Handlinger tilknyttet webside
Soldatersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af soldater.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
| Brumme-tur | en. [I ell. III] (dagl.; nu især soldat.) ophold i arresten; fængselsstraf. FolketsNisse. 24/8 1872.6. (han faar) en kras Bøde, hvis han er Velhaver, og ellers en Brummetur.Pol. 1/1 1905. Dania.III.72. |
| Bylde-sluger | en. (omdannelse af -suger; soldat.) d. s. s. -suger. DSt.1918.52. |
| Bylde-suger | en. (soldat.) foragt. betegnelse for en militærsygepasser. DSt.1918.52. |
| Bænke-tur | en. (skol. og soldat.) afstraffelse, der bestaar i at lægge en person over en bænk og banke ham paa den strammede bagdel. Rist.FT.158. Hjortø.GU.12. Feilb. |
| Ejendoms-tøj | et. [1.2] (soldat.) uniform, som en soldat selv har anskaffet sig (jf. -hest). Dania.III.69. DSt. 1918.53. |
| Flue-skab | et. (hængende) skab af net olgn. (over trærammer) til opbevaring af madvarer. Moth.F253. VSO. MO. Bang.Udv.8. || (soldat.) fægtemaske. KLars.Soldatspr.8. |
| Fod-fanterist | en. (soldat.) omdannelse af Infanterist (jf. -soldat). Dania.III.75. |
| Fod-mand | en. (soldat.) d. s. s. -soldat. Dania.III.75. |
| Gebøs(se) | en. [ge'bøs(∂)] flt. -(se)r. (spøg. dannelse af Gevær og Bøsse; soldat.) gevær. KLars.Soldatspr.4. Han gik saa her i Lyngen og drev med sin Gebøs, men det var nok ikke Ræven han var ude om. AndNx.PE.I.109. DSt.1918.54. |
| Gevær-fabrik | en. 1) [2] Funke.(1801). III.411. Scheller.MarO. 2) [3] (soldat.) militært sygehus. DSt.1918.55. |
| Gymnahop | subst. [gymna'hω b] (spøg., især soldat.) gymnastik. Det er Motion og Gymnahop for din tykke Krop, og du skal se, din Fordøjelse bliver glimrende efter denne Stroppetur. TomKrist.LA.282. hertil: Gymnahopskolen ell. Gymnahop-, -stik- og -fægteskolen, om hærens gymnastikskole. KLars.Soldatspr.14. |
| Handske-mager-skilt | et. spec. (dagl., især soldat.): spøg. benævnelse for en (stor) haand. DSt.1918.55. StormP.P.38. |
| Herre-kvarter | et. (soldat.) godt (mad)kvarter. DSt.1918.59. |
| Horn-hyler | en. [3.1] (soldat., spøg.) d. s. s. -blæser. DSt.1918. 52. |
| Horn-tuder | en. [3.1] (soldat., spøg.) d. s. s. -blæser. KLars.Soldatspr.7. DSt.1918. 51. |
| Kaje-rem | en. 1) (dial.) kæberem (jf. Hagerem 2). OrdbS.(sjæll.). 2) (soldat.) hagerem (1) paa soldaterhuen. KLars. Soldatspr.3. |
| Kalundborg-tur | en. (nu l. br.) om børnelegen at køre i holstensk vogn (se holstensk sp. 42713). KLars.Soldatspr.11. give (en) en Kalundborg-tur, (soldat.) vælte (en) ud af sengen. smst. |
| Kalve-banker | en. (soldat.) trommeslager (jf. -skind 2.1). KLars.Soldatspr.7. |
| Kanon-feber | en. (fra ty. kanonenfieber; soldat., spøg.) febrilsk ell. nervøs ængstelse ell. frygt før (under) et slag (en artillerikamp). midt under Bataillen, da Goethe holder bag en Høj, faar han Lyst til at prøve paa sig selv, hvad Kanonfeber egenlig er, og saa rider han . . midt ind i Regnen af Kanonkugler. Goldschm. III.311. At Kanonfeber kunde være en virkelig Sygdom med alle en Febers Symptoner, tænkte jeg mig ikke. RUss. U.105. OBloch.D.2I.308. |
| Kanon-kiger, Kanon-kikker | en. (soldat.) mekaniker i artilleriet. KLars.Soldatspr.5. |
| Kartoffel-bonde | en. (soldat.) skældsord til person (soldat) fra landet. KLars.Soldatspr.19. |
| Kaserne-fader | en. (soldat.) om den ledende underofficer paa en kaserne (kasernesergenten). KLars.Soldatspr.5. |
| Knap-gaffel | en. 1) (jf. -saks; især |
| Knap-general | en. (soldat.) spøg. benævnelse paa en underkorporal (hvis distinktioner tidligere bestod af en snor og en knap). KLars. Soldatspr.4. |
| kompagni-sut | (KLars.Soldatspr.3), en. (soldat.) især i flt., om de munderingsstøvler, der udleveres soldaterne. |
| Lang-sjal | et. langt, let sjal af fint stof. hun sad pyntet som en Confirmant, med sort Silkekjole og rødt Langschawl. HCAnd.II.146. Schand.TF.II.348. Fru Heiberg . . som en sværmerisk Berømthed i Langsjal og med ætheriske Blikke. Nans.JD.261. || (soldat.) soldaterkappe. DSt.1918.53. |
| Lig-slæber | en. (soldat.) spot. betegnelse for militære sygepassere (der bl. a. bærer de døde fra hospitalsstuen til lighuset). DSt.1918.52. |
| Lomme-æder | en. (soldat. ell. jarg.) person, der spiser lommemad. Dania.III.76. BT. 30/11 1922.7.sp.1. |
| Loppe-tur | en. (jf. I. Loppe 1.2, III. loppe 2.3; soldat.) streng eksercits, streng og uafbrudt øvelse, anv. (som straf) for at stramme mandskabet op; stroppetur. Dania.III.72. |
| Luse-harve | en. (dial. ell. jarg., især soldat.) d. s. s. -forskrækker, -kam. Feilb. DSt.1918.61. |
| Møg-bonde | en. (vulg.) nedsæt. betegnelse for en bonde; ogs. (soldat.) som alm. skældsord (Dania.III.77. DSt.1918.55). ja, en anden en . . snakker vel om de Ting som en Møgbonde om Takkelage. MylErich.NS.76. en Mand, som skulde være den allerbedste paa Egnen, men det var en sur og arrig Møgbonde. NMøll.VLitt.II.344. talem. (l. br.): “Du er da ikke bleven gift, Hans?” “Jo . . Det kom over mig li'som Læsset over Møgbonden, lige paa en Gang!” KLars. Ci.171.(jf. Mau.936 og megen sp. 121514). |
| II. Nis | et. [nes] (til III. nisse; (vulg. ell.) barnespr.) urin; pis. jf. Hønse-nis (soldat.: om (tynd) te). Dania.III.107. |
| Op-lopning | en. [11] (soldat., nu l. br.) vbs. til loppe op (se III. loppe 2.3): det at stramme mandskabet op ved strenge øvelser olgn.; ogs.: loppetur; “omgang for lopper”. Dania.III. 72. |
| Plaster-smører | en. (jf. -stryger 1) spøg. ell. nedsæt. betegnelse for en læge ell. (nu) en farmaceut (apoteker) ell. (soldat.) en (militær) sygeplejer. Heib.Poet.VII.32. Brandes.I.46. “det er Henrichsen, ogsaa kaldet lille Henrich, Provisor paa Apotheket” . . “Frem med sig, lille Plastersmører!” CMøll.NE.15. KLars.Soldatspr.13. |
| Pudse-mand | en. (især dagl.) pudser (1). han (indtog) Stillingen som Pudsemand ombord. JVJens.RF.77. || (jf. -mester; soldat.) om den, der mod betaling pudser vaaben, lædertøj osv. for en kammerat. KLars.Soldatspr.4. |
| Rakker-pukkel | en. (jf. Pukkel 4; soldat. ell. vulg.) som nedsæt. personbetegnelse ell. skældsord. (korporalen til en menig:) Hvad? Er Du vaad, din Rakkerpukkel? JHelms. Fortællinger og Digte.(1888).219. Det burde have vakt Ungdomsminder hos hende og blødgjort hende, den Rakkerpukkel. Tom Krist.LA.175. |
| Ride-røv | en. (jarg., fx. soldat.) et stykke tykt stof ell. læder, der er fastsyet i sædet paa ridebenklæder; skridtbeklædning. Han var i Ridedragt: storternede Skinkebukser med Riderøv. Wied.PS.276. DSt.1918.53. |
| Ræve-lort | en ell. (i koll. anv.) et. (til I. Ræv m. tilknytning til III. Reve; jarg. (især soldat.) ell. vulg.) om noget daarligt, værdiløst, fx. om daarlig tobak. |
| Røv-told | en. (jf. Røv sp. 26649) brugt som skældsord (spec. (soldat.) om rekrut, hvis nummer er (ell. ender paa) 12). Cit.1887. (OrdbS.). |
| Sekond-peter | en. (jf. -spire; soldat.) nedsæt. betegnelse for sekondløjtnant i hæren. KLars.Soldatspr.5. Hun skal allerede være hemmelig forlovet med en Løjtnant . . saa snart de (dvs.: de unge piger) faar lange Kjoler paa, render de efter de dumme, storsnudede Sekondpetere. JVJens. D.5. DSt.1918.52. |
| Sekond-spire | en. (soldat.) dels (jf. -peter; l. br.) om (nysudnævnt) sekondløjtnant (1); dels om kornet (II.2.3) ell. (tidligere) officersaspirant (som senere kan udnævnes til sekondløjtnant). Wied.Sn.63. |
| Sikrings-mand | en. (soldat., foræld.) soldat af sikringsstyrken. DSt.1918.51. Pol. 4/8 1920.3.sp.1. |
| Snore-dreng | en. (til Snor 1.6; soldat.) nedsæt.: underofficer. KLars.Soldatspr.5. (mekanikeren) havde . . haanet to berusede Sergenter og kaldt dem for Snoredrenge. Kl12. 11/5 1904.3.sp.5. |
| Snorke-træ | et. (jarg.) 1) til snorke 1.3: (urenset ell. tarvelig shag-)pibe. DSt. 1918.59 (soldat.). Ved Aftensmaaltidet mødte han med sin lange Pibe, et gammelt, surt Snorketræ med “Ypsilanti-Rør”. HKaarsb. M.I.63. et gammelt Snorketræ til Shagpibe. TidensKvinder. 25/7 1928.16. 2) (til snorke 3 ell. 1.1; jf. I. Snork 2) søvnig person; snorketryne; syvsover. Du (dvs.: en trold) har sovet i fem Hundrede Aar, dit Snorketræ! Tandr. Gillekop.(1911).6. SundSans.1935.124.sp.1. |
| Snot-skrin | et. d. s. DSt.1918.55 (soldat.). |
| Svine-fje(de)r | en. (ænyd. d. s. (bet. 2), ty. schwein(s)-feder) 1) (dial. ell. soldat.) i flt., egl. om halm, som svin ligger (sover) i; sengehalm ell. sengklæder (jf. I. Fjeder 1.3). Cit.1864.(KLars. UK.385.427). det (gjaldt) om at komme i “Svinefjerene” (Halmen). JHelms.S.114. Rist. S.208. Feilb. UfF. 2) (jf. I. Fjeder 3; foræld.) egl. om vaaben (spyd) anv. ved vildsvinejagt (jf. Fjederspyd); en paa et gevær anbragt stødklinge, der kunde klappes ned langs skæftet. OpfB.1VII.62. jf. HistTidsskr. 7R.I.194f. |
| Svine-tønde | en. 1) tønde, hvori (køkkenaffald, der tjener som) svineføde opsamles og henstaar. (de) kunde med Ligegyldighed henkaste Brødskorpen, som noget, der ikkun var for Svinetønden. Junge.120. Pont.F.II.224. Wied.BS.124. Feilb. 2) (soldat.-jarg.) om (soldatens) madskab. DSt.1918. 58. |
| Syge-snapper | en. (soldat.) spøg. betegnelse for sygepasser. VortForsvar. 1/12 1895.3.sp.4. B.T. 16/4 1932.9.sp.4. |
| Syge-sut | en. (soldat.) nedsæt., om sygepasser. KLars.Soldatspr.13. Sund Sans.1935.124.sp.1. |
| Sølv-bonde | en. (soldat., nedsæt., spøg.) værnepligtig, der ligger ell. har ligget paa Sølvgadens kaserne i Kbh. Pol. 26/4 1911.1.sp.3. 5/2 1939.4.sp.1. |
| Trompeter-vælling | en. (dial., soldat.) om (tynd) sødsuppe (bygsuppe). KLars.Soldatspr.12. Feilb. UfF. |
| Tudse-træder | en. (dial. -traader. OrdbS.(sjæll.). jf. Dania.III.75). (jf. træde tudser (u. Tudse 1 slutn.) samt Fodtudse; dial. ell. vulg.) tungt gaaende, sjokkende (langsom) person; spec. (soldat.) om infanterist. HSeedorf.TT.140. HHLund. (Ekstrabl. 16/4 1932.10.sp.1). jf. Feilb. |
| Under-general | en. spec. (soldat.) spøg. betegnelse for Underkorporal. KLars.Soldatspr.4. Bom.S.100. |
| Vand-røver | en. 1) (soldat., sj.) om værnepligtig i marinen. Woel.DG.13. 2) (zool.) vandtæge af familien Naucoridæ (der er et rovinsekt). DanmFauna.XII.35. |
| Vinkel-slæber | en. (til Vinkel 5.2; jf. Snoredreng; soldat.) nedsæt. betegnelse for underkorporaler og korporaler (med 1, henh. 2 vinkler paa ærmet). Bom.S.II.130. |
| Vinter-bisse | en. (soldat., foræld.) soldat, der laa inde til eftertjeneste vinteren over. DSt. 1918.51. Bom.S.II.125. |
| Æde-kasse | en. 1) [I.2] (jf. -kar) (især fagl.) beholder til æde for dyr; spec.: lille kasse, skuffe i fuglebur, der kan trækkes ud og skydes ind. VSO.I.33. HCAnd. F.86. Wiese.T.II.30. 2) [I.1] (soldat.) dels: madskab, hvori soldaten opbevarer sin proviant paa belægningsstuen. KLars.Soldatspr. 12. DSt.1918.58. dels: brødpose. Bom.S.II. 107. 3) (jarg.) betegnelse for smaa altaner paa moderne beboelsesejendomme. TomKrist. OA.18. |
Sidst opdateret
18/03 2009 11:45