Handlinger tilknyttet webside

Skolesprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt inden for skolevæsenet.

Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.

Anskuelses-billede	et. [3] 1) (filos.) forestilling ell. bevidsthedsbillede, der hviler paa umiddelbar iagttagelse. Naar Richardt taler om “Birken, den Jomfru med flagrende Lok”, er det Formligheden i Anskuelsesbillederne af Jomfruen og Birken, der har udløst Billedet. ClWilkens.Poes.41. 2) (skol.) billede (afbildning) benyttet som grundlag for anskuelsesundervisning. KFrederiksen.Anskuelsesundervisn.(1889).42. jf.: en Række hastigt vekslende Folkelivsscener, der næsten var som et Anskuelsesbillede af Tilværelsen i dens lunefulde Omskiftelighed. Pont.LP.VIII.47.
Anskuelses-metode	en. [3.1] (skol.) anskuelsesundervisningens metode. S&B.
Anskuelses-middel, et, Anskuelses-stof, et, Anskuelses-tegning	en. [3] (skol.) middel (stof, tegning) brugt som grundlag for anskuelsesundervisning. Sal.I. 882. Anordn.Nr.199 ³/₈ 1906.§3. Vejledning i Anskuelsestegning. NMortensen.(bogtitel. 1904).
Anskuelses-øvelse	en. [3] (skol.; jf. -undervisning). Disse Øvelser ere de under Navn af Anskuelsesøvelser noksom bekjendte. Jeg har for nogle Aar siden gjort et Forsøg paa at faa dem indførte i vore Skoler, men det mislykkedes. VABorgen.(SkolensReform.V.(1854).381).
Arbejds-skole	en. skole, hvor eleverne især øves i legemlige arbejder (sløjd osv.). Sal.IX.326. \|\| (skol.) især i best. f., om den skoleform, som i den videst mulige udstrækning lægger vægten paa elevernes selvvirksomhed (ved iagttagelse, eksperimenter, manuel virksomhed osv.). Vor Ungdom.1911.151. \|\| (overf.) en Hædersmand, . . præget af Livets Arbejdsskole. DagNyh. ¹³/₉ 1911.Till.1.sp.1.
Betalings-skole	en. [1] (skol.) skole, hvor der gives betaling for undervisningen (mods. Friskole); spec. som betegnelse for kommuneskoler, hvor der gives betaling. Schand.F.292. Gadedrengene laa i uforsonlig Krig med dem der gik i Betalingsskole.AndNx.PE.II.164.
Bluse-dreng	en. [I.1] dreng, der bærer bluse, især (skol.) om mindre drenge i en skole. Bluse- og Trøiedrengene, som Gymnasiasterne pinte og underkuede. Drachm.EO.218.
Bænke-tur	en. (skol. og soldat.) afstraffelse, der bestaar i at lægge en person over en bænk og banke ham paa den strammede bagdel. Rist.FT.158. Hjortø.GU.12. Feilb.
Diktat-stil	en. (skol.) stil, der nedskrives efter diktat (2) (jf. Diktat 1 slutn.). S&B. Saaby.⁷
dimissions-berettiget	part. adj. [2] (skol.) (prøven kan) aflægges ved en af de dimissions-berettigede fuldstændige højere Almenskoler.Bek.Nr.98 ¹⁸/₄ 1907.§6.
Dimis-klasse	en. [2] (skol., l. br.) afgangsklasse. Schand.F.25.
Dimis-ret	en. [2] (skol.) Opdragelseshjem og Skole for Drenge, med Dimissionsret til Mellem- og Realeksamen. Trap.⁴II.406. \|\| (spøg.) overf. det, hvorpaa det kom an, var den rene lutherske Lære . . I Følge Guds uudgrundelige Naade havde nu kun Nordtyskland og Skandinavien Dimissionsret til Paradis.TroelsL. XIV.38.
Divisions-stykke	et. [1] (skol.) D&H.
Dovne-bænk	en. (af doven 1; skol., sj.) skolebænk, hvor de dovne anbringes. S&B. D&H.
Dovne-hat	en. (af doven 1; skol., sj.) hat m. to horn, som gives dovne skolebørn som straf. S&B. D&H.
Eksempel-samling	en. (skol.) 1) [1] samling af oplysende eksempler (i fysik, grammatik osv.). 2) [2] (nu næppe br.) samling af prøver paa smukt og korrekt sprog olgn. Rahb. LB.I.III. Som et Mønster paa dansk Stiil fortjente denne Novelle at staae i enhver classisk Exempelsamling. Heib.Pros.IV.458. Kierk.V.27.
enkelt-læse	v. [1.2] (skol., sj.) om højtlæsning af en enkelt elev (mods. korlæse). I de påfølgende dage blir stykket atter korlæst og enkeltlæst. GForchhammer.Døvstummeundervisningen.(1903).110.
Falde-fag	et. [2.3] (emb., skol.) fag af særlig vigtighed, hvori eksaminanden skal naa (over) en vis laveste karakter for overhovedet at bestaa sin eksamen (jf. -grænse, -karakter). Den danske Realskole.1905.42.
Falde-grænse	en. [2.3] (emb., skol.) om (karakter ell. pointsantal, der i et enkelt ell. samtlige fag danner) laveste grænse for bestaaet eksamen (jf. -fag, -karakter). Den danske Realskole.1905.42.
Falde-karakter	en. [2.3] (emb., skol.) karakter, der danner faldegrænse (i et faldefag). Den danske Realskole.1916.139.
Fjern-censur	en. (skol.) censur af skriftlige arbejder, foretaget af en censor, der indsender sin bedømmelse (uden at møde til forhandling m. læreren). Vor Ungdom.1918. 175.
Forberedelses-klasse	en. [3] (skol.) klasse, hvori eleverne forberedes til optagelse i en skole, paa et kursus osv.; ogs. om de yngste klasser i den højere almenskole, som forbereder eleverne til mellemskolen. Hrz.V.311. Gjel.GD.2.
Forskrift-bog	en. [1] (skol.). Jeg lærer saagu aldrig at skrive. Jeg skriver jo endnu i Forskriftbog som de otte Aars Unger. Bang.Va. 225.
Fortsættelses-skole	en. (skol.) d. s. s. Efterskole. Cirk.Nr. 307 ⁷/₁₂ 1892. Sal.²VIII.544.
Friheds-time	en. 1) [1 ell. 2] (især poet.). gid Frihedstimen slaae (dvs.: for en negerslave). HCAnd. X.543.* 2) [5.2] (især skol.) d. s. s. Fritime (1). For . . ogsaa at nytte andre, modtog jeg i mine Frihedstimer nogle af dem, som gik i tysk Skole, til privat Undervisning.Tauber.Dagb.94.
Fælles-skole	en. (skol.) skole for baade piger og drenge. VortHj.I2. 73.
Fælles-undervisning	en. spec. (skol.) om undervisning af drenge og piger i samme skole. S&B. Anordn.Nr.137 ³¹/₇ 1903.§6.
Glose-bog	en. [I.1] (ænyd. d. s.) 1) bog, der indeholder en fortegnelse over ord m. deres forklaring, oversættelse. 1.1) ordbog; ordsamling; glosarium. Begge Ord findes udi vore Glose-Bøger. Holb.Ep.IV.440. En Orthographisk Glosebog. Høysg.Anh.3. MO. jf.: adelig, det er, efter min Glosebog, dydig. PAHeib.Sk.II. 68. 1.2) (skol.) bog, hæfte, hvori en elev indfører gloserne til en fremmed ell. vanskelig tekst. D&H. 1.3) (jf. Glose 4) overf.: have godt lært sin glosebog dvs.: være spydig, sige en gloser (4). VSO. 2) (nu næppe br.) overf., som nedsæt. betegnelse for en person, der giver sig af m. fremmede sprog (jf. -prikker). Vil Madamen tage i Betænckning at præferere saadan Mand som jeg for en Glosebog (dvs.: magister Stygotius)? Holb.Tyb.III.5. sa.LSk.I.6. lad os ikke mere tænke paa den forbandede Blæksmører, den Stileretter, den Glosebog . . den Poet! Heib.Poet.VI.76.
Griffel-holder	en. [1.2] (skol.) holder til at sætte paa enden af en griffel. S&B. D&H.
Griffel-hus	et. [1.2] (skol., især dial.) foderal til grifler olgn.; pennalhus. Haandgern.388. Feilb.
Hjemme-regning	en. (skol.) løsning af regneopgaver, der foretages af eleverne i hjemmet (jf. -opgave, -stil).
Hjemme-stil	en. (skol.) stil, der gives eleverne for til udfærdigelse hjemme (jf. -opgave, -regning). Skoleprogr.Sorø. 1904.61. Skoleprogr.K KjærsSkole.1918.8.
Hoved-eksamen	en. vigtig, afsluttende eksamen. HCAnd.XI.83. fjerde klasses hovedeksamen, (skol., foræld.) efter den indtil 1910 bestaaende latinskoleordning: eksamen ved udgangen af fjerde latinskoleklasse, der dels var oprykningsprøve til femte studerende klasse, dels afsluttende eksamen af værdi som alm. forberedelseseksamen. Lov ¹/₄ 1871.§5. ChKjerulf.GU.183.
Iagttagelses-billede	et. (skol.; l. br.) d. s. s. Anskuelsesbillede 2. FlensbA. ¹²/₃ 1905.1.sp.3.
Iagttagelses-lære	en. 1) (mat.) d. s. s. Fejllære. Almindelig Iagttagelseslære. TNThiele. (bogtitel. 1889). Sal.²XII.166. 2) (skol.; l. br.) d. s. s. -undervisning. Skoleprogr.Ordrup.1904/05.24.
Iagttagelses-undervisning	en. (skol.) d. s. s. Anskuelsesundervisning (jf. Iagttagelseslære 2). Skoleprogr.Ordrup.1904/05.81. Sal.²XII.166.
Indstillings-vidnesbyrd	et. [4.2] (skol.) vidnesbyrd, paa grundlag af hvilket det bestemmes, om en elev indstilles ell. ej.
Ind-sæt	et. (ænyd. d. s. i bet.: indstiftelse) 1) vbs. til indsætte 2.1. jf.: Indsæthærdning (dvs.: indsætningshærdning). MilTeknO.329. 2) (jf. indsætte 2.2; skol., nydann.) om (plangeometriske) metalfigurer, hvis konturer aftegnes af de yngste elever, hvorefter tegningerne udfyldes med farver. NBang.Opdragelse og Undervisning i det 19.Aarh.(1921).68. Montessori's 10 geometriske Indsæt. VorUngdom.1925.243. 3) (jf. indsætte 2.5-6; dial. ell. hos sprogrensere; jf.: “Indsats . . bruges nu hyppigere.” VSO.) det at indskyde, indsætte noget; især konkr., om det, der indskydes, indsættes; indskud; indsats. Det første Indsæt var ti Rixdaler. Langebek.Lex.I148c. MO. mit Liv jeg sætter for dit Liv som Indsæt ind. JForchhammer.To Komedier af Plautus.(1886).15. OrdbS.(Sjæll., Falster). \|\| d. s. s. Indsats 2.2. om (Industriforeningen) virkelig har givet noget vægtigere Indsæt i vor Udvikling. NDalhoff.JBDalhoff.(1915-16).216.
Jule-bisp	en. 1) (foræld.) person i en juleleg, der viedes til (og forklædtes som) bisp og drev alskens løjer (jf. -konge). Moth.J101. TroelsL.³VII.77. Feilb.Jul.II.(1904).251ff. 2) (skol.) elev, som har klaret sig bedst ved eksamen. Cit.ca.1700.(KirkehistSaml.3R. III.501). 3) navn paa en slags smaa julebrød (jf. -buk 2). Mundheld om Landvæsen. (1840).30.
jæne	v. ['jæ·n∂] (ogs. (nu sjældnere) jene ['je·n∂]. Cit.1891 og 1893.(OrdbS.). Gadeordb.² – jøne. OrdbS.). -ede. (oprindelse uvis; jf. pjæne, spæn(d)e samt no. jana, ana, løbe blindt hen (Torp.EtymO.4); ogs. m. tilknytning til Jæner, jf.: Jænerne fik Klø, Du skulde se dem jæne. OrdbS. \|\| kbh. (skol.)) løbe hurtigt (af sted); “bene af”. Det er sjovt at jæne henad Isen, siger en Skoledreng fra Østerbro.Pol. ²³/₁ 1905.2.sp.7. Gadeordb.² ogs. jæne 'af, af 'sted. OrdbS.
Kakkelovns-ferie	en. (skol., spøg.; egl.: ferie, i hvilken skolens kakkelovne efterses) efteraarsferie. Pol. ¹⁸/₁₀ 1904.2.sp.5. Kan Du nu ikke komme ud og holde Kartoffel- eller Kakkelovnsferie, som man vel kalder det i Byen? JohanneLund.MinModersBreve. (1917).122.
Kammer-duks	en. [1.2] (skol., jarg.) den ældste af kontubernalerne i et opholdsrum (paa Sorø akademi). Schand.O.I.70.
Kirke-skole	en. 1) (skol.; foræld.) en til en kirke knyttet skole; især om de omkr. 1710 oprettede, til kbh. sognekirker knyttede friskoler, der 1864 blev slaaet sammen til “De forenede kirkeskoler” (en slags fortsættelsesskole under Kbh.'s kommuneskolevæsen). VSO. den de kjøbenhavnske Kirkeskoler hidtil paahvilende Forpligtelse til at besørge Kirkesangen i Hovedstadens Kirker . . bortfalder. MinSkr. ¹/₁₀ 1858. Kyrre & Langkilde. ByensSkole.(1926).70ff.173ff. 268. 2) [4] (sj.) skole, hvor præster uddannes. Det er altsaa her Præsten, der, som Lærer i den Christelige Kirke, sigter den theologiske Professor, som Præste-Lærer i Kirke-Skolen (dvs.: professor i teologi).Grundtv. KG.IV.
I. klasset	(part.) adj. ['klas∂t] 1) (jf. ty. klassig) til I. Klasse: bestaaende af, inddelt i (flere) klasser; kun i ssgr. m. num. som 1. led, fx. (til I. Klasse 2.3; skol.): den to-, tre- og fireklassede Skole. Folkeskolen. 1925.596.sp.1. Kyrre&Langkilde.ByensSkole. (1926).227. 2) egl. part. til III. klasse, om skib: indregistreret i et anerkendt klassifikationsselskab. LovNr.145 ²⁹/₃ 1920.§42.4.
kor-læse	v. [1.4] vbs. -ning (D&H. Meyer.⁸). (jf. ænyd. chorelæsning; skol., sj.) om samtidig højtlæsning af alle elever (mods. enkeltlæse). GForchhammer. Døvstummeundervisningen.(1903).110(se u. enkeltlæse).
Kor-stavning	en. [1.4] (skol.; jf. -læsning). D&H.
Kvintaner	en. [kven'ta?n∂r] flt. -e. (fra ty. quintaner, til quinta, egl.: femte klasse, fem. af lat. quintus, se I. Kvint; skol., nu vist kun om ty. forhold) elev i den højere skoles femte klasse ell. i klassen “quinta” i den højere tyske skole. Blich.(1920).XIX. 48. Meyer.
Kæde-skrift	en. [4.3] (skol.; jf. -skrive). Børnene (maa) (fra 3. Skoleaars Begyndelse) trænes i at skrive “Kædeskrift”. Folkeskolen.1928.249.sp.1.
kæde-skrive	v. [4.3] vbs. -ning, jf. -skrift. (skol.) skrive (bogstaver) ud i eet (uden penneløftning). 3 kædeskrevne i'er. Folkeskolen.1928.399.sp.1. smst. 249.sp.1.
Latin-klasse	en. (jf. Latin 3; skol.) klasse i en latinskole (mods. Forberedelses-, Realklasse). KLars.SF.113.
Latin-linie	en. (skol.) fra 1871-1903 (1909): afdeling i en latinskole, i hvilken der især undervistes i de klassiske sprog; sproglig linie. D&H.
Luse-tante	en. (til Lus 1 ell. luse 1; skol. (kbh.), spøg.) betegnelse for sygeplejersker olgn., der efterser og (eventuelt) afluser skolebørn. Sundhedstid.1916.313. BT. ¹/₇ 1926.16. sp.1.
lydere	v. [ly'de?r∂] -ede. vbs. -ing. (dannet til I. Lyd efter bogstavere og ty. lautieren; jf. Lydstavning; skol., l. br.) stave (efter lydmetoden) ved at anvende de isolerede lyde i st. f. bogstavnavnene. Kbh's Kommuneskole.1917.80.
Lyd-metode	en. (jf. -stavning; skol.) staveundervisning, der i st. f. de alm. bogstavnavne anvender de isolerede lyde. Jesp.MFon.²6. \|\| ogs. om metode ved døvstummeundervisning, hvis grundlag er undervisning i mundtlig tale og aflæsning. Sal.²VI.663.
Lyd-stavning	en. (jf. -metode; skol.) D&H.
Læse-skole	en. [I.2.1-2] de saa kaldede Regne- Skrive- og Læse-Skoler. LTid.1734.84. \|\| nu spec. (skol.) m. h. t. aandssvageundervisningen, om den del heraf, der svarer til alm. skoleundervisning. Sal.IX.326.
Læse-tabel	en. [I.2.1] (jf. -tavle; skol., foræld.) tavle (opklæbet skema) med bogstaver, ord ell. sætninger til brug ved læseundervisning. Schand.TF.I.24.
Middel-skole	en. (skol., foræld.) en slags lærd skole, der kun meddelte en del af den undervisning, der fordredes for at blive dimitteret til universitetet; ogs. undertiden om mellemskole. Forordn. ⁷/₁₁ 1809.§2. Madv.E.15. Dagbl. ²⁰/₅ 1890.3.sp.2.
Minde-vers	et. 1) (til II. Minde 1-2 ell. V. minde 4; skol., l. br.) vers, v. hj. af hvilket noget lettere læres; memorialvers; huskevers. Paludan. Det høiere Skolevæsen.(1885).15. 2) vers, skrevet til minde om en person ell. begivenhed.
Ned-træk	et. vbs. til -trække (ell. trække ned); især (skol.) d. s. s. -streg. S&B. Larsen.
Nævling	en. ['næulen] flt. -er. (vel dim. til I. Næve; jf. fynsk nævling, ubehjælpsom person; sml. Nefle ell. neufle ell. nifle . . Er at slâe med næver. Moth. N112 (hører maaske sammen m. nøfle, s. d.) samt no. dial. nevla, gribe i næven \|\| skol., foræld.) slag i den flade haand med den tykke ende af riset ell. med ferlen; haandtage. Moth.N112. Tode.SB.131. Ing.Levnet.II.15. “din Fader . . fortalte, at Du havde faaet sex Nævlinger for Donaten.” . . “Tolv Mile er der fra Slagelse her til Amagertorv, og Du fornam, at jeg fik Nævlinger i Slagelse latinske Skole.” Rosenk.ES.II.151.
Omsætnings-øvelse	en. spec. [4] (skol.) om øvelse i omsætning fra en sprog- ell. stilform til en anden. Skoleprogr.Sorø.1905.53.
Ordens-uge	en. [3.3] (jf. -duks; skol.) uge, i hvilken en skoleelev har orden i klassen. VortHj.I2.29.
Over-lærerinde	en. (jf. -lærer; skol.) i enkelte byer (nu kun: Frederiksberg) betegnelse for lærerinde, der er skolelederens stedfortræder (viceskoleinspektrice). Kbh. ¹⁵/₂ 1905.2.sp.3.
Pege-mærke	et. (skol.) hjælpemiddel (som regel i form af en papirsstrimmel), hvormed smaabørn kan følge linierne i en bog. billedl.: Danmark ligger som en solbeskinnet Plet – en Lysstrimmels Pegemærke, “der kan vise Vejen imod Folkenes fredelige Samarbejde”. EBrand.(Pol. ³¹/₅ 1930.13.sp.2).
Pennal-hus	et. 1) (jf. Pennal 1 og Hus 13 samt Pennaletui, -æske, Penne-foderal, -hus; skol.) cylinder- ell. (aflangt) æskeformet beholder til (en skoleelevs) penne(holdere), blyanter olgn. S&B. lige siden jeg gik med Tornyster og Penalhus. SvLa.HjG.300. Hans Penalhus ved hans Spræl \| slaar i Skoletasken Smeld.Hjortø.(BerlTid. ²³/₃ 1919.Sønd.2.sp.4).* 2) (jarg., vulg.) overf. 2.1) om pengepung, i udtr. som ikke have en jante (se Jante slutn.), en splint, et spir i pennalhuset, ikke have en øre (i lommen). CGjerløv.Synd.(1915).116. sa.(Pol. ²⁷/₅ 1934.Sønd.9. sp.2). 2.2) om persons hoved (hjernekasse).
Pennal-æske	en. (skol.) pennalhus i form af en (aflang) æske. Sick.HÆ.142. CFMortens. EF.95.
Pjækker	en. flt. -e. (ogs. Pjækkert.KMich. SSF.171. Rehlund.I sidste Klasse.(1923).32; flt. -er). (til pjække; især skol.) person, der pjækker den. Blækspr.1914.16. JVibe.(Dag Nyh. ¹⁷/₉ 1925.5.sp.4).
Poge-klasse	en. (skol.) klasse i en pogeskole. LovNr.61 ²⁹/₃ 1904. §1. Jesp.MFon.²8.
Poge-lærer(inde)	en. (skol.) pogeskolelærer(inde). PKierkegaard. VitalsKirkehist.I.(1889).303. Bomholt.MS. 58.
Præliminarist	en. [prælimina'risd] flt. -er. (til II. præliminær; skol.) person, der har bestaaet ell. læser til præliminæreksamen. Meyer.⁵ Af uddannelse var han præliminarist. Hjortø.TS.86.
I. Præliminær	en. [prælimi'næ?r] (forkortelse af Præliminæreksamen; skol., l. br.) d. s. s. Præliminæreksamen. Fyren skulde have sin Præliminær. Rørd.LB.159.
Præmie-bog	en. [2] præmieret bog ell. (især skol.) bog, der gives som belønning (for flid). Winth. IX.37. CReimer.NB.802.
Real-afdeling	en. (skol., l. br.) skoleafdeling med realklasse(r) i tilslutning til mellemskoleundervisning; ogs. d. s. s. -linie. LovNr.62 ²⁴/₄ 1903.§2. Latinskolens Realafdeling. Rønning.Realskolen.(1916).13.
Real-afgang	en. (skol., l. br.) afgang fra skolen med real(afgangs)eksamen. EThoms.DL.77.
Real-afgangseksamen	en. (jf. -eksamen; sml. Præliminæreksamen; skol., foræld.) eksamen, der afsluttede den 1855 indrettede fleraarige realskole (1881 afløst af almindelig forberedelseseksamen). MinSkr. ²³/₆ 1857. Drachm.EO. 301.
Real-discipel	en. (skol., nu næppe br.) d. s. s. -elev. Bek. ¹⁸/₉ 1855. Anordn.Nr.134 ³⁰/₈ 1881.
Real-elev	en. (jf. -discipel; skol., nu l. br.) elev i en realskole ell. realklasse. MinSkr. ²³/₆ 1857.
Real-fag	et. (især skol.) oftest i flt., om naturvidenskaberne og de eksakte videnskaber som undervisningsfag, skolefag. S&B. Pont.D.102.
Real-undervisning	en. (jf. -(ud)dannelse; skol.) undervisning i realfag; spec. om undervisningen i realskoler. Bek. ¹⁸/₉ 1855. Rønning.Realskolen.(1916).2.
Rund-skrift	en. [1.5] (bibliot., skol.) skriveskrift med stærkt afrundede og brede bogstaver; navnlig (jf. dog BibliotH.³I.56) om skrift fra 19. og 20. aarh. OpfB.¹VIII. 77. TomKrist.H.54. ogs. (bogtr.) om typografisk efterligning heraf: Selmar.¹232. \|\| hertil bl. a. Rundskrift(s)-bogstav (OpfB.¹VIII.77), -pen (smst. BerlKonv.XVIII.334).
Sammen-lægnings-stykke	et. (jf. -lægning 2.4; skol.) regnestykke, der løses ved addition.
Sang-sal	en. (især skol.) større rum, der er indrettet til sangundervisning, -øvelse. VKorfitsen.GM.37. GeorgJens.FH.33.
Skifte-fodtøj	et. [III.3.1] (jf. -sko; især skol.) fodtøj til at skifte med (fx. (og især) naar man kommer ind udefra). Pol. ¹²/₁₁ 1903.2.sp.1.
Skole-besøg	et. spec. (skol., emb.): 1) besøg i en skole (under undervisningen), især (tidligere) om skoletilsynets (præstens) visitation. Skoleforstanderne (skal) antegne deres Skolebesøg i Protocollen. Anordn. ²⁹/₇ 1814.§3c. MO. JoakLars.F.II.16. jf.: (præsternes) Huus-Besøgelse, Skole-Besøgelse, Syges og Døendes Besøgelse. LTid.1757. 290. 2) om (skolepligtige) børns deltagelse i skoleundervisning; skolegang. Conv Lex.XV.156. Skolebesøgets Stadighed. Joak Lars.F.II.267. Den Lovgivning, som angaar tvunget Skolebesøg. NBang.OU.110.
Skole-halvaar	et. (jf. -aar 2; skol.). Cit.1814.(Skolelovene af1814.(1914).523). HLehmann.Lovgivningen om den da. Folkeskole.(1909).60.
Skole-jomfru	en. (skol., foræld.) kvindelig skoleholder (indehaver af en pogeskole olgn.); skolemo(de)r; skolefrøken. Sibb.II.93. Schand.O. I.9f.
Skole-journal	en. (jf. -protokol; emb., skol.) protokol til indførelse af skoleforsømmelser, karakterer olgn. Anordn. ²⁹/₇ 1814.BilagC.§3. MinCirk. ¹⁷/₅ 1861.§4.
Skole-seddel	en. spec. (skol.) dels om seddel med en meddelelse fra hjemmet om (aarsagen til) en skoleelevs forsømmelse, uforberedthed olgn., dels om en af en lærer udfærdiget attest om et barns skolegang, til brug ved barnets overflytning til en anden skole. Feilb.
I. Skole-skrift	en. (især skol.) skoleret skrift (uden personligt præg). KLars.GHF.I.64. Folkeskolen.1928.198.sp.2.
Skranter	en. flt. -e. (især skol.) skrantende barn. VorUngdom.1938/39.209.
Skrift-læsning	en. 1) [2.1] (især skol.) læsning af noget (af andre) skrevet (utrykt), af (andres) haandskrift. min salig Kones Ord: “at Skriftlæsning er nødvendig i adskillige Livets Stillinger, og aldrig burde forsømmes i Skolen.” Kierk.Stad.VI. Munken . . vendte og dreiede (brevet; han var) ikke nogen Hexemester i Skriftlæsning. CBernh.NF.XII.260. jf.: Skriftlæsningsbog for Skolen og Hjemmet. Thyreg. & PAHolm. (bogtitel.1876). 2) [4.1] (især ) bibellæsning. Bøn og Skriftlæsning var indflettet i Luthers Huusliv. HNClaus.Ref.67. Levin.
Skrive-færdighed	en. (jf. -evne) 1) [1.2] (især skol.) færdighed i at skrive. Sal.XII.75. naar der kom Fremmede, maatte Drengen læse for dem og give Prøver paa sin Skrivefærdighed. AndNx.M.126. 2) [4(3)] en (ofte: lidet personligt præget) evne til (let) at udtrykke sig skriftligt, spec.: i litterær form. Skrivefærdigheden er jo overordentlig for Tiden. Rimest.DF.8.
Skrive-linie	en. (jf. -streg; skol.) i skrivebog olgn.: linie (streg), paa hvilken bogstaverne skrives (staar). Folkeskolen.1928.197.sp.2.
Skrive-stilling	en. især (skol.) om den stilling, den skrivende indtager (fingrenes, armens, kroppens stilling); ogs. m. h. t. skriveredskab: Betjenten beholdt Blyanten i Skrivestilling. ErlKrist.St.173.
Skrive-streg	en. spec. (skol.) d. s. s. -linie. Folkeskolen. 1928.197.sp.2.
Skrive-time	en. (Skriver-. JBaden.DaL. VSO.). (især skol.) undervisningstime i skrivning. Amberg. VSO. MO.
Sløjder	en. flt. -e. (især skol.) person, der arbejder med sløjd, udfører sløjdarbejde(r). DanmarksLærerforeningsMedlemsblad.1906.104.sp.1. FagOSnedk.
Sne-ferie	en. (jf. -fri 1; skol.) ferie, der gives om vinteren, naar der er faldet sne, bl. a. for at eleverne kan faa lejlighed til at dyrke vintersport. Pol. ¹⁷/₁ 1940.5. sp.5.
Snyde-seddel	en. [III.3.2] (skol.) lille seddel med notater, som anbringes inde i bøger, hemmeligt medtages ved skriftlig eksamen olgn., saa at man derved kan skaffe sig oplysninger paa irregulær vis. FDreier.FrF. 10. KLars.SF.170.
Spor-skrift	en. (af II. Spor 1(1-2), 2.1; skol.) skrift, hvorved eleven (ved indøvelse af skønskrift) skal føre skriveredskabet (pennen) efter visse punkter (punkterede linier) i forskriften. CollO. Folkeskolen. 1928.198.sp.1.
Spring-kvarter	et. [1.(1 og) 5] (jf. -plads; skol.) frikvarter. Cit.1818.(AarbAarh. 1930.91). Buur.Skoleliv i Aarhus.(1919).11.
Spring-plads	en. spec. [1.1 og 5] (jf. -kvarter; skol., ikke i rigsspr.): legeplads ved skole. HUss.IH.24.
Spænds-maal	et. (til I. Spænd 1.2; skol., foræld.) om brydekamp (drengeleg). Mellem de Jævnvoxne (i Slagelse skole) bleve Brydningerne for Spøg hyppigt til Alvor. Saa raabtes der gjerne “Spændsmaal!” Der sloges Kreds om de Kæmpende; det skulde gaae ærligt til – med ligelig omskiftede “Undertag” og “Overtag”. Ing.Levnet.II.17.
Stil-opgave	en. (jf. -skrivning, -øvelse; skol.). Stiilopgaverne for Udarbeidelser i Modersmaalet. Ørst.VI.129. BTDahl.Vejleder. (1895).48.
Stof-fag	et. [3.2] (skol.) fag med læse- ell. lærestof. VorUngdom.1939/40.112.
Strege-stykke	et. (Streg-. Pram.I.361.VI.XXXIV). (til Streg 1.1 og strege 1; skol., foræld.) indstreget stykke i bog; især i flt., om steder i katekismen (Pontoppidans forklaring 1737 og oftere; se u. Streg 1.1), der kun skulde læses af de mere fremmelige. Riegels.HS.III.325. Sibb.II.242. \|\| i anden anv. Ved Opførelsen af disse (dramatiske arbejder) har man fundet at burde gjøre Strægstykker, eller udelade, hvad, man frygtede, skulde findes for langt. Pram. VI.XXXIV.
Støtte-led	et. (jf. -ord; gram., især skol.) fuldstændiggørende bestemmelse til et uselvstændigt, betydningssvagt sætningsverbum; spec.: omsagnsled; prædikatsled. VFalkenstjerne.Da.Sproglære.(1914).5.
Støtte-ord	et. (jf. -led; gram., især skol.) omsagnsord; prædikatsord. MMatzen.ModersmaaletsSproglære.(1893). 7. MEMatthiessen. Da. Sproglære.(1896).26.
Svag-børn	pl. [1.1] (især skol.) børn med svagt helbred. BerlTid. ⁶/₅ 1919.M.7.sp.3. DagNyh. ²⁹/₆ 1928.5.sp.5. \|\| hertil bl. a. Svagbørns-koloni (Tilsk.1937. I.248), -skole (VorUngdom.1937/38.109).
Svede-seddel	en. [II.2.2] (skol.-jarg.) seddel (fra skolen til hjemmet) med oplysning om, at en elev skal sidde efter (ell. har siddet efter). Pol. ⁶/₉ 1932.9.sp.3.
Svede-time	en. [II.2.3] (skol.-jarg.) eftersidning i en time som straf. DagNyh. ²⁰/₈ 1922. Sønd.14.sp.1.
Sving-tavle	en. (skol.) sort tavle, der kan svinges rundt om en vandret akse (og beskrives paa begge sider). AarbKbh Amt.1940.494.
Sær-skole	en. (emb., skol.) skole for en særlig gruppe elever; især, dels om skole for svagtbegavede ell. syge børn. Vor Ungdom. 1937/38.111. dels (mods. Fællesskole): skole, der udelukkende har drenge ell. piger som elever. Det nyAarh.I,2.403. DagNyh. ¹²/₃ 1935. 11.sp.4.
Sær-undervisning	en. (skol.). Særundervisning for de Elever, der har vanskeligt ved at holde Trit med Kammeraterne. NatTid. ¹⁷/₄ 1907. Till.1.sp.1. \|\| spec. (jf. -skole; mods. Fællesundervisning) om undervisning af drenge og piger hver for sig. Pol. ⁷/₆ 1944.5.sp.6.
Takt-arbejde	et. spec. (skol.) om skolearbejde (sløjd olgn.), der udføres i takt (paa tælling). VortHj.I,2.107. BerlKonv. XIX.481.
Tale-klasse	en. (skol.) skoleklasse med udelukkende talelidende børn. TelefB.1944.sp. 8011.
Tale-øvelse	en. (især skol.) øvelse i at tale korrekt, fremstille noget mundtligt, øvelse i mundtlig behandling af et fremmed sprog, øvelse for talelidende olgn.; ogs. (især i flt.): (bog med) øvelsesstykker til brug for saadanne øvelser. Leth.(1800). de Dialoger, man finder i de saakaldte Parleurer eller Taleøvelser. CBernh.X.251. Scherfig.FF.65.
Tavle-hæfte	et. [I.1.1] (skol. ell. bogh.) d. s. s. -bog 2.
Tavle-passer	en. [I.1.1] (især skol.) stor passer (I.1) (af træ), hvormed der tegnes (med kridt) paa den store tavle. Sal.XIV.86.
Tavle-regning	en. [I.1.1] (skol.) regning udført paa en tavle; ogs. i videre anv. (mods. Hovedregning), om skriftlig regning. SMBeyer.E.50. RegnebMell.I.32.
Tegn-fejl	en. [II.2.1] (skol., bogtr.) fejl m. h. t. interpunktion (tegnsætning). Det sidste Komma er en oplagt Tegnfejl. Pol. ³⁰/₁₂ 1941.7.sp.6.
Tekst-hæfte	et. (især skol.) hæfte, der udelukkende indeholder tekst (mods. hæfte med illustrationer). VorUngdom.1944/45.196.
Tekst-opgave	en. (skol.) regneopgave, stillet i en form, der bestaar af tekst og tal. VorUngdom.1940/41.127.
Termins-karakter	en. [2] (jf. -prøve; skol.) karakter, som gives paa bestemte tider af skoleaaret, og som tjener til grundlag ell. vejledning for aarskarakteren. Anordn.Nr.198 ³/₈ 1906.§4.Nr.55 ¹⁰/₃ 1938.§3.
Time-undervisning	en. [I.8.2] (jf. -læsning; især skol.) (en privat- ell. timelærers) undervisning, som gives og betales timevis; i forb. som give, tage, leve af timeundervisning olgn. Rask.Br.I.4. Vilh And.Litt.II.879.
Tog-gænger	en. (skol.) elev, der benytter tog til befordring mellem sin bopæl og skolen. Tidens Stemme.1939.189.sp.1.
Tre-streger	en. (jf. Streg sp. 323²⁷ og -streger (DO.XXII. sp. 334); skol.) d. s. s. -dækker 2.4. Os elskelige Erik Lemborg har begaaet en ualmindelig grov Gramatikiler. Saadan en rigtig Trestreger. Edg Høyer.SÆ.53. ORung.PS.188.
I. Tøger	propr. ['tø· G∂r] mandsnavn; spec. brugt (jf. I. Tøge 2 og Thomas 5; skol., foræld.) som navn paa riset, “mester Erik”. WHøyberg.O.30. VilhBang.LS.95.
Ud-driver-tand	en. (skol.). Her (dvs.: ved udlægning af en metalsav) er der mellem en højre- og en venstrebøjet Tand indskudt en lige Tand, den saakaldte Udrenser- eller Uddrivertand. Dens Opgave er dels at renskære den midterste Del af Savsporet og dels at fjerne Savspaanerne. Dansk Skolesløjd.1943.114.
Vandre-lærer	en. 1) (hist.) person, der vandrer omkring for at udbrede en lære, sprede oplysning olgn. som Kungfutse selv og de græske Sofister drog (Mengtse) rundt som politisk og filosofisk Vandrelærer. Verdenshist.I.160. en af Humanismens Vandrelærere, der havde slaaet sig ned i Leipzig. OFriis.Litt.223. 2) (skol.) omgangslærer. ÅMeyer. Finnerne og deres Land.(1891). 19. LovNr.153 ⁷/₄ 1936.§2.stk.5. 3) (l. br.) d. s. s. -gartner. Ydun.(Kbh.)1894.3.
Varme-ferie	en. (skol.) (kort) ferie, som gives, naar det falder ind med stærk hede, en varmebølge. Den forfærdelige Hede holder sig stadig (i Berlin). De eneste glade er Skolebørnene. De har i de sidste 8 Dage haft Varmeferie. Pol. ¹²/₆ 1910.1. sp.6. Kaper.⁵
Vidnesbyrds-bog	en. (ogs. Vidnesbyrd-. Scherfig.FF.75). (skol.) bog, hvori en elevs vidnesbyrd (5) indføres. D&H. GJørg. Højt Humør.(1932).36.
Vinter-lærer	en. (skol.) lærer ved en vinterskole. Skr. ²⁸/₂ 1881. Vinterlærere . . er ikke Tjenestemænd. Lov Nr.414 ¹²/₇ 1946.§1,2. \|\| hertil bl. a. Vinterlærer-institution, -plads, -seminarium, -tjeneste.
Vinter-lærerinde	en. (skol.) lærerinde ved en vinterskole. Skr. ²⁴/₁₁ 1908. ABarfod. Lovgivningen om den da. folkeskole.(1950).355.
Væg-tabel	en. spec. (jf. -tavle 3; skol., foræld.): tabel med bogstaver, stavelser, anbragt paa væggen til brug ved indbyrdes undervisning. BornhHaandvEr.5.
Væg-tavle	en. (nu næppe br. Vægge-. se u. bet. 2). 1) (især skol.) større (sort) tavle (af træ), som hænger paa ell. er fastgjort til væggen, og hvorpaa der skrives med kridt. S&B. Folkeskolen.1929.855. 2) en paa væg ophængt ell. opslaaet tavle, der illustrerer ell. oplyser noget; især: en paa pap opklæbet afbildning af dyr, planter olgn., beregnet til ophængning i skolestue, museum osv. de i Kirkerne hængende Væggetavler med Fortegnelser over forulykkede Fiskerlav. Fiskeritidende.1886.417. BiogrL.²II.66.
Værne-barn	et. spec. (skol.): barn i en værneklasse, -skole. Bogens Verden.1939.113.
Værne-klasse	en. (skol.) (kommuneskole)klasse for svagtbegavede elever. VorUngdom.1912.242. smst.1937/38.111.
Værne-skole	en. (skol.) skole for svagtbegavede børn; skole, hvori værneklasserne (i en by) er samlet. Pol. ¹⁴/₁₁ 1907.3.sp.5. VorUngdom.1912. 241. smst.1937/38.264.
Yder-time	en. (skol.) time, hvormed dagens skolegang, skolearbejde indledes ell. afsluttes. Folkeskolen.1928.293.sp.1. I Svømmesæsonen benyttes Ydertimerne til frivillig Svømning. Skoleprogr.Efterslægtselskabets Skole.1935.40.
Æsel-bænk	en. [3] (ogs. Æsels-. Feilb.). (jf. Dovnebænk; skol., foræld.) (den nederste) skolebænk, hvor de dumme ell. dovne elever anbragtes. D&H.
Øvelses-skole	en. (skol.) en til et seminarium knyttet skole (i reglen: forskole for børn i alderen 7-10 aar), hvor seminaristerne uddanner sig i praktisk undervisning. Bek.Nr.200 ²⁹/₆ 1932.§2. Statstidende. ²¹/₇ 1951.1.sp.1. hertil bl. a. Øvelsesskole-lærer(inde).

Sidst opdateret 18/03 2009 11:35

Mine værktøjer

sproget.dk

Handlinger tilknyttet webside

Skolesprog