
(sj.)
grums sb.itk. små uopløste partikler i en væske; masse af sådanne partikler fremkommet ved at væsken er siet fra, fordampet e.l. forekommer i fx spildevand, søvand og vandhuller og regnes oftest for snavset og frastødende ristede og malede kaffebønner som har været brugt til at lave kaffe af, og som enten udgør uopløste partikler i den færdige kaffe el. en fugtig, brun masse der er siet fra, fx i et kaffefilter → kaffegrums noget der er uklart og svært at strukturere, analysere osv. (sj.)

grundskoling sb.fk. skoling i grundlæggende emner, ideer e.l. (sj.)
grundspekulant sb.fk. person der spekulerer økonomisk i køb og salg af jord (sj.)
gruppevis1 adj. som foregår i grupper (sj.)
grædemur sb.fk. nogen el. noget som man beklager sig til, søger trøst el. hjælp hos, e.l. (sj.)
grænsegænger sb.fk. person der ulovligt passerer en landegrænse → grænseoverløber (sj.)
græs sb.itk. i praktik, fx som lærerstuderende på en skole (sj.)
græsrod sb.fk. rod på en græsplante person der er engageret i en bestemt sag uden at være en del af det etablerede (politiske) system menigt medlem af en organisation, et politisk parti e.l. (sj.)
grøde sb.fk. grokraft; gode vækstbetingelser situation hvor noget trives, udvikles, forbedres e.l.; vækst planter der vokser et bestemt sted; høstudbytte (sj.)
grøft sb.fk. udgravet, ofte dyb rende langs en vej el. en mark til bortledning af vand ekstrem situation, tilstand el. holdning som nogen el. noget er kommet i el. har indtaget, og som det er svært at frigøre sig fra afstand, forskel el. modsætningsforhold mellem to parter fordybning i en overflade (sj.)
grønsaltet adj. saltet i 1-7 døgn til opnåelse af smagsvirkning el. let konservering → letsaltet (sj.)
guldfolie sb.fk.el.itk. folie af guld guldskinnende folie, fx brugt til indpakning el. julepynt (sj.)
guldgul adj. af farve som guld; af en (skinnende) brunlig gul farve → gylden2 (sj.)
guldknappet adj. med gyldne knapper (sj.)
guldvægt sb.fk. nøjagtig vægt til vejning af guld (sj.)
gullasch sb.fk. gryderet af (okse)kød i terninger, løg, tomatpuré og evt. gulerødder, krydret med paprika og jævnet serveres typisk med kartoffelmos oksekød der indgår i en sådan gryderet (sj.)
gummiering sb.fk. det at gummiere noget (sj.)
gyde2 vb. hælde ud over i stor mængde forsyne nogen el. noget med et (kunstigt el. tilstræbt) positivt træk (sj.) ofre sit blod el. sit liv for nogen el. noget; føre krig, begå drab → udgyde (sj.)
gymnasticere vb. gøre gymnastik (sj.)
gytje sb.fk. brunlig, tyktflydende og næringsrig masse bestående af vand og rester af organisk materiale, fx blade og insekter → dynd (sj.)
gæk2 sb.fk.
(sj.)
gæste vb. tage imod gæster (sj.)
gæstgiveri sb.itk. sted der tilbyder rejsende mad, drikke og overnatning det at drive et sådant sted (gl.) (sj.)
gæstmild adj.
(sj.)
gødning sb.fk. det at gøde (sj.)
gødske vb. tilføre jorden næringsstoffer ved at sprede gødning → gøde (sj.)
gøglebillede sb.itk. forestilling el. tankegang der ikke har baggrund i virkeligheden (sj.)
gøre vb. danne; forme (sj.) blive udsat for noget ubehageligt, fx skældud el. afstraffelse → bestille (sj., ) dreje sig (en kvart omgang) til højre el. venstre (sj.) gøre en gang til (og derved få mulighed for at ændre el. forbedre) ændre til det oprindelige; lade gå tilbage ændre; forandre (sj.)
gåfelt sb.itk. felt på vejen til brug for fodgængere der skal krydse en kørebane el. cykelsti; afmærket med brede hvide striber → fodgængerovergang (sj.)
gård sb.fk. afgrænset område hvor der holdes dyr som regel omgivet af et hegn el. en mur (sj.) væk; af sted især fra en stilling, post e.l. hjemmefra; ud fra hjemmet (sj.)
gårsdag sb.fk. dagen i går fortid (sj.)
habil adj. som forventes at være i stand til at behandle en sag uvildigt (sj.)
habilitet sb.fk. det at være dygtig el. kvalificeret (sj.)
hakkebræt sb.itk. citarlignende strengeinstrument der anslås med små filtbeklædte køller (sj.)
hallo udråbsord bruges som udråb for at skaffe opmærksomhed el. kontakt, bl.a. i forb. med telefonsamtaler udsagn der består i at sige , fx under en telefonsamtale (sj.)
halogenlampe sb.fk. glødelampe i form af et rør el. en pære der indeholder en glødetråd og små mængder af halogenet jod, foruden kvælstof og argon (sj.)
halvfemsårig adj. som varer i el. gælder for halvfems år (sj.)
halvfjerdsårig adj. som varer i el. gælder for halvfjerds år (sj.)
halvhundredårig adj. ca. 50 år gammel (sj.)
halvtredsårig adj. som varer i el. gælder for halvtreds år (sj.)
halvårs adj. som varer et halvt år (sj.)
hamburger2 sb.fk. person fra Hamburg (sj.)
handelscenter sb.itk. bygning hvor mange forskellige forretninger er samlet under samme tag → indkøbscenter
(kendt fra 1963, sj.)
handelshus sb.itk. lokal el. regional organisation dannet af handlende der gennem organisationen arbejder for at fremme fælles interesser (sj.)
harcelere vb. gøre nar, især vha. sarkasme (sj.)
harem sb.itk. del af en (større) muslimsk bolig hvor kvinder og børn opholder sig, og hvortil ingen fremmede mænd har adgang ofte om historiske, især mellemøstlige forhold gruppe af kvinder som boede i en sådan afgrænset del af en fyrstes el. anden betydelig mands bolig og ofte havde som opgave at underholde og tilfredsstille ham gruppe af kvinder som en mand tiltrækker i en periode, og som flirter el. har seksuelt samkvem med ham (sj.)
harlekinade sb.fk. skuespil, pantomime e.l. med Harlekin som hovedperson og ofte en munter og begivenhedsrig handling med forklædning, forfølgelser e.l. (sj.)
harmelig adj. som vækker harme (sj.)
harmonisering sb.fk. forskønnende udglatning af modsætninger (sj.)
harpist sb.fk. musiker der spiller harpe → harpenist (sj.)
hastemt adj. højttravende; svulstig (sj.)
haveanlæg sb.itk. anlæggelse af en have (sj.)
havnelods sb.fk. lods der leder skibe ind i og ud af en havn (sj.)
hed adj. helt aktuel; meget efterspurgt (sj.)
hede3 vb. varme op → ophede (sj.)
hedenfaren adj.
(sj.) (sj.)
hegne vb. forsyne med hegn; sætte hegn omkring → indhegne (sj.)
hekatombe sb.fk. stor offerfest (hist.sj.)
hekkenfeldt sb. forfærdelig dårligt langt væk i høj grad; meget især om noget ubehageligt el. negativt (uformelt) (uformelt) (sj.uformelt)
heksagonal adj. af form som en sekskant → sekskantet (sj.)
heksehyl sb.itk. meget høj og skrækindjagende lyd (som et hyl fra en heks) (sj.)
hektografere vb. duplikere ved at overføre farve til en særlig plade så motivet fremstår spejlvendt, og derefter presse papirark mod pladen (sj.)
helautomatisk adj. hvis funktioner alle udføres helt automatisk → fuldautomatisk (sj.)
helbror el. helbroder sb.fk. bror som man har både far og mor fælles med i modsætning til en halvbror (sj.)
helg sb.fk. periode på nogle dage hvor man har fri fra arbejde i forb. med højtid el. weekend (sj.)
helle4 sb.fk. glat, flad sten el. klippeflade (sj.)
helsøskende sb. pl. søskende der både har fælles far og fælles mor i modsætning til halvsøskende (sj.)
helsøster sb.fk. søster som man har begge forældre fælles med i modsætning til en halvsøster (sj.)
heltinde sb.fk. kvinde som uselvisk hjælper el. redder nogen i en farlig el. vanskelig situation (sj.)
heluld sb.fk. stof vævet udelukkende af uld, dvs. uden iblanding af kunststof el. andre fibertyper (sj.)
helvedeskval sb.fk. stor pinsel (sj.)
helår sb.itk. periode på 12 måneder; to halvår (sj.bruges bl.a. i forb. med regnskaber og budgetter)
henfalden adj. indfalden, tynd; kraftløs (sj.) have en særlig (dårlig) vane (sj.)
hengemme vb. lægge til side med henblik på længere tids opbevaring → gemme3 (sj.)
hengive vb. lade sig optage af el. forfalde til noget give frit løb for sine følelser og sanser i et (evt. seksuelt) forhold el. en aktivitet underkaste el. ofre sig; være ydmyg el. trofast (sj.)
hengiven adj. lidenskabelig; i sine drifters el. sansers vold (sj.)
henh. fork. = henholdsvis → hhv. (sj.)
henligge vb.
(sj.)
henrivende adj. som virker betagende og overvældende på folk, fx pga. et spændende el. fængslende indhold el. udtryk → medrivende (sj.)
hensove vb.
(sj.)
hensvinde vb. forløbe; efterhånden være forbi om tid (sj.højtideligt)
hensætte vb. sætte til side, evt. med henblik på opbevaring i længere tid bringe el. efterlade i en bestemt tilstand el. situation bringe til et andet sted el. til en anden tidsperiode lade fx en film el. en roman foregå et bestemt sted el. på et bestemt tidspunkt (sj.)
hentære vb. få til at gå til grunde lidt efter lidt; svække og tilintetgøre blive svækket og gå til grunde lidt efter lidt henleve i sygdom, sorg e.l. (sj.) (sj.) (sj.)
henvendelse sb.fk. det at tage (mundtlig el. skriftlig) kontakt til nogen, fx ved at møde op et bestemt sted det at være rettet mod el. stilet til nogen el. noget (sj.)
herhenad adv. i retning mod det sted hvor den talende selv befinder sig (sj.)
herhenhørende adj. som hører til det netop nævnte (sj.formelt)
herigennem adv. gennem det netop nævnte ved hjælp af el. på grund af det netop nævnte; på denne måde (sj.)
hermed adv. med det netop nævnte med det netop nævnte som middel el. redskab med el. i kraft af disse ord; med denne handling, dette brev e.l. (formelt) (sj.) (bruges bl.a. ved annoncering af hvad der skal ske i det følgende, el. ved afrunding af noget der netop har fundet sted)
hermetisk adj. som ikke tillader luften at trænge igennem som ikke lader oplysninger e.l. passere el. slippe ud vanskeligt tilgængelig; svær at forstå (sj.)
hernæst adv. umiddelbart efter dette (sj.formelt)
herover adv. større el. flere end den netop nævnte mængde, størrelse, antal e.l. (sj.)
herudad adv. af sted i en retning der fremgår af sammenhængen, oftest en bevægelse til fods, på cykel el. i et køretøj (sj.)
herudenfor adv. uden for dette sted, dvs. det sted, nævnt el. underforstået, hvor den talende selv befinder sig (sj.)
herunder adv. pga. dette netop nævnte (sj.formelt)
hestehale sb.fk. en hests hale (sj.)
heterofil adj. som er seksuelt tiltrukket af personer af det modsatte køn af det man selv tilhører → heteroseksuel (sj.)
heterofili sb.fk. kønsdrift rettet mod personer af det modsatte køn → heteroseksualitet (sj.)
hierarkisere vb. gøre hierarkisk; indføre et hierarki (sj.)
hippodrom sb.fk. væddeløbsbane til hestevæddeløb (sj.)
historiebog sb.fk. børnebog med små fortællinger e.l. (sj.)
hive1 vb. kaste el. slynge med stor kraft (sj.)
hjem1 sb.itk. sted hvor en person el. en ting hører til el. opr. stammer fra (sj.)
hjembringe vb. opnå el. vinde en titel, et mesterskab e.l. → hjemføre (sj.)
hjemfalde vb. gå tilbage til kongens, statens el. den oprindelige ejers besiddelse (sj.)
hjemgående sb. på vej hjem; på tilbagevejen om skib (sj.)
hjemmedragt sb.fk. dragt som deltagerne på et sportshold bærer ved kampe på egen bane (sj.)
hjemvej sb.fk. tur som går tilbage til éns hjem el. oprindelige udgangspunkt, og som udgør afslutningen af fx en rejse, et ærinde el. en arbejdsdag vej el. rute som fører tilbage til éns hjem el. oprindelige udgangspunkt (sj.)
hjertebarn sb.itk. barn som en slægtning elsker særlig højt (sj.)
hjerteform sb.fk. form som et stiliseret hjerte har (sj.)
hjertelammelse sb.fk. akut ophør af hjertefunktionen, med bevidstløshed og standsning af åndedræt og puls → hjertestop (sj.)
hjertesuk sb.itk. ytring der udtrykker en resigneret, inderlig beklagelse dybt suk (sj.)
hjertesyg adj. som bærer på en hjertesorg (sj.)
hjulbør sb.fk. lille vogn med et enkelt hjul foran og to støtteben samt to håndtag bagved, brugt til at transportere mindre læs på fx en byggeplads el. ved havearbejde → trillebør (sj.)
hjælpe vb. det er der ikke noget at gøre ved; det kan ikke være anderledes (sj.)
hof sb.itk. ved hoffet (sj.ofte spøgende)
hold sb.itk. greb; det at holde fast overblik el. kontrol over en situation, en sag e.l. (sj.) det at holde (hus)dyr (sj.)
holde vb. anse for; regne for (sj.)
holdepunkt sb.itk. sted el. punkt hvor noget el. nogen kan holde fast el. få fæste stabil faktor, størrelse el. person som noget el. nogen kan bygge på el. støtte sig til (sj.)
holdighed sb.fk.
(sj.)
holdop sb.itk. røverisk overfald hvor gerningsmændene truer med skydevåben → hold-up (sj.)
homofili sb.fk. kønsdrift rettet mod personer af samme køn → homoseksualitet (sj.)
hopsa1 udråbsord bruges som kommentar når nogen snubler, falder, udfører et spring e.l. (sj.)
horde sb.fk. stammefolk der strejfede omkring og plyndrede (sj.)
horn sb.itk. blive snydt for noget man har regnet med at opnå (sj.uformelt)
hosliggende adj. som befinder sig nær ved el. i tilknytning til noget netop nævnt som danner det ene ben i en vinkel i en trekant om side i trekanten betragtet i forhold til vinklen som har en side i en trekant som sit ene vinkelben om vinkel i trekanten betragtet i forhold til siden (sj.formelt)
hospits sb.itk. hospital el. hospitalsafdeling hvor uhelbredeligt syge mennesker kan få særlig pleje og omsorg den sidste del af livet → hospice (kendt fra 1978, sj.)
hotel sb.itk. stor, mondæn bygning til privat brug om franske forhold (sj.)
hovedjæger sb.fk. person der udvælger særlig kvalificerede personer til (ledende) stillinger → headhunter (kendt fra 1973, sj.)
hovedklæde sb.itk. stykke stof som dækker håret (og en del af ansigtet) (sj.)
hovedmål sb.itk. (mål for) et hoveds størrelse (sj.)
hovedsætning sb.fk.
(sj.)
hovedtøj sb.itk.
(sj.)
hovmester sb.fk.
(sj.)
hovne vb. svulme op om legemsdel (sj.)
hugaf sb.fk. person med et barsk og lidt utilnærmeligt udseende og væsen (sj.)
hule2 vb. svinde; blive mindre og mindre i omfang (sj.)
hulle vb. lave huller i noget (sj.)
hulning1 sb.fk. rum omgivet af massivt el. tæt materiale på (næsten) alle sider og ofte luftfyldt → hulrum (sj.)
hundredtal sb.itk. i et antal på flere hundrede (sj.)
hundsk adj. ydmyg og krybende om person (sj.)
hurdle sb.fk. let, flytbar forhindring i hestevæddeløb hindring; problem (sj.)
husfrit adv. uden at betale husleje (sj.)
husgerning sb.fk. husholdning; husførelse (sj.)
hushold sb.itk.
(sj.)
husholder sb.fk. mand der er ansat til at bestyre en større husholdning (sj.især i bibelske tekster)
husmandshus sb.itk.
(sj.)
husmoderskole el. husmorskole sb.fk. (kost)skole hvor der undervises i ernæring, sundhed, madlavning, økonomi og andre forhold vedr. husholdningen → husholdningsskole (sj.)
husvant adj. fortrolig med et sted fordi man har været der mange gange → hjemmevant (sj.)
hvepserede sb.fk. = hvepsebo sted el. situation hvor der hersker en meget ubehagelig tilstand med uenighed, strid el. opgør som man for sin egen skyld helst ikke skal blande sig i (sj.)
hvepsetalje sb.fk. stærkt indsnævret forbindelsesled mellem for- og bagkrop på en hveps smal talje der især er frembragt ved brug af korset el. anden indsnørende beklædning (sj.)
hvid1 sb.fk. sølvmønt der blev brugt i Danmark fra middelalderen til slutningen af 1700-tallet mønt med ringe værdi (sj.) (sj.)
hvidblakket adj. af en blakket hvid farve (sj.)
hvidevarer sb. pl. ufarvede bomulds- og linnedvarer (sj.)
hvidgarve vb. garve vha. alun og salt, men uden garvestoffer, hvorved der fås blødt, hvidt læder (sj.)
hvidvask sb.fk. (vaskemaskines program til) vask af hvidt el. kogeægte bomuldstøj, sengetøj e.l. ved 60-90 grader portion tøj der skal vaskes el. er blevet vasket på en sådan måde (kendt fra 1954) (sj.)
hvorimod adv. imod hvem el. hvilken (sj.formelt)
hvormed adv. med hvad; på hvilken måde (sj.formelt)
hvorom adv. om hvad (sj.formelt el. spøgende)
hvæsse vb. forberede sig til el. foretage et skriftligt angreb på noget el. nogen (sj.)
hyldning sb.fk. det at hylde (sj.)
hyppe2 vb. sige til en hest el. frembringe en særlig lyd med tungen el. læberne for at få den til at bevæge sig fremad (sj.)
hæderlig adj. ærlig, retskaffen og respektabel; præget af en høj moral som fortjener agtelse; prisværdig (sj.formelt)
hæk2 sb.fk. beholder med tremmer hvorfra dyr kan tage foder (sj.)
hæle vb. købe (til underpris) noget som en anden har stjålet (sj.)
hæmme1 sb.itk. blokering for en fysisk proces (sj.)
hændelig adj. som eventuelt kan hænde (sj.)
hændelsesvis adv. tilfældigt (sj.) undertiden; af og til (sj.)
hængedynd sb.itk. dynd med en porøs, men tilsyneladende fast og sammenhængende overflade bestående af planterester e.l. ubehagelig el. kedelig situation, forhold e.l. som man har en tendens til at hænge el. sidde fast i (sj.)
hængetræ sb.itk. træ med nedhængende grene person, især barn, der pga. træthed el. kælenhed hænger ved el. klynger sig til en voksen på generende måde doven og initiativløs person (sj.)
hævning sb.fk. det at hæve noget et lille stykke, eller det at noget hæves el. hæver sig forhøjning i terrænet (sj.)
høj2 adj. med forholdsvis stor udstrækning i lodret retning med en bestemt udstrækning i lodret retning med forholdsvis stor udstrækning fra bund til top om åbning, hul e.l. med forholdsvis stor udstrækning i længden (sj.)
højbord sb.itk. det bord som de fornemste gæster sidder ved under et festmåltid (sj.)
højborg sb.fk. vigtig borg beliggende på et bjerg el. en høj hovedkvarter; tilholdssted sted hvor en bestemt ideologi, religion, tradition e.l. står særlig stærkt (sj.)
højdepunkt sb.itk. det højeste punkt i et landskab (sj.)
højlig adj. højlydt (sj.)
højning sb.fk. forhøjning på jordoverfladen; lille høj (sj.)
højredrejning sb.fk. drejning mod højre el. højre om orientering mod el. styrkelse af den politiske højrefløj (sj.) (kendt fra 1963)
højrumpet adj. meget overlegen og nedladende over for andre → højrøvet (sj., forskønnende)
højspændt adj. med høj elektrisk spænding; med højspænding præget af stærk forventning, nervøsitet el. anspændthed (sj.)
højstegen adj. bruges om en bestemt, især fremtrædende persons tilstedeværelse, håndskrift, ejendel e.l. for at angive at denne person mod forventning el. som noget helt usædvanligt er involveret i den givne sammenhæng (sj.undertiden spøgende)
højstemt adj. i godt humør; kåd (sj.)
højstæret adj. bruges i tiltale til el. omtale af en (højtstående) person for at vise stor ærbødighed (sj.ofte spøgende el. ironisk)
højtflyvende adj. som flyver højt præget af (for) store forventninger el. satsninger, måske på el. over grænsen til det urealistiske (sj.)
højtidsfuld adj. højtidelig (sj.)
højtplaceret adj. anbragt højt oppe med en høj placering i et hierarki; med stor indflydelse (sj.)
højtragende adj. som rager højt op (sj.)
højtstillet adj. som har en magtfuld el. privilegeret position (sj.)
højærværdighed sb.fk. højt respekteret og agtet (gejstlig) person → velærværdighed (sj.)
høst sb.fk.
(sj.poetisk)
høste vb. (blive færdig med at) høste afgrøden på en mark → afhøste (sj.)
hånd sb.fk. uden mellemled; direkte (sj.) være gjort færdig være voksen og flyttet hjemmefra om børn (sj.)
håndlampe sb.fk. transportabel elektrisk lygte som får strøm fra batterier der sidder i lygten, fx i håndtaget, og som bruges hvor der ikke er elektrisk lys → lommelygte (sj.)
håndline sb.fk. fiskeline som bruges uden fiskestang, dvs. ved at man holder linen i hånden, fx delvis vundet op om et vindsel (sj.)
håndvask sb.fk. det at vaske tøj ved håndkraft (sj.)
hånlig adj. som udviser foragt, respektløshed, ondskabsfuldhed e.l. over for nogen el. noget om person som udtrykker el. vidner om foragt, respektløshed, ondskabsfuldhed e.l. (sj.)
håraffald sb.itk. tabt el. afklippet hår el. skæg (sj.)
hårdhudet adj. med hård hud upåvirkelig over for modgang, kritik, smerte el. anden kraftig fysisk el. psykisk påvirkning (sj.)
hårkløver sb.fk. person som går overdrevent meget op i små, ubetydelige detaljer (sj.)
hårvildt sb.itk. pattedyr der jages (og spises) af mennesker, fx rådyr og kaniner også kødet fra disse dyr (sj.)
ideel adj. fuldstændig tilfredsstillende og i overensstemmelse med idealet; perfekt (til det givne formål) styret af uselviske idealer og idéer (sj.)
identifikationskort sb.itk. kort som dokumenterer at en person er den vedkommende giver sig ud for → id-kort (sj.)
idiosynkrasi sb.fk. overfølsomhed (sj.)
idrætstape sb.fk. bred, tætvævet stoftape der bruges til at støtte udsatte led under sportsudøvelse, forebyggende el. som led i genoptræning → sportstape (sj.)
i.e. fork. = det vil sige → dvs. (sj.)
ifalde vb. blive pålagt el. idømt en bøde, et erstatningskrav e.l. (sj.formelt)
ignorance sb.fk. uvidenhed (sj.)
il sb. hurtig bevægelse (fremad); hast (sj.)
ilandsætte vb. sætte i land fra et skib el. et andet fartøj (sj.)
ilbud sb.itk. sendebud el. budskab der sendes i stor hast (sj.)
ildskrift sb.fk. skrift bestående af flammer som man forestiller sig brugt til at beskrive noget der fortjener meget stor opmærksomhed → flammeskrift (sj.)
iling sb.fk. (kraftigt) vindstød gys, jag el. anden pludselig fornemmelse i kroppen (sj.)
illustrativ adj. vedr. billeder og deres egenskaber, brug el. kvalitet (sj.)
ilægge vb. lægge i; anbringe (sj.formelt)
imperatorisk adj. som opfører sig på en bydende måde og ikke tolererer at blive modsagt (sj.)
impertinent adj. uforskammet; fræk (sj.)
imponerethed el. imponerthed sb.fk. det at være imponeret over noget el. nogen (sj.)
importland sb.itk. land hvorfra der importeres (sj.)
indbildt adj. som ikke er virkelig, men kun eksisterer i en persons tanker el. fantasi som ikke er virkelig, men sanses som virkelig (sj.)
indblæse vb. bringe ind i ved at blæse tilføre el. indgive noget, fx kraft el. følelse (sj.)
inddække vb. fremskaffe penge til betaling af noget (sj.)
-inde suffiks betegner hundyr af visse pattedyrarter (sj.)
indebrænde vb. dø i et brændende hus dræbe nogen ved at sætte ild til det hus hvor vedkommende befinder sig (sj.)
indebyrd sb.fk. det som noget indebærer (sj.)
indefryse vb. blive forhindret i at flytte sig el. rejse bort pga. is og kraftig frost (sj.) omslutte med is; fryse fast i en ismasse tilbageholde penge el. andre værdier, fx som pressionsmiddel (sj.)
indeholde1 vb. have inden i sig om beholder e.l. (delvis) bestå el. udgøres af; have som bestanddel have som indhold, fx stof el. budskab være i besiddelse af én el. flere bestemte menneskelige egenskaber (sj.) indebære (sj.)
indeholde2 vb. tilbageholde en del af løn el. anden form for udbetaling, typisk med henblik på skattebetaling (sj.)
indeklemt adj. som kun har meget lidt plads til rådighed (og ofte er omgivet af store el. truende ting) som undertrykkes el. holdes tilbage som ikke er i stand til at udfolde sig frit om person lummer; tung om luft, atmosfære e.l. (sj.) (sj.)
indeksere vb. forsyne med et indekstal (sj.)
inden1 adv. på et sted el. en strækning forud for noget med en placering forud for noget i en rækkefølge, rangorden e.l. (sj.) (sj.)
indenlands adv. i el. inden for grænserne af det aktuelle land som gælder el. foregår inden for grænserne af det aktuelle land (sj.)
indenrigsk adj. som befinder sig, foregår el. vedrører noget inden for et givet lands grænser → indenrigs (sj.)
indflytte vb. flytte fra landet ind til en by (sj.)
indfolde vb. folde ind i; lade blive omsluttet af (sj.)
indfortolke vb. lade komme til udtryk el. indeholde i sin fortolkning af noget (sj.)
indførelse sb.fk.
(sj.) (sj.)
indføring sb.fk. det at noget træder i kraft el. funktion, får udbredelse e.l. → indførelse (sj.)
indførsel sb.fk. det at føre noget ind i noget anførelse af noget i en bog, et dokument e.l. (sj.) (sj.formelt) (sj.)
indgang sb.fk. (betaling for) adgang til et arrangement e.l. (sj.)
indgivelse sb.fk. indskydelse; indfald (sj.)
indhold sb.itk. det som befinder sig inde i noget andet, fx i en beholder bestanddel af en helhed; mængde der udgør en helhed størrelse i henseende til at kunne rumme noget (sj.)
indhug sb.itk. (vinkelformet) indsnit el. åbning der er opstået ved at noget materiale er forsvundet, evt. skåret el. hugget væk drastisk reduktion el. tilbagegang; stort forbrug (sj.)
indhugge vb. danne et hul el. hulrum i et materiale ved at hugge i det så en del af det fjernes (sj.)
individualist sb.fk. tilhænger af individualisme person der har sine egne meninger og sin egen måde at opføre sig på, uanset omgivelsernes vurdering (sj.)
individualitet sb.fk. særpræget individ el. personlighed (sj.)
indkig el. indkik sb.itk. (mulighed for at få) kendskab ved selvsyn (sj.)
indkvartering sb.fk. det at indkvartere nogen (el. sig selv) sted hvor man er indkvarteret (sj.)
indlæg sb.itk. skriftligt materiale som er sat el. lagt ind i en bog, et blad e.l. → indstik (sj.)
indlægning sb.fk. det at lægge noget ind (sj.)
indløse vb. skaffe sig en pantsat genstand tilbage ved at tilbagebetale det beløb man i sin tid fik for den (sj.)
indpiske vb. indgive en bestemt holdning el. adfærd vha. ordrer el. intens og vedholdende tale, agitation e.l. (sj.)
indplante vb. plante (og opdyrke) en (oprindelig vild) plante, fx i en have lade rodfæste sig i en persons bevidsthed; lade blive en indgroet interesse, tanke, leveregel e.l. (sj.)
indpræge vb.
(sj.)
indrømme vb. indse og anerkende noget der taler til fordel for nogen, ofte på trods af andre forhold (sj.)
indsats sb.fk. koncentreret virksomhed som man udøver for at opnå noget bestemt, fx for at løse et konkret problem, for at styrke et bestemt område el. for at vinde en sportskamp det at aktivere el. indsætte nogen el. noget (sj.)
indseende sb.itk. opsyn; kontrol viden, kendskab; forståelse (sj.)
indskrænkning sb.fk. det at reducere el. begrænse noget i omfang, mængde, antal el. værdi nedskæring; besparelse (administrativ) foranstaltning, bestemmelse e.l. der indebærer el. fordrer en begrænsning i noget det at være indskrænket i sin handle- el. tænkemåde (sj.)
indslumre vb. falde i søvn → slumre (sj.)
indslå vb. danne et mærke, aftryk e.l. ved at slå, typisk med en hammer og en mejsel, et stempel e.l. (sj.)
indstrege vb. sætte streger omkring el. ud for noget for at fremhæve el. markere et udsnit el. en grænse → strege (sj.)
indsukre vb. forsyne noget (der er barskt, grimt, ubehageligt e.l.) med noget pænt el. sødt som virker camouflerende el. udglattende → sukre (sj.)
indtage vb. tage en ladning om bord på et skib (sj.)
indtagelse sb.fk. det at skaffe sig herredømme over et land, landområde e.l. (sj.)
indtagning sb.fk.
(sj.)
indtørre vb. blive mindre i omfang og helt tør pga. fordampning → tørre2 (sj.)
indvikle vb. vikle ind i et bånd, et stykke stof e.l. (sj.)
indvinde vb. vinde noget tabt tilbage (sj.)
indvirke vb. indsætte, især indvæve, i stof e.l. (sj.)
inert adj. utilbøjelig til at reagere kemisk om kemisk stof (sj.)
inficering sb.fk. indtrængen af smitstof der fremkalder sygdom → infektion (sj.)
infinit1 sb.itk. verbum i infinit form (sj.)
informel adj.
(sj.)
inhabil adj. uegnet; ukvalificeret (sj.)
initiere vb. indføre el. optage i et fællesskab el. et nyt livsafsnit, ofte ved et særligt ritual (sj.)
inkludere vb. medtage som en del af noget inddrage i et fællesskab (sj.formelt)
inkognito1 sb.itk. falsk navn; hemmeligholdelse af ens virkelige identitet (sj.)
inspektion sb.fk. tilsyn el. kontrol der foretages for at undersøge om noget lever op til de gældende krav myndighed el. gruppe af personer der foretager et sådant tilsyn el. en sådan kontrol (sj.)
intelligens sb.fk. evnen til at tilegne sig viden, opfatte og forstå sammenhænge mellem forskellige fænomener, tænke abstrakt og løse problemer gruppe af intellektuelle, især personer der beskæftiger sig med politiske, samfundsmæssige og filosofiske spørgsmål person med høj intelligens (sj.)
interessere vb. få til at fatte interesse for noget (sj.)
intermedium sb.itk.
(sj.)
interpolere vb. indskyde el. ændre noget i en tekst fx i forb. med afskrift af håndskrifter el. behandling af manuskripter (sj.)
interpretation sb.fk.
(sj.)
interpretere vb.
(sj.)
interpunktere vb. sætte komma, punktum m.m. i en tekst (sj.)
intetkøn sb.itk. levende væsen som hverken er af han- el. hunkøn, el. som har svækket el. ubestemmeligt kønspræg (sj.)
intimteater sb.itk. teater el. skuespil der foregår på en intimscene (sj.) teatersal med en lille scene og forholdsvis få tilskuerpladser, hvor skuespillerne har god mulighed for at skabe en intim stemning → intimscene (sj.)
intro sb.fk. kortere, introducerende passage el. forløb kortere passage der indleder et stykke rytmisk musik (sj.)
inventar sb.itk. fortegnelse over genstande, fx indbo el. løsøre ofte i forb. med opgørelse af bo (oversigt over) elementer el. betegnelser der bruges inden for et bestemt, ofte fagligt område (sj.)
irlandsk adj. fra Irland; vedr. og karakteristisk for Irland og irerne → irsk (sj.)
irrational adj. ikke styret af el. baseret på fornuft, men på følelser, instinkter e.l. → irrationel (sj.)
irreal adj. som ikke eksisterer i virkeligheden el. har baggrund i virkelige forhold (sj.)
irreel adj. som ikke eksisterer i virkeligheden el. har baggrund i virkelige forhold (sj.)
irritere vb. fremkalde en følelse af vrede, ærgrelse, ophidselse, utilfredshed e.l. ophidse; opflamme (sj.)
irøre vb. røre ud i el. sammen med noget (sj.)
ise vb. køle vha. is; dække med is (sj.)
islamit sb.fk. person der bekender sig til islam → muslim (sj.)
islæg sb.itk. (dannelse af) is på havet (sj.)
isolation sb.fk. materiale med ringe ledningsevne der anbringes på el. omkring en flade for at hindre uønsket udstrømning af varme, elektricitet el. lyd (sj.)
ister sb.itk.el.fk.
(sj.)
iøjnespringende el. iøjespringende adj. som vækker opmærksomhed og opsigt pga. særlige, markante træk, fx et specielt udseende el. særlige evner → iøjnefaldendeiøjefaldende (sj.)
jern sb.itk. sølvhvidt, blødt og magnetisk metal der kemisk er temmelig reaktionsdygtigt hårdt og stærkt metal dannet ved legering af rent jern med kulstof el. med ét el. flere andre metaller symboliserer hårdhed og styrke bruges om personers stærke og robuste karakteregenskaber grundstof nr. 26, der bl.a. er livsvigtigt for levende organismer idet det indgår i centrale biologiske molekyler, fx hæmoglobin (sj.)
jernhånd sb.fk. kunstig hånd af jern stærk og kraftig hånd der kan gribe hårdt fat (sj.) (sj.)
jernmand sb.fk. person der dyrker triatlon og har gennemført en sportspræstation der består i uden pauser at svømme 3,8 km, cykle 180 km og løbe et maratonløb (42,195 km) → ironman (sj.)
jernnæve sb.fk. stærk og kraftig næve der kan slå hårdt skrappe metoder der tages i anvendelse for at gennemtvinge noget også om person der bruger sådanne metoder (sj.)
jerntæppe sb.itk. skillevæg af metal der kan hejses ned mellem scene og tilskuerrum i et teater for at forhindre at en ildebrand breder sig skel der umuliggør el. besværliggør forbindelsen mellem to el. flere parter el. områder bl.a. om en stærkt befæstet og bevogtet grænse (sj.)
jigger sb.fk. kort, vid og løsthængende damefrakke (sj.) maskine til farvning af stof (sj.)
jobspost sb.fk. ubehageligt el. sørgeligt budskab (sj.)
jobtilbud sb.itk. tilbud om ansættelse (sj.)
jomfru sb.fk. kvinde som ikke har haft samleje og derfor har bevaret sin mødom mand der ikke har haft samleje ung pige brugtes foran en ugift kvindes (titel og) navn i tiltale el. omtale svarende til (sj.) (især hist.) (hist.)
jomfruelig adj. som er jomfru, el. som vedrører en jomfru uskyldig; ren og uplettet fx om udseende el. opførsel ren og uberørt; uopdyrket om jord, sne, (større) naturområde osv. uerfaren; ny og uprøvet (sj.)
jomfrukloster sb.itk. institution der yder fribolig, frit ophold m.m. til ugifte døtre fra adel el. borgerskab (især hist.sj.)
jorde vb. begrave (i kiste) (sj.)
jordemodermand el. jordemormand sb.fk. mand der er gift med en jordemoder mand hvis kone er udearbejdende, og som lader sig forsørge af hende (sj.) (nedsættende el. spøgende)
jordnær adj. tæt på jorden el. jordoverfladen forbundet med almindelige, dagligdags ting og gøremål; praktisk og realistisk (sj.)
jubelolding sb.fk. meget gammel mand el. kvinde (sj.)
judaisme sb.fk. den jødiske religion, som bygger på de gammeltestamentlige skrifter, og som bl.a. betoner troen på én gud og overholdelse af den religiøse lovtradition, især Moseloven → jødedom (sj.)
judiciel adj. som hører under den dømmende myndighed (sj.)
judicium sb.itk. dom; kendelse (sj.) (juridisk) dømmekraft; retsligt skøn (sj.)
junonisk adj. med svulmende el. fyldige former især om kvinde (sj.)
jævning2 sb.fk. jævnbyrdig person (sj.)
jævnsides2 præp. samtidig med; parallelt med (sj.)
jødestjerne sb.fk.
(sj.)
kadence sb.fk. faldende betoning el. rytme (sj.)
kaj sb.fk. til kaj (sj.)
kal. fork. = kalorie (sj.)
kald sb.itk. mundtlig henvendelse, signalgivning el. anden handling der sigter på at aktivere nogen el. noget telefonopkald; opringning (sj.) (kendt fra 1998uformelt)
kalde vb. få til at opstå få til at vise sig ved (taktfast) klappen og evt. hujen få én el. flere optrædende til igen at vise sig foran publikum og lade sig hylde efter en forestilling el. koncert (sj.)
kalkmaleri sb.itk. maleri på en kalket murflade, fx som udsmykning på en kirkes hvælvinger det at male et sådant maleri (sj.)
kamarilla sb.fk. lille gruppe af personer som i det skjulte øver en afgørende indflydelse på en (politisk) leder el. organisation (sj.)
kanalisere vb. forsyne med kunstigt anlagte vandløb (sj.)
kanalisering sb.fk. det at forsyne et landområde med kanaler (sj.)
kanonere vb. skyde med kanoner sende en bold af sted med et kraftigt spark, kast el. slag (sj.) (kendt fra 1963)
kante vb. med besvær bevæge el. flytte noget ved at vende og dreje det (sj.)
kanut sb.fk. mand el. dreng som har et bestemt særpræg el. tilhører en bestemt gruppe; fyr, rad (sj.uformelt)
kaot sb.fk. person som medvirker til optøjer, offentlig uorden, kaos e.l. (sj.)
kapital2 adj. meget omfattende el. skæbnesvanger (sj.)
kappe1 sb.fk. holde sig gode venner med begge parter i en strid; udvise en tvetydig, upålidelig holdning (sj.)
kapselåbner sb.fk. redskab til åbning af flasker der er lukket med kapsel → oplukker (sj.)
kardæsk2 sb.fk. stiv børste til heste og kvæg (sj.)
karessere vb. kærtegne; stryge blidt (sj.)
karm sb.fk. ramme der omgiver en dør, et vindue el. en låge, og som er fastgjort til den tilstødende væg- el. tagflade den underste, vandrette del af rammen omkring et vindue; hylde der er anbragt langs denne del (vandret) ramme forsynet med låger el. glasruder fx omkring en brøndåbning el. en mistbænk (sj.)
karnevalisering sb.fk. behandling af alvorlige emner på en måde så de fremstilles som komiske, latterlige el. groteske (sj.)
karriere sb.fk. erhvervsmæssig el. faglig levevej (inden for et bestemt område) livsform hvor man prioriterer arbejdslivet og det at tjene penge højere end familielivet og det sociale liv periode i en persons liv hvor denne erhvervsmæssigt, fagligt el. professionelt beskæftiger sig med noget bestemt (sj.) højest mulige fart opr. hos heste (sj.)
kartotek sb.itk. samling af kort som indeholder ensartede oplysninger om personer, genstande el. sager, og som er ordnet i alfabetisk el. systematisk rækkefølge så man hurtigt kan finde en oplysning elektronisk ordnet samling af sådanne oplysninger møbel e.l. hvor sådanne oplysninger opbevares, fx et skab el. en kasse (sj.)
kattun sb.itk. tæt vævet bomuldsstof; bomuldsstof med trykt mønster (især hist.sj.)
kejtet adj. som foretrækker at bruge venstre hånd til handlinger der kræver præcision, fx skrivning → venstrehåndet (sj.)
kemi sb.fk. videnskab om stoffernes opbygning, egenskaber og omdannelse et el. flere kemiske stoffer der bruges til et praktisk formål (sj.)
kendeord sb.itk. ord, begreb e.l. der sammenfatter det centrale el. væsentlige i en bestemt sammenhæng → nøgleord (sj.)
kendingssignal sb.itk. kort tonerække der er kendetegn for fx et bestemt tv- el. radioprogram (sj.)
kepaløg sb.itk.
(sj.)
kigge el. kikke vb. se på; betragte (sj.)
kippe1 sb.fk. lille, tarveligt udstyret beværtning hvor der serveres øl, vin og spiritus → knejpe (sj.)
kippekalv el. kipkalv sb.fk.
(børnsj.)
kiropraktiker sb.fk.
(sj.)
kisteklæder sb. pl. fint tøj som man kun brugte til højtider, bryllupper, begravelser osv. (sj.)
klage2 vb. mene at noget er utilstrækkeligt og ikke lever op til det man med rimelighed kan forvente (sj.)
klampe2 vb. sætte sig fast i klumper under fodtøjet om sne (sj.) gå på en tung og larmende måde (sj.)
klampre vb. gå på en klodset måde om dyr (sj.) betjene et tastatur, instrument e.l. på en ihærdig, voldsom el. larmende måde (sj.spøgende)
klang sb.fk. lyd der er karakteristisk for en given lydkilde, fx et musikinstrument el. en stemme (farve)nuance (sj.)
klap2 sb.itk. blidt slag med flad hånd som udtryk for venlighed el. kærlighed afstraffende slag med flad hånd (sj.)
klaring sb.fk. det at skabe klarhed ved at fjerne tvivl, forvirring osv. fuld forståelse af el. klarhed over noget (sj.)
klarsynet adj. med en evne til at se og opfatte ting el. begivenheder uafhængigt af tid og rum og af det normale sanseapparat → clairvoyant (sj.)
klarøjet adj. i stand til at forstå el. gennemskue en sammenhæng; som har opnået el. vidner om en dybere indsigt → klarsynet (sj.)
klassifikation sb.fk. det at henføre noget el. nogen til en bestemt klasse el. kategori ud fra bestemte karakteristika; inddeling i klasser ofte på baggrund af analyse e.l. måde hvorpå el. standard for hvordan noget el. nogen er klassificeret klasse el. kategori som noget el. nogen er placeret i (sj.)
klejnekasse sb.fk. (stor) kagedåse til klejner (sj.)
kleptoman sb.fk. person der lider af kleptomani som lider af kleptomani (sj.)
klisterpapir sb.itk.
(sj.)
klistre vb. dække helt el. delvis med klistermærker, tapet, plakater e.l. → overklistre (sj.)
kloning sb.fk. celle el. individ med nøjagtig de samme arveanlæg som en el. flere tilsvarende organismer kopi el. efterligning, fx en person el. et produkt (sj.) (uformelt)
klovne vb. optræde og underholde som klovn i cirkus e.l. opføre sig dumt el. klodset, ofte på en underholdende måde (sj.)
klummer2 adj.
(sj.)
klumpe vb. bevæge sig el. håndtere noget på en klodset måde (sj.)
kluns sb.itk. sjusket el. dårligt udført arbejde (sj.uformelt)
klysma sb.itk. lægemiddel i flydende form til indsprøjtning i endetarmen indsprøjtning af væske i endetarmen for at få tarmen til at tømme sig; væske der bruges til dette formål → klyster (sj.)
klyster sb.itk.
(sj.) beholder el. sprøjte med lægemiddelopløsning el. væske til indsprøjtning i endetarmen (sj.)
klæbebånd sb.itk.
(sj.)
kløfte vb.
(sj.)
knag2 sb.itk. lyd af noget der knager, fx et gulvbræt el. et træ bruges for at gengive denne lyd (sj.)
knald1 sb.itk. kort, kraftig og skarp lyd der er fremkaldt af fx en eksplosion slag, skud e.l. som fremkalder en kort, hul el. skarp lyd (sj.)
knald2 sb.fk. firkantet stykke krystalliseret sukker → sukkerknald (sj.)
knaldeffekt sb.fk. kraftig virkning i form af knald, fx frembragt af fyrværkeri (sj.)
kneb sb.itk. det at knibe el. klemme sammen om noget (sj.)
knikse vb. afgive en kort knasende el. knækkende lyd (sj.)
knittelvers el. knyttelvers sb.itk. versemål med parvis rimende linjer der har fire trykstærke stavelser og et varierende antal tryksvage stavelser bruges undertiden også om forskellige lignende versemål (sj.)
knokkel sb.fk.
(sj.)
knop sb.fk. person som man synes er sympatisk, ofte fordi vedkommende er hjælpsom el. dygtig (sj.uformelt)
knoppes vb. få knopper om plante (sj.)
knoppet adj. med knopper (sj.)
knopskyde vb. formere sig ved knopskydning om organisme vokse el. udvides (uregelmæssigt) ved at noget skiller sig ud (sj.) (sj.)
knut sb.fk. pisk forsynet med et antal læderremme med (metal)knuder for enderne; slag el. piskning med et sådant afstraffelsesredskab (sj.)
knytning sb.fk.
(sj.)
knytte1 sb.itk. stykke stof der er bundet sammen korsvis i hjørnerne, og som bruges til at bære tøj el. småting i (sj.)
koble vb. sætte sammen til en sammenhængende el. ensartet helhed tilslutte til en del el. flere sammenhørende dele i et (elektronisk) kredsløb bringe sammen til en enhed; forene bringe et socialt forhold el. et ægteskab i stand (sj.)
kobolt sb.fk.el.itk. koboltblå farve (sj.)
kodebånd sb.itk. papirstrimmel med information lagret i form af udstansede huller i særlige formationer → hulstrimmel (sj.)
kog1 sb.itk. det at koge el. blive tilberedt ved kogning om mad voldsom, hektisk el. ustyrlig aktivitet det at fremstå som boblende og skummende fx om hav (sj.)
koge vb. koge forskellige madvarer i samme gryde så de indgår i en ensartet substans samle el. koordinere til en overskuelig og enkel helhed danne en flydende, ensartet masse ved at blive kogt (for) længe om madvarer udvikle sig til et kaotisk, uoverskueligt el. besværende forhold lave mad på en hurtig el. sjusket måde (sj.uformelt) miste sin kraft og konsistens; blive blød og udflydende om mad der koger (for) længe gøre mad blød, udflydende og kraftløs ved at lade den koge i (for) lang tid fraskille el. udvinde ved kogning (sj.) (sj.) fordampe helt ved kogning lade fordampe ved kogning (sj.)
kogegrej sb.itk. redskaber til at lave mad med i et køkken (sj.)
kogeri sb.itk. det at lave mad (sj.spøgende)
koldsindig adj. som mangler (stærke, dybe, varme) følelser (sj.)
kollokvium sb.itk. (videnskabelig) konference undervisning i samtaleform, især på universitetet (formelt) (sj.)
kolportage sb.fk. salg el. omdeling af bøger, skrifter e.l. ved kolportører det at viderebringe sladder, rygter e.l. (især hist.) (sj.)
kombinering sb.fk.
(sj.)
komme2 vb. forekomme; virke som om (sj.) falde naturligt el. belejligt (sj.)
kommunicere vb.
(sj.)
kompensering sb.fk. (økonomisk) ydelse el. erstatning, fx for ekstraudgifter, tab, mangler el. uheld → kompensation (sj.)
kompilator sb.fk. person som sammenstiller materiale, fx tekster, fra forskellige kilder (uden selv at behandle el. forholde sig til materialet) (sj.)
kondensere vb. koncentrere ved at mindske vandindholdet; inddampe koncentrere; sammenfatte (sj.)
konfirmation sb.fk. (officiel) bekræftelse el. stadfæstelse (sj.formelt)
kongeside sb.fk. venstre del af en scene, set fra tilskuerrummet (sj.)
konkret1 sb.itk. konkret ting, forhold, initiativ e.l. (sj.)
konkurrere vb. være så meget bedre el. stærkere end sin modpart i en (tænkt) konkurrence at denne ikke har en chance for at vinde el. kunne begå sig → udkonkurrere (sj.)
konsistent adj. fast og konstant; homogen om forløb, udvikling, miljø e.l. (sj.) forenelig el. i overensstemmelse med noget (sj.)
konstriktion sb.fk. sammensnøring; sammentrækning (sj.)
konstruktiv adj. som vedr. el. tilhører konstruktionen af en model, en bygning e.l. (sj.)
kontenance sb.fk. (evne til) kontrol af egne følelser, en trang e.l. → selvbeherskelse (sj.)
konturere vb. tegne el. danne konturerne af noget el. nogen fremstille el. frembringe på en klar og præcis måde; forsyne med klare konturer (sj.)
konveniens sb.fk. vedtagen norm for hvad der anses for passende omgangsform el. opførsel også om en sådan omgangsform el. opførsel (sj.)
konversion sb.fk. det at konvertere noget, fx et lån el. et elektronisk dokument → konvertering (sj.)
konvertering sb.fk. det at konvertere til en anden trosretning → konversion (sj.)
konvojere vb. ledsage en konvoj for at beskytte den (sj.)
konvolutere vb. lægge i kuvert → kuvertere (sj.)
koproduktion sb.fk. produktion af noget i samarbejde mellem flere selskaber, tv-stationer e.l. (sj.)
korporligheder sb. pl. udøvelse af vold; slåskamp (sj.)
korrektør sb.fk. person der læser korrektur på en tekst inden den udgives → korrekturlæser (sj.)
korrespondance sb.fk. overensstemmelse; lighed forbindelse som er dannet af kollektive transportmidler (sj.) (sj.)
korrespondent sb.fk. person som man brevveksler med (sj.)
korsarm sb.fk. hver af de fire (linje)dele der udgår fra centrum i et kors, især de to vandrette (sj.)
kortlivet adj. med kort liv el. talje om tøj el. person (sj.)
kortroman sb.fk. skønlitterær fortælling der er kortere end en roman og længere end en novelle (sj.)
koturne sb.fk. udtrykke sig opstyltet el. højttravende (sj.)
kramkiste sb.fk. en bissekræmmers kasse med varer, beregnet til at bære på ryggen hukommelse, erindring (hist.sj.)
kreation sb.fk. frembringelse af noget af en vis håndværksmæssig el. kunstnerisk kvalitet resultat af en sådan frembringelse fx et maleri el. et musikstykke modetøj der er designet af et modehus el. en bestemt person (sj.)
krebse vb. gå sidelæns el. baglæns (sj.)
kriblekryds sb.itk.
(sj.)
krigsmagt sb.fk. magt udøvet i el. vha. krig (sj.)
krigsmaskine sb.fk. maskine der er konstrueret til at bruges i krig (sj.)
krille vb. kilde el. klø (på en ubehagelig måde), fx i halsen (sj.)
krilre vb. kilde el. klø (på en ubehagelig måde), fx i halsen → krille (sj.)
kriminalret sb.fk. del af en byret som tager sig af sager der behandles efter straffeloven retsregler vedr. forbrydelser og domstolenes anvendelse af disse regler → strafferet (sj.)
kristenhed sb.fk. det at have en kristen tro og leve et kristent liv (sj.)
kruk sb.itk. krukket opførsel el. sprogbrug → krukkeri (sj.)
kryds2 sb.itk. ferierejse som foregår til søs på et større skib, evt. på en fast rute med anløb af flere havne → krydstogt (sj.)
krydsning sb.fk. form som et kryds der opstår når to aflange genstande skærer hinanden el. anbringes på tværs af hinanden (sj.)
krydsrevidere vb. foretage krydsrevision (sj.)
krympe vb. føle stort ubehag, fx pga. smerte el. forlegenhed, og derfor evt. dukke el. vride sig trække sig sammen om fx legemsdel føles el. opleves lige så pinagtigt som en smertefuld sammentrækning af et organ (sj.)
kryptisk adj. som er kodet el. dækker over et bestemt budskab fx om formel el. om kombination af tegn (sj.)
kræve vb. kræve indbetaling af et (skyldigt) pengebeløb e.l. → opkræve (sj.)
kujoneri sb.itk. det at være fej; mangel på mod → fejhed (sj.)
kukke2 vb. kigge; glo; kede sig (sj.uformelt)
kuld sb.itk. gruppe af dyreunger der fødes el. udruges på én gang de æg en fugl lægger og udruger samtidig børn født i samme ægteskab til forskel fra børn af tidligere el. senere ægteskab gruppe af personer der er sammen om noget fx en gruppe elever fra samme årgang (sj.) (uformelt)
kuldslået adj. ramt af kulde; kold (sj.)
kulegrave vb. bearbejde jord ved at grave dybt ned i den fx i en have el. et gartneri (sj.)
kulkælder sb.fk. kælderrum beregnet til opbevaring af kul, koks e.l. (sj.)
kullet adj. uden top fx om en bygning uden tårn el. spir (sj.) med nøgen isse; skaldet (sj.)
kultivere vb. bibringe og udvikle kendskab til (fin)kultur og høflig opførsel (sj.)
kulturlandskab sb.itk.
(sj.)
kumulativ adj. som akkumuleres gradvis over tid; selvforstærkende tilbøjelig til gradvis at hobe sig op i organismen om stof, fx lægemiddel (sj.)
kumulere vb. efterhånden opsamle og lagre noget så den samlede mængde forøges → akkumulere (sj.)
kunstfærdig adj. som fremtræder el. virker påfaldende kunstig (sj.)
kunstgreb sb.itk. elegant el. kunstnerisk udført handling e.l. (sj.)
kupering sb.fk. det at et område er ujævnt og bakket (sj.)
kupforsøg sb.itk. forsøg på røveri e.l. (sj.)
kupmager sb.fk. person der begår røveri e.l. (sj.)
kupon sb.fk. rente- el. udbyttebevis der klippes af et ark som følger med en obligation, aktie e.l. (sj.)
kure vb. glide ukontrolleret el. rykvis ned el. hen ad en overflade få til at glide hen over en overflade ved at skubbe el. trække (sj.)
kurv sb.fk. åben el. lukket beholder af flettede vidjer, rør, strå e.l., oftest med hank og beregnet til opbevaring el. transport af varer, mad, blomster e.l. en sådan beholder fyldt med mad og drikke og medbragt på en udflugt e.l. åben, oftest oval beholder af fletværk, plastic e.l. med lave sider og med et foret leje hvor en hund el. et andet kæledyr kan hvile sig indretning med hanke i siderne til at bære et spædbarn i stykke juletræspynt af papir, formet som en lille kurv noget der i form el. indretning minder om en kurv (sj.)
kurvblomst sb.fk.
(sj.)
kurve1 sb.fk. bevægelse, linje e.l. der ikke er lige, men danner en buet el. bølget form stykke af en vej, en jernbane e.l. som er mere el. mindre krum buede, oftest kvindelige kropslinjer noget der giver indtryk af at forme sig i buer, bølger e.l. (sj.)
kustode sb.fk. ord el. orddel placeret nederst til højre på en bogside og identisk med første ord el. orddel på den følgende side dels for at sikre en korrekt indbinding og dels for at lette læsningen; findes i bøger fra før ca. 1800 (sj.)
kv. fork. = kvindelig (sj.)
kvalificering sb.fk. egenskab, evne el. erfaring som er nødvendig for at kunne udføre en bestemt opgave el. varetage et bestemt arbejde → kvalifikation (sj., ) (sj.)
kvalm1 sb.fk. indvending el. protest; ballade (sj.) larm; spektakel (sj.)
kvas sb.itk. i stykker (sj.)
kvidder sb.itk.el.fk. fugles kvidren ivrig tale el. sang med lys stemme (sj.)
kvieøjet adj. med store, smukke øjne (sj.poetisk)
kvindekamp sb.fk. kamp mellem to kvindelige sportshold (el. sportsudøvere) (sj.)
kvitte vb. bringe en gæld ud af verden (sj.)
kyper sb.fk.
(sj.)
kystbo el. kystboer sb.fk. person der bor ved kysten (sj.)
kystfart sb.fk. sejlads langs med kysterne (sj.)
kæl sb.itk. det at kæle (sj.)
kælenskab sb.fk. det at være kælen; kæleri (sj.)
kæmpe2 vb. vedholdende gøre sig store anstrengelser for at komme et sted hen el. for at opnå en bedre position energisk og beslutsomt forsøge at ændre urimelige el. ubehagelige forhold el. at blive den dominerende part i et forhold, en konflikt e.l.; vedholdende arbejde for noget forsøge at overvinde en ubehagelig følelse el. komme en skavank el. noget besværligt til livs bringe i en bestemt position ved en (stor) fysisk anstrengelse (sj.)
kæmper sb.fk. person der kæmper mod en el. flere modstandere person der udøver judo, karate el. en anden kampsport person der vedholdende forsøger at opnå el. overvinde noget på trods af modgang (sj.) (sj.)
kæresterere vb. gøre lette, seksuelle tilnærmelser; opføre sig som kærester → kæreste2 (sj.)
kærv2 sb.fk. neg el. knippe af korn el. halm (sj.)
køb sb.itk. anskaffelse af en vare som man skal betale for vare som man anskaffer sig ved at betale for den (sj.)
købe vb. købe dagligvarer til eget forbrug købe varer, materialer m.m. for et firma med henblik på bl.a. videresalg el. forarbejdning (sj.)
købekraftig adj. økonomisk velstillet og derved i stand til at købe varer og støtte handelslivet → købedygtig (sj.)
kødelig adj. med konkret, fysisk eksistens (sj.)
kødgryde sb.fk. gryde hvori der tilberedes kød madlavning og andet husligt arbejde (sj.)
kødløs adj. uden kød især om måltid el. tidsrum uden skarphed, virkning el. kraft (sj.)
kødrand sb.fk. madret af fars kogt i vandbad i en randform (sj.)
køkkenpapir sb.itk.
(sj.)
kølle1 sb.fk. kølleformet led på et dyr el. en plante (sj.)
kølne vb. blive kold el. afkølet aftage i styrke om følelse, interesse, forhold e.l. få en interesse, et forhold, en følelse e.l. til at aftage i styrke (sj.)
køre2 vb. få noget nyt til at virke el. fungere, typisk sammen med noget etableret el. bestående placere i et bestemt, velkendt el. på forhånd fastlagt forløb el. program indhente en anden cykelrytters forspring indtjene ved at køre fx som hyrevognschauffør → indkøre (kendt fra 1967) (sj.)
kørsel sb.fk. det at køre med el. på et (motor)køretøj (kortere) tur med el. på et (motor)køretøj færdsel el. trafik med el. på (motor)køretøjer (sj.)
kåg sb.fk. lille, fladbundet sejlbåd der blev brugt til fiskeri el. varetransport, fx på Limfjorden (sj.)
kålgård sb.fk. køkkenhave (hist.sj.)
kålrabi sb.fk. kål hvis bladskeder danner en roelignende grøn el. purpurfarvet knold der bruges som grøntsag → knudekål (sj.)
labbe2 vb. gå tungt el. langsomt, ofte på bare fødder el. på strømpesokker (sj.)
label sb.fk. (navn på) et bestemt pladeselskab → plademærke (kendt fra 1970, sj.)
laborator sb.fk. leder af arbejdet på et laboratorium (sj.)
laborere vb. udføre (natur)videnskabelige undersøgelser, analyser el. eksperimenter, ofte i et fysik- el. kemilaboratorium (sj.)
lade3 vb. læsse fuld af varer el. gods (sj.)
ladning sb.fk. stor mængde (ens) varer der fragtes med fx et skib, et tog el. en lastbil anbringelse af en sådan mængde varer på et skib, en vogn e.l. stor mængde el. portion (sj.) fysisk egenskab ved stof som forekommer hos atomers protoner og elektroner i modsatrettede former (positiv henholdsvis negativ), og som er årsag til elektricitet idet et over- el. underskud af elektroner søges udlignet det at lade fx et batteri el. et stof elektrisk stærkt præg af en bestemt holdning, idé, stemning e.l. (sj.) sprængstof (og ammunition) der bruges til fx et missil el. et geværskud det at lade et skydevåben e.l. (sj.)
lager2 sb.fk.
(sj.)
lagting sb.itk. folkevalgt forsamling med lovgivende magt på de områder som en geografisk og politisk enheds hjemmestyre omfatter (sj.)
laksativ sb.itk. (læge)middel der fremmer udtømmelsen af kroppens affaldsstoffer gennem endetarmen → afføringsmiddel (sj.)
laminar adj. regelmæssig og uden hvirvler om strømning i væske el. luft (sj.)
lammekam sb.fk. steg fra ryggen af et lam → lammeryg (sj.)
landgangsbro sb.fk. (træ)konstruktion der er bygget fra land ud i vandet, og hvor skibe el. både kan lægge til → anløbsbro (sj.)
landliv sb.itk. liv på landjorden i modsætning til liv i vandet el. livet til søs (sj.)
landsarkiv sb.itk. arkiv hvor en bestemt type information samles fra hele landet og opbevares (sj.)
landstridskræfter sb. pl. en hærs væbnede styrker og militære materiel (sj.)
langfristet adj. som eksisterer, virker el. gælder på langt sigt (sj.)
langhalm sb.fk. langt halm (af rug el. hvede) der er sorteret fra og tærsket særlig forsigtigt med henblik på anvendelse som tækkemateriale (sj.)
langkål sb.fk. madret der består af kogt, hakket grønkål i en (tyk) opbagt sovs el. brunet i fedtstof og karamelliseret i sukker → grønlangkål (sj.)
langlivet adj. som lever el. eksisterer længe (sj.) med en forholdsvis lang overkrop (sj.)
langtfra adv. på stor afstand (sj.)
lap1 sb.fk. fremstående, afgrænset el. løsthængende del af en plante eller af et organ på et menneske el. et dyr (sj.)
laplænder sb.fk. person fra Lapland (sj.)
laset adj. slidt, forrevet el. i stykker om beklædningsgenstand, stof, bog e.l. som bærer tyndslidt el. forrevet tøj; som ser forhutlet og forsømt ud især om fattig person meget slidt el. belastet (sj.)
laske2 vb. dovne; drive den af (sj.)
lassoe vb. fange med lasso (sj.)
lasteplads sb.fk. sted hvor et skib kan lægge til for at laste (el. losse) → ladeplads (sj.)
latiner sb.fk. lærd person med stort kendskab til latin og romerrigets kultur (sj.)
latinsk adj. som har at gøre med el. er udtrykt på sproget latin; vedr. litteratur på sproget latin som har at gøre med el. stammer fra et land el. område hvor der tales et sprog udviklet fra latin (og som tidligere hørte under Romerriget), fx Frankrig, Spanien, Italien el. landene i Syd- og Mellemamerika som har at gøre med Romerriget og dets kultur (sj.)
lave2 vb. tilberede mad el. drikke → tillave (sj.) ordne, arrangere; gøre i stand (sj.)

lavement sb.itk. indsprøjtning af væske i endetarmen for at få tarmen til at tømme sig (sj.)
lavere vb. farvelægge vha. en enkelt farve der fortyndes i forskellig grad så der fremkommer forskellige nuancer af farven foretages med fx tusch el. akvarelfarve (sj.)
lavhed sb.fk. det at nogen udviser dårlig moral, ondskabsfuldhed, bedragerisk adfærd e.l. (sj.)
lavpandet adj. småtbegavet og snæversynet; plat og intetsigende → fladpandet (sj.)
lavtskyllende adj. med en cisterne der er placeret nær ved kummen, typisk sammenbygget med denne om wc (sj.)
lavttænkende adj. med en primitiv, umoralsk el. ond tankegang (sj.)
lavvækst sb.fk. lav plantevækst (sj.)
lazaron sb.fk. meget dårligt klædt person (sj.)
ledeevne sb.fk. et stofs el. en genstands evne til at overføre elektricitet, varme m.m. → ledningsevne (sj.)
ledestjerne sb.fk. stjerne som man kan navigere efter, fx til søs person, genstand, fænomen el. forhold som man bruger som rettesnor el. vejledning for sine handlinger (sj.)
ledning sb.fk. det at lede fx varme el. elektrisk strøm (i en retning, mod et mål) (sj.)
legeme sb.itk. et menneskes (levende el. døde) krop ofte i modsætning til sjælen den konkrete form som noget åndeligt antager for den troende et dyrs krop (formelt el. højtideligt) (sj.)
legemsstørrelse sb.fk. en menneske- el. dyrekrops omfang (sj.)
legering sb.fk. det at legere (væsker el. metaller) (sj.)
legetante sb.fk. voksen kvinde der er glad for at lege med og underholde børn (sj.)
lejrskole sb.fk. ophold på et vandrerhjem e.l. hvor en el. flere skoleklasser med deres lærere arbejder med emner der er forbundet med det pågældende geografiske område (primitivt) hus el. bebyggelse der bruges til sådanne ophold elever og lærere der er på et sådant ophold (sj.)
lemfældig adj. ikke særlig streng el. hård; mild, lempelig (sj.)
let2 adj. som har mange skiftende seksualpartnere især om kvinde (sj.ofte nedsættende)
letlandsk adj.
(sj.)
levere vb. aflevere noget til en institution, virksomhed, instans e.l. med henblik på behandling, bedømmelse, afgørelse e.l. → indlevere (sj.)
li sb.fk. skrånende side af et bjerg el. en bakke, især den nederste del især om islandske og norske forhold (sj.poetisk)
liberalisme sb.fk. fordomsfri og frisindet holdning el. handlemåde (sj.)
licensere vb. udstyre med en licens el. tilladelse (sj.)
licitere vb. udbyde i licitation (sj.)
lider sb.fk. seksuelt ophidsende handling, snak m.m.; liderlighed; sex → lir (sj.)
lidt1 adj. som man synes (godt, dårligt) om om person (sj.)
lig2 adj. som er det samme som; som medfører el. er ensbetydende (med) som i praksis el. i nogens forestillinger er ensbetydende (med) det samme som el. svarende til i antal, mængde el. talværdi ligeværdig (sj.) som på væsentlige punkter minder om el. er mage til med (næsten) samme udseende, personlighed, karakteristika e.l. om person som det kan forventes for (sj.) forblive den samme, uanset situation og omgivelser (sj.)
ligegyldig adj. som vidner om manglende interesse, deltagelse el. præference ligeglad; uinteresseret (sj.)
ligelydende adj.
(sj.)
ligesådan adv. såvel; lige så godt (sj.)
lighedstegn sb.itk. område el. punkt hvor to el. flere personer, sager e.l. er næsten ens → lighedspunkt (sj.)
likvidation sb.fk.
(sj.)
lingvistisk adj. vedr. sproget som kommunikationsmiddel; sproglig (sj.)
linseform sb.fk. form som en optisk linse har (sj.)
live2 vb. komme i bedre humør; få fornyet energi indgive livsmod, interesse el. fornyet energi; gøre sjovere, friskere el. livligere blive el. gøre levende igen (sj.)
liveshow sb.itk.
(sj.)
livord sb.itk. ord som man har en særlig forkærlighed for og foretrækker frem for noget andet (sj.)
livsalder sb.fk. periode af et menneskes liv (sj.)
livsspørgsmål sb.itk. grundlæggende spørgsmål som angår selve livet og tilværelsen (sj.)
livsstraf sb.fk. straf der indebærer at den dømte henrettes → dødsstraf (sj.)
livstid sb.fk. den tid som en levende organisme, fx en celle el. et menneske, lever fra opståen til død → levetid (sj.)
lobhudle vb. rose overdrevent (sj.)
lod1 sb.itk. helt lige, både lodret og vandret (sj.)
lod2 sb.fk.ogitk. den evt. mærkede genstand som angiver hvem der vinder (el. taber) i forb. med en lodtrækning e.l. (sj.)
lodde2 vb. måle vanddybden vha. et lod i en snor el. en anden dybdemåler danne sig et indtryk af noget der ikke er umiddelbart synligt, måleligt e.l., typisk på grundlag af fornemmelser (sj.)
loge sb.fk. sammenslutning der virker for et socialt, moralsk el. religiøst formål, ofte forbundet med lukket medlemskab og hemmelige ritualer bygning hvor en sådan sammenslutnings medlemmer samles og holder møder lukket og sammenspist kreds af personer el. organisationer der søger at fremme fælles interesser (sj.) (spøgende el. nedsættende)
logement sb.itk. midlertidigt opholdssted, fx et lejet værelse; herberg midlertidigt ophold på et herberg, i et lejet værelse e.l. (sj.) (sj.)
lokalfarve sb.fk. (litterært el. scenisk gengivet) præg af en egns el. et lands kultur, sprog m.m. → lokalkolorit (sj.)
love3 vb. være glad el. taknemmelig for (sj.)
lovgivning sb.fk. udformning og vedtagelse af love (sj.)
lude vb. indtage en foroverbøjet stilling om person, dyr el. legemsdel hænge ud over noget (sj.)
lugar sb.itk. beboelsesrum for mandskab på et skib → lukaf (sj.)
lukke1 sb.itk. lukkemekanisme; genstand der lukker noget (sj.)
lumske vb. tænke, handle el. bevæge sig på en lumsk og fordækt måde (sj.)
lunatisk adj. sindssyg; fjollet (sj.)
lunerig adj. fuld af varme og stilfærdig humor; rig på lune (sj.)
lunke1 sb.fk. fordybning i en overflade (sj.)
lunke2 vb. gøre lunken; opvarme til en ikke særlig høj temperatur (sj.)
lurenkig el. lurenkik sb.itk. uden at foretage en præcis måling el. optælling → slump (sj.)
luset adj. befængt med lus dårlig, ussel, sølle; nærig, fedtet (sj.) (nedsættende)
lübecksk el. lybæksk adj. fra Lübeck; vedr. Lübeck el. lübeckerne → lybsk (sj.)
lyde1 sb.fk. fejl; brist (sj.ofte højtideligt)
lyde3 vb. handle i overensstemmelse med en ordre, et påbud, et princip e.l. (sj.)
lygtemand sb.fk. tjener el. tjenestedreng der ledsagede sit herskab med en lygte om aftenen (sj.) mand der tændte og slukkede gadelygterne i en by → lygtetænder (sj.)
lyse vb. bekendtgøre noget så det er juridisk el. kirkeligt gældende gøre noget juridisk gældende ved at indføre det i tingbogen el. personbogen bekendtgøre at en vielse skal finde sted, som en del af en gudstjenestes ritual udstede en velsignelse, forbandelse e.l. over nogen (nu sj.) (sj.)
lyske2 vb. pille lus (og andet utøj) af (sj.)
lyspunkt sb.itk. lysende punkt; lille lysende område forhold, fænomen el. andet der giver anledning til håb, optimisme el. glæde, ofte i en ellers nedslående situation (sj.)
lægge vb. ophøre med at tale el. handle på en bestemt måde (sj.) indlede en retssag mod nogen planlægge noget til at blive på en bestemt måde; tilrettelægge noget på en bestemt måde sejle (et skib) til en mole, bådebro e.l. og gøre kortere el. længere ophold planlægge og konstruere noget fra grunden af, fx en have el. et anlæg bringe et skydevåben i skudstilling (sj.) (sj.) beslutte sig for (sj.)
lægte3 el. lægtre vb. losse fra el. transportere på en lægter (sj.)
længdekreds sb.fk. tænkt storcirkel på Jordens overflade som går gennem Jordens poler og forbinder steder med samme geografiske længde → længdegrad (sj.)
læns1 adj. som ikke har nogen penge (sj.uformelt)
læremester sb.fk. person, især håndværksmester, som nogen står i lære hos person der er fagligt el. åndeligt forbillede for nogen (sj.)
læsekreds sb.fk. større gruppe af læsere som en forfatter, avis e.l. har → læserkreds (sj.)
læserbrevkasse sb.fk. del af en avis el. et blad der bringer spørgsmål fra læserne om et bestemt emne og avisens el. bladets svar derpå (sj.)
læsning2 sb.fk. det at læsse (sj.)
løbe2 vb. få en anden farve (og struktur) på overfladen, fx pga. iltning komme sejlende til et sted og lægge til, fx for at losse el. laste → anløbe (sj., ) læse el. på anden måde gennemgå hurtigt og overfladisk strømme el. sive i en jævn og stabil strøm gennem et rør e.l. især om væske tilbagelægge i løb (sj.) flyde ud over kanten på en beholder e.l. om væske være så fyldt at indholdet af væske begynder at strømme el. sive ud om beholder være præget af noget på en dominerende og overvældende måde blive fyldt med tårer pga. sorg e.l. om øjne læse el. på anden måde gennemgå hurtigt og overfladisk → løbe2 (sj., ) skynde sig for at komme nogen til hjælp blive produceret og komme frem i en passende el. stor mængde om modermælk i forb. med amning (sj.) pludseligt el. uheldigt komme ud for noget ofte ubehageligt el. ukontrollabelt → løbe2 (sj.)
løfte2 vb. hæve sig fra underlaget; blive løftet være beliggende på et højere niveau end omgivelserne; rage i vejret hæve sig op over det jævne og intetsigende til et højere (åndeligt) niveau begynde at lyde fyldes med glæde, livlighed osv. (sj.)
løj adj. med svag vind; stille om vejr (sj.)
løjbænk sb.fk. polstret bænk til at hvile sig på typisk uden ryglæn, men med høje armlæn i begge ender (sj.)
løkke2 sb.fk. indhegnet el. på anden måde afgrænset stykke jord, fx en mark (sj.)
lønne vb. belønne for en moralsk god handlemåde, en kristelig livsførelse e.l. (sj.)
lønningspose sb.fk. pose el. kuvert indeholdende løn i kontante penge løn for udført arbejde (hist.sj.)
løselig2 adj. som kan løses om problem e.l. (sj.)
løsen sb.itk. kodeord el. remse der giver adgang til noget (sj.)
løsning1 sb.fk. det at løse noget (op) (sj.) det at købe el. skaffe sig noget, især en billet (sj.)
løvsal sb.fk. (område i en) løvskov der minder om en højloftet sal med søjler (sj.poetisk)
madjord sb.fk. det øverste, humusholdige lag af landbrugsjord (sj.)
magasinere vb.
(sj.)
mager1 sb.fk. person som er oplært i de magiske kunster; troldmand (sj.)
magre vb. gøre mager (tynd) (sj.) blive mager (sj.)
majestætisk adj. vedr. el. karakteristisk for en majestæt (sj.)
majsgrød sb.fk. grød kogt af majsmel og vand, mælk e.l. grød el. vælling kogt af maizena og brugt som mad til spædbørn (sj.)
makadamisere vb. belægge en vej e.l. med sten, grus, skærver m.m. i bestemte lagtykkelser (sj.)
makke vb. arbejde med noget der er besværligt el. genstridigt (sj.)
maksimere vb. fastsætte en øvre grænse for noget, især inden for økonomi (sj.)
male1 vb. give et lærred en grundlæggende farve før man begynder på det egentlige maleri (sj.) få til at stå klart i ens tanker el. bevidsthed → fremmale (sj., ) give et nyt el. ekstra lag maling fremhæve en del af ansigtet ved at lægge sminke på markere el. afgrænse et område med maling el. anden farve fremstille på en foruroligende måde (ofte nedsættende) (sj.) (sj.)
male2 vb. findele et materiale til pulver el. småstykker ved at knuse det mellem to hårde, evt. roterende overflader være i uophørlig og uimodståelig aktivitet; fortsætte uafbrudt knuse mad mellem tænderne ved at bevæge kæberne i en roterende bevægelse (sj.)
maling2 sb.fk. det at findele et materiale til pulver el. småstykker ved at knuse det mellem to hårde, evt. roterende overflader (sj.)
malkonduite sb.fk. manglende evne til at gøre det rigtige og opføre sig korrekt og høfligt i en given (vanskelig) situation (sj.)
malle2 sb.fk. lille bøjle el. ring af metal der sammen med en tilsvarende hægte bruges til at lukke fx en vest el. kjole med (sj.)
malproper adj. uren; urenlig; sjusket (sj.)
malte vb. omdanne korn til malt ved at udbløde det, lade det spire og derefter tørre det (sj.)
malør sb.fk. noget der er uheldigt el. ubehageligt (sj.)
mandefald sb.itk. afbud fra el. frafald af (mange) personer (stort) tab af menneskeliv (sj.)
mandlig adj. som vedrører el. regnes for karakteristisk for mænd som er el. virker (meget) maskulin, fx i fremtoning el. påklædning (sj.)
mandsrolle sb.fk. rolle som manden tillægges og forventes at spille i et samfund → manderolle (sj.)
mandstærk adj. som består af mange personer (sj.)
mandtal sb.itk. antal mennesker; tælling af en større gruppe mennesker (sj.)
mangefold1 sb.itk. stor (og varieret) mængde (sj.)
mangefold2 adj. med mange forskellige sider el. aspekter; varieret (sj.) talrig; mange (sj.)
mankere vb. mangle; skorte på (sj.)
manne sb. pl. bruges i tiltale til flere personer der kommanderes el. opfordres til at gøre noget bestemt (sj.)
mannequin sb.fk. figur som i udseende og størrelse ligner et menneske, og som man giver tøj på for at udstille det, fx i forretninger → mannequindukke (sj.)
marginere vb. forsyne med margin (sj.)
markedsplads sb.fk. (tænkt) sted hvor der foregår handel el. udveksling (sj.)
markedsøkonom sb.fk. økonom der er ekspert i el. tilhænger af markedsøkonomi (sj.)
markskrigerisk el. markskrigersk adj. som forsøger at gøre opmærksom på sig selv el. en sag ved at råbe højt, overdrive, gestikulere e.l. (sj.)
marskalstav sb.fk. have mulighed for at blive til noget stort (sj.)
massageklinik sb.fk. sted hvor der professionelt gives massage som lindring for kroppen (sj.)
massøse sb.fk. kvindelig massør (sj.)
matrikulere vb. registrere en fast ejendom i en matrikel idet man tildeler den et matrikelnummer (sj.)
matrone sb.fk. stor, overvægtig og ofte dominerende (ældre) kvinde ældre, gift kvinde (nedsættende el. spøgende) (sj.)
medarbejderskab sb.itk. det at samarbejde (sj.)
medie el. medium sb.itk. middel; redskab (sj.)
medieshow sb.itk. show der vises i tv el. transmitteres i radioen begivenhed som massemedierne giver en meget omfangsrig og ofte sensationspræget fremstilling af (sj.) (ofte nedsættende)
medleve vb. følge med i og være meget optaget af → leve2 (sj., formelt)
medtælle vb.
(sj.) (sj.)
medusa sb.fk. frygtindgydende el. dominerende kvinde (sj.)
medvirkning sb.fk.
(sj.)
melde vb. give meddelelse om; erklære afgive en melding i kortspil give meddelelse om at nogen er ankommet el. ønsker at se en person (sj.) meddele at man ikke (længere) ønsker el. er i stand til at deltage i noget give udtryk for at man opfatter en handling el. et forhold som uacceptabelt og derfor ikke ser sig i stand til (fortsat) deltagelse, støtte e.l. ophøre med at fungere el. yde et bidrag, en indsats e.l. om organ e.l. (sj.)
melodrama sb.itk. sentimentalt drama hvor tekst og musik er ligestillede litterær tekst der reciteres til musikledsagelse (sj.)
menneskesøn sb.fk. et menneskes søn; menneske betragtet som et medlem af menneskeheden den kristne guds søn i skikkelse af Jesus Kristus (sj.)
mereværd sb.itk. det at være el. føle sig mere værd end andre mennesker → bedreværd (sj.)
mester sb.fk. respekteret religiøs el. åndelig vejleder person som har magt el. myndighed over nogen (sj.)
middelalder sb.fk. periode i europæisk historie mellem oldtiden og nyere tid ofte afgrænset af Roms fald 476 og Amerikas opdagelse 1492, i Danmark af kristendommens etablering ca. 1050 og reformationen 1536 periode langt tilbage i tiden; meget gammeldags (samfunds)tilstand (sj.)
middelmand sb.fk. almindeligt (mandligt) medlem af befolkningen, der menes at leve et traditionelt og kedeligt liv (sj.)
midt adv. bruges forstærkende foran og : lige, netop (sj.)
midterstykke el. midtstykke sb.itk. (kortere) selvstændigt stykke tekst, musik e.l. der forbinder to andre (længere) stykker tekst, musik e.l. → mellemstykke (sj.)
midtpunktflyende adj.
(sj.)
midtpunktsøgende adj. fysisk påvirket til at bevæge sig ind mod centrum → centripetal (sj.)
mikstur sb.fk. (rodet) blanding (sj.)
militær2 adj. som involverer el. vedrører militær karakteristisk for militæret person med tilknytning til militæret (sj.)
mille sb.fk.el.itk.
(sj.)
minde1 sb.itk. en i tankerne ofte fremkaldt følelsesladet el. stemningspræget erindring om et menneske, en begivenhed el. en handling der engang har gjort et stort indtryk på én det som en afdød person el. noget andet står for og fremkalder erindringer om for eftertiden (sj.) (sj.)
minimere vb. fastsætte en nedre grænse for noget, især inden for økonomi (sj.)
miniput sb.fk. menneske el. dyr af lav højde → lilleput (sj.)
misdannelse sb.fk. det at noget misdannes især krop, legemsdel el. vækst (sj.)
mislighed sb.fk. uheldig, utilfredsstillende el. fordægtig handling el. omstændighed; misforhold fejl el. bedragerisk forhold i et regnskab (sj.) (sj.)
mislykkes vb. være uheldig med et forehavende; være ude af stand til at gennemføre noget bestemt (sj.denne brug regnes af nogle for ukorrekt)
misrekommandere vb. tale dårligt el. nedsættende om; fraråde (sj.)
mistyde vb. opfatte el. forstå på en forkert måde (sj.)
modellør sb.fk. person som modellerer figurer m.m. (sj.)
modsætningsvis1 adj. som danner en modsætning el. rummer modsætninger (sj.)
modtagning sb.fk. det at tage imod personer, genstande m.m.; sted hvor man tager imod (sj.)
mokost sb.fk. formiddagsmåltid som er en kombination af morgenmad og frokost → brunch (sj.)
momse vb. pålægge (at betale) moms (sj.)
mongol2 adj.
(sj.)
monoman adj. sygeligt optaget af én ting el. én idé monoman person (sj.)
monopolist sb.fk. indehaver af et monopol (sj.)
mor3 sb.fk. surt, tørveagtigt jordlag bestående af døde planterester der forrådner ufuldstændigt og ikke omdannes til muld på normal vis forrådnelsen bliver ufuldstændig fordi regnormene fx pga. udtørring af jorden er forsvundet; opstår især på heder el. i skove hvor der har været for voldsom hugst (sj.)
morgenblad sb.itk. dagblad som udkommer tidligt om morgenen el. om natten → morgenavis (sj.)
morgenlig adj. som finder sted om morgenen (sj.)
mufle vb. bevæge el. håndtere på en klodset el. besværlig måde (sj.)
muldne vb.
(sj.)
mundharpe sb.fk. enkelt musikinstrument bestående af et smalt elastisk metalstykke der er sat fast i enden af en metalbøjle der holdes i munden; tonen dannes ved at man knipser metalstykket, idet tonehøjden reguleres med munden → jødeharpe (sj.)
myanmarer sb.fk. person fra Burma (siden 1989: Myanmar) → burmeserburmaner (sj.)
myg2 adj. blød; bøjelig føjelig, eftergivende, veg; spag (sj.)
myr2 sb.fk. mose især om svenske og norske forhold (sj.)
myrekryb sb.itk. let prikkende el. stikkende smerte i et område af huden stærkt psykisk ubehag fremkaldt af modvilje el. væmmelse (sj.)
mysteriøs adj. svær at forstå betydningen af el. meningen med; svær at tyde, blive klar over el. forklare → mystisk (sj.)
mystiker sb.fk. person der udøver el. er tilhænger af religiøs mysticisme hemmelighedsfuld, tilbageholdende el. gådefuld person (sj.)
mæfikke sb.fk. bruges som skældsord til el. om en kvinde (sj.)
mælke1 el. mælk sb.fk. hanfisks sæd el. forplantningsorganer (sj.)
mælke2 vb. afgive mælk el. mælkelignende væske (sj.)
mærkepæl sb.fk. pæl, sten e.l. der markerer noget, fx en grænse el. en afstand vigtig begivenhed el. frembringelse (sj.)
sb.fk. ung pige kvinde som ikke har haft samleje og derfor har bevaret sin mødom → jomfru
(spøgende el. højtideligt) (sj.)
møde2 vb. indfinde sig el. præsentere sig for nogen på en bestemt måde imødekomme el. opfylde et krav, en betingelse e.l. lade sig konfrontere med el. nærme sig en særlig situation, et særligt fænomen e.l. vise sig for en persons blik el. bevidsthed gengælde et øjekast e.l. og derved vise tilsvarende styrke (kendt fra 1979sj.denne brug regnes af nogle for ukorrekt)
møderet sb.fk. ret til at deltage i et møde (sj.)
møjsom adj.
(sj.)
mølpose sb.fk. pose som man brugte til at opbevare tøj i for at beskytte det mod mølangreb bruges om udsættelse el. skrinlægning af en plan (sj.)
mønstre vb. antage til tjeneste på et skib el. i en flåde indrullere i en hær (sj.) afslutte tjeneste om bord på et skib (el. et fly) → afmønstre (sj.)
mønte1 vb. (efter bearbejdning) vise sig i form af; resultere i → udmønte (sj.)
mørke sb.itk. mangel på viden, kultur, civilisation el. religiøs tro (sj.)
mørkefald sb.itk. mørkets frembrud efter at solen er gået ned (sj.)
mørkning sb.fk. det at noget får en mørkere farve (sj.)
møve vb. med besvær presse el. føre et sted hen (sj.uformelt)
mål2 sb.itk. sprog; dialekt; udtale (sj.)
målestok sb.fk. redskab (i form af en stok) inddelt i måleenheder til at udmåle længder med grundlag for at måle el. vurdere nogets omfang el. kvalitet (sj.)
målsætte vb. forsyne med målangivelser (sj.)
naboerske sb.fk. kvindelig nabo (sj.)
nalle vb. stjæle; hugge → nalre (sj., uformelt)
nalre vb. stjæle; hugge (sj.uformelt)
nappe vb. klemme tænderne, næbbet el. læberne hårdt sammen om noget (uden at bide, men sådan at det gør ondt) om dyr bide græs, blade e.l. af og æde det om dyr klemme læberne let sammen om en del af en persons krop som kærtegn (sj.) nappe hinanden om dyr slås; skændes (sj.) (gl.)
narkotisere vb. give et bedøvende lægemiddel (sj.)
narrespil sb.itk. skuespil hvori der medvirker narre, el. hvori personer narrer hinanden (sj.)
nationalhold sb.itk. hold der består af et lands bedste sportsudøvere inden for en given sportsgren, og som repræsenterer landet i konkurrencer med andre tilsvarende hold → landshold (sj.)
nationalisere vb. give en udlænding indfødsret (sj.)
nationalitetsfølelse sb.fk. samhørighedsfølelse og stolthed som en person føler i forhold til sit land → nationalfølelse (sj.)
nativitet sb.fk. diagram der viser himmellegemernes indbyrdes stilling på en bestemt persons fødselstidspunkt og -sted, og som bruges af astrologer til at bestemme vedkommendes karakter og skæbne → horoskop (sj.)
naturel1 sb.itk. en persons medfødte, åndelige egenskaber (sj.)
naturgroet adj. som vokser af sig selv i naturen; vildtvoksende (sj.)
naturlig adj. som findes i el. er en del af naturen som styres af naturens el. tilværelsens kræfter uden indgreb fra mennesker el. overnaturlige kræfter ikke bearbejdet el. omformet af mennesker som ikke skyldes ulykkestilfælde, selvmord, mord el. andre særlige begivenheder om dødsfald gengivet el. efterlignet i en form der svarer til originalen som vedrører naturen, geologiske forhold m.m. (sj.)
navne sb.fk. person som har samme (for)navn som en given person → navnefælle (sj.)
navneform sb.fk. variant af et navn (sj.)
nedarve vb. få overdraget el. overført noget ved juridisk, biologisk el. kulturel arv overdrage el. overføre noget ved juridisk, biologisk el. kulturel arv (sj.)
neden2 præp. placeret længere nede end (sj.)
nedenfra adv. fra et sted der ligger lavere fra et socialt hierarkis nederste del; fra en gruppe uden formel magt (sj.)
nedentil adv. forneden; nedenfor (sj.)
nedfælde vb. bringe fra (tilnærmelsesvis) lodret til (tilnærmelsesvis) vandret position (sj.)
nedføre vb. føre ned i noget (sj.formelt)
nedkogt adj.
(sj.)
nedlæggelse sb.fk. det at lægge noget ned i el. på noget (sj.)
nedlægning sb.fk. det at nedlægge en aktivitet, virksomhed e.l. (sj.)
nedløb sb.itk. åbning el. rør hvorigennem vand ledes væk og ned fra fx et hustag (sj.)
nedmeje vb. brutalt slå flere mennesker ihjel på én gang, som regel ved skydning → meje (sj.)
nedrunde vb. afrunde en talværdi til en mindre talværdi → runde2 (sj.)
nedskæring sb.fk. det at fjerne en del af en plante med en kniv, en saks e.l. (sj.)
nedspille vb. gøre mindre væsentlig, fremtrædende el. dominerende → nedtone (sj.)
nedstige vb. stige ned (sj.ofte højtideligt)
nedstyrtningsskakt sb.fk. skakt hvori man gennem en låge på hver etage i en beboelsesejendom kan kaste affaldsposer, der så opsamles i en affaldsbeholder i kælderen → affaldsskakt (sj.)
nedsving sb.itk. negativ udvikling; nedgang (sj.)
nedsætte vb. sætte ned i jorden, i en beholder, i et hulrum e.l. (sj.)
nedsættelse sb.fk. det at sætte noget ned i jorden, i en beholder, i et hulrum e.l. især om det at sætte en urne i jorden (sj.)
nedtrykke vb. trykke ned (sj.)
nedvej sb.fk. vej der går fra et højere til et lavere beliggende sted el. fra et nordligere til et sydligere sted (sj.)
negering sb.fk. det at negere det omvendte el. modsatte af noget (sj.) (sj.)
nemme1 sb.itk. god evne til at tilegne sig, lære el. frembringe noget (sj.)
nemme2 vb. tilegne sig, lære; forstå (sj.)
nervøs adj. vedr. psyken; som skyldes psykiske forstyrrelser vedr. nervesystemet (sj.)
nidkær adj. meget ivrig (sj.)
nimbus sb.fk. glorie om hovedet på et billede af en hellig person (sj.)
nittenårig adj. som varer i el. gælder for nitten år (sj.)
nitter sb.fk. person der er udlært til (og har som sit erhverv) at nitte (sj.)
-nom suffiks vedr. styring el. kontrol betegner noget der styrer el. kontrollerer (sj.)
nomadisere vb. leve som nomade (sj.)
notabel1 sb.fk. anset og indflydelsesrig person (sj.)
notabel2 adj. fornem og velanskreven (sj.)
notabene adv. bruges som opfordring til at være særlig opmærksom på noget oplysning, bemærkning el. kommentar som man opfordres til at være særlig opmærksom på (sj.)
notere vb. lade værdipapirer, fx et selskabs aktier, blive registreret på fondsbørsen med henblik på løbende kursfastsættelse ved handel fastsætte prisen el. kursen på fx en aktie, en obligation el. en valuta registrere oplysninger vedr. et værdipapir fx navnet på dets ejer (sj.)
notering sb.fk. (resultat af) fastsættelse af prisen el. kursen på fx en aktie, en obligation el. en vare registrering af værdipapirer, fx et selskabs aktier, på fondsbørsen med henblik på løbende kursfastsættelse ved handel registrering af oplysninger vedr. et værdipapir fx navnet på dets ejer (sj.) det at udtrykke forløbet af et stykke musik ved at skrive noder som svarer dertil (sj.)
novellette sb.fk. kort novelle (sj.) kort musikstykke med flere temaer i fri form, ofte for klaver (sj.)
nus sb.itk. det at nusse (sj.) kært lille barn el. dyr (sj.) snavs; uordentlighed (sj.)
nymalet2 adj. malet el. kværnet umiddelbart forinden → friskmalet1 (sj.)
nyordne vb. ordne el. organisere på en ny el. en anden måde (sj.)
nyser sb.fk. næse (sj.uformelt)
næbbes el. næbes vb. småskændes; mundhugges (sj.) nappe el. pille ved hinandens næb (sj.)
næn adj. forsigtig; påpasselig (sj.)
nære vb. modstå en trang til at gøre noget fristende, men upassende få næring fra (sj.)
næring sb.fk. virksomhed el. erhverv som man tjener penge ved til at leve for indtægt el. virksomhed som man lever af (sj.)
næseklemme sb.fk. briller som ikke har stænger, men som klemmes fast over næseryggen (sj.)
næselyd sb.fk. lyd som kommer ud gennem næsen (sj.)
næst1 adv. som den el. det næste i rang, rækkefølge el. placering (sj.)
næste2 vb. sy sammen med løse sting (sj.)
næstsøskendebarn sb.itk. barn af en fætter el. kusine til ens far el. mor, dvs. en halvfætter el. halvkusine (sj.) barn af ens fætter el. kusine (sj.)
nødig1 adj. nødvendig (sj.)
nørrejysk adj.
(sj.)
objektivisere vb. gøre (mere) konkret og således lettere at forholde sig til; betragte som et objekt (sj.)
oblik adj. skrå; skæv (sj.)
obs. fork. = observation (sj.)
occidental el. occidentalsk adj. vesterlandsk; vestlig (sj.)
offentlig adj.
(sj.)
offentlighed sb.fk. repræsentant for det offentlige; offentlig myndighed (sj.)
officiel adj. beregnet for offentligheden el. en større kreds ofte om noget som ikke rummer hele sandheden el. alle relevante oplysninger udadtil; i det ydre; tilsyneladende (sj.)
ofl. el. o.fl. fork. = og flere (sj.)
oktoberferie sb.fk. en uges ferie som skoler og andre undervisningsinstitutioner holder i oktober måned, normalt uge 42 → efterårsferie (sj.)
oktogon el. oktagon sb.fk. geometrisk figur med otte (lige store) sider → ottekant (sj.)
oliventræ sb.itk. 10-15 m højt, stedsegrønt træ med små hvide blomster og små olieholdige stenfrugter (oliven) ved fra dette træ (sj.)
ombringe vb. slå ihjel; dræbe bringe ud af verden; bringe til ophør (gl.) (sj.)
ombudsmand sb.fk. person, typisk en jurist, der har til opgave at overvåge at gældende love og regler (på ét el. flere bestemte områder) overholdes jurist der er udpeget af Folketinget til at kontrollere om gældende love og regler overholdes af offentlige forvaltningsmyndigheder og til at behandle klager over disses afgørelser og sagsbehandling (sj.)
omdigte vb. ændre en histories el. en teksts form el. indhold, fx for at få den til at stemme overens med ens idealer el. fremstå som ens eget værk beskrive på en anden måde (sj.) (sj.)
om end el. omend konj. selv hvis det skulle ske at (sj.)
omforandre vb. foretage ændringer; indrette el. opstille på en anden måde ændre el. justere på en beklædningsgenstand ved syning (sj.denne brug regnes af nogle for ukorrekt) (sj.)
omgangssprog sb.itk.
(sj.)
omhylle vb.
(sj.)
omlejre vb. flytte et materiale til et andet sted; anbringe et materiale så det får en anden form el. opbygning forandre; ændre fremkalde el. indgå i en reaktion hvor et el. flere atomer skifter plads i molekylerne, hvorved stoffet omdannes (sj.) (sj.) (sj.)
ommer sb.fk. noget der gentages fordi det var en succes (sj.uformelt)
ompostere vb. foretage ændringer i posteringerne i et regnskab, fx ved at flytte et beløb fra én konto til en anden (sj.)
omsvøbsdepartement sb.itk. firma, institution e.l. med en omstændelig forretningsgang (sj.nedsættende)
omsætte vb. ændre el. overføre til noget konkret, synligt el. mere brugbart; gøre til virkelighed især mht. en tanke, chance, mulighed e.l. overføre til en anden fremtrædelsesform; udtrykke på en ny måde oversætte (sj.)
omsættelig adj. som kan omdannes i naturen el. i en organisme især om næringsstoffer (sj.)
omtænksom adj. som udviser el. er præget af omtanke (sj.)
oneliner sb.fk. rulleskøjte med hjulene anbragt på én linje under støvlen → inliner (kendt fra 1996, sj.)
onomatopoietikon sb.itk.
(sj.)
opblomstre vb.
(sj.)
opblæse vb.
(sj.)
opbud sb.itk. brug; anvendelse (sj.)
opdrag sb.itk. hverv som man bliver pålagt at udføre (sj.formelt)
opdunstet adj. fed el. oppustet pga. drikkeri el. usund levevis om person el. legemsdel (sj.)
operatør sb.fk. person der foretager et kirurgisk indgreb (sj.)
opfej sb.itk. noget der fejes op, fx snavs el. andre småpartikler (sj.)
opfinderisk adj.
(sj.)
opfylde vb. optage den plads der findes et bestemt sted få til at indeholde noget el. være præget af noget i overvældende grad (sj.)
ophavskvinde sb.fk. kvinde som har skabt noget, fx et værk el. en forestilling (sj.)
opkørsel sb.fk. det at køre opad (sj.)
oplade2 vb. åbne; lukke op gøre tilgængelig, modtagelig e.l. (sj.højtideligt) (højtideligt)
oplag sb.itk. antal eksemplarer af noget der er fremstillet i én trykning, fx en bog, en avis el. et frimærke mængde af noget der er til rådighed (sj.)
opløfte vb. føre opad; hæve (sj.) begynde at frembringe tale, udråb e.l. begynde at lyde (sj.) (sj.)
opmale vb.
(sj.)
opnåelse sb.fk. det at opnå præstation; resultat af éns bestræbelser (sj.)
oppebære1 vb. være indehaver af; modtage (sj.)
oppebære2 vb. holde fast i; opretholde (sj.)
opponere vb. være opponent ved forsvaret af en disputats (sj.)
opposition sb.fk. modsætning mellem to størrelser, begreber e.l. (sj.)
oppuste vb.
(sj.)
oprejse vb. lade opstå fra de døde; give evigt liv (sj.)
oprids sb.itk. kortfattet redegørelse der (kun) trækker en sags hovedlinjer op (sj.)
oprive vb. påvirke stærkt og derved give anledning til ophidselse, frygt el. chok (sj.)
oprykke vb. rive noget op el. løs fra et sted (sj.)
oprømme vb. fjerne noget overflødigt fra; gøre ryddelig (sj.)
opsadle vb. binde en saddel fast på en hest el. et lignende dyr og dermed gøre sig klar til at ride → sadle (sj.)
opsamle vb. tage personer op el. med (i et transportmiddel) (sj.)
opsigelsesvarsel sb.itk. meddelelse om opsigelse af en aftale (sj.)
opsigt sb.fk. det at holde øje med hvad nogen foretager sig, for om nødvendigt at kunne gribe ind (sj.)
opskyde vb. skyde i vejret; hæve sig i terrænet (sj.formelt)
opslå vb.
(sj.) (sj.)
opsnuse vb.
(sj.)
opstable vb. gentagne gange placere en genstand omhyggeligt oven på én el. flere andre genstande (af samme art) så der efterhånden dannes en lille søjle el. en pænt ordnet bunke → stable (sj.)
opstemme vb. blokere for det frie løb af noget, fx strømmende væske el. luft → stemme3 (sj.)
opsætning sb.fk. det at placere el. fastgøre noget på en vandret el. lodret flade noget som er sat op så det fylder i højden, evt. på et stativ e.l., med henblik på at virke dekorativt (sj.)
opsættelse sb.fk. det at placere el. fastgøre noget på en vandret el. lodret flade (sj.) det at udsætte til et senere tidspunkt; forsinkelse (sj.)
optage vb. tage, løfte el. hente op af fx en masse el. en væske (sj.formelt)
optagelse sb.fk. påbegyndelse af noget (sj.)
optegne vb. tegne el. markere med streger (sj.)
optrevle el. optrævle vb. skille vævet, strikket, syet el. lignende materiale ad så det fremstår som adskilte tråde opklare, klarlægge el. afsløre vha. en grundig undersøgelse (sj.)
optrækker sb.fk. person der forlanger en urimelig høj pris for en vare el. en ydelse (sj.)
optrækning sb.fk. det at trække noget op, fx en flaske el. en linje (sj.)
optur sb.fk. tur der går fra et lavere til et højere beliggende sted forandring som er kendetegnet ved at noget stiger el. forbedres fx priser el. renter el. nogens popularitet el. velbefindende (sj.) (kendt fra 1968)
optænke vb. finde på; forestille sig; opfinde (sj.)
optårnet adj.
(sj.)
opvakt adj. som har oplevet en religiøs vækkelse (sj.)
opvarmningsanlæg sb.itk. anlæg til opvarmning af én el. flere bygninger, fx boliger → varmeanlæg (sj.)
opvigle vb. ophidse til oprør; fremkalde stærke følelser hos (sj.)
opvække vb. anspore; vække til handling (sj.) forårsage; fremkalde (sj.)
opægge vb. opildne el. anspore til handling → ægge (sj.)
orange1 sb.fk. rund citrusfrugt fra appelsintræet, med orange skal og orange el. rødligt frugtkød der har en syrlig-sød smag → appelsin (sj.)
ordbillede sb.itk. billede i fantasien som et ord kan fremkalde (sj.)
ordgyder sb.fk. person der taler meget og kommer med intetsigende udtalelser (sj.nedsættende)
ordgyderi sb.itk. intetsigende udtalelser; ordflom (sj.nedsættende)
ordstrid sb.fk. skriftlig el. mundtlig diskussion der som regel er ophidset el. ivrig (sj.) strid om ords betydning og brug (sj.)
oret adj. fordærvet af mider (sj.)
orgelspiller sb.fk.
(sj.)
ortogonal adj. som danner en vinkel på 90 grader i forhold til en linje el. flade → vinkelret (sj.)
oser sb.fk. motor, olielampe e.l. der oser meget (sj.uformelt)
osman sb.fk. tyrk, især fra tiden under sultandynastiet (sj.)
ottomansk adj. vedr. el. tilhørende det tyrkiske sultandynasti; tyrkisk → osmannisk (sj.)
ouverture sb.fk. musikstykke for orkester der indleder en opera el. operette indledningen til et begivenhedsforløb (sj.)
ovenomtalt adj. nævnt tidligere i en tekst el. højere oppe på samme side → ovennævnt (sj.)
oventil adv. på el. i den øverste del af noget → foroven (sj.)
overantvorde vb. overgive i nogens varetægt; overlevere (sj.højtideligt)
overarbejde2 vb. arbejde ud over normal arbejdstid → arbejde2 (sj.)
overbeskæftigelse sb.fk. situation hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er større end udbuddet af den, dvs. at der er mangel på arbejdskraft (sj.)
overbevisning sb.fk. det at overbevise (sj.)
overfladevand sb.itk. det øverste vandlag i et hav, en sø el. et vandløb (sj.)
overflødighedshorn sb.itk. beholder formet som et horn der er fyldt til op over randen med afgrøder som frugt, blomster og korn bruges i litteratur og billedkunst som symbol på frugtbarhed og rigdom kransekage formet som et overflødighedshorn, fyldt med konfekt, slik e.l. (sj.)
overfylde vb. fylde i for høj grad give el. få for meget at spise (sj.)
overfølsomhed sb.fk. det at være meget følsom og nærtagende (sj.)
overgang sb.fk. passage der fører over fx et vandløb el. en vejbane det at passere over fx et vandløb (sj.)
overhængende adj. som hænger hen over noget (sj.)
overklistre vb.
(sj.)
overkørt adj.
(sj.)
overlevering sb.fk. det at overlevere noget til den el. de følgende generationer fortælling, fremstilling, genstand, idé, tradition e.l. som er overleveret fra tidligere generationer genstand, fænomen, organisation e.l. der anses for utidssvarende el. forældet (sj.)
overlæsse vb. anbringe et for stort el. tungt læs på et køretøj el. et andet transportmiddel tildele i (for) stor mængde bebyrde med for meget arbejde (sj.) (sj.)
overmægtig adj. meget stor el. omfattende; som gør et stærkt indtryk (sj.)
overmåde adv. i meget høj grad; ganske særlig overordentlig stor, god e.l. (sj.)
overrive vb. dele i to el. flere stykker ved kraftig påvirkning, fx et ryk (sj.)
oversigt sb.fk. det at have et vist samlet område inden for sit synsfelt (sj.)
overspringe vb. undlade at følge den normale rækkefølge el. fremgangsmåde; overse; forbigå → springe (sj.)
overstadig adj. som går for vidt (sj.)
overstryge vb. fare el. stryge hen over (sj.)
overstrømme vb. strømme ud over; overskylle; oversvømme (sj.)
overstråle vb. overgå i stråleglans el. lysstyrke overgå ved at være større, bedre el. mere overvældende (sj.) stråle på; udsende stærkt lys på (sj.)
overvejende adj.
(sj.)
ovulation sb.fk. frigørelse af et æg fra æggestokken → ægløsning (sj.)
pagina sb.fk. side i en bog foran sidetal ved henvisning (sj.)
pakke2 vb. forsvinde; gå sin vej (sj.)
pakvogn sb.fk. jernbanevogn brugt til at transportere passagerernes indskrevne bagage og evt. også stykgods i (sj.)
palpere vb. røre ved med fingrene; beføle (sj.)
pampusse sb.fk. hjemmesko af blødt skind (sj.)
panoptikon sb.itk. bygning el. rum der er indrettet så man fra ét sted kan overskue hele bygningen el. rummet (sj.)
pante vb. inddrage noget af en skyldners ejendom for at få et tilgodehavende (sj.)
papirhandler sb.fk. person der handler med papirvarer (sj.)
parabolsk el. parabolisk adj. med form som en parabel; med form som en flade (paraboloide) der tænkes frembragt ved at man roterer en parabel omkring dens akse, dvs. med form som en skål (sj.) som indeholder en lignelse el. allegori (sj.)
paradoks2 adj. som forekommer selvmodsigende, bagvendt el. absurd på trods af sin faktiske eksistens el. rigtighed → paradoksal (sj.)
parafere vb. medunderskrive et dokument som ansvarlig for at det er udfærdiget i overensstemmelse med den trufne afgørelse underskrive en traktat e.l. forud for den endelige, parlamentariske stadfæstelse (sj.) (formelt)
parallel1 sb.fk. linje der er parallel med en anden linje fænomen der er sammenligneligt el. samtidigt med et andet sammenligning mellem to fænomener lighed mht. generelle træk (sj.)
parameter sb.fk.el.itk. (længden af en) korde i et keglesnit som går igennem et brændpunkt vinkelret på keglesnittets akse (sj.)
parasitisk adj. snyltende → parasitær (sj.)
parlamentær sb.fk. person der i en krigssituation sendes over til fjenden med fuldmagt til at forhandle, opr. bærende et hvidt flag som tegn på immunitet (sj.)
parterre sb.itk. etage i plan med det omkringliggende terræn (sj.)
particulier sb.fk.
(sj.)
partiløs adj. som ikke bygger på partipolitik el. et partipolitisk system som ikke er medlem af el. repræsenterer et politisk parti (sj.)
parvis1 adj. som udføres el. dannes af et el. flere par (sj.)
pasha sb.fk. (titel for en) højt placeret embedsmand el. militærmand i det osmanniske rige afskaffet i Tyrkiet 1934, i Egypten 1952 mand der kræver respekt og opvartning af sine omgivelser; mand der nyder kvinders gunst (hist.) (sj.)
passant sb.fk. person der passerer et bestemt sted (sj.)
patentmedicin sb.fk. patenteret lægemiddel hvis sammensætning er delvis hemmelig (og som påstås at virke mod flere sygdomme) patentløsning (hist.) (sj.)
patronisere vb. optræde beskyttende over for på en nedladende måde (sj.)
pedalere vb. få til at bevæge sig ved at træde pedaler rundt (sj.)
pege vb. strække pegefingeren el. noget andet i retning mod noget, som regel for at henlede opmærksomheden på det vende i en bestemt retning vise i en bestemt retning om finger el. hånd (sj.)
pejle vb. bestemme vanddybden vha. et særligt apparat (sj.)
pekingeser sb.fk. person fra Peking (Beijing) (sj.)
pelerine sb.fk. kort slag der dækker brystet, skuldrene og det øverste af ryggen fx på en nonne- el. munkedragt eller som dekorativ krave til kvinder (sj.)
pels sb.fk. drikke nogen fuld (sj.) klare sig frelst igennem en vanskelig situation (sj.)
pelsfarmer sb.fk. person der opdrætter pelsdyr på en pelsdyrfarm → pelsdyravler (sj.)
pen sb.fk. bruges for at udtrykke at nogen (nødtvungent) lader andre diktere form el. indhold af det der skrives (sj.)
pengepung sb.fk. lille (læder)taske med flere rum hvor man opbevarer penge, kort og små personlige papirer bruges i udtryk for nogens pengebeholdning el. økonomiske formåen (sj.)
pergament sb.itk. fint, hvidt skind der er fremstillet af fåre-, kalve- el. gedeskind; blev tidligere især brugt som materiale til at skrive på og bruges i dag til bl.a. bogbind dokument el. andet skrift skrevet på et sådant stykke skind (sj.) tyndt, delvis gennemsigtigt, fedtafvisende papir der bl.a. bruges til indpakning af fødevarer → pergamentpapir (sj.)
periodisere vb. opdele svarende til forskellige perioder (sj.)
perlekæde sb.fk. halssmykke af perler el. lignende små dele trukket på en snor hvis ender derefter er forbundet noget der minder om en perlekæde lang, imponerende række af noget, ofte noget særlig enestående el. veludført → perlerække (sj.)
pers. fork. = personlig (sj.) = persisk (sj.)
perse2 vb. presse saften ud af druer el. andre frugter ved fremstilling af fx vin el. most (sj.)
perser sb.fk. persisk tæppe (sj.)
personalisere vb. rette mod en bestemt (type) person (sj.)
personlig adj. som kan opfattes som et menneske om religiøse forhold m.m. (sj.)
personvogn sb.fk. togvogn el. hestevogn til transport af personer (sj.)
petition sb.fk. skriftlig anmodning el. bønskrift til nogen om at gennemføre el. ændre noget, ofte rettet til regeringen el. regenten fra en gruppe borgere især om historiske forhold (sj.)
pianoforte sb.itk.
(sj.)
pibe1 sb.fk. ikke være særlig meget værd (sj.)
pibet2 adj. forsynet med kanaler el. tætte, slyngede læg om tøj, især en krave (sj.)
pift sb.itk. kortvarig, høj og skinger lyd frembragt fx ved at puste hårdt i en fløjte el. ved med stor kraft at presse luft ud mellem fingrene bruges for at efterligne denne lyd (sj.)
pifte vb. påføre fx farve el. duftstof med en spraydåse el. forstøver → spraye (sj., uformelt)
pikanteri sb.itk. særpræget el. raffineret omstændighed afslørende forhold med prekære el. intime detaljer, ofte af seksuel karakter (sj.)
pillesikker adj. indrettet så små børn ikke kan pille i det og komme til skade (sj.)
pindebrænde sb.itk. tynde stykker træ der er særlig velegnede til optænding fx tynde grene og kviste (sj.)
pindgris sb.fk. (unge af) pindsvin (sj.undertiden spøgende)
pindso sb.fk. hunnen hos pindsvin (sj.)
pinup sb.fk. sexet kvinde på et billede beregnet til at blive sat op på væggen et sådant billede (sj.)
pirre vb. rode op i (sj.)
piruettere vb. udføre en piruet (sj.)
pivotere vb. dreje rundt om en tap el. om sin egen akse fx om en danser el. en sportsudøver (sj.)
pjadre vb. snakke meget el. længe, især om uvæsentlige emner → pladre (sj., nedsættende)
pjat sb.itk. det at pjatte (sj.)
pjus sb.itk. lille, spinkelt el. svageligt levende væsen, ofte et barn el. et dyr (sj.kærligt el. medfølende)
pjusket adj. som ser uredt, filtret el. uordentlig ud om mennesker og dyr samt om deres hår, pels e.l. med et uordentligt og lidt ynkeligt udseende (sj.)
pladespiller sb.fk. apparat til at afspille cd'er med → cd-afspiller (sj.)
pladshund sb.fk. hund der holder vagt på en lagerplads, i en gård ved en fabrik, e.l. person der holder vagt el. har en lignende funktion fx en gårdvagt på en skole (sj.) (sj.)
plagiator sb.fk. person el. virksomhed der plagierer noget (sj.)
plagsom adj. som bliver ved med at bede om noget på en indtrængende og pågående måde (sj.)
plaid sb.fk. langt, tykt tæppe der er vævet i stribede el. ternede mønstre, og som bæres sammenfoldet over den ene skulder indgår i de skotske højlænderes nationaldragt (sj.)
plan1 sb.fk.ogitk. vinge på et fly især den store vinge, men også fx den mindre halevinge (sj.)
plane1 vb. glide (ukontrolleret) hen over kørebanen, fx fordi denne er dækket af et tyndt lag vand om køretøj el. om person i et køretøj der glider på denne måde (sj.)
plane2 vb. gøre fx et jordstykke jævnt (sj.)
planter sb.fk. person der anlægger en skov, plantage e.l. (sj.) person der ejer en plantage; plantageejer (hist.sj.)
plantevækst sb.fk.
(sj.)
plantør sb.fk. person der anlægger en skov, plantage e.l. → planter (sj.)
plaster sb.itk. skulptur af gips (sj.)
plastre vb. forsyne med plaster, forbinding e.l. klæbe, fastgøre el. tilføje, ofte på en klodset måde og i overdreven grad (sj.) (uformelt)
plat3 adj. flad; fladtrykt (sj.) sige ligefremt el. direkte (sj.)
platitude sb.fk. plathed; banalitet (sj.)
platte2 vb. berige sig el. bringe sig i en fordelagtig position ved en uhæderlig el. snedig adfærd (sj.)
plebiscit sb.itk. folkeafstemning, især vedr. et områdes nationale tilhørsforhold el. en politisk magthavers støtte i befolkningen (sj.)
plejle vb. slå voldsomt og gentagne gange (som) med en plejl (sj.)
plural adj. vedr. el. præget af pluralisme → pluralistisk (sj.)
pluralitet sb.fk. flertal af stemmer ved en afstemning → stemmeflerhed (sj.)
plysset adj. som består af, er dækket af el. minder om stoffet plys (sj.)
pløje vb. bringe ned i jorden ved at pløje ødelægge ved at pløje og fjerne jorden (sj.)
poesi sb.fk. digt; digterværk (sj.)
poetisere vb. udtrykke el. fremstille på en digterisk måde (sj.)
polarisering sb.fk. ensretning af en fysisk størrelses bevægelse, især elektromagnetiske bølger, fx lys → polarisation (sj.)
polarkreds sb.fk. den breddegrad (66°33') på Jordens nordlige henholdsvis sydlige halvkugle som afgrænser de områder der har midnatssol mindst én nat om sommeren → polarcirkel (sj.)
polhøjde sb.fk. tal som angiver et steds (el. himmellegemes) nordlige el. sydlige placering i forhold til ækvator → bredde (sj.)
pollen sb.itk. melagtigt pulver af små korn med hanlige kønsceller fra støvknapperne i frøplanters blomster hvert enkelt af disse korn (sj.)
polster sb.itk.
(sj.)
polstring sb.fk. det at polstre (sj.)
pommeraner sb.fk. person fra Pommern (sj.) lille selskabshund med spidse ører og tyk, blød pels (sj.)
populisme sb.fk. folkelig politisk retning som er imod en centraliseret styring af samfundet (sj.)
populist sb.fk. tilhænger af den politiske retning populisme (sj.)
porcelænsjord sb.fk.
(sj.)
pornograf sb.fk. person som laver pornografi (sj.)
posekigger el. posekikker sb.fk. person der ugenert kigger el. snager i andres sager (sj.nedsættende)
possessiv adj. vedr. et ejendoms- el. samhørighedsforhold (sj.)
post1 sb.fk. sted hvor én el. flere personer er placeret el. har taget opstilling for at udføre en bestemt opgave, især for at observere el. holde vagt person der er sat på en sådan opgave (sj.)
postdatere vb. forsyne et dokument e.l. med en senere dato end den rette el. hidtil gældende (sj.)
postillon sb.fk. kusk på en postvogn; postbud til hest (hist.sj.)
praj sb.itk. råb hvormed man prajer nogen, fx en taxa el. et skib (sj.)
praktik sb.fk. særlig fremgangsmåde; karakteristisk handlemåde el. -mønster (sj.)
praktikabel adj. som kan lade sig gøre; som lader sig anvende el. udføre → praktisabel (sj., ) som kan bevæges el. flyttes rundt på om kulisse el. sætstykke (sj.)
prange2 vb.
(sj.)
preciøs el. pretiøs adj. kostbar (overdrevent) forfinet; kunstfærdig (sj.) (sj.)
presser sb.fk. maskine el. redskab som udøver et tryk, og som fx bruges til sammenpresning el. formgivning af materialer el. genstande eller til udvinding af saft el. olie (sj.)
pretiosa sb. pl. kostbarheder, fx smykker el. brugskunst udsmykket med ædelsten (sj.)
prikke vb. afmærke el. tegne vha. prikker el. små huller (sj.)
primas sb.fk. den førende el. dominerende person på et bestemt område fx førsteviolinisten i et sigøjnerorkester (sj.)
primoviolin sb.fk.
(sj.)
prioritere vb. finansiere gennem optagelse af prioritetslån (sj.)
priselig adj. som fortjener ros el. påskønnelse → prisværdig (sj.)
procentisk adj. beregnet i procent → procentvis1 (sj.)
processere vb. føre proces (sj.)
produktion sb.fk. det at producere fx fremstille en vare, danne et hormon el. frembringe et intellektuelt el. kunstnerisk værk mængde af varer, energi e.l. der produceres et bestemt sted i en bestemt periode fremstillingsmetode el. -proces der benyttes inden for fx industri el. landbrug (sj.) række af værker som fx en forfatter, en kunstmaler el. en komponist har frembragt i løbet af sin karriere el. i en bestemt periode kunstværk, bog, cd e.l. (sj.)
profos sb.fk.
(sj.)
proletar sb.fk. rå, udannet person (sj.)
promotion1 sb.fk. det at hjælpe nogen el. noget frem (sj.) tildeling af en akademisk grad, som regel en doktorgrad, evt. ved en ceremoni (sj.)
promotor sb.fk. person som tager initiativ til noget el. arbejder for at fremme en sag (sj.)
promovere vb. tildele en akademisk grad, som regel en doktorgrad, evt. ved en ceremoni (sj.)
propagere vb. gøre propaganda for (sj.formelt)
proponere vb. fremlægge en idé el. en plan for en el. flere andre til overvejelse; fremsætte et forslag → foreslå (sj., formelt)
proportionel adj. som varierer i et konstant forhold til en anden størrelse, dvs. vokser el. aftager i samme forhold som den anden størrelse gør det → proportional2 (sj.)
prosa sb.fk. (skrift)sproglig udtryksform som hverken er bundet af rim, vers el. en fast rytme kedsommelig, hverdagsagtig måde at leve, tænke og handle på (sj.)
prosaiker sb.fk. nøgtern, fantasiløs person (sj.)
prosaisk adj. som vedrører el. fremstilles i prosaform (sj.)
protagonist sb.fk. hovedperson i et drama el. en anden litterær tekst (sj.) forkæmper for en sag (sj.)
protegere vb. beskytte og forsvare (sj.)
provokation sb.fk. (forsøg på) fremkaldelse af en bestemt reaktion, fx i en organisme (sj.)
præge vb. få en forestilling, opfattelse, anskuelse e.l. til at sætte sig varigt fast i nogens bevidsthed præge et mønster e.l. ind i et materiale (sj.) (sj.)
præken sb.fk.
(sj.)
præsenterbakke sb.fk. bakke med spise- el. drikkevarer der bliver budt rundt bruges for at udtrykke at noget el. nogen fremvises el. fremføres for andre (sj.)
præservere vb. behandle på en måde der beskytter mod forrådnelse el. på anden måde virker bevarende (sj.)
prætendent sb.fk. person der gør krav på el. er udset til at overtage en magtfuld stilling el. position (sj.)
prævention sb.fk. beskyttelse mod uønsket graviditet initiativ med forebyggende virkning (sj.)
præventiv1 sb.itk. præventionsmiddel forebyggende initiativ (sj.) (sj.)
prøveboring sb.fk. boring med det formål at undersøge undergrunden, fx dens beskaffenhed el. dens indhold af olie det borehul som derved opstår (sj.)
prås sb.fk. tyndt, dårligt tællelys → tælleprås (sj., ) lille dreng (sj.)
publikum sb.itk. samling tilskuere el. tilhørere ved et kulturelt arrangement som fx en film, en teaterforestilling, en koncert, en kunstudstilling el. en sportsbegivenhed mængde af personer der er el. kan forventes at blive købere, forbrugere el. brugere af fx et produkt el. en aktivitet et el. flere mennesker der er til stede med det resultat at man ikke er alene og uforstyrret; andres tilstedeværelse (sj.)
puds2 sb.itk. spøg; narrestreg (sj.)
pueril adj. ufornuftig, åndeligt umoden el. fjollet → barnagtig (sj., nedsættende)
pulverformet adj. i pulverform (sj.)
punktskat sb.fk. afgift til staten på bestemte varer el. ydelser → punktafgift (sj.)
pusling sb.fk. mand af ringe højde (sj.nedsættende) lille overnaturligt væsen, fx dværg el. nisse (sj.)
pygmæ sb.fk. person som tilhører et oprindeligt folkeslag i Afrika el. Asien hvis medlemmer er lave af vækst lille (og dum) person (sj.nedsættende)
pyramidal el. pyramidalsk adj. med form som en pyramide (sj.) kolossal (sj.)
pytipande sb.fk.
(sj.)
pædagog sb.fk. person som teoretisk el. filosofisk har beskæftiget sig med pædagogik el. udviklet nye pædagogiske metoder (sj.)
pærevælling sb.fk. vælling lavet af byggryn og stykker af kogte pærer (sj.)
påhitsom adj. opfindsom; idérig → hittepåsom (sj.)
påholdende adj. utilbøjelig til at give noget fra sig el. til at gøre noget (sj.)
påligne vb. lægge skat, afgift e.l. på noget (sj.formelt)
pålydende2 adj. direkte; bogstavelig om betydningen af ord og udtryk (sj.)
pålæg sb.itk. forhøjelse af en pris, en betaling e.l. (sj.)
pålægge vb. dække med et lag af noget; lægge noget på noget andet (sj.formelt)
påmønstre vb. ansætte et besætningsmedlem på et skib el. i en flåde (sj.)
påtegne vb. tegne et mønster e.l. på en flade (sj.)
påtræffe vb.
(sj.)
race2 sb.itk.
(sj.)
race3 vb. bevæge sig meget hurtigt af sted (sj.)
rage1 vb. blive blandet ind i noget ubehageligt (sj.)
raillere vb. spotte; gøre nar ad (sj.)
rakke vb. give en streng el. hårdhændet behandling, verbalt el. korporligt (sj.)
ramle1 vb. larme (sj.)
rampe sb.fk. en scenes forkant ofte betragtet som en barriere mellem de optrædende og publikum række af lamper bag en lav forhøjning langs en scenes forkant (sj.)
ramsaltet adj. med en salt og besk smag el. lugt (sj.)
rangere vb. have en bestemt status el. plads i en rangorden anbringe i en rangorden (sj.) få til at passe ind i en helhed el. rækkefølge; indplacere → indrangere (sj.)
rangsperson sb.fk. person med en høj placering i samfundet → standsperson (sj.)
ranke4 vb. danne ranker; slynge sig om plante (sj.)
rap2 sb.itk. seksuelt samvær mellem to personer der indebærer indtrængen af penis i skeden (el. anus) og typisk med orgasme og sædudtømmelse som kulmination → samleje (sj., uformelt)
rapiditet sb.fk.
(sj.)
rappe3 vb. bevæge hurtigt og energisk → rubbe (sj.)
rastested sb.itk.
(sj.)
ratevis2 el. ratevist adv. i rater (sj.)
rational adj. styret af el. baseret på fornuft, logik og materiel virkelighed → rationel (sj.)
rationale sb.itk. sagligt underbygget grundlag for en bestemt opfattelse, beslutning, undersøgelse e.l. fx et (veldefineret) system af begreber og principper saglig begrundelse el. ræsonnement (sj.) (sj.)
reaktionstid sb.fk. den tid som en kemisk reaktion tager el. begrænses til at tage (sj.)
receptor sb.fk. organ (hos dyr el. menneske) som er følsomt over for bestemte fysiske indtryk fra omverdenen, fx lys, lugt, lyd el. smag → sanseorgan (sj.)
reciprok adj. modsatrettet; omvendt (sj.)
redressere vb. rette; genoprette (sj.formelt)
refleksiv1 sb.itk.
(sj.)
regederlig adj. ægte; virkelig, umiskendelig (sj.)
regeringsmøde sb.itk.
(sj.)
regionalisme sb.fk. sprogligt udtryk el. træk som er karakteristisk for et regionalsprog (sj.)
registreringsafgift sb.fk. afgift for indføring af noget i et offentligt register (sj.)
regne2 vb. opgøre et regnskab og udligne gensidige krav → afregne (sj., ) lave en opgørelse over el. optælling af; nævne en række ting el. forhold i en bestemt orden → opregne (sj.)
regnebræt sb.itk. hjælpemiddel til at foretage simple regnestykker med, fx i form af en kugleramme (hist.sj.)
regnløs adj. uden regn (sj.)
reificere vb. behandle el. betragte som en ting el. vare; tingsliggøre (sj.)
rejicere vb. forkaste; kassere lade dumpe til en eksamen (sj.) (sj.formelt)
rejse2 vb. få noget til at stå i opret, lodret stilling (i overensstemmelse med dets funktion) opføre et (højt og monumentalt) byggeri opstille som et mindesmærke få vand, støv e.l. til at stige opad anbringe en væltet ting i opret, stående stilling løfte en legemsdel opad fx som tegn på en særlig reaktion give et folk dets styrke og moral tilbage samle stavene under opbygningen af en tønde (sj.)
rejsefølge sb.itk. gruppe af mennesker der følger en person på en rejse (sj.)
reklamere vb. gøre kraftig, især overdreven reklame for → opreklamere (sj.)
rektificere vb. berigtige; rette (sj.formelt) bestemme længden af en bue ved matematisk at beregne summen af en række kortere linjestykker der tilsammen udgør en tilnærmelse til buen (sj.)
relatere vb. have at gøre med; dreje sig om forstå og indleve sig i; opleve at have noget tilfælles med (sj.)
relativ1 sb.itk.
(sj.)
ren2 sb.fk. fure el. upløjet jordstrimmel der adskiller to marker → agerren (sj.)
renlivet adj. ren og ærbar i livsførelse og optræden (sj.)
renovation sb.fk. indsamling og fjernelse af affald virksomhed, institution e.l. der tager sig af indsamling og fjernelse af affald affald der indsamles og fjernes (sj.) (sj.)
rensning sb.fk. det at fjerne uønsket materiale, især snavs og urenheder, fra en overflade, et stof, et område e.l. det at rense en beklædningsgenstand e.l. for snavs og urenheder, især på et renseri det at rense el. befri noget el. nogen for uønskede elementer el. egenskaber (sj.)
reportere vb. referere; indberette (sj.)
reputation sb.fk. omdømme; anseelse (sj.)
resident2 adj. bosat; residerende (sj.)
resolution sb.fk. bestemmelse truffet af en højere, offentlig myndighed (sj.)
respondere vb. svare med ord el. med en anden reaktion (sj.)
restauration sb.fk. det at restaurere → restaurering (sj.)
retshistorie sb.fk. retsbegrebernes og retsreglernes historiske udvikling videnskabelig disciplin der beskæftiger sig med denne udvikling (sj.)
revers1 sb.fk.ogitk. bagside, især af mønt el. medalje (sj.)
revser sb.fk. person der fremfører kritik el. bebrejdelser især om samfundskritiker person der afstraffer nogen korporligt (sj.)
revy sb.fk. inspektion el. mønstring af en militær enhed (sj.) præsentation af de vigtigste begivenheder i en periode, fx i form af et tidsskrift el. en radio- el. tv-udsendelse (sj.)
riddersmand sb.fk. person der uselvisk opfylder en opgave (sj.højtideligt) (sj.spøgende)
ridse2 vb. tegne noget med få, løse streger gøre rede for noget i korte, væsentlige træk; trække en sags hovedlinjer op frembringe en fure (i jorden) vha. et redskab (sj.) (sj.)
rigge vb. sætte op; gøre klar (sj.) rigge sætte op; gøre klar klæde pænt på; pynte; maje ud (sj.)
rigsdansk2 adj. vedr. dansk som (talt) rigssprog (sj.)
rime2 vb. danne et lag af rim på jorden, træer, bygninger osv. (sj.)
ringe1 vb. udsætte for mange telefonopkald → kime (sj.)
ringhed sb.fk. utilstrækkelighed; usselhed (sj.)
ringmærke1 sb.itk. lille metal- el. plasticring der sættes omkring benet på en fugl, og hvor der står oplysninger om fuglens alder, hjemsted e.l. (sj.) ringformet mærke (sj.)
ringordner sb.fk. mappe som bruges til opbevaring af papirer, fotografier e.l., og som indvendig har to el. flere ringformede metalbøjler der kan åbnes og lukkes; de papirer, plasticlommer e.l. der fastgøres i mappen, er forsynet med huller svarende til mappens bøjler → ringbind (sj.)
rinke vb. ordne et reb el. tov i spiralformede ringe (sj.)
ripostere vb. svare hurtigt og slagfærdigt igen (sj.)
ris2 sb.itk. tynd gren el. kvist der (sammen med lignende grene) bruges i husholdningen som fx optændingsbrænde el. fejekost bundt af sådanne (friske el. tørre) grene, fx brugt som pynt, kost el. afstraffelsesredskab krat el. buskads med tynde grene (sj.)
ristning2 sb.fk. inskription el. indgravering på en sten el. i et stykke træ (sj.)
rive1 sb.fk. haveredskab som består af et langt, smalt og rundt træskaft påsat et tværstykke med et antal tænder, og som bl.a. bruges til sammenrivning af blade, ukrudt m.m. og til oprivning af fx jord el. småsten redskab der består af et skaft påsat en mindre, tværgående, flad plade, og hvormed croupieren trækker indsatserne på et roulettebord til sig (sj.)
rivegal adj. helt gal (sj.uformelt)
roer sb.fk. person der ror en båd ofte om historiske forhold person der dyrker roning som sport (sj.)
rokkestol sb.fk. en slags gyngestol forsynet med gænger der vha. to fjedre er forbundet til en ramme på stolens nederste del så den kun tillader en mindre, rokkende bevægelse (sj.)
rollehavende sb.fk. person som spiller en rolle i et teaterstykke, en opera e.l. person el. part der er deltager i el. del af en problematik, et forløb e.l. (sj.)
romanist sb.fk. person der har et stort kendskab til og er uddannet i romanske sprog og romansk kultur og litteratur (sj.)
ror sb.itk. ved roret på et fartøj (sj.)
rottehul sb.itk. hul der er indgang til en rottes underjordiske rede el. gange trangt, foreløbigt opholds- el. tilflugtssted for en el. flere foragtelige personer faldefærdig, saneringsmoden bolig → rotterede (sj.)
rouleau sb.fk. påsyet stofkant der formes som et tyndt rør og afslutter fx en halsudskæring (sj.)
rubbe vb. bevæge hurtigt og energisk (sj.)
rude1 sb.fk. firkant; firkantet felt ofte rombeformet (sj.)
rudekonvolut sb.fk.
(sj.)
rulle2 vb. fjerne ved at rulle (sammen) (sj.) vikle omkring en cylinder- el. rørformet genstand vikle en beklædningsgenstand omkring den selv så den bliver kortere og derved dækker en mindre del af kroppen, oftest sådan at bevægelsen fører beklædningsgenstanden opad om fx ærmer og bukseben rulle et (rulle)gardin, tæppe e.l. sammen omkring en stang, valse e.l. vha. et snoretræk, en fjedermekanisme e.l. lukke en bilrude ved at dreje på et håndtag indvendig i bilens dør el. trykke på en knap således at ruden glider op og på plads vikle noget ud som har været viklet om sig selv lidt efter lidt afsløre, klarlægge el. beskrive en række (forfærdende) kendsgerninger (sj.)
rumle vb. give gentagne dybe og hule lyde fra sig (pga. små bevægelser el. anden aktivitet) bruges for at efterligne disse lyde frembringe hule lyde el. tale på en larmende måde om person (sj.)
rummål sb.itk. størrelsen af et rum, en rumlig genstand el. en beholder, dvs. det samlede udtryk for hvor meget noget fylder i længden, bredden og højden, fx angivet i enhederne kubikmeter el. liter → rumfang (sj.)
rundere vb. gå en inspektionsrunde (sj.)
rundering sb.fk. runde som en vagt foretager for at inspicere noget (sj.)
rundsprede vb. sende el. fordele fx post, e-mail el. tv-signaler til et stort antal modtagere (sj.)
rural adj. landlig; vedr. landbrug (sj.)
ruskregn sb.fk. kold regn med blæst (sj.)
russificere vb. gøre russisk; give et russisk præg (sj.)
rutemaskine sb.fk. passagerfly der flyver med jævnlige afgange på en fast rute → rutefly (sj.)
ryge vb. blive uenig; blive uvenner (sj.)
rygmarv sb.fk.
(sj.)
ræddes vb. blive bange; frygte (sj.)
række2 vb. gribe fat om noget med hånden el. hænderne og give det til en anden bevæge en legemsdel i en bestemt retning, fx for at gribe fat i noget, give tegn el. udtrykke begejstring bevæge en hånd el. finger op over hovedhøjde som tegn på at man ønsker at sige noget gribe fat om noget og føre det i en bestemt retning, oftest over mod en anden person udtrykke ønske om kontakt; stræbe efter strække (sig) i en bestemt retning, oftest opad om træ, gren, plante e.l. rette sin krop el. en legemsdel ud i sin fulde længde (sj.)
rælig el. ræddelig adj. meget grim; rædselsfuld (sj.)
rødblisset adj. rød med en hvid blis i panden om dyr, især hest (sj.)
rødne1 vb. gøre rød; farve rød (sj.)
røgfri adj. uden røg; som ikke afgiver røg (sj.)
rømningsmand sb.fk. person, fx sømand, fæstebonde el. tyende, der er flygtet fra sin tjeneste (hist.sj.)
røst2 sb.itk. træudbygning på et større sejlskibs side til fastgørelse og spredning af vanterne (sj.)
røverkule sb.fk. hule, bolig el. tilholdssted for røvere (og andre forbrydere) (sj.nedsættende)
røverrede sb.fk. tilholdssted for røvere (og andre forbrydere) (sj.nedsættende)
rådelig adj. som er at foretrække el. anbefale (sj.)
rådkvinde sb.fk. kvindelig rådmand (sj.)
sag sb.fk. en kvindes menstruation (sj.forskønnende)
saldere vb. balancere om konto e.l. (sj.)
samfundslære sb.fk. teori om hvordan samfundet bør være indrettet (sj.)
samhørig adj. som hører tæt sammen med en el. flere andre personer, parter, dele e.l. (sj.)
samlingsmærke sb.itk. mærke som en hær e.l. samler sig om fx i form af et bestemt symbol på en fane person, genstand el. sag som knytter en gruppe mennesker sammen og giver dem en følelse af samhørighed (sj.)
sammenknytning sb.fk. det at noget bindes sammen vha. en el. flere knuder det at forene el. skabe forbindelse mellem forskellige ting el. personer sted hvor noget er knyttet sammen (sj.)
sammenknytte vb. binde sammen vha. en el. flere knuder føje sammen el. sætte i forb. med, fx tankemæssigt el. gennem et udsagn skabe en venskabelig el. følelsesmæssig forbindelse mellem (sj.) (sj.)
sammenrøre vb. blande sammen el. frembringe ved at røre (sj.)
sammenskrabe vb. (med besvær) samle ind og sætte sammen fra forskellige steder, af forskellige dele el. over længere tid → skrabe (sj.)
sammenspil sb.itk. gensidig påvirkning mellem flere indbyrdes afhængige størrelser, fx sammenhørende dele el. samarbejdende personer → samspil (sj.)
sammentræde vb. holde et møde → træde1 (sj., formelt)
sammentræf sb.itk. tilfældigt el. planlagt møde mellem mennesker (sj.)
sammentælle vb. beregne et samlet beløb ved at tælle og lægge sammen → tælle2 (sj.)
sammenvæve vb. knytte tråde sammen ved vævning så der opstår et stykke stof e.l. blande enkelte elementer sammen til en uløselig forbindelse (sj.)
samojede sb.fk. person fra et af de mongoloide folkeslag der bebor et område i det nordvestlige Sibirien (sj.)
samstemmig adj. som foregår i enighed el. sammen med andre (sj.)
sarkasme sb.fk. (tilbøjelighed til) fremsættelse af hånlige el. spydige bemærkninger i en mere el. mindre humoristisk form en sådan hånlig el. spydig bemærkning (sj.)
sats1 sb.fk. afgrænset del af et længere musikstykke, ofte med en anden taktart og karakter end de omgivende dele musikstykke for en bestemt besætning, i et særligt arrangement e.l. tekststykke der fx pga. sin form el. stil udgør en afgrænset del af et større værk (sj.)
savl sb.itk. spyt der ufrivilligt løber ud af munden utidig svælgen i noget smagløst el. sentimentalt (sj.)
savle vb. ufrivilligt frembringe så meget spyt at det løber ud af munden beundre el. begære nogen el. noget kraftigt utidigt svælge i noget smagløst el. sentimentalt (sj.)
savmølle sb.fk. virksomhed som opskærer træstammer til tømmer og evt. også forarbejder træet → savværk (sj.)
scenarie el. scenario sb.itk.
(sj.)
scenarium sb.itk. tekst der beskriver sceneopbygning, personernes placering m.m. i et teaterstykke el. en film (sj.)
seer sb.fk. synsk person; person der kan se og forstå forhold der er skjult for andre (sj.)
segl2 sb.itk. kort, cylinderformet stempel el. ring med et mønster der bruges til at præge et aftryk i voks, lak m.m. (sj.)
sejle vb. sejle fra et sted → afsejle (sj.)
sejling sb.fk. det at sejle med et skib (sj.)
sejrsmarch sb.fk. march som sejrherrerne i fx en krig gennemfører for at markere sejren (sj.)
sekretær sb.fk. stort skab der foroven har mange små rum, skuffer, aflukker e.l. dækket af en (lodret) frontplade der kan klappes ned og bruges som skrivebord (sj.)
sekskantet adj. af form som en sekskant som inddrager seks parter (sj.)
sekstenårig adj. som varer i el. gælder for seksten år (sj.)
sekundere vb. give hjælp el. opbakning: udtrykke sin støtte el. enighed ledsage; følge umiddelbart efter (sj.)
selskabelig adj. som søger samvær med andre artsfæller (sj.)
selskabelighed sb.fk. det at søge samvær med andre artsfæller (sj.)
selvbehagelig adj. det at være overdrevent tilfreds med sig selv og føle sig moralsk hævet over andre → selvgod (sj.)
selvbevidst adj. bevidst om sin eksistens, sine handlinger, tanker, følelser osv. (sj.)
selvgyldighed sb.fk. det at være selvgyldig (sj.)
selvklog adj. som på en irriterende måde anser sig selv for at vide mere el. være mere intelligent end andre → bedrevidende (sj.)
selvlært adj. som man har tilegnet sig uden at have taget en egentlig uddannelse (sj.)
selvpension sb.fk. pensionsordning som man selv har taget initiativ til, organiseret og finansieret (sj.)
selvsagt adj. som siger sig selv naturligvis; selvfølgelig (sj.)
selvskreven el. selvskrevet adj. skrevet af én selv (sj.)
selvstændighed sb.fk. det at drive sin egen erhvervsvirksomhed (sj.) det at være udskilt og afgrænset i forhold til noget andet (sj.)
selvsving sb.itk. den større og større bevægelse der fremkommer når et legeme el. et system med en bestemt egenfrekvens udsættes for en påvirkning med samme frekvens, fx vindhvirvler med samme frekvens som en bros egenfrekvens intens tilstand el. udvikling hvor indre el. iboende kræfter i stigende grad tager magten især om person der midlertidig mister proportionssansen og i overdreven grad hengiver sig til egne tanke- og adfærdsmønstre (sj.) (kendt fra 1991)
selvvirkende adj. som virker af sig selv fx om teknisk el. mekanisk indretning (sj.)
semit sb.fk.
(sj.)
semitisk adj. vedr. el. tilhørende jøderne, deres religion el. kultur → jødisk (sj.)
seniorat sb.itk. bestyrelse der udgøres af de ældste personer i en forening e.l. (sj.)
serpentine sb.fk. slangeformet slyngning på en vej, flod e.l. (sj.)
servering sb.fk. det at servere mad el. drikke for nogen, især en gæst; måde hvorpå noget serveres el. er serveret det at præsentere el. fremføre noget for nogen mad og drikke der serveres (sj.)
si3 vb. udskille fast stof fra en væske ved at lade væsken passere gennem en si (el. hvad der minder om en si) udskille el. findele klumper i et finkornet materiale ved at lade det passere gennem en si (sj.)
siameser sb.fk. person fra det tidligere Siam (nu Thailand) (sj.)
siamesisk adj. fra det tidligere Siam (nu Thailand); vedr. Siam el. siameserne (sj.)
sidde vb. forholde sig uvirksom og passiv (sj.)
sidelys sb.itk. lygte, lampe el. lanterne på siden af noget lys fra én el. flere af sådanne lyskilder (sj.) (sj.)
sidelæns adv. i en bevægelse med siden forrest el. fremad ud til siden; kommende fra siden som foregår med siden forrest; som kommer fra siden akavet; klodset (sj.)
sidepapir sb.itk. dekorativt papir på ydersiden af bogbind (sj.)
sidespring sb.itk. spring til siden (sj.)
sidse sb.fk. kvinde el. pige (sj.nedsættende el. spøgende)
sigende1 sb. efter hvad en bestemt person oplyser (sj.)
signalere vb. udsende signaler; give tegn om meddele vha. bevidste el. (især) ubevidste signaler give udtryk for en holdning, beslutning e.l.; tilkendegive give et signalement el. en beskrivelse af en person el. en gruppe (sj.)
signalhorn sb.itk.
(sj.)
signalisere vb.
(sj.)
signatur sb.fk. éns navn, initialer e.l. som man skriver på en karakteristisk måde, og som man underskriver sig med el. på anden måde vedkender sig noget med personligt særpræg som man giver noget (sj.)
sikker adj. som ikke frembyder el. indebærer fare el. risiko for uønskede el. ubehagelige situationer som er uden for fare; som ikke er truet af nogen el. noget om person som ikke er i fare for at blive udsat for ulykker, tyveri e.l. bl.a. om værdigenstande og penge forsynet med foranstaltninger mod flugt, forsvinden e.l. især om fængsel (sj.)
sikre vb. beskytte mod angreb, overlast, forringelser e.l. vha. forebyggende foranstaltninger fjerne faren el. risikoen ved noget vha. beskyttende foranstaltninger; gøre sikker forsyne med foranstaltninger mod flugt, forsvinden e.l. især mht. lukkede institutioner hindre i at bevæge sig, løsne sig e.l., fx for at undgå ulykker (sj.) sørge for el. bevirke at nogen får el. kan regne med noget sørge for el. bevirke at noget kommer i orden, sker el. udvikler sig som ønsket gøre tryg el. skabe tryghed mht. (økonomisk) eksistensgrundlag sørge for at få fat i noget el. hindre at noget ødelægges, fjernes el. gøres uanvendeligt, især bevismateriale (på et gerningssted) (sj.)
simili sb.fk.el.itk. falsk el. utroværdig adfærd el. fremtoning (sj.)
simplicitet sb.fk. det at noget er simpelt (sj.)
sinecure sb.fk. mageligt hverv, embede el. job som ikke kræver den store indsats, men typisk er godt betalt (sj.)
sjappe vb. være våd el. sidde for løst og derfor frembringe en svuppende, slubrende lyd ved bevægelse om fodtøj (sj.)
skabelse sb.fk. det at skabe noget el. nogen noget som er blevet skabt (sj.)
skaberværk sb.itk. proces hvorunder man skaber el. frembringer noget resultat af en skabelses- el. fremstillingsproces (sj.)
skabilken sb.itk. elendigt udseende el. grim person (sj.)
skabilkenhoved sb.itk. modelhoved af træ e.l. der bruges af parykmagere m.m. (sj.) elendigt udseende el. grim person → skabilken (sj.)
skabning sb.fk. alt det skabte i verden, fx universet el. alle levende væsener (sj.højtideligt el. bibelsk)
skabrøs adj. vovet; uanstændig (sj.)
skarn sb.itk. snavs; skidt; affald urin og afføring fra et menneske el. et dyr (gl.) (sj.)
skarpsind sb.itk. skarpsindig karakter, væremåde m.m.; det at være skarpsindig (sj.)
skarre vb. sammenføje to stykker træ e.l. ved at skære enderne skråt af el. i en bestemt profil så de passer sammen, og fx lime el. bolte dem sammen (sj.)
skatteforvaltning sb.fk. varetagelse af skattemæssige opgaver (sj.)
skatteskema sb.itk. skema hvorpå en borger angiver indtægt, fradrag, formue m.m. til skattevæsenet én gang årligt → selvangivelse (sj.)
skematik sb.fk. præg af skema, fx et sæt af karakteristiske træk der kan opstilles i et skema (sj.)
skematisere vb. fremlægge el. forklare ved at opstille i et skema; opstille på en (for) enkel og udetaljeret måde (sj.)
skeptiker sb.fk. tilhænger af skepticismen (sj.)
skibe vb. transportere med skib (sj.)
skiftevis1 adj. som hele tiden skiftes til at finde sted (sj.)
skin sb.itk. lys fra en lyskilde, ofte solen, månen el. et andet himmellegeme glans som noget antager, oftest i en særlig belysning el. set fra en bestemt vinkel også om et øjes glans måde hvorpå noget el. nogen fremtræder i det ydre el. ved en overfladisk betragtning især betragtet som modsætning til indre, sande kvaliteter afglans el. antydning af noget andet (og bedre) (sj.)
skinne1 sb.fk. smal, aflang genstand af metal, plastic e.l. som noget kan glide el. køre på, fx et gardin el. et kamera hver af to smalle, aflange, parallelt liggende genstande af stål som et tog, en sporvogn el. et andet køretøj kan køre på, og som tilsammen danner et spor også om hele sporet grundlag (sj.)
skodde2 vb. kassere noget som man er blevet træt af, fx fordi det er for ringe el. dårligt (sj.uformelt)
skolar sb.fk. person der uddanner sig el. har stor viden inden for en bestemt akademisk disciplin (sj.)
skoleridt sb.itk.
(sj.)
skomagerdreng sb.fk. dreng el. ung mand der arbejdede for en skomager (sj.)
skomageri sb.itk. det at fremstille, reparere og tilpasse sko (i hånden) (sj.) en skomagers værksted (sj.)
skose1 sb.fk. kritisk, ofte hånlig el. spydig bemærkning (sj.)
skotsk adj. fra Skotland; vedr. og karakteristisk for Skotland og skotterne variant af engelsk der tales i Skotland variant af gælisk der tales i Skotland (sj.)
skovlblad sb.itk. plade der er fastgjort ved siden af en række lignende plader på fx et transportbånd el. en turbine (sj.)
skovlvod sb.itk. vod der under fiskeriet holdes udspændt af kraftige stænger (skovle) (sj.)
skrabe vb. rage kropsbehåring af med en skraber (sj.) hilse ærbødigt ved at bukke dybt og føre den ene fod bagud (sj.)
skraldergrine vb. grine højt, larmende og ubehersket → skraldgrine (sj.)
skranke sb.fk. forsvare nogen el. noget (sj.)
skrivetøj sb.itk. sæt af skrivesager, fx bestående af blækhus og sandhus på en bakke, hvorpå pennefjer og pennekniv kan lægges (sj.)
skrub2 sb.itk. vildtvoksende krat el. buskads (sj.)
skrud sb.itk. meget fint (og kostbart) tøj der bæres ved særlige lejligheder en gejstlig persons embedsdragt ved højtidelige lejligheder (sj.)
skrukke vb. give en særlig klukkende lyd fra sig om høne når den er liggegal el. går med kyllinger (sj.)
skrumpen adj. som er skrumpet ind (og blevet rynket) (sj.)
skryder sb.fk. person der praler → pralhals (sj.)
skrædderere vb. udføre skrædderarbejde arbejde i detaljer med noget indviklet, evt. uden større indsigt i det (sj.) (sj.)
skræmsel sb.itk.el.fk. person, genstand, begivenhed e.l. der skræmmer (sj.)
skræv sb.itk. det at skræve (sj.)
skrå4 vb. tygge el. sutte skråtobak (sj.)
skråplan sb.itk. flade som danner en spids vinkel med det vandrette plan kurs der gradvis, men sikkert fører til moralsk forfald, tilbagegang el. en anden uheldig udvikling (sj.)
skrås adv.
(sj.)
skuffe2 sb.fk. haveredskab til at løsne jord med, fx ved lugning; består af en smal, tynd stålplade med skær, monteret for enden af et langt skaft sådan at skæret vender fremad og er orienteret parallelt med jordoverfladen når redskabet er i brug → skuffejern (sj.)
skuffe4 vb. løsne ukrudt fra en havegang el. et bed vha. et skuffejern flytte el. skovle noget, fx sne vha. en sneskovl (sj.)
skuffelse sb.fk. det ikke at leve op til nogens tillid, forventninger e.l. (sj.)
skulderbred adj. med brede skuldre; bredskuldret (sj.)
skuldre vb. anbringe noget på el. ved skulderen, fx for at bære el. støtte det klare; ordne (sj.) (sj.)
skure1 sb.fk. fordybning el. ridse der er opstået ved at noget har skuret hen over overfladen på noget (sj.)
skvadder sb.itk.ogfk. omfattende og langvarig snak, ofte højlydt og om ubetydelige emner (sj.) tåbelig person; person der opfører sig dumt (sj.)
skvalpe vb.
(sj.)
skyldfri adj. uden skyld; ikke præget af skyld (sj.)
skyldig adj. som nogen har pligt til at betale om pengebeløb, afdrag e.l. som skylder et pengebeløb e.l. til en anden person (sj.)
skyldner sb.fk. person der står i gæld til nogen el. skylder nogen en tjeneste (sj.) person som er skyld i el. årsag til noget (sj.)
skylregne vb. regne kraftigt (sj.)
skynding sb.fk. travlhed; hast (sj.)
skæfte2 vb. forsyne et våben el. et redskab med et skæfte el. et skaft især om historiske forhold (sj.)
skælde vb. anklage, bebrejde el. irettesætte nogen, som regel i voldsomme, vrede vendinger frembringe lyde der minder om skælden om visse dyr, fx fugle el. hunde (sj.)
skælmeroman sb.fk. roman om en el. flere bedrageriske el. gavtyveagtige personer og deres oplevelser (sj.)
skænd sb. pl. det at skænde på nogen el. blive skændt på; ord som bruges når man skænder (sj.)
skær5 adj. som er noget helt og aldeles el. fuldt ud uden fejl, laster e.l.; fin og uskyldig om person, væsen, egenskab e.l. uden sener el. ben (el. fedt) om kød (sj.)
skæring sb.fk. den måde tøj, sko e.l. er skåret, klippet el. udformet på figur, mønster e.l. udskåret med en kniv el. et andet skarpt redskab, især i el. af træ (sj.)
skærmblomstret adj. tilhørende skærmplantefamilien (sj.)
skæv2 adj. forkert; uheldig; misvisende om opgørelse, fremstilling, kritik e.l. som vækker el. giver udtryk for uoverensstemmelse, misstemning e.l. (sj.)
skæve vb. indtage en skrå, hældende el. drejet stilling; bevæge sig skævt (sj.)
skæver sb.fk. kast, stød el. skud der går skævt og ikke rammer fejl; fejltagelse (sj.)
skævhed sb.fk. det at noget ikke (længere) er lige el. regelmæssigt om konstruktion, legemsdel e.l. det at noget afviger fra det normale, traditionelle e.l. (sj.)
skørne vb. (få til at) blive skør så det let kan falde fra hinanden (sj.)
skørt sb.itk. kvinde, især som mål for mænds interesse el. begær (sj.ofte nedsættende)
sladder sb.fk.
(sj.)
sladre vb. føre en uforpligtende og venskabelig samtale om dagligdags emner (sj.)
slaglinje sb.fk. linje i slag hvor to hærenheder kæmper mod hinanden (sj.)
slagplan sb.fk. plan for en militæraktion, især for et angreb plan for hvad man vil gøre for at opnå noget bestemt (sj.)
slagstyrke sb.fk. evne til at klare slag og stød uden at gå i stykker (sj.)
slagterdreng sb.fk. halvvoksen dreng der står i lære hos en slagter (sj.)
slappe vb. gøre et tov e.l. slapt (sj.)
slendrian sb.fk. doven og forsømmelig person (sj.)
slibrighed sb.fk. det at være slibrig slibrig bemærkning el. handling (sj.) (sj.)
slingre vb. bevæge sig (hurtigt el. ukontrolleret) i små svaj el. fra side til side under en bevægelse fremad især om transportmiddel el. person på el. i et transportmiddel gå usikkert og i små buer om person forløbe usikkert el. forskelligartet; håndtere noget usikkert have små buer; slynge sig (sj.)
slippe1 sb.fk. smalt stræde (mellem huse) (sj.)
slub sb.itk. det at noget ikke slutter tæt og derfor sidder løst, vakler e.l. (sj.)
slude vb. falde som nedbør i form af våd tøsne (sj.)
sludre vb. ytre sig usammenhængende, meningsløst og ulogisk (sj.)
slugvorn adj. meget ivrig efter at spise; grådig → forslugen (sj.)
slukne vb. slukkes lidt efter lidt (sj.)
sluse2 vb. føre et skib el. en båd igennem en sluse ved at vandstanden i slusens kammer ændres føre et bestemt sted hen, gennem et system e.l. på en ordentlig måde (sj.)
slutopgørelse sb.fk. afsluttende opgørelse af hvor meget noget beløber sig til el. udgør i alt (sj.)
slutte vb. lægge sig (stramt) omkring; omgive, omslutte lægge stramt omkring (sj.) begive sig hen til en el. flere andre indtræde i en gruppe (fx en forening el. et parti) som man deler interesser med erklære sig enig i el. med høre sammen med (sj.)
sluttelig adj. som findes, opstår el. sker til sidst til sidst; til slut (sj.)
slyng sb.itk. bugtning; skarpt sving (sj.) det at noget er snoet, bugtet el. viklet omkring noget andet; det der er resultatet heraf (sj.)
slynge1 sb.fk. reb el. snor bundet i en løkke (sj.) linje der bugter el. slynger sig (sj.)
slæbe vb. hænge ned bag ved noget og blive trukket el. slæbt bag efter dette blive udført, bevæget el. trukket tungt og langsomt hen over gulvet el. jorden lyde trægt og monotont (sj.) (lige) gå an; gå (kun) nogenlunde (sj.uformelt)
slæmme vb. blande et stof med væske så de enkelte partikler el. bestanddele af stoffet kan udskilles, fx ved aflejring, og evt. fordeles efter størrelse el. vægt (sj.)
smag sb.fk. i stil med; ligesom (sj.)
smalle vb. blive smal el. tynd (sj.)
smalne vb. blive smal(lere) el. tynd(ere) (sj.)
smalside sb.fk. den smalle el. tynde side af noget el. nogen (sj.)
smask sb.itk. i ansigtet (sj.)
smatte vb. glide, falde el. bevæge sig usikkert i glat og fedtet føre (sj.)
smed sb.fk. hvadbehager (sj.som udtryk for forbavselse, skepsis el. manglende forståelse af det sagte) passe meget på (sj.)
smertensbarn sb.itk. barn der volder forældrene bekymring, besvær og sorg noget som man holder af, men som volder problemer (sj.)
smidiggøre vb. gøre smidig og bøjelig gøre fleksibel (sj.)
sminke2 vb. fjerne et lag sminke → afsminke (sj.)
smovs1 sb.fk. noget der er meget lækkert, tillokkende el. dejligt (sj.)
smovs2 sb.fk. bruges som skældsord til el. om en jøde → jødesmovs (sj.)
smyge vb. aflægge el. unddrage sig et ansvar, en forpligtelse e.l. (sj.)
smægte vb. nære el. give udtryk for stærk længsel el. kærlige følelser, ofte sentimentalt (sj.)
smøl sb.itk. det at smøle (sj.) langsom, sløv person (sj.)
småfolk sb. pl. mennesker af ringe størrelse, fx dværge el. mytologiske væsener (sj.)
snack sb.fk. lille, let måltid som man spiser som mellemmåltid el. i stedet for et hovedmåltid (sj.)
snak sb.fk. opnå en fortrolig kontakt med (sj.) fortælle vidt og bredt om noget hemmeligt el. noget der ikke (helt) passer (sj.)
snakke vb. tale indladende el. smigrende til nogen for at opnå noget (sj.)
snap2 sb.itk. et enkelt, hurtigt greb el. bid efter noget (sj.)
snap3 adj. hurtig; rask (i bevægelse) (sj.)
snavs2 adj. uhæderlig el. uanstændig; dårlig (sj.)
snedkre vb. lave snedkerarbejde; fremstille noget af træ (sj.)
snekaster sb.fk. person (el. maskine) der skovler sne væk fra veje, fortove osv. (sj.)
snerpe2 vb. fremkalde en bidende el. stikkende fornemmelse; svirpe (sj.)
snerte vb. slå imod noget med et smæld; ramme noget hårdt om snor e.l. i hurtig bevægelse være spydig el. bidende; håne; spotte (sj.)
snige vb. opnå el. indføre noget under dække af at man har noget andet i sinde (sj.)
snit sb.itk. aflang, smal ridse el. revne frembragt vha. et skarpt redskab det at snitte i noget; snittende bevægelse lille, afskåren skive af noget (sj.) forgyldt el. farvet kant på siderne i en bog (sj.)
snob sb.fk.ogitk. det at snobbe; snobbet adfærd → snobberi (sj.)
snoning sb.fk. det at sno (sj.)
snurrepiberi sb.itk. besynderlig, unyttig foreteelse el. omstændighed der er udtryk for pedanteri el. forkert prioritering (sj.)
snuse vb. (gentagne gange) trække luften ind gennem næsen for at opfange lugten af noget indånde el. fornemme, oftest med velbehag → indsnuse (sj., ) trække luften kraftigt ind gennem næsen for at rense den for slim el. for at hindre den i at løbe ud af næsen bringe op i næsen ved at snuse (sj.)
snusk sb.itk. skidt og snavs umoralske forhold (sj.)
snyde vb. være nogen seksuelt utro (sj.)
snyltegæst sb.fk. dyr der lever af menneskers mad el. af dyrkede afgrøder (sj.)
snøvl sb.itk. utydelig, sjusket el. nasal tale (sj.) langsom og ineffektiv person (sj.nedsættende)
snøvs sb.fk. den øverste, løse, rynkede del af en sammensnøret sæk (sj.)
sober adj. ædru (sj.)
socialhjælper sb.fk. offentligt el. privat ansat person som har til opgave at hjælpe mennesker med sociale el. materielle problemer (sj.)
sodakage sb.fk. lys formkage bagt af mel, fedtstof, sukker, æg, mælk og bagepulver, evt. med tilsætning af citronsaft el. andet smagsstof (sj.)
soja sb.fk.
(sj.)
sol1 sb.fk. kraftig lampe der udsender lys el. anden stråling (sj.)
solbrunet adj. med hud der ved pigmentdannelse er farvet brun efter at have været udsat for sol el. anden ultraviolet stråling → solbrændt (sj.)
sole vb. lade beskinne af solen (sj.)
solfald sb.itk. (tiden omkring) solens forsvinden under horisonten → solnedgang (sj.)
solosang sb.fk. sang beregnet til at blive fremført af en solist (sj.)
solution sb.fk. særlig lim el. gummiopløsning der bruges til sammenlimning af gummiflader, fx ved lapning af cykelslanger (sj.)
sommerglæde sb.fk. en persons glæde over sommeren afslappende el. underholdende aktiviteter som man dyrker om sommeren (sj.)
sommergæst sb.fk. person der gæster et sted om sommeren, især for at holde ferie i et sommerhus, på et hotel, e.l. dyr der tilbringer (en del af) sommeren et sted hvor det ikke plejer at være (sj.)
soppe vb. befinde sig i lavt vand og være opblødt el. gennemtrængt af det (sj.)
sort1 sb.fk. kategori af genstande, materialer e.l. der har bestemte kendetegn el. egenskaber tilfælles (sj.)
sorterer sb.fk. person der arbejder i en industri med at sortere varer el. andre ting efter deres beskaffenhed (sj.)
sortkjole sb.fk. person der bærer sort dragt, især præst (sj.ofte nedsættende)
sortkunst sb.fk.
(sj.)
sortliste1 sb.fk.
(sj.)
soupere vb. spise souper (sj.)
sovjetrusser sb.fk. person fra det daværende Sovjetunionen → sovjetborger (sj.)
sovjetrussisk adj. fra el. vedr. det daværende Sovjetunionen → sovjetisk (sj.)
sovs sb.fk. (tyktflydende) væske med en særlig smag, brugt som tilbehør til madretter og ofte jævnet med mel mørk, klæbrig masse udskilt af tobak under piberygning (sj.)
spalt sb.fk. tyndt stykke læder der er fremkommet ved udskæring af læderet i to el. flere lag, især garvet læder af det inderste lag (kødsiden) (sj.)
spaltning sb.fk. en genstands deling (på langs) i to el. flere stykker (sj.)
spang el. spange sb.fk. primitiv gangbro over et mindre vandløb (sj.)
spasticitet sb.fk. lammelse med manglende kontrol af bestemte muskler og med forstærkede ufrivillige bevægelser i de ramte muskler → lammelse (sj.)
spatel sb.fk.
(sj.)
spejderdreng sb.fk. dreng der er spejder dreng el. mand som man synes opfører sig på en (alt for) frisk, naiv el. idealistisk måde (sj.) (uformelt)
spejling sb.fk. spejlbillede el. spejlvendt afbildning af noget, fx en figur abstrakt og evt. forenklet gengivelse af noget; udtryk for noget konkret, detaljeret gengivelse el. efterligning af noget (sj.)
spendabel adj. som gerne giver mange penge til nogen el. noget (sj.)
sphagnum el. spagnum sb.fk.el.itk. vandsugende mos der vokser i moser (sj.)
spidsartikel sb.fk.
(sj.)
spidsrod sb.fk. det at løbe spidsrod (sj.)
spil1 sb.itk. en legemsdels el. en muskels hurtige bevægelse tilfældig, urolig bevægelse; livlig vekslen mellem lys og skygge el. mellem forskellige farver (fri, uhindret) virksomhed el. udfoldelse (sj.)
spilde2 vb. bevirke at noget går tabt el. ødelægges (sj.)
spilfordærver sb.fk. person som med hensynsløs, negativ el. skødesløs adfærd spolerer det som andre har opnået el. fornøjer sig ved (sj.)
spille1 sb.fk. båndoptager, cd-afspiller el. andet apparat der kan spille musik (sj.nedsættende el. spøgende)
spille2 vb. være en medvirkende årsag; gøre sig gældende blive el. gøre vant til at håndtere et instrument el. til de bestående forhold fremføre musik som signal for el. markering af noget forestående (sj.)
spiller1 sb.fk. musiker (sj.)
spillerum sb.itk. (afgrænset) mulighed for bevægelse, handling, udvikling e.l. (mål for) maskindeles bevægelsesfrihed i forhold til hinanden (sj.)
spiltov sb.itk. bås i en stald hvor en hest kan stå (sj.)
spinde2 vb. fiske med spinder (sj.)
spirituel adj. åndfuld og vittig på et højt plan (sj.)
splat1 sb.itk. klaskende lyd af noget blødt og vådt der støder sammen med noget hårdt bruges for at efterligne denne lyd (sj.)
splidse vb. flette en tovende ind i en anden tovende el. ind i tovet selv for at forlænge tovet henholdsvis forhindre det i at trevle op → splejse (sj.)
splint2 sb.fk. det lyse, bløde ved som sidder lige under barken på et træ (sj.)
spole2 vb. vikle omkring en spole, et hjul e.l. (sj.)
sportiv adj. som vedrører el. minder om sport (sj.)
sportskvinde sb.fk. kvinde der (regelmæssigt) dyrker sport (sj.)
sporvej sb.fk. bane til sporvogne bestående af en strækning med parallelle jernskinner system af sådanne baner med tilhørende sporvogne, strømforsyning, administration m.m. (sj.)
spottefugl sb.fk. fugl der er god til at efterligne andre fugles sang især om spottedroslen Mimus polyglottus, der lever i det sydlige USA (sj.) person der spotter og håner andre (sj.)
spredning sb.fk. det at gøre afstanden mellem to legemsdele større (sj.)
spring sb.itk. en genstands hurtige, pludselige, rykvise bevægelse pludselig forandring el. overgang til et nyt, betydningsfuldt, evt. længerevarende el. risikabelt foretagende ændring til et andet, især højere niveau, fx mht. pris el. antal (sj.)
springavancement sb.itk. avancement fra en stilling el. grad til en betydelig højere stilling el. grad, idet mellemliggende trin overspringes (sj.)
springfyr sb.fk. livlig, sprælsk (ung) person (sj.)
springsk adj. som har en ustyrlig adfærd; som bevæger sig i spring (sj.)
spritte vb. drikke alkohol (sj.uformelt)
spræl sb.itk. sprællende bevægelse aktiv, fri, kåd el. løssluppen udfoldelse, undertiden i form af modstand (sj.)
sprængfarlig adj. som let kan sprænge noget i luften som let kan medføre voldsomme protester el. (væbnet) konflikt (sj.)
sprøjte2 vb. gøre våd el. gennembløde ved at sprøjte el. stænke med væske → oversprøjte (sj.)
spædlemmet adj. med spinkle, fine arme og ben (sj.)
spænde2 vb. befinde sig i en stram el. udstrakt position mellem to punkter strække sig til at omfatte strække sig bagud i en bue have som sin spændvidde; række over om bro e.l. (sj.) gå i spænd med nogen (sj.) forløbe; udvikle sig fx om et langvarigt el. kompliceret foretagende befri for fysiske el. psykiske spændinger blive befriet for spændinger i musklerne frigøre ved at åbne et spænde, løsne et reb e.l. (sj.) strække muskler og sener ud vha. særlige smidighedsøvelser for at undgå ømhed og stivhed, fx efter hård fysisk anstrengelse → udspænde (sj.)
spændkraft sb.fk. en genstands evne til at antage sin oprindelige form efter at være blevet strakt, bøjet el. på anden måde bragt ud af form en persons evne til at klare sig el. kæmpe videre på trods af modgang (sj.) (sj.)
spå vb. være tegn på at noget bestemt vil ske (sj.)
spåntag sb.itk. tag med tagbeklædning af små træplader (tagspåner) der sømmes fast på en indvendig træbeklædning el. direkte på lægterne (sj.)
st. fork. = størrelse (især om tøj og sko) → str. (sj.)
stabel sb.fk. foregå; finde sted om større arrangement blive sat i vandet efter færdigbygning om skib (sj.)
stable vb. pynte sig; antage en unaturlig, kunstig el. arrogant holdning (sj.nedsættende)
stade sb.itk. plads el. sted hvor der fiskes med ruser, bundgarn e.l. (sj.)
stadighed sb.fk. det at kunne arbejde roligt, stabilt og vedholdende med en opgave (sj.)
stafet sb.fk. person der overbringer en meddelelse e.l. (sj.)
stakle vb. anse for at være en stakkel (sj.)
stalde vb. give en hest (midlertidigt) ophold i en stald, ofte mod betaling → opstalde (sj.)
staldfodre vb. fodre husdyr op i en stald frem for fx at lade dem græsse frit på en mark (sj.)
staldknægt sb.fk. (ung) mand der arbejdede i en hestestald på fx et gods dreng der arbejdede i (heste)stalden på et gods, en større gård e.l. → stalddreng (sj.)
stamform sb.fk. ordform som en anden form er udviklet af (sj.)
stampe2 vb. være i en situation el. en tilstand hvor der ikke sker nogen udvikling; stagnere → stampe1 (sj.)
stamtræ sb.itk. træ (art el. individ) som et andet træ nedstammer fra (sj.)
stange vb. stange hinanden (i en kamp e.l.) (sj.)
stanglakrids sb.fk.el.itk. lakrids af form som en stang (sj.)
starblind adj.
(sj.)
statsadministration sb.fk. det at administrere en stat (sj.)
statsbane sb.fk. statslig institution der står for jernbanedriften i et land jernbane der ejes og drives af en sådan institution (sj.)
statsforfatning sb.fk.
(sj.)
statslig adj. som har at gøre med et land betragtet som stat el. med et lands forhold til et andet land (sj.)
statsmagt sb.fk. et lands regering, parlamentariske forsamling, myndigheder og administration betragtet som en magtfuld helhed i forhold til borgerne magtfaktor i en stat fx de institutioner under ét der repræsenterer den lovgivende, den udøvende el. den dømmende magt (sj.)
stavrim sb.itk. det forhold at to el. flere trykstærke ord i nærheden af hinanden i en tekst el. et udtryk begynder med samme bogstav og dermed samme sproglyd → bogstavrim (sj.)
stedlig adj. som angår stedforhold (sj.)
stege vb. tilberede vha. stærk varme, ofte på en pande med smeltet fedtstof, evt. med senere tilsætning af lidt vand blive tilberedt på denne måde blive pint; befinde sig i en ubehagelig situation el. venteposition (sj.)
stejle1 sb.fk. hver af de nedrammede pæle som man, især tidligere, hængte fiskenet op imellem for at tørre, rense el. bøde dem (sj.)
stejlskrift sb.fk. form for håndskrift hvor bogstaverne står lodret el. hælder en anelse mod venstre (sj.)
stemme1 sb.fk. tonefølge der som en del af et stykke musik synges el. spilles af en el. flere sangere el. musikere det naturlige og velklingende leje en sanger synger i fx sopran, alt, tenor el. bas sæt orgelpiber med en særlig klang (sj.) tale kraftigere, i et højere toneleje el. mere indtrængende tage ordet og sige noget (på en overbevisende el. insisterende måde) begynde at synge (sj.)
stemme2 vb. bringe i en særlig sindsstemning el. i et bestemt humør (sj.)
stemme3 vb. tilhugge et bræt e.l. med et stemmejern (sj.)
stemmeprocent sb.fk. andel af stemmer som et parti, en kandidat e.l. får ved et valg (sj.)
stemmesamler sb.fk. person der får usædvanlig mange stemmer ved et valg → stemmesluger (sj.)
stemning sb.fk. sammenfatning af de følelser og den øjeblikkelige sindstilstand der præger en gruppe mennesker og deres indbyrdes forhold i en bestemt situation positiv, tryg og harmonisk tilstand som præger et sted og de mennesker der er til stede sammenfatning af de holdninger og følelser der præger en gruppe og dens opfattelse af en aktuel sag træk ved et sted, miljø, kunstværk e.l. som fremkalder en bestemt følelse hos involverede personer midlertidig sindstilstand hos en person, præget af en særlig følelse el. tilbøjelighed billede, musikstykke, digt e.l. som gengiver el. fremkalder en særlig stemning → stemningsbillede (sj.)
stemningssvingning sb.fk. pludseligt skift i humør, som regel fra den ene yderlighed til den anden → humørsvingning (sj.)
stengrav sb.fk.
(sj.)
stenpikning sb.fk. belægning med små, groft tilhugne el. utilhugne sten (piksten), især på en gårdsplads (sj.)
stentryk sb.itk.
(sj.)
step sb.fk.i bet. 1 og 3ogitk.i bet. 2 (mål for) kort udflugt el. tur punkt el. fase i et længerevarende el. kompliceret forløb (sj.uformelt)
sterilisation sb.fk. fuldstændig fjernelse af alle mikroorganismer vha. fx varmebehandling, kemiske midler el. stråling → sterilisering (sj.)
sterilisering sb.fk.
(sj.)
stift1 sb.itk. stiftelse for ugifte døtre fra adel el. borgerskab (sj.)
stigbord sb.itk. lem af træ el. jern hvormed man helt el. delvis kan standse vandgennemstrømningen i en kanal, sluse e.l. (sj.)
stige2 vb. skifte transportmiddel under en rejse el. tur (sj.)
stik3 adv. præcis i den angivne retning; direkte, lige skarp; direkte (sj.)
stikke vb. få et spidst el. skarpt redskab til at bryde gennem en overflade angribe med en kniv el. et andet skarpt våben føre sin brod ind i huden på et menneske el. et dyr for at suge blod el. sprøjte gift ind ramme nogen med sin spids så vedkommende føler det ubehageligt på huden give en indsprøjtning; vaccinere spise uden at udvise appetit idet man skubber maden lidt rundt på tallerkenen og spiser den langsomt og i små bidder sy med almindelige lige sting på maskine gravere; udskære skære af frembringe en fornemmelse som af små stik på huden fx om solens stråler gøre ondt el. forårsage andet ubehag i små stød gøre psykisk ondt udløse en pludselig og umotiveret indskydelse (sj.) (sj.)
stikle vb. sige drillende el. spydige bemærkninger til (sj.)
stilbar adj. som kan indstilles til et ønsket formål, fx i forskellige positioner → indstillelig (sj.)
stilne vb. gradvis blive mindre kraftig el. intens for til sidst at holde op el. forsvinde få til at aftage (sj.)
stiløvelse el. stileøvelse sb.fk. lille, uprætentiøst værk i en bestemt genre fx en novelle el. en kortfilm bog, musikstykke, skuespil e.l. som man synes mangler dybde og variation i indholdet (sj.) (ofte nedsættende)
stjerne sb.fk. person der udmærker sig ved at være én af de bedste el. mest kendte på et bestemt område, fx sport el. underholdning den fineste el. mest værdifulde genstand e.l., fx i en samling (sj.)
stjernegal adj. meget vred el. ophidset (sj.uformelt)
stjernelys sb.itk. (stearin)lys med et tværsnit der har form som en stiliseret stjerne (sj.) udstråling (i øjnene) af forventningsfuld glæde (sj.)
stoiker sb.fk. tilhænger af stoicismen rolig og ligevægtig person (sj.)
stokværk sb.itk. bjælker og stolper m.m. der indgår i en træbygnings konstruktion; tømmer (sj.)
stolpe2 vb. gå med usikre og stive skridt; gå ubehjælpsomt, men energisk → stolpre (sj.)
storform sb.fk. stor figur el. form (sj.)
storhed sb.fk. stor størrelse el. udstrækning (sj.)
stormester sb.fk. kunstner el. idrætsudøver der hører til de bedste inden for sit område (sj.)
stormhat sb.fk. særlig stålhjelm med en skygge der beskyttede ansigt og evt. nakke og skuldre, fx mod ovenfra kommende kasteskyts (hist.sj.)
stormskridt sb.itk. hurtigt (langt) skridt bruges i udtryk om hurtig udvikling el. hurtigt forløb og om tilbøjelighed til ikke at lade sig standse (sj.)
stormægtig adj. som gør et stort el. overvældende indtryk; som virker meget storslået el. imponerende (sj.)
stortalende adj. som praler, overdriver el. virker selvhævdende (sj.)
stratificere vb. inddele i lag el. klasser (sj.)
strege vb. sætte streger omkring el. ud for noget for at fremhæve el. markere et udsnit el. en grænse (sj.) tegne; markere med streger (på papir) (sj.)
strejf sb.itk. let, kortvarig berøring lys el. luft i let, kortvarig berøring med nogen el. noget antydning af el. mindelse om noget (sj.) (sj.) det at bevæge sig fra sted til sted uden et bestemt mål (sj.)
strejke1 sb.fk. arbejdsstandsning fremkaldt ved at arbejdstagere kollektivt nedlægger arbejdet, enten for at lægge pres på arbejdsgiverne som led i en arbejdskamp eller for at demonstrere sympati el. antipati over for nogen undladelse af at yde det som nogen forventer el. kræver af én, som protest el. pressionsmiddel over for vedkommende (sj.)
strejke2 vb. iværksætte el. gennemføre en strejke lade være med at yde det som nogen forventer el. kræver af én, som protest el. pressionsmiddel over for vedkommende (midlertidig) holde op med at fungere om maskiner, kropsfunktioner m.m. (sj.)
streng2 adj. med en stærk og ofte ubehagelig virkning om naturfænomener, især vintervejr fysisk el. psykisk meget anstrengende el. belastende fx om arbejdsopgave, periode, forløb el. oplevelse (som virker) meget kontroversiel (sj.)
stribe2 vb. danne et mønster af striber (sj.)
strid2 adj. skrap, fræk, stædig el. vanskelig at omgås om person som volder vanskelighed el. ubehag fx om en opgave el. en oplevelse (sj.)
strip2 sb.fk.
(kendt fra 1960sj.)
strippe2 vb. fjerne ribberne fra et tobaksblad (sj.)
strubehoste sb.fk.
(sj.)
struggler sb.fk. ærgerrig og ambitiøs person (sj.)
strut sb.fk. legemsdel el. andet der stikker (kort) frem (sj.)
stryg sb. pl. enkelt bevægelse hvor der stryges hen over noget (sj.) strømmende bevægelse i vand; (sted med) stærk strøm i fx en å el. flod (sj.)
strækning sb.fk. det at strække en legemsdel el. andet ud i den fulde længde (sj.)
strøbemærkning sb.fk. henkastet bemærkning (sj.)
strådød sb.fk. det at dø (i sengen) af alderdom el. sygdom i modsætning til at blive dræbt i kamp om gamle nordiske forhold det at svinde langsomt hen uden at blive til noget (sj.nedsættende)
studie2 sb.itk. lokale der bruges til at udøve en især kunstnerisk aktivitet (sj.)
studine sb.fk. kvinde der (netop) har bestået studentereksamen (sj.)
stue sb.fk. rum med en særlig funktion, fx på en arbejdsplads (sj.)
stueren adj. vænnet til at tisse og have afføring udendørs om kæledyr som lever op til de bestemte, fx moralske regler for god tone der gælder i en personkreds el. på et fagligt område (sj.)
stuve1 vb. fylde helt el. delvis ved at pakke el. anbringe noget tæt sammen (sj.) opdæmme(s) (sj.)
stykke1 sb.itk. en enkelt ting af en vis art; et enkelt eksemplar person; individ en vis mængde af noget selvstændig, sammenhængende helhed betragtet som den måde hvorpå en ting fremtræder ting af stof el. klæde fx et håndklæde el. et viskestykke (sj.) på det område; i den henseende (sj.)
stykkevis1 adj. som (kun) omfatter el. vedrører enkelte dele af et hele (sj.)
stykvis1 adj.
(sj.)
stylte2 vb. bevæge sig usikkert og stift som om man gik på stylter (sj.)
styrt sb.itk. brat fald i et vandløb (sj.)
styrtblødning sb.fk.
(sj.)
styrte vb. pludseligt el. uheldigt vælte el. falde voldsomt fra oprejst stilling, fra en position højt oppe el. under hurtig bevægelse fremad få til at vælte el. falde på denne måde bevæge sig uhindret og hurtigt gennem luften til jorden om flyvemaskine e.l. brutalt og hensynsløst kaste ud fra et højtliggende sted (sj.)
stække vb. skære det yderste af en plante (sj.)
støbning sb.fk. støbt genstand (sj.)
stød2 sb.itk. stub af et fældet træ (sj.)
støde vb. tilfældigt el. uheldigvis ramme noget el. nogen under (kraftfuld) bevægelse fremad så bevægelsen standses el. besværes møde, træffe el. finde ved en tilfældighed komme i kraftig berøring med noget og derved få et stød el. slag; slå sig tilfældigt el. uventet møde en forhindring el. besværlighed, fx under udførelse af en aktivitet el. et forehavende blive fornærmet el. forarget over; tage anstød af (sj.)
stødfanger sb.fk. metal- el. kunststofbjælke til beskyttelse af en bils for- el. bagparti → kofanger (sj.)
stødpude sb.fk. fjedrende el. blød genstand som er beregnet til at formindske (virkningen af) stød (sj.)
støjfri adj. uden forstyrrelser i billedkvaliteten om billedgengivelsen på video e.l. (sj.)
størrelse sb.fk. omfang af et forhold, et fænomen el. en faktor grad hvori noget forekommer el. gør sig gældende, sådan som graden kan måles og udtrykkes i tal bl.a. om økonomiske forhold grad af vigtighed, betydning, storslåethed e.l. (sj.)
stå2 vb. forekomme i en vis, ofte overvældende mængde om røg, damp, væske el. lys blive afsondret el. udskilt i stor mængde om legemsvæske, ånde e.l. blive udtalt el. ytret i stor mængde om ord el. tale (sj.) stå el. stille sig foran (og derved dække el. skjule) (sj.) udholde og gennemleve noget ubehageligt (sj.)
stål sb.itk. hårdt og stærkt metal som består af jern legeret med bl.a. kulstof, og som kan støbes el. smedes til bygningsdele, maskindele, brugsgenstande m.m. bruges om personers viljestyrke, handlekraft, principfasthed e.l. (sj.) redskab af stål, typisk til at skære el. slibe med (sj.)
stålstik sb.itk. teknik til fremstilling og mangfoldiggørelse af et billede hvor man ridser el. graverer et motiv i en stålplade, sværter og aftørrer den så der kun sidder sværte i ridserne, og derpå vha. en trykpresse trykker den mod papir bruges bl.a. ved trykning af frimærker billede fremstillet vha. denne teknik (sj.)
stålsætte vb. bibringe sig selv stor styrke el. vilje (sj.)
ståsted sb.itk. sted hvor nogen står valgt intellektuelt el. åndeligt udgangspunkt hvorfra man forholder sig og tager stilling til situationer og forhold, fx inden for politik el. religion (sj.)
subjektivere vb. gøre (mere) subjektiv (sj.)
successive adv. lidt efter lidt (sj.)
sufficiens sb.fk. det at nogen el. noget er tilstrækkelig (sj.)
sufficient adj.
(sj.)
suffisance sb.fk. selvsikker, skråsikker el. overlegen opførsel (sj.)
sugeskål sb.fk. skålformet huddannelse som virker ved undertryk, og som det pågældende dyr, fx en blæksprutte, bruger til at suge el. hage sig fast med → sugekop (sj.)
sukkertang sb.fk. lille tang til at tage hugget sukker med, fx ved kaffebordet (sj.)
summe2 vb. ende med at blive til (sj.)
superleder sb.fk. dygtig el. indflydelsesrig leder af fx en virksomhed el. en organisation (sj.)
suppe2 vb. beskæftige sig med noget trættende, kedeligt og omstændeligt (sj.)
supponere vb. anse for sand el. sandsynlig; forestille sig (sj.)
supranaturalisme sb.fk. tro på det overnaturlige og på åbenbaringer, undere osv. (sj.)
surring sb.fk. det at fastgøre noget ved at binde et reb e.l. stramt omkring det surret reb e.l. (sj.)
svagbørn sb. pl. børn med svagt helbred ofte pga. mangelfuld ernæring el. pga. fattigdom (sj.)
svagthørende adj. som hører meget dårligt (sj.)
svaneham sb.fk. fjerdragt som en svanes; svaneskikkelse (sj.)
svanger adj. som venter et barn om kvinde som venter unger om dyr (gl.) (sj.)
svans sb.fk. hale (sj.)
svinge vb. være præget af rytmisk intensitet fungere godt (sammen) være præget af munterhed, livsglæde, intensitet e.l. (sj.)
svingende adj. fyldt til randen med noget som truer med at flyde over el. falde ud over kanten ved selv små bevægelser (sj.)
svingning sb.fk. det at ændre bevægelsesretning el. bevæge sig frem og tilbage det at noget skifter el. veksler (hurtigt og pludseligt) mellem forskellige, oftest modsatte tilstande (sj.)
svip sb.itk. lille, hurtig tur → sviptur (sj., ) svippende bevægelse el. slag, fx med håndleddet (sj.)
svippe vb. tage en lille, hurtig tur til et sted (i nærheden) (sj.)
svogerskab sb.itk. slægtskab gennem giftermål (sj.)
svulst sb.fk. højtidelig, overdrevent følelsesfuld udtryksmåde el. stil (sj.)
svuppe vb. foretage en hurtig, behændig bevægelse; bevæge sig hurtigt (sj.)
svælg sb.itk. stor sprække i jordoverfladen el. havbunden stor afstand, forskel el. uoverensstemmelse, fx mellem mennesker, meninger el. leveforhold (sj.)
sværlemmet adj. med kraftige lemmer (sj.)
svæv sb.itk. = plankton (sj.)
svæveplan sb.itk. motorløs flyvemaskine der skal trækkes op i luften vha. et fly med motor og derefter holder sig svævende vha. opadgående luftstrømme → svævefly (sj.)
svøbe1 sb.fk. (primitiv) pisk med kort skaft og lang snor forhold, situation el. fænomen der udgør en plage, en belastning el. en forhindring for nogen (sj.) styre med hård hånd; revse el. irettesætte på en hård måde → pisk1 (sj.)
svøbe3 vb. afstraffe med en svøbe (sj.)
sygeplejeassistent sb.fk. sygeplejerske (sj.)
sympatetisk adj. som vækker sympati → sympatisk (sj.)
symposion sb.itk. møde hvor en gruppe fagfolk diskuterer et bestemt (videnskabeligt) emne → symposium (sj.)
symposium sb.itk.
(sj.)
synbar adj.
(sj.)
synes vb. have en bestemt mening om, holdning til el. opfattelse af nogen el. noget have en bestemt formodning om hvordan noget forholder sig; tro (sj.)
syning2 sb.fk. det at syne fx en bil (sj.)
synk sb.itk. det at synke noget; synkebevægelse (sj.)
synkroni sb.fk. det at noget foregår på samme tid el. følges ad tidsmæssigt (sj.)
synkronisme sb.fk. tidsmæssigt sammenfald af hændelser (sj.)
synshæmmet adj. som ser meget dårligt → svagsynet (sj.)
syntet- præfiks lavet af et syntetisk materiale (sj.)
syre2 vb. få mælkesyre i musklerne ved stærk fysisk anstrengelse og derved få nedsat deres ydeevne (sj.) miste selvkontrollen under påvirkning af lsd el. andre euforiserende stoffer (sj.)
syrne vb. gøre levnedsmidler syrlige, især mælk samt brød el. dej (der samtidig hæver) blive syrlig især om mælk samt brød el. dej (der samtidig hæver) (sj.)
syttenårig adj. som varer i el. gælder for sytten år (sj.)
syvmileskridt sb.itk. meget langt skridt (som led i løb) bruges i udtryk om hurtig udvikling el. hurtigt forløb (sj.)
sække vb. putte i en el. flere sække (sj.)
sælgelig adj. som (let) kan sælges → salgbar (sj.)
særmærke1 sb.itk. særlig karakteristisk egenskab el. træk ved nogen el. noget → særkende (sj.)
særmærke2 vb. fremhæve (med et særligt mærke); karakterisere (sj.)
sæt sb.itk. måde at være, handle el. tænke på (sj.)
sætning sb.fk. måde at placere noget på; anbringelse af noget på en bestemt plads (sj.)
sb.fk. mildt kraftudtryk der bruges til at udtrykke ærgrelse, overraskelse e.l. (sj.)
søbe vb. flyde el. bevæge sig rundt i rigelige mængder væske overdrevent el. uhæmmet være optaget af el. beskæftige sig med noget (sj.) (sj.)
søger sb.fk. person der formelt og oftest skriftligt udtrykker et ønske om at opnå noget bestemt, fx arbejde, asyl el. optagelse af et banklån → ansøger (sj., formelt)
søluft sb.fk. luften over el. ved en sø (sj.)
søm1 sb.itk. penge (sj.)
sønderflænge vb. flænge fuldstændig gennemtrænge voldsomt, generende el. ødelæggende (sj.)
søstersolidaritet sb.fk. søstres solidaritet med hinanden (sj.)
2 vb. lægge frø i jorden el. sprede frø ud over et jordareal for at de kan spire sprede; strø få til at opstå; fremkalde (sj.)
sålydende adj. som har denne ordlyd (sj.formelt)
tabe vb. være så vidt i en proces at nogen el. noget mister kontrollen el. kontakten med en person, ting m.m. være aldeles optaget af nogen el. noget; have al sin interesse rettet mod nogen el. noget (sj.)
tabloidavis sb.fk. avis der udgives i tabloidformat, især et populært formiddagsblad (sj.)
tag1 sb.itk. tag med tagbeklædning af letantændeligt materiale, fx strå, rør el. tang (sj.)
takke2 vb. gøre el. være noget som en ubehagelig gengæld el. reaktion på noget som man burde være taknemmelig for el. påskønne (sj.)
takkelage sb.fk. et sejlskibs master, bomme, tovværk m.m. tovværk i et skibs master m.m. (sj.)
talar sb.fk. lang, sort kappe, anvendt af bl.a. dommere og præster i visse lande (sj.)
tale1 sb.fk. ordret gengivelse af en persons ytring el. tanke i en tekst ofte angivet med anførselstegn el. med indledende bindestreg klar og utvetydig besked el. måde at meddele sig på (sj.) afbryde nogens ytringer el. samtale (sj.) blive omtalt som en mulighed der kan blive til virkelighed blive nævnt el. omtalt (sj.) evnen til at formulere sig klart el. godt (sj.højtideligt)
talerør sb.itk. langt rør der er forsynet med en tragt i begge ender, og som koncentrerer og viderefører talelyd (sj.)
tallerkenneger sb.fk. person tilhørende en sort, centralafrikansk stamme hvis medlemmer udspilede deres over- el. underlæbe med en træskive person med stor over- el. underlæbe (sj.nedsættende)
talskvinde sb.fk. argumentere for noget på egne og andres vegne udtale sig selvbestaltet på andres vegne (sj.) (sj.)
tam adj. som er blevet vænnet til menneskers tilstedeværelse, og som derfor er ufarlig at omgås og kan udnyttes til forskellige formål om dyr dyrket; forædlet om plante som kommer fra et tamt dyr (sj.)
tande sb.fk. den synlige del af vægen i et lys (sj.)
tangere vb. berøre let; strejfe være næsten det samme som; grænse til opnå et resultat der er præcis identisk med fx en rekord el. en grænseværdi berøre (fx en kurve) i et enkelt punkt uden at skære om linje, kurve, plan e.l. (sj.)
tap sb.fk. lille fremspringende del af et træ- el. metalstykke som passer ind i et tilsvarende hul på et andet stykke så de to stykker kan sammenføjes (cylinderformet el. spids) genstand der rager frem, evt. som del af en større genstand, fx et redskab prop til at lukke åbningen i en tønde el. et ølfad med (sj.)
tape1 sb.fk.ogitk.
(sj.)
tappe2 vb. banke let, især med fingrene (sj.)
tapper1 sb.fk. person der tapper noget af, oftest en væske (sj.)
tarifere vb. indordne i en tarif (sj.)
tars el. tarse sb.fk. lang knogle i mellemfoden på en fugl, fremkommet ved sammenvoksning af mellemfodsknoglerne → løb (sj.)
tastatur sb.itk.el.fk. række af sorte og hvide tangenter på musikinstrumenter som fx klaver og synthesizer → klaviatur (sj.)
teatralsk adj. vedr. teater og teatrets dramatiske virkemidler (sj.)
tekstil2 adj. vedr. tekstiler og brugen af dem fremstillet ved vævning e.l. (sj.) (sj.)
tekstside sb.fk. den del af en forestilling, tv-udsendelse, avisartikel e.l. der udgøres af tekst i modsætning til billedsiden el. lydsiden (sj.)
telefonautomat sb.fk. telefon som man kan ringe fra ved at komme mønter el. et telefonkort i, som regel opstillet et offentligt sted (sj.)
telefonbord sb.itk.
(sj.)
telefontavle sb.fk. oversigt over relevante, vigtige el. hyppigt brugte telefonnumre (sj.)
teleplasma sb.fk. formodet stof som en ånd menes at antage legemlig skikkelse i under spiritistisk fremmaning (sj.)
telesatellit sb.fk. satellit som bruges til telekommunikation og til spredning af radio- og tv-signaler → kommunikationssatellit (sj.)
television sb.fk.
(sj.)
tellurisk adj. vedr. planeten Jorden (sj.)
termoglas sb.itk.
(sj.)
terrestrisk adj. vedr. planeten Jorden vedr. landjorden i modsætning til himlen el. havet (sj.)
territoriel adj. vedr. et territorium → territorial (sj.)
terrorisme sb.fk. anvendelse af terror for at fremme et bestemt politisk el. religiøst mål voldelig, hensynsløs el. chikanerende adfærd over for nogen (sj.)
tertiær2 adj. vedr. el. tilhørende det tredje niveau i et ordnet hierarki el. den tredje fase i en udvikling (sj.)
tesis sb.fk. tryksvag stavelse i en versefod (sj.)
testere vb. skænke el. overdrage formue el. ejendom i et testamente → testamentere (sj.)
tevandsknægt sb.fk. varm drik af te tilsat rom og sukker (sj.)
tid sb.fk. til et tidspunkt der er senere end planlagt el. forventet = over tid (sj.)
tidslig adj. vedr. tid; mht. tid (sj.)
tidvis adv. til tider; af og til (sj.)
tik1 lydorditk. bruges for at gengive en tikkende lyd, som af et ur der går tikkende lyd; tikken (sj.)
tilbagelægge vb. lægge et stadium af en udvikling bag sig (sj.)
tilbagemelde vb. sende en oplysning tilbage til en person el. instans; svare på en forespørgsel → melde (sj.)
tilbagevise vb. erklære og evt. argumentere for el. bevise at noget er urigtigt; afvise, forkaste afvise og evt. fremlægge modargumenter over for nogens anklager el. kritik (sj.) forbyde adgang; vise bort (sj.)
tilblive vb. dannes; opstå → blive (sj.)
tildele vb. give; forsyne med (sj.)
tilegne vb. give udtryk for at et fx kunstnerisk el. videnskabeligt værk er blevet til med tanke på nogen (el. noget) bestemt især som tegn på agtelse el. varme følelser; ofte som en erklæring forrest i en bog tilskrive æren for en (god) præstation (sj.) forbeholde, reservere el. udvælge til nogen el. noget bestemt; tildele (sj.)
tilegnelse sb.fk. det at skaffe sig el. komme i besiddelse af viden om el. opnå færdigheder inden for et bestemt område typisk gennem undervisning e.l. det at anskaffe el. komme i besiddelse af noget ofte på en lyssky el. ulovlig måde (sj.)
tilfalde vb. være en pligt el. opgave for (sj.)
tilfile vb. tilpasse ved at file → file (sj.)
tilgjort adj. unaturlig; kunstig (sj.)
tilgodehavende2 adj. som man har til gode især om penge, ferie e.l. (sj.)
tilhold sb.itk. det at holde til et sted sted hvor nogen holder til (sj.) (sj.)
tilhørighed sb.fk. det at høre til el. ind under noget; tilknytning → tilhør (sj.)
tilintetgørelseslejr sb.fk.
(sj.)
tilkende vb. beslutte at nogen skal tildeles el. have råderet over noget (el. nogen) især i forb. med juridiske afgørelser tildele; give (sj.)
tilkendegive vb. afsløre sin identitet; vise sig, fremtræde (sj.)
tilknytning sb.fk. det at tilknytte noget (sj.)
tilligemed adv. som noget yderligere ud over det netop omtalte → tilmed (sj.)
tillægsmåde sb.fk. infinit bøjningsform af verber som i dansk og andre sprog kan bruges som adjektiv (fx ) og til at danne sammensatte tider med (fx ) → participium (sj.)
tilnærmelsesvis1 adj. som ikke er udtrykt helt nøjagtigt el. præcist (sj.)
tilpas adj. være imødekommende og opføre sig i overensstemmelse med en andens ønsker el. krav være belejlig, behagelig el. på anden måde svare til nogens ønske el. behov (sj.)
tilregne vb. tillægge nogen ansvaret for noget tilskrive; regne for at være grunden (formelt, højtideligt) (sj.)
tilrettevisning sb.fk. mundtlig el. skriftlig meddelelse til nogen om at man finder vedkommendes opførsel forkert, upassende e.l. det at tilrettevise (formelt) (sj.)
tilskikke vb. tilsende (sj.spøgende el. højtideligt)
tilsmage vb. give en madret el. en drik den ønskede smag ved at tilsætte krydderier el. andre smagsgivende stoffer → smage (sj.)
tilsnige vb. opnå på en smart el. listig måde (sj.)
tilstedevær sb.itk.
(sj.)
tilstoppe vb.
(sj.)
tilstrækkelig adj. af et omfang el. en kvalitet der er stor nok til at opfylde et bestemt behov, krav, ønske e.l. som slår til; god nok om person (sj.)
tilstøde vb.
(sj.)
tilstødende adj.
(sj.)
tilstå vb. erklære sig skyldig i en kriminel el. moralsk forkert handling (modvilligt) fortælle el. indrømme at noget forholder sig på en bestemt måde indrømme noget der taler til fordel for nogen (sj.)
tilståelse sb.fk. det at vise imødekommenhed og bevilge nogen noget, fx en ret, en ydelse el. en bestemt status (sj.formelt)
tilvende vb. bemægtige sig; skaffe sig (sj.)
tindre vb. lyde højt og klangfuldt om stemme (sj.)
tinte2 sb.fk. farvetone; nuance (sj.)
tirre vb.
(sj.)
todækker sb.fk. bus el. andet transportmiddel med to etager → dobbeltdækker (sj.)
tog sb.itk. flok mennesker, vogne, ryttere el. andet der følges ad fra ét sted til et andet, ofte på en ordnet, højtidelig måde (sj.)
toge vb. drage frem el. marchere (i flok) (sj.)
toilette sb.itk. fin kjole el. dragt til kvinder (sj.)
told1 sb.fk. afgift som skal betales for visse varer når de transporteres over et lands grænse sted el. myndighed som har til opgave at kontrollere rejsende og deres bagage samt gods der passerer et lands grænse pris som må betales for noget (sj.)
tolde vb. betale el. opkræve told gøre indhug i (sj.) (sj.)
toldskranke sb.fk. sted hvor der foretages kontrol af de varer der føres ud el. ind af et land (sj.)
tolker sb.fk. person der fremlægger sin opfattelse el. analyse af noget, især en tekst, for andre → fortolker (sj.)
tolvårig adj. som varer i el. gælder for tolv år (sj.)
tom adj. have opbrugt sin beholdning → tør (sj.)
tomhed sb.fk. det at noget er tomt fravær af betydning, dybde, substans, følelser e.l. fx pga. savnet af noget el. nogen man har mistet (sj.)
tomhændet adj. som ikke holder noget i hænderne som ikke har fået el. opnået det som man ønskede (sj.)
tonegang sb.fk. rækkefølge af toner der udgør en melodi (sj.)
tonekunst sb.fk. musik (som kunstart) (sj.)
tonekunstner sb.fk. musiker el. komponist betragtet som kunstner (sj.)
tonikum sb.itk. mikstur med styrkende el. stimulerende virkning (sj.)
tonløs adj. uden lyd (sj.)
topbelastning sb.fk. maksimal belastning (i en begrænset periode) → spidsbelastning (sj.)
tophængt adj. som er fastgjort foroven og hænger nedad (sj.)
toppe vb. forsyne med en ekstra, øvre del; forme el. anbringe sådan at der fremkommer en (spids) top (sj.)
toppunkt sb.itk. den højeste mængde, størrelse el. grad, især af noget negativt → topmål (sj.)
toradet adj.
(sj.)
tornerosesøvn sb.fk. langvarig og dyb søvn bruges i udtryk om en tilstand el. periode præget af passivitet og manglende nytænkning (sj.)
torturist sb.fk. person der torturerer en tilfangetagen (sj.)
torv sb.itk. sted med handel, ofte fra boder (sj.)
tosset adj. uden sin forstands fulde brug, fx pga. psykisk sygdom; mentalt svækket; svagt begavet dum, tankeløs, skør el. uberegnelig præget af kaos, uorden e.l.; som vækker forargelse, ærgrelse e.l. (sj.)
tostrenget adj. med to strenge om musikinstrument (sj.)
total2 sb.fk. fotografi el. andet billede der gengiver et motiv på forholdsvis lang afstand og på en måde så det fylder hele billedfeltet → totalbillede (sj.)
totte1 vb. samle i totter; samle sig i totter (sj.)
toægget1 adj.
(sj.)
toåring sb.fk. toårigt dyr især om (væddeløbs)hest (sj.)
trafikere vb. køre (fast) på en strækning el. rute om transportmiddel (sj.)
tragte2 vb. hælde igennem en tragt, fx kogende vand igennem en kaffetragt (sj.)
traktat sb.fk. lille hæfte med opbyggelige, ofte religiøse tekster (sj.)
trampfart sb.fk. skibsfart hvor et fragtskibs rute tilrettelægges efter hvilke havne det skal sejle fragt til og fra (sj.)
trang1 sb.fk. det at mangle (tilstrækkeligt med) livsfornødenheder (sj.)
trangbrystet adj. snæversynet (sj.)
transition sb.fk. overgang fra en tilstand el. fase til en anden (sj.)
trave1 sb.fk. række af kornneg der er opstillet to og to el. i større bundter (sj.)
trediveårig el. tredveårig adj. som varer i el. gælder for tredive år (sj.)
tredjepart sb.fk.
(sj.)
trefoldighed sb.fk. den kristne treenighed helhed der består af tre dele (sj.)
trekløver sb.fk.ogitk. stilk fra en kløverplante med tre småblade gruppe af tre personer, institutioner, politiske partier e.l. (sj.)
trekvart adj. i høj grad; fuldstændig (sj.)
tresse sb.fk. vævet el. snoet bånd der bruges til pynt på især uniformer ofte med indvævet metaltråd (sj.)
tresårig adj. som varer i el. gælder for tres år (sj.)
trettenårig adj. som varer i el. gælder for tretten år (sj.)
trevle el. trævle vb. skille vævet, strikket, syet el. lignende materiale ad så det fremstår som adskilte tråde opløse sig i enkelttråde om vævet, strikket, syet materiale e.l. opklare, klarlægge el. afsløre vha. en grundig undersøgelse (sj.)
triangel sb.fk.
(sj.)
triangulær adj.
(sj.)
tribade sb.fk. lesbisk kvinde (sj.)
trille3 vb. lave en trille på et musikinstrument el. i sang (sj.)
tripleton sb.fk. (det at have) tre kort i en bestemt farve på hånden efter kortgivningen (sj.)
troglodyt sb.fk. fortidsmenneske der boede i huler → huleboer (sj.)
trunte2 vb. gå el. bevæge sig langsomt, afslappet el. klodset (sj.)
trut2 sb.fk.
(sj.)
træagtig adj. som minder om et træ om plante som minder om et træs ved ubevægelig; stiv om persons ansigtsudtryk (sj.)
træffer sb.fk. slag, skud, kast e.l. der rammer et planlagt mål sårende el. rammende bemærkning (sj.)
trække vb. frivilligt ophøre med el. slet ikke påbegynde en bestemt aktivitet som regel i modsætning til det der var planlagt trække sig fysisk el. mentalt tilbage fra nogen el. noget (sj.)
træn sb.itk. den del af en hær der transporterer udrustning, forsyninger m.m. også om det der transporteres, og om de vogne der benyttes (sj.)
trænere vb. trække i langdrag (sj.) instruere el. oplære mennesker el. dyr så de opnår færdigheder inden for et bestemt område → træne (sj.)
trøske sb.fk. træ der er mørt el. smuldrende pga. forrådnelse (sj.)
trøster sb.fk. hæklet, broderet el. syet pude til at læne sit hoved mod, fx i en sofa el. en lænestol (sj.)
tud2 sb.itk. en enkelt, tudende lyd (sj.)
tuden sb.fk. højlydt, uhæmmet (og irriterende) gråd → tuderi (sj.)
tudesidse sb.fk. pige el. kvinde som græder ofte og over små ting (sj.nedsættende el. spøgende)
tulre vb. gå omkring uden at foretage sig noget særligt (sj.)
tunnelboring sb.fk. det at bore en tunnel, fx til en vej- el. jernbaneforbindelse det hul som opstår ved at man borer en tunnel (sj.)
turbulent adj. hvirvlende om strømning i væske og luft præget af forstyrrelser, bryderier og omskiftelser (sj.)
ture2 vb. stædigt blive ved med at fremføre el. gøre noget bestemt, ofte på en måde som andre synes er urimelig el. irriterende → fremture (sj.)
tusch sb.fk.
(sj.)
tuske vb. drive handel ved bytning af varer (sj.)
tvangfri adj. uden brug af tvang (sj.)
tvebak sb.fk. halv bolle der er tørret i ovnen til den er helt sprød spises som tilbehør til fx frugtsuppe lommeur (sj.)
tvesyn sb.itk. det at have to forskellige, måske modstridende opfattelser af noget (sj.)
tv-film sb.fk. film der vises i tv (sj.)
tv-spil sb.itk. spil der spilles vha. et særligt elektronisk apparat, ofte tilsluttet et fjernsynsapparat → videospil (sj.)
tværstang sb.fk. stang der er placeret på tværs, fx mellem to stolper den vandrette stang i stellet på en herrecykel (sj.)
tykhovedet adj. med et tykt hoved (sj.)
tyngde sb.fk.
(sj.)
tynge1 sb.fk.
(sj.)
tynge2 vb. trække el. presse nedad med sin vægt udgøre en (fysisk el. psykisk) belastning gøre besværlig el. vanskelig at tilegne sig (sj.)
tyvepak sb.itk. gruppe af personer der regnes for tyvagtige (sj.nedsættende)
tælle2 vb. optælle og fordele ofte små enheder i bestemte portioner (sj.) være fåtallig (sj.)
tænke vb. frembringe ved at få en idé og videreudvikle den → udtænke

tænkesæt sb.itk. måde at tænke på; tænkemåde → tankesæt (sj.) frigøre el. flytte i tankerne (sj.)
tæppe1 sb.itk. med tæppet trukket fra el. op så publikum kan se alt hvad der foregår på scenen uden at noget skjules el. hemmeligholdes; i fuld offentlighed (sj.)
tæring sb.fk. gradvis nedbrydning af noget ved en kemisk reaktion med det omgivende miljø gradvis nedbrydning, nedslidning el. forbrug af noget (sj.)
tærsker sb.fk. person der tærskede korn (sj.)
tætbygget adj. med bygningerne liggende tæt på hinanden (sj.)
tæthed sb.fk. det at være kraftig og muskuløs (sj.)
tømmermand sb.fk. håndværker der arbejder med tømmer fx på et skib (skibstømrer) (sj.)
tømmerplads sb.fk. (del af en) byggeplads hvor der foregår tømrerarbejde (sj.)
tørne vb. gøre en drejende bevægelse især om skib (sj.) udføre en arbejdsopgave på skift især på et skib (sj.)
tørstege vb. stege noget så længe at det bliver tørt (sj.)
tørveskær sb.itk. sted, fx tørvegrav, hvor der skæres tørv (sj.)
tåreflod sb.fk. stærk gråd (sj.)
tårekvalt adj.
(sj.)
tårne vb. have el. antage form som en forhøjning, en (meget) høj spids el. søjle; samles i en høj dynge el. formation samles i el. udgøre en stor mængde (sj.)
uafværgelig adj. som ikke er til at undgå el. forhindre (sj.formelt)
uangribelig adj. som ikke kan angribes (af noget el. nogen) (sj.)
uanset1 konj. ligegyldigt hvordan noget forholder sig (sj.)
ubedragelig adj. som ikke bedrager én; helt sikker (sj.)
ubehersket adj. uden begrænsning el. mådehold (sj.)
ubenævnt adj. som man ikke oplyser navnet på (sj.)
ubetimelig adj. som ikke er nyttig, formålstjenlig el. passende (sj.)
ubevidsthed sb.fk. den del af psyken der indeholder ubevidste, fortrængte el. undertrykte forestillinger, ønsker, drifter e.l., og som er med til at forme og styre et individs tanker, følelser, adfærd og karakter → underbevidsthed (sj.)
ublid adj. ubehagelig, barsk og kold om vejrforhold (sj.)
ubrødelig adj. som ikke kan brydes, ophæves el. bringes til ophør → ubrydelig (sj.)
udadlelig adj. uden fejl og mangler; som man ikke kan udsætte noget på (sj.)
udbrede vb. tale længe og udførligt bevæge sig ud i alle retninger; sprede sig brede sig; blive mere udbredt (sj.)
udbredning sb.fk.
(sj.)
udbringning sb.fk. det at udbringe en skål e.l. (sj.)
uddrive vb. få til at frigøres el. udskilles fx om kroppens affaldsstoffer (sj.)
udearbejde sb.itk. udendørs arbejde (sj.)
udeerhverv sb.itk. lønarbejde som foregår uden for hjemmet (sj.)
udeerhvervende adj. som har lønarbejde uden for hjemmet især om kvinde (sj.)
udelukke vb. nægte adgang til el. deltagelse i noget ikke lade komme igennem el. slippe ind; holde ude (sj.)
udenrigsk adj. som befinder sig, foregår el. vedrører noget uden for et givet lands grænser → udenrigs (sj.)
udflytte vb. flytte fra en (stor)by til en forstad, ud på landet e.l. (sj.)
udgyde vb. lade en kropsvæske flyde sprede el. formidle videre (sj.)
udgydelse sb.fk. det at udbrede el. blive udbredt (sj.højtideligt)
udgå vb. blive slettet el. fjernet fra en given sammenhæng (så det ikke længere er gyldigt el. tilgængeligt) forlade en konkurrence e.l., fx pga. en skade el. et uheld forlade en skole e.l. (efter afsluttende eksamen) (sj.)
udhænge vb.
(sj.)
udhæve vb. fremhæve noget, især skrive bogstaver el. ord på en måde så de tydeliggøres (sj.)
udhævning sb.fk. et ord el. et tekststykke, som vha. særlig skrift, farve e.l. er fremhævet → fremhævning (sj.)
udiplomatisk adj. som trodser regler og vedtagelser inden for diplomatiet som udtrykker sig el. handler ligefremt og uden frygt for at fornærme, såre el. krænke nogen (sj.)
udkant sb.fk. geografisk område der ligger længst væk fra centrum smal stribe langs kanten af en mindre flade afsides liggende sted abstrakt grænseområde (sj.)
udklippe vb.
(sj.)
udkoble vb. koble en mekanisme e.l. ud (sj.)
udkog sb.itk. koncentreret væske med ønskede stoffer, opnået ved kogning af noget → afkog (sj.)
udkogt adj.
(sj.)
udkrystallisation sb.fk.
(sj.)
udkrystallisere vb. danne krystaller blive klart og tydeligt (sj.)
udkåre vb. vælge blandt flere mulige kandidater (sj.)
udland sb.itk. et ikke nærmere bestemt antal lande (under ét) uden for éns eget land land som ikke er éns eget land (sj.)
udle vb. ydmyge ved at le højt og hånende ad (sj.)
udleje1 sb.fk. det at leje noget ud → udlejning (sj.)
udlægge vb. overlade el. flytte noget, især opgaver el. ansvar, til en (anden) myndighed, institution e.l. (sj.)
udlæse vb. overføre informationer fra arbejdslageret i en computer til en ydre enhed, fx printer el. skærm (sj.) udtale et ukendt, nedskrevet ord som man umiddelbart opfatter det (sj.)
udmale vb. skildre i detaljer i et kunstværk fortælle om el. vise på levende og detaljeret vis i ord el. handling (sj.)
udmejsle vb. udhugge (som) med en mejsel udforme el. fremstille noget så det fremstår enkelt el. tydeligt (sj.)
udmelde vb. udvælge; udnævne; beskikke (sj.formelt)
udmeldelse sb.fk. tilkendegivelse af et standpunkt, en holdning e.l.; meddelelse om noget, fx et tiltag el. en beslutning → udmelding (sj.)
udpibe vb. pifte for at udtrykke utilfredshed med fx en taler el. en skuespiller og for at få vedkommende til at afbryde sin optræden (og gå) → pibe2 (sj.)
udplukke vb. vælge; udvælge → plukke (sj.)
udrangere vb. flytte en del af en togstamme væk fra et spor (sj.)
udregne vb. finde ud af vha. viden og logisk tænkning (sj.)
udrinde vb. nærme sig sin afslutning; slutte, ende → rinde (sj.)
udråbe vb. råbe noget højt for at mange skal høre det viderebringe et budskab; forkynde (formelt) (sj.)
udsalg sb.itk. (butiks)salg af varer til private (sj.)
udside sb.fk. side der vender udad, fx på en legemsdel, en genstand el. en bygningsdel → yderside (sj.)
udsivning sb.fk. det at nogen langsomt, ubemærket, i smug el. i en stadig strøm forlader noget el. begiver sig af sted (sj.)
udskive vb. skære noget, især mad, ud i skiver (sj.)
udskrift sb.fk.el.itk. det der står uden på et brev sædvanligvis adressatens navn og adresse (sj.)
udskrive vb.
(sj.)
udskud sb.itk. frasorteret el. andenrangs vare (sj.)
udslukke vb. slukke; få til at holde op især noget abstrakt (sj.)
udsluse vb. lede fra én placering el. sammenhæng og over i en anden, som regel større el. mere krævende placering el. sammenhæng (sj.)
udsone vb. sone fuldstændigt (sj.)
udspring sb.itk. fremspring (sj.)
udstrege vb. strege ud; strege over (sj.)
udstødelse sb.fk. det at udstøde en lyd e.l. (sj.)
udsuger sb.fk. person der udsuger et land el. en befolkning økonomisk (sj.nedsættende)
udsælge vb.
(sj.)
udsætte vb. sætte dyr el. planter ud i det fri for at skabe en ny bestand el. forøge en eksisterende anbringe et barn (som man ikke har mulighed for at have hos sig) uden for hjemmet overladt til sig selv el. andres omsorg sende ud og tage opstilling et sted, især for at holde vagt (især hist.) (sj.) fjerne med magt fra en bolig e.l. (sj.) stille til rådighed som præmie, belønning e.l. anbringe penge på en bestemt måde for at de kan trække renter el. være til rådighed for andre (sj.)
udtagelse sb.fk. det at fjerne el. bringe noget ud fra dets oprindelige placering, hvor det er skjult, fastklemt, indlejret e.l. (sj.)
udtone vb.
(sj.)
udtræk sb.itk. det at fjerne el. føre noget ud ved at trække del (af møbel, apparat e.l.) der kan trækkes el. skydes ud, fx med henblik på forlængelse (sj.)
udtrække vb. give længere varighed (end normalt el. ønsket); trække i langdrag (sj.) gøre længere el. give aflang form ved at trække (sj.) fjerne el. føre ud ved at trække (sj.)
udtrækning sb.fk. det at udtrække noget, fx fra en plante (sj.) det at fjerne el. føre noget ud ved at trække (sj.)
udtyde vb. udlægge; fortolke (sj.)
udvalg sb.itk. det ved et valg at udtage el. bestemme sig for noget (sj.) til at se nærmere på før man foretager et valg som man kan vælge mellem (formelt) (sj.)
udvandet adj. med for stort vandindhold (sj.)
udvasket adj. som ser slidt og affarvet ud efter at være blevet vasket (for) mange gange → forvasket (sj.)
udve sb.fk. længsel efter at forlade hjemmet og rejse ud → udlængsel (sj., poetisk el. højtideligt)
udvortes1 sb.itk. en persons ydre el. udseende (sj.)
udørk sb.fk. uopdyrket, øde, afsidesliggende sted; ørken (sj.)
udørken sb.fk.
(sj.)
uefterrettelig adj. som ikke overholder reglerne el. opfylder sine forpligtelser (sj.formelt)
ufejlbar adj.
(sj.)
uforstilt adj. oprigtig og naturlig (sj.)
ufravigelig adj. som ikke viger fra sin plads (sj.)
ufuldkommen adj. som ikke omfatter alle de elementer el. dele der hører til (sj.)
uge sb.fk. ugen fra palmesøndag til påskedag, hvor Jesu lidelse, død og opstandelse mindes → påskeuge (sj.)
ugerne adv. ikke gerne; nødig (sj.)
ugle1 sb.fk. filtret hårdusk (sj.)
ugræs sb.itk. uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have el. på en mark → ukrudt (sj.)
ugørlig adj. som ikke kan lade sig gøre (sj.)
uhandlelig el. uhandelig adj. svær el. umulig at håndtere (sj.)
uhyggelig adj. ikke hyggelig (sj.)
uinteresseret adj. som ikke har personlig interesse i en sag el. et forhold; som forholder sig neutral (sj.)
ujævnhed sb.fk. det at noget er ujævnt bule, hul, hak e.l. i en overflade (sj.)
ukaldet adj. som handler på eget initiativ el. af overdreven iver (sj.)
uldet adj. dækket af uld, krøllet hår e.l.; med en lodden overflade (sj.)
ulig adj. anderledes end; forskellig fra ikke karakteristisk (for) (sj.)
ulovmedholdelig el. ulovmedholdig adj. ikke i overensstemmelse med loven (sj.)
ulykkelig adj. som falder uheldigt ud; som giver uheldige resultater ramt af uheld el. vanskeligheder om menneske el. dyr (sj.)
ulægelig adj. som ikke kan el. vil læges og blive sund igen (sj.)
umenneskeliggøre vb. fratage mennesker deres positive menneskelige egenskaber, fx evnen til at føle kærlighed, give omsorg og udvise medfølelse (sj.)
umoden adj. som savner erfaring el. bærer præg af manglende erfaring ikke tilstrækkelig udviklet til at handle klogt, ansvarsbevidst og selvstændigt udviklet i ringe grad om system, evne e.l. (sj.)
umulighed sb.fk. det at være umulig el. håbløs til en opgave e.l. (sj.)
underbar adj. vidunderlig; underfuld (sj.)
underbeskæftigelse sb.fk. situation hvor efterspørgslen efter arbejdskraft er mindre end udbuddet af den, dvs. at der er arbejdsløshed (sj.)
undergive vb. lade være genstand for en undersøgelse, behandling, afstemning e.l. (sj.)
underjordisk adj. vedr. Jordens indre el. dens geologiske lag (sj.)
underkaste vb. opgive al modstand og alt modspil, se bort fra egne behov og ønsker og helt indrette sig efter en andens ønsker (villigt og loyalt) følge el. rette sig efter noget; affinde sig med noget tvinge ind under nogens magt, ofte sin egen (sj.)
underligger sb.fk. genstand el. del som ligger under noget, og som bærer el. understøtter det (sj.)
underlægning sb.fk. stemningsskabende musik der ledsager en film, et skuespil, et tv-program e.l. → underlægningsmusik (sj.)
underløben adj. mørkfarvet som følge af en blodudtrædning → blodunderløben (sj.)
undermåler sb.fk. ung mand der ikke antages til militærtjeneste pga. for ringe kropshøjde mindre begavet person; mindreværdig person (sj.) (bruges ofte som skældsord)
underneden adv. på et sted el. niveau der ligger under el. lavere end noget andet på et sted under et mere yderligt liggende lag under det der umiddelbart kan iagttages el. erkendes (sj.) (sj.)
underrubrik sb.fk. underordnet afsnit, del el. kategori (sj.)
understøttelse sb.fk. ydelse af økonomisk, praktisk el. moralsk hjælp til nogen el. noget det at styrke el. fremhæve noget; hjælpe på vej det at tillade tilslutning el. afvikling af en bestemt edb-mæssig facilitet, fx brug af en printer el. et bestemt edb-program (sj.) det at holde noget oprejst el. på plads ved at bære vægten af det, støtte det el. afstive det (sj.)
undersælge vb. udkonkurrere ved at sælge til en (kunstig) lav pris (sj.) sælge for billigt (sj.)
undertekste vb. forsyne med undertekster → tekste (sj.)
undervisningspligt sb.fk. en lærers pligt til at undervise, fx i et bestemt antal timer el. i et bestemt fagområde (sj.)
undervægt sb.fk. det at veje for lidt antal gram el. kilo som fx en vare el. en forsendelse vejer mindre end det aftalte, tilladte, normale e.l. (sj.) situation el. tilstand hvor nogen el. noget er i undertal (sj.)
underværk sb.itk. beundringsværdig genstand, bygning, situation, frembringelse e.l. begivenhed el. hændelse som kan tilskrives en guddommelig magt el. overnaturlige kræfter (sj.)
undine sb.fk. kvindelig ånd der mentes at bo i vandet (sj.)
undløbe vb. flygte; stikke af (sj.)
undvigemanøvre sb.fk. betjening af et transportmiddel der får det til at bevæge sig på en sådan måde at en kollision e.l. undgås; transportmidlets bevægelse som konsekvens af betjeningen adfærd el. fremgangsmåde der har til formål at afværge en truende fare, undgå et problem e.l. (sj.)
ungpigenavn sb.itk. efternavn som en kvinde har inden hun evt. skifter navn ved ægteskab → pigenavn (sj.)
unilateral adj. som kun vedrører el. omfatter én af flere parter el. sider (sj.)
uopholdelig adj. uden ophold el. afbrydelse; vedvarende (sj.) som ikke kan udsættes, el. som ikke må forsinkes (sj.)
uopskåren el. uopskåret adj. (endnu) ikke skåret i mindre stykker (sj.)
uovertræffelig adj. umulig at overgå (sj.)
uplettet adj. uden pletter, snavs e.l. uden fejl, synd, skyld osv. (sj.)
uproportioneret adj. som ikke har det rette indbyrdes størrelsesforhold mellem to el. flere sammenhørende dele som ikke står i et passende forhold til noget andet; som overgår hvad man synes er rimeligt og acceptabelt (sj.)
ur2 sb.fk. løse, nedstyrtede småsten der ligger ved foden af bjergskråninger (sj.)
urationel adj. ikke styret af el. baseret på fornuft, men på følelser, instinkter e.l. → irrationel (sj.)
urban adj. vedr. byen; bymæssig (sj.)
urbanitet sb.fk. det at være høflig, dannet og kultiveret (sj.)
uret2 adj. forkert; uretfærdig; moralsk forkastelig (sj.)
urfjeld sb.itk. det faste fjeld der ligger under løse aflejringer, fx jord, på jordskorpen → grundfjeld (sj.)
urigtig adj. ikke i overensstemmelse med sandheden el. virkeligheden ikke korrekt, passende el. retfærdig if. bestemte normer el. regler (sj.)
urmoder el. urmor sb.fk. kvindelig forfader fra urgammel tid (sj.)
urskov sb.fk. skov der er fremkommet naturligt og udvikler sig uden menneskelige indgreb især om tropisk regnskov forhold el. situation som er kendetegnet ved mangfoldighed og indviklet struktur tæt, vildtvoksende hår- el. skægvækst (sj.)
usammenlignelig adj. som ikke (meningsfuldt) kan sammenlignes med noget andet el. hinanden uden at man behøver sammenligne nøjere; langt (sj.)
uselvstændig adj. underkastet andres herredømme el. ledelse om nation m.m. (sj.)
uskarp adj. som fungerer utydeligt, uklart el. unøjagtigt om sanser og sansning (sj.)
usket adj. som ikke har fundet sted (sj.)
uskoet adj. uden hestesko (sj.)
usus sb.fk. (bestemt) måde at gøre noget på; skik og brug (sj.)
utrættet adj. som ikke giver op, men stædigt og energisk fortsætter med et forehavende uanset forholdene; som vidner om stor ihærdighed, stædighed og energi → utrættelig (sj.)
utællelig adj. som findes i et stort antal el. består af mange individer (sj.)
utålsom adj. som ikke udviser forståelse og overbærenhed (sj.)
uudsigelig adj. som man ikke må, bør el. tør udtale (sj.)
uundvigelig adj. som ikke er til at undgå; som ikke er til at blive fri for → uundgåelig (sj.)
uvan adj. rasende, olm; ustyrlig om dyr (sj.)
uvis adj. som man er i tvivl om, ikke kan overskue el. ikke kender, og som man derfor ikke kan udtale sig om i tvivl om person (sj.)
uænset adj. som ingen lægger mærke til; som ikke vækker opsigt (sj.)
uår sb.itk. år med misvækst, hungersnød el. andre ulykker (sj.)
vad sb.itk. sted hvor en flod el. å er lavvandet og dermed mulig at passere til fods → vadested (sj.)
vagtpost sb.fk. post hvorfra der holdes vagt el. udkig (sj.)
vagtskifte sb.itk. det at en vagt afløser en anden vagt vagthold der arbejder i skift det at en el. flere personer afløser andre, fx i en stilling el. på en politisk post (sj.)
vakkelvorn el. vaklevorn adj. ubeslutsom; tvivlrådig; vægelsindet (sj.)
valgmøde sb.itk. møde hvor der finder et valg sted (sj.)
validere vb. gøre gyldig; kontrollere at noget overholder givne regler og derfor gælder (sj.) have gyldighed; gælde bl.a. om betalingsmidler (sj.)
vandbaseret adj. med vand som udgangspunkt og grundlag (sj.)
vanding sb.fk. (udgravet) sted i det fri med vand hvor husdyr ledes hen for at drikke (sj.)
vanedyr sb.itk. dyr der lever efter et fast mønster person der er underlagt sine vaner og derfor modsætter sig forandring (sj.) (uformelt)
vanskelighed sb.fk. det at være vanskelig at forstå, udføre m.m. (sj.)
vant2 adj. vænnet til; vant til (sj.)
vanvittig adj. som er uden sin forstands fulde brug pga. psykisk sygdom som er præget af el. udtryk for mangel på omtanke el. fornuft ude af sig selv af raseri (sj.)
varmtfølt adj. som er udtryk for varme, dybe følelser (sj.)
vasker sb.fk. person el. genstand der vasker noget (sj.)
vaskeægte adj. som kan tåle at blive vasket uden at farverne forsvinder som i udpræget grad er et eksempel på noget bestemt (sj.) (uformelt)
vedgå vb. angå; vedrøre; vedkomme (sj.)
vedtage vb. blive enige om; aftale efter en fælles beslutning beslutte (sj.)
vehikel sb.itk. befordringsmiddel; køretøj middel hvorigennem noget udtrykkes el. kommunikeres (sj.) (sj.)
veje vb. bedømme omhyggeligt idet mulige konsekvenser sammenlignes afhjælpe el. modvirke den negative virkning af noget → opveje (sj.)
vejrmølle sb.fk.
(sj.)
vekselvis1 adj.
(sj.)
velgående2 adj. som går el. bevæger sig godt især om hest (sj.)
velkommen3 adj. hilse på og udtrykke sin glæde over at modtage fx gæster el. besøgende et bestemt sted el. ved en bestemt lejlighed give udtryk for tilfredshed og glæde over et initiativ, en udvikling e.l. vise sig som den første ting el. det første indtryk for nogen der ankommer til et sted (sj.)
vending sb.fk. lille (rund)tur; smut → vend (sj.)
venstredrejning sb.fk. drejning mod venstre el. venstre om orientering mod el. styrkelse af den politiske venstrefløj (sj.) (kendt fra 1962)
ventepenge sb. pl. betaling der ydes for ventetid fx til håndværkere der venter på materialer (sj.)
ventrilokvist sb.fk. person der kan tale uden synlig bevægelse af munden (så stemmen synes at komme fra et andet sted end den talende) → bugtaler (sj.)
verdensberømthed sb.fk. det at en person er berømt i hele verden → verdensberømmelse (sj.)
version sb.fk. bestemt udformning af noget der også findes i en el. flere tidligere el. andre udformninger særlig udgave el. oversættelse af en bog el. et andet værk udgave af et værk, tilpasset et andet medie el. ændret mht. indhold el. besætning redegørelse for et hændelsesforløb, givet af en bestemt person ud fra vedkommendes synsvinkel skriftlig oversættelse fra et fremmedsprog til modersmålet fx skoleopgave i latin (sj.)
vertikal1 sb.fk. lodret linje (ned fra noget) → lodlinje (sj.)
vesterland sb.itk. landene i den vestlige verden, især i Europa og Nordamerika, opfattet som en kulturel el. politisk enhed (sj.poetisk) den vestlige del af et land el. et område (sj.poetisk)
veto sb.itk. en enkelt nejstemme der if. fastlagte regler er tilstrækkeligt til at forhindre at en beslutning træffes lovfæstet ret til at nedlægge veto mod noget forbud; indsigelse (sj.)
vetoe vb. nedlægge veto mod (sj.)
vi1 sb.itk. fritliggende sted som i den gamle nordiske religion blev brugt som helligdom og offersted (sj.)
vibrere vb. bevæge sig el. svinge frem og tilbage med små, hurtige og regelmæssige bevægelser få noget til at bevæge sig el. svinge med små, hurtige bevægelser tale med varierende (og ukontrolleret) tonehøjde; synge med små, hurtige og regelmæssige svingninger i tonehøjden for hver tone (sj.)
vidunder sb.itk. enestående og fantastisk person, ting el. foreteelse teknologisk avanceret produkt der vækker begejstring el. undren lille, oftest nyfødt barn undertiden også om kæledyr overraskende el. mirakuløs hændelse (undertiden ironisk) (især i beundrende omtale) (sj.)
vigtig adj. som har overdrevent høje tanker om sig selv og optræder overlegent og nedladende over for andre (sj.)
vikler2 sb.fk. lærredsbånd der blev brugt til at vikle om underbenet som en slags gamache, fx i forb. med knæbukser (sj.)
vikse vb. sætte el. sno sit (over)skæg, især ved brug af voks e.l. (sj.)
vild adj. føre på afveje (sj.)
vildfarende adj.
(sj.)
vildrådig adj. rådvild; tvivlrådig (sj.)
vildskab sb.fk. det at være vild; det at opføre sig vildt det at noget er ufornuftigt, rodet e.l. (sj.)
vildttyv sb.fk. person som ulovligt driver jagt el. stjæler skudt vildt (sj.)
viljeløs adj. som (fra naturens hånd) ikke er udstyret med vilje (sj.)
viljesliv sb.itk. et menneskes viljemæssige aktivitet (sj.)
vimre vb. bevæge sig uroligt og flakkende omkring vejre; snuse med små dirrende bevægelser om hund el. lignende dyr (sj.)
vindfang sb.itk. stof som sidder i enden af et ærme, og som slutter tæt ind til håndleddet for at forhindre at det blæser (koldt) op i ærmet (sj.)
vindhjørne sb.itk. den retning som vinden kommer fra → vindretning (sj.)
vindsel sb.itk. (fladt) stykke træ, plastic, pap e.l. til at vikle fx sytråd el. fiskeline op omkring en vis mængde garn, tråd e.l. viklet op om fx et papstykke (sj.) (sj.)
vindue sb.itk. (lille) hul el. åbning der evt. er dækket af et gitter, en hinde e.l. forekommer inden for fx teknik og anatomi (sj.)
vindæg sb.itk. ubefrugtet el. uudviklet (hønse)æg, fx uden skal mislykket projekt; plan el. idé der udvikler sig til en fiasko (sj.) (sj.)
vinge sb.fk. forhindre nogen i at udfolde sig (sj.)
vingeben sb.itk. knogle i en fugls vinge (sj.)
vinløv sb.itk. blade på en vinplante (sj.)
vinter sb.fk. bruges som regneenhed ved angivelse af tidsrum, især alder (sj.ofte spøgende)
viola sb.fk. ret dybt klingende strygeinstrument af form som en stor violin → bratsch (sj.)
violoncel sb.fk. stort, dybt klingende, firestrenget strygeinstrument der hviler mod gulvet på en støttepind → cello (sj.)
vippe2 sb.fk. mekanisme der kan vippe (sj.)
virtuel adj. potentiel; mulig (sj.)
vis-a-vis2 præp. beliggende lige over for i forhold(et) til; over for (sj.)
visere1 vb. forsyne en person el. et pas med visum (sj.)
visere2 vb. sigte, fx vha. viséret (og sigtekornet) på et skydevåben; rette ind på en lige linje (sj.)
visittaske sb.fk. lille, pyntet dametaske til selskabsbrug (sj.)
visnepolitik sb.fk. politik hvor nogen konsekvent afviser at samarbejde med en politisk modpart, el. hvor nogen bevidst forhaler en sag og dermed forhindrer at en politisk modstander får sit synspunkt igennem (sj.)
visselulle3 vb. lulle i søvn, fx ved at synge vuggeviser (sj.) sove (sj.spøgende)
vitriolsk adj. skarp; giftig om verbalt angreb (sj.)
vivacitet sb.fk. livlighed; livskraft (sj.)
vivarium sb.itk. rum el. bygning med akvarier og terrarier (sj.)
voldsherredømme sb.itk. (politisk) magt som især udøves gennem undertrykkelse og vold (sj.)
vorde vb. blive; begynde at være (sj.poetisk el. højtideligt)
vrang2 adj. falsk; forkert (sj.)
vrangvilje sb.fk.
(sj.)
vred1 sb.itk. stak el. mængde af ensartede genstande, fx papirark, bøger el. blade (sj.)
vrippen adj. sur og forurettet; irritabel (sj.)
vræle vb. udstøde kraftige, klagende lyde med munden (sj.)
vulkanisme sb.fk. vulkansk aktivitet i undergrunden el. på jordoverfladen (sj.)
væbne vb. styrke sig el. forberede sig i anledning af en (forestående) vanskelig el. ubehagelig situation, ved at fremkalde en nyttig el. værdifuld følelse el. sindstilstand hos sig selv indstille sig på el. gøre sig klar til at kæmpe udruste sig med våben (sj.) (sj.)
vægte vb. veje; bedømme vægten af (sj.)
vægtig adj. tung betydningsfuld, fremtrædende og vigtig, fx pga. sit omfang, sin grundighed el. sin kunstneriske kvalitet om en person og om fx en tale, en bog el. et musikstykke som udtrykker alvor, dybsindighed e.l. om tale, stemme e.l. (sj.)
vækst sb.fk. plante, fx en urt, en busk el. et træ bevoksning; vegetation noget der er vokset frem på en levende organisme (sj.)
væld sb.itk. vand fra jordbunden der strømmer el. springer ud på overfladen også om stedet hvor dette sker rigelig mængde; righoldig kilde el. resurse (sj.)
vælskbind sb.itk. bogbind af skindmateriale, som regel fåreskind, kalveskind el. oksehud findes som både halvbind og helbind (sj.)
værk2 sb.fk. smerter el. murren i kroppen (sj.)
værnemagt sb.fk. stat der har påtaget sig beskyttelse af et område den tyske stat og dens militær under 2. verdenskrig (sj.)
væveri sb.itk. det at tale længe uden at komme til det væsentlige (sj.)
våben sb.itk. del af hæren med ensartet udrustning og bestemt funktion → våbenart (sj.)
våge3 vb. være vågen, især på et tidspunkt hvor man normalt sover (sj.)
vår2 sb.itk. aftageligt betræk til en dyne el. en pude især tidligere også om det stof der omslutter dynens el. pudens fyld (sj.)
xanthippe sb.fk. arrig, stridslysten kvinde (sj.)
xerografi sb.fk.ogitk. tryk som er lavet vha. denne trykketeknik (sj.)
ypperlig adj. usædvanlig god, fin, fornem, veludført e.l.; yderst tilfredsstillende frodig; overdådig; overvældende (sj.denne brug regnes af nogle for ukorrekt)
zweck sb.itk.el.fk. hensigt med en bestemt aktivitet (sj.)
æde1 sb.fk.el.itk. foder til dyr mad (sj.)
æggehvide sb.fk.
(sj.)
ægide sb.fk. beskyttelse; ledelse (sj.)
æltet adj. våd, fedtet og glat; pløret, smattet om jord el. om en vej, sti e.l. (sj.)
ær sb.fk.
(sj.)
ærinde sb.itk. det at tisse el. have afføring (sj.forskønnende)
ærte vb. drille; tirre (sj.)
æske2 vb. tilskynde el. opfordre til (sj.)
æstetisere vb. udtrykke el. fremstille på en æstetisk måde, undertiden forskønnende el. idealiseret (sj.)
æterisk adj. vedr. æteren, det rene, luftformige stof som if. klassisk filosofi og fysik fylder himmelrummet tilhørende en højere og renere verden i kraft af udseende, adfærd el. tænkemåde (sj.)
ævle vb. snakke alt for meget og alt for længe, ofte om ligegyldige ting ytre sig usammenhængende, ulogisk og meningsløst (uformelt) (sj.uformelt)
øjenforblindelse el. øjenforblændelse sb.fk. forhold, fænomen el. genstand som ikke er hvad det ser ud til el. giver sig ud for at være → blændværk (sj.)
øjenspejl el. øjespejl sb.itk. øjets blanke overflade betragtet som et spejl (sj.)
øjesten sb.fk. barn som en slægtning elsker særlig højt; elsket person ting el. projekt som en bestemt person omfatter med særlig interesse el. begejstring (sj.)
økse2 vb. hugge med en økse (sj.)
ølhund sb.fk. drikfældig person (sj.)
ølkælder sb.fk. køligt kælderrum der bruges til opbevaring af øl (sj.)
ømskindet adj. som let føler smerte, fx ved et tryk på huden nærtagende; sårbar (sj.)
østerland sb.itk. landene i Asien el. Mellemøsten (sj.poetisk)
østrogen2 adj. vedr. det kvindelige kønshormon østrogen (sj.)
øve vb. forsøge at forbedre sine færdigheder på et bestemt område, fx ved at udføre en bestemt handling mange gange (søge at) styrke el. forbedre en bestemt legemsdel, sans, færdighed e.l. ved at udføre bestemte bevægelser, handlinger e.l. få til at blive bedre til noget bestemt (sj.)
ålegård sb.fk. (system af) hegn af fx pilekviste bygget på havbunden for at lede ål hen til en ruse for enden af hegnet (sj.)
åmand sb.fk. overnaturligt væsen der if. folketroen bor i en å (sj.) person der renser og passer vandløb (sj.)
ånde2 vb. trække luft ind i lungerne og lade den slippe ud igen være i stand til at afgive varme el. fugt til den omgivende luft om fx hud el. byggematerialer blæse sagte om vind (sj.poetisk) hviske meget sagte (sj.) føle lettelse efter bekymring el. anden sindsbevægelse → ånde2 (sj.)
åndsbolle sb.fk. bruges som skældsord for at betegne en person som tåbelig el. idiotisk (sj.)
åndsbollet adj. tåbelig; idiotisk → åndsforsnottet (sj.)
åndsfrænde sb.fk. åndeligt beslægtet person set i forhold til en bestemt person → åndsfælle (sj.)
åndspygmæ sb.fk. bruges som skældsord om en person som man synes opfører sig tåbeligt, el. som man synes er dum (sj.)
åndssløv adj. mentalt el. intellektuelt svækket (sj.)
åring1 sb.fk. etårigt dyr især om (væddeløbs)hest (sj.)