Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Sportssprog

 

Sportssprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt indenfor sportsverdenen.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt indenfor sportsverdenen.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Afgangslinie en. [1.1] (sport.) startlinie ved kapgang. Gymn.II.132.
Avlsløb et. [1.3] (sport.) væddeløb, hvori kun hingste og hopper kan deltage, og hvis formaal er at tjene til vejledning ved udvælgelse af avlsdyr. IdrætsB. II.817.
Banerytter en. [II.1.2] (sport.) cyklist, der deltager i væddeløb paa cyklebanen. Banerytternes Club . . optager kun Baneryttere som har . . Licence. Krak.1908.85.
Boldjagt en. (sport.) en slags boldspil. Gymn.II.33.
Bænkning en. (efter eng. banking, dæmning; jf. Bænk 4; sport.) jordens stigning i svingene paa en bane til cykleløb olgn. Bænkningen . . bliver 40 Grader. Pol. 13/9 1902.2.sp.7.
Distancepæl en. (sport.) pæl, som er anbragt 200 m. foran maalet (jf. u. distancere 1.1). Vædløb.14.
Distanceridt et. (sport.) udholdenhedsridt. Sal.2VI.229.
Distancesejlads en. (sport.) kapsejlads over en længere distance. Scheller.MarO.211.
Dækker en. spec. (sport., l. br.) til II. dække 4.1: en af de to personer, som danner anden linie i forsvaret i fodbold og hockey; bagmand; back. ACMeyer.Idr.II2.89. Sal.2VIII.314.
Fladbane en. (sport.) bane (1.2), hvorpaa der ingen forhindringer er (mods. Forhindringsbane; jf. -løb). OrdbS.
Flugtspiller en. (sport.; se -spil). BerlTid. 22/2 1922.Aft.4.sp.5.
Fodløb et. (sport.; nu l. br.) kapløb. Hvert andet Nummer vil blive Cykleløb, hverandet Tovtrækning eller Fodløb, Spydkastning, osv. Dagbl. 7/8 1894.3.sp.2.
Fodløber en. (sport.; nu l. br.) (kap)løber. Dannebrog. 20/2 1910.6. sp.6.
Forsøgsløb et. [1] (sport.) dels om løb for ganske unge heste, dels alm. benævnelse for et af de første løb i et meeting. Vædløb.24. IdrætsB.II.819.
Frislag et. [4] (jf. -spark).

 

1) spec. (sport.) i stokkebold: slag, der tildeles det ene parti som en fordel p. gr. af, at modpartiet har overtraadt spillets regler. Gymn.II.99.

2) (overf.) d. s. s. frit slag (se u. I. fri 4.1). Der er . . fuldstændigt Frislag paa mig, og det er ikke langt fra, at man peger Fingre ad mig paa Gaden. KPont. 6teAfdelings Jammersminde. (1897).2. GSchütte.(VortLand. 11/1 1904.2.sp. 1).

Frontmand en. [2] (sport.; l. br.) d. s. s. Angrebsspiller. Gymn.II.79. Pol. 2/10 1920.2. sp.5.
Førerhest en. [1.1] (sport.) hest, der (i galopløb) angiver fart og tempo for en anden. Vædløb.27.
Glidesæde et. (sport.) sæde i en robaad, der kan glide frem og tilbage. Lundb.
Gærdepind en. [IV.2] (sport.) benævnelse paa de opstaaende stokke ell. pinde i et kricketgærde. Gymn.II.53.
Halvflugtning en. (sport.; jf. I. flugte 2) i tennis olgn.: slag, der føres imod bolden, umiddelbart efter at den har berørt jorden. Gymn.II.122.
Huggehandske en. (sport. ell. sværd) handske til beskyttelse af haanden under (øvelse i) hugning. (Kalk.V.476). Gymn.II.164.
Huggemaske en. (sport. ell. sværd) polstret hjælm ell. maske til beskyttelse af hovedet under øvelse i hugning. MR.1835. 23. Gymn.II.164.
Jordstryger en. [2.3] (sport., især i fodbold) kraftig sparket (ell. kastet) bold, der stryger langs med jorden (jf. -strygende, -triller 2). Feilb. DagNyh. 15/11 1926.8.sp.1.
Kaninstød et. (sport.; i boksning) slag, som rammer et bestemt punkt i nakken og (for en kortere tid) gør den ramte bevidstløs. FrPoulsen.MD.285.
Keglebold en. [I.3] (sport.) spil, som spilles med smaa kegler, der stilles op i nærheden af en væg, og en tennisbold, som deltagerne i rækkefølge kaster mod væggen, saaledes at den i tilbageslaget træffer keglerne og vælter dem. Hj Legeb.16.
Knokkelspil et. (jf. II. knokle 2; sport., jarg.) om haardt, brutalt fodboldspil (sml. Knoglespil). Kbh. 7/6 1922.1.sp.5. DagNyh. 20/11 1922. 7.sp.5.
Kurvbold en. [I.2.2] (sj. Kurve-. FlensbA. 4/6 1919.3.sp.3). (sport.) boldspil, hvor deltagerne er delt i to partier, hvert med sit maal, der bestaar af en i jorden fæstet stang med en kurv (I.2.2) foroven. Gymn.II.125. FrKnu.LB.48.
Linieløb et. [I.1.1] (sport.) væddeløb (især: cykelløb), hvor alle deltagerne starter fra samme startlinie (scratch-løb, i modsætn. til handikapløb). BerlTid. 17/6 1930. Aft.2.sp.3.
Luftbold en.

 

1) (sport.) bold, der gaar (slaas, sparkes, kastes) højt op i luften; fx.: fodbold, der ved et fejlspark sendes lige op i vejret og ikke faar fart i den rigtige retning; ballonbold. Pol. 1/10 1904.2.sp.1. || i tennis: langsom bold, der i en høj bue slaas over modspillerens hoved. Gymn.II.121.

2) (jf. ty. luftball; nu næppe br.) luftballon. Ørst.Luftskibet. (1836).63.

Lyrebold en. [III ell. IV] (sport.) boldspil, ved hvilket en stor bold kastes i vejret og skal gribes af den, hvis navn samtidig nævnes. FrKnu.LB.34.
Længdesvømning en. (sport.) svømning, hvorved det gælder om at tilbagelægge en vis (betydelig) distance. MR.1827.69. ACMeyer. Idr.II4.5.
Lærestang en. (sport.) bambusstang med en bøjle i den ene ende, brugt til at støtte eleven med ved undervisning i svømning. Gymn.II.192.
Maalkaster en. [I.1.2] (sport.) i kurvbold: spiller, der er anbragt i modpartiets maalfelt, og som har til opgave at kaste bolden gennem kurven og saaledes lave maal. Gymn.II.127.
Maalskytte en. [I.1.2] (sport.) i fodbold: spiller, som (i særlig grad) “skyder paa maal” (se u. I. Maal 1.2) ell. laver maal. han er ikke mere den farlige Maalskytte. DagNyh. 2/12 1928.22.sp.1. Pol.{28/9 1931.5.
Maalstang en.

 

1) [I.1.2] (sport.) om hver af de to lodrette stænger, der begrænser maalet i fodbold. IdrætsB.I.509. Pol. 1/5 1903.2.sp.3. smst. 5/9 1931.7.sp.6.

2) se Maalestang.

Markspil et. (sport.) den del af forsk. spil, der foregaar i marken (se I. Mark 3.3). (slaaeren i langbold maa) ikke gribe fat paa nogen Modspiller f. Eks. for at bruge ham som Skjold (Hindret Markspil). Gymn. II.40. Københavnernes Markspil (dvs.: i kricket) kunde . . nok tænkes hurtigere, men var dog nærmest godt. DagNyh. 31/7 1910.1.sp.6.
Medhug et. [III.2.1, 13.1] (sport.) om hug, der udføres samtidigt af de to modstandere. Gymn.II.166.
Murbold en. (sport.) boldspil, der spilles op mod en mur ell. væg, idet bolden kastes af en af deltagerne og saa gribes af den næste, der atter kaster den og saa fremdeles; vægbold. FrKnu.LB.35.
Næselængde en. spec. (sport.) i forb. som sejre med en næselængde, dvs.: med en næse (se u. I. Næse 7). Vædløb.40.
Nævebold en. (jf. Haandbold; sport. ell. gym.) tennislignende spil med en stor, blød bold, der med knyttet haand ell. med underarmen slaas frem og tilbage. Fr Knu.LB.40.
Pladschance en. [5.2] (sport.) chance for at blive “placeret” (som en af vinderne), komme ind “paa plads”. en Pladschance skulde den (dvs.: en travhest) i alle Tilfælde have. Ekstrabl. 3/11 1934.6.sp.6.
Pladshest en. [5.2] (sport.) væddeløbshest, der kommer ell. har udsigt til at komme ind paa plads. Pol. 7/7 1906.4. BerlTid. 5/11 1934.M.4. sp.6.
Prikkespiller en. (jf. Prikker 1.2; sport., jarg.) spiller, der prikker (II.1.6). B.T. 9/11 1931.21.sp.2.
Præmietid en. [2] (sport.) ved kapsejlads betegnelse for den faktiske sejltid, spec. for de mindre fartøjers vedkommende med tillæg af den ekstratid (“respit”), som de større fartøjer skal yde disse. Scheller.MarO.
Ringbredde en. spec. [I.1.2] (sport.) om (cykel)rings tværmaal (parallelt m. akslen); anv. i udtr. vinde (et løb) med ringbredde. Cyclen. 2/3 1934.8.sp.3.
Rullesæde et. (sport.) et i en kaproningsbaad paa ruller anbragt sæde (der kan bevæges frem og tilbage under roningen). IdrætsB.I.373.
Rundetæller en. [I.1.4] (sport.) person (official), der fx. ved cykleløb tæller, hvormange runder deltagerne har gjort. Pol. 15/1 1935.6.sp.1.
Salgsløb et. (sport.) løb, efter hvilket den sejrende hest skal stilles til auktion og være til salg for en af ejeren forud opgiven pris. IdrætsB.II.822. Pol. 10/10 1937.8.sp.3.
Sekundhug et. [II.2] (sport. ell. sværd) ved sabelfægtning: hug, som udføres i udvendig dyb linie mod højre side af modstanderens krop. Sekond-: AC Meyer.Idr.I,2.93.
Sidesvømning en. [1.1] (sport.) svømning med siden nedad. IdrætsB. II.658. Gimbel.Svømning.(1933).40.
Sidetag et. spec. [1] (sport.) om svømmetag ved (alm.) sidesvømning. Hag.IX. 192.
Skydestøvle en. [10.1] (sport., jarg.) i forb. som have skydestøvlerne paa, om fodboldspiller: være oplagt, hurtig, god til at skyde (paa) maal. DagNyh. 25/9 1933.14.sp.2. Pol. 22/10 1934.4.sp.4.
Skyggebrydning en. (jf. -bokse; sport.) brydning med en indbildt modstander. Pol. 9/11 1938.8.sp.5.
Skøjtesejlads en. (sport.) fart paa skøjter hen over isen v. hj. af skøjtesejl. IdrætsB.I.735.
Slaahandske en. [III.17.2] (sport.) handske, der bruges i kricket af slaaere. Kricket.1930.23. sp.1.
Slagcirkel en. [I.1.1, 4.2] (jf. -linie 1; sport.) i hockey: linie i form af en flad cirkelbue omtr. 15 m fra maallinien, uden for hvilken der ikke maa “skydes” paa maalet. ACMeyer.Idr.II,7.91.
Slaggrænse en. [I.4.2] (sport.) i kricket: grænselinie foran gærdet, som begrænser slaaerens bevægelser. Gymn.II.44. Kricket. 1930.15.sp.1.
Slagspil et. [I.4] (sport.) i golf: spil, hvor hvert hul skal naas med et bestemt antal slag. BerlTid. 2/8 1936.2. sp.2. jf. Slagspilmatch. Pol. 26/6 1938.6.sp.6.
Slagspiller en. [I.4] (sport., jarg.) spiller, især i kricket, der søger at opnaa points ved lange, kraftige slag ell. ved at slaa til enhver bold (mods. Prikkespiller). Gymn.II.74.
Slangeløb et.

 

1) (sport.) løb paa skøjter, bestaaende af flere umiddelbart efter hinanden følgende slangesving. IdrætsB.I.693. ACMeyer.Idr.II,10.4.

2) (sj.) slangegang. Paa (snuden) har (sælen) lange Veidehaar der ere bleggraa, fladrunde og slange løbende, hvilke Slangeløb begynde kort fra Roden. Skrivter afNaturhistorie-Selskabet.I,2.(1791).126.

Slangesving et. (jf. -løb 1; sport.) i skøjteløb: sving, der udføres ad en slangebugtet linie, skiftevis paa indersiden og ydersiden af den ene skøjte. IdrætsB.I.693. ACMeyer.Idr.II,10.7.
Slænggreb et. (sport.) greb i brydning, hvorved man fatter med den ene arm over modstanderens skulder, med den anden under hans anden skulder, drager ham kraftigt mod brystet og svinger ham rundt, til benene staar næsten vandret udad. Pol. 14/1 1937.4.sp.5.
Sløjferidning en. (sport.) leg, udført af ryttere, hvoraf den ene paa sin venstre skulder bærer en stor sløjfe, som de øvrige deltagere skal forsøge at rive af under ridtet.
Snydemaal et. [III.3.1] (sport.) i fodbold olgn. spil: maal (I.1.2), som er opnaaet ved (forsætlig ell. uforsætlig) omgaaelse af spillets regler ell. paa anden, ikke helt regulær maade. OrdbS.
Sommerfuglesvømning en. (sport.) en slags brystsvømning, hvorved armene svinges rundt, medens benene kun foretager smaa bevægelser. Pol. 22/6 1936.8.sp.5.
Spilleløb et. [6.3] spec. (sport.): (cykel)løb, som køres mere af hensyn til totalisatorspil end af sportslige grunde. Idrætsbladet. 18/7 1935.18.sp.1. Pol. 30/5 1939.10.sp.1.
Sporjærn et. (sport.) et ved sporingsøvelser bl. spejdere anv. jærn, der sættes under fodtøjet og efterlader sig tydeligt aftryk. CLembcke.Spejderbogen.(1923).225.
Sporløb et. [II.1.1-2, 2.1] (sport.; l. br.) sportsleg af lign. art som sporjagt (2). Arbejdernes Idræts Klub afholder . . Sporløb. Da.Idræts-Blad.1899.9.sp.1.
Springtaarn et. (sport.) højt stillads (taarn), hvorfra særlige (ud)spring udføres (ved svømning, faldskærmsøvelser olgn.). DagNyh. 3/3 1936.12.sp.2. HFB. 1936.92.
Spydkaster en. (jf. -skytte) kriger, der kaster med spyd, er bevæbnet med kastespyd, ell. (nu især; sport.) sportsmand, der dyrker spydkast. ApG. 23.23(1907). kvindelige Spydkastere. Berl Konv.XX.163.
Spydkastning en. (jf. -kast) det at kaste med spyd; nu især (sport.) om idrætsøvelse. Der skal holdes adskillige Danse og Leege, saasom Bryden, Veddeløb og Spydkastning. Biehl.DQ.III.167. Gymn.II. 137.
Staabold en. [II.5.2] (jf. nt. stahball; sport.) boldleg, hvorved deltagerne skal standse i deres løb, naar den kastede bold gribes (og griberen raaber “staa”); stanto. FrKnu.LB.66.
Stafetløber en. (jf. -hold; sport.) deltager i stafetløb. Bl&T.
Stjerneflyvning en. (jf. -løb; sport.) (konkurrence)flyvning (med flyvemaskiner) fra forsk. startsteder mod samme centrum. Pol. 31/4 1919.6.sp.2. FlyvningHær. 80.
Stokkebold en. (sport., l. br.) boldspillet hockey (der spilles med særlige stokke). Gymn.II.96.
Stokkefægtning en. (sport., gym., l. br.) stokkeslag som øvelse i fægtning. Brandes.VI.261.
Stokker en. flt. -e. (jf. I. stokke 5; sport.) i kricket: spiller, der staar umiddelbart bag gærdet for at gribe ell. standse de kastede bolde ell. for at stokke slaaeren ud. IdrætsB.I.556. Kricket.1934.42.sp.2. jf. Stokkerhandske. smst.50.
stoksur adj. (jf. Stok- 3; jarg.) aldeles sur; fx. i flg. anv.: yderst tvær, gnaven. Pol. 22/7 1937.Sønd.2.sp.2. || (sport.-jarg.) om løber, spiller ell. hest: ganske udmattet; overtræt. B.T. 21/11 1931.11.sp.4. Pol. 20/10 1941.6. sp.6.
Stoppestød et. (jf. II. stoppe 1.1 slutn.; sport.) i boksning: stød, hvormed man standser sin modstander (hindrer ham i at gaa angribende frem). Pol. 28/3 1921.6.sp.2. BerlKonv.XX.296.
Stopslag et. (sport.) til II. stoppe 1.2, se u. -bold. BerlKonv.XX.296.
Stortur en. (især sport.) stor (flere dages) tur, udflugt. Frivilligt DrengeForbund paa Stortur. DagNyh. 3/8 1913.Till.1. sp.3. NatTid. 9/6 1921.M.3.sp.2.
Straffelinie en. (sport.) i fodbold: den linie, der afgrænser straffesparkfeltet. Pol. 22/6 1938.11.sp.4.
Straffemaal et. (sport.) i hockey: maal, som angriberne faar, naar en forsvarer overtræder lovene. ACMeyer.Idr.II,7. 105.
Straffeslag et. (sport.) i hockey (men ikke som reglementeret udtryk): frislag (1). BerlKonv.XX.315.
Strækhøjde en. (til II. strække 1; især gym., sport.) en persons højde, naar han strækker armene i vejret. PJørgensen.Fodbold.(1934).84.
Stæmbremsning en. (til II. stæmme 2.1; sport.) om bremsning ved skiløb under fart paa skraa ned ad bakke, idet bagenden af den nederste ski presses udad. Vils.Skiskole.(1939).32.
Stæmsving et. (til II. stæmme 2.1; sport.) sving under skiløb i stejlt terræn, hvorved man stæmmer ned med den indre og ud med den ydre ski. Pol. 14/2 1942.4.sp.1.
Stødkast et. [II.1.2] (sport.) kast (med en bold), hvorved haanden under hele kastebevægelsen føres i den retning, hvori man ønsker at kaste bolden. PJørgensen.Fodbold. (1934).88.
Svingkast et. (sport.) kast (af bold) med strakt arm. PJørgensen.Fodbold.(1934).88.
Svømmeflaade en. (især sport.) flaade, hvorfra svømning foretages. MR.1819.72. Gymn.II.190.
Taarnbold en. [2.5] (sport.) leg, hvori det gælder om med en bold at vælte tre som et “taarn” opstillede stokke. FrKnu. LB.37.
Taarnvogter en. (ænyd. tornvocter, taarvacter)

 

1) (foræld.) d. s. s. -gemmer. vAph.(1764). VSO.

2) (sport.) i legen taarnbold: den, der forsvarer taarnet (2.5). Sal.2XXIII.3.

Taavægt en. (sport.) vægt, der anbringes paa hovens forside hos travheste for at afbalancere bevægelsen. TravsportensAarbog. 1944.195.
Tagaare en. [II.1.3] (anker ell. sport.) agterste aare i rofartøj; ogs.: person, som ror denne aare. Haandbog iRoning.(1868).8. UnderDannebrog.1936.66.sp.2.
Telefonmatch en. (sport.) match, der udkæmpes gennem telefonen. Skoleprogr.Randers.1945.49.
Tillægsvægt en. spec. (sport.): (ekstra) vægt, som man tildeler en hurtigere væddeløbshest i handicap; overvægt (1.2). Vædløb.68.
Topspiller en.

 

1) [6] (sport.) spiller (turneringsdeltager), som er i topklasse. A.B.C. Medlemsblad f.Amager BadmintonClub. 1941.April.1.sp.2.

2) [10.2] (l. br.) person, der spiller top. Gymn.Tidsskr.1917.45.

travsikker adj. (sport.) om travhest: som ikke lader sig bringe ud af travbevægelsen (ved tilraab olgn.). Travsportens Aarbog1944.195.
Travskridt et. (sport.) om hvert skridt af hest i (ren) trav. HGoldschmidt.HestensYdre.3(1912).311.
Trillebold en.

 

1) bold, der trilles, er til at trille med, ell. (sport.) fodbold, der kommer trillende hen ad jorden. (fodboldspilleren) sender en lumsk Trillebold lige uden om (maalet). Pol. 26/6 1939.4.sp.6. jf. Grundtv.PS.VI.312.

2) (gym.) boldspil, der spilles i sal af to partier, hvorved det gælder om med tennisbolde, der trilles hen ad gulvet, at drive en større bold ind i modstandernes maal. FrKnu.LB.55.

Træslag et.

 

1) (sport.) slag, hvorved spilleren helt ell. delvis rammer bolden med ketsjerens ramme ell. skaft. Sportsleks.II.342.

2) (dial.) art, slags træ. JPaulli.Urte-Bog.(1761). 2. BornhOS.

3) (efter ty. baumschlag) kors den kunstneriske gengivelse af træer og deres løvværk paa maleri, kobberstik osv. Gierlew.Italien. I.(1807).253.

Turbinding en. [6.4] (sport.) (ski)-binding, brugt ved turløb. Sportsleks.II.620.
Turløb et. [6.4] (sport.) det at foretage skiture for motions ell. fornøjelses skyld. Sportsleks. II.620.
Tværstolpe en. spec. (jf. -stang slutn.; sport.) ved haandbold: overligger over maalstængerne. Sportsleks.II.623.
Tyskerspring et. (sport.) betegnelse for visse udspring (med saltomortale) fra vippen. et saakaldt Tyskerspring – en baglæns Saltomortale. BerlTid. 28/7 1933.M.2.sp.5. Sportsleks.II.624.
Tøjlefører en. (jf. -føring; især sport.) den (rytter, kusk), der fører tøjlen, styrer en (ride-, køre)hest (ved tøjlen). der er (ved travløb) næsten altid enkelte Tøjleførere, som søger at tilvende sig uberettiget Fordel ved at “snyde i Starten”. DagNyh. 26/8 1926.8. sp.1.
uddistancere v. (efter eng. outdistance; sport. ell. (i overf. anv.) bog) om væddeløbsdeltager: besejre konkurrenterne overlegent. Spectator.1946.275.
Uldsnor en. snor, fremstillet af uld. Amberg. Riget. 26/11 1911.6. sp.2. || spec. (sport.): tynd traad af uld, der er udspændt over maallinien (ved løb og kapgang), og som sprænges af vinderen; uldtraad. Sportsleks.II.635.
Uldtraad en. traad spundet af uld. Manufact.(1872).138. Erl Krist.NS.133. || (sport.) d. s. s. -snor (sp. 104514). Sportsleks.II. 159.
Underbakke en. (jf. u. UnderB 1.2; sport.) den del af en bakke til skihop, der ligger neden for det sted, hvorfra der hoppes. Sportsleks.II.637.
underfrossen part. adj. [2] (sport.) om snelag: frossen under overfladen. Sneen laa tyk og lækker, lidt underfrossen, men med den rigtige Smøring klarede Skiløberne let denne lille Vanskelighed. Pol. 30/11 1942.3.sp.4.
Undergreb et. [2] (jf. II. -tag; især gym., sport.) greb, hvorved man fatter om noget nedenfra, ved at føre haanden ind under det. Hj Legeb.38 (se u. Overgreb 1). jeg (fik) i sidste Øjeblik Undergrebet (dvs.: i en brydekamp) og kastede ham med hele min Vægt til Jorden. FWerfel.Studenterjubilæet. (overs.1929). 72.
II. Undertræk et. [2]

 

1) (sport.) tag i brydning, hvorved man fra knæliggende stilling tager fat i den fjerneste af modstanderens arme baade ind- og udvendigfra og søger at krænge ham over. ACMeyer.Idr.I,4.46. Sportsleks.II.638.

2) (møl.) det forhold, at (rem)trækket ligger under møllestenene (mods. II. Overtræk 1). en Kværn med Undertræk. SorøAmtstid. 23/8 1947. 7.sp.1.

3) (sj.) lufttræk under noget, forneden. LSmith. Læ-, Hegns- og Smaaplantninger. (1929).112.

Vandrelejr en. [3.3] (jf. Standlejr; sport.) lejr, der opslaas for nogen tid paa et sted for derefter at flyttes til et andet sted. NatTid. 15/5 1939.9.sp.2.
Vandresport en. (jf. Fodsport; især sport.) vandring, drevet som sport. “jeg har aldrig hørt om den Slags Herberge (dvs.: et vandrehjem) før?” “Det er en Kreds af Ungdom, der dyrker Vandresporten. Vi har en fem, seks Huse Landet over.” LindskovHans.NH.210. Pol. 2/4 1944.18. sp.5.
Vandtrædning en. (gym., sport.) det at træde vande (se III. træde 6.5). Gymn.(1828).55. Sportsleks.II.647.
Vejeplads en. (sport.) plads, hvor galopheste vejes før løbet. S&B. Bl&T.
Vendebræt et. (sport.) bræt i svømmebassin, der angiver, hvor kapsvømmere skal vende (II.17.1). Pol. 26/1 1942.4. sp.1.
Vendebøje en. (sport.) en ved kaproning udlagt bøje, om hvilken de deltagende baade skal vende (II.17.2). Sportsleks.II.652.
Vifteparade en. (jf. u. II. vifte 4.2; sport.) bevægelse med ens højre haand, hvorved man i boksning hindrer modstanderen i at ramme ens kæbe med venstre haand. Sportsleks.II.667.
Vægbold en. (Vægge-. Halleby.148. JSMøll.FH.II. 58). (sport.) d. s. s. Murbold. FrKnu.LB.35.
Vægtkast et. (sport.) idræt, bestaaende i kast med vægte (I.6). AWKreigsman.Kast.[1919].10. Sportsleks.II.681.
Væltespring et. [II.8.2] (sport.) form for højdespring, hvor springeren har bryst og mave vendt direkte mod overliggeren, naar han passerer den. Sportsleks.II.684.