Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Tandlægesprog

 

Tandlægesprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (tandl.), der angiver at ordet har været brugt indenfor tandlægefaget.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (tandl.), der angiver at ordet har været brugt indenfor tandlægefaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Mundrømning en. (tandl.) udtrækning af alle tænder. Sundhedstid.1917. 393.
Næsetand en. (anat., tandl.) tand, der som følge af abnormt tandanlæg vokser frem i næsehulen. Klinisk Ordbog. (1921).167.
Nøgletang en. (jf. u. I. Nøgle 5.1; tandl.) instrument, der er en kombination af tandtang og tandnøgle, og som anvendes til udtrækning af kindtænder. Sal.2XVIII.352.
Spytfontæne en. (ogs. Spytte-. Tandlægebladet.1937.172). (tandl.) en ved ell. paa tandlægestolen anbragt spyttekumme, hvor spyttet skylles væk af rindende vand. SkandinaviskDental-Magasin. 1934.3.
Taptand en. [3.1] (tandl.) overtallig tand af tapform (der sidder indkilet i tandrækken); Embolus. Sal.XVII.933. Ravnsgaard.Tænder ogTandpleje.(1936).7.
Tungeholder en. (med., tandl.) apparat, hvormed tungen fastholdes i en bestemt (sænket, udstrakt) stilling (jf. -nedtrykker, -spatel, -tang). Bl&T.
Tyggegrube en. (anat., tandl.) fordybning paa tandens tyggeflade (mellem tyggehøjene). Sal. XVII.932.
Tyggehøj en. (anat., tandl.) knudeformet forhøjning paa (kindtændernes) tyggeflade. Sal.2XXIII.68. Tandlægebladet.1944.94.