Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Smedesprog

 

Smedesprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor smedefaget.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt indenfor smedefaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Bestød-fil en. (Bestødsfil. S&B.). (efter ty. bestossfeile; smed.) meget stor firkantet grovfil; armfil. Wagn.Tekn.220.
Bælg-blæser en. [I.2.2] (Bælle-. Moth. B125). (smed., nu næppe br.) person, der træder ell. trækker blæsebælgen. VSO. MO. D&H.
Bænk-ambolt en. [2] (smed.) lille smedeambolt, der benyttes ved arbejde paa skruestikbænken. Tekn MarO.22.
Bænk-dørslag et. [2] (jf. ty. bankdurchschlag; smed.) værktøj, der (ved arbejde paa skruestikbænken) benyttes til lokning olgn. Wagn. Tekn.193.
Bænk-hammer en. [2] (efter ty. bankhammer; smed.) smedehammer, der bruges paa filebænken; koldhammer. Drachm.PV.20. Haandv. 261.
Fust-hammer en. ['fus(d)-] (ogs. Fus-. Drachm.PV.20). (ænyd. fust-, fusshammer; fra mnt. vusthamer, egl.nævehammer(jf. Fuseret); smed.) mindre hammer, der tidligere anvendtes til smedning af hesteskosøm (hvis fremstilling nu foregaar ad mekanisk vej). MR.1832.157. Drachm.PV.20. Feilb. D&H.
Hilde-jærn et. (jf. II. hilde 4; smed., sj.) redskab til at spænde noget fast med, bestaaende af to parallelle jærnstykker, der kan sammenspændes med tværgaaende skruer. OrdbS.
Hjul-bænk en. 1) (smed., nu næppe br.) rebskab, der anvendes, naar et hjul beslaas med skinner. MilTeknO. MO. 2) (jf. -tømmer; dial.) et stykke tilhugget træ, der anvendes af hjulmænd (især til hjulfælge). Moth.H219. Junge.384. MDL.
Hjul-hul et. (smed.) aflangt, med vand fyldt hul i stenbroen, hvori et hjul afkøles efter at være beslaaet med rødvarme skinner ell. ring. MilTeknO. MO.
Horn-fil en. (smed.) fil, hvormed hestehove files. VSO. MO.
Hov-klinge en. (jf. ty. hauklinge i sa. bet., til hauen, hugge; i da. knyttet til I. Hov 1; smed.) værktøj (klinge, der ved hammerslag drives gennem hornet) til beskæring af hovvæggen (jf. -jærn). Moth.H270. MilTeknO. LandbO.II.612.
II. Hul-ring en. [I.4.1] (smed.; l. br.) ring, der tjener som underlag ved lokning; lokring (jf. -jærn 1). Sal.2VI.657.
Ild-spid et. [4.4] (smed.) d. s. s. Essespid. -sped: Viborg&Neerg.HB. 89. Feilb.
Køle-bøtte en. (jf. -trug; smed., nu næppe br.) bøtte med kølevand. Viborg &Neerg.HB.89.
Køle-trug et. (jf. -bøtte; smed., nu l. br.) essetrug. VSO. MO.
Lok-dorn en. (Lokke-. S&B. Larsen). (til Lok- 3; smed.) dorn, hvormed der lokkes. TeknMarO.
Lok-hammer en. (fra ty. lochhammer; til Lok- 3) 1) (smed.) hammer til at lokke huller med; dørslag (1). VSO. Drachm.PV. 22. TeknMarO. 2) (dial.) hammer (med stump spids) til at drive spigere ell. bolte ind i træ, saaledes at der kan sættes en træprop for. OrdbS.(sjæll.).
Lokke-gris en. [V.1] (smed.) om et transportabelt haandlokkeapparat. OrdbS.
Lok-skive en. (ty. lochscheibe; til Lok- 3; smed.) en med huller af forsk. form og størrelse forsynet skive, der tjener som underlag ved haandlokning. Catalog over Løsøre-Auctionen paa Estrup.(1819).71. FRFriis.KA.163. Wagn.Tekn.193.
Lok-stempel et. (Lokke-. OpfB.3III1.73). (jf. Hulstempel; til Lok- 3; smed.) d. s. s. Dørslag 1. Hannover.Tekn. 195.|
Læske-klud en. [II.1.1] (smed.; nu næppe br.) klud, der bruges til læskekosten. VSO.
Læske-kost en. [II.1.1] (jf. -klud samt Kølekost; smed., nu næppe br.) kost, der bruges i essetruget (læsketruget). VSO.
Læske-trug et. [II.1.1] (jf. -kar 1 samt Køletrug; smed., nu næppe br.) essetrug. VSO. MO.
Nitte-brodde en. (vet. ell. smed.) brodde (I) med en kort, stump klinge, der bøjes (vegnes) omkring hesteskoens yderste rand. Nit-: Grunth.Besl.86.
Nitte-jærn et. 1) (smed.) jærnredskab, der bruges ved nitning af hesteskosøm. Nit-: Viborg&Neerg.HB.90. MR.1832. 157. Net-: MilTeknO. Drachm.PV.21. 2) teknikhjul jærn, der bruges til nitter (I) og nitning. Hage.4847. Sal.2XXII.141. Nit-: Larsen.
Næse-tang en. 1) (smed.) d. s. s. svensk næse (se I. Næse 8.4). Viborg&Neerg. HB.90. OrdbS.(sjæll.). 2) [4] (med.) tang til brug ved operationer i næsen. KirurgInstr. 65. 3) [7] (landbr.) tanglignende redskab, hvormed urolige tyre fattes ved næsebrusken og ledes. MøllH.IV.478. LandbO.III.727.
Nøgle-fil en. (smed.) fil, hvormed nøgler tildannes. PolitiE. Kosterbl. 28/11 1923.3.sp.1.
Op-taa en. (vist omdannet af Optog ved tilknytning til Taa; smed.) optog (6.1) paa en hestesko. Paa Bagskoen (dvs.: hestesko til bagbenet) er der en lille Hage forefter, den kalder vi Optaaen. Drachm.PV.21. Lærebog f. HærensMenige. II.ForTrainet.(1904).4(1894og1925: Optog).
kors Over-kul et. (bjergv. ell. smed.). “Kul, som en agtsom Hammersmed kan bespare af det, som er ham tilstaaet paa at udsmedde et Skippund Stangjern.” VSO.
Parallel-sko en. (smed. og vet.) hestesko, der er lige tyk i taa-, side- og dragtstykker. Grunth.Besl.59.
Plade-sko en. 1) (foræld., sj.) pansersko (som del af rustning). LMoltke. Overs. af Scott: Quentin Durward.(1861).107. 2) (smed.) en ved visse hovsygdomme anvendt hestesko med fastskruet plade (skodde), der helt dækker hovens underside; skoddesko. Grunth.Besl.161.
raa-smede v. (smed.) om den første, grovere smedning af arbejdsstykket. Efter at Skoen paa den ovenfor beskrevne Maade er færdig “raasmedet”, skal den “tilrettes”. Grundth.Besl. 63.
Raspe-buk en. (smed.) trefod (buk), hvorpaa hestens fod støttes, medens hoven raspes. Viborg&Neerg. HB.90. VSO.
Ridse-mejsel en. [II. 1.4] (smed.) mejsel, hvormed en beslagsmed frembringer ridsning i hestesko. MR.1832. 157. Kværnd.
Rigel-fjeder en. [2.2] (snedk. ell. smed.) laasefjeder, der holder rigelen i stilling. S&B.
Rigel-hage en. [2.2] (snedk. ell. smed.) hageformet rigel. Bl&T.
Rigel-hoved et. [2] (smed.) den del af rigelen, der ved aflaasning træder ud af laasevæggen og griber ind i krampen, sluttet osv. D&H. Sal.2XX.171.
Rigel-laas en. [2.2] (især smed.) laas med rigel, men uden haandtag, kun til at lukke med nøgle. OpfB.1VII.191. FagO Snedk.
Rund-slag et. [4.1] 1) (fagl.) om slag med hammer, kølle olgn.; fx. (smed.): Meget kraftige Slag giver Tilslageren (dvs.: smedens medhjælper) ved at svinge Hammeren næsten helt rundt i en Kreds (“Rundslag”). OpfB.4III.115. 2) (især anker) det at lægge et tov rundt om noget; især: det at lægge et tov saaledes om et legeme, at enderne viser hver sin vej; helt slag; rundtørn (1). SøLex.(1808). Med Linen gøres et Tømmerstik . . om (tømmer-)Stykkerne og derefter Rundslag i fornødent Antal. Feltarb.57. Scheller.MarO. 344. || om det forhold, at to tove lægger sig ell. lægges om hinanden; navnlig m. h. t. ankertove, -kættinger, der snor sig sammen, naar en ankerligger svajer rundt. Ebben giver ofte 2 til 3 Rundslag i Tougene. IslKyst.35. MO. 3) (sj.) om roterende bevægelse; fx. om en omdrejning af et skibs hjul. Søen satte så svært ind fra Atlanterhavet, at vi med Damp oppe måtte møde hver Brådsø med et Par Rundslag af Hjulene, for at Ankerkæden ikke skulde stivne alt for hårdt og springe. AWilde. FraSø ogLand.(1891).175.
Sand-ske en. spec. (smed.) om smedeværktøj (jf. -kasse). Viborg&Neerg.HB.89. MR.1832.157. Feilb.
Silde-kop en. (smed.) lille beholder med saltlage, hvori smedeværktøj afkøles.
Sko-hage en. [I.3.1] (jf. Hage sp. 69113 samt Hagesko; smed., vet.). For at mislede sine Forfølgere red han altid . . paa en Hest, hvis Skohager vendte fremad. Ing.EM.III. 165. Flemløse.97.
Sko-hammer en. (ænyd. d. s. i bet. 2) 1) (sko.) hammer (med bred bane), hvormed skomagere udbanker læder og slaar pløkke i. Moth.S322. VSO. MO. 2) [I.3.1] (smed.) beslaghammer. Viborg&Neerg. HB.89. Kværnd. UfF.(sdjy.,lollandsk).
Sko-kasse en. [I.3.1 ell. II.2] spee. (smed.) om kasse, hvori smeden har værktøj m. m. til beslag. Catalog overLøsøre-Auctionen paaEstrup.(1819).72. Feilb. Kværnd.
Sko-kiste en. [I.3.1 ell. II.2] (smed.) d. s. UfF.(Fyn).
Sko-stempel et. [I.3] (smed.) stempel, hvormed hullerne i en hestesko formes. VSO.
Sko-søm et. 1) [I.1] (jf. -pind, -pløk; sko.) spec. om søm, hvormed saaler slaas paa fodtøj, ell. søm, der slaas i hælene paa sko for at hindre slid. vAph.(1759). VSO. MO. D&H. 2) [I.3] (smed., dial.) søm, hvormed en hestesko fæstes til hoven. Flemløse.97.
Sko-tang en. [I.3] (smed.) tang, hvormed hesteskoen fastholdes under smedningen (mods. Spids-, Smedetang). Viborg & Neerg. HB.90. VSO. MO. UfF.(sjæll.).
Skære-blok en. blok (1), hvorpaa noget kan skæres (ell. hugges); dels (nu næppe br.) om kødblok til køkkenbrug. Moth.S426. VSO. || dels (jf. -pæl; smed.): blok ell. pæl med spændplader foroven, hvori arbejdsstykker ved gevindskæring fastspændes. Nationalmus A.1937.80. UfF.
Skære-bor et. (jf. -jærn 3, -tøj 1; smed., foræld.) jærnredskab til gevind-, skrueskæring (sml. Gevindstaal, Skrueblik). Moth.S426. VSO.
Skære-jærn et. spec. (foræld.): 1) d. s. s. -kniv. VSO. især: hakkelsekniv. Moth.S426. 2) art stiksav brugt ved udskæring af tænderne paa grove kamme. Hallager.139. 3) (jf. -bor; smed.) apparat til skrueskæring. Moth.S426. MR. 1832.158.
Skære-pæl en. (smed.) d. s. s. -blok slutn. NationalmusA.1937.80. UfF.
Skærpe-ambolt en. [II.1.1] (jf. -hammer, -værktøj; smed., foræld.) lille ambolt til hvæsning, skærpning. Amberg.
Skærpe-føre et. [II. 1.2] (jf. -tid; smed., vet.) føre (isslag olgn.), der nødvendiggør skærpning af hestesko. Grunth.Besl.74.
Skærpe-hage en. [II.1.2] (smed., vet.) hageformet skærpe (I.2.2) til hestesko. LandbO.IV.260.
Skærpe-hammer en. [II.1.1] (jf. -ambolt; smed., foræld.). Amberg.
Skærpe-tid en. [II.1.2] (jf. -føre; smed., vet.) tid med glat føre, da hestesko bør skærpes. Grunth.Besl.74.88.
Skærpe-værktøj et. [II.1.1] (jf. -ambolt, -hammer; smed., foræld.). Amberg.
Smeder en. flt. -e. person, som smeder. 1) (smed.) til IV. smede 1. Krist.DF.109. Grunth.Besl.64. især: den, der ved smedearbejde, som udføres af flere, arbejder med haandhammeren, smedehammeren; formand for arbejdet. Wagn.Tekn.126. TeknMarO. 2) (sj.) til IV. smede 4; jf. enhver er sin egen lykkes smed (u. I. Lykke 3): Helten kæmper Frihedens Kamp og er Medsmedder af sin Skjæbne. ClWilkens.Æst.220.
Stik-skærpe en. (til II. stikke 5.2; jf. Skrueskærpe; smed., vet.) skærpe (I.2.2), der stikkes ind i (bag)skoen. Sal.XVI.195.
Stok-jærn et. [3.9] (jf. -mejsel samt Stokkejærn; smed.) mejselformet stykke, som anbringes i hullet paa en ambolt med æggen opad, og hvorover jærn afhugges. MR.1832.156. Hannover.Tekn. 151.
kors Stok-mejsel en. [3.9] (ty. stockmeissel; smed.) stokjærn. MR.1832.158.
Stryge-sko en. [III.2.2] (nu ikke i rigsspr. Stryg-. Dag Nyh. 6/7 1906.1.sp.6). (smed., vet.) særlig hestesko (med smal indvendig gren) til heste, der stryger sig. MilTeknO. Drachm.PV.21. Grunth. Besl.176.
Stænke-kost en. (ænyd. d. s.) kost (I.1.2), hvormed noget bestænkes. Moth.S796. (smed.) essekost. UfF. || især (foræld.): kost, hvormed noget bestænkes for at blive indviet, renset; navnlig: vievandskost. Biehl.DQ.I.41. Troels L.SN.47.
Svik-ambolt en. (til I. Svik 1 ell. III. svikke 1.2; smed., foræld.) særlig ambolt til svikning af hesteskosøm. Viborg&Neerg.HB.90. MR. 1832.157.
Svik-hammer en. (Svikke-. UfF.). (til I. Svik 1 ell. III. svikke 1.2; smed., især foræld.) smedehammer til svikning af hesteskosøm. Drachm. PV.20. Feilb.
I. Svikning en. flt. -er. vbs. til III. svikke; især i flg. anv.: 1) (smed.) til III. svikke 1.2: tilretning af hesteskosøm; ogs.: den herved tilrettede, skraat nedslaaede spids paa sømmet. Viborg&Neerg.HB.86. MilTeknO. Brodderne (til hestehove) er forsynet med Svikning. Feltart.VII.A.14. 2) (nu næppe br.) til III. svikke 2, om udboring af tønde. Ved Svikning paa den øverste Bund af Tønden maae det undersøges, om Kiødet er friskt. Cit.1794.(SøkrigsA.2Rrrr4v).
Svik-skammel en. (til I. Svik 1 ell. III. svikke 1.2; jf. -stol; smed., foræld.) skammel ell. stol, hvorpaa smeden sad, naar han svikkede søm. NationalmusA.1937.81.
Svik-stol en. (til I. Svik 1 ell. III. svikke 1.2; smed., foræld.) d. s. s. -skammel. UfF.
Syge-beslag et. (vet., smed.) særligt beslag til syge hove. Grunth. Besl.9.
Sæk-vægt en. (jf. I. Sæk 3.3; smed.) vægt fastgjort bagtil under blæsebælgen, hvormed bælgen trækkes ned. VSO.
Sænke-tøj et. (til I. Sænke; smed.) d. s. s. -værktøj.
Sænke-værktøj et. (til I. Sænke; smed.) om sænker (I) (jærnforme). Sænkeværktøj maa være godt styret af Ambolten, da Rystelserne ellers bidrager til, at man faar mindre godt Arbejde. Smede Maskinarb.255. IngBygn.1942.255.sp.2.
Sænk-hammer en. (Sink-. Drachm.PV.22). (ty. senkhammer; til I. Sænke; smed., nu næppe br.) en art sænke (I). TeknMarO.
Sænk-kolbe en. (-kolb. MilTeknO.). (smed., nu næppe br.) værktøj til udvidelse af den øverste del af huller i jærnbeslag, hvori skruer, søm osv. skal forsænkes. Kaper.
Sæt-stempel et. (ænyd. sættestempil, ty. setzstempel; til II. sætte 6.1; smed.) teknikhjul sæt- ell. ansatshammer. Tekn MarO.
Søm-hammer en. (jf. -udtrækker; fagl.) hammer til at slaa søm i med; spec. om hammer med kløftet pen til udtrækning af søm ell. om bænkhammer; (smed.) hammer til smedning af søm (Feilb.). Reiser.II.574. Viborg&Neerg.HB.89. OpfB.4 III.46.
Søm-linie en. (vet., smed.) den linie, der paa hestehovens underside afgrænser hornvæggen (hvori hesteshoens søm fæstes); den hvide linie (se u. II. hvid 3). Prosch.HestensYdrelære.(1855).58. Grunth. Besl.32.
Søm-ten en. flt. -e (Thyreg.Udv Fort.II.412. Skovrøy.Fort.111. Den gl.Klokker iFarum.(1928).41. jf. Feilb.) ell. (især dial.) d. s. (AarbSorø.1925.22. UfF.) ell. (sj.) -er (Drachm.PV.17). (smed.) tyndt udhamret jærnstykke, hvoraf søm smedes. Moth.S 1031. Viborg.HY.68. Thyreg.UdvFort.II.412. ZakNiels.PH.79. || navnlig i udtr. række (UfF.), trække (Feilb.) ell. især strække sømten, udhamre en saadan. Drachm.PV.17. Skovrøy.Fort.111. AarbSorø.1925.22. UfF.
Taa-sko en. (smed.) form for hestesko, der kun dækker hornvæggen i taaen. Sal.IX. 45.
Tov-indlæg et. spec. (smed.) om tjæret tovværk som indlæg i hestesko (tovsko). Grunth.Besl.53.
Tov-sko en. (smed.) hestesko med tovindlæg. Grunth.Besl.101.
Træk-hage en. hage, hvormed der trækkes i noget, ell. hage (paa en genstand) til at trække i. Amberg. VSO. nu især (smed.): redskab, brugt ved paasætning af hjulringe. UfF.
Øje-jærn et. [I.16.4] (ænyd. glda. øge-, oge-, yffuejern; smed., foræld.) jærnredskab (dorn), hvormed der laves øjer i økser. Moth.Ø11. UfF.