Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Slagtersprog

 

Slagtersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (slagt.), der angiver at ordet har været brugt indenfor slagterfaget.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (slagt.), der angiver at ordet har været brugt indenfor slagterfaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
bugsprydstikke v. [1] (slagt.) stikke et dyr i boven, saaledes at det ikke dør straks. Moth.B328. MO. Feilb.
Forkød et. (slagt., kog.) kød af forfjerding (mods. Bagkød). VSO. MO. S&B.
Halskød et. (slagt. ell. kog.). det tarveligste Kød, f. Eks.: Halskød, Mellemskært eller Skank. FrkJ.Kogeb.84.
Højbryst et. [I.1.2] (slagt. ell. kog., nu næppe br.) den øverste (forreste) og tykkeste del af brystet paa oksen; (nu:) tykbryst. VSO. MO.
Kalvenikke et. (slagt.; nu næppe br.) navn paa en hinde hos kalven, der tjener til at holde tarmene paa plads. VSO.
Kødhud en. 1) i lign. anv. som -hinde: den Kiødhuds Trævlvæv, som omklæder Underlivet. Lægen.XII.273. || nu især (kog., slagt.) om hinde paa slagtedyrs kød umiddelbart under huden. Naar (kødet er udvandet) afskieres den øverste røde Kiødhud. CMüller.Koge-Bog.(1785).6. JF Bergs.G.36. e. br.2) [8] (bot., nu næppe br.) kødet frøskal (Sarkodermis). Drejer.BotTerm. 121.
Kødkrop en. (jf. I. Krop 1.4; slagt.) krop af slagtet dyr. Sal.2XV.147. hos en Slagtermester (havde kødkontrollen) fundet to hele Kødkroppe med 1. Klasses Stempel, der viste sig at være befængt med Tuberkulose. Berl Tid. 27/8 1929.Aft.6.sp.3.
Kødtrug et. (slagt.) trug til at bære kød i; slagtertrug. Mohr&Nissen.Ty.-da.Ordbog.I.(1900).350. D&H.
Marvpibebov en. (slagt. og kog.) et stykke paa oksens bov oven for forskanken. Mangor.Syltebog.8(1863). 138. Const.Kogeb.8(1920).365.
perlestikke v. (jf. -stik(ning), -stukken) spec. [2.2] (slagt., foræld.): prikke (fedt) med en kniv, saaledes at der fremkommer perleformede figurer. AarbHolbæk.1934.64.
Pølsekniv en. (kog. ell. slagt.) kødhakker, bestaaende af indtil 9 parallelle knive sat paa en vugge, hvormed indmad til pølser hakkes; vuggekniv. Drachm. BK.67.
Pølseko en. (slagt.) gammel, mager ell. syg ko, der kun har ringe slagteværdi (og tidligere anvendtes til pølsefabrikation). AndNx.MJ.II.59. Pol. 1/1 1923.13.sp.2. Feilb.
Rumpefinne en. (slagt. ell. dial.) fedt(ansamling) omkring haleroden. AarbHolbæk.1934.52. se ogs. u. IV. Finne.
Skoldehus et. [1.1] (jf. -rum; slagt.) hus, hvori skoldning af svin finder sted. NordConvLex.3VI.257.
Skolderum et. [1.1] (jf. -hus; slagt.) rum (i slagteri), hvor svin skoldes. Bl&T.
Skæve en. ['sgæ·v] (af uvis oprindelse; vel til 1. led i Skævtarm; slagt.) betegnelse for visse af kvægets tarme, især om tyktarmen og spec. om dennes midterste del, stortarmen (der ligger sammenrullet i en skiveformet spiral). Viborg&Neerg.HB.40. Viborg.S.40. OrdbS.
Slimtræ et. (jf. ty. schleimholz; sml. slime 3; slagt.) træredskab, hvormed smaa svinetarme renses. SHennings. Haandbog f. Pølse-Fabrikationen.(1871-72).6.
Smaltarm en. 1) [3] (slagt.) tyndtarm (hos svin), brugt ved pølsefremstilling. PolitiE. Kosterbl. 15/10 1923.5. Aarb Holbæk.1934.64. UfF. 2) (jf. smal 4.2; dial.) i udtr. for smalkost. leve paa smaltarm. BornhOS.
snittet adj. (afl. af II. Snit; fagl.) som har snit (af en ell. anden form); fx. (garv., slagt.) til II. Snit 2.1 slutn., om hud: som bærer mærker af slagtekniven; fuld af snitter (mods. snitfri). VareL.2319. || til II. Snit 2.2, om bog; jf. guldsnittet (u. Guldsnit).
Spidsbryst et. (slagt., kog.) den forreste og øverste del af brystet (mellem tykbrystet og mellemskæret) paa en (slagtet) okse. Const.Kogeb.302. NutidsMad. [1931].83.
Svinefælde en. (slagt.) redskab til fastholdelse af svin, der slagtes (dræbes ved skydning). Dyrevennen.1908.42.sp.2.
Tungepølse en. [I.1.2] (slagt., kog.) pølse af et slagtet dyrs (et svins) tunge. Thü-ringer Tungepølse. Lauesen.S.59. Slagterbogen. (1942).227.
Tyrolerkalv en. (slagt., landbr.) kalv af dublet (6), dobbeltlænder. LandbO.I.411. Slagterbogen.(1942).64.
Udskærfinne en. (til udskære 1.2; slagt.) finne (IV) (fedtansamling) paa et kreaturs bov. Slagterbogen. (1942).40.
urinbrændt part. adj. (slagt.) om bacon: mørkfarvet p. gr. af svinenes ophold i urinfugtig fold inden slagtningen. Regulativ.Nr. 218 23/7 1934.§1,1.
Vuggekniv en. 1) (nu l. br. i rigsspr.) d. s. s. Hakkekniv. Levin. S&B. paa Hakkebrættet gaar Vuggekniven næsten uden Ophør. Bregend.NaarJul er nær.(1927).84.2) (slagt.) apparat (kødhakkemaskine) til hakning af kød, bestaaende af flere parallelt stillede bueformede knive (hakkeknive), der er forbundne ved enderne. Anordn.Nr.164 1/11 1902. (slagterlærlingen) blev sat til at hakke Kød med den skarpe, trebladede Vuggekniv. NicNeiiendam.VV.36. || (fagl.) om lignende indretning (med to blade), anvendt dels til skæring af tobak (Den gl.By.1932-33.73), dels i apotek (Hvad hedder det?(1947).95).