Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Skolesprog

 

Skolesprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor skolevæsenet.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt indenfor skolevæsenet.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Anskuelsesbillede et. [3]

1) (filos.) forestilling ell. bevidsthedsbillede, der hviler paa umiddelbar iagttagelse. Naar Richardt taler om “Birken, den Jomfru med flagrende Lok”, er det Formligheden i Anskuelsesbillederne af Jomfruen og Birken, der har udløst Billedet. ClWilkens.Poes.41.
2) (skol.) billede (afbildning) benyttet som grundlag for anskuelsesundervisning. KFrederiksen.Anskuelsesundervisn.(1889).42. jf.: en Række hastigt vekslende Folkelivsscener, der næsten var som et Anskuelsesbillede af Tilværelsen i dens lunefulde Omskiftelighed. Pont.LP.VIII.47.

Anskuelsesmetode en. [3.1] (skol.) anskuelsesundervisningens metode. S&B.
Anskuelsesmiddel ,
Anskuelses-stof,
Anskuelses-tegning
[3] (skol.) middel (stof, tegning) brugt som grundlag for anskuelsesundervisning. Sal.I. 882. Anordn.Nr.199 3/8 1906.§3. Vejledning i Anskuelsestegning. NMortensen.(bogtitel. 1904).
Anskuelsesøvelse en. [3] (skol.; jf. -undervisning). Disse Øvelser ere de under Navn af Anskuelsesøvelser noksom bekjendte. Jeg har for nogle Aar siden gjort et Forsøg paa at faa dem indførte i vore Skoler, men det mislykkedes. VABorgen.(SkolensReform.V.(1854).381).
Arbejdsskole en. skole, hvor eleverne især øves i legemlige arbejder (sløjd osv.). Sal.IX.326. || (skol.) især i best. f., om den skoleform, som i den videst mulige udstrækning lægger vægten paa elevernes selvvirksomhed (ved iagttagelse, eksperimenter, manuel virksomhed osv.). Vor Ungdom.1911.151. || bog (overf.) en Hædersmand, . . præget af Livets Arbejdsskole. DagNyh. 13/9 1911.Till.1.sp.1.
Betalingsskole en. [1] (skol.) skole, hvor der gives betaling for undervisningen (mods. Friskole); spec. som betegnelse for kommuneskoler, hvor der gives betaling. Schand.F.292. Gadedrengene laa i uforsonlig Krig med dem der gik i Betalingsskole.AndNx.PE.II.164.
Blusedreng en. [I.1] dreng, der bærer bluse, især (skol.) om mindre drenge i en skole. Bluse- og Trøiedrengene, som Gymnasiasterne pinte og underkuede. Drachm.EO.218.
Bænketur en. (skol. og soldat.) afstraffelse, der bestaar i at lægge en person over en bænk og banke ham paa den strammede bagdel. Rist.FT.158. Hjortø.GU.12. Feilb.
Diktatstil en. (skol.) stil, der nedskrives efter diktat (2) (jf. Diktat 1 slutn.). S&B. Saaby.7
dimissionsberettiget part. adj. [2] (skol.) (prøven kan) aflægges ved en af de dimissions-berettigede fuldstændige højere Almenskoler.Bek.Nr.98 18/4 1907.§6.
Dimisklasse en. [2] (skol., l. br.) afgangsklasse. Schand.F.25.
Dimisret en. [2] (skol.) Opdragelseshjem og Skole for Drenge, med Dimissionsret til Mellem- og Realeksamen. Trap.4II.406. || (spøg.) overf. det, hvorpaa det kom an, var den rene lutherske Lære . . I Følge Guds uudgrundelige Naade havde nu kun Nordtyskland og Skandinavien Dimissionsret til Paradis.TroelsL. XIV.38.
Divisionsstykke et. [1] (skol.) D&H.
Dovnebænk en. (af doven 1; skol., sj.) skolebænk, hvor de dovne anbringes. S&B. D&H.
Dovnehat en. (af doven 1; skol., sj.) hat m. to horn, som gives dovne skolebørn som straf. S&B. D&H.
Eksempelsamling en. (skol.)

1) [1] samling af oplysende eksempler (i fysik, grammatik osv.).
2) [2] (nu næppe br.) samling af prøver paa smukt og korrekt sprog olgn. Rahb. LB.I.III. Som et Mønster paa dansk Stiil fortjente denne Novelle at staae i enhver classisk Exempelsamling. Heib.Pros.IV.458. Kierk.V.27.

enkeltlæse v. [1.2] (skol., sj.) om højtlæsning af en enkelt elev (mods. korlæse). I de påfølgende dage blir stykket atter korlæst og enkeltlæst. GForchhammer.Døvstummeundervisningen.(1903).110.
Faldefag et. [2.3] (emb., skol.) fag af særlig vigtighed, hvori eksaminanden skal naa (over) en vis laveste karakter for overhovedet at bestaa sin eksamen (jf. -grænse, -karakter). Den danske Realskole.1905.42.
Faldegrænse en. [2.3] (emb., skol.) om (karakter ell. pointsantal, der i et enkelt ell. samtlige fag danner) laveste grænse for bestaaet eksamen (jf. -fag, -karakter). Den danske Realskole.1905.42.
Faldekarakter en. [2.3] (emb., skol.) karakter, der danner faldegrænse (i et faldefag). Den danske Realskole.1916.139.
Fjerncensur en. (skol.) censur af skriftlige arbejder, foretaget af en censor, der indsender sin bedømmelse (uden at møde til forhandling m. læreren). Vor Ungdom.1918. 175.
Forberedelsesklasse en. [3] (skol.) klasse, hvori eleverne forberedes til optagelse i en skole, paa et kursus osv.; ogs. om de yngste klasser i den højere almenskole, som forbereder eleverne til mellemskolen. Hrz.V.311. Gjel.GD.2.
Forskriftbog en. [1] (skol.). Jeg lærer saagu aldrig at skrive. Jeg skriver jo endnu i Forskriftbog som de otte Aars Unger. Bang.Va. 225.
Fortsættelsesskole en. (skol.) d. s. s. Efterskole. Cirk.Nr. 307 7/12 1892. Sal.2VIII.544.
Frihedstime en.

1) [1 ell. 2] (især poet.). *gid Frihedstimen slaae (dvs.: for en negerslave). HCAnd. X.543.
2) [5.2] kors (især skol.) d. s. s. Fritime (1). For . . ogsaa at nytte andre, modtog jeg i mine Frihedstimer nogle af dem, som gik i tysk Skole, til privat Undervisning.Tauber.Dagb.94.

Fællesskole en. (skol.) skole for baade piger og drenge. VortHj.I2. 73.
Fællesundervisning en. spec. (skol.) om undervisning af drenge og piger i samme skole. S&B. Anordn.Nr.137 31/7 1903.§6.
Glosebog en. [I.1] (ænyd. d. s.)

1) bog, der indeholder en fortegnelse over ord m. deres forklaring, oversættelse.
1.1) kors ordbog; ordsamling; glosarium. Begge Ord findes udi vore Glose-Bøger. Holb.Ep.IV.440. En Orthographisk Glosebog. Høysg.Anh.3. MO. jf.: adelig, det er, efter min Glosebog, dydig. PAHeib.Sk.II. 68.
1.2) (skol.) bog, hæfte, hvori en elev indfører gloserne til en fremmed ell. vanskelig tekst. D&H.
1.3) kors (jf. Glose 4) overf.: have godt lært sin glosebog dvs.: være spydig, sige en gloser (4). VSO.
2) (nu næppe br.) overf., som nedsæt. betegnelse for en person, der giver sig af m. fremmede sprog (jf. -prikker). Vil Madamen tage i Betænckning at præferere saadan Mand som jeg for en Glosebog (dvs.: magister Stygotius)? Holb.Tyb.III.5. sa.LSk.I.6. lad os ikke mere tænke paa den forbandede Blæksmører, den Stileretter, den Glosebog . . den Poet! Heib.Poet.VI.76.

Griffelholder en. [1.2] (skol.) holder til at sætte paa enden af en griffel. S&B. D&H.
Griffelhus et. [1.2] (skol., især dial.) foderal til grifler olgn.; pennalhus. Haandgern.388. Feilb.
Hjemmeregning en. (skol.) løsning af regneopgaver, der foretages af eleverne i hjemmet (jf. -opgave, -stil).
Hjemmestil en. (skol.) stil, der gives eleverne for til udfærdigelse hjemme (jf. -opgave, -regning). Skoleprogr.Sorø. 1904.61. Skoleprogr.K KjærsSkole.1918.8.
Hovedeksamen en. vigtig, afsluttende eksamen. HCAnd.XI.83. fjerde klasses hovedeksamen, (skol., foræld.) efter den indtil 1910 bestaaende latinskoleordning: eksamen ved udgangen af fjerde latinskoleklasse, der dels var oprykningsprøve til femte studerende klasse, dels afsluttende eksamen af værdi som alm. forberedelseseksamen. Lov 1/4 1871.§5. ChKjerulf.GU.183.
Iagttagelsesbillede et. (skol.; l. br.) d. s. s. Anskuelsesbillede 2. FlensbA. 12/3 1905.1.sp.3.
Iagttagelseslære en.

1) (mat.) d. s. s. Fejllære. Almindelig Iagttagelseslære. TNThiele. (bogtitel. 1889). Sal.2XII.166.
2) (skol.; l. br.) d. s. s. -undervisning. Skoleprogr.Ordrup.1904/05.24.

Iagttagelsesundervisning en. (skol.) d. s. s. Anskuelsesundervisning (jf. Iagttagelseslære 2). Skoleprogr.Ordrup.1904/05.81. Sal.2XII.166.
Indstillingsvidnesbyrd et. [4.2] (skol.) vidnesbyrd, paa grundlag af hvilket det bestemmes, om en elev indstilles ell. ej.
Indsæt et. (ænyd. d. s. i bet.: indstiftelse)

1) kors vbs. til indsætte 2.1. jf.: Indsæthærdning (dvs.: indsætningshærdning). MilTeknO.329.
2) (jf. indsætte 2.2; skol., nydann.) om (plangeometriske) metalfigurer, hvis konturer aftegnes af de yngste elever, hvorefter tegningerne udfyldes med farver. NBang.Opdragelse og Undervisning i det 19.Aarh.(1921).68. Montessori's 10 geometriske Indsæt. VorUngdom.1925.243.
3) (jf. indsætte 2.5-6; dial. ell. hos sprogrensere; jf.: “Indsats . . bruges nu hyppigere.” VSO.) det at indskyde, indsætte noget; især konkr., om det, der indskydes, indsættes; indskud; indsats. Det første Indsæt var ti Rixdaler. Langebek.Lex.I148c. MO. mit Liv jeg sætter for dit Liv som Indsæt ind. JForchhammer.To Komedier af Plautus.(1886).15. OrdbS.(Sjæll., Falster). || d. s. s. Indsats 2.2. om (Industriforeningen) virkelig har givet noget vægtigere Indsæt i vor Udvikling. NDalhoff.JBDalhoff.(1915-16).216.

Julebisp en.

1) (foræld.) person i en juleleg, der viedes til (og forklædtes som) bisp og drev alskens løjer (jf. -konge). Moth.J101. TroelsL.3VII.77. Feilb.Jul.II.(1904).251ff.
2) kors (skol.) elev, som har klaret sig bedst ved eksamen. Cit.ca.1700.(KirkehistSaml.3R. III.501).
3) kors navn paa en slags smaa julebrød (jf. -buk 2). Mundheld om Landvæsen. (1840).30.

jæne v. ['jæ·n] (ogs. (nu sjældnere) jene ['je·n]. Cit.1891 og 1893.(OrdbS.). Gadeordb.2jøne. OrdbS.). -ede. (oprindelse uvis; jf. pjæne, spæn(d)e samt no. jana, ana, løbe blindt hen (Torp.EtymO.4); ogs. m. tilknytning til Jæner, jf.: Jænerne fik Klø, Du skulde se dem jæne. OrdbS. || kbh. (skol.)) løbe hurtigt (af sted); “bene af”. Det er sjovt at jæne henad Isen, siger en Skoledreng fra Østerbro.Pol. 23/1 1905.2.sp.7. Gadeordb.2 ogs. jæne 'af, af 'sted. OrdbS.
Kakkelovnsferie en. (skol., spøg.; egl.: ferie, i hvilken skolens kakkelovne efterses) efteraarsferie. Pol. 18/10 1904.2.sp.5. Kan Du nu ikke komme ud og holde Kartoffel- eller Kakkelovnsferie, som man vel kalder det i Byen? JohanneLund.MinModersBreve. (1917).122.
Kammerduks en. [1.2] (skol., jarg.) den ældste af kontubernalerne i et opholdsrum (paa Sorø akademi). Schand.O.I.70.
Kirkeskole en.

1) (skol.; foræld.) en til en kirke knyttet skole; især om de omkr. 1710 oprettede, til kbh. sognekirker knyttede friskoler, der 1864 blev slaaet sammen til “De forenede kirkeskoler” (en slags fortsættelsesskole under Kbh.'s kommuneskolevæsen). VSO. den de kjøbenhavnske Kirkeskoler hidtil paahvilende Forpligtelse til at besørge Kirkesangen i Hovedstadens Kirker . . bortfalder. MinSkr. 1/10 1858. Kyrre & Langkilde. ByensSkole.(1926).70ff.173ff. 268.
2) [4] (sj.) skole, hvor præster uddannes. Det er altsaa her Præsten, der, som Lærer i den Christelige Kirke, sigter den theologiske Professor, som Præste-Lærer i Kirke-Skolen (dvs.: professor i teologi).Grundtv. KG.IV.

klasset (part.) adj. ['klast]

1) (jf. ty. klassig) til I. Klasse: bestaaende af, inddelt i (flere) klasser; kun i ssgr. m. num. som 1. led, fx. (til I. Klasse 2.3; skol.): den to-, tre- og fireklassede Skole. Folkeskolen. 1925.596.sp.1. Kyrre&Langkilde.ByensSkole. (1926).227.
2) anker egl. part. til III. klasse, om skib: indregistreret i et anerkendt klassifikationsselskab. LovNr.145 29/3 1920.§42.4.

korlæse v. [1.4] vbs. -ning (D&H. Meyer.8). (jf. ænyd. chorelæsning; skol., sj.) om samtidig højtlæsning af alle elever (mods. enkeltlæse). GForchhammer. Døvstummeundervisningen.(1903).110(se u. enkeltlæse).
Korstavning en. [1.4] (skol.; jf. -læsning). D&H.
Kvintaner en. [kven'ta?nr] flt. -e. (fra ty. quintaner, til quinta, egl.: femte klasse, fem. af lat. quintus, se I. Kvint; skol., nu vist kun om ty. forhold) elev i den højere skoles femte klasse ell. i klassen “quinta” i den højere tyske skole. Blich.(1920).XIX. 48. Meyer.
Kædeskrift en. [4.3] (skol.; jf. -skrive). Børnene (maa) (fra 3. Skoleaars Begyndelse) trænes i at skrive “Kædeskrift”. Folkeskolen.1928.249.sp.1.
kædeskrive v. [4.3] vbs. -ning, jf. -skrift. (skol.) skrive (bogstaver) ud i eet (uden penneløftning). 3 kædeskrevne i'er. Folkeskolen.1928.399.sp.1. smst. 249.sp.1.
Latinklasse en. (jf. Latin 3; skol.) klasse i en latinskole (mods. Forberedelses-, Realklasse). KLars.SF.113.
Latinlinie en. (skol.) fra 1871-1903 (1909): afdeling i en latinskole, i hvilken der især undervistes i de klassiske sprog; sproglig linie. D&H.
Lusetante en. (til Lus 1 ell. luse 1; skol. (kbh.), spøg.) betegnelse for sygeplejersker olgn., der efterser og (eventuelt) afluser skolebørn. Sundhedstid.1916.313. BT. 1/7 1926.16. sp.1.
lydere v. [ly'de?r] -ede. vbs. -ing. (dannet til I. Lyd efter bogstavere og ty. lautieren; jf. Lydstavning; skol., l. br.) stave (efter lydmetoden) ved at anvende de isolerede lyde i st. f. bogstavnavnene. Kbh's Kommuneskole.1917.80.
Lydmetode en. (jf. -stavning; skol.) staveundervisning, der i st. f. de alm. bogstavnavne anvender de isolerede lyde. Jesp.MFon.26. || ogs. om metode ved døvstummeundervisning, hvis grundlag er undervisning i mundtlig tale og aflæsning. Sal.2VI.663.
Lydstavning en. (jf. -metode; skol.) D&H.
Læseskole en. [I.2.1-2] de saa kaldede Regne- Skrive- og Læse-Skoler. LTid.1734.84. || nu spec. (skol.) m. h. t. aandssvageundervisningen, om den del heraf, der svarer til alm. skoleundervisning. Sal.IX.326.
Læsetabel en. [I.2.1] (jf. -tavle; skol., foræld.) tavle (opklæbet skema) med bogstaver, ord ell. sætninger til brug ved læseundervisning. Schand.TF.I.24.
Middelskole en. (skol., foræld.) en slags lærd skole, der kun meddelte en del af den undervisning, der fordredes for at blive dimitteret til universitetet; ogs. undertiden om mellemskole. Forordn. 7/11 1809.§2. Madv.E.15. Dagbl. 20/5 1890.3.sp.2.
Mindevers et.

1) (til II. Minde 1-2 ell. V. minde 4; skol., l. br.) vers, v. hj. af hvilket noget lettere læres; memorialvers; huskevers. Paludan. Det høiere Skolevæsen.(1885).15.
2) vers, skrevet til minde om en person ell. begivenhed.

Nedtræk et. vbs. til -trække (ell. trække ned); især (skol.) d. s. s. -streg. S&B. Larsen.
Nævling en. ['næulen] flt. -er. (vel dim. til I. Næve; jf. fynsk nævling, ubehjælpsom person; sml. kors Nefle ell. neufle ell. nifle . . Er at slâe med næver. Moth. N112 (hører maaske sammen m. nøfle, s. d.) samt no. dial. nevla, gribe i næven || skol., foræld.) slag i den flade haand med den tykke ende af riset ell. med ferlen; haandtage. Moth.N112. Tode.SB.131. Ing.Levnet.II.15. “din Fader . . fortalte, at Du havde faaet sex Nævlinger for Donaten.” . . “Tolv Mile er der fra Slagelse her til Amagertorv, og Du fornam, at jeg fik Nævlinger i Slagelse latinske Skole.” Rosenk.ES.II.151.
Omsætningsøvelse en. spec. [4] (skol.) om øvelse i omsætning fra en sprog- ell. stilform til en anden. Skoleprogr.Sorø.1905.53.
Ordensuge en. [3.3] (jf. -duks; skol.) uge, i hvilken en skoleelev har orden i klassen. VortHj.I2.29.
Overlærerinde en. (jf. -lærer; skol.) i enkelte byer (nu kun: Frederiksberg) betegnelse for lærerinde, der er skolelederens stedfortræder (viceskoleinspektrice). Kbh. 15/2 1905.2.sp.3.
Pegemærke et. (skol.) hjælpemiddel (som regel i form af en papirsstrimmel), hvormed smaabørn kan følge linierne i en bog. billedl.: Danmark ligger som en solbeskinnet Plet – en Lysstrimmels Pegemærke, “der kan vise Vejen imod Folkenes fredelige Samarbejde”. EBrand.(Pol. 31/5 1930.13.sp.2).
Pennalhus et.

1) (jf. Pennal 1 og Hus 13 samt Pennaletui, -æske, Penne-foderal, -hus; skol.) cylinder- ell. (aflangt) æskeformet beholder til (en skoleelevs) penne(holdere), blyanter olgn. S&B. lige siden jeg gik med Tornyster og Penalhus. SvLa.HjG.300. *Hans Penalhus ved hans Spræl | slaar i Skoletasken Smeld.Hjortø.(BerlTid. 23/3 1919.Sønd.2.sp.4).
2) (jarg., vulg.) overf.
2.1) om pengepung, i udtr. som ikke have en jante (se Jante slutn.), en splint, et spir i pennalhuset, ikke have en øre (i lommen). CGjerløv.Synd.(1915).116. sa.(Pol. 27/5 1934.Sønd.9. sp.2).
2.2) om persons hoved (hjernekasse).

Pennalæske en. (skol.) pennalhus i form af en (aflang) æske. Sick.HÆ.142. CFMortens. EF.95.
Pjækker en. flt. -e. (ogs. Pjækkert.KMich. SSF.171. Rehlund.I sidste Klasse.(1923).32; flt. -er). (til pjække; især skol.) person, der pjækker den. Blækspr.1914.16. JVibe.(Dag Nyh. 17/9 1925.5.sp.4).
Pogeklasse en. (skol.) klasse i en pogeskole. LovNr.61 29/3 1904. §1. Jesp.MFon.28.
Pogelærer(inde) en. (skol.) pogeskolelærer(inde). PKierkegaard. VitalsKirkehist.I.(1889).303. Bomholt.MS. 58.
Præliminarist en. [prælimina'risd] flt. -er. (til II. præliminær; skol.) person, der har bestaaet ell. læser til præliminæreksamen. Meyer.5 Af uddannelse var han præliminarist. Hjortø.TS.86.
Præliminær en. [prælimi'næ?r] (forkortelse af Præliminæreksamen; skol., l. br.) d. s. s. Præliminæreksamen. Fyren skulde have sin Præliminær. Rørd.LB.159.
Præmiebog en. [2] præmieret bog ell. (især skol.) bog, der gives som belønning (for flid). Winth. IX.37. CReimer.NB.802.
Realafdeling en. (skol., l. br.) skoleafdeling med realklasse(r) i tilslutning til mellemskoleundervisning; ogs. d. s. s. -linie. LovNr.62 24/4 1903.§2. Latinskolens Realafdeling. Rønning.Realskolen.(1916).13.
Realafgang en. (skol., l. br.) afgang fra skolen med real(afgangs)eksamen. EThoms.DL.77.
Realafgangseksamen en. (jf. -eksamen; sml. Præliminæreksamen; skol., foræld.) eksamen, der afsluttede den 1855 indrettede fleraarige realskole (1881 afløst af almindelig forberedelseseksamen). MinSkr. 23/6 1857. Drachm.EO. 301.
Realdiscipel en. (skol., nu næppe br.) d. s. s. -elev. Bek. 18/9 1855. Anordn.Nr.134 30/8 1881.
Realelev en. (jf. -discipel; skol., nu l. br.) elev i en realskole ell. realklasse. MinSkr. 23/6 1857.
Realfag et. (især skol.) oftest i flt., om naturvidenskaberne og de eksakte videnskaber som undervisningsfag, skolefag. S&B. Pont.D.102.
Realundervisning en. (jf. -(ud)dannelse; skol.) undervisning i realfag; spec. om undervisningen i realskoler. Bek. 18/9 1855. Rønning.Realskolen.(1916).2.
Rundskrift en. [1.5] (bibliot., skol.) skriveskrift med stærkt afrundede og brede bogstaver; navnlig (jf. dog BibliotH.3I.56) om skrift fra 19. og 20. aarh. OpfB.1VIII. 77. TomKrist.H.54. ogs. (bogtr.) om typografisk efterligning heraf: Selmar.1232. || hertil bl. a. Rundskrift(s)-bogstav (OpfB.1VIII.77), -pen (smst. BerlKonv.XVIII.334).
Sammenlægningsstykke et. (jf. -lægning 2.4; skol.) regnestykke, der løses ved addition.
Sangsal en. (især skol.) større rum, der er indrettet til sangundervisning, -øvelse. VKorfitsen.GM.37. GeorgJens.FH.33.
Skiftefodtøj et. [III.3.1] (jf. -sko; især skol.) fodtøj til at skifte med (fx. (og især) naar man kommer ind udefra). Pol. 12/11 1903.2.sp.1.
Skolebesøg et. spec. (skol., emb.):

1) besøg i en skole (under undervisningen), især (tidligere) om skoletilsynets (præstens) visitation. Skoleforstanderne (skal) antegne deres Skolebesøg i Protocollen. Anordn. 29/7 1814.§3c. MO. JoakLars.F.II.16. jf.: (præsternes) Huus-Besøgelse, Skole-Besøgelse, Syges og Døendes Besøgelse. LTid.1757. 290.
2) om (skolepligtige) børns deltagelse i skoleundervisning; skolegang. Conv Lex.XV.156. Skolebesøgets Stadighed. Joak Lars.F.II.267. Den Lovgivning, som angaar tvunget Skolebesøg. NBang.OU.110.

Skolehalvaar et. (jf. -aar 2; skol.). Cit.1814.(Skolelovene af1814.(1914).523). HLehmann.Lovgivningen om den da. Folkeskole.(1909).60.
Skolejomfru en. (skol., foræld.) kvindelig skoleholder (indehaver af en pogeskole olgn.); skolemo(de)r; skolefrøken. Sibb.II.93. Schand.O. I.9f.
Skolejournal en. (jf. -protokol; emb., skol.) protokol til indførelse af skoleforsømmelser, karakterer olgn. Anordn. 29/7 1814.BilagC.§3. MinCirk. 17/5 1861.§4.
Skoleseddel en. spec. (skol.) dels om seddel med en meddelelse fra hjemmet om (aarsagen til) en skoleelevs forsømmelse, uforberedthed olgn., dels om en af en lærer udfærdiget attest om et barns skolegang, til brug ved barnets overflytning til en anden skole. Feilb.
Skoleskrift en. (især skol.) skoleret skrift (uden personligt præg). KLars.GHF.I.64. Folkeskolen.1928.198.sp.2.
Skranter en. flt. -e. (især skol.) skrantende barn. VorUngdom.1938/39.209.
Skriftlæsning en.

1) [2.1] (især skol.) læsning af noget (af andre) skrevet (utrykt), af (andres) haandskrift. min salig Kones Ord: “at Skriftlæsning er nødvendig i adskillige Livets Stillinger, og aldrig burde forsømmes i Skolen.” Kierk.Stad.VI. Munken . . vendte og dreiede (brevet; han var) ikke nogen Hexemester i Skriftlæsning. CBernh.NF.XII.260. jf.: Skriftlæsningsbog for Skolen og Hjemmet. Thyreg. & PAHolm. (bogtitel.1876).
2) [4.1] (især bog) bibellæsning. Bøn og Skriftlæsning var indflettet i Luthers Huusliv. HNClaus.Ref.67. Levin.

Skrivefærdighed en. (jf. -evne)

1) [1.2] (især skol.) færdighed i at skrive. Sal.XII.75. naar der kom Fremmede, maatte Drengen læse for dem og give Prøver paa sin Skrivefærdighed. AndNx.M.126.
2) [4(3)] bog en (ofte: lidet personligt præget) evne til (let) at udtrykke sig skriftligt, spec.: i litterær form. Skrivefærdigheden er jo overordentlig for Tiden. Rimest.DF.8.

Skrivelinie en. (jf. -streg; skol.) i skrivebog olgn.: linie (streg), paa hvilken bogstaverne skrives (staar). Folkeskolen.1928.197.sp.2.
Skrivestilling en. især (skol.) om den stilling, den skrivende indtager (fingrenes, armens, kroppens stilling); ogs. m. h. t. skriveredskab: Betjenten beholdt Blyanten i Skrivestilling. ErlKrist.St.173.
Skrivestreg en. spec. (skol.) d. s. s. -linie. Folkeskolen. 1928.197.sp.2.
Skrivetime en. (Skriver-. JBaden.DaL. VSO.). (især skol.) undervisningstime i skrivning. Amberg. VSO. MO.
Sløjder en. flt. -e. (især skol.) person, der arbejder med sløjd, udfører sløjdarbejde(r). DanmarksLærerforeningsMedlemsblad.1906.104.sp.1. FagOSnedk.
Sneferie en. (jf. -fri 1; skol.) ferie, der gives om vinteren, naar der er faldet sne, bl. a. for at eleverne kan faa lejlighed til at dyrke vintersport. Pol. 17/1 1940.5. sp.5.
Snydeseddel en. [III.3.2] (skol.) lille seddel med notater, som anbringes inde i bøger, hemmeligt medtages ved skriftlig eksamen olgn., saa at man derved kan skaffe sig oplysninger paa irregulær vis. FDreier.FrF. 10. KLars.SF.170.
Sporskrift en. (af II. Spor 1(1-2), 2.1; skol.) skrift, hvorved eleven (ved indøvelse af skønskrift) skal føre skriveredskabet (pennen) efter visse punkter (punkterede linier) i forskriften. CollO. Folkeskolen. 1928.198.sp.1.
kors Spring-kvarter et. [1.( 1 og) 5] (jf. -plads; skol.) frikvarter. Cit.1818.(AarbAarh. 1930.91). Buur.Skoleliv i Aarhus.(1919).11.
Spring-plads en. spec. [1.1 og 5] (jf. -kvarter; skol., ikke i rigsspr.): legeplads ved skole. HUss.IH.24.
Spændsmaal et. (til I. Spænd 1.2; skol., foræld.) om brydekamp (drengeleg). Mellem de Jævnvoxne (i Slagelse skole) bleve Brydningerne for Spøg hyppigt til Alvor. Saa raabtes der gjerne “Spændsmaal!” Der sloges Kreds om de Kæmpende; det skulde gaae ærligt til – med ligelig omskiftede “Undertag” og “Overtag”. Ing.Levnet.II.17.
Stilopgave en. (jf. -skrivning, -øvelse; skol.). Stiilopgaverne for Udarbeidelser i Modersmaalet. Ørst.VI.129. BTDahl.Vejleder. (1895).48.
Stoffag et. [3.2] (skol.) fag med læse- ell. lærestof. VorUngdom.1939/40.112.
Stregestykke et. (Streg-. Pram.I.361.VI.XXXIV). (til Streg 1.1 og strege 1; skol., foræld.) indstreget stykke i bog; især i flt., om steder i katekismen (Pontoppidans forklaring 1737 og oftere; se u. Streg 1.1), der kun skulde læses af de mere fremmelige. Riegels.HS.III.325. Sibb.II.242. || i anden anv. Ved Opførelsen af disse (dramatiske arbejder) har man fundet at burde gjøre Strægstykker, eller udelade, hvad, man frygtede, skulde findes for langt. Pram. VI.XXXIV.
Støtteled et. (jf. -ord; gram., især skol.) fuldstændiggørende bestemmelse til et uselvstændigt, betydningssvagt sætningsverbum; spec.: omsagnsled; prædikatsled. VFalkenstjerne.Da.Sproglære.(1914).5.
Støtteord et. (jf. -led; gram., især skol.) omsagnsord; prædikatsord. MMatzen.ModersmaaletsSproglære.(1893). 7. MEMatthiessen. Da. Sproglære.(1896).26.
Svagbørn pl. [1.1] (især skol.) børn med svagt helbred. BerlTid. 6/5 1919.M.7.sp.3. DagNyh. 29/6 1928.5.sp.5. || hertil bl. a. Svagbørns-koloni (Tilsk.1937. I.248), -skole (VorUngdom.1937/38.109).
Svedeseddel en. [II.2.2] (skol.-jarg.) seddel (fra skolen til hjemmet) med oplysning om, at en elev skal sidde efter (ell. har siddet efter). Pol. 6/9 1932.9.sp.3.
Svedetime en. [II.2.3] (skol.-jarg.) eftersidning i en time som straf. DagNyh. 20/8 1922. Sønd.14.sp.1.
Svingtavle en. (skol.) sort tavle, der kan svinges rundt om en vandret akse (og beskrives paa begge sider). AarbKbh Amt.1940.494.
Særskole en. (emb., skol.) skole for en særlig gruppe elever; især, dels om skole for svagtbegavede ell. syge børn. Vor Ungdom. 1937/38.111. dels (mods. Fællesskole): skole, der udelukkende har drenge ell. piger som elever. Det nyAarh.I,2.403. DagNyh. 12/3 1935. 11.sp.4.
Særundervisning en. (skol.). Særundervisning for de Elever, der har vanskeligt ved at holde Trit med Kammeraterne. NatTid. 17/4 1907. Till.1.sp.1. || spec. (jf. -skole; mods. Fællesundervisning) om undervisning af drenge og piger hver for sig. Pol. 7/6 1944.5.sp.6.
Taktarbejde et. spec. (skol.) om skolearbejde (sløjd olgn.), der udføres i takt (paa tælling). VortHj.I,2.107. BerlKonv. XIX.481.
Taleklasse en. (skol.) skoleklasse med udelukkende talelidende børn. TelefB.1944.sp. 8011.
Taleøvelse en. (især skol.) øvelse i at tale korrekt, fremstille noget mundtligt, øvelse i mundtlig behandling af et fremmed sprog, øvelse for talelidende olgn.; ogs. (især i flt.): (bog med) øvelsesstykker til brug for saadanne øvelser. Leth.(1800). de Dialoger, man finder i de saakaldte Parleurer eller Taleøvelser. CBernh.X.251. Scherfig.FF.65.
Tavlehæfte et. [I.1.1] (skol. ell. bogh.) d. s. s. -bog 2.
Tavlepasser en. [I.1.1] (især skol.) stor passer (I.1) (af træ), hvormed der tegnes (med kridt) paa den store tavle. Sal.XIV.86.
Tavleregning en. [I.1.1] (skol.) regning udført paa en tavle; ogs. i videre anv. (mods. Hovedregning), om skriftlig regning. SMBeyer.E.50. RegnebMell.I.32.
Tegnfejl en. [II.2.1] (skol., bogtr.) fejl m. h. t. interpunktion (tegnsætning). Det sidste Komma er en oplagt Tegnfejl. Pol. 30/12 1941.7.sp.6.
Teksthæfte et. (især skol.) hæfte, der udelukkende indeholder tekst (mods. hæfte med illustrationer). VorUngdom.1944/45.196.
Tekstopgave en. (skol.) regneopgave, stillet i en form, der bestaar af tekst og tal. VorUngdom.1940/41.127.
Terminskarakter en. [2] (jf. -prøve; skol.) karakter, som gives paa bestemte tider af skoleaaret, og som tjener til grundlag ell. vejledning for aarskarakteren. Anordn.Nr.198 3/8 1906.§4.Nr.55 10/3 1938.§3.
Timeundervisning en. [I.8.2] (jf. -læsning; især skol.) (en privat- ell. timelærers) undervisning, som gives og betales timevis; i forb. som give, tage, leve af timeundervisning olgn. Rask.Br.I.4. Vilh And.Litt.II.879.
Toggænger en. (skol.) elev, der benytter tog til befordring mellem sin bopæl og skolen. Tidens Stemme.1939.189.sp.1.
Trestreger en. (jf. Streg sp. 32327 og -streger (DO.XXII. sp. 334); skol.) d. s. s. -dækker 2.4. Os elskelige Erik Lemborg har begaaet en ualmindelig grov Gramatikiler. Saadan en rigtig Trestreger. Edg Høyer.SÆ.53. ORung.PS.188.
Tøger propr. ['tø· Gr] mandsnavn; spec. brugt (jf. I. Tøge 2 og Thomas 5; skol., foræld.) som navn paa riset, “mester Erik”. WHøyberg.O.30. VilhBang.LS.95.
Uddrivertand en. (skol.). Her (dvs.: ved udlægning af en metalsav) er der mellem en højre- og en venstrebøjet Tand indskudt en lige Tand, den saakaldte Udrenser- eller Uddrivertand. Dens Opgave er dels at renskære den midterste Del af Savsporet og dels at fjerne Savspaanerne. Dansk Skolesløjd.1943.114.
Vandrelærer en.

1) (hist.) person, der vandrer omkring for at udbrede en lære, sprede oplysning olgn. som Kungfutse selv og de græske Sofister drog (Mengtse) rundt som politisk og filosofisk Vandrelærer. Verdenshist.I.160. en af Humanismens Vandrelærere, der havde slaaet sig ned i Leipzig. OFriis.Litt.223.
2) (skol.) omgangslærer. ÅMeyer. Finnerne og deres Land.(1891). 19. LovNr.153 7/4 1936.§2.stk.5.
3) (l. br.) d. s. s. -gartner. Ydun.(Kbh.)1894.3.

Varmeferie en. (skol.) (kort) ferie, som gives, naar det falder ind med stærk hede, en varmebølge. Den forfærdelige Hede holder sig stadig (i Berlin). De eneste glade er Skolebørnene. De har i de sidste 8 Dage haft Varmeferie. Pol. 12/6 1910.1. sp.6. Kaper.5
Vidnesbyrdsbog en. (ogs. Vidnesbyrd-. Scherfig.FF.75). (skol.) bog, hvori en elevs vidnesbyrd (5) indføres. D&H. GJørg. Højt Humør.(1932).36.
Vinterlærer en. (skol.) lærer ved en vinterskole. Skr. 28/2 1881. Vinterlærere . . er ikke Tjenestemænd. Lov Nr.414 12/7 1946.§1,2. || hertil bl. a. Vinterlærer-institution, -plads, -seminarium, -tjeneste.
Vinterlærerinde en. (skol.) lærerinde ved en vinterskole. Skr. 24/11 1908. ABarfod. Lovgivningen om den da. folkeskole.(1950).355.
Vægtabel en. spec. (jf. -tavle 3; skol., foræld.): tabel med bogstaver, stavelser, anbragt paa væggen til brug ved indbyrdes undervisning. BornhHaandvEr.5.
Vægtavle en. (nu næppe br. Vægge-. se u. bet. 2).

1) (især skol.) større (sort) tavle (af træ), som hænger paa ell. er fastgjort til væggen, og hvorpaa der skrives med kridt. S&B. Folkeskolen.1929.855.
2) en paa væg ophængt ell. opslaaet tavle, der illustrerer ell. oplyser noget; især: en paa pap opklæbet afbildning af dyr, planter olgn., beregnet til ophængning i skolestue, museum osv. de i Kirkerne hængende Væggetavler med Fortegnelser over forulykkede Fiskerlav. Fiskeritidende.1886.417. BiogrL.2II.66.

Værnebarn et. spec. (skol.): barn i en værneklasse, -skole. Bogens Verden.1939.113.
Værneklasse en. (skol.) (kommuneskole)klasse for svagtbegavede elever. VorUngdom.1912.242. smst.1937/38.111.
Værneskole en. (skol.) skole for svagtbegavede børn; skole, hvori værneklasserne (i en by) er samlet. Pol. 14/11 1907.3.sp.5. VorUngdom.1912. 241. smst.1937/38.264.
Ydertime en. (skol.) time, hvormed dagens skolegang, skolearbejde indledes ell. afsluttes. Folkeskolen.1928.293.sp.1. I Svømmesæsonen benyttes Ydertimerne til frivillig Svømning. Skoleprogr.Efterslægtselskabets Skole.1935.40.
Æselbænk en. [3] (ogs. Æsels-. Feilb.). (jf. Dovnebænk; skol., foræld.) (den nederste) skolebænk, hvor de dumme ell. dovne elever anbragtes. D&H.
Øvelsesskole en. (skol.) en til et seminarium knyttet skole (i reglen: forskole for børn i alderen 7-10 aar), hvor seminaristerne uddanner sig i praktisk undervisning. Bek.Nr.200 29/6 1932.§2. Statstidende. 21/7 1951.1.sp.1. hertil bl. a. Øvelsesskole-lærer(inde).