Mine værktøjer

Ugens ord

v. gøre (stærkt) indtryk paa ens hjerte; røre. Hvert Barn, som Fader har, hver Kone, som har Mand | Paa Søen denne Tid, nok hierterøres kan. Prahl.ST.II.188. Men Bravo, Hei, Encore! – O! – det kan Hierterøre! – | Det gaaer til Marv og Been. Ew.(1914). II.127.

Gå på opdagelse i Ordmuseet.

Ordlister

Under ordlister finder du en guldgrube af konkrete eksempler fra retskrivningens problemfelter, fx ordforbindelser som skrives i ét eller flere ord, bindestregsproblemer, præfikser og konjunktioner (bindeord). Desuden landenavne og indbyggerbetegnelser.

 
Handlinger tilknyttet webside
  • Send this page to somebody
  • Print this page
  • Del på facebook

Slagtersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (slagt.), der angiver at ordet har været brugt inden for slagterfaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
bugspryd-stikke v. [1] (slagt.) stikke et dyr i boven, saaledes at det ikke dør straks. Moth.B328. MO. Feilb.
For-kød et. (slagt., kog.) kød af forfjerding (mods. Bagkød). VSO. MO. S&B.
Hals-kød et. (slagt. ell. kog.). det tarveligste Kød, f. Eks.: Halskød, Mellemskært eller Skank. FrkJ.Kogeb.84.
Høj-bryst et. [I.1.2] (slagt. ell. kog., nu næppe br.) den øverste (forreste) og tykkeste del af brystet paa oksen; (nu:) tykbryst. VSO. MO.
Kalve-nikke et. (slagt.; nu næppe br.) navn paa en hinde hos kalven, der tjener til at holde tarmene paa plads. VSO.
Kød-hud en. 1) i lign. anv. som -hinde: den Kiødhuds Trævlvæv, som omklæder Underlivet. Lægen.XII.273. || nu især (kog., slagt.) om hinde paa slagtedyrs kød umiddelbart under huden. Naar (kødet er udvandet) afskieres den øverste røde Kiødhud. CMüller.Koge-Bog.(1785).6. JF Bergs.G.36. e. br.2) [8] (bot., nu næppe br.) kødet frøskal (Sarkodermis). Drejer.BotTerm. 121.
Kød-krop en. (jf. I. Krop 1.4; slagt.) krop af slagtet dyr. Sal.2XV.147. hos en Slagtermester (havde kødkontrollen) fundet to hele Kødkroppe med 1. Klasses Stempel, der viste sig at være befængt med Tuberkulose. Berl Tid. 27/8 1929.Aft.6.sp.3.
Kød-trug et. (slagt.) trug til at bære kød i; slagtertrug. Mohr&Nissen.Ty.-da.Ordbog.I.(1900).350. D&H.
Marv-pibe-bov en. (slagt. og kog.) et stykke paa oksens bov oven for forskanken. Mangor.Syltebog.8(1863). 138. Const.Kogeb.8(1920).365.
perle-stikke v. (jf. -stik(ning), -stukken) spec. [2.2] (slagt., foræld.): prikke (fedt) med en kniv, saaledes at der fremkommer perleformede figurer. AarbHolbæk.1934.64.
Pølse-kniv en. (kog. ell. slagt.) kødhakker, bestaaende af indtil 9 parallelle knive sat paa en vugge, hvormed indmad til pølser hakkes; vuggekniv. Drachm. BK.67.
Pølse-ko en. (slagt.) gammel, mager ell. syg ko, der kun har ringe slagteværdi (og tidligere anvendtes til pølsefabrikation). AndNx.MJ.II.59. Pol. 1/1 1923.13.sp.2. Feilb.
II. Rumpe-finne en. (slagt. ell. dial.) fedt(ansamling) omkring haleroden. AarbHolbæk.1934.52. se ogs. u. IV. Finne.
Skolde-hus et. [1.1] (jf. -rum; slagt.) hus, hvori skoldning af svin finder sted. NordConvLex.3VI.257.
Skolde-rum et. [1.1] (jf. -hus; slagt.) rum (i slagteri), hvor svin skoldes. Bl&T.
II. Skæve en. ['sgæ·v] (af uvis oprindelse; vel til 1. led i Skævtarm; slagt.) betegnelse for visse af kvægets tarme, især om tyktarmen og spec. om dennes midterste del, stortarmen (der ligger sammenrullet i en skiveformet spiral). Viborg&Neerg.HB.40. Viborg.S.40. OrdbS.
Slim-træ et. (jf. ty. schleimholz; sml. slime 3; slagt.) træredskab, hvormed smaa svinetarme renses. SHennings. Haandbog f. Pølse-Fabrikationen.(1871-72).6.
Smal-tarm en. 1) [3] (slagt.) tyndtarm (hos svin), brugt ved pølsefremstilling. PolitiE. Kosterbl. 15/10 1923.5. Aarb Holbæk.1934.64. UfF. 2) (jf. smal 4.2; dial.) i udtr. for smalkost. leve paa smaltarm. BornhOS.
snittet adj. (afl. af II. Snit; fagl.) som har snit (af en ell. anden form); fx. (garv., slagt.) til II. Snit 2.1 slutn., om hud: som bærer mærker af slagtekniven; fuld af snitter (mods. snitfri). VareL.2319. || til II. Snit 2.2, om bog; jf. guldsnittet (u. Guldsnit).
Spids-bryst et. (slagt., kog.) den forreste og øverste del af brystet (mellem tykbrystet og mellemskæret) paa en (slagtet) okse. Const.Kogeb.302. NutidsMad. [1931].83.
Svine-fælde en. (slagt.) redskab til fastholdelse af svin, der slagtes (dræbes ved skydning). Dyrevennen.1908.42.sp.2.
Tunge-pølse en. [I.1.2] (slagt., kog.) pølse af et slagtet dyrs (et svins) tunge. Thü-ringer Tungepølse. Lauesen.S.59. Slagterbogen. (1942).227.
Tyroler-kalv en. (slagt., landbr.) kalv af dublet (6), dobbeltlænder. LandbO.I.411. Slagterbogen.(1942).64.
Udskær-finne en. (til udskære 1.2; slagt.) finne (IV) (fedtansamling) paa et kreaturs bov. Slagterbogen. (1942).40.
urin-brændt part. adj. (slagt.) om bacon: mørkfarvet p. gr. af svinenes ophold i urinfugtig fold inden slagtningen. Regulativ.Nr. 218 23/7 1934.§1,1.
Vugge-kniv en. 1) (nu l. br. i rigsspr.) d. s. s. Hakkekniv. Levin. S&B. paa Hakkebrættet gaar Vuggekniven næsten uden Ophør. Bregend.NaarJul er nær.(1927).84.2) (slagt.) apparat (kødhakkemaskine) til hakning af kød, bestaaende af flere parallelt stillede bueformede knive (hakkeknive), der er forbundne ved enderne. Anordn.Nr.164 1/11 1902. (slagterlærlingen) blev sat til at hakke Kød med den skarpe, trebladede Vuggekniv. NicNeiiendam.VV.36. || (fagl.) om lignende indretning (med to blade), anvendt dels til skæring af tobak (Den gl.By.1932-33.73), dels i apotek (Hvad hedder det?(1947).95).

Sidst opdateret 18/03 2009 11:38