Handlinger tilknyttet webside
Murersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt inden for murerfaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
| Bag-muring | en. (mur.) murværk paa bagsiden af en bygningsdel. Mange Hvælvinger . . ere ikke stabile, uden at de støttes mod Udskridning ved en Bagmuring. Gnudtzm.Husb.61. smst.33. jf.: Bagmuringssten kaldes de Mursten, der ikke ses i det færdige Murværk. Sal.2II.513. |
| Blandings-flage | en. (mur.) træflade, hvorpaa man blander cement, grus og sten til beton. Gnudtzm.Husb.25. |
| Blok-forbandt | et. (fra ty. blockverband; mur.) murforbandt, hvor “bindere” og “løbere” skiftevis ligger lodret over hinanden (jf. Blok 5.5). Sal.VI.826. Gnudtzm.Husb.36. jf. Feilb. |
| Blænd-sten | en. (ogs. Blindsten. Sal. XII.1129). (efter ty. blendstein; mur.) mursten (i reglen hul og fremstillet m. særlig omhu), som man bruger til beklædning af en mur for at give denne en glat yderflade; skalmuringssten. Gnudtzm.Husb.16. |
| Bom-hul | et. [I.2.6]
1) (mur.) hul i en mur (dannet ved udeladelse af en sten), hvori stikbomme fra murstilladset anbringes. Gnudtzm.Husb.267. de mange firkantede “Bomhuller” (paa raadhustaarnet i Kbh.) skulle i en fjern Fremtid lette Opførelsen af Stilladser omkring Taarnet.Købke.KR.20.
2) |
| en. (til brække 1.3; mur.) hammer til at brække murværk ned med; spidshammer. vAph.(1764). VSO. Brækkehammer. MO. | |
| Bue-stilling | en.
1) [I.1.1] (især gym.) Legemet i Buestilling skraathængende med Forsiden nedad.Gymn.I. 133.
2) konkr. 2.1) [I.1.1] 2.2) [I.4] (mur.) trækonstruktion, hvorover en bue opføres. Gnudtzm.Husb.50. |
| Dæknings-gesims | en. [1] (mur.) gesims over vinduer, døre olgn. (jf. Dækliste). ForklMurere.66. |
| Filt-bræt | et. (mur.) pudsebræt, beklædt med filt (jf. I. filte 2). I Værelser og andre Beboelsesrum finpudses der i federe Kalk med et Filtbræt. LandmB.III.351. |
| Filt-puds | et. (mur.) mørtelpuds (finpuds), der er behandlet med et filtbræt i forb. m. vand, hvorved det faar en jævn overflade. OrdbS. Feilb. |
| Flam-sten | en. (af I. Flamme 2.1; mur., dagl.) d. s. s. flammet sten (u. flammet 2.2). LandmB.III.375. Pol. 6/2 1903.4. sp.6. |
| Flensborg(er)-sten | en. (mur.) en slags mursten, opr. fabrikeret i teglværkerne ved Flensborgfjord. *Mit Storstuegulv er af Flensborgersteen. Winth.VI.219. ForklMurere.4. Distriktslægens, af pæne, gule Flensborgersten opførte . . Façade. Schand. TF.I.155. Skorstenspiben var som Regel af brændte Sten, de saakaldte Flensborgsten (dette Navn bruges den Dag i Dag i Midtjylland som Betegnelse for Tagsten af hollandsk Model). AarbFrborg.1918.21. |
| Flugt-line | en. [4] (især mur.) line ell. snor til bestemmelse af flugtlinien (jf. -snor). Saaby.7 |
| Flugt-snor | en. [4] (især mur.) d. s. s. -line. Gnudtzm.Husb.43. |
| Forblænder | en. (til I. forblænde 2; mur.) d. s. s. Forblænd(ings)sten. Hage.3633. |
| Forblænd(ings)-sten | en. (mur.) farvet ell. glaceret facadesten, hvormed en mur forblændes (jf. Forblænder); skalmuringssten. S&B. VareL.2547. |
| Form-sten | en. (mur.) mursten af en særlig (fra det sædvanlige afvigende) form; façonsten; figursten. MO. Gnudtzm. Husb.15. LandbO.I.442. |
| Fuge-jærn, Fughøvl-jærn | et. 1) [II. 2] (mur.) d. s. s. -ske. Gnudtzm.Husb.90. 2) [II] (glarm.) redskab, hvormed glassets kanter tilpasses. Sal.VII.230. |
| Fuge-staal, Fughøvl-staal | et. [II. 2] (mur.; jf. -jærn 1). Værkt.78. |
| Fæstnings-forbandt | et. (mur.) forbandt, anvendt ved svære mure, i hvilket nogle af stenlagene ligger skraat i forhold til yderfladen. ForklMurere.13. Gnudtzm.Husb.37. |
| Gevelft | en, |
| Grov-puds | et. [1.2] (mur.). Gnudtzm. Husb.91 (se u. Finpuds). |
| grov-pudse | v. [1.2] (mods. finpudse; mur.) om paaføring af grovpuds. OrdbS. |
| Haand-bræt | et. spec. (mur.): lille, med et haandtag ell. skaft forsynet bræt, hvorpaa mureren anbringer den kalk, han øjeblikkelig skal bruge. MO. D&H. |
| Haar-kalk | en. (mur.) kalk(mørtel), som er blandet med fæhaar. ForklMurere. 75. |
| Ild-sten | en. 1) [1] (foræld.) fyrsten. VSO. SophMüll.VO.546. KnudRasm. MS.III.61. 2) [1] (foræld.) en slags fyrtøj ell. ildtænder, lavet af harpiks, savspaaner, tjære olgn. (“Formodtl. dansk Opfind. og vel fra 1854 eller saa omtr.” Levin.). Lov 15/5 1868.§22,3. D&H. 3) [4] (mur.) en slags meget haardt brændte mursten (“vragsten”). Suenson.B.III.335. Feilb. |
| Kalk-balje, Kalk-balle | en. (Kalke-. Microscopet. 6/2 1856.8.sp.1. Saaby.7). (mur.) balje, hvori kalkmørtel (udrøres med vand og) henstaar til brug ved bygningsarbejde. Moth.K21. VSO. En Bygning under Opførelse og paa Stilladset Murerne mellem deres Kalkbaljer. AndNx.PE.III. 102. || Kalkeballen, i tidligere tid navn paa et hus i Lille Kannikestræde i Kbh., hvor der i sin tid blev givet skuespil af dilettanter, og hvor der senere var danselokale. Microscopet. 6/2 1856.8.sp.1. Gadeordb.1-2 jf. OC Nielsen. Kalkeballen.(1924). |
| Kalk-bræt | et. (mur.) lille firkantet bræt (med haandgreb under), hvorpaa mureren holder den kalk, han bruger ved spækning ell. pudsning. Moth.K21. VSO. MO. D&H. |
| Kalk-børste | en. (i bet. 1 ogs. Kalke-. Moth.K22. jf. Feilb.). 1) (mur.; nu især dial.) kalkkost (1). Moth.K22. VSO. et usselt, forfaldent Skur, som ingen havde rørt hverken med Murske eller Kalkbørste de sidste 6–7 Aar. Aakj.PA.150. 2) (fagl.) i flt., om (svine)børster, der er aftaget ved kalkning. OpfB.2II.310. |
| Kalk-dej(g) | en. (mur.; jf. u. I. Kalk 1). Suenson.B.III. 461. |
| Kalk-grød | en. (mur.; jf. u. I. Kalk 1). Hag.VI.171. |
| Kalk-kølle | en. (Kalke-. LTid.1728.472). (ænyd. d. s.; mur. ell. nu især dial.) kølle, hvormed kalk knuses (før læskningen) (jf. -slager). Moth.K21. VSO. Skjoldb.KH.110. Feilb. |
| Kalk-puds | en ell. (l. br.) et. (mur.) tilberedt kalkmørtel, hvormed en mur jævnt overtrækkes. VSO. At belægge Husenes Steenmuur med Kalkpuds. Molb.Arch.75. ved forsigtigt at skalle Kalkpudsen af, Lag for Lag (konstaterede han) at her aldrig havde været blaa Farve paa Muren. Baud. Sp.42. billedl.: Pastor B.s Religionsundervisning var regnet af som løst paaklinet Kalkpuds af en Mur. Schand.TF.II.263. *Sjælens Katakomber, hvor det hvide Kalkpuds | var sprunget fra | og hang i løse Flager.AMatthison-Hansen.NyeDigte.(1893).30. |
| Kalk-trug | et. (mur.) trug, hvori kalk(mørtel) bæres til murerarbejdet. Moth.K22. VSO. MO. Feilb. |
| Kant-lag | et. [I.4] (mur.) murskifte, hvor stenene er anbragte paa højkant; rulskifte (jf. -skifte). Gnudtzm.Husb.44. |
| Kant-skifte | et. [I.4] (mur., nu næppe br.) rulskifte (jf. -lag). Gnudtzm.Husb.47. |
| Klods-fortanding | en. (især mur.) fortanding med større mellemrum i flere paa hinanden følgende skifter af murværket. Gnudtzm.Husb.45. |
| Kop-stykke | et. [4.2] (efter ty. kopfstück, nt. koppstück) 1) (snedk.) det øverste tværstykke paa en stoleryg. OrdbS. 2) (mur.; jf. Kop sp. 8223) stykke mursten af en halv stens længde. ForklMurere.5. |
| Kors-forbandt | et. (mur.) forbandt, hvor stødfigurerne i hvert andet lag i løberlagene er forrykket en halv sten. Gnudtzm.Husb.36. |
| Kryds-forbandt | et. (-forband. Collegial-Tidende. 1813.274). (mur.) d. s. s. Korsforbandt (jf. -forbind(else), -skifte). ForklMurere.6. Sal.2 VIII.409. |
| Kryds-forbindelse | en. (mur.; l. br.) d. s. LandbO.III. 612. Staun.P.86. |
| Kryds-hammer | en. (jf. Korshammer)
1) (mur., foræld.) hammer med dobbelt pen (hvis to halvdele danner et kryds), der anvendtes til ophugning af fuger, afhugning af puds m. m. Moth.K305. VSO. CollO.
2) |
| Kryds-skifte | et. (mur.) d. s. s. -forbandt. Stilart.215. (Trudsholm) har 1 m svære Munkestensmure i Krydsskifte. Trap.4VI.460. |
| Kyklop-forbandt | et. (fagl., især mur.) om forbandt (som) i kyklopmur. OrdbS. |
| Kyklop-mur | en. dels (hist.) om nogle fra forhistorisk tid stammende græske bygningslevninger (især i Tiryns og Mykenai; af svære utilhugne sten ell. store tilhugne stenblokke), som man tilskrev kæmpemæssige bygmestre (jf. kyklopisk), dels (mur., stenhuggerspr.) om mur af kløvede kampesten (til lader olgn.; jf. -forbandt). Sal.XI.209. Selve Romersproget var noget firkantet og jordbundet . . Ved Siden af det smidig bølgende hellenske Sprog . . staar det romerske som Kyklopmure. NMøll.VLitt.I.497. jf. Cyklopmurværk. Suenson.B.III.317. |
| Lager-fuge | en. [1] (ty. lagerfuge; mur., nu l. br.) vandret fuge ml. to skifter af mursten; længde-, liggefuge. Sal.VI.825. |
| Lang-fuge | en. (mur.) vandret fuge (mods. Stødfuge). ForklMurere.4. |
| Leje-fuge | en. [IV.1.2] (mur.) vandret fuge ml. skifterne; liggefuge (jf. Lagerfuge); ogs. om fuge i et stik. Gnudtzm.Husb.32. LandbO. II.318. |
| Ligge-fuge | en. [1.2] (mur.) lejefuge. Sal.VII.230. FrPoulsen.OD.146. |
| Længde-fuge | en. (mur.) d. s. s. Lagerfuge (jf. Lejefuge). Sal.VI.825. |
| Løber-lag | et. [4.6] (mur.) d. s. s. -skifte. Gnudtzm.Husb.36. |
| Oprørs-spade | en. (jf. oprøre 1.1, Oprører 1; mur.) murspade. priskurant.1910(OrdbS.). |
| Optrækker-bræt | et. (mur.) til optrække 4.2: bræt med haandtag, hvormed mørtel anbringes paa (“trækkes paa”) den flade, der skal pudses. CollO. OrdbS. |
| Prop-jærn | et. [1.1] (jf. Proppejærn; mur.) en slags kniv, hvormed mørtelen kradses ud i murfuger, naar der skal slaas en træprop ind i fugen. PolitiE.Kosterbl. 16/9 1922.2.sp.1. |
| Pudse-filt | et. spec. [II] (jf. -bræt; mur.): filtklædt bræt til pudsning af mur; filtbræt. LandbO.III.849. |
| Pudse-sand | et. [II] (mur.) sand til pudsmørtel. LandmB.III.317. |
| Pudse-ske | en. [II] (mur.) stor murske, anvendt ved pudsning. CollO. |
| Rapning | en. ['rAbnen] flt. -er. (især mur.) vbs. til rappe: berapning; ogs. om det paaførte lag. TopJNorge.18.H.98. Gnudtzm. Husb.90. jf.: (kirken er) helt overpudset med et tykt Lag Cementrapning. Trap.4 IV.681. |
| Rive-bræt | et. (Riv-. reklame.1928.(OrdbS.). Rib-. Kaper.). (efter nt. riefbrett, ty. reibbrett; til IV. rive 4) 1) [IV.4.1] (mur.) lille (undertiden filtklædt) træplade med haandtag, hvormed murfladen glattes; pudsebræt, -filt. CollO. Gnudtzm.Husb.92. 2) [IV.4.3] (foræld.) bræt (aaben kasse), hvorpaa fyrværkerisats pulveriseres. MilTeknO. S&B. |
| Rul-skifte | et. (nu sj. Rulle-. Kværnd. – nu næppe br. Rol-. ForklMurere.6). (efter ty. rollschicht; mur.) skifte, bestaaende af mursten paa højkant; kant-lag, -skifte. Gnudtzm.Husb.44. Sal.2XVII.441. |
| Ryg-fuge | en. [6] (mur.) fuge (ml. mursten), hvor fugemørtelen danner en (skarp, tagformet) ryg; skaaren fuge. LandbO.II.322 (jf. II. kele). |
| Ryg-tegl | en, et. [6] (jf. -sten 2; mur.) tagformet teglsten til rygningen af et hus. HFB. 1936.311. |
| Ræve-abe | en. (zool.) især i flt., om ræveagtige halvaber af slægten Lemur. Lütken. Dyr.144. Sal.2XV.649. |
| Røre-bænk | en. (mur., nu sj.) kalkbænk. Cit.1765.(HistMKbh.3R.I. 256). Larsen. |
| Røre-hage | en. (mur.) hageformet redskab til røring af kalk. Gnudtzm.Husb.18. Suenson.B.III.461. |
| Rør-hammer | en. [1.2] (jf. -økse; mur.) hammer, hvormed rørbeklædning fastgøres. Cit.1910.(OrdbS.). |
| Rør-skærm | en. [1.2] (mur.) rørfletning, -maatte, der ved byggearbejder anvendes for at opfange nedfaldende kalkpuds m. m. Drachm.DD.136. |
| Rør-økse | en. [1.2] (jf. -hammer; mur.) økse til afhugning af gipsrør (og paanagling af rørsøm). CollO. |
| Sammen-pudsning | en. (jf. II. pudse; mur.) sted, hvor to pudslag mødes ved pudsning af mure. HFB.1936.325. |
| Sand-kalk | en. (mur.) mørtel af kalk og sand. VSO. |
| sand-skure | v. (jf. -slibe; især fagl.) skure, afpudse med sand som skuremiddel. Vi sandskurede vore Bliktallerkener. Pol. 1/11 1925. Sønd.2.sp.3. || spec. (mur.) som udtr. for særlig pudsning af mur. OrdbS. |
| Skal-muring | en. (mur.) vbs. til -mure; ogs. konkr. om skalmur(e). Udvendig er det gamle Murværk dækket af moderne Skalmuring.Nystrøm.Gentofte.(1916). 37. Reparationer og Skalmuringer (paa en kirke). Trap.4V.29. || hertil Skalmuringssten, forblænd(ings)sten (OpfB.3IV,1.50. Suenson.B.III.345). |
| Skifte-gang | en. [I. 1.2] (især mur.) den rækkefølge, hvori, ell. maade, hvorpaa de enkelte skifter i en mur følger paa hinanden. Gnudtzm.Husb.43. VLorenz. DH.I.5. polsk skiftegang, se u. III. polsk 2.1. |
| Skorstens-forbandt | et. (mur.) 1/2 stens forbandt (i skorstene, skillerum m. m.). Sal. VI.826. OrdbS. |
| Skrabe-fuge | en. (især mur.) fuge (I), der ligger glat med façadestenene og tildannes ved skrabning med kanten af murskeen, med en mursten olgn. BerlTid. 22/4 1934.M.19.sp.1. |
| Skulder-bræt | et. (mur.) bræt til at anbringe paa skulderen, brugt til opbæring af mursten olgn. ved husbygning. Bl&T. |
| Skure-bræt | et. bræt, hvorpaa ell. hvormed noget skures; spec. (mur., nu l. br.) om bræt, hvormed det paasmurte puds paa mure, lofter olgn. glattes. S&B. billedl. (jf. IV. skure 2): han maler Naturens vældige Skurebrætter: Gletscherne imellem brune Bjergspidser. Wanscher.(Pol. 10/3 1926.10.sp.2). |
| Skæl-sand | et. [I.1] (fagl.) sand, iblandet muslingskaller ell. bestaaende af knuste muslingskaller; (mur.) om sand af en bestemt finhedsgrad til murerbrug (bl. a. som tilsætning til skælkalk). Moth. S231. MR.1832.92. Kalksteen have vi vel ikke, men vi have paa flere Steder Skjælsand, som bestaaer af knuste Muslingskaller og giver den fineste Kalk, naar det brændes. Pløyen.E.270. OrdbS. |
| Skæl-ske | en. (vist til III. skælle 4, jf. dog Skæl-kalk, -sand; mur.) smal (knivformet) murske, brugt til udstrygning af fuger olgn. Skel-: Moth.S232. Værkt.78. HMatthiess.(AarbKbhAmt.1920.78). |
| Skæl-sten | en. (vel til III. skælle 4; mur., nu sj.) om de tagsten, hvorom der maa skælles. OrdbS. jf. CollO. |
| Slaa-bænk | en. [III.3.4] (jf. Slagbænk; mur., foræld.) kalkbænk, hvori kalk knuses. Kalck Rørre og Slaae Bencke. Cit. 1765.(HistMKbh.3R.I.256). |
| Sprøjte-puds | en. (jf. -pudse; mur.) puds, der sprøjtes paa; ogs. om sprøjtebeton. HFB.1936.52. Murværk ogJernbeton. [1938].335. |
| sprøjte-pudse | v. (jf. -puds; mur.) m. h. t. mur osv.: dække med puds, der sprøjtes paa. man agter at sprøjtepudse Broens Façader og Fløje med en lys rødlig Puds. AarbKbhAmt.1935.147. |
| Spær-stik | et. [II.2] (mur.) øvre afslutning paa nicher og blændinger, dannet af spærstillede sten. DanmKirker.XII.21. |
| spær-stillet | part. adj. [II.2] (mur.) om (mur- ell. tegl)sten: stillet paa skraa mod hinanden ligesom tagspær. HMatthiess.(AarbKbhAmt. 1920.80). DanmKirker.XII.21. |
| Stander-skifte | et. [1 slutn.] (mur.) murskifte med standere ved siden af hinanden. Murværk ogJernbeton.[1938].191. |
| Sten-bræt | et. (mur.) d. s. s. Skulderbræt. OrdbS. |
| Stræk-skifte | et. (til Stræk 3.2; mur., dial.) løberskifte (mods. Kopskifte). Kværnd. (u. Forbundt). UfF.(jy.). |
| Strøm-forbandt | et. [3] (mur.) særlig form for murforbindelse: forbandt (1) med strømskifte (2). TeknLeks.I.508. |
| Strøm-forbindelse | en. (mur.) d. s. TeknLeks.I.508. |
| Studs-fuge | en. (mur.) d. s. s. Stødfuge. MurJernbeton.191. TeknLeks.I.513. |
| Stød-fuge | en. [II.5.4] spec. (mur.): lodret fuge i murværk (mods. Lager-, Lang-, Leje-, Liggeell. Længdefuge; jf. Studsfuge). ForklMurere. 4. MurJernbeton.191. |
| Svalehale-forbandt | et. (jf. Forbandt 1; til Svalehale (2, spec.) 2.3; mur.) særlig form for murforbindelse; svalehaleforbindelse (2). Gnudtzm.Husb.59. Tekn Leks.I.516. |
| Sække-skuring | en. (mur.) skuring af murværk med sække for at give det et smukkere udseende. TeknLeks.I.583. |
| Tagstens-binder | en. (mur.) anordning, hvorved tagsten holdes paa plads. HFB. 1936.8. |
| Tagstens-bærer | en. (mur.) særligt skulderbræt til opbæring af tagsten. TeknLeks.I.533. |
| Tagstens-klipper | en. (jf. -saks; mur.) tagklippemaskine; tagklipper. TeknLeks.I.533. |
| Tagstens-saks | en. (mur.) d. s. s. -klipper. TeknLeks.I.533. |
| Trække-bræt | et. [6.2] (ogs. Træk-. TeknLeks.I.559). (mur.) optrækkerbræt. Suenson.B.II.165. |
| Trække-lægte | en. (mur.) lægte, ad hvilken det redskab trækkes, med hvilket gesims olgn. opsættes. TeknLeks.I.559. |
| Tør-mur | en. (jf. tørsat og tørtbygget mur u. tørsætte 2, tørtbygget; fagl., spec. arkæol.) tør (II.4.1) mur. HavebrL.4II.837. NationalmusA.1939. 20. |
| tørt-bygget | part. adj. i forb. tørtbygget mur, (til II. tør 4.1; mur.) tørmur. HavebrL.4II.837. |
| ud-fuge | v. [-'fu? (G)∂] vbs. -ning (s. d.). (mur.) udfylde fugerne ml. mursten ell. (sjældnere) revner olgn. i en mur ved fugning. en Sum til at lade Hullerne og Fugerne (i bygningen) rense og udfuge med Cement. Monrad. (Rigsdagst.F.1862.sp.2166). han havde opført sit Hus af røde Mursten, udfuget med graa Cement. HPHanss.T.II.266. |
| Ud-fugning | en. [-'fu? (G)nen] (mur.) vbs. til -fuge; ogs. om det i fugerne paasmurte materiale (mørtel, cement olgn.). Distriktslægens, af pæne, gule Flensborgersten opførte, med hvid Udfugning . . forsynede Façade. Schand. TF.I.156. gule og røde Mursten, som med den friske Udfugning staar . . smukt til hinanden. Dannebrog. 1/11 1905.1.sp.4. |
| ud-rappe | v. vbs. -ning (Larsen. LandbO.IV.670). (jf. rappe ud u. VII. rappe; mur.) d. s. s. berappe. S&B. Bygningsvedtægt for Frederikshavn.(1925).16. |
| ud-spække | v. vbs. -ning. (ænyd. d. s.) spække (ud); især m. flg. anv.:
1) (mur.) til spække 2.3. ieg lod heele Huusets Udvegge til Gaden og Torvet udspecke og med Olie-Farve bemale. Seidelin.193. Green.UR.321. en plastisk Masse til Udspækning af Revner. HFB.1936. 385.
2) |
| under-skælle | v. [1-2] [-'sgæl'∂] vbs. -ning. (mur., foræld.) understryge tagsten (med kalk). Tagsteene . . hvilke bleve med Kalk underskielede. LHøyer. G.48. Hvidtning af Muur og Underskjælning af Tag. BerlTid. 3/8 1884.Aft.2.sp.2. jf.: Isblokkene (i ishytten) var indfugede og underskællede med Sne. MylErich.VJ.111. |
| Under-strygeske | en. (til -stryge 1.1; mur.) murerske til understrygning af tagsten; tagske (2). Tekn Leks.I.575. |
| under-strygning | [-'sdry? (G)nen] 1) (mur.) vbs. til -stryge 1.1; ogs. konkr., om den paastrøgne kalk. Bogan.I.129. Tagstenene understryges indvendig . . fed Kalkmørtel med Tilsætning af hydraulisk Kalk giver en god Understrygning. MurJernbeton. 301. Husene (rystede ved jordskælvet), flere Steder kom der Revner i Lofterne, og TagUnderstrygning faldt ned. Tilsk.1930.II. 431. || hertil bl. a. Understrygnings-kalk, -mørtel, -ske (alm.: Understrygeske. OrdbS.). 2) (mal.) vbs. til -stryge 1.2; ogs. om det paastrøgne farvelag. Strygefarvens Tilberedning afhænger af, om Farven skal staa alene som Oliefarve eller skal være Understrygning. TeknLeks.I.508. |
| Vandfalds-fuge | en. (til Vandfald 1.1 ell. 2; mur.) fuge, der danner en skraalinie fra et punkt et stykke inde under den overliggende sten til den underliggende stens yderrand. Mur Jernbeton.262. |
| Vand-rivning | en. (mur.) behandling af pudslagets overflade med vand og gnidning, pudsning med rivebræt (1). MurJernbeton.270. |
| veksel-mure | v. (til Veksel 1.2; især i perf. part.; mur.) mure i vekslende skifter (I.1.2). DanmKirker.VI.62. |
| Ædel-puds | en. (mur.) puds (IV), der fremstilles med farvede knuste sten. LSal.IX. 602. |
| Skæl-sten | en. (vel til III. skælle 4; mur., nu sj.) om de tagsten, hvorom der maa skælles. OrdbS. jf. CollO. |
| Skæl-sten | en. (vel til III. skælle 4; mur., nu sj.) om de tagsten, hvorom der maa skælles. OrdbS. jf. CollO. |
| Røre-bænk | en. (mur., nu sj.) kalkbænk. Cit.1765.(HistMKbh.3R.I. 256). Larsen. |
Sidst opdateret
18/03 2009 11:20