Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Murersprog

 

Murersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor murerfaget.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt indenfor murerfaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Bagmuring en. (mur.) murværk paa bagsiden af en bygningsdel. Mange Hvælvinger . . ere ikke stabile, uden at de støttes mod Udskridning ved en Bagmuring. Gnudtzm.Husb.61. smst.33. jf.: Bagmuringssten kaldes de Mursten, der ikke ses i det færdige Murværk. Sal.2II.513.
Blandingsflage en. (mur.) træflade, hvorpaa man blander cement, grus og sten til beton. Gnudtzm.Husb.25.
Blokforbandt et. (fra ty. blockverband; mur.) murforbandt, hvor “bindere” og “løbere” skiftevis ligger lodret over hinanden (jf. Blok 5.5). Sal.VI.826. Gnudtzm.Husb.36. jf. Feilb.
Blændsten en. (ogs. Blindsten. Sal. XII.1129). (efter ty. blendstein; mur.) mursten (i reglen hul og fremstillet m. særlig omhu), som man bruger til beklædning af en mur for at give denne en glat yderflade; skalmuringssten. Gnudtzm.Husb.16.
Bomhul et. [I.2.6]1) (mur.) hul i en mur (dannet ved udeladelse af en sten), hvori stikbomme fra murstilladset anbringes. Gnudtzm.Husb.267. de mange firkantede “Bomhuller” (paa raadhustaarnet i Kbh.) skulle i en fjern Fremtid lette Opførelsen af Stilladser omkring Taarnet.Købke.KR.20.2) anker hul i et (gang)spil til anbringelse af bommene. Funch.MarO.II.15.
kors Bræk-hammer en. (til brække 1. 3; mur.) hammer til at brække murværk ned med; spidshammer. vAph.(1764). VSO. Brækkehammer. MO.
Bue-stilling en.1) [I.1.1] (især gym.) Legemet i Buestilling skraathængende med Forsiden nedad.Gymn.I. 133.2) konkr.
2.1) [I.1.1] teknikhjul bueformet stilling til en sav olgn. Wagn.Tekn.495.
2.2) [I.4] (mur.) trækonstruktion, hvorover en bue opføres. Gnudtzm.Husb.50.
Dækningsgesims en. [1] (mur.) gesims over vinduer, døre olgn. (jf. Dækliste). ForklMurere.66.
Filtbræt et. (mur.) pudsebræt, beklædt med filt (jf. I. filte 2). I Værelser og andre Beboelsesrum finpudses der i federe Kalk med et Filtbræt. LandmB.III.351.
Filtpuds et. (mur.) mørtelpuds (finpuds), der er behandlet med et filtbræt i forb. m. vand, hvorved det faar en jævn overflade. OrdbS. Feilb.
Flamsten en. (af I. Flamme 2.1; mur., dagl.) d. s. s. flammet sten (u. flammet 2.2). LandmB.III.375. Pol. 6/2 1903.4. sp.6.
Flensborg(er)sten en. (mur.) en slags mursten, opr. fabrikeret i teglværkerne ved Flensborgfjord. *Mit Storstuegulv er af Flensborgersteen. Winth.VI.219. ForklMurere.4. Distriktslægens, af pæne, gule Flensborgersten opførte . . Façade. Schand. TF.I.155. Skorstenspiben var som Regel af brændte Sten, de saakaldte Flensborgsten (dette Navn bruges den Dag i Dag i Midtjylland som Betegnelse for Tagsten af hollandsk Model). AarbFrborg.1918.21.
Flugtline en. [4] (især mur.) line ell. snor til bestemmelse af flugtlinien (jf. -snor). Saaby.7
Flugtsnor en. [4] (især mur.) d. s. s. -line. Gnudtzm.Husb.43.
Forblænder en. (til I. forblænde 2; mur.) d. s. s. Forblænd(ings)sten. Hage.3633.
Forblænd(ings)sten en. (mur.) farvet ell. glaceret facadesten, hvormed en mur forblændes (jf. Forblænder); skalmuringssten. S&B. VareL.2547.
Formsten en. (mur.) mursten af en særlig (fra det sædvanlige afvigende) form; façonsten; figursten. MO. Gnudtzm. Husb.15. LandbO.I.442.
Fugejærn, Fughøvljærn et.1) [II. 2] (mur.) d. s. s. -ske. Gnudtzm.Husb.90.2) [II] (glarm.) redskab, hvormed glassets kanter tilpasses. Sal.VII.230.
Fugestaal, Fughøvlstaal et. [II. 2] (mur.; jf. -jærn 1). Værkt.78.
Fæstningsforbandt et. (mur.) forbandt, anvendt ved svære mure, i hvilket nogle af stenlagene ligger skraat i forhold til yderfladen. ForklMurere.13. Gnudtzm.Husb.37.
Gevelft en, kors et (JLRasm.1001Nat.95. jf. ndf. l. 33). [ge'væl'd] (kors Gevelb. LTid.1723.149. 1724.59. (dial.:) Gevelf. AarbFrborg.1918. 33. kors Gevølbe, et. LTid.1724.61. Hersl.TT. II.81. Wiedewelt.T.51. (nu næppe br.:) Gevølft. Meyer.). flt. -er. (fra nt. gewelf(t), gewolfte, ty. gewölbe (dial. og ænht. ogs. gewelb(e)); besl. m. Hvælv; jf. gevelbt; nu kun haandværkerspr. (mur. og (især) bag.) samt dial.) hvælvet flade ell. rum; hvælving. hand siger, at Jøderne have forestillet sig Himlen, som en stor fast Gevelb. LTid.1723.149. (han har) puncteret om deris Gaarders Grund, om nogen Muur eller Gevelfter fra gammel Tid af udi samme skulle findes. smst.1727.309. paa Siden af (hulen) vare adskillige Kammere og Gevelvter, hvor hvert Liig kunde ligge for sig selv. Hersl.A.104. de Gothiske Piller, som understøtte Midten af heele Gevølbet. Wiedewelt.T.51. hun (gik) ud af Gehvelvten (dvs.: et gravkammer). JLRasm.1001Nat. 96. Meyer. (skorstenen) var lukket med en Hvælving – en Gevelf. AarbFrborg.1918. 33. || spec. (bag.) om den øverste del af bagerovnen. Gevældt. Lundb. OrdbS.
Grovpuds et. [1.2] (mur.). Gnudtzm. Husb.91 (se u. Finpuds).
grovpudse v. [1.2] (mods. finpudse; mur.) om paaføring af grovpuds. OrdbS.
Haandbræt et. spec. (mur.): lille, med et haandtag ell. skaft forsynet bræt, hvorpaa mureren anbringer den kalk, han øjeblikkelig skal bruge. MO. D&H.
Haarkalk en. (mur.) kalk(mørtel), som er blandet med fæhaar. ForklMurere. 75.
Ildsten en.1) [1] (foræld.) fyrsten. VSO. SophMüll.VO.546. KnudRasm. MS.III.61.2) [1] (foræld.) en slags fyrtøj ell. ildtænder, lavet af harpiks, savspaaner, tjære olgn. (“Formodtl. dansk Opfind. og vel fra 1854 eller saa omtr.” Levin.). Lov 15/5 1868.§22,3. D&H.3) [4] (mur.) en slags meget haardt brændte mursten (“vragsten”). Suenson.B.III.335. Feilb.
Kalkbalje, Kalkballe en. (Kalke-. Microscopet. 6/2 1856.8.sp.1. Saaby.7). (mur.) balje, hvori kalkmørtel (udrøres med vand og) henstaar til brug ved bygningsarbejde. Moth.K21. VSO. En Bygning under Opførelse og paa Stilladset Murerne mellem deres Kalkbaljer. AndNx.PE.III. 102. || Kalkeballen, i tidligere tid navn paa et hus i Lille Kannikestræde i Kbh., hvor der i sin tid blev givet skuespil af dilettanter, og hvor der senere var danselokale. Microscopet. 6/2 1856.8.sp.1. Gadeordb.1-2 jf. OC Nielsen. Kalkeballen.(1924).
Kalkbræt et. (mur.) lille firkantet bræt (med haandgreb under), hvorpaa mureren holder den kalk, han bruger ved spækning ell. pudsning. Moth.K21. VSO. MO. D&H.
Kalkbørste en. (i bet. 1 ogs. Kalke-. Moth.K22. jf. Feilb.).1) (mur.; nu især dial.) kalkkost (1). Moth.K22. VSO. et usselt, forfaldent Skur, som ingen havde rørt hverken med Murske eller Kalkbørste de sidste 6–7 Aar. Aakj.PA.150.2) (fagl.) i flt., om (svine)børster, der er aftaget ved kalkning. OpfB.2II.310.
Kalkdej(g) en. (mur.; jf. u. I. Kalk 1). Suenson.B.III. 461.
Kalkgrød en. (mur.; jf. u. I. Kalk 1). Hag.VI.171.
Kalkkølle en. (Kalke-. LTid.1728.472). (ænyd. d. s.; mur. ell. nu især dial.) kølle, hvormed kalk knuses (før læskningen) (jf. -slager). Moth.K21. VSO. Skjoldb.KH.110. Feilb.
Kalkpuds en ell. (l. br.) et. (mur.) tilberedt kalkmørtel, hvormed en mur jævnt overtrækkes. VSO. At belægge Husenes Steenmuur med Kalkpuds. Molb.Arch.75. ved forsigtigt at skalle Kalkpudsen af, Lag for Lag (konstaterede han) at her aldrig havde været blaa Farve paa Muren. Baud. Sp.42. billedl.: Pastor B.s Religionsundervisning var regnet af som løst paaklinet Kalkpuds af en Mur. Schand.TF.II.263. *Sjælens Katakomber, hvor det hvide Kalkpuds | var sprunget fra | og hang i løse Flager.AMatthison-Hansen.NyeDigte.(1893).30.
Kalktrug et. (mur.) trug, hvori kalk(mørtel) bæres til murerarbejdet. Moth.K22. VSO. MO. Feilb.
Kantlag et. [I.4] (mur.) murskifte, hvor stenene er anbragte paa højkant; rulskifte (jf. -skifte). Gnudtzm.Husb.44.
Kantskifte et. [I.4] (mur., nu næppe br.) rulskifte (jf. -lag). Gnudtzm.Husb.47.
Klodsfortanding en. (især mur.) fortanding med større mellemrum i flere paa hinanden følgende skifter af murværket. Gnudtzm.Husb.45.
Kopstykke et. [4.2] (efter ty. kopfstück, nt. koppstück)1) (snedk.) det øverste tværstykke paa en stoleryg. OrdbS.2) (mur.; jf. Kop sp. 8223) stykke mursten af en halv stens længde. ForklMurere.5.
Korsforbandt et. (mur.) forbandt, hvor stødfigurerne i hvert andet lag i løberlagene er forrykket en halv sten. Gnudtzm.Husb.36.
Krydsforbandt et. (-forband. Collegial-Tidende. 1813.274). (mur.) d. s. s. Korsforbandt (jf. -forbind(else), -skifte). ForklMurere.6. Sal.2 VIII.409.
Krydsforbindelse en. (mur.; l. br.) d. s. LandbO.III. 612. Staun.P.86.
Krydshammer en. (jf. Korshammer)1) (mur., foræld.) hammer med dobbelt pen (hvis to halvdele danner et kryds), der anvendtes til ophugning af fuger, afhugning af puds m. m. Moth.K305. VSO. CollO.2) teknikhjul hammer med to smalle baner, der bruges af kobbersmede ved opdrivning af kobberplader. VSO. nu oftest i formen Kreuzhammer. OrdbS.
Krydsskifte et. (mur.) d. s. s. -forbandt. Stilart.215. (Trudsholm) har 1 m svære Munkestensmure i Krydsskifte. Trap.4VI.460.
Kyklopforbandt et. (fagl., især mur.) om forbandt (som) i kyklopmur. OrdbS.
Kyklopmur en. dels (hist.) om nogle fra forhistorisk tid stammende græske bygningslevninger (især i Tiryns og Mykenai; af svære utilhugne sten ell. store tilhugne stenblokke), som man tilskrev kæmpemæssige bygmestre (jf. kyklopisk), dels (mur., stenhuggerspr.) om mur af kløvede kampesten (til lader olgn.; jf. -forbandt). Sal.XI.209. Selve Romersproget var noget firkantet og jordbundet . . Ved Siden af det smidig bølgende hellenske Sprog . . staar det romerske som Kyklopmure. NMøll.VLitt.I.497. jf. Cyklopmurværk. Suenson.B.III.317.
Lagerfuge en. [1] (ty. lagerfuge; mur., nu l. br.) vandret fuge ml. to skifter af mursten; længde-, liggefuge. Sal.VI.825.
Langfuge en. (mur.) vandret fuge (mods. Stødfuge). ForklMurere.4.
Lejefuge en. [IV.1.2] (mur.) vandret fuge ml. skifterne; liggefuge (jf. Lagerfuge); ogs. om fuge i et stik. Gnudtzm.Husb.32. LandbO. II.318.
Liggefuge en. [1.2] (mur.) lejefuge. Sal.VII.230. FrPoulsen.OD.146.
Længdefuge en. (mur.) d. s. s. Lagerfuge (jf. Lejefuge). Sal.VI.825.
Løberlag et. [4.6] (mur.) d. s. s. -skifte. Gnudtzm.Husb.36.
Oprørsspade en. (jf. oprøre 1.1, Oprører 1; mur.) murspade. priskurant.1910(OrdbS.).
Optrækkerbræt et. (mur.) til optrække 4.2: bræt med haandtag, hvormed mørtel anbringes paa (“trækkes paa”) den flade, der skal pudses. CollO. OrdbS.
Propjærn et. [1.1] (jf. Proppejærn; mur.) en slags kniv, hvormed mørtelen kradses ud i murfuger, naar der skal slaas en træprop ind i fugen. PolitiE.Kosterbl. 16/9 1922.2.sp.1.
Pudsefilt et. spec. [II] (jf. -bræt; mur.): filtklædt bræt til pudsning af mur; filtbræt. LandbO.III.849.
Pudsesand et. [II] (mur.) sand til pudsmørtel. LandmB.III.317.
Pudseske en. [II] (mur.) stor murske, anvendt ved pudsning. CollO.
Rapning en. ['rAbnen] flt. -er. (især mur.) vbs. til rappe: berapning; ogs. om det paaførte lag. TopJNorge.18.H.98. Gnudtzm. Husb.90. jf.: (kirken er) helt overpudset med et tykt Lag Cementrapning. Trap.4 IV.681.
Rivebræt et. (Riv-. reklame.1928.(OrdbS.). Rib-. Kaper.). (efter nt. riefbrett, ty. reibbrett; til IV. rive 4)1) [IV.4.1] (mur.) lille (undertiden filtklædt) træplade med haandtag, hvormed murfladen glattes; pudsebræt, -filt. CollO. Gnudtzm.Husb.92.2) [IV.4.3] (foræld.) bræt (aaben kasse), hvorpaa fyrværkerisats pulveriseres. MilTeknO. S&B.
Rulskifte et. (nu sj. Rulle-. Kværnd. – nu næppe br. Rol-. ForklMurere.6). (efter ty. rollschicht; mur.) skifte, bestaaende af mursten paa højkant; kant-lag, -skifte. Gnudtzm.Husb.44. Sal.2XVII.441.
Rygfuge en. [6] (mur.) fuge (ml. mursten), hvor fugemørtelen danner en (skarp, tagformet) ryg; skaaren fuge. LandbO.II.322 (jf. II. kele).
Rygtegl en, et. [6] (jf. -sten 2; mur.) tagformet teglsten til rygningen af et hus. HFB. 1936.311.
Ræveabe en. (zool.) især i flt., om ræveagtige halvaber af slægten Lemur. Lütken. Dyr.144. Sal.2XV.649.
Rørebænk en. (mur., nu sj.) kalkbænk. Cit.1765.(HistMKbh.3R.I. 256). Larsen.
Rørehage en. (mur.) hageformet redskab til røring af kalk. Gnudtzm.Husb.18. Suenson.B.III.461.
Rørhammer en. [1.2] (jf. -økse; mur.) hammer, hvormed rørbeklædning fastgøres. Cit.1910.(OrdbS.).
Rørskærm en. [1.2] (mur.) rørfletning, -maatte, der ved byggearbejder anvendes for at opfange nedfaldende kalkpuds m. m. Drachm.DD.136.
Rørøkse en. [1.2] (jf. -hammer; mur.) økse til afhugning af gipsrør (og paanagling af rørsøm). CollO.
Sammenpudsning en. (jf. II. pudse; mur.) sted, hvor to pudslag mødes ved pudsning af mure. HFB.1936.325.
Sandkalk en. (mur.) mørtel af kalk og sand. VSO.
sandskure v. (jf. -slibe; især fagl.) skure, afpudse med sand som skuremiddel. Vi sandskurede vore Bliktallerkener. Pol. 1/11 1925. Sønd.2.sp.3. || spec. (mur.) som udtr. for særlig pudsning af mur. OrdbS.
Skalmuring en. (mur.) vbs. til -mure; ogs. konkr. om skalmur(e). Udvendig er det gamle Murværk dækket af moderne Skalmuring.Nystrøm.Gentofte.(1916). 37. Reparationer og Skalmuringer (paa en kirke). Trap.4V.29. || hertil Skalmuringssten, forblænd(ings)sten (OpfB.3IV,1.50. Suenson.B.III.345).
Skiftegang en. [I. 1.2] (især mur.) den rækkefølge, hvori, ell. maade, hvorpaa de enkelte skifter i en mur følger paa hinanden. Gnudtzm.Husb.43. VLorenz. DH.I.5. polsk skiftegang, se u. III. polsk 2.1.
Skorstensforbandt et. (mur.) 1/2 stens forbandt (i skorstene, skillerum m. m.). Sal. VI.826. OrdbS.
Skrabefuge en. (især mur.) fuge (I), der ligger glat med façadestenene og tildannes ved skrabning med kanten af murskeen, med en mursten olgn. BerlTid. 22/4 1934.M.19.sp.1.
Skulderbræt et. (mur.) bræt til at anbringe paa skulderen, brugt til opbæring af mursten olgn. ved husbygning. Bl&T.
Skurebræt et. bræt, hvorpaa ell. hvormed noget skures; spec. (mur., nu l. br.) om bræt, hvormed det paasmurte puds paa mure, lofter olgn. glattes. S&B. billedl. (jf. IV. skure 2): han maler Naturens vældige Skurebrætter: Gletscherne imellem brune Bjergspidser. Wanscher.(Pol. 10/3 1926.10.sp.2).
Skælsand et. [I.1] (fagl.) sand, iblandet muslingskaller ell. bestaaende af knuste muslingskaller; (mur.) om sand af en bestemt finhedsgrad til murerbrug (bl. a. som tilsætning til skælkalk). Moth. S231. MR.1832.92. Kalksteen have vi vel ikke, men vi have paa flere Steder Skjælsand, som bestaaer af knuste Muslingskaller og giver den fineste Kalk, naar det brændes. Pløyen.E.270. OrdbS.
Skælske en. (vist til III. skælle 4, jf. dog Skæl-kalk, -sand; mur.) smal (knivformet) murske, brugt til udstrygning af fuger olgn. Skel-: Moth.S232. Værkt.78. HMatthiess.(AarbKbhAmt.1920.78).
Skælsten en. (vel til III. skælle 4; mur., nu sj.) om de tagsten, hvorom der maa skælles. OrdbS. jf. CollO.
Slaabænk en. [III.3.4] (jf. Slagbænk; mur., foræld.) kalkbænk, hvori kalk knuses. Kalck Rørre og Slaae Bencke. Cit. 1765.(HistMKbh.3R.I.256).
Sprøjtepuds en. (jf. -pudse; mur.) puds, der sprøjtes paa; ogs. om sprøjtebeton. HFB.1936.52. Murværk ogJernbeton. [1938].335.
sprøjtepudse v. (jf. -puds; mur.) m. h. t. mur osv.: dække med puds, der sprøjtes paa. man agter at sprøjtepudse Broens Façader og Fløje med en lys rødlig Puds. AarbKbhAmt.1935.147.
Spærstik et. [II.2] (mur.) øvre afslutning paa nicher og blændinger, dannet af spærstillede sten. DanmKirker.XII.21.
spærstillet part. adj. [II.2] (mur.) om (mur- ell. tegl)sten: stillet paa skraa mod hinanden ligesom tagspær. HMatthiess.(AarbKbhAmt. 1920.80). DanmKirker.XII.21.
Standerskifte et. [1 slutn.] (mur.) murskifte med standere ved siden af hinanden. Murværk ogJernbeton.[1938].191.
Stenbræt et. (mur.) d. s. s. Skulderbræt. OrdbS.
Strækskifte et. (til Stræk 3.2; mur., dial.) løberskifte (mods. Kopskifte). Kværnd. (u. Forbundt). UfF.(jy.).
Strømforbandt et. [3] (mur.) særlig form for murforbindelse: forbandt (1) med strømskifte (2). TeknLeks.I.508.
Strømforbindelse en. (mur.) d. s. TeknLeks.I.508.
Studsfuge en. (mur.) d. s. s. Stødfuge. MurJernbeton.191. TeknLeks.I.513.
Stødfuge en. [II.5.4] spec. (mur.): lodret fuge i murværk (mods. Lager-, Lang-, Leje-, Liggeell. Længdefuge; jf. Studsfuge). ForklMurere. 4. MurJernbeton.191.
Svalehaleforbandt et. (jf. Forbandt 1; til Svalehale (2, spec.) 2.3; mur.) særlig form for murforbindelse; svalehaleforbindelse (2). Gnudtzm.Husb.59. Tekn Leks.I.516.
Sækkeskuring en. (mur.) skuring af murværk med sække for at give det et smukkere udseende. TeknLeks.I.583.
Tagstensbinder en. (mur.) anordning, hvorved tagsten holdes paa plads. HFB. 1936.8.
Tagstensbærer en. (mur.) særligt skulderbræt til opbæring af tagsten. TeknLeks.I.533.
Tagstensklipper en. (jf. -saks; mur.) tagklippemaskine; tagklipper. TeknLeks.I.533.
Tagstenssaks en. (mur.) d. s. s. -klipper. TeknLeks.I.533.
Trækkebræt et. [6.2] (ogs. Træk-. TeknLeks.I.559). (mur.) optrækkerbræt. Suenson.B.II.165.
Trækkelægte en. (mur.) lægte, ad hvilken det redskab trækkes, med hvilket gesims olgn. opsættes. TeknLeks.I.559.
Tørmur en. (jf. tørsat og tørtbygget mur u. tørsætte 2, tørtbygget; fagl., spec. arkæol.) tør (II.4.1) mur. HavebrL.4II.837. NationalmusA.1939. 20.
tørtbygget part. adj. i forb. tørtbygget mur, (til II. tør 4.1; mur.) tørmur. HavebrL.4II.837.
udfuge v. [-'fu? (G)] vbs. -ning (s. d.). (mur.) udfylde fugerne ml. mursten ell. (sjældnere) revner olgn. i en mur ved fugning. en Sum til at lade Hullerne og Fugerne (i bygningen) rense og udfuge med Cement. Monrad. (Rigsdagst.F.1862.sp.2166). han havde opført sit Hus af røde Mursten, udfuget med graa Cement. HPHanss.T.II.266.
Udfugning en. [-'fu? (G)nen] (mur.) vbs. til -fuge; ogs. om det i fugerne paasmurte materiale (mørtel, cement olgn.). Distriktslægens, af pæne, gule Flensborgersten opførte, med hvid Udfugning . . forsynede Façade. Schand. TF.I.156. gule og røde Mursten, som med den friske Udfugning staar . . smukt til hinanden. Dannebrog. 1/11 1905.1.sp.4.
udrappe v. vbs. -ning (Larsen. LandbO.IV.670). (jf. rappe ud u. VII. rappe; mur.) d. s. s. berappe. S&B. Bygningsvedtægt for Frederikshavn.(1925).16.
udspække v. vbs. -ning. (ænyd. d. s.) spække (ud); især m. flg. anv.:1) (mur.) til spække 2.3. ieg lod heele Huusets Udvegge til Gaden og Torvet udspecke og med Olie-Farve bemale. Seidelin.193. Green.UR.321. en plastisk Masse til Udspækning af Revner. HFB.1936. 385.2) bog til spække 3. det store Sølvfad, der sendes mig hver Morgen ombord med veludspekkede Kager. Cit.1796.(TOppermann. Thorvaldsen.I.(1924).87). || især (jf. spække 3.2) m. h. t. (litterær) fremstilling olgn., navnlig med forestilling om overdreven, daarlig udfyldning (med uheldige motiver ell. udtryk). Brevet vil jeg skrive paa Danske . . og til Udspæchning for Stadtz Skyld blande noget Frandskt og Latin imellem. Cit.1732.(KirkehistSaml.6R.III.587). Andre have pyntet paa Sproget . . ved at udspække det med . . selvgiorte Ord. JSneed.IX.245. Heib.Pros. III.77.291. Naa, det passer sig ikke for mig at udspække denne Samtale . . med Lyrik. Drachm.F.I.499.
underskælle v. [1-2] [-'sgæl'] vbs. -ning. (mur., foræld.) understryge tagsten (med kalk). Tagsteene . . hvilke bleve med Kalk underskielede. LHøyer. G.48. Hvidtning af Muur og Underskjælning af Tag. BerlTid. 3/8 1884.Aft.2.sp.2. jf.: Isblokkene (i ishytten) var indfugede og underskællede med Sne. MylErich.VJ.111.
Understrygeske en. (til -stryge 1.1; mur.) murerske til understrygning af tagsten; tagske (2). Tekn Leks.I.575.
understrygning [-'sdry? (G)nen]1) (mur.) vbs. til -stryge 1.1; ogs. konkr., om den paastrøgne kalk. Bogan.I.129. Tagstenene understryges indvendig . . fed Kalkmørtel med Tilsætning af hydraulisk Kalk giver en god Understrygning. MurJernbeton. 301. Husene (rystede ved jordskælvet), flere Steder kom der Revner i Lofterne, og TagUnderstrygning faldt ned. Tilsk.1930.II. 431. || hertil bl. a. Understrygnings-kalk, -mørtel, -ske (alm.: Understrygeske. OrdbS.).2) (mal.) vbs. til -stryge 1.2; ogs. om det paastrøgne farvelag. Strygefarvens Tilberedning afhænger af, om Farven skal staa alene som Oliefarve eller skal være Understrygning. TeknLeks.I.508.
Vandfaldsfuge en. (til Vandfald 1.1 ell. 2; mur.) fuge, der danner en skraalinie fra et punkt et stykke inde under den overliggende sten til den underliggende stens yderrand. Mur Jernbeton.262.
Vandrivning en. (mur.) behandling af pudslagets overflade med vand og gnidning, pudsning med rivebræt (1). MurJernbeton.270.
vekselmure v. (til Veksel 1.2; især i perf. part.; mur.) mure i vekslende skifter (I.1.2). DanmKirker.VI.62.
Ædelpuds en. (mur.) puds (IV), der fremstilles med farvede knuste sten. LSal.IX. 602.
Skælsten en. (vel til III. skælle 4; mur., nu sj.) om de tagsten, hvorom der maa skælles. OrdbS. jf. CollO.
Skælsten en. (vel til III. skælle 4; mur., nu sj.) om de tagsten, hvorom der maa skælles. OrdbS. jf. CollO.
Rørebænk en. (mur., nu sj.) kalkbænk. Cit.1765.(HistMKbh.3R.I. 256). Larsen.