Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Snedkersprog

 

Snedkersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor snedkerfaget.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt indenfor snedkerfaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Bagtang en. (snedk.) den bageste skruestik i en høvlebænk. MO. Wagn. Tekn.492.
Bestødhøvl en. (Bestødshøvl.Kaper.). (efter ty. bestosshobel; snedk., nu l. br.) høvl til høvling over endetræ; stødhøvl. D&H.
Bistød et. [II.1] (snedk.) træliste, der bruges til at støtte en sammenføjning (paa skuffe, bagklædning olgn.). Arbejdsløn.41.
Blokhøvl en. [5.3] (snedk.) lille (amerikansk) høvl med jærnhus. Værkt.4.
Blokkarm en. [1] (snedk.) dørkarm af planketræ (mods. bræddekarm). Gnudtzm.Husb.234.
Bredhøvl en. (snedk., foræld.) bredbladet høvl. Moth.B337. VSO. MO.
Bæreknægt en. [II.4.1] (snedk.) træstykke, der anbringes som støtte under hylder olgn. Arbejdsløn.34.
Bæreliste en. [II.4.1] (snedk.)1) liste i en tallerkenrække olgn., som hindrer tallerkenerne i at falde ud. Arbejdsløn.34.2) stang, der bærer rullerne paa en skydedør. smst.27.
Falsbænk en. (snedk.) en tidligere anvendt snedkerbænk, hvorpaa et bræt olgn. sattes fast under falsningen. VSO.
Finering en. (vbs. til I. finere; snedk.)1) som vbs. OpfB.3III1.66.2) konkr.: tynd belægning af finér paa simplere træsort. Vilhelm kommer . . med en Chatolskuffe, som . . paa en eller anden Maade er gjenkjendelig f. Ex. ved en lys Finering eller deslige. Hrz.IV.212. (sj.) billedl.: *Selv Glæden den tynde Finering er tidt, | Der skjuler et ormstukket Hjerte. Blich.D.II. 225.
Finérsav en. (snedk.) Wagn.Tekn. 513. OpfB.2II.84.
Finérskærer en. (snedk.) person, som (fabriksmæssig) udsaver og tildanner finér. Skr. 8/9 1842. Træ- og Finerskærer. MinT.1898.B.172.
Fjederhøvl, Fjerhøvl en. [4] (snedk.) høvl m. gaffeldannet jærn, som bruges ved udhøvling af en fjeder. Wagn. Tekn.498. Feilb.
Flammehøvl en. [I.2.1] (snedk.; nu næppe br.) høvl til at frembringe “flammer” i træ med (jf. flammet 2.2). Moth.F209. VSO.
Fortang en. (snedk.) den forreste skruestik i en høvlebænk (mods. Bagtang). Levin. Wagn.Tekn.491. jf.: (han) prøvede Fortangsskruen. Bergs.Hvh.171.
Fugehøvl ell. Fughøvl en. [II. 1] (snedk.) lang høvl, som føres af to mand, brugt til fugning ell. pløjning af brædder (jf. -bank samt Plovhøvl). Sal.VII.230. Fughøvl: VSO. MO.
Fugelad, Fughøvllad et. [II. 1] (jf. ty. fuglade; snedk.) hjælpeapparat, som bruges ved fugning af tyndere brædder (jf. -buk). OrdbS.
Fugemaskine, Fughøvlmaskine en. [II. 1] (snedk.) høvlemaskine til fugning af brædder. Sal.VII.230.
Fugning en. vbs. til II. fuge.1) (snedk.) til II. fuge 1. Wagn.Tekn.532. Fugning (dvs.: af planker) bestaar i, at Kanterne høvles plane og lægges tæt sammen. Gnudtzm. Husb.125.2) (mur.) til II. fuge 2. Fugningen (dvs.: af en mur) bestaar i, at der i de udkradsede Fuger indbringes Kalk- eller Cementmørtel med en Fugeske. Gnudtzm. Husb.89. || mere konkr.: d. s. s. I. Fuge. Landsbymurerne (pynter) Fugninger mellem Kvaderstenene med . . hvide Bræmmer. NatTid. 8/9 1907. M.Till.1.sp.2. jf.: Murene (i kirken) er blevet befriede for al Puds og staar med deres oprindelige Fugning og Murstensfarve. Trap.4IV.596.
Gerkasse en. (snedk.) til IV. gere: d. s. s. Geringslad. Gær-: OrdbS.
Germaal et. (ogs. Gere-. Mohr&Nissen.Ty.-Da.Ordbog.I.(1900). 400. Gære-. Wilkens.MT.191. Larsen.). (snedk.) til IV. gere.1) d. s. s. Geringsvinkel 1. Feilb.2) spidsvinklet værktøj til brug ved fremstilling af geringer (jf. Geringsvinkel 2). Feilb. D&H.
Gesimshøvl en. (snedk., l. br.) høvl, der anvendes ved fremstilling af gesimser ell. ved høvling paa planer med opstaaende rande; karnishøvl. S&B. (jf. Feilb.II.583). jf.: Gesims- eller Listehøvlemaskinerne. OpfB.1VII.345.
glathøvle v. (tøm., snedk.). vAph.(1759). 4 glathøvlede Træeklodse. Olufs.NyOec.I.40. Wagn.Tekn.515.
Grathøvl en. (Grad-. Haandv.171). [2] (snedk., tøm.) slags falshøvl, der bruges ved tilhøvling af grater. Moth.G232. Sal.2XII.159. Feilb. (u. 1. grad).
Gratjærn et. [2] (snedk., tøm.) jærn paa grathøvl. Sal.2XII.159.
Gratlist(e) en. [2] (snedk.) list(e), som løber i en grat (fx. om liste, som en skuffe løber i). Sal.IX.293. OrdbS.
Gratsav en. [2] (snedk., tøm.) sav til at skære de skraa sider i grater med. Wagn.Tekn.496. Feilb. (u. 1. grad).
Grundhøvl en. [I.2] ['gron- ell. (snedk.) 'grond-] (ogs. skrevet Grun(d)t-. OrdbS. Feilb.). (efter ty. grundhobel; jf. I. grunde 1; snedk.) høvl m. krumme vanger, hvormed ujævnheder olgn. i (bunden af) grater fjernes; grundjærn. Wagn.Tekn.498. PolitiE.Kosterbl. 16/4 1924.3. sp.1.
Grundjærn et. [I.2] ['gronell. (snedk.) 'grond-] (snedk.) d. s. s. -høvl. Sal.2X.177.
Hjorthøvl en. (snedk.) høvl til at afhjorte med. OrdbS.
hulkelet adj. (især snedk.) forsynet med hulkel. gammel, dybt hulkehlet, forgyldt Ramme. OAndrup.Frederiksborgmuseets Erhvervelser.(1925).138. smst.128.
Hulsinke en. [I.4] (snedk.) ved sinkeforbindelse: udskæring (udskaaret, udboret osv. aabning) i et træstykke, hvori et andet træstykkes tapsinke passer. D&H.
Hyldemøbel et. [I.1] (især snedk.). VortHj.IV2.11.
Hængselbaand et. (ogs. Hængsels-. FrPoulsen. MH.I.11). *Dørrens Skaade-Laas, og Hængsel-Baand (dvs.: hængsler). PoulPed.DP.7. || nu især (snedk.): hængsel (især anv. til møbler, fx. til klaverlaag), bestaaende af to lange, smalle metalbaand, der holdes sammen af en stift, skrue olgn. FrPoulsen.MH.I.38.
Indfalsning en. [-'fal'snen] (tøm., snedk.) vbs. til -false (beg.); ogs. konkr.: d. s. s. II. Fals 3. vAph.(1764). VSO. TeknMarO.
indstæmme v. [-'sdæm']1) (tøm., snedk.) indføje, indpasse noget i træværk ved i dette (m. et stæmmejærn) at danne passende huller ell. fordybninger; ogs.: danne (et hul) v. hj. af stæmmejærn. MilTeknO. Laasen skal indstemmes i Døren. MO. Indstæmmede Trapper. Gnudtzm.Husb.165. indstemmede Hængsler. Arbejdsløn.9. indstæmme et Hul. D&H.2) [4.2] (sadelmagerspr., nu næppe br.) kante (et stykke læder) med en ombøjet læderstrimmel; stæmme. MilTeknO.
Kanthøvl en. (sj. Kante-. Green.UR.127) (tøm., snedk.)1) høvl til at afrunde kanter (I.1) med (Green.UR. 127), til at frembringe en fremspringende kant (I.1) med ell. (nu vist kun) til at glathøvle en kant (I.4) med (D&H. OrdbS.).2) (jf. II. Høvl 1) d. s. s. -profil. Gnudtzm. Husb.228.
kanthøvle v. [I.4] (jf. -høvl 2; tøm. og snedk.) d. s. s. II. fuge 1. Sal.2XII.159.
Kantprofil en. [I.1] (tøm. og snedk.) profil paa tildannet (høvlet, kelet osv.) kant af liste, bræt olgn. (jf. -høvl 2). OrdbS.
Kantrigel en. [I.4] teknikhjul (snedk.) rigel, som er anbragt (øverst ell. nederst) i kanten af (skabs)dør, karm olgn. Paa dobbelte Døre forsynes den ene Fløj med to Kantrigler. Gnudtzm.Husb.242. Arbejdsløn.25.
II. Kantring en. [I.4] (snedk.) ring, som anbringes (i en fordybning) i kanten af skydedør olgn., og v. hj. af hvilken døren kan skydes frem og tilbage. Arbejdsløn.27.
kantskære v. [I.4] (tøm., snedk.) skære udsavede, fuldkantede brædder rene i kanten. Suenson.B.II.148.
Karnishøvl en. (snedk.) høvl til at høvle karnisformigt med (jf. Gesimshøvl). Moth.K56. MO. D&H. Feilb.
Keling en. (tøm. og snedk.) vbs. til II. kele; ogs. mere konkr.: profil paa kanten af kelet bræt, liste olgn.; høvl (II); hulkel. OpfB.3III1.60. Stilart.326.
Kelstød et. [2] (tøm. og snedk.) kelet (kant paa) liste, ramme olgn. Kelhøvlenes Blok er saavelsom Æggen nøjagtig formet efter de “Kelstød” (Rundstave, Hulkele o. s. v. i passende Kombinationer), som de skulle danne. Wagn.Tekn.499. Arbejdsløn.60. FrPoulsen. MH.I.72.
Kopstykke et. [4.2] (efter ty. kopfstück, nt. koppstück)1) (snedk.) det øverste tværstykke paa en stoleryg. OrdbS.2) (mur.; jf. Kop sp. 8223) stykke mursten af en halv stens længde. ForklMurere.5.
Korthøvl en. [III.1.1] (snedk.) slethøvl. AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).186. PolitiE.Kosterbl. 27/11 1924.2.sp.2.
Krumknægt en. (snedk.) krum knægt (6.1) paa snedkerarbejder. Stilart.224.
Krydshøvl en. (snedk. ell. tøm.; foræld.) svær høvl, der trækkes (af to mand) ved en stok, der er stukket gennem to paa forblokken anbragte haandgreb (jf. Plovhøvl, Rubank). VSO.
krydslime v. vbs. -ning. (jf. -finér; snedk.) sammenlime (to ell. flere lag træ) med fibrene korsvis (for at modvirke træets arbejden, kastning). OpfB.4III.254.
krydsskære v. (tøm., snedk.) gennemsave (opskære) træstammer (til planker og brædder) parallelt med marvstraalerne (saa det opskaarne træs bredflader staar vinkelret paa aarringene). Krydsskæring. Suenson.B.II.147. perf. part. brugt som adj.: krydsskaaret Finer af Laburnum Træ. Frem.1926/27.II.31.
Kvaderhøvl en. [2] (tøm., snedk.) skraa høvl (II) paa kanten af brædder ell. planker. Gnudtzm. Husb.125.171.
Laasejærn et. (snedk.) svært stemmejærn til udskæring af indsnit til dørlaase. PolitiE.Kosterbl. 26/5 1923.3.sp.1.
Listehøvl en. (ogs. List-). [II.2.2] (snedk. ell. tøm., nu l. br.) kelhøvl, der anvendes til at tildanne lister. Liste-: MO. Haandgern.28. List-: Moth.1 L121. VSO. Feilb.
nedgrate v. [-'gra?d] (snedk., tøm.) fælde (et træstykke) ind (i et andet) ved gratning. OrdbS.
nedgrunde v. (alm. -grundte [-'gron'd]). vbs. -ning. (jf. I. grunde 1; snedk.) frembringe udhulinger (kele) i et stykke træ ved høvling; (alm.:) udgrundte. Arbejdsløn.71.
nedstæmme v. [-'sdæm'] (snedk.) frembringe (en fordybning, udskæring) v. hj. af et stæmmejærn. Benene (til bordet) slethøvles ligeledes og foroven paa de afskraaede Sider nedstemmes nu i Benets Midtlinje Huller passende til Tapperne. Haandv.158. || part. nedstæmt som adj., om tap: som (ved vinkelsamling af tykt træ) ikke gaar helt igennem stykket (jf. gennemstæmt). Wagn.Tekn. 535.
ophøvle v. [7.2, 11.1] [-'höu'l] (snedk.) høvle de ru flader paa (et bræt, en bjælke olgn.). FagOSnedk.
Opretterhøvl en. (snedk.) høvl til opretning (2); ogs.: maskine til afretning; afretter (2). Fag OSnedk.
Oprettermaskine en.1) (snedk.) d. s. s. Opretter 2. Arb.forsikr.1907.BilagI.34.2) teknikhjul til oprette 1.1, om (del af) tændstikmaskine, der rejser stikkerne op og ordner dem i parallelle bundter. Oprette-: Hag.IX.403.
Opsatshængsel et. (snedk., nu sj.) en art vindueshængsel.Værkt.51.
Bladbund en. (jf. over- 1.1; snedk.) det modsat bunden liggende øverste bræt (ovendelen) i en reol. Haandv. 170.
overfalse v. [2, 15] [-'fal's] vbs. -ning. (jf. -fælse; snedk.) ved falsning lade et rammestykke (til dør, vindue) gribe ud over (dør)-karmen ell. (ved dobbelte døre) over et tilsvarende rammestykke i en anden dør. Fag OSnedk.
overkorte v. [16.6] vbs. -ning (Arbejdsløn.50). (snedk.) afkorte ved oversavning. Arbejdsløn. 49.
Overramme en. (jf. over- 1.1; snedk.) ramme, som foroven afslutter noget; ogs.: øverste stykke i en ramme. Arbejdsløn.8. Springer en Streng (i et piano, kan man) tage den ud . . Overrammen (den øverste Forplade) og Klappen løftes forsigtig af. HjInstr.12. FagOSnedk. jf. Overrammetræ (dvs.: øverste rammestykke i en ramme). smst.
Perlestav en. (ogs. -staf. Larsen. FagOSnedk.). især [2.2] (fagl.) d. s. s. -snor 2; spec. (snedk.): liste, drejet ell. udskaaret (som en perlesnor), anv. til udsmykning af møbler olgn. *Lad kjendes Kunstnersansen | Paa Perlestav og Baand (dvs.: paa en kongekrone). Recke.KS.11. AarbSorø. 1914.59.
Pindhængsel et. (Pin-. Værkt. 51). (efter eng. pin-hinge; snedk.) en slags skjult hængsel, der indsættes i døre til bogskabe, buffeter olgn. MO. FagOSnedk.
Pladehøjde en. [I.1.2] (snedk.) et møbels højde, maalt nedefra til pladens overflade. FagOSnedk.
Pladeudtræk et. (snedk.) konstruktion ved et bord, hvis plade (ved udtrækning) kan forlænges med ekstra plade(r). FagOSnedk.
Pladevæg en. (snedk.) væg, dannet af plader af kork, mørtel olgn. FagOSnedk.
Platlist(e) en. (snedk.) flad liste (til inddeling af vægflader, ogs. med høvlet fals til pynt olgn.). FagOSnedk.
Plattenstaf en. (bornh. Plat-. OrdbS.). (snedk.) (liste med) kant, hvori der er høvlet baade en plat (I.1.1) og en staf. FagO Snedk. || ogs. om høvl, hvormed en saadan kant laves. OrdbS.
Pløjehøvl en. [3.2] (ogs. Pløj-. jf. VSO.). (snedk.) plovhøvl. FagO Snedk.
Porefylder en. (snedk.) stof til fyldning af porer i (grovporet) træ. EThaulow.Træ. (1912).234. jf. Porefyldning. smst.233.
Portdrager en. (jf. -hammer 2, -kæmfer; snedk., tøm.) drager (2) som (vandret) overdel af en port(ramme). Gnudtzm.Husb.236.
Postamentlist(e) en. (snedk.) profilliste, anv. under en gesims, som brystliste olgn. Gnudtzm.Husb.243. FagOSnedk.
Posttap en. [I.1] (snedk.) tap foroven og forneden paa en (vindues)post. FagOSnedk.
Pudseklods en. spec. (snedk.): træ- ell. korkstykke, hvorom det sandpapir lægges, som man pudser med. FagO Snedk.
Pudshøvl en. (Pudse-. Wagn.Tekn. 547). (nt. putzhubel; snedk.) fint indstillet slethøvl til afpudsning af træ. VSO. Værkt.3.
Pyramidefinér en ell. et. (jf. -mahogni; snedk.) finér m. pyramideformet mønster, skaaret af en træstamme, der har delt sig i to hovedgrene (tvege). Sal.XIV.779. FagO Snedk.
Pyramidemahogni en, et. (jf. -finér; snedk.) pyramidefinér af mahogni. EThaulow.Træ.(1912).46. FagOSnedk.
Rammesamling en. [III.1.2] (snedk.) (tilskæring og) sammenføjning af lister til en ramme. EThaulow.Træ.(1912).193. FagOSnedk.
Rammespænder en. [III.1.2] (snedk.) en slags skruestik, hvori en sammenlimet ramme spændes (under tørringen). Værkt.28.
Rammetræ et. spec. dels (foræld.) om (del af) ramme, hvorpaa vadmel spændtes (jf. VI. ramme 1 og Klæderamme). Den gl.By.1927.52. dels (snedk.) d. s. s. Rammestykke 1.2 (Ram-: Arbejdsløn.8) ell. 1.3 (FagO Snedk.).
Rammeudtræk et. (snedk.) rammeformet udtræk i spisebord olgn. FagOSnedk.
Randbræt et. (snedk.) bræt, der lægges ml. gulvbrædder og væg; frise (I.2.4). FagOSnedk.
Rethøvl en. (snedk., l. br.) høvl med lige æg; slethøvl. PolitiE.Kosterbl. 2/1 1925.3. sp.1.
rethøvle v. (snedk.) høvle lige, jævnt. MO. FagOSnedk.
Revleliste en. (snedk.) smal revle. FagOSnedk.
Ridsebor et. [II. 1.6] (Rids-. PolitiE.Kosterbl. 18/8 1922.2). (jf. -spids; snedk.) lang spids syl paa et skaft, der bruges ved tilridsning af træ (fx. sinker olgn.). S&B. FagOSnedk.
Rigelbejtel en. [2.2] (jf. -økse; snedk.) stæmmejærn til udstæmning af hul til rigelhoved. FagOSnedk.
Rigelbord et. [1] (snedk.) udtræksbord med rigler. Sv Grundtv.Till.
Rigelfjeder en. [2.2] (snedk. ell. smed.) laasefjeder, der holder rigelen i stilling. S&B.
Rigelhage en. [2.2] (snedk. ell. smed.) hageformet rigel. Bl&T.
Rigeljærn et. [1] (snedk.) stykke jærn, der paaskrues kanten af de to yderste stykker i et sæt bordrigler for at holde riglerne paa plads og stoppe under udtrækket; stoppejærn. FagOSnedk.
Rigeløkse en. [2.2] (snedk.) værktøj til udhugning af hul, hvori et rigelhoved kan gribe ind. FagOSnedk.
Rodmahogni en, et. (snedk.) mahognived af træernes rodstykker (m. smukke flammetegninger). Pol. 12/12 1928.23.sp.2.
Rodved et. (forst., snedk.) ved af et træs rod; rodtræ (1). Landb O.IV.62. FagOSnedk.
Rudedør en. [I.2] (tøm., snedk.) dør, hvis (øverste) fylding er erstattet med ruder. FagOSnedk.
Rundhøvl en. [1.2] (snedk., tøm.) høvl med krum, udadbuet saal (til høvling i hulninger); især: skibshøvl. VSO. FagOSnedk.
sammenslidse v. [4.1] vbs. -ning (Thaulow.Træ.(1912).194). (tøm. ell. snedk.) samle v. hj. af slidse(r); slidse sammen. Arbejdsløn.41.
sammensløjfe v. [4.1] [-'slω i'f] vbs. -ning. (snedk.) sammenfo(d)re; sløjfe sammen. som vbs.: NordConvLex.V.174.
sammentappe v. [4] vbs. -ning.1) (snedk., tøm.) samle med tapper; (alm.:) tappe sammen. MO. som vbs.: Forkl Tømrere.9. D&H.2) (nu sj.) m. h. t. vædsker: blande ved (af)tapning; især m. h. t. vine: sammenstikke (3). VSO. Bl&T.
Sandliste en.1) teknikhjul en paa en (sand)støbeforms sammenstødsflader anbragt liste, der skal hindre formen i at tabe sandet, naar den vendes. Wagn.Tekn.65.2) (snedk.) liste, der fastgøres paa gulvet op mod fodbrættet (for at standse gulvsandet). Fag OSnedk.
Sinklist(e) en. (snedk.) liste, der sinkes fast (over skuffeaabning) i servante, bord olgn. Arbejdsløn.40. FagOSnedk.
II. Sinkning en. flt. -er. (snedk., tøm.) vbs. til IX. sinke (1); ogs. (konkr.) om konstruktion, sammenføjning(s-sted) med sinker. VSO. Wagn.Tekn.534. FagOSnedk. fordækt sinkning, se fordækt 2.1.
Sinksav en. (snedk., tøm.) (haand)-sav til udsavning af sinker olgn. S&B. FagO Snedk.
Sinktap en. (snedk., tøm.; l. br.) tapsinke (se II. Sinke 1). S&B. Sinke-: vAph. (1759). VSO.
Skraafals en. (jf. -indskydning; snedk., tøm.) fure med skraat indadgaaende sider, der dannes i træstykke, for at et andet stykke træ, en jærnplade olgn. kan føjes ind deri; grat (2). LandmB.III.350.
Skraafas en. (jf. -fase; snedk., tøm.) afskraanet kant; fas (I). Arbejdsløn.8. Stilart.161.
skraafase v. (snedk., tøm.) fremstille en skraafas (paa et tømmerstykke olgn.); afkante; affase. HFB. 1936.187.
Skraaindskydning en. (jf. -fals; snedk., tøm.) det at sammenføje træstykker i en grat; gratning. FagOSnedk.
Skraaliste en. (ogs. -list. FagOSnedk.). (tøm., snedk.) smal liste, der er høvlet skraa (saaledes at tværsnittet danner en trekant). Arbejdsløn.34.
Skraarevle en. (jf. -baand 2, -stiver 2; snedk., tøm.) revle (I), der gaar paa skraa (fx. forbindende to alm. revler paa en dør ell. port). FrGrundtv.LK.47. FagOSnedk.tvl.50.
Skraastiver en. (nu kun dial. -stive. ForklTømrere.14. VSO. Feilb.).1) (jf. -baand 1 ofl.; især tøm., snedk.) skraatstillet, understøttende bjælke osv. i en (bærende) konstruktion, spec.: tømmerkonstruktion. ForklTømrere.15. Andres.Klitf. 264. Ikke blot Stolper og Remme fik en gedigen Tykkelse, ogsaa Skraastiverne (Fyldtømmeret) i Tavlene blev overordentlig svære. VLorenz.DH.53.2) (l. br.) d. s. s. -revle. (en) Luge var skæv. Han rettede den op . . og lagde en Skraastiver paa. AlbDam.B.268.
Skruebeslag et. (snedk.) beslag til at skrue ind; spec. om jærnstykke, hvis ene ende er fladt udformet med to skruehuller, og i hvis modsatte ende der er gevind. FagO Snedk.
Skuffegang en. (snedk.) den maade, hvorpaa en skuffe glider (let og godt); ogs. om parafin til at smøre skuffernes glideflade med. BerlTid. 11/3 1934.Sønd.5.sp.3.
Skurelist(e) en.1) (især snedk.) liste, der anbringes saaledes over flade, der skal skures, fx. ml. køkkenbordets kant og væggen, at den hindrer ødelæggelse af tilstødende flader ved skuring. Arbejdsløn.34. FagOSnedk.2) [IV.2] (fagl.) liste, der anbringes paa en ting for at hindre, at den gnaves, skrabes ved at skure mod noget. Sejldugs-Kajak . . blaa Skureliste. PolitiE. Kosterbl. 24/2 1925.2.sp.2.
Skælstav en. [I.5.2] (snedk.) liste med skælornament. -staf: NationalmusA.1934.50.
Skærelade en. (jf. -lad samt III. Lade 1)1) (snedk.) d. s. s. -kasse. Haandgern.26.2) [IV.7.3] (jf. -bræt 2; væv., foræld.) d. s. s. -ramme. Skær-: Penia.1806. 380.
Skæringsvinkel en. vinkel ved et skæringspunkt; spec. (jf. II. Skær 1.1; snedk.): vinkel mellem en høvls saal og det indsatte høvlejærns forside. FagOSnedk.
Slagknap en. [I.1.1] knap, der udløses ved et slag; spec. (snedk.): lille, haard træknap paa forsk. høvles overside, der efter et slag udløser høvlens jærn og kile. FagOSnedk.
slethøvle v. vbs. -ing. (tøm., snedk.) høvle (træ) glat (mods. skrubhøvle). Haandv.155. OpfB.3 III.26.
Slidkrampe en. (snedk.) tyndt, smalt stykke messing brugt som slidskinne paa (forsats)-vinduer til at modvirke vriderens slid. Arbejdsløn.10.31.
Slidsebræt et. (til Slids 2; jf. -klods; snedk.) træstykke, der fjernes ved udsavning af en tap. FagO Snedk.
Slidseklods en. (snedk.) d. s. FagO Snedk.
Slidsesav en. (Slids-. PolitiE.Kosterbl. 25/8 1923.2.sp.2). (til Slids 2 ell. II. slidse 2; snedk.) lille sav til udsavning af slidser. D&H. FagOSnedk.
Slidsetap en. (Slids-. Gnudtzm.Husb.120. jf. Wagn.Tekn.535 (se u. Slids 2)). (til Slids 2 ell. II. slidse 2; snedk., tøm.) tap, der ved slidsning af træ indtappes i en slids. FagO Snedk.
Slidsning en. flt. -er. vbs. til II. slidse; især:1) (haandarb., skræd.) opslidsning. Det, som . . gav det 16. Aarhundredes Klædedragter sit Særpræg var . . Slidsninger. VortHj.II,3.23.2) (især snedk.) til II. slidse 2; ogs.: samling ved slids (2) og slidsetap. Arbejdsløn.60. FagOSnedk. jf.: Plads til en Indslidsning af (stole) Ryggens Sidestykker. Haandv.161.
Slidtrin et. (jf. -kant, -skinne; snedk.) belægning af slidfast træ paa trappetrin, der er særlig udsat for slid. Gnudtzm.Husb.164. Sal.2XXIII.702.
Smalflade en. spec. [2.1] (jf. Bredflade; snedk.): den smalleste flade af et bræt; kant; sidekant (2). AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).98. FagO Snedk.
Smalsav en. (snedk.) sav med smalt blad, der bruges til savning efter krumme linier; svejfsav. AMikkelsen.Sløjdlære.(1894). 41. FagOSnedk. jf. Smalsavning (dvs.: svejfning). smst.
Snabelstaf en. (snedk.) høvlet kantflade (paa brædder) med særlig stærkt profilfremspring. Arbejdsløn.72. FagOSnedk.
Snitindskud et. [2.1] (snedk.) lille trekantet stykke træ til indtapning i en indskæring (i st. f. en løs fjeder). FagOSnedk.
Snitteskammel en. [3] (bødk., snedk.) d. s. s. -bænk. Lunde.HG.167. Fort Nut.XII.187f.
Spaanaabning en. (snedk.) aabning, hvorigennem høvlspaaner passerer, fjernes; dels: i blokken paa (større) høvle; spaanhul; spuns. Møbelsnedkeri.[1937]. 137. dels: i spaansugeanlæg. Thaulow.Træ. (1912).163.
Spaansæk en. sæk fyldt med spaaner; spec. (snedk.): sæk med maskinhøvlspaaner, som anvendes til at udøve et pres ved finering af konkave og konvekse flader. Møbelsnedkeri.[1937].220.
Spejlopsats en. (snedk.) opsats med spejl (til buffet olgn.). VortHj.IV,2.76. FagOSnedk.130.
Spejlside en. spec. [3.2] (især snedk.) om (spejlskaaren) træflade med marvstraalerne fremtrædende som spejl; kløft (I.1). VSO. Wagn.Tekn.421. FagOSnedk.
spejlskaaren part. adj. [3.2] (tøm., snedk.) om tømmer: udsavet saaledes, at fladen viser spejl. Bøgeparketstaver (maa) være spejlskaarne. Pol. 12/1 1920.11.sp.3. FagOSnedk.
Spejlsnit et. [3.2] (snedk., tøm.) snit, der viser spejl (spejlside). HFB.1936. 632. LSal.XI.68.
Spejltræ et. [3.2] (tøm., snedk.) spejlskaaret træ. FagOSnedk.
Spidskant en.1) (fagl.) smal kant; spec. (snedk.) om et bræts kanter. FagOSnedk.2) (mat.) om frembringeren (2) af udfoldelige flader, naar denne stadig tangerer en kurve. Sal.2XXIV. 159.
Spændebræt et.1) (især snedk.) bræt til sammenspænding af to dele, der limes sammen. Haandv.164.2) (zool.) bræt, hvorpaa sommerfugle udspændes (i sommerfuglesamling). Legeb.II.107. EntomologiskeMeddelelser.XXII.(1940/41).41.
Spændestok en. (snedk.) d. s. s. -pind slutn. OrdbS.
Spærfinér en ell. et. (til III. spærre 2; snedk.) finér, som lægges paa tværs af blindtræet, saa at fibrene krydser hinanden i ret vinkel (hvorved fladen hindres i at svinde ell. udvide sig). Møbelsnedkeri. [1937].210.
spærfinere v. (til III. spærre 2; snedk.) paalægge spærfinér. smst.
Stafbræt et. (tøm., snedk.) (pløjet) bræt, hvis kanter er forsynet med en udadbuet profil, en staf (1). Fag OSnedk.
Stafhøvl en. [1] (jf. Stavhøvl; snedk., tøm.) profilhøvl, der anvendes til høvling af staf. VSO. FagOSnedk.
Stafkutter en. [1] (snedk., tøm.) en slags kutter (II) til høvle- og pløjemaskine, hvormed en staf høvles. Thaulow.Træ. (1912).140. FagOSnedk.
Stambejdse en. (til I. Stamme 4.5; snedk.) bejdseopløsning i en bestemt styrkegrad (udgangspunkt for senere fortyndinger ell. blandinger med andre bejdser, kemikalier). Brahtz.Bejtsebogen.(1936).53.
II. Stiksøm et. [II.6] (snedk. ell. tøm.) søm, der ikke slaas lige ind, men hamres skraat ind ell. fra siden. Gnudtzm. Husb.164. AndNx.FL.14. || (jarg.) om en snaps, en dram. Pol. 4/3 1928.4.sp.2.
Stillesav en. (snedk.) sav med stilling (II.5); armsav. Møbelsnedkeri.[1937].133.
Stillesnøring en. (snedk.) besnøring, hvorved fjedrene i fjedersæde olgn. fastholdes i en bestemt stilling. Møbelsnedkeri.[1937]. 392.
Stolehøjde en. spec. (snedk.) om afstanden fra stolebenets nederste endeflade til sæderammens overflade. 3 Kvarter . . var tidligere alm. Stolehøjde. FagOSnedk.
Stolerulle en. (snedk.) rulle (hjul) under en (læne)stols ben. FagOSnedk.
Stolpeben et.1) (snedk.) lige, stolpeagtigt ben til møbler (stole). Møbelsnedkeri.[1937]. 479.2) (jf. I. Stolpe 2.2; især dagl., spøg.), i flt., om et levende væsens ben. D&H. ruhaarede Foxterrierhvalpe . . Stolpeben. Pol. 12/12 1939.17.sp.6.
Stolpeforbindelse en. spec. (snedk.) om forbindelse af et vandret bærende stykke (sarg) med et lodret bærende led (stolpe). Møbelsnedkeri.[1937]. 235.
Stoppejærn et. (jf. Stopjærn; fagl.) en stopper (II.2) af jærn; fx. paa en vognstang: SjællBond.131. || (snedk.) d. s. s. Rigeljærn. FagOSnedk.
Stormbræk et. (snedk.) revne, der især forekommer i afrikansk mahognitræ som til dels sammenvoksede tværløbende riller. Thaulow.Træ.(1912). 19. FagOSnedk.
Stormliste en. (snedk.) smal liste til tætning af vinduer og døre. -list(e): FagOSnedk.
Stræbeliste en. (snedk.) skraaliste til understøttelse, afstivning. Haandgern. 143.
Studseklods en. (snedk., tøm.) d. s. s. Stødklods. FagOSnedk.
Studselad et. (snedk., tøm.) d. s. s. Stødlad. Cit.1901. (OrdbS.). FagOSnedk. || (sj.:) -lade, en. AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).202.
Styrebryst et. (snedk.) bryst (6.3), der styrer en samlingskonstruktion af træ. FagOSnedk.
Stødhøvl en. (af II. støde 4.3; snedk.) høvl til høvling over endetræ; bestødhøvl. Moth.S908. FagOSnedk. jf. Stødhøvling. Møbelsnedkeri.[1937].204.
Stødklods en. (af II. støde 4.3; jf. Studseklods; snedk.) (klods paa et) stødlad (hvorpaa møbellister olgn. stødes). FagOSnedk.
Stødskær et. (jf. II. Skær 2 og II. Stød 4.2; tøm., snedk.) (sav)-skær med tænderne paa stød. Pol. 15/10 1941.3. sp.1.
Støttejærn et. (snedk.) jærn, der støtter høvljærnet paa visse høvle; klap (I.2.4). AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).63. Møbelsnedkeri.[1937].137.
Svalestjært en. (l. br.) svalehale; om svalehale 1: Amberg. VSO. (u. Svalerumpe). MO. || (snedk., tøm.) svalehale (2.3). Bl&T.
Søjlespejl et. [I.1.3] (snedk.) spejl med hele ell. gennemskaarne søjler paa siderammestykkerne. FagO Snedk.
Søjlestol en.1) (nu næppe br.) søjlepostament. ConvLex.XVI.709.2) [I.1.3] (snedk., sj.) stol, hvis sæde bæres af en søjle (i st. f. ben). Nat Tid. 16/11 1912.M.Till.4.sp.2.
Søjlestykke et. spec. [I.1.3] (snedk.): den ene halvdel af en paa langs gennemskaaret søjle (anbragt paa siderne af skabe, spejle osv.). FagOSnedk.
Søjletrappe en. [I.1.3] (snedk.) trætrappe, hvis forvanger samles i firkantede lodrette søjler; ogs. om lign. trappe udført i sten ell. beton. FagOSnedk. TeknLeks.I.526.
Sømfuge en. (tøm., snedk.) en (fuge ved) samling af træ med trænagler ell. hovedløse søm. FagOSnedk. jf. Sømfugning. AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).206.
Tapgang en. [2.1] (tøm., snedk.) (lukket) taphul (2). AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).334. TeknLeks.I.536.
Tapsinke en. [2.1] (jf. Sinktap; snedk.) ved sinkeforbindelse: hver af de forholdsvis smalle, mod enden tilspidsede sinker, der passer ind mellem de bredere svalehaleformede hulsinker paa det andet bræt. Arbejdsløn.49. Møbelsnedkeri. [1937].231.
Tapslæde en. [2.1] (snedk.) hjælpeapparat (jf. I. Slæde 2.3) til fræsemaskine (til skæring af tappe). FagOSnedk. Tappe-: Møbelsnedkeri.[1937].169.
Tillægsbræt et. [1] (snedk.) d. s. s. Tillæg 1. Haandgern.309.
Tillægsplade en. (især snedk.) plade til forlængelse af (spise)bord. FagOSnedk.
Topgavl en. [1.1, 5.1] (snedk., foræld.) gavllignende topstykke paa dør. Den gl.By.1938.51.
Træbejdse en. (snedk.) bejdse til behandling af træ. FagOSnedk.
Trækliste en. (snedk.) liste paa skuffe, v. hj. af hvilken skuffen kan trækkes ud. Møbelsnedkeri.[1937].268.
Tykkelse(s)høvl en. (snedk.) maskine til afhøvling af træ til en vis ønsket tykkelse. Tykkelse-: OpfB.4III.247. TeknLeks.I.564. Tykkelses-: Thaulow.Træ. (1912).127. TeknO.
Vandbejdsning en. (snedk.) behandling af træ ved paastrygning af vand, før den egentlige bejdsning finder sted. FagOSnedk.
Varmebord et. (fagl.) bord m. indlagt varme, hvorpaa noget kan opvarmes ell. holdes varmt; saaledes (snedk.) til opvarmning af træ til limning (TeknLeks. I.587), (restaurations-spr.) til varme retter (JacPaludan.F.175. Gasfyr.15).