Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Soldatersprog

 

Soldatersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af soldater.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af soldater.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Brummetur en. [I ell. III] (dagl.; nu især soldat.) ophold i arresten; fængselsstraf. FolketsNisse. 24/8 1872.6. (han faar) en kras Bøde, hvis han er Velhaver, og ellers en Brummetur.Pol. 1/1 1905. Dania.III.72.
Byldesluger en. (omdannelse af -suger; soldat.) d. s. s. -suger. DSt.1918.52.
Byldesuger en. (soldat.) foragt. betegnelse for en militærsygepasser. DSt.1918.52.
Bænketur en. (skol. og soldat.) afstraffelse, der bestaar i at lægge en person over en bænk og banke ham paa den strammede bagdel. Rist.FT.158. Hjortø.GU.12. Feilb.
Ejendomstøj et. [1.2] (soldat.) uniform, som en soldat selv har anskaffet sig (jf. -hest). Dania.III.69. DSt. 1918.53.
Flueskab et. (hængende) skab af net olgn. (over trærammer) til opbevaring af madvarer. Moth.F253. VSO. MO. Bang.Udv.8. || (soldat.) fægtemaske. KLars.Soldatspr.8.
Fodfanterist en. (soldat.) omdannelse af Infanterist (jf. -soldat). Dania.III.75.
Fodmand en. (soldat.) d. s. s. -soldat. Dania.III.75.
Gebøs(se) en. [ge'bøs()] flt. -(se)r. (spøg. dannelse af Gevær og Bøsse; soldat.) gevær. KLars.Soldatspr.4. Han gik saa her i Lyngen og drev med sin Gebøs, men det var nok ikke Ræven han var ude om. AndNx.PE.I.109. DSt.1918.54.
Geværfabrik en. 1) [2] Funke.(1801). III.411. Scheller.MarO. 2) [3] (soldat.) militært sygehus. DSt.1918.55.
Gymnahop subst. [gymna'hω b] (spøg., især soldat.) gymnastik. Det er Motion og Gymnahop for din tykke Krop, og du skal se, din Fordøjelse bliver glimrende efter denne Stroppetur. TomKrist.LA.282. hertil: Gymnahopskolen ell. Gymnahop-, -stik- og -fægteskolen, om hærens gymnastikskole. KLars.Soldatspr.14.
Handskemagerskilt et. spec. (dagl., især soldat.): spøg. benævnelse for en (stor) haand. DSt.1918.55. StormP.P.38.
Herrekvarter et. (soldat.) godt (mad)kvarter. DSt.1918.59.
Hornhyler en. [3.1] (soldat., spøg.) d. s. s. -blæser. DSt.1918. 52.
Horntuder en. [3.1] (soldat., spøg.) d. s. s. -blæser. KLars.Soldatspr.7. DSt.1918. 51.
Kajerem en. 1) (dial.) kæberem (jf. Hagerem 2). OrdbS.(sjæll.). 2) (soldat.) hagerem (1) paa soldaterhuen. KLars. Soldatspr.3.
Kalundborgtur en. (nu l. br.) om børnelegen at køre i holstensk vogn (se holstensk sp. 42713). KLars.Soldatspr.11. give (en) en Kalundborg-tur, (soldat.) vælte (en) ud af sengen. smst.
Kalvebanker en. (soldat.) trommeslager (jf. -skind 2.1). KLars.Soldatspr.7.
Kanonfeber en. (fra ty. kanonenfieber; soldat., spøg.) febrilsk ell. nervøs ængstelse ell. frygt før (under) et slag (en artillerikamp). midt under Bataillen, da Goethe holder bag en Høj, faar han Lyst til at prøve paa sig selv, hvad Kanonfeber egenlig er, og saa rider han . . midt ind i Regnen af Kanonkugler. Goldschm. III.311. At Kanonfeber kunde være en virkelig Sygdom med alle en Febers Symptoner, tænkte jeg mig ikke. RUss. U.105. OBloch.D.2I.308.
Kanonkiger, Kanonkikker en. (soldat.) mekaniker i artilleriet. KLars.Soldatspr.5.
Kartoffelbonde en. (soldat.) skældsord til person (soldat) fra landet. KLars.Soldatspr.19.
Kasernefader en. (soldat.) om den ledende underofficer paa en kaserne (kasernesergenten). KLars.Soldatspr.5.
Knapgaffel en. 1) (jf. -saks; især sværd) redskab af træ ell. blik, hvorpaa knapper, især paa tøj (navnlig uniformer), kan indskydes under pudsningen. MilTeknO. 2) (soldat., spøg.) sekondløjtnantselev. KLars.Soldatspr.5.
Knapgeneral en. (soldat.) spøg. benævnelse paa en underkorporal (hvis distinktioner tidligere bestod af en snor og en knap). KLars. Soldatspr.4.
kompagnisut (KLars.Soldatspr.3), en. (soldat.) især i flt., om de munderingsstøvler, der udleveres soldaterne.
Langsjal et. langt, let sjal af fint stof. hun sad pyntet som en Confirmant, med sort Silkekjole og rødt Langschawl. HCAnd.II.146. Schand.TF.II.348. Fru Heiberg . . som en sværmerisk Berømthed i Langsjal og med ætheriske Blikke. Nans.JD.261. || (soldat.) soldaterkappe. DSt.1918.53.
Ligslæber en. (soldat.) spot. betegnelse for militære sygepassere (der bl. a. bærer de døde fra hospitalsstuen til lighuset). DSt.1918.52.
Lommeæder en. (soldat. ell. jarg.) person, der spiser lommemad. Dania.III.76. BT. 30/11 1922.7.sp.1.
Loppetur en. (jf. I. Loppe 1.2, III. loppe 2.3; soldat.) streng eksercits, streng og uafbrudt øvelse, anv. (som straf) for at stramme mandskabet op; stroppetur. Dania.III.72.
Luseharve en. (dial. ell. jarg., især soldat.) d. s. s. -forskrækker, -kam. Feilb. DSt.1918.61.
Møgbonde en. (vulg.) nedsæt. betegnelse for en bonde; ogs. (soldat.) som alm. skældsord (Dania.III.77. DSt.1918.55). ja, en anden en . . snakker vel om de Ting som en Møgbonde om Takkelage. MylErich.NS.76. en Mand, som skulde være den allerbedste paa Egnen, men det var en sur og arrig Møgbonde. NMøll.VLitt.II.344. talem. (l. br.): “Du er da ikke bleven gift, Hans?” “Jo . . Det kom over mig li'som Læsset over Møgbonden, lige paa en Gang!” KLars. Ci.171.(jf. Mau.936 og megen sp. 121514).
Nis et. [nes] (til III. nisse; (vulg. ell.) barnespr.) urin; pis. jf. Hønse-nis (soldat.: om (tynd) te). Dania.III.107.
Oplopning en. [11] (soldat., nu l. br.) vbs. til loppe op (se III. loppe 2.3): det at stramme mandskabet op ved strenge øvelser olgn.; ogs.: loppetur; “omgang for lopper”. Dania.III. 72.
Plastersmører en. (jf. -stryger 1) spøg. ell. nedsæt. betegnelse for en læge ell. (nu) en farmaceut (apoteker) ell. (soldat.) en (militær) sygeplejer. Heib.Poet.VII.32. Brandes.I.46. “det er Henrichsen, ogsaa kaldet lille Henrich, Provisor paa Apotheket” . . “Frem med sig, lille Plastersmører!” CMøll.NE.15. KLars.Soldatspr.13.
Pudsemand en. (især dagl.) pudser (1). han (indtog) Stillingen som Pudsemand ombord. JVJens.RF.77. || (jf. -mester; soldat.) om den, der mod betaling pudser vaaben, lædertøj osv. for en kammerat. KLars.Soldatspr.4.
Rakkerpukkel en. (jf. Pukkel 4; soldat. ell. vulg.) som nedsæt. personbetegnelse ell. skældsord. (korporalen til en menig:) Hvad? Er Du vaad, din Rakkerpukkel? JHelms. Fortællinger og Digte.(1888).219. Det burde have vakt Ungdomsminder hos hende og blødgjort hende, den Rakkerpukkel. Tom Krist.LA.175.
Riderøv en. (jarg., fx. soldat.) et stykke tykt stof ell. læder, der er fastsyet i sædet paa ridebenklæder; skridtbeklædning. Han var i Ridedragt: storternede Skinkebukser med Riderøv. Wied.PS.276. DSt.1918.53.
Rævelort en ell. (i koll. anv.) et. (til I. Ræv m. tilknytning til III. Reve; jarg. (især soldat.) ell. vulg.) om noget daarligt, værdiløst, fx. om daarlig tobak.
Røvtold en. (jf. Røv sp. 26649) brugt som skældsord (spec. (soldat.) om rekrut, hvis nummer er (ell. ender paa) 12). Cit.1887. (OrdbS.).
Sekondpeter en. (jf. -spire; soldat.) nedsæt. betegnelse for sekondløjtnant i hæren. KLars.Soldatspr.5. Hun skal allerede være hemmelig forlovet med en Løjtnant . . saa snart de (dvs.: de unge piger) faar lange Kjoler paa, render de efter de dumme, storsnudede Sekondpetere. JVJens. D.5. DSt.1918.52.
Sekondspire en. (soldat.) dels (jf. -peter; l. br.) om (nysudnævnt) sekondløjtnant (1); dels om kornet (II.2.3) ell. (tidligere) officersaspirant (som senere kan udnævnes til sekondløjtnant). Wied.Sn.63.
Sikringsmand en. (soldat., foræld.) soldat af sikringsstyrken. DSt.1918.51. Pol. 4/8 1920.3.sp.1.
Snoredreng en. (til Snor 1.6; soldat.) nedsæt.: underofficer. KLars.Soldatspr.5. (mekanikeren) havde . . haanet to berusede Sergenter og kaldt dem for Snoredrenge. Kl12. 11/5 1904.3.sp.5.
Snorketræ et. (jarg.) 1) til snorke 1.3: (urenset ell. tarvelig shag-)pibe. DSt. 1918.59 (soldat.). Ved Aftensmaaltidet mødte han med sin lange Pibe, et gammelt, surt Snorketræ med “Ypsilanti-Rør”. HKaarsb. M.I.63. et gammelt Snorketræ til Shagpibe. TidensKvinder. 25/7 1928.16. 2) (til snorke 3 ell. 1.1; jf. I. Snork 2) søvnig person; snorketryne; syvsover. Du (dvs.: en trold) har sovet i fem Hundrede Aar, dit Snorketræ! Tandr. Gillekop.(1911).6. SundSans.1935.124.sp.1.
Snotskrin et. d. s. DSt.1918.55 (soldat.).
Svinefje(de)r en. (ænyd. d. s. (bet. 2), ty. schwein(s)-feder) 1) (dial. ell. soldat.) i flt., egl. om halm, som svin ligger (sover) i; sengehalm ell. sengklæder (jf. I. Fjeder 1.3). Cit.1864.(KLars. UK.385.427). det (gjaldt) om at komme i “Svinefjerene” (Halmen). JHelms.S.114. Rist. S.208. Feilb. UfF. 2) (jf. I. Fjeder 3; foræld.) egl. om vaaben (spyd) anv. ved vildsvinejagt (jf. Fjederspyd); en paa et gevær anbragt stødklinge, der kunde klappes ned langs skæftet. OpfB.1VII.62. jf. HistTidsskr. 7R.I.194f.
Svinetønde en. 1) tønde, hvori (køkkenaffald, der tjener som) svineføde opsamles og henstaar. (de) kunde med Ligegyldighed henkaste Brødskorpen, som noget, der ikkun var for Svinetønden. Junge.120. Pont.F.II.224. Wied.BS.124. Feilb. 2) (soldat.-jarg.) om (soldatens) madskab. DSt.1918. 58.
Sygesnapper en. (soldat.) spøg. betegnelse for sygepasser. VortForsvar. 1/12 1895.3.sp.4. B.T. 16/4 1932.9.sp.4.
Sygesut en. (soldat.) nedsæt., om sygepasser. KLars.Soldatspr.13. Sund Sans.1935.124.sp.1.
Sølvbonde en. (soldat., nedsæt., spøg.) værnepligtig, der ligger ell. har ligget paa Sølvgadens kaserne i Kbh. Pol. 26/4 1911.1.sp.3. 5/2 1939.4.sp.1.
Trompetervælling en. (dial., soldat.) om (tynd) sødsuppe (bygsuppe). KLars.Soldatspr.12. Feilb. UfF.
Tudsetræder en. (dial. -traader. OrdbS.(sjæll.). jf. Dania.III.75). (jf. træde tudser (u. Tudse 1 slutn.) samt Fodtudse; dial. ell. vulg.) tungt gaaende, sjokkende (langsom) person; spec. (soldat.) om infanterist. HSeedorf.TT.140. HHLund. (Ekstrabl. 16/4 1932.10.sp.1). jf. Feilb.
Undergeneral en. spec. (soldat.) spøg. betegnelse for Underkorporal. KLars.Soldatspr.4. Bom.S.100.
Vandrøver en. 1) (soldat., sj.) om værnepligtig i marinen. Woel.DG.13. 2) (zool.) vandtæge af familien Naucoridæ (der er et rovinsekt). DanmFauna.XII.35.
Vinkelslæber en. (til Vinkel 5.2; jf. Snoredreng; soldat.) nedsæt. betegnelse for underkorporaler og korporaler (med 1, henh. 2 vinkler paa ærmet). Bom.S.II.130.
Vinterbisse en. (soldat., foræld.) soldat, der laa inde til eftertjeneste vinteren over. DSt. 1918.51. Bom.S.II.125.
Ædekasse en. 1) [I.2] (jf. -kar) (især fagl.) beholder til æde for dyr; spec.: lille kasse, skuffe i fuglebur, der kan trækkes ud og skydes ind. VSO.I.33. HCAnd. F.86. Wiese.T.II.30. 2) [I.1] (soldat.) dels: madskab, hvori soldaten opbevarer sin proviant paa belægningsstuen. KLars.Soldatspr. 12. DSt.1918.58. dels: brødpose. Bom.S.II. 107. 3) (jarg.) betegnelse for smaa altaner paa moderne beboelsesejendomme. TomKrist. OA.18.