Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Sømandsudtryk

 

Sømandsudtryk

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk.

anker

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.

Baksofficer

en. (af I. Bak 1) officer, som har tilsyn m. flere bakker. Sal.2II.529.

 

Betjeningsgods

et. (koll.) alle de redskaber, der er nødvendige til en kanons betjening (jf. -tøj). Scheller.MarO.

 

Bortfragter

en. person, der paatager sig en varetransport med sit skib; fragtfører. Lassen. SO.785. Hage.3416. || om den, der betinger sig transporten udført; befragter. Harboe.MarO.

 

Forskalkning

en. flt. -er. vbs. til forskalke; især konkr.: vandtæt dække for en skibsluge. et Par Mænd laa paa det hældende Dæk og slog Forskalkningerne fraLugerne.Søiberg.FLP. 172.

 

Fyrskipper

en. person, som fører et fyrskib. Lov 15/5 1875.§2.

 

Grundbrod

et. sø, der bryder (helt ned til grunden) paa lavt vand; brod (II.1.1); brænding (jf. -sø 1). Harboe.MarO. IdrætsB.I.364.

 

Hjælpekedel

en. mindre dampkedel ved et dampmaskineanlæg til at udføre forsk. bifunktioner som at afgive damp til varmeapparater olgn.; spilkedel. Sal.2V.482.

 

Hængereb

et. spec. (foræld.): reb til fastgørelse af blinderaaen; blindehængereb. Funch.MarO.II.14.

 

Isanker

et. mindre anker til fortøjning ved en isflage. Wolfh.MarO.470. Scheller.MarO.

 

Kasteline

en. (jf. -ende, -tov 1). VSO. Kasteline (til et Raketapparat). Scheller.MarO. Kasteliner anvendes meget om Bord, især ved Forhaling til at faa Forbindelse mellem Skib og Land eller mellem Skib og Skib. KuskJens.Søm.11.

 

krapslaaet

part. adj. om tovværk: (for) stærkt snoet. VSO. MO. D&H.

 

Kuglekrans

en. i tidligere tid: sammensplejset ring af tykt tovværk, i hvilken under kamp de for en gruppe af skyts bestemte kugler lagdes paa kanondækket (jf. -ramme). vAph.(1759). Funch. MarO.II.79. Sal.2XIV.827.

 

Kvartminutglas

et. glas (2.3), der løber ud i 14 sekunder. VSO. OrdbS.

 

Køjejolle

en. (foræld.) tov (jolle), hvorpaa køjerne hænges til tørring. Scheller. MarO.

Landgangspenge

pl. penge, der betales skipperen somgodtgørelse for befordring og fortæring under ophold i land for atbesørge skibets forretninger. Harboe.MarO.

Latinerrigning

en. rigning paa latinersejler. PolitiE. Kosterbl. 24/11 1923.

 

Ligtlenser

en. (oprindelse usikker, jf. (m. sa. bet.) ty. lichter(klemme), fr. porte lance; foræld.) lunte med klartbrændende krudtsats, anbragt i et hylster (rør) af skrivepapir og fastgjort til en kort stok, som anvendtes i søartilleriet ved salutering. Harboe.MarO. CollO. Sal.XI.816.

 

Messepeter

en. ( jarg.) messedreng (2). DagNyh. 17/5 1926. 5.sp.5.

 

Muffedejskonnert

en. (ty. mufferdeischoner, eng. hermaphrodite schooner; jf. -brig; gldgs.) tremastet skonnertbrik; barkentine. OrdbS.

 

Nødmast

en. mast ell. lignende, der paa et fartøj opsættes til erstatning for en mistet mast. Harboe.MarO. saa maatte vi i Arbejde med at faa stillet en Nødmast op af de Reserverundholter, vi havde liggende i Lasten. Drachm. STL.269. Bardenfl.Søm.II.56. billedl. (spøg.): *der (kom) en Mand; han var nok fuld, | Han sparkede Oles Nødmast (dvs.: krykke) omkuld. Drachm.SH.65.

 

Preskommando

en, et. (til III. presse; jf. -gang; foræld.; især om eng. forhold) bevæbnet mandskab, som under en officers ledelse foretager presning af matroser til flaaden. Harboe.MarO. Sal.2XIX.525.

 

Rebeknob

en. (til V. rebe; jf. Reb(baands)knob) raabaandsknob (som anvendes ved knobning af rebbaand og -sejsinger). KuskJens.Søm.17.

 

Roport

en. (jf. Aareport, Rorhul 3; foræld.) lille (rund ell. firkantet) port (3.1) i skibssiden, hvorigennem bunkeaarerne vistes, naar skibet i stille vejr blev roet frem. Röding. Funch. MarO.II.112. Scheller.MarO.

 

Signalstander

en.
1) trekantet, aflangt signalflag. Harboe. MarO.390. Scheller.MarO.
2) line, hvorpaa signalflagene vandrer. SøLex.(1808).149. Funch.MarO.II.116.

 

Skødknægt

en. især i flt., om (hver af) de to lodret staaende korte bjælker (paa hver side af fokke- og stormasten), som bærer (hver) to trisser, hvorigennem mærssejlenes skøder farer. Fisker. SøO.115. Sal.XVI.196. Skøde-: Funch. MarO.II.119. Skøds-: Bardenfl.Søm.II.257. KuskJens.Søm.75.

 

sletstyrende

part. adj.om fartøj: som lystrer roret daarligt. Scheller.MarO.

 

Smuling

en. (dannet til smul, vel efter Kuling olgn.; sml. Smulning) det forhold, at søen bliver smul. det (vil) være praktisk at fastgøre Olieposen paa Tampen af et Kabeltov, som man lader slæbe et godt Stykke agterude; der opnaas derved, at Smulingen indtræder allerede i nogen Afstand fra Skibet. Bardenfl.Søm.II.8.

 

Standkøje

en. (nu næppe br. -køj. jf. Larsen.). (mods. Hængekøje; især ) fast køje (3.1) i lukaf (ell. i primitivt hus paa landjorden). Molb.HO. Drachm. KK.70. ORung.VS.8.

 

Stoppeplads

en. (jf. -sted) spec. () om foreløbig ell. lejlighedsvis (i nødstilfælde) benyttet ankerplads. VSO. Scheller. MarO. Korshavn . . er Stoppeplads eller Vinterhavn, naar Isen paa Odense Fjord lægger til. JohsSteenstr.DS.70.

 

Storrøst

et. røst ud for stormasten. SøLex.(1808).121. Drachm. KK.117. BerLiisb.S.61.

 

Søfakkel

en. fakkel til blusning under fiskeri ell. efter lods, til udsendelse af nødsignal olgn. Scheller.MarO.

 

Søtøj

et. (jf. -trøje; især ) tykt (tæt) tøj, som bruges til søs; sømandstøj.Drachm.KK.9. Scheller.MarO. AarbSorø. 1931.61.

 

Telegrafbaake

en. sømærke, opsat ved et undersøisk telegraf- ell. telefonkabels landingspunkt til advarsel for søfarende. Scheller.MarO.

 

Travaillechalup

en. (tidligere -slup. SøLex.(1808). StBille.Gal.I.5). (ty. travaille-schaluppe, travaljeschlupe, holl. travaillesloep) egl.: en til et skib hørende stærkt bygget baad til daglig arbejdsbrug (jf. Funch.MarO.II.25. VSO.); nu: den største til et orlogsfartøj hørende baad, næst efter barkassen. Röding. Harboe.MarO.30. FrOpffer. BV.122.

 

Vandfaldskrave

en. (jf. Vandfald 1.3) en til skorstenen befæstet pladejærnsskærm, der beskytter det aabne rum, hvorigennem den varme luft fra kedlerne bortledes, mod faldende vand. SkibsMask.54. SkibsbygnK.116.

 

Østenstrøm

en. (jf. -vande; nu l. br.) strøm fra øst; østlig strøm. stærk Østen Strøm. Jens Sør.II.14. VSO.IV.O48. MO.