Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Landbrugssprog

 

Landbrugssprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt indenfor landbruget.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt indenfor landbruget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
afharve v. ['au'hAr'v] -ede. vbs. -ning. (landbr.) ved harvning fjerne (ukrudt olgn.) ell. bearbejde (et stykke jord). MO. LandmB.I.554.
afheste v. ['au'hæsd] -ede. (landbr. ell. dial.) lade (en hoppe) bedække, saal. at drægtighed indtræder; heste af. Kværnd. oftest i part. afhestet, drægtig og uvillig til at modtage hingsten. LandbO.II.598. jf. MDL. Feilb.
Afkomspræmie en. (landbr.) præmie (til avlsdyr) for godt afkom. LandbO.I.28.
Afkomsskue et. (landbr.) dyrskue, hvor avlsdyrenes afkom bedømmes.smst.28.
afkoppe v. ['au'kωb] -ede. (landbr.) afplukke humlerankernes “kopper” (dvs.: blomsterstande). en Bunke afkoppede Ranker. Tolderl.F.185.
aftøjre v. ['au'tωi'r] -ede. vbs. -ing. (ænyd. aftyre; landbr.) lade afgræsse ved kvæg i tøjr. Klever til Høe, Dito til Aftøiring. Begtr.Sjæll.II.98. paa Græsmarker, særlig saadanne Stykker, som ere aftøjrede, og hvor der findes de Smaatotter, som Kvæget har ladet staa. IdrætsB. II.325. LandmB.II.146.
Aksløfter en. [1] (landbr.) Mejemaskiner er forsynet med Aksløftere, d. v. s. forlængede Fingre, som tjener til at løfte liggende Sæd. smst. III.538.
Aktietyr en. (landbr.) tyr, der ejes af en (andels)forening; andelstyr. SorøAmtstid. 27/4 1911.
Arbejdsslag et.1) teknikhjul Arbejdsslag (i en Eksplosionsmotor). Scheller.MarO.2) (landbr.) race (af husdyr), som især anvendes til arbejde. LandmB.II.155.
Avlsvalg et. [1.3 slutn.]1) (landbr.) det udvalg af avlsdyr, der finder sted ved den med racens forædling som formaal bevidst ledede (sammen)parring af husdyr. blandt Husdyrene, hvor Parringsvalget er indskrænket eller helt afløst af Avlsvalget. Sal.I.442. Vilh Rasm.VU.457.2) (biol.) d. s. s. Artsvalg. Larsen. D&H.
Avneblæser en. (landbr.) paa tærskeværk: apparat, som fjerner avnerne fra kornet. Tidsskr.f.Frøavl. 12/7 1917.571.
Avnehvede en. (landbr.) blomst navn paa en gruppe (under-) arter af hvede, hos hvilke kærnen er sammenvokset med inderavnerne (mods. nøgen hvede). LandmB.III.66. LandbO.II.715.
Avnesold et. (landbr.; jf. -blæser). Tidsskr.f. Frøavl. 12/7 1917.567.
Bagreb et. (landbr.) reb, hvormed den bageste del af et læs bindes til vognen. Moth. B15. VSO. Junge. Feilb. jf. Forordn. 13/12 1793.§49.
Bedelam et. [I] (især landbr.) gildet væderlam. Moth.B100. Feilb.
Bedetid en.1) [V.2] (jf. -stund, -time). VSO.2) [VI] (især foræld. ell. landbr.) Holst.Napol.239. Der maa gives Hesten regelmæssige og passende lange Bedetider. LandbO.II.622.
Bedpløjning en. [IV] (landbr.) pløjningsmaade, hvorved der anlægges smalle og høje agre m. dybe og brede agerfurer imellem. Sal.II.742.
Bedækningshingst en. [3] (landbr.) den gode Bedækningshingst og den værdifulde Følhoppe. LandmB.II.205.
Bedækningslad et. [3] (landbr.) indretning til støtte for koen under parringen. LandmB.II.69.269.
Befugtningseng en. (landbr.) Grænsen mellem Befugtningsenge og egentlige Vandingsenge (er) ikke skarp. LandmB.I.325.
Befugtningsvanding en. (landbr.) en kortvarig Befugtning af Engen (Befugtningsvanding). Sal.V.1127.
Bengødning en. [I.1] (landbr.) kunstgødning af knuste dyreknogler; benmel. en viis Øvrighed, paa hvis Foranstaltning her er indført Vexeldrift og Beengjødning og Staldfodring med Kartofler. Heib.Poet.II.52. Sal. II.848.
Beskelersyge en. (vet., landbr.) smitsom sygdom hos hesten, der overføres ved parringen. LandmB.II.358. Landb O.I.253.
Beskyttelseshypning en. (landbr.) hypning af kartofler, der skal forhindre overførelse af kartoffelskimmel fra toppen til knoldene. LandbO.I.254.
Beskæringslad et. [I] (landbr., vet.) lad, rampe til at fastholde tyre under beskæringen af deres klove. LandbO.I.257.
Bindebord et. [3.1] (landbr.) paa mejemaskine(“selvbinder”): vandret flade, hvorpaa kornet samles før bindingen; “bord”. LandmB.I.640.
Bindegarn et.1) [3.1] (landbr.) garn til selvbindermaskiner. LandmB.I.642.2) [3.2] (bogb.) hæftegarn til indbinding af bøger. Haandv.6.
Bindemaskine en. [3.1] (landbr.) (meje)maskine til binding af sæd. LandbO.I.278.
Binderske en. (landbr.) til Binder 1.1: Aakj.RS.42. || (gart.) til Binder 3: BerlTid. 28/8 1906.M.3Till.3.sp.6.
Bjergkvæg et. [1.2] (landbr.) fællesbetegnelse for de kvægracer, der har hjemme i bjergegne. LandbO.I.285.
Blandingsavl en. [2.2] (landbr.) anvendelse af individer af blandet herkomst til avl. LandmB.II.65.
Blandingsgødning en. (landbr.) gødning bestaaende af forsk. affald blandet m. jord m. m.; kompostgødning (jf. Blandgødning). MøllH.I.197. Sal.III.106.
Blandingskorn et. (landbr.) d. s. s. Blandkorn. Moth.B207. Wied.S.248.
Blandingskultur en. spec. (landbr.): behandling af tørvejord ved tilførsel af et lag mineralsk jord, som nedpløjes og nedharves flere gange. LandmB.I.374.
Blandingskvæg et. [2.2] (landbr.) ikke-racerent kvæg. Landm B.II.248.
Blodajle en. (landbr., vet.) sygdom hos koen, der ytrer sig ved, at urinen antager blodlignende farve (jf. -pis). MøllH.I.211.
Blodbrød et. (landbr.) blanding af blod og malet korn(til foder). Bek.Nr.141 5/9 1891.§24.
Blodfoder et. (landbr.) foderstof tilberedt med dyreblod. VareL.292.
Blodgødning en. (landbr.) gødning af tørret og pulveriseret dyreblod. OpfB.1IV. 329.
Blodkage en.1) (med.) det øverste størknede lag af udtømt blod. Panum.68.2) (landbr.) foderkage af dyreblod. Sal.2III.435.
Blodmalkning en. (landbr.) udskillelse af blod i mælken under malkning. MøllH.I.214.
Blodmel et. (landbr.) d. s. s. -gødning. LandmB.I.518. HavebrL.1456.
Blodmælk en. (landbr.) blodig mælk ved blodmalkning. MøllH.I.214.
Blodpis et. (med.) sygdom, hvorved der udskilles blod i urinen. Moth.Conv.B155. Apot.(1791).185. Sal.2III.440. især (landbr., vet.) d. s. s. -ajle. MøllH.I.211. Feilb. Sal.2III.440.
Blodspat en. (landbr.) udvidelse af den indvendige hudblodaare paa hasen af hestens bagben. Blich.III.613. MøllH.I.7.
Blokhakning en. [6.3] (landbr.) udtynding af roer, hvorved blokke foreløbig bliver staaende til senere endelig udtynding. LandbO. I.319.
blødmælket adj. [III.1] (landbr.) om køer: som let slipper mælken under malkningen. Moth.B266. VSO. MO. Feilb. SjællBond.82. (om diegivende kvinde:) Kaarsb.Kv.69.
Boghvedeudslæt et. (landbr., vet.) sygdom hos faar og svin, der har ædt boghvede. LandbO.I. 344. jf. Dania.III.91.
Bolslod en. (landbr.). jord, der hører til et bolssted. Schand.BS.16. LCNiels.ML.7.
Bolssted  ell. Bolsted et.1) (landbr.) d. s. s. II. Bol 2 ell. blot om det dertil hørende hus (jf. -hus). OecMag.VI.450. hvor hans Fosterfaders Gaard havde staaet, fandt han kun et lidet Bolsted.Oehl.ØS.318. Schand.F.369. Hun var fra et Boelssted ude i Mosen.AndNx.M.72. 55 Gaarde, 51 Bolsteder . . og 15 Huse med Havejord. Rosendal.D.II.197.2) (jf. oldn. ból, leje; poct.) rede. *da saa' jeg . . | et AgerhønsBoelsted, af Plovklingen skaanet.Drachm. DS.125.
Bordsejl et. [I.7] (landbr.) d. s. s. -dug 2. LandbO.III.540.
Bortfelderroe en. (gart., landbr.) d. s. s. bortfeldsk roe. Dybdahl.Kjøkkenhaveplanterne.(1877).144. HavebrL.2669. Fynsk Bortfelder.LandbO.IV.620.
Brakaar et. [II] (landbr.) aar, da en mark ligger ubesaaet for at bearbejdes til næste aars afgrøde. MO. MøllH.I.260. || (foræld.) om det 7. aar hos jøderne, da jorden efter loven (jf. 2Mos.23.11) skulde hvile uden at blive dyrket; sabbatsaar. Sal.XV.445.
Brakafgrøde en. [II] (landbr.) afgrøde m. kort voksetid, der tages af marken ved “benyttet brak”. LandbO.I.366.
Brakfrugt en. [II] (efter ty. brachfrucht; landbr.)1) (nu næppe br.) radsaaet afgrøde (især: rodfrugter) m. stor afstand, som traadte i stedet for brakbehandling. Olufs.NyOec.I.46. MO.2) d. s. s. -afgrøde. MøllH.I.264.
Brakgrøft en. [II] (landbr.; nu l. br.) grøft ml. agre paa udrænet jord (anlagt, medens jorden har ligget brak). Begtr.Sjæll.II.452. MO. Vig Møll.HJ.15. MøllH.I.264.
Brakharve en. (kors -harv. MO.). [II] (landbr.) harve til behandling af brakjord. Begtr.Sjæll.II.32. Sal.VIII. 550.
Brakjord en. [II] (landbr.) Schand.IF.288. Pont.F.I.43.
Brakland et. [II] (landbr.; sj.) d. s. s. -jord. vAph.(1764). VSO. graagrønt vissent Brakland.Rist.ER.32.
brakpløje v. [II] (landbr.) pløje brakmark. MO. næsten kun som vbs.: Brakpløjning. MO. LandbO. I.368.
Brakskifte et. [II] (landbr.) den del af en markjord, der efter tur ligger brak. LandmB.I.495.
Brakvækst en. [II] (landbr.; sj.) d. s. s. -afgrøde. MO. MøllH.I.264.
Brandskimmel en. [I.1.4] (landbr.) brunskimlet hest m. brunt hoved og hals og sort manke, hale og ben. LandmB.II. 196.
Brandstøv et. [I.4.6] (landbr.) modne sporer af brandsvamp. MøllH.I.265. || blomst (nu næppe br.) d. s. s. -svamp (jf. Støvbrand). Hornemann.OP.3II.758.907.
bredgrave v. (landbr.) grave (grøfter olgn.) med en “bred” (dvs.: forneden afskaaret, almindelig) spade (mods. spidsgrave). LandmB.I.365.
bredsaa v. vbs. -ning. (landbr. og gart.) saa paa den maade, at frøet falder spredt paa jorden (mods. radsaa ell. saa i riller). LandmB.I.554. jf.: Ved Bredsaaningen spredes Udsæden enten ved Haanden eller ved dertil indrettede Bredsaamaskiner.smst.553.
Brolag et. (vist af (den jy. form for) Braa, bryn, jf. I. Braa 2; landbr.) i straatage olgn.: det nederste lag af tækkematerialet, som lægges lige over gesimsen. Hvor man af Mangel paa Tagrør maa tække med Straa, anbefales det dog at lægge Brolag af Rør. LandmB.III.356. Feilb.BL.34. jf. Feilb.I. 118 (I. bro 4).
Brugsdyr et. (landbr.) arbejdsdyr (mods. Avlsdyr). LandbO.I.385.
Brugsfejl en. (landbr.) fejl, der gør et husdyr mindre brugbart. LandbO.II.520.
Brugsfrø et. (landbr.) almindeligt handelsfrø, som bruges til udsæd paa markerne. LandbO. I.390.
Brugstid en. Udglødning af Kjæder efter en vis Brugstid.Wagn.Tekn.312. || (landbr., nu næppe br.) tid, hvori en mark bruges ell. dyrkes (mods. Hviletid). MO.
Brunhø et. (landbr.) tørvelignende fodermasse dannet af grøn afgrøde pakket fast sammen uden lufttilførsel. MøllH. III.218.
Brunkvæg et. (landbr.) brunt alpekvæg; schwyzerkvæg. LandbO.IV.191.
Brydegilde et. [III.1.1] (landbr., dial.) Naar den store Dag kom, da Hørren skulde brydes, og der skulde være Brydegilde, da var der Fest paa hele Gaarden.SjællBond.61.
Brændingskultur en. [1] (landbr.) d. s. s. Brændkultur. Landb O.I.401.
Brændkultur en. (landbr.) behandling af mosejord ved afbrænding af det øverste lag og nedpløjning af asken i den ny overflade. LandmB.I.378.
Brødrug en. (landbr.) rug til at bage brød af, mods. Sæderug. VSO. MO.
Brøndstøtte en. (landbr. ell. dial.) opstander, hvorpaa brøndvippen hviler. MO. Esp.37. Sjæll Bond.41.
bukkebenet adj. som har bukkeben. MO. den bukkebenede Pan.JLange. II.403. || især (vet., landbr.) overf., om hest m. fremad krummede forben. Levin. IdrætsB. II.818.
Bulharve en. [I.2.2] (landbr. ell. dial.) harve, hvor tænderne sidder i en træbul; foldharve; danskharve. AarbFrborg.1918.73.
Bundgræs et. [I.1.2 ell. 7] (dial. og landbr.) lav, bladrig plantevækst i bunden af græsbevoksning. LandmB.III. 163. Feilb.
bunkebrændt part. adj. [I.1.1] (landbr. og dial.) om korn: som er brændt sammen (jf. II. brænde 3.2) ved at ligge i dynge. Feilb. Kværnd.
Byglade en. [I.1] (landbr. ell. dial.) AarbFrborg. 1918.27. SjællBond.39 (jf. -gulv).
Byglo en. [I.1] (landbr. ell. dial.). AarbFrborg.1918.27.
Bygskæg et. [I.1] (landbr. ell. dial.) akseskæg, “stak”, paa bygaks. D&H. Feilb.
Bygstub en. [I.1] (især landbr.)1) især i flt., om stubbene af afmejet byg. Feilb.2) stubmark efter byghøst. Gæssene gik . . om paa Bygstubben.Schack.452. JakKnu.F.139. C Ferdinandsen.Ukrudsformationer.(1918).263.
Bælgsæd en. [I.4] (landbr.) sæd bestaaende af bælgplanter (jf. -korn). Olufs.NyOec.I.184. LandmB. I.233. Hage.3677.
Bæssingbjælke en. (landbr., dial.) d. s. s. Bæssing 1. bejslingbjælken. DanmarksFolkeminder.I.(1908).38.
Bæssingsten en. (landbr., dial.) d. s. s. Bæssing 2. Feilb.
Bæssingtræ et. (landbr., dial.) d. s. s. Bæssing 1. Aakj.VB.98. sa.PA.28.
Bøttekalv en. [I.1.1] (landbr.; gldgs.) kalv, som opdrættes med mælk; mælkekalv; ogs.: drikkekalv (mods. Diekalv). LandbO.I.474.
Bøttekælder en. [I.1.3] (landbr.; foræld.) mælkekælder i et bøttemejeri. Bøggild.Mælkeribruget.(1896).301.
Bøttemejeri et. [I.1.3] (landbr., foræld.) mejeridrift (efter det holstenske system), hvorved mælken henstilledes i bøtter for at trække fløde; ogs. om de enkelte virksomheder, der anvendte dette system. LandbO.I.474. VortHj.IV4.29.
Bøttesystem et. [I.1.3] (landbr., foræld.) mejeridrift efter bøttemejeri-systemet.MøllH.I.372.
Bøtteudstilling en. [I.1.1] (landbr.) især i flt., om mindre smørudstillinger, afholdt flere gange aarlig (i amtskredse) for at prøve smørret. LandbO. I.474.
damptærske v. (landbr.) Jeg har damptærsket 100 Tdr. Rug.Bogan.II.186.
Damptærskeværk et. (landbr.) Dagbl. 4/7 1874.3.sp.1. Pont.LP.VIII.203. AndNx.MS. 119. i sammenligning: han hivede, stønnede og hvæsede værre end et Damptærskeværk.Skovrøy.Fort.31. || overf.: dette Veltalenhedens Damptærskeværk.KMads.SS.5.
Dibbel(saa)maskine en. ['dib()l-] (landbr.; se dible 2). LandbO.IV.148. Sal.XV.437.
Dibbelsaaning en. (landbr.; se dible 2). LandbO.IV.152.
Diskharve en. [1] (fra eng. diskharrow; landbr.) harve, som virker ved roterende, skaalformede skiver; tallerkenharve. LandmB.I.377.
Dobbeltkorn et. (landbr.) to havrekorn, hvoraf det størstes rygavne (inderavne) griber om og næsten helt omslutter det mindste. LandbO.II.549.
Dobbeltlaar et. (landbr.) betegnelse for en abnorm stærk udvikling af muskulaturen hos hornkvæg (især i laarpartiet; jf. -laaret, -lænder). LandbO.I.411.
dobbeltlaaret adj. (landbr.) som har dobbeltlaar. Feilb. Sal.2VI.260.
Dobbeltlænder en. (landbr.) dobbeltlændet kreatur. FlensbA. 29/10 1903.3.sp.3.
dobbeltlændet adj. (landbr.) d. s. s. -laaret (jf. -lænder). Sal.2VI.260.
Dobbeltplov en. [2.3] (landbr.) plov (m. to plovjærn), som pløjer to furer ad gangen (jf. dobbelt plov u. dobbelt 2.3). MøllH.I.459. LandbO.III. 822.
dobbeltvokset part. adj. [1.2] spec. (landbr.) om uld: som ikke er klippet (af faaret) i tide. VareL.2813.
Dragkæde en. (ogs. Drage-. Feilb.). (især landbr.) kæde, hvormed noget trækkes (af trækdyr). Mil TeknO.59.
Draglæder et. (landbr.) betegnelse for en slags forstykker til skagler. MøllH.V.172.
Driftstid en. (landbr.) periode, i hvilken en jord drives (mods. Hviletid). Landhuusholdings-Selskabs Skrifter.I.(1776).251. D&H.
Drikkekalv en. (landbr., l. br.) kalv, som opdrættes ved mælk (mods. Diekalv; jf. Bøttekalv). Olufs.Landoecon.430(se u. Diekalv).
Drilharve en. (af IV. drille; landbr.) harve til radsaaet jord; kamharve. LandbO. II.535.
Drilkultur en. (af IV. drille; landbr.) dyrkning af planter i rækker (ved radsaaning). Hag.III.254.
Drilsaamaskine en. (til IV. drille; landbr.) LandbO.I.581.
Drilsaaning en. (til IV. drille; landbr.) Hag.III.254.
Drægtighed en.1) [1]
1.1) [1.1] (landbr., vet.) m. h. t. dyr: den tilstand at være drægtig; ogs.: tiden, i hvilken et dyr er drægtigt. Moth.D118. MO. LandmB.II.71.
1.2) [1.2] bog overf.: svulmende fylde, omfang olgn. Længslen efter V.s frugtbare og svulmende Piger, deres herlige Kryds, deres flamske Drægtighed.HSeedorf.(Pol. 22/11 1920.7. sp.5).2) [2] (l. br.) Agerens, Sædens Drægtighed.VSO. || (sj.) m. h. t. grube, leje olgn.: righoldighed; mægtighed. Beregningen over Salpeterlejernes Drægtighed.WSchwanenfl. TF.150.3) [3] anker m. h. t. skibe: bæreevne; ogs.: tonnage. Moth.D118. OeconT.I.65. Sø Lex.(1808). i Almindelighed overfyldes Skibet . . idet nemlig Skibets Drægtighed angives langt større, end den i Virkeligheden er.Holst.V.187. StatistiskAarbog.1903. 181.
Duebønne en. (landbr.) en slags hestebønne. LandbO.II.615.
Durkløber en. [-'lø·(')br] (især landbr.) ride- ell. trækdyr (især hest), som er tilbøjelig til at løbe løbsk; ogs. (navnlig spøg.): meget hurtig hest. Goldschm.I.329. de Brune er Durkløbere.Schand.BS.46. Han havde et sort Øg, . . det var den værste Durkløber i det hele Herred.Aakj.FJ.143.
Dybdebehandling en. (landbr.) behandling af det jordlag, der ikke ligger lige under overfladen (jf. -kultur). LandbO.I.616.
Dybgaaendekultur en. [III.1.2] (landbr.) d. s. s. -behandling. MøllH.I.492.
Dyndeng en. (landbr.) en “Eng”, som er meget fugtig, og hvis Jordbund er Dynd (kan) bedst betegnes som Dyndeng. LandbO.III.590. smst.I.686.
Dyndjord en. (især landbr.)1) jord, hvoraf dynd udgør hovedbestanddelen. Have D.(1762).8. Dyrevennen.1905.56.sp.1.2) areal bestaaende af denne jordbund. frugtbare Dyndjorder.LandmB.I.101.
Dæggelam et.1) (dial. ell. landbr.) lam, der dægges (1) (mods. Dielam). Moth.D49. JSneed. I.151. Oehl.Digtn.I.38. *et Dæggelam, der . . slikker hver en mødende paa Haanden. Grundtv.PS.IV.416. *Kain offrede sin Neg, | Abel Dæggelammet.sa.SS.II.26. Rich.III. 222. Feilb. || i sammenligninger (jf. bet. 2). *Kiælen var hun, venlig, som hvide Dæggelam.Oehl.HK.94. (han) ser saa from som et Dæggelam ud af Øjnene.ThitJens.(Berl Tid. 10/11 1918.M.Till.22.sp.1).2) (især dagl.) forkælet person; kæledægge (jf. u. -barn). (han sang) en Mængde smaa Romancer, og var næsten alle de unge Pigers Dæggelam.Winth.IX.141. *De kaade Pigers Dæggelam –! | Hvor lo hans Øjne blaa, | naar søde Hænder pynted ham | med Damehatten paa! Bergstedt.III.40.
Dækfrugt en. (landbr.) plantebestand, som vokser sammen m. en anden (langsommere voksende) bestand og dækker denne i opvæksten; overfrugt (jf. Dæksæd). LandmB.I. 505.III.146.
Dækkultur en. (landbr.) en slags mosekultur, hvorved overfladen dækkes med et. (mods. tørven) særlig vægtfyldigt jordlag. LandmB.I.370.
Dæksæd en. (landbr.) d. s. s. Dækfrugt. Hag.III.304.
dødbrændt part. adj.1) [II.2.7] (landbr.) i udtr. dødbrændt mose, højmose, der er afbrændt saa stærkt, at der intet mere vil vokse derpaa. LandbO.I.641.2) [II.2.10] (fagl.) som har mistet sine sædvanlige egenskaber ved for stærk brænding. dødbrændt gips, for stærkt glødet gips, der ikke vil hærdne efter berøring m. vand. OpfB2.II.402. Christ.Kemi.126. dødbrændt kalk, kalk, der er brændt saa stærkt, at den ikke kan læskes og anvendes til mørtel. Green.UR.331. Christ.Kemi.125. Gnudtzm.Husb.19.
Eftergræsning en. (landbr.) græsning ell. græsvækst paa en afhøstet mark (ager) ell. paa en eng efter høhøst. Ævret og Eftergræsningen paa Engen (regnes) for slet intet. Olufs.NyOec.I.51. LandbO.I.652. Feilb.
Eftergrøde en. (landbr. ell. dial.) det efter den første høst paafølgende høstudbytte (af ager ell. eng); især om den anden afgrøde (jf. -græs, -slæt). Moth.G293. VSO. Denne Eng kan endnu give en god Eftergrøde. MO. FlensbA. 25/7 1893.3.sp.2. Eftergrøde . . kan (først) tages i . . August eller endog i September. Sal.V.781. Feilb.
Efterkultur en. (landbr.) senere dyrkning (beplantning) af jorden (efter at den tidligere har været udnyttet). Grønkaal (kan) til Nød . . anvendes som Efterkultur. LandmB.III.184.
Eftersyge en. (landbr.) Knolde (af kartofler) kan blive smittet ved Berøring med smittet Kartoffeltop . .; herved fremkommer den saakaldte “Eftersyge”. LandbO.III.75.
Engharve en. (landbr.) særlig slags harve til brug paa eng. LandmB.I.429.
Enghøvl en. (landbr.) redskab til jævning af engs overflade. LandbO.I.695.
Engkrog en. (landbr.) engstykke, afgrænset af en aabugt og med særlig (sandet) jordart. Dalgas.BH.100. LandbO.I.697.
Engskifte et. (landbr.) engstykke; eng. MO. Pont.LP.VIII.132. jf. Moth.E73.
Engslæt en. (landbr.; nu l. br.) høslæt i eng. Moth.E73. MO. Endvidere er der tillagt Plantøren nogen Engslet i nogle Lavdrag i Plantagen. BerlTid. 23/2 1906.M.2.sp.1.
Enskiftebrug et. (landbr., foræld., l. br.) d. s. s. Alsæd(s)brug. OpfB.2III.7.
Erstatningsdrift en. (landbr.) drift, hvorved de stoffer, jorden har afgivet, erstattes ved gødning olgn. (mods. Rovdrift). LandmB.I.236.
Faareled et. (landbr.) skillerum i en faarestald. LandbO.II.16.
Faarepasser en. (landbr.) d. s. s. -hyrde. Sal.2VII.644.
Familieavl en. (landbr., gart.) forædlende frøavlsmetode, hvor hver plantes frø saas for sig og kun de af de nye planter, der har bevaret det ønskede særpræg, igen bruges som moderplanter. HavebrL.2295. LandbO.II.37.
Fangplante en. (landbr.) plante, hvormed skadelige insekter (fx. roeaalen) fanges. LandmB.I.619. Sal.2VII. 733.
Farefeber en. [III] (landbr.) “Lægmandsbetegnelse for en Sygdom hos Søer, der nylig har født.” LandbO.II.42. Sal.XI.233.
Faresti en. [III] (landbr.) (svine)sti for griseso. LandbO.IV. 491.
Faresyge en. [III] (landbr.) d. s. s. -feber. smst.II.42.
Faskindræn et. (landbr.) Landb O.II.50.
Fastegris en. [I] (landbr.) gris, som lægges til i fasten. Moth.F96. *Julekalv og Fastegris | Det gør Bonden rig og viis. KvBl. 21/12 1904.3.sp.2. Feilb.
Fedekvæg et. (jf. -dyr; koll.). MO. (samtalen) vendte tilbage til . . Fedekvæg og Staldfodring. JPJac.I.16. Fedekvæget (1819: det fede Qvæg) er slagtet. Matth.22.4(1907). || hertil (landbr.) Fedekvægs-skue (jf. Fedeskue), -udstilling ofl.
Feder en. (landbr.) person, som opdrætter fededyr. erfarne Federe paastaa, at et stort Roefoder er en af Hovedbetingelserne for . . Fedningen. LandmB.II.105. Sal.2VII.831.
Federace en. (landbr.) husdyrrace, der egner sig til fedning; kødrace. LandbO. II.55. Sal.2VII.831.
Fedeskue et. (landbr.) dyrskue over fedekvæg. Drachm.LK.40. Sal.2VII.832.
Fedtyver et. (landbr.) Et stort Yver, der ikke falder sammen efter Udtømmelse af Mælken, kaldes et Kødyver eller Fedtyver. Sal.XI.165.
Ferskvandseng en. (landbr.) eng, der gennemrisles af ferskvand. LandbO.I.686.
Finjord en. [II.3] (landbr.) ved jordbundsanalyse den del af agerjorden, som (mods. Skeletdel) kan passere igennem en fin sigte. LandbO.II.78.
Fjedertandsharve, Fjertandsharve en. [3] (landbr.) harve, som har stærke, bøjede fjedre i st. f. tænder. LandmB. I.427.
fladhovet adj. (landbr. og vet.) om heste: som har brede og flade hove. VSO. MO.
Fladtørv en. (dial. og landbr.) bred græs- ell. lyngtørv (jf. Flagtørv). Moth.F207. Cit.1721. (DSt. 1907.34). (heder) hvorpaa Beboerne . . kan bierge nogle Fladtørve. Cit.1736.(JySaml. 4R.III.247). OecMag.V.349. Ved Siden af Stien var de nygravede Fladtørv to og to stillet op til Tørre. Skjoldb.NM.28. Frem. DN.235. MDL.117.232. Feilb. Thorsen.135.
Flankeslag et. [I] (vet., landbr.) flankens bevægelse (hos heste) under aandedrættet. MøllH.I.529.
Flokkefaar et. (landbr.) betegnelse for faar, der holdes løsgaaende i større ell. mindre flokke enten i indhegninger ell. vogtede af hyrder. LandbO. II.107.
Flokkelam et. (landbr.; jf. -faar). Landm B.II.308.
Flommesvin et. (landbr.) fedesvin; (foragt.) om (fed) person: saadan et gammelt overmæsket Flommesvin. Aakj.B.38.
flueskimlet adj. (landbr.) om hest: som har spredte, mørke smaapletter i et ellers hvidt haarlag (jf. -skimmel 2). LandmB.II.195.
Flueskimmel en.1) (bot.) svamp, der snylter i den alm. flue, Empusa Muscæ Cohn (jf. -skimmelsvamp). Rostr.Flora.II.22.2) (landbr.) flueskimlet hest. Oehl.Øen.(1824).III.39. SHolm.Vejledn. i Hestebedømmelse.(1916).13.
Fluesygdom en. (landbr.) betændelse hos dyr, fremkaldt ved at spyfluer har anbragt deres æg i vædskende saar olgn. LandbO.II.109.
Flyttefold en ell. kors et (Begtr.Sjæll.II.447). [II.1] (landbr.) flyttelig fold (jf. -gærde). smst.70. Sal.2VIII.340.
Flyttegærde et. [II.1] (landbr., nu næppe br.) d. s. s. -fold. Olufs.(MO.).
Flyvebrand en. [2.1] (landbr.) betegnelse for nogle arter af støvbrand, hvis sporer føres omkring af vinden. LandbO.IV. 438.
Flyvekuller en. [3.1] (især vet. og landbr.) kuller (hos heste), som giver sig udslag i uro, ustyrlighed, raserianfald olgn. (mods. Dødkuller). deres Sygdom er at ligne med Hestens Flyvekuller. Hjort.Valg.24. Bergs. PP.397. LandbO.III.240.
flyvekulret adj. (vet. og landbr.) angrebet af flyvekuller (I). Halleby.222. || (dagl.) overf. (jf. u. II. -kuller). han er helt flyvekulret dobbeltbrudt streg
Flødemaaler en. (landbr.) apparat til bestemmelse af flødeprocenten i mælk; kremometer. MøllH.II.96. LandmB.II.509.
Flødemælk en. (kog. ell. landbr.) (sød) mælk, som bærer fløde, ell. hvori der er blandet fløde. Fin, oplagt Flødemælk til Dessert. Const.Kogeb.221.
Flødemælkeri et. (landbr.) mælkeri, som modtager fløde til smørproduktion. LandmB.II.454.
Flødeske en. ske, hvormed man kommer fløde i kaffen. VSO. Feilb. || (især landbr.) ske, hvormed fløden skummes af mælken. Moth.F257. VSO. Feilb. SjællBond.91.
Flødetønde en. (især landbr.) kar, hvori man samler den fløde og mælk, der skal bruges til kærning. MøllH.II.97. LandmB.II.407.
Flødevarmer en. (landbr.) redskab, der benyttes til opvarmning af fløde, som skal syrnes. MøllH.II.97.
Foderbaas en. (landbr.) rum ell. baas i en stald, hvor foderet opbevares ell. hvor fodringen foregaar. Moth.F268. MO. Feilb.
Fodergang en. (landbr.) gang langs med krybberne i en kostald. Schand.BS.67. Stuck.III. 267. LandbO.III.212.
Foderkasse en. (landbr.) kasse til opbevaring af foder (jf. -kiste). LandmB.III.362. Dag Nyh. 16/2 1910.2.sp.3.
Foderkiste en. (landbr.) kiste, hvori foderet opbevares i stalden (jf. -kasse). Moth.F269. PAHeib.Sk.II.85. Drachm. UB.103. || (dial.) om rummet ml. underkæbens grene hos en hest. Hesten har en Knude i Foderkisten. Kværnd.
Foderkoger en. (landbr.) kogeapparat, hvori rodfrugter, kartofler olgn. koges for at benyttes til foder. LandbO.II.119.
Foderkop en. (landbr.) lille halmkurv, hvori hakkelse og havre sættes for hestene (jf. -løb). Aakj.PA.4. Feilb.
Foderkorn et. (landbr.) korn, der anvendes som foder. (Kalk.V.262). LandbO.III.199.
Foderkvæg et. (landbr.) kvæg, som staldfodres. MO. Larsen.
Foderlo en. (landbr.) rum i ell. ved en stald, hvor foderet opbevares. Moth.F269. Ploug.I.333. LandbO.II.122.
Foderloft et. (landbr.) loft, hvor foderet opbevares. MO. LandbO.II.122.
Foderløb en. (landbr.) d. s. s. -kop. VSO. Feilb.
Fodermark en. (landbr.) mark, som er tilsaaet m. sommerstaldfoder, bestemt til at høstes og opfodres i grøn tilstand. Sal.VI.758.
Fodermel et. (landbr.) findelt planteaffald olgn., der anvendes som foder. LandbO.II.122.
Fodermiddel et. (landbr.) stof, der indeholder tilgængelig næring for husdyrene; foderstof. MR.1848.15. LandmB.II.92. LandbO.II.122.
Foderpenge pl. (især landbr.) d. s. s. -løn. smst. LovNr.9 25/3 1872.§6. JakKnu.S.184. Feilb.
Foderplante en. (især landbr.) plante, der anvendes som foder for husdyrene (jf. -urt, -vækst). LandmB.II.75. MentzO.Pl.202.
Foderpose en. (især landbr.) pose m. foder i, som bindes under hestens mule; mulepose; ogs. d. s. s. -sæk. VSO. MR. 1820.7. Etlar.GH.II.7. Tolderl.F.III.65.
Fodersmør et. (landbr.) smør, hvortil mælken er taget fra (stald)fodrede køer (mods. Græssmør). Landm B.II.117.
Foderstud en. (landbr.) stud, som fedes paa stald om vinteren for saa at sættes paa græs næste sommer (jf. Staldstud). Moth.F269. Adr. 5/4 1762.sp.13. LandbO.II.138.
Foderurt en. (især landbr.) d. s. s. -plante (jf. -vækst). Olufs.NyOec.I.71. MentzO.Pl.207.
Fodervogn en. (landbr.) lille vogn ell. bør, hvori foderet køres til baasene. Skjoldb.G.44. LandbO.III.212.
Fodhilde en. (landbr.) hilde til at sætte paa foden af kreaturer. Feilb. SjællBond.81.
Fodreb et. spec. (landbr.): reb om foden paa en tyr. Wied.S.198.
Foldeharve en. [II.1] (ogs. Fold-. OpfB.1IV.314. Sal.2X.933). (landbr.; nu l. br.) harve (bestaaende af to led), der kan foldes sammen. D&H. Sjæll Bond.106.
Foldestiver en. (til II. Fold; landbr.) stiver til faarefold. MøllH. II.127.
foldrig adj. [III.1] (landbr.) som giver mange fold (jf. foldig). alle (kartoffelarter er) meget foldrige. LandmB.III.135. jf.: Foldrighed bruges som Betegnelse for Kornudbyttet af Afgrøderne.MøllH.II.127.
Foraarskælver en. (landbr.) ko, der kælver om foraaret. LandbO.III.292.
foraarspløje v. (landbr.) foretage foraarspløjning. Markerne . . blev Foraars-pløiede, da de skulde have været tilsaaede. Bogan.I.121.
Foraarspløjning en. (landbr.) Foraarspløjning var før forrige Aarh.s Midte et af Landbrugets vigtigste Arbejder. Nu kendes den næppe mere.LandbO.II.167. konkr.: Bønderne, der gik med Tømmen om Livet og vadede bagefter deres Heste i Foraarspløjningen. AndNx.MS.35.
Forager en. (landbr.) d. s. s. Forpløjning. MDL. MøllH.I.29. LandbO.I.48. Feilb.
Forfangenhed en. (vet. og landbr.)1) til forfangen 1 (jf. Forfangelse). Abildg.Heste- og Qvæg-Læge.(1783).44. Aakj.VF.99. LandbO. II.188. || (sj.) overf.: kejtethed; ubehjælpsomhed. VVed.BB.413.2) til forfangen 2. GCWith.Huusdyravlen.(1842).343. Beden gaar paa det grønne Rugland og æder sig en Forfangenhed til. Bregend.HB.31. LandbO.III.377.
Forfrugt en. [V.2.1] (landbr.) kulturplanter, som saas forud for en anden afgrøde og bereder jordbunden for denne. Kartofler og Roer, naar de kunne komme tidligt nok af Jorden, ere gode Forfrugter for Rug. LandmB.III.62. LandbO.II.189.
Forkorn et. [V.2.1] (landbr.) frasorteret, letvægtigt korn, der kun egner sig til fodringsbrug; smaakorn (jf. Efterkorn). Cit. 1864.(KLars.UK.412). LandbO.II.195.
Forplov en. (landbr.) den forreste del af den i tidligere tid brugte hjulplov; forkærre; forred(e). Giersing.Landoeconomie.I. (1825).453. Feilb.
forpløje v. vbs. -ning (s. d.). (landbr., dial.) pløje aavending (efter pløjningen af selve ageren og med plovfurer paa tværs af denne). FrGrundtv.LK.243.
Forpløjning en. flt. -er. (vbs. til forpløje; landbr.) d. s. s. Aavending (jf. Forager). MO. (hesten) forlangte en Frist i Vendingen ved Forpløiningen. Gjel.R.114. Pont.FL.224. LandbO. II.211. Esp.84. Feilb. om et smalt stykke hedejord, der er oppløjet for at standse en hedebrand: Hedebranden ved Sønder Omme blussede atter op i Gaar; Hvirvelvinde førte Gnister over Forpløjningen og antændte Hede og Mose. DagNyh. 17/7 1921.4. sp.4.
Forreb et. (landbr.) reb, hvormed den forreste del af et læs bindes til vognen (mods. Bagreb). VSO. MO. Feilb. SjællBond.109.
Forspandshammel en. (landbr.) d. s. s. Forhammel. OrdbS.
Fremavl en. (især landbr.) som vbs. til -avle 1. en kort Beskrivelse om Frøets Fremavl, og hvorledes man fremdeles deraf kand avle Frøe selv. Adr. 11/1 1762.sp.9. Molb.UV. 84. Fremavl og Uddeling af Sædekorn. LandbO.III.326. (sj.) om opdræt af kvæg: Kalve af Qvier duer ey til Fremavl. Oecon H.(1784).II.69. || (sj.) konkr.: afgrøde; avl. vAph.(1772).II.284.
Fridrift en. [2] (landbr.) d. s. s. løs drift (se u. Drift 1.3). Fridriftens Tid var inde . . det snærende Reb trækkes over Øret af det brogede Kvæg, der paa frie Klove skrider hen over de ubegrænsede Enge. Aakj.VB.133.
Frihaandssaaning en. (jf. I. fri 8; landbr., l. br.) bredsaaning med haanden; haandsaaning (mods. Maskinsaaning). S&B. D&H.
Frostharvning en. (landbr.) harvning af jord, der kun er optøet i overfladen. LandbO.II.269.
Frugtfølge en. [1] (landbr.; l. br.) den rækkefølge, i hvilken en mark tilsaas m. forsk. afgrøder; sædskifte; vekseldrift. MøllH.V.504. Sal.XVII.29.
Frøharve en. [II.1] (landbr.) harve til at harve sædefrø ned med. LandbO.II.529.
Frøløber en. [II.1] (landbr.) (runkel)roe, der allr. i plantens første vækstaar skyder stængel (begynder at “løbe i frø”); stokløber; stokroe (jf. Hals, Halsroe). Mikkel sjokkede ind mellem Roerne, fra hvilke en Mængde Frøløbere stak deres lange Halse op. Bogan.II.156.
Frønæringsplante en. [II.1] (landbr.) kulturplante, som dyrkes for at avle frø, der anvendes til føde for mennesker ell. husdyr (kornsorter, boghvede, bælgplanter). LandmB. III.43. MentzO.Pl.200.
Frøroe en. [II.1] (landbr.) roe, som dyrkes for at give frø. Kbh. 13/7 1912.4.sp.1.
fugtvande v. vbs. -ing. (landbr.) om vanding, som (kun) har til formaal at tilføre jorden fugtighed (mods. Gødevanding). LandbO.IV.723.
Fuldbrak en. [3] (landbr.; se u. II. Brak 1). Sal.2III.816.
Furehjul et. [I.1] (landbr.) om det større hjul paa karreploven, der kan gaa i plovfuren (jf. Landhjul). LandmB.I.419.
Fureside en. [I.1] (landbr.) især i best. f., om den højre side af plovlegemet, der vender mod den pløjede del af ageren (jf. Landside). Olufs.Landoecon.169. MO. Feilb. || ogs.: den pløjede del af ageren (jf. Landside). Drewsen. Overs. af Thaer. Landoeconomie.III.(1817).14.
Furestrimmel en. [I.1] (landbr., nu sj.) den af ploven opkastede jord; plovstrimmel. CDalgas.RibeAmt.(1830). 154.
Furetrækker en. [I.1] (landbr.) redskab m. tre hyppejærn paa en tværbul, der anvendes ved jordens bearbejdelse inden kartoffellægning. MøllH.III.397.
Furevanding en. [I.1] (landbr.) overrisling af agerland, hvorved vandet ledes gennem pløjede furer, saa det kan fordeles noget anderledes, end naturforholdene i sig selv tillader. LandmB. I.323. LandbO.II.328.
Fyldefoder et. [II.2.2] (ogs. Fyld-). (landbr.) foder til husdyr af ringe næringsværdi i forhold til dets masse, fx. halm (mods. Kraftfoder). ZakNiels.B.16. LandbO. II.328.
Fælg(n)ing en. (ogs. skrevet Fæld(n)ing, Fælling ofl.). (dial. ell. landbr.).1) vbs. til II. fælge (1-4). (man) skal ved Ompløyningen see, hvorledes de ved Fellingen igiennemskaarne Furer deler sig udi tvende Parter.OecMag.III.336. MDL.142. Fældning: LandbO.II.332.2) konkr., om den fælgede jord. Fælding: MDL.142.
Fællesparcel en. (landbr.) om de parceller, der (ved markforsøg) behandles ens, for at man kan opnaa større sikkerhed m. h. t. resultatet. LandmB.I.43. LandbO.II.335.
Fællesskue et. (landbr.) dyrskue, der omfatter dyr fra et større omraade end de alm. dyrskuer. Pol. 9/5 1902.2.sp.3. LandbO.I.632.
Fødestud en. [II.1.1] (foræld., landbr.) stud, der kun faar en ringere slags foder (mods. Staldstud; jf. Fødegaard 1). Moth.F433. KAagaard.Thye. (1802).114.
Fødesæd en. [I.1; II.1.2] (landbr.; sj.) d. s. s. -korn. AntNiels.FL.II.109.
Følboks en. (landbr.; jf. Boks 3). LandbO.II.353.
Følsyge en. (vet. og landbr.) betegnelse for forsk. sygdomme hos føl (fx. føllamhed). Feilb. Følle-: MøllH.II.334. LandbO.III.674.
Gaasefodstand en. (landbr.) d. s. s. -fod 3. Sal.2X. 933.
Gaasefold en. (landbr. ell. dial.) d. s. s. -hæk(ke). Feilb.
Gaasehalshakke en. (landbr.) hakke, hvis blad er forbundet m. skaftet v. hj. af en gaasehals (2), saaledes at bladet er stillet skraat indefter mod brugeren. FJCJensen. Da.Havebog.5(1876).107. VortHj.III4. 85.
Gaasehus et. (landbr. ell. dial.) d. s. s. -sti 2. Esp.139. om større hus: Sal.2X.516.
Gaaserede en. (især landbr.). Moth. G93. Thiele.III.63. Aakj.VF.18. sidde som en bisp i en gaaserede, se Bisp 2.
Gadekost en. kost til gadefejning; ogs. (landbr.): en slags stiv børstekost til fejning af gaarde og stalde. Haandgern.539. MøllH.II.340.
Gammelmalker en. [1.1, jf. 3] (landbr.) ko, der giver mælk endnu i tiden, før den skal kælve. LandbO. II.372. LandmB.II.416.
Glasbyg en, et. (landbr.) byg, hvis korn er blevet haarde, skøre og gennemsigtige (glassede); sml. -hvede, -korn. Møll H.IV.287. LandbO.II.395.
Glashvede en.1) (landbr.) hvede, hvis kerner er haarde og gennemsigtige (glassede); haard hvede; Triticum sativum tenax durum (jf. -byg, -korn). CABrøndum.Kunsten at brænde Brændeviin.(1820).20. LandbO.II.716.2) blomst (dial.) en maskeblomst: ager-kohvede, Melampyrum arvense L. JTusch.143.
Glaskorn et.1) (sj.) lille glaspartikel. HCAnd.V.327.2) (landbr.) fællesbetegnelse for glasbyg og -hvede. Landb O.II.394.
Glattromle en. (landbr.) tromle m. glat overflade. smst. 601.
Goldko en. (landbr. ell. dial.) dels betegnelse for en ko, som ikke kan faa ell. ikke i længere tid har faaet kalv (jf. gold 1.1), dels betegnelse for en ko i den tid, den (p. gr. af forestaaende kælvning) ikke giver mælk (jf. gold 2.1). Moth.G217. Olufs.NyOec.I.185. Pont.FL. 174. LandbO.II.399. Halleby.32.
Goldso en. [1.1] (landbr. ell. dial.) ufrugtbar so (jf. -ko). Moth.G217. LandbO. II.400.
Goldsæd en. [2.2] (landbr.) sæd m. smaa, indskrumpne kerner; svangt korn (jf. -korn). Cit.1922.(OrdbS.).
Graakvæg et. (landbr.) fællesbetegnelse for forsk. racer af graat kvæg. LandmB.II.236.
Gravegaffel en. (landbr.) gaffelformet graveredskab (jf. -greb). LandmB.III.133.
Gravegreb en. (landbr. ell. gart.) d. s. LandmB.III. 185. HavebrL.2357.
Grenaderhvede en. (landbr.) navn paa en hvedesort, stammende fra Svalöf i Sverige. LandbO.II.718.
Grisepold  ell. Grise-polt en. flt. -e. (ogs. -polde, -polte. flt. -r). (landbr.) betegnelse for et ungt svin, især i udviklingsalderen ml. gris og fedesvin; ogs. om lille gris, som ikke vil trives. D&H. Hvad skal vi nu gøre (med grisen)? hvad kan man . . faa for saadan en Grisepolte? – Ingen Verdens Ting. Børnevennen.1921.27. Feilb.
grubbe v. ['grub] -ede. vbs. -ning (LandmB.I.439. LandbO.I.617). (nydann. til Grubber; landbr.) behandle jorden med en grubber. (efter pløjningen) grubbes paa tværs, svenskharves paa langs, og sluttelig findeles og fæstnes Overfladen med Ringtromle. LandmB.III.129. Landb O.I.616.
Grundplov en. [I.1.3] (landbr. ell. dial.) plov (stor grubbetand), hvormed dybereliggende jordlag behandles; undergrundsplov. Feilb.
Grundpløjning en. [I.1.3] (landbr.) pløjning, der trænger ned til de dybere jordlag. MO.
Græsbund en.1) (især landbr.) jordbund, som er bevokset med græs, ell. (især) som er (godt, daarligt) egnet til at give græs; ogs. om det jordbunden dækkende græslag. Moth.G244. En god, feed, slet, mager Græsbund. VSO. bringe Græsbunden til at spire (Chr.VI: giør, at græsset opvoxer, og udkommer). Job.38.27. Græsbunden bliver tættere ved Afgræsning. LandbO.II. 424.2) (anker, fisk. fisk; jf. sp.23634) havbund, som er bevokset med grønne planter (tang). Sal.2X.259.
græsbunden part. adj. (jf. -binde; især landbr.) som er (tæt) bevokset med græs (saa at der dannes fast, sammenhængende grønsvær). Havre gjør Jorden bedst græsbunden til Hvile og Udlæg. Begtr. Sjæll.II.123. MO. JPJac.DU.184. Landm B.III.228. (i løbet af 12 aar) blev Marken saa græsbunden, at den ikke ret vel kunde harves i Stykker. SvendbAmt.1919.77.
Græsdag en. (landbr.) om den græsmængde, der i løbet af et døgn fortæres af et kreatur (en ko), der udelukkende lever af græs. LandbO.II.160.
Græseng en. (landbr.) tør eng til græsning. MO. LandbO.II.427.
græsfede v. vbs. -ning. (landbr.) fede (kreaturer) v. hj. af græs. Stude, der bleve først vinterfodrede og derefter græsfedede. Blich.IV.663. LandbO.II.423.
Græsfrø et. (landbr., gart., merkurstav) frugt af græs (m. den dertil fastvoksede skal), saaledes som den bruges til udsæd. Moth.G245. VSO. MO. LandbO.II.421.
Græshalm en ell. (i bet. 2) et.1) (landbr.) koll., om straaene (halmen) af tærsket frøgræs. LandbO.II.497.2) (sj.) om de enkelte græsstraa. Hist og her skyder . . et enkelt Græshalm sig op af (møddingen). Kierk.XIII.475. denne Mødding (er) til for Hønsene, Spurvene og Græshalmene. smst.
Græsjord en. (landbr.) jordstykke, som (i lang tid) ikke har været under ploven, men er udlagt til græsning; (jord, tjenlig til) græsland. halvanden Tønde Land god Græsjord regnes til en Koe. Olufs.NyOec.I.49. MO. JVJens.EE.22. Feilb.
Græsklipper en. (landbr.) maskine til græsslaaning. LandbO.II.435.
Græsko en. (landbr.; jf. -kvæg). Staldqvæg giver ikke saa meget Melk og Smør, som Græskøer. Begtr.Sjæll.II.274. Feilb.
Græskvæg et. (jf. -ko; landbr.) græsfodret kvæg. Moth.G246. CFWegener.LK.25. LandmB. II.243.
Græsleje et.1) (landbr.) det forhold, at et jordstykke (især under vekseldrift) ligger hen som græsmark (er udlagt til græsning). Sædfølgen er . . Boghvede, Gjøderug, anden Kjerv Rug og Græsleie i fem Aar. Olufs.NyOec. I.63. saare sjelden ligger en Mark . . længe i Græsleie. smst.212. Brakbehandlingen følger efter et to- eller fleraarigt Græsleje. LandmB.I.452. Bygget var saaet . . paa Dyndjord efter mange Aars Græsleje. Dyrevennen.1905.56.sp.1.2) (poet.; l. br.) leje, hvilested i græsset. *Blødt, som min Piges Ottoman, | Græsleiet ei kan være. Rahb.(Poesier.II.(1786).52).
Græsmaatte en. (landbr.; l. br.) (fast sammenhængende stykke) grønsvær. LandbO.II. 419.
Græsokse en. (landbr.; jf. -kvæg). ti fede Øxne og tyve Græsøxne. 1Kg.4.23. VSO. MO. ungt Kvæg og Græsøksne . . maatte (ikke) udføres af Landet. LandmB. I.167.
Græsskifte et. (landbr.; l. br.) jordstykke, der bruges til græsning skiftevis med et ell. flere andre. Denne hele Skovstrækning . . blev gjort til Græsskifte med det . . store Overdrev. JCBendz.Rønninge og Rolfsted Sogne.(1820).44.
Græsskjold en. (landbr.; nu l. br.) grønsvær (jf. Græssvær). Man sørger dog under Korndyrkningen for at Græsrødderne ikke ganske udryddes, paa det at Marken ved Udlægget dessnarere kan faae Græsskiold. Olufs.Ny Oec.I.49. Plovfuren (maa) vendes helt, for at Græsskjolden kan blive helt dækket. LandmB.I.452.
Græssmør et. (landbr., merkurstav) smør af græsmælk (mods. Fodersmør). det var deiligt, frisk Græssmør. CBernh.XI.26. Har Du ikke seet om Foraaret, naar Valdbyerne bringe det første Græssmør tiltorvs, at dette Smør er saa overraskende guult? Bagger.I.45. MøllH. II.460. SjællBond.92. Feilb.
Græsstud en. (landbr.; jf. -kvæg). Moth.G247. Rahb.Min. 1787.III.66.
Grønafgrøde en. (landbr.) afgrøde, som høstes i grøn tilstand. MøllH. I.456. Hag.II.90.
Grønager en. (landbr., nu især dial.) græsbevokset ager; især: ager, der i længere tid har henligget ubearbejdet og derfor er dækket m. grønsvær. Moth.G295. VSO. MO. flytte Studene fra Kjæret op paa Grønagrene. Aakj.VF.109.
Grønbrak en. (landbr.) brak (II.1), hvorved der tages en afgrøde m. kort voksetid af det paagældende areal; benyttet brak. OrdbS.
Grønfure en. (landbr.) fure, pløjet i jord, der er dækket m. grøn plantevækst. den nedpløjede Grønfure. MøllH.I.202. LandbO.I.368. || saa i (MDL.) ell. paa grønfuren, besaa en tidligere græsmark efter een pløjning (hvorved grønsværen altsaa kun er blevet vendt). MøllH.II.465. jf. (dial.) Grønfurebyg, byg, der er saaet paa den nævnte maade. Feilb.
Grøngødning en. [2] (landbr.)1) (l. br.) nedpløjning ell. nedgravning (paa voksestedet) af en afgrøde, der endnu er i grøn, umoden tilstand, og som skal tjene til jordens forbedring (jf. -gødskning). HavebrL.2325.2) konkr., om den saaledes anvendte afgrøde (jf. grøn møg u. grøn 2). Lupiner, der . . benyttes som Grøngødning i jydske Hedeegne. Frem.DN.261. Sal.2X.527.
Grøngødskning en. [2] (landbr.) d. s. s. -gødning 1. LandmB.I.502. Sal.2X.528.
grønhøstet part. adj. [2] (landbr.) om afgrøde: høstet i grøn, umoden tilstand. grønhøstet Blandsæd. LandmB.I.232. Sal.XIV.612.
Grønkløver en. (landbr.) kløver, der bruges som foder i grøn tilstand. LandmB.I.478.
Grønkuling en. [2] (landbr.) fremgangsmaade til opbevaring af grønfoder, hvorved dette i frisk, utørret tilstand underkastes et stærkt tryk i en kule, stak ell. beholder (silo), hvilket forebygger luftens adgang og derved hindrer forraadnelse. Sal.XIV.612. Aller.II.587.
grønmoden adj. [2] (jf. gulmoden; landbr.) om korn: hvis udvikling er saa vidt fremskreden, at kernen er næsten fuldt udviklet, medens planten dog endnu som helhed er grøn. LandbO.III.582. jf.: (paa) Grønmodenhedsstadiet (er) Totalindtrykket af Plantebestanden . . grønt. Straaene ere gule forneden, grønne foroven. LandmB.III.56.
gulmoden adj. (landbr.) om korn, som m. h. t. modenhedsgrad staar imellem grønmodent og fuldmodent korn. LandbO. III.582. jf. Gulmodenhed. smst.II.457.
Gulspidssyge en. (landbr.) sygdom hos kornarter, især havre, der viser sig ved, at bladspidserne bliver bleggule ell. hvide. Sal.2X.416.
Gødebyg en, et. [I] (landbr.; nu næppe br.; jf. -rug) byg saaet i gødet mark (mods. Stubbyg). Begtr.Jyll.III.62.
Gøderug en. [I] (landbr.; nu næppe br.; jf. -byg) rug saaet i gødet mark (mods. Stubrug). Olufs. NyOec.I.63. Feilb.BL.209.
Gødevanding en. [I ell. II.2] (landbr., gart.) vanding, der tilfører jord ell. planter næringsstoffer (jf. Fugtvanding). LandmB.I.320. Haveselsk.1921.70.
Gødskning en. flt. (l. br.) -er. (vbs. til II. gødske; landbr., gart.)1) d. s. s. Gødning 1. tilstrækkelig Gjødskning er Frugtbarhedens Kilde. Olufs.NyOec.I.2160. Gødskning af Jorden i passende Forhold er en Hovedopgave ved al rentabel Plantedyrkning. LandbO.II.476. HavebrL.2752.2) (nu l. br.) d. s. s. Gødning 2. Moth.G211. forraadnet og giæret Giødskning. vAph.Nath. III.392. Pl. 19/4 1779.§3. Gødskning i Form af Møddingaffald og lignende. DanmHavebr.740.
haandaflæggende part. adj. (landbr.) om slaamaskine, hvor den mejede sæd maa fjernes med haanden, med en rive osv. (mods. selvaflæggende). Landb O.III.539. jf.: Slaamaskiner med Haandaflægning. smst.
Haandstok en.1) (sj. i rigsspr.) d. s. s. -stav. Ez.39.9(Buhl). || (dial.) spadserestok. Esp.143.2) (landbr. ell. dial.) plejlskaft; handel. LandbO.IV.594. Feilb.
Haardbund en. [1.2] (forst. og landbr.) fast jordsmon (som overvejende bestaar af mineralske smaadele; jf. Blødbund). MO. Enkelte (rødelle kan) vænne sig til Haardbund og opnaae der ofte en høiere Alder og en skjønnere Form, end paa den sumpige Jordbund. CVaupell.S.39. Sal.2X. 601. || gen. haardbunds som ubøjeligt adj. ell. som 1. led i ssgr., fx. Haardbunds-ager (Landm B.I.514), -eng (OecMag.IV.44. LandbO.I. 688), -græs (VSO.), -hø (OeconH.(1784).II. 70. Junge.397. Halleby.28).
Haardhudethed en.1) til -hudet 1. S&B. D&H. || spec. (landbr.) om den hos husdyrene forekommende sygdom benskørhed (Osteomalacia), der bl. a. kendetegnes ved, at huden bliver stiv og fastliggende. MøllH. I.167. LandbO.I.244.2) til -hudet 2. mange Forhold, hvis etiske Betydning vi paa Grund af vor Haardhudethed, vor Uvidenhed og vor Egoisme endnu ikke have faaet Blik for. Høffd.E.84.
haardmundet adj. (ænyd. d. s., jf. oldn. harðmyntr (LexPoet.) samt ty. hartmäulig)1) [2.2]
1.1) (landbr., rid.) om hest: som er lidet følsom for bidslet; som er vanskelig at styre ell. holde. Moth.H91. vAph.(1764). LandmB.II.193. Sal.2X.602. jf. (spøg.): jeg skulde jo dog have noget (tobak) at patte paa paa Hjemvejen . . ellers blev jeg sgu lige saa haardmundet som mine Bæster. Gjel.GL.42.
1.2) (jæg.) om hund: som kun halser paa frisk fod (3.2). VigMøll. HJ.198. Sal.2X.602.2) [3.2 ell. 3.4] kors uforskammet; grov. Moth.H91.
haardmælket adj. [2] (landbr.) om køer: som kun uvilligt slipper mælken under malkningen; vanskelig at malke. Moth.H91. VSO. LandmB.II.294. SjællBond.82. Feilb. OrdbS.(fynsk, bornh.). || (sj.) om diegivende kvinde. SechLeth.BP. 65.
Haglforsikring en. [1] (fagl., landbr.) forsikring mod haglskade. VortHj. III2.96. D&H. jf.: HagelforsikringsSelskab. MøllH.III.5.
Hakkefrugt en. [II.1.3] (ogs. Hak-. OpfB.2III.30. Sal.2X.667) (efter ty. hackfrucht; landbr.) afgrøde (især rodfrugt olgn.), som dyrkes i rækker og med saa stor afstand mellem disse, at jorden derimellem kan bearbejdes (med hakke) i voksetiden. MøllH.III.7.
Hakkejærn et. [II.1.3] (landbr.; l. br.) hakke (I). MO. *Ukrudt kan jo luges, | naar Hakkejærnet blot i god Tid bruges. Drachm.DJ.II.282. D&H.
Haleføring en. [I.1.1] (landbr.) den maade, hvorpaa en hest fører ell. bærer sin hale. LandbO.II. 494.
Halerem en. [I.1.1] (landbr., dial.) d. s. s. Asmidse. MO. MøllH.V.171. Feilb.
Haletavl en, i bet. 1: et. (kors -tavle. MilTeknO.106).1) (dial.) hestens halehaar. Feilb.2) (landbr. ell. dial.) den kødfulde del af hestens hale, hvorpaa haarene sidder (jf. -stejl). MilTeknO. MDL. LandmB.II.180.
Halmbinder en. spec. (landbr.): maskine, der binder halmen, som kommer fra halmrysteren, i knipper. LandbO. II.502.
Halmelevator en. (landbr.) apparat, som anvendes til transport af halmen fra tærskeværket til halmstakken ell. halmstænget; staksætter. LandbO.II.497.
Halmhæs et. (landbr. ell. dial.) stor halmstak. (Kalk.V.402). Moth.H34. Sv Grundtv. Feilb.
Halmryster en. (landbr.) redskab, som anvendes (i forb. m. en tærskemaskine) til at ryste og befri den udtærskede halm for løst siddende kerner, avner olgn. LandmB.I.647. NatTid. 23/2 1913.M.Till.1.sp.2.
Halsroe en. [5.1] (landbr.) stokroe med begyndende stængeldannelse (jf. -løg, Frøløber). OrdbS.
Halvbrak en. (landbr.; jf. II. Brak 1). Baud.G.68. LandbO.I.366.
Halvkarl en. (landbr. ell. dial.) ungt menneske, der endnu ikke tjener som rigtig karl (helkarl). Forordn. 19/2 1701. Goldschm.VIII.323. Hedebo.74.
Hamsemaskine ell. Hamser en. (til II. hamse 2; landbr.) maskine til hamsning af frø. Tidsskr.f.Frøavl.1922/23.694 (se u. II. hamse 2). jf. Kløverhamser. smst.
Handelsfoder(stof) et. (merkurstav ell. landbr.) foderstof, der produceres (som affalds- ell. hovedprodukt) i en industriel virksomhed. Sal.VI.758. Landb O.II.520.
Harpemaskine en. [V] (landbr.) maskine (apparat) til rensning af sæd. Goldschm. II.85.
Havevogn en. (Hav-. Aakj.SV.VIII.45. Bregend.PG. 5). [II] (landbr., dial.) vogn m. (høst)haver. MøllH.IV.240. OrdbS.(Fyn). || (jy.) om vogn med tætte haver (vognkasse): kassevogn. Aakj. VB.187. Feilb. || ogs. om holstensk vogn. de stive, skumplende Havvogne eller “Holstenskvogne”. Bregend.PG.5.
Havreaal en. (zool.; landbr.) rundorm, der angriber havrens rødder, Heterodera Schachtii var. avenæ. LandmB.I.459. LandbO.II. 563.
Havrebrand en. (bot.; landbr.) støvbrand, der angriber havren, Ustilago avenæ. Rostr.Flora.II.28. LandbO.II.564.
Havrehat en. (bot.; landbr.) slimskimmel, der angriber halm og aks af kornsorterne, og som efter høst kan danne en hætte paa spidsen af stubbene af havre og andet korn. LandbO.II.564. Sal.XVI.243.
Havretræthed en. (landbr.) det forhold ved en jord, at havren ikke mere vil trives paa den. LandbO.II.564.
Havrevikke en. i flt. (landbr.) om blandingssæd af havre og vikker (hvori havren er overvejende; jf. Vikkehavre). Cit.1905. (NkS4°2964.IX.84). OrdbS.(Taasinge).
Hederug en. (landbr.) en slags rug, der fra gammel tid er blevet dyrket i magre egne (især paa opdyrket hedejord) i Jylland; sandrug; gammel dansk rug. Frem.DN.258. LandbO.IV.103.
Hejsestald en. (landbr.) to krybber m. mellemliggende fodergang, der danner et sammenhængende hele, som er ophængt i et hejseværk. MøllH.III.673. Landb O.IV.359.
Helbrak en. [3.1] (landbr.; jf. II. Brak 1 samt Fuld-, Halvbrak). ChMourier.Brød.(1821). 37. LandbO.I.364.
heste v. ['hæsd] -ede. (jf. eng. horse, v.; afl. af Hest 1.1; landbr. ell. dial.) bedække (en hoppe). at heste en hoppe. Moth. H179. MDL. Feilb. Rietz.285 (skaansk). Kværnd. OrdbS.(sjæll.). || heste af, d. s. s. afheste. Feilb.
Hestebane en.1) (landbr.) den bane, en hest bevæger sig henad i en hestegang. LandbO.II.618.2) (nu sj.) jærnbane ell. sporvej, hvis tog trækkes af heste. MR. 1846.87.
Hestedommer en. (landbr.) dommer over heste paa dyrskuer. LandbO.II.600.
hestegal adj.1) [1.1] (jf. II. gal 2.4 slutn. og hingstgal; landbr. ell. dial.) om hoppe parrelysten. NBlich.ViumPræstekald.(1795). 169. Sal.VIII.885. Feilb. OrdbS.(Fyn, Falster).2) [1.2] (l. br.) om person: gal (2.4), tosset efter (at købe) heste. Han skal prakke (hestene) paa den unge Proprietær L. . . for han er hestegal. Schand.BS.410. D&H.
Hestegang en. (landbr.) mekanisme, hvorved en hests kraft overføres til en arbejdsmaskine, tærskeværk olgn. (idet hesten er spændt til en bom og bevæger sig rundt i en cirkel); (heste)omgang (jf. Bøjlehestegang). MR.1834.169. MøllH.III.100. (han) viste mig sine Stalde, sin Præmietyr, sin selvlavede Hestegang. Pont.GA.111. LandbO. II.618.
Hestehakke en. (landbr.) radrenser, der trækkes af en hest. OpfB.2III.31. Danm Havebr.557.
Hestehjul et. (ogs. Hest-. Arb. forsikr.1907. BilagI.34). (landbr.) hjul til en hestegang; hovedhjul. MøllH.III.100.
Hesteomgang en. (landbr.) d. s. s. -gang. LandbO. II.618.
Hesteplag en. (landbr. ell. dial.) ung hest (fra ca. 1 aar til 3-4 aar); ogs.: (kastreret) hingstplag. ReynikeFosz.(1747).153. Plagen var Klaphingst og ikke Hesteplag. Ugeskr.f.Retsv. 1918.A.327. Feilb.II.842.
Hesterive en. (landbr.) rive til hesteforspand, hvormed spildte straa, hø olgn. rives sammen. Da. Folkeblad.1835.98. Fattigfolk sanke de Ax, som Hesteriven har levnet. Baud.H.186. LandbO.II.629.
Hingsteskue et. (landbr.) dyrskue for hingste alene (jf. Hesteskue). Lov 1/4 1887.§3. LandbO.II.635.
Hirsekage en. kage af hirsemel. VSO. || nu kun (landbr.) om foderkage af hirseaffald. LandbO.II.636.
Hjerteforraadnelse en. [I.7.7] (landbr.) hos runkel- og sukkerroer: et sygdomsfænomen, der viser sig ved, at hjertet dør og gaar i forraadnelse. LandbO.II.639.
Hjulhakke en. (landbr. ell. gart.) redskab til heste- ell. (især) haandkraft, der erstatter hakken ved løsning af jorden og bortlugning af ukrudt. LandbO.II.489. DanmHavebr. 557.
Hjulharve en. (landbr.) harve paa hjul. LandbO.II.643.
Hobsætning en. (især landbr.) det at sætte noget (især: korn) i hobe. Olufs. (MO.). LandmB.I.628.
Honningskimmel en. (landbr.) en slags skimlet hest. Sal.XII.84.
Hoppehilde en. (Hop-. MO.). (ænyd. d. s., ogs. m. overf. bet.: “forvirring”, sv. dial. hopphälla; jf. Springhilde; landbr. ell. dial.) hilde, hvormed et dyrs (især en hests) for- ell. bagben bindes sammen, saa at det kun kan hoppe. Moth.H260. VSO. Feilb.
Hoppekaaring en. [I] (landbr.) udvælgelse af de til avlsdyr bedst egnede hopper. Sognefogden er til Hoppekaaring i Sønder-Torup. Jak Knu.GP.169. Hertel.A.342.
Hornnikke en. [1.1] (landbr. ell. dial.) hilde (reb), der bindes om et af hornene og et af benene paa (uvant) kvæg. Moth.H265. MDL. (u. 1. Nik). OrdbS.(Falster).
Hornreb et. [1.1] (landbr. ell. dial.) dels om reb, hvormed kreaturer bindes ved hornene under transport i jærnbanevogne ell. paa skibe, dels om den løkke, som ved en vis slags tøjr er fæstet om deres horn. LandbO.II.655. Feilb.
Hornskrue en. [1.1] (landbr.) apparat til at give kreaturers horn en smuk, regelmæssig form (jf. -tvinge). LandbO.II.654.
Horntvinge en. [1.1] (landbr.) d. s. s. -skrue. LandbO.II.654.
Hovedhjul et. vAph. (1759). D&H. || spec. (landbr.) d. s. s. Hestehjul. MøllH.III.100. || (bog, nu l. br.) billedl. (til Hjul 6.1). Religionen var ikke Hovet-Hiulet, som drev denne Mands Gierninger. Holb.DH.II.370. Ew.(1914).IV.170. Endnu Hundred Aar frem i Tiden mindedes Bornholmerne Ancker som Hovedhjulet i (opstanden mod Printzensköld). Bornh. Samlinger.IX.(1915).145.
Hulskovl en. [II.2.1] (landbr. ell. dial.) skovl med hult blad (til at kaste korn, øse vand med olgn.; jf. -skuffe). Moth.H302. LandmB.I.314. Esp.436. Feilb.
Hungertitte en. (jf. nt. hungertitten sugen, lide sult, ty. hungerzitze; sml. dial. hungerpatte i sa. bet. som -titte (Feilb.); 2. led er sv. dial. titt (tiss), no. titta, nt., mnt. titte, hty. zitze, brystvorte, patte; jf. Nonnetit; landbr. ell. dial.) langagtig, flad, vorteformet forhøjning i bunden af mundhulen hos kvæg; ogs. om opsvulmede, noget betændte læbepapiller hos kvæg. LandbO.III. 608. Feilb. (u. hungerpatte).
Husmandsbrug et. (især landbr.). Ejendommen skal bestandig . . opretholdes som Husmandsbrug.LandbO.II.708. Skjoldb.SM. 22.
Husmølle en. (landbr.) mindre vindmølle ell. -motor (ofte anbragt oven paa en bygning), der forsyner et enkelt landbrug med kraft. LandmB.III.380. I V. er en Husmølle blæst ned. Pol. 1/2 1905.B.3.sp.1. LandbO.II.712.
Hvedebrand en. (bot., landbr.) brandsvamp, der angriber hvede, dels om hvedens stinkbrand (Tilletia Caries Dc.), dels om hvedens støvbrand (Ustilago Tritici). Sal.2 XI.945.
Hvedejord en. jord, hvori der dyrkes hvede; især (landbr.) om særlig frugtbar jord (jf. -land samt Havre-, Rugjord). Moth. H333. MøllH.III.193.
Hvidaks et. (landbr.) kornaks, der (p. gr. af visse insekters angreb ell. af andre aarsager) er blevet goldt og hvidt. LTid.1762.289. LandbO.II.733. || hertil navne paa insekter, der frembringer (ell. hvis larver frembringer) hvidaks: Hvidaksmøl (Oxenheimeria taurella), -ugle (Hadena secalis). LandbO.II.733.
Hvidkrone en. (hvid krone. Sal.XII.84). (vet., landbr.) hvidt aftegn paa hovens krone. Vallak, 4 Aar gammel, sort af Lød, Tegning: Stjern, Snip og Hvidkrone. Gjel.R.116.
Hvidraad et. (især landbr.) hvidlig raaddenskab hos rodfrugter, især turnips, fremkaldt af en bakterie; hvidbakteriose. Sal.2XII.9.
Hvileager en. (landbr.; jf. -jord). (Kalk.V.491). vAph. (1759). MO. D&H.
Hvilejord en. (landbr.) mark, jord, der ligger i hvile (II.2) (jf. -ager, -land, -mark). MO. D&H.
Hvilemark en. (landbr.; jf. -jord). MO.
hvinsk adj. [vin(')sg] ogs. (h)vimsk, (h)vimmelsk. OrdbS.(Langeland). (af uvis oprindelse; jf. dog II. hvine 2; landbr. ell. dial.) om sygelig tilstand hos hopper, kendetegnet ved stærke brunstsymptomer, spec. kildenhed; “rumpegal”; nymfoman. Hvinske Hopper. Bek.Nr.10 25/1 1878.A.§9. Dagbl. 15/2 1882.3.sp.3. LandbO.II.739. (hoppens) væsenlige Mangel er, at den er hvinsk, saaledes at den til Tider er meget vanskelig – endog farlig – at omgaas og at bruge. Højesteretstid.1919.1050. (hun) vred sig i Grin og hoppede og skvaldrede som en hvinsk Fole. Bregend.MAG.48. Feilb. || uegl.: kilden. “a taaler ikke at bli' kildret.” “Du er maaskesig hvinsk.” Aakj.FJ. 25. || hertil:
Hænganlæg et. (landbr.) overrislingssystem (ved engvanding), anlagt paa et skraanende terræn (jf. -bed). LandbO.IV.727.
Hængbed et. (Hænge-. LandbO.II.749). (landbr.) bed (afdeling) i et hænganlæg.LandmB. I.331.
Hængebug en. [3.2] (l. br. uden for fagl. spr.) slapt nedhængende underliv (især hos flerfødende kvinder: Abdomen pendulum); tyk mave; vom (jf. -mave, -vom). vAph.(1759). VortHj. II1.146. || (vet. ell. landbr.) hængende vom hos heste ell. køer (hidrørende fra for stærkt fyldende ernæring); høbug. Sal.XI.164. LandbO.II.605.
Høbjærgning en. (nu kun dial. -bjær(g)ing). (ænyd. høbier(r)ing; landbr. ell. dial.) som vbs.: arbejde med at (avle og) bjærge hø; ogs. konkr., om det avlede hø, afgrøden. -bjærgning: LTid.1761.154. betydelig Høebiergning af Enge. Olufs.NyOec.I.189. JPJac.I. 13. Pont.LP.VII.176. -bjæring: den, som Skoven ejer, kand ikke tilholde sig nogen Rettighed der til Græsgang, eller Høebiering. DL.5–10–21. mine nye kiøbte Bønder . . have stor Høe Biering. Holb.Qvægs. 402. LTid.1728.629. VSO. Feilb.
Høbug en. (landbr.) tyk, hængende bug hos hest (jf. Græs-, Hængebug). Sal. III.847. LandbO.II.605.
Høbund en. flt. (nu næppe br.) -e. (landbr. ell. dial.) jordbund ell. (mere konkr.; nu næppe br.) engstykke, som bruges til ell. er egnet til høavling. Moth.H364. deres Enge og Høebunde . . vare alt for faae mod Agerlandet at regne. EPont.Atlas.III.609. VSO. Feilb.
Høfrø et. (landbr. ell. dial.) især koll. om frø, avner olgn., som falder fra under arbejdet med (bjærgning osv. af) tørt hø, og som dels brugtes til udsæd, dels som lægemiddel (jf. -blomst). Moth.H364. Huusholdere tale ofte om godt Høe-Frøe, at saae paa Enge. LTid.1750.309. Adr. 25/1 1762.sp. 12. Frem.DN.258. Feilb. Kværnd.
Høgulv et. (landbr. ell. dial.) gulv (2) i lade ell. udhus, hvor høet anbringes. Moth.H364. “A troede, Du var i Høgulvet, Magnus?” “Jeg skal derop om et Øjeblik, naar det næste Læs Hø kommer fra Sønder-Enghaven.” JakKnu.GP.80. Esp.109. Feilb.
Høharpun en. (landbr.) harpunlignende apparat til at løfte et større kvantum hø op med. LandmB.I.634. LandbO.I.31.
Høhæk(ke) en. (landbr.) hæk (I.1.6) i (heste)baas, hvori den enkelte gift hø anbringes (jf. -gamme). Høhækkenes Jærngitre. Gjel.R.89. -hæk: LandbO.II.759. -hække: vAph.(1759). D&H.
Høhæs et (Moth.H364. Drachm.VT.329) ell. (nu især dial.) en (LTid.1740.758. VSO.). (-hæsse. vAph.(1759). VSO. jf. -hese. LTid.1740. 758). (landbr. ell. dial.; jf. -stak). Moth. H364. det store Hø-Hæs, der rejste sin foroverbøjede Pyramide tæt udenfor den straatækte . . Lade.Drachm.VT.329. sa.UB. 186. Feilb.
Højbinder en. [II.1.1] (landbr.) selvbindende mejemaskine (selvbinder), hvor sæden ved en særlig anordning løftes fra skæreapparatet op til bindebordet (jf. Lavbinder). LandmB.I.640.
Højmark en. [II.1.2] (jf. -bund, -land; landbr.). betydelige Arealer Mose og moseagtig Jord ere i smaa Partier spredte imellem Højmark. LandmB.I.388. Skjoldb.G.8.
Høkniv en. (landbr.) stor kniv, hvormed man skærer (ell. hugger) hø løs af en stak olgn.; stakkniv. MøllH.III.220. LandbO. II.761.
Høkrog en. (landbr.) spids jærnkrog m. træskaft, hvormed sammenpakket hø trækkes ud (jf. -tyv). (Kalk.II.347). VSO. Fr Grundtv.LK.112. SjællBond.38. Feilb.
Høpresse en. (landbr.) maskine, som presser hø. LandbO.II.502. Sal.2 XII.146.
Hørive en. (landbr.) haand- ell. hesterive til at rive hø sammen med. vAph.(1764). LandbO.II.757. Feilb.
Hørytter en. (landbr.) træstillads, -stativ til tørring og vejring af hø. MøllH. III.217. Sal.2XII.154.
Høsalt et. (landbr.) salt, anvendt til at hemme høets gæring. LandbO.II.782. jf.: Høsaltning. smst.756.
Høsamler en.1) (landbr.) redskab til samling og stakning af hø. LandbO.II.782.2) (jf. I. Hø 2; spøg., sj.) om botaniker, der samler og tørrer planter (til et herbarium). Warm. Koppen hos Vortemælken.(1871).103.
Høslæber en. (landbr.) redskab til sammenslæbning af hø, fx. bestaaende af et langt, bredt bræt, m. en hest forspændt for hver ende (jf. -slæbe). LandbO.II.757.
Høslæde en. (landbr.) en slags slæde, hvorpaa det hø, der af høriven er samlet i strenge, slæbes sammen. LandbO.II.782.
Høspredemaskine en. (landbr.) d. s. s. -spreder. OpfB.2 III.35.
Høspreder en. (landbr.) maskine til spredning ell. vending af høet (for at fremme dets tørring og vejring); høspredemaskine (jf. -vender). LandbO.II.783.
Høstbaand et. (landbr.) baand, hvormed kornet sammenbindes til neg. Hage.4 904.
Høstgrøde en. (landbr. ell. dial.) eftergrøde (næsten kun af græs); eftergræs. der var høst-grøde (1871: Græs til anden Slæt), efter kongen havde ladet afhugge græsset. Am.7.1(Chr.VI). VSO. Sal.2VI.744. Feilb. OrdbS.(Fyn).
Høsthave en. (sj. -haver. ZakNiels.Fort.108) (landbr. ell. dial.; især i flt.) have (II) til høstvogn (jf. -hæk). Moth.H392. VSO. MO. LandbO.IV.799. Feilb. FrGrundtv.LK.118.
Høsthæk en. (landbr.) d. s. s. -have. Sal.2XI.37.
Høstkrog en. (landbr., l. br.) om (hver af) de to ell. tre kroge, der anbringes paa leskaftet ved mejning af sæd, og som har til opgave at gribe og lægge til side det korn, som leen afskærer; mejekrog, -red. D&H.II. 633.
Høstreng en. (landbr. ell. dial.) lang stribe (dynge), hvori høet sammenrives, ell. hvori det lægges af slaamaskinen. LandbO. II.782. Feilb.
Høstroe en. (gart. ell. landbr.) sildig form af turnips ell. have-roe. JTusch.41. LandbO.II.784. Sal.2XX.278.
Høstrug en. (landbr.) vinterrug (der saas om efteraaret; mods. Vaarrug). LandbO.IV.102.
Høsvøb et. (landbr.) tyndt reb, hvormed hølæsset omvikles paa langs og tværs (jf. -væv(e)l). MøllH.VI.333.
Høvender en. (landbr.) d. s. s. -spreder. LandbO.II.783.
Høvogn en. (landbr.) vogn, der anvendes til høkørsel. Cit.1705.(KbhDipl.V.799). VSO. MO. JakKnu.GP.82.
Høværdi en. (landbr.) (foder)-værdien af middelgodt enghø, anvendt som grundlag for beregning af andre fodermidlers værdi. MøllH.III.214. LandbO.II.118.
Høvæv(e)l en. (ænyd. høvevel, -vevle; landbr. ell. dial.) dels (nu l. br.): baand, sammensnoet af hø, til sammenbinding af hø i knipper. Moth.H365. VSO. dels: langt reb til at vikle omkring et hølæs (jf. -svøb). Høereedte Vogne med Tilbehør, nemlig Ladestang, For- og Bag-, samt Tvær-Reeb, og Høevævel. JPPrahl.AC.57. Junge. Tolderl.F.I.154. ZakNiels.K.31. AarbFrborg. 1920.90. jf. Rietz.834(skaansk). || løbe en høvæv(e)l ind, fastelavnsleg bestaaende i, at man vinder en høvævel op omkring en stage ved at holde i rebets yderste ende og løbe i en rundkreds omkring stagen. Halleby.180. jf. LAndersen. Folkeliv i Ods Herred.(1919).26.
ikælvet part. adj. (dial., landbr.) d. s. s. -kalvet. Salgsskuer skulde . . omfatte unge Tyre, Kvier og ikælvede unge Køer. Dagbl. 11/9 1889.2.sp.6. Ikælvede Kvier skal næppe være til at opdrive. KvBl. 23/1 1907.2.sp.2. Kværnd.
Ilægger en. (landbr.) til -lægge 1 slutn.: person, som lægger kornet i (damp)tærskeværket. LandmB. I.646. Damptærskeværket . . har med Ilægger og Maskinist været hele Landsbyen rundt.Fleuron.IN.97.
Ilæggerapparat et. (jf. -lægger; landbr.) apparat til at lægge korn i (damp)tærskeværket. MøllH.VI.334. Larsen.
indavle v. [-'au'l] vbs. -ing (s. d.). (ænyd. d. s.)1) (jf. avle ind u. avle 2; landbr.) faa som udbytte ved avling af korn olgn. ell. (især) bringe (afgrøde) i hus; indhøste. (næsten kun i perf. part.). de af (de vilde folk) som kunne aarlig indavle en Mængde Korn, bekymre sig dog aldrig om at indhøste uden net op det Fornødne. Kraft.VF.109. saasnart Bonden har indavlet, udtærskes forlods saa meget Korn, som kan løse den . . fastsatte Løn for en Karl. FBagger.ByeLov.(1773).38. Ladelængen . . var fyldt med indavlet Sæd. Pol. 12/10 1925.6.sp.5.2) (jf. avle 4) kors d. s. s. -arte; i part. indavlet som adj.: medfødt; rodfæstet. indavled og medfød Dyyd og Adelskab. Gram.Nucleus. 538.
Inderkorn et. (landbr.) det andet (tredje) og mindste korn i et tokornet (trekornet) smaa-aks hos havre. LandbO.II.549.
Indertand en. (landbr. ell. vet.) om (hver af) de to midterste (inderste) mælkefortænder hos hesten. LandmB. II.197.
Indhøstning en. flt. (nu næppe br.) -er. (landbr.) vbs. til -høste. Moth.H393. den Samtale om Afgrøden og alt hvad Indhøstningen vedkommer. LTid.1738.653. Hestene, der netop er ubetinget nødvendige ved Indhøstningen. Brandes.III.645. LandbO.III.195. jf.: i Dag skal vi have Indhøstningsgilde. Hus og Hjem.1912.599.sp.2. overf.: EHannover.NA.8. || (nu næppe br.) konkr. (jf. -høst). man (kan) nu paa det nøyeste . . see, hvor høyt Landets Indhøstninger . . oversteeg Indvaanernes Fornødenhed. LTid.1763.57. Regnskabet over Udsæden og Indhøstningen førte jeg. Biehl.DQ.II. 106.
Indlod en. [4.1, 9.3] (landbr., dial.) jordlod inde i by (mods. Udlod). de saa ringe agtede Udlodder (kunde blive) lige saa gode som Indlodderne. CFWegener.LK.33. Feilb.
indrøgte v. vbs. -ning. (landbr., dial.) give kreaturerne det sidste foder om aftenen. MDL.(Jylland). En Times Tid efter, da der var indrøgtet, samledes vi til Nadverbordet. KSkytte.JB. 26. Anders udførte Indrøgtningen i Mørkningstiden uden Lygte. Skjoldb.KH.23. Saadan gaar Aftenen fra der ved 5-6 Tiden er “indrøgtet” til . . der skal malkes til Kvælds. Bregend.AS.100. Feilb.
Jordblanding en. [6] (jf. -blande; gart. ell. landbr.) det at blande forsk. slags jord ell. tilføre andre jordarter (i dyrkningsøjemed); ogs. konkr.: blanding af forsk. jordarter. Jordblanding . . er Grundvolden til al Forbedring paa skarpsandede Jorder. Olufs.NyOec.I.186. VSO. Bentz.Stg.75. Jordblanding laves i Havebruget til Drivbede, Drivhuse og Potteplanter . . Som Hovedbestanddel bruges Lerjord . . gl. Gødning. LandbO.II.842.
Jordbukser pl. [6.2] (gart. ell. landbr.). et Parti af Roden bag Spidsen er (oftest) fast omgivet af et Jordlag, eller, som Praktikerne undertiden udtrykke det: “Roden har Jordbuxer paa.” MøllH.V.70.
Jorddækning en. [6] (især gart. ell. landbr.) det at tildække, beskytte noget med et jordlag; ogs. konkr.: d. s. s. -dække. Jorddækning anvendes i Havebruget ved Planter, som man vil sikre imod Udtørring, naar den varme Aarstid indtræder. MøllH.III.308. HavebrL.2418.
Jordforbedringsmiddel et. (landbr.) materiale (som humus, mergel ell. egl. staldgødning), der tilføres jorden for at forbedre den (jf. -gødning). Sal.2XIII. 178.
Jordslæber en. [2.3] (landbr. ell. gart.) agerslæber. Haven. 1926.184.sp.2.
Jordtræthed en. [4] (landbr. ell. gart.) goldhed i jordbunden som følge af fleraarig dyrkelse af samme plantesort. HavebrL.3I.480.
Juleko en. (landbr.).1) (foræld.) ko, som skulde kælve midt i decbr. og malke resten af vinteren og foraaret, naar de andre køer ikke gav mælk (jf. -kalv). LandbO.III.292.2) (sj.) ko, som slagtes ved juletid. Budde.JF. I.13 (se u. -gris).
Jærnharve en. (nu sj. -harv. MO. tidligere ogs. (skrevet) -harre. Moth.J83). (landbr.) harve af jærn ell. med tænder af jærn. VSO. MO. OpfB.2III.18. Feilb.
Jærnplov en. (landbr.) plov, der er helt af jærn, ell. plov af træ, men med plovjærn. han havde maattet gaae paa gloende Jernplove.KofodA.I.10. MO. Feilb.
Kaalbrok en. (bot. ell. landbr.) en hos planter af de korsblomstredes orden, især af kaalslægten, optrædende rodsygdom m. store opsvulmninger, fremkaldt af kaalbroksvampen.Sal.VII.441. DanmHavebr.678.
Kaalbroksvamp en. (bot. ell. landbr.) svampearten Plasmodiophora brassicae Wor., der fremkalder kaalbrok. Rostr.Flora.II.4. Danm Havebr.682.
Kaalspy en. (landbr. ell. zool.; sj.) d. s. s. -flue. WLöbe.Olievæxterne.(overs.1845).130.
Kagebryder en. [3.3] (jf. -brækker, -knuser; landbr.) redskab (maskine), hvormed foderkager brækkes i stykker. LandbO.III.13.
Kagebrækker en. [3.3] (landbr.) d. s. Ugeskrift f.Landmænd. 1914.10.
Kageknuser en. [3.3] (jf. -bryder; landbr.). AntChristensen.Redskabslære.(1926).204.
Kakaokage en. (landbr.) foderkage, der fremstilles af kakaobønner. LandbO.III.14.
Kaligødning en. (landbr., gart.) kali(salte), anv. som gødning. LandbO.III. 17.
Kalkgødning en. (landbr.) kalkholdige gødningsmidler (mergel, kulsur kalk olgn.), der paaføres dyrkede jorder. Sal.X. 97.
Kalktrang en. (landbr.) om jordens trang til kalkgødning. LandbO.III.31. Riget. 7/11 1912.6.sp.3.
Kalvesti en. (landbr.) aflukke (stald) for kalve. OeconJourn.1757.638. LandmB.II. 272.
Kalvetid en. (af I. kalve 1.1; landbr.; nu l. br.) kælvetid. VSO. MO.
Kamharve en. [5.4] (landbr.) redskab til harvning paa langs ad roe- og kartoffelkamme; dril-, kartoffelharve. LandbO.II.535.
Kamkultur en. [5.4] (landbr.) dyrkning af planter paa kunstigt tilvejebragte kamme (mods. Fladkultur). LandbO.III.40.
Kamplov en. [5.4] (landbr.). Kamploven . . anvendes til at lægge Ageren i Kamme. OpfB.1IV.309.
Kamtromle en. [jf. 3.3] (landbr.) tromle, bestaaende af en del paa den fælles akse sidestillede skarpkantede ringe; ringtromle. LandbO. III.40.
Karreplov en. (landbr.) plov med fri tohjulet forvogn (karre), hvorpaa aasen hviler. LandbO.III.822.
Kartoffelborer en. (zool., landbr.) sommerfuglen Hydroecia micacea Esp., hvis larve borer sig ind i kartoffelstængler.SRostr.LS.157. LandbO.III.72.
Kartoffelbrok et, en. (landbr.) sygdom hos kartofler, fremkaldt ved angreb af svampen Synchytrium endobioticum. FlensbA. 26/8 1924. 6.sp.2. Haven.1927.16.sp.2.
Kartoffelfarsot en. (landbr.) d. s. s. -sygdom. Rostr.Sygdomme hos de i Marken dyrkede Planter.(1871).78. MøllH.III.404.
Kartoffelgraver en. (landbr.) en slags kartoffeloptager (2). MøllH.V.399.
Kartoffelharve en. (landbr.) harve til harvning paa langs ad kartoffelkamme; kamharve. LandbO.II.535.
Kartoffellæggemaskine ell. Kartoffel-lægger en. (landbr.) maskine, som opfurer marken, lægger kartoflerne i passende dybde og tildækker dem med jord. LandbO.III.72.
Kartoffeloptager en.1) (l. br.) person, der tager kartofler op. Kartoffeloptagerne sad . . og ventede paa Nætteren. Aakj.VB.202. jf.: den lemmestærke, mandagtige Galop-Sofi . . var den skrappeste Kartoffeloptagerske i mange Sogne. smst.188.2) (jf. -graver, -hæver; landbr.) redskab ell. maskine til optagning af kartofler. LandbO.III.73.
Kartoffelskuffe en. (landbr.) skuffe (skovl), der bruges ved læsning af kartofler. HavebrL.2430.
Kartoffelskurv en. (landbr.) sygdom (fremkaldt af bakterier), der viser sig som flade vorter med en rynket ell. knudret overflade paa kartoffelknolde. DanmHavebr.760. LandbO.III.75.
Kartoffelsygdom en. (landbr.) sygdomsangreb paa kartoffelplanten; især om angreb af kartoffelskimmel (jf. -farsot, -forraadnelse). Brandes.IX.442. LandbO.III.83.
Kartoffelsyge en. (landbr.) d. s. Levin. LandbO.III.59.
Kartoffeltæge en. (zool., landbr.) tægen Calocoris bipunctatus, der angriber kartoffelplanten. SRostr.LS.65.
Kartoffelva(d)sker en. (landbr.) redskab, maskine til renvaskning af kartofler. Olufs.Oec.VII.112. MO.
Kastelo en. [II.6.1] (landbr.) del af loen, hvor kornet renses (“kastes”). MO. LandbO.III.321.
Kastemaskine en.1) [II.1.1] (foræld.) indretning (blide olgn.), hvormed (store) sten kan slynges mod en fjende. Kierk.XI.43. OpfB.3IV3.12.2) [II.6.1] (landbr.) maskine, i hvilken avner og emter skilles fra sæden. LandmB.I.648. AnkerLars.MM.38.
Kasteskuffe en. [II.6] (især landbr.) skuffe ell. skovl til kastning af forsk. ting (sne, sand: VSO.), især korn (jf. -skovl 1). MO. LandbO.III.85.
Kastestol en. [II.6.1] (landbr.) lille lav stol, hvorpaa den, der “kaster” kornet, sidder. VSO. Feilb.
Kernefoder, Kærnefoder et. [I.1.1] (jf. -føde; især landbr.) husdyrfoder bestaaende af kernen af sædarterne og frugten af bælgsæd (mods. halm, straa som foder). VSO. MO. Landb O.III.95. Feilb. billedl.: classisk Dannelse (bliver altid) Kjernefoder for Sjelen, denne ganske anderledes tjenlig end Grønfoder. Kierk.VI.98.
kernefodre, kærnefodre v. [I.1.1] (især landbr.) fodre med kernefoder. Hesten trænger til at kjernefores. Levin. unge kærnefodrede Heste. KBirkGrønb.BS.20.
Kerneføde, Kærneføde en. [I.1.1] (landbr.; nu sj.) d. s. s. -foder. VSO. MO.
Kernehest, Kærnehest en. [II ell. IV] (landbr.) hest, der (ved en hestegang) trækker en kerne. VSO. MO. MøllH. III.431. Feilb.
Kerneprocent, Kærneprocent en. [I.1.1] (landbr.) udtryk for vægtforholdet ml. kerne og halm; kornprocent. LandbO.III.198.
Kerneris, Kærneris et. [II] (især landbr.) i faststaaende kerne: roterende (træ)aksel m. radiært paa denne siddende træplader ell. -rammer, “vinger”, v. hj. af hvilke fløden bringes i stadig bevægelse. MøllH.III.432. LandmB.II.462. Feilb.
kernesat, kærnesat part. adj. [I.1.1] (jf. -sætning; især landbr.) om korn: som har sat kerne. MO. Rugen er kraftig udviklet og godt kærnesat. Dag Nyh. 11/8 1922.4.sp.3. Feilb. billedl.: *denne Verdens Lyster, | Det slemme TjørneKrat, | Har kvalt i mange Bryster | Hvad alt var kiernesat! Grundtv.SS.I.314.
Kernestage, Kærnestage en. [II] (landbr.) d. s. s. -stang 2. D&H. OrdbS.(Sjæll., Fyn).
Kernestav, Kærnestav en. [II] (landbr.) d. s. s. -stang 2. Moth.K435. VSO. MøllH.III.432. Feilb. || fandens kernestav, se Fanden 2.1.
Kernesætning, Kærnesætning en. [I.1.1] (jf. -sat; især landbr.) det forhold, at kornet sætter kerne. Olufs.Oec.VIII. 301. (regnen) kunde skænke Rughøsten nogle Dage, hvorved Muligheden for en fyldigere og bedre Kærnesætning vil kunne tænkes. DagNyh. 18/7 1921.4.sp.3.
Kerneudbytte, Kærneudbytte et. [I.1.1] (jf. -procent; især landbr.). LandbO.I.422. Kærneudbyttet af Byg og Havre vil . . staa tilbage for de seneste Aar. DagNyh. 2/10 1910.A.1.sp.2.
Kileager en. (landbr.) kileformet ager. ere Marksiderne ikke ganske, men nær parallelle, bliver den sidste Ager en saakaldet Kileager, bredere i den ene end i den anden Ende. LandmB.I.445. jf. SamsøsStednavne.(1922).17.
Kindstykke et.1) (landbr.) i hovedtøj ell. grime til hest: rem, der sidder paa hovedets sideflade. MøllH.III. 140.2) sværd d. s. s. -fløj. PolitiE.Kosterbl. 3/8 1922.2.sp.2.
klatgøde v. [I.4] (landbr.) gøde ved at lægge en klat gødning ved hver (kartoffel)plante (i st. f. at sprede gødningen ud over ageren). LandbO. III.64.
Klining en. vbs. til kline; især (landbr.; navnlig om tidligere tiders forhold) til kline 1.2; ogs. konkr., om lerblanding olgn., som er klinet paa mur. Moth.K182. Leer til Kliningen. OeconJourn.1757.239. den aarlige Klining. Argus.1771.Nr.22.3. (huset) saa helt godt ud baade i Tømmer og Klining. AndNx. PE.I.202. SjællBond.22. Feilb.
Klinterotte en. [I] (landbr.) lille hest fra Møn. JBKrarup & S Tuxen. Landbrugets Udvikling.V.(1904). 319. OrdbS.(sjæll.).
Klohakke en. (landbr.) d. s. s. I. Klo 2.5 (jf. Klovhakke). LandmB.III. 225.
Klovebaand et. (til II. Klov 4.2; landbr. ell. dial.)1) reb i kloven, hvorved dyret fastbindes. OecMag.V.371.2) træstykke, som danner lukke, laas for en klove. Feilb.
klovebinde v. (klov-. Sal.2XIV.170 (u. Klove). kors klo-. Moth.K158). (til II. Klov 4.2; landbr. ell. dial.) fastbinde et dyr v. hj. af en klov. VSO. MO. || i perf. part. brugt som adj., om kvæg, som holdes paa stald. have 8 klovebundne Qvægshoveder. VSO.
Klovebindsel en (Moth.K158) ell. et (VSO.). (kors Klo-. Moth.K158). (til II. Klov 4.2; landbr. ell. dial.)1) d. s. s. -baand 1. Moth.K158. VSO.2) træstykke, der forbinder kloven med rendetræet. Feilb.
Klovebøjle en. (landbr. ell. dial.) d. s. s. II. Klov 4.2. Feilb. Klov-. MDL.
Klumpeknuser en. (til I. Klump 1.1; jf. Knoldeknuser; landbr.) tromle til knusning af knolde og klumper (paa svær jord). LandbO.III.119.
Knivharve en. (landbr.) harve med skiveformede tænder. LandbO.II.530.
Knoldeknuser en. (Knold-. D&H.). (jf. Knold 1.1 og 4; landbr.) d. s. s. Klumpeknuser. LandbO.III.142.
Kobbelbrug et. [3] (landbr.) dyrkningssystem (indført fra Holsten midt i 18. aarh.; jf. holstensk drift u. holstensk 2), hvorefter al jorden inddeles i kobler, som i en bestemt rækkefølge benyttes afvekslende til i et antal aar at give sæd, derefter til høslæt og græsning (jf. -drift). LandmB.I.196. Allerede 1706 havde han først af alle i disse Egne indført Kobbelbruget i Stedet for Trevangssystemet. AFriis.BD.I.277.
Kobbeldrift en. [3] (landbr.) dels: det at drive sin jord efter det u. -brug nævnte system; dels: d. s. s. -brug. VSO. MøllH.III.511. det (vil) være nødvendigt at udvide (trækkraften) ud over det, som kræves af en Kobbeldrift med Runkelroer og fleraarigt Græsleje. LandmB. III.126.
Kodækken et. (landbr.) dækken til beskyttelse af køer mod kulde, regn, insekter olgn. LandbO.III.150. Krak.1921.II.646.
kohaset adj. (fagl., især vet., landbr.) om hest: hvis hasespidser vender indad imod hinanden (i st. for bagud). Viborg.HY.107. LandmB.II.184.
koldtung adj. [II.1.1] (landbr.) om mælk: som ved efter malkningen at være blevet kold har tabt i evne til at afsætte fløde ved rolig henstand. LandbO. IV.620. LandmB.II.448. hertil: Koldtunghed. smst.449.
Kongehætte en. (dial. Kongs-. Moth.K287. OrdbS.(sjæll., bornh.). jf. Feilb.). (jf. I. Hætte 4.7; landbr. ell. vet.) især i best. f., om netmaven hos drøvtyggerne (Reticulum). Abildg.&Viborg.F.4. LandbO.III.533.
Kontrolforening en. (landbr.) forening, der lader udføre kontrol med køernes mælkemængde, -fedme osv. hos medlemmerne (jf. -assistent). LandbO.III.172. den første Kontrolforening ikke blot i Danmark, men i Verden blev oprettet paa Kildebrønd Andelsmælkeri. Hertel.A.382.
Kornbaand et. (jf. Baand 3.3; landbr.) baand, snoet af halm, siv olgn., brugt til at binde korn i neg med. Moth. K296. VSO. MO. || kors om neg. (at) opsætte et Korn-Baand, eller Neeg for Spurrene. Ruge.FT.255.
Korngulv et. (landbr. ell. dial.; jf. Gulv 2, Karunkel) rum (afdeling) i lade til det indhøstede korn; ogs. om hele laden (kornladen). Moth.K297. Thiele. III.67. MDL. LandbO.III.321. Feilb. Esp. 109. OrdbS.(Fyn).
Kornhalm en.1) (l. br.) halm (1-2) af kornsorterne. VSO.2) (landbr. ell. dial.) aarsafgrøde, halm (3) af korn. De tage der (dvs.: i England) sædvanligen efter Brændingen (dvs.: af en mark) to Kornhalme uden Gjødske. Olufs.Oec.VII.416. sa.NyOec. I.55.
Kornharpe en. (landbr. ell. dial.) redskab, harpe (II), til rensning af korn. Moth.K297. vAph.Nath. IV.432. VSO. Feilb. BornholmsAvis. 7/3 1923. 2.sp.7.
Kornhjælm en. (ænyd. d. s.; oldn. kornhjalmr; landbr. ell. dial.) hjælm (II) til opbevaring af det høstede korn. Moth. K297. LandbO.II.643.
Kornhæs et. (landbr. ell. dial.; jf. -stak). Moth.K297. VSO. Feilb.
Kornkrebs en. (især landbr.) d. s. s. -snudebille; kors d. s. s. Jordkrebs (VSO.). EPont.Atlas.I.671. JPaulli.Urte-Bog.(1761). 415. Dagen. 2/11 1826.1.sp.1.
Kornprocent en. (landbr.) d. s. s. Kerneprocent. LandbO.III.198.
Kornrensemaskine en. (landbr.) maskine til rensning af korn; nu især om maskine, der først anvendes til kastning af korn (jf. Kastemaskine 2) og senere (ved en lille forandring) til rensning af dette (jf. -renser 2, -rensningsmaskine). OpfB.1 VIII.392. Schand.SB.217. Sal.2XIV.530.
Kornskovl en. (jf. -skuffe; landbr.) træskovl til at skovle korn med. Moth.K299. VSO. MO.
Kornskraa en. (landbr.) knust, groftmalet korn, brugt som foder. Pont. F.I.30. D&H.
Kornskuffe en. (landbr.) d. s. s. -skovl. MO. LandbO.III.200.
Kornvogn en. (landbr. ell. dial.) høstvogn. Moth.K300. MO. Feilb.
Korsbid et. (landbr.) hos hest: skæv stilling af skæretænderne i forhold til hinanden. MøllH.III.580. D&H.
Korthorn et. [III.1.1] (landbr.) ofte som forkortelse af Korthorns-kvæg ell. -race. Kødkvaliteten af Korthornsblandinger er bedre end af rent Korthorn. LandmB.II.243. Blandt Kødracerne Verden over er Korthornet ubestridt Mønsterracen. LandbO.I.690. || ogs. i gen. korthorns brugt som selvstændigt (ubøjeligt) subst. Der er en forbavsende Mangfoldighed; af Kvæg: Anglere, Hollændere, Korthorns, Ayrshire, Smaalændinge. Bogan.II.177. de engelske Korthorns var ualmindelig gode Køddyr. ThitJens.J.141.
korthorns- i ssgr., især (landbr.) om en i 19. aarh. udviklet race af kød- ell. fedekvæg, som er udgaaet fra den i Yorkshire hjemmehørende marskrace, fx. -kvæg (MøllH.III.583), -race (Prosch.Huusdyravlens alm.Love.(1861).69. LandmB.II. 243), -tyr (JakKnu.GP.16) ofl.
kotung adj. (landbr.) om mælk: som har meget mangelfuld flødeafsætning (p. gr. af en fejl, mælken har allr. fra koen, ikke faar ved efter malkningen at blive afkølet; jf. koldtung). MøllH.IV.439. LandbO.IV. 620.
kovarm adj. (landbr.) om nymalket mælk: som har den til koens naturlige legemstemperatur svarende varmegrad; ikke afkølet. LandmB.II.271. LandbO.III. 215. hertil:
Kovarme en. (landbr.). Opvarmes den kolde Mælk . . forinden Skumningen til Kovarme (35-40° C), skummes den af alle Centrifuger. LandmB.II.448. LandbO.III.215.
kraftfodre v. [2.4] vbs. -ing (Pont.FL.151. Aakj.VB.27). (landbr.) give (husdyr) kraftfoder. de kraftfodrede Kreaturer. Aakj.VB.247. vi bliver her nogle Dage og kraftfodrer vore nogle og tredive Hunde. KnudRasm.DØ.69. || (dagl.) m. h. t. børn: give særlig kraftig kost. forcere Ernæringen og kraftfodre Børnene ud over de naturlige Grænser. VortHj.II1. 174.
Kraftgødning en. [2.4] (gart. ell. landbr.) gødning, der virker kraftigt. Larsen.
Kratte en. ['krAd] (dial. Krat. jf. VSO. Feilb.). flt. -r. (sv. kratta; af II. kratte; landbr. ell. dial.) rivelignende redskab til at samle korn(straa) olgn. sammen med; dels: rive med kort hoved og 3-5 lange tænder, som anvendes i loen ell. (nu især) i marken til at samle neg af (haand)mejet sæd; dels: større rive med langt hoved og mange (jærn)tænder, som anvendes til at samle spildte straa (paa stubbemarken), hø olgn. VSO. MDL. (han) gik ind paa Havren med et Raseri, saa Line knækkede to Tænder i Kratten for at vinde med. Aakj. VF.84. graa Stubmarker, hvor der endnu stod Rids af Krattens Tænder i Bunden. sa.VB.133. Par efter Par drog op ad Bakken med hvæsende Leer og hoppende Kratter. NJeppesen.HT.86. LandbO.IV.61. Feilb. Brenderup.§66.
Kroppulver et. [II] (vet., landbr.) pulver (blanding af forsk. plantestoffer med hostemidler), der anvendes som middel mod krop (3) olgn. sygdomme. OeconH.(1784).III.171. LandbO.III.229.
kuldefast adj. (bot. ell. landbr.) om plante: som ikke (let) lader sig paavirke af temperaturfald; som taaler (stærk) kulde; haardfør. kuldefaste eller sygdomsfasteKornsorter.NaturensV.1917.1.
Kulefoder et. [I.1.1] (landbr., nu l. br.) d. s. s. -græs. Tidsskr.f.Landøkonomi. 1885.150.
Kulegræs et. [I.1.1] (landbr., nu l. br.) kulet grøntfoder; grøntfoder behandlet ved grønkuling (jf. -foder). Tidsskr. f.Landøkonomi.1885.150. jf. D&H.
Kulturfrø et. [1.2] (landbr.) frø af kulturplanter (mods. Ukrudtsfrø). LandmB.III.39. Sal.2XXIV. 204.
Kulturjord en. [1.1] (landbr.) dyrket, kultiveret jord. MøllH.III.643. ForstO.
Kulturkar et. [1.2] (landbr. ell. gart.) kar til kultivering af planter, til plantekultur. LandmB.I.32.
Kulturkort et.1) [1.1] (landbr.) kort, hvorpaa et lands, en egns landøkonomiske kulturtilstand er vist. JordersGrundforbedring. 3R.Nr.3.(1919). tvl.1.2) (geogr.) kort, der viser udbredelsesforholdet ml. forsk. former for menneskelig kultur (som fx. jæger-, hyrde-, agerbrugskultur). M Vahl&Hatt.Jorden og Menneskelivet.I.(1922). 109.
Kulturrace en. [1.3] kunstig opdrættet race; især (landbr.): kvægrace, der ved særlig avl er blevet stærkt forbedret, navnlig som kødkvæg. LandbO.III. 244. || m. h. t. fisk. da Damfiskene hyppig stammer . . fra Rogn af Vildfisk . . er der ikke Tale om, at der er dannet særlige Kulturracer (af ørred). Sal.2VIII.144.
Kunsteng en. [1.3] (landbr.) eng, der er under kultur (fx. vandingseng). vAph. Nath.II.223. LandbO.III.244.
Kunstfoder et. [1.3] (landbr.) om foderstoffer, der er fremkommet ved en saadan behandling af naturlige fodermjdler ell. andre materialier, at disses egenskaber (foderværdi) er undergaaet væsentlige ændringer. OrdbS. || (l. br.) d. s. s. Kraftfoder. D&H. jf.: vi færdedes ude i Livets Travlhed, vi drænede og kunstfodrede. Hørup.I.105.
Kunstrace en. [1.3] (jf. Kulturrace; vet. ell. landbr.) race (af husdyr), hos hvilken særlige egenskaber er udviklet og kun kan opretholdes ved planmæssigt avlsvalg, brug og pleje. LandmB. II.154.
Kvægavlsforening en. (landbr.) forening til fremme af rationel opdrætning af hornkvæg (med fælles tyr af god afstamning). LandmB.II.257. Hertel.A.321. Fleuron.KO. 229.
Kvægfedning en. (landbr.) hornkvægs fedning (paa stalden) for at tjenliggøres til slagtning. Olufs.Landoecon.420. LandbO.II.56.
Kvægholder en. (landbr.) landmand, der holder kvæg; kvægavler. LandbO. III.292.
kvægløs adj. (landbr.) om landbrug: som drives uden kvæg(hold). (han mente) at enkelte kvægløse Landbrug kunde klare sig. Riget. 11/2 1911.6.sp.3. Fra 1908 Ejer af (en ejendom), 8 Tdr. Land, som jeg selv driver, det sidste Par Aar kvægløst. Studenterne fra 1888.(1913).184. FyensV. 30/5 1920.6.sp.1.
Kvægslag et. (landbr., l. br.) særlig slags kvæg; kvægrace. LandmB.II. 237. Sal.2XV.66.
Kædeharve en. (landbr.) harve, der bestaar af firkantede jærnled, sammenkædede paa langs og tværs, saaledes at hvert andet led ligger vandret, hvert andet staar lodret (jf. Engharve). OpfB.1IV.313. LandbO.II. 535.
Kælver en. (landbr.) ko, der kælver ell. lige har kælvet (1); kælveko. Fleuron.KO. 29. || især i ssgr., der betegner, hvor ofte koen har kælvet ell. paa hvilken aarstid den skal kælve (ell. har kælvet), fx. Andenkælver (Fleuron.KO.162), April-, Efteraars-, Foraars-, Septemberkælver (LandbO.III.292f.).
Kærplov en. (jf. Forkærre; landbr., foræld.) d. s. s. Karreplov. OpfB.2III.15.
Kærvested et. (af I. Kærv 1; jf. Aansted; landbr., dial.) hob (række) af sammenstillede neg (kærve); travehob. Han gik . . ind i en Mark og smed sig i et Kærvested. PR Møll.Mellem levende Hegn.(1901).149. Feilb.
Kødfaar et. (landbr.) faar af kødrig race, der opdrættes til slagtning (i modsætn. til uldfaar). CollO. FyensStifts patriotiske Selskabs Landbrugs - Tidende.V.(1890).85. LandbO.II.11.
Kødpræg et. (landbr.) det fremherskende præg hos kødkvæg. LandbO. III.842.
Køregang en. (landbr. ell. dial.) d. s. s. -lo. Kværnd.
Køregrav en. (landbr. ell. dial.) grav (især: mergelgrav), hvori man kan køre ned for at hente materialer. LandbO.III.314. Feilb.
Kørelade en. (landbr.) lade med kørelo. Aakj.VB.152. Kværnd. jf. Feilb.
Kørelo en. (jf. -gang, -gulv, -lade, -rum samt I. Køring 2; landbr.) del af lade (adskilt fra ladegulvene ved en lav skillevæg), hvori indkørsel og aflæsning af korn, hø osv. kan finde sted. en Lade med Kørelo langs den ene Side. LandmB.III.360. JakKnu.GP.81. Skjoldb.G.95. Feilb.
Køreport en. (jf. Ageport; især landbr.) om (port til) lukket kørerum. JakKnu.G.266. De bar ham ind i (en) Køreport. JVJens. HF.150. Skjoldb.MG.37. Feilb.
Kørerum et. (jf. ænyd. kørerum; sml. -gulv osv. samt Agerum; landbr. ell. dial.) (lukket) rum til indkørsel (fx. i kørelade). Feilb.
Kørestang en. (landbr.) trækstang paa mejemaskine olgn. LandbO. IV.197.
Kørnejærn et. [II.1] (landbr., foræld.) jærnredskab, hvormed byg kørnes paa logulvet i st. f. med plejl. MøllH.III.691. D&H. OrdbS.(sjæll.).
Kørnemaskine en. [II.1] (jf. -apparat, -jærn, I. Kørner; landbr.) maskine til kørning af byg. MøllH.III.692. LandbO.III. 314.
Kørnerdug en. [I] (landbr.) traadvæv, der i visse kørnemaskiner omgiver cylinderen. LandbO.III.314.
kørnet (part.) adj. ['kørnt, 'kö·rnt]1) (landbr.) til II. kørne 1, om byg: som har undergaaet kørning. Moth.K300. LandmB.I.649. det kjørnede Byg.Aakj.SV. VIII.13.2) (jf. no. dial. kyrnt, modnet, kornet, ty. gekörnet, körnicht, körnig; til II. kørne 2 ell. Korn; nu næppe br.) kornet (1). Moth.K300. jf. rødkørnet.
Kørning en. vbs. til II. kørne.1) (landbr.) til II. kørne 1, m. h. t. byg. Moth. K300. Bygets Kiørning ved Maskinen er langt bedre, end ved Haandtærskning. Begtr.Sjæll.II.484. LandbO.IV.47. NordsjællF.V.37. jf. Bygkørning. Aakj.VF. 145. || konkr.: saa meget byg, som kørnes paa een gang. Feilb. OrdbS.(Falster).2) (nu næppe br.) til II. kørne 2: korning. Moth. K300. || om krystallisation af sukker; jf.: Denne (bygning) var bestemt til Tørrehuus for det kogte Sukker eller som det i det techniske Sprog hedder Kørningshuset (corning-house). ThRasmussen. Erindringer fra St.Croix.(1866).255.
Laarkage en. (nu næppe br. Laare-. Phønixb.TC.II.Nr.5.4). (jf. -møg; landbr., dial.) kage af smuds (gødning) paa husdyrs laar.Moth.L54. VSO. OrdbS.(Sjæll.,Fyn,Falster). om smudsklat paa gulv: Phønixb.TC.II. Nr.5.4. jf.: Lârkager . . kaldes de fitpletter som skidne kvindfolk, har pâ siden af deres skørter, hvôr de afvisker fittet af deres hender. Moth.L54.
ladebrændt part. adj. [II.1] (dial. ogs. lad-. OrdbS.(Fyn). jf. III. Lad 3). (ænyd. ladbrændt; jf. bunke-, gulvbrændt; landbr., dial.) om korn: beskadiget ved at være ført fugtigt ind (i laden). Moth.L4. Olufs.NyOec.I.137. CDalgas.SvendborgAmt. (1837).208. OrdbS.(Fyn, Sjæll., Bornholm).
Laderum et.1) (især landbr.) til II. Lade 1. et Høstlæs til en Vægt af 1500 Pd. fordrer 360-380 Kubikfod Laderum. MøllH.IV.4. Foderet i Søren Branders Laderum sank foruroligende. Skjoldb.SM.17.2) anker til V. lade 2.1, dels om lukke for aabningen i skanseklædningen: ladeport (2.2). Harboe.MarO. dels (og nu vist kun) om selve denne aabning: Scheller.MarO. KuskJens.Søm.73.3) (sværd, sj.) til V. lade 3: d. s. s. Ladningsrum. D&H.
ladetør adj. [II.1] (landbr.) om (utærsket) korn, der er tørt nok til, at det kan sættes i lade uden at tage skade. skjøndt Rugen hverken er lade- eller loftstør, (kan man) med Sikkerhed ansætte Middelvægten til 13 Lpd. pr. Td. BerlTid. 17/9 1843.1.sp.4.
Lammestivhed en. (landbr., vet.) om (forsk. sygdomme, ytrende sig i) lamhed ell. stivkrampe hos lam. MøllH.IV.7.
Lammetand en. spec. (jf. Faaretand; især landbr.) om faarets (smalle og spidse) mælketænder, som skiftes i de første leveaar. Abildg&Viborg. F.6.
Landand en. (landbr.) and af landrace. LandbO.I.113.
Landavl en. (landbr.) avl af husdyr af landrace; tidligere ogs.: landbrug (1); landvæsen. Sibb.Aa.I.475. LandbO.III.325. Sal.2 XI.389.
Landblik et. [7.1] (landbr.) d. s. s. -plade. OpfB.1IV.307. LandbO.III.325.
Landfaar et. (landbr.) faar af landrace; især om racen Ovis Aries. CollO. LandbO.II.20. Hannover.Tekstil.I.35.41.
Landgaas en. (landbr.) om race af gæs, der opdrættes paa landet (et nærmere angivet sted). LandbO.II.363. graabrogede skaanske Landgæs. Sal.2X.516.
Landhest en.1) (landbr.) hest, der anvendes i landbrugets tjeneste (jf. -hoppe). MøllH.III.91. LandbO.III.387.2) [7.1] (dial.) den hest, der for ploven gaar paa landet (7.1). Feilb. OrdbS.(sjæll.).
Landhjul et. [7.1] (landbr.) om det mindre hjul paa en karreplov (mods. Furehjul). LandmB.I.419.
Landhoppe en. (landbr.; jf. -hest 1). MO.
Landhøne en. (landbr.) om hønserace, der alm. holdes paa landet (i et vist land). LandmB.II.340. Den danske Landhøne.LandbO.III.763.
Landhøns pl. (landbr.; jf. -høne). vort eget Lands og flere andre Landes saakaldte Landhøns. VortHj.III4.43. billedl.: Hørup.III. 71.
Landkanin en. (landbr.) kanin af en paa landet opdrættet race. LandbO. III.44.
Landplade en. [7.1] (landbr.) (blik)-plade paa ploven, som følger furens landside; landblik. Feilb.
Landslid et. [7.1] (landbr.) d. s. s. -side 3. Sal.XIV.424. SjællBond.104.
Landstykke et.1) [2 ell. 5.1] (nu næppe br.) om maleri olgn., der forestiller et landskab (mods. Søstykke). Heib.Pros.III.312.2) [7.1] (landbr.) d. s. s. -side 3. MøllH.IV.613. OrdbS.(sjæll.).
Landsvin et. (landbr.) svin af landrace; svin, der opdrættes paa landet. LandbO. III.367.
Langhammel en. (landbr.) den stang, hvortil de enkelte harveled i en flerleddet harve er kædede, og som forbinder disse med trækhammelen; sankhammel. LandbO.II.509. || ogs. om hammelstok. MDL. Feilb.
Langjærn et. (ænyd. d. s.)1) (landbr.) et (lodret) paa plovaasen siddende, langt og smalt jærn (sjældnere en roterende skive), som ridser furen op. Moth.L41. Fleischer.AK.57. SvGrundtv.FÆ.II.65. LandbO.III.818. SjællBond.104. Feilb.2) (møl.) lodret (jærn)-aksel, som bærer den øverste møllesten (løberen) og gaar gennem liggerens midte. VSO. LandmB.II.124. Feilb.
Langlo en. (landbr.) lo, der ligger paa langs i bygningen (mods. Tværlo). LandmB.III.360. LandbO.III.321.
Langreb et. (landbr., l. br.) langt reb, hvormed læssetræet fastbindes bagtil paa en høstvogn; bagreb. VSO. MO.
langstraaet adj. (landbr.). Olufs. Oec.VII.241. Langstraaede Afgrøder. Hertil regnes alle Kornafgrøderne, naar de høstes modne.LandbO.III.370. || (vulg. ell. jarg.; sj.) overf., om person: høj og tynd. D&H.II.634.
Langtærsker en. (landbr.) tærskemaskine (med kort tromle), hvori kornet lægges paa langs. OpfB.2III.37. LandbO.IV.645.
Lapharve en. [II.3.3] (ogs. skrevet Lab-. S&B.). (jf. no. labbharv; landbr.) harve (mindende om svenskharven), hvis tænder ender i brede flige (lapper); sæddækker. MøllH.IV.132. Sal.VIII.550.
Lavbinder en. (mods. Højbinder; landbr.) en slags selvbinder, der ikke løfter sæden op, medens denne bindes. LandmB.I.640.
Ledeko, Leddeko en. [III.1] (jf. -dyr; landbr., dial.) ko, som gaar i spidsen for koblet (af køer, som man trækker med). Feilb.BL.331.
Ledharve en. [II.(3.2 ell.) 4] (landbr.) d. s. s. Foldeharve. MøllH. IV.148. LandmB.I.453.
Lejegræs et. [IV.1.1] (landbr.) græs, der er gaaet i leje. LandmB.I.501.
Lejejord en.1) (oldn. leigujorð; jf. -land; landbr.) jord, der lejes ud. Moth. L113. Aller.III.655.2) [II] (dial.) d. s. s. II. Leje. Landhuushold.V.295. Fabricius. Drejø.(1882).101. OrdbS.(Fyn, Langeland).
Lejekorn et. [IV.1.1] (landbr., dial.) korn, der er gaaet i leje; lejesæd. VSO. LandmB.III.301. Kværnd. Feilb. || ordspr. (jf. u. -sæd): lejekorn driver (jager) ingen mand af gaarden (Krist. Ordspr.nr.4917. Kværnd.) ell. gør ingen mand arm (OrdbS.(Lolland)).
Leknag en. [I.1] (landbr., dial.) haandtag paa leens skaft; knag (I.4.1). MO.I.1378. Feilb. OrdbS.(Sjæll.).
Lerager en. (især landbr.) mark med lerblandet jord. VSO. MO. D&H.
Lereng en. (landbr.) eng, hvor morlaget er tyndt, og hvor undergrunden er ler. LandbO.I.686.
Lering en. [I.1] (landbr.) bred jærnring, der holder lebladet og leskaftet sammen (jf. -holk, -hylke samt II. Holk 1.1). Moth. L67. VSO. LandbO.III.374. SjællBond.108.
Lermergel en. (landbr.) ler, som indeholder en større mængde kulsur kalk (og hvor leret derfor præger hele mergelens karakter i modsætn. til kalkmergel). Fleischer.AK.21. LandbO.III.559.
Lermuld en, et. (landbr.) muldjord blandet med ler. VSO. MO. D&H.
lermuldet adj. (landbr.) om jord: som bestaar af ler blandet med muld. Olufs.Oec.VIII.359. lermuldede Jorder. LandmB.I.97.
Leskaft et. [I.1] (landbr.). VSO. MO. SjællBond.108. Sal.2XV.558.
Letharve en. [2.1] (især landbr.) let(tere) harve til mere overfladisk behandling; spec. om frøharve ell. (tidligere) foldharve. LandbO.II.537. HavebrL.2362. Bornh.Samlinger.XI.(1917).157. OrdbS. (sjæll.). jf.: Er der Rodukrudt i Marken, maa den . . svensk- eller skotskharves og bagefter letharves for at ryste Jorden fra de optrukne Rødder. LandmB.I.461.
Lettekile en. [6.2] (landbr., foræld.) d. s. s. IV. Lette 1.1. Giersing.Landoeconomie.I.(1825).416.
Lettenagle en. [6.2] (jf. IV. Lette 1.1, Lettekile; landbr., foræld.) nagle, hvormed en plov indstilles til at gaa mere ell. mindre grundt. Moth.L130.
Letøj et.1) [I.1] (landbr. ell. dial.) le med skaft (og øvrigt tilbehør); slaatøj. MO. I.1378. FrGrundtv.LK.251. SjællBond.108.2) (m. tilknytning til III. le; dial., spøg.) om lattermusklerne. AntAnd.L.26. OrdbS.(sjæll.).
Levebrug subst. (landbr.) i forb. købe (olgn.) et kreatur til levebrug dvs.: som tillægsdyr (mods. til slagtebrug). Rigsdagst. A.1926/27.3403. (jf. smst.F.1926/27.1772). Pol. 17/1 1927.7.sp.4. Hjemmet. 13/5 1930.35.sp.1.
Levekalv en. (jf. -kvæg; landbr.). Olufs.NyOec.I.79. Svendb Amt.1923.227. Feilb.
Levekløver en. (landbr.; nu næppe br.) kløver til frø; frøkløver.CDalgas.SvendborgAmt.(1837).218.
Levelam et. (jf. -kvæg; landbr., dial.). Bregend.AS.37. Feilb.
Levendevægt en. [II.1.2] (landbr.) levende vægt. MøllH.IV.160. Landm B.I.529.
Leveso en. (jf. -kvæg; landbr.). Soen blev bestemt ikke til “Griseso” eller “Leveso”, men fedet op til Slagtning. Schand. TF.I.9. SjællBond.84. Feilb. OrdbS.(Fyn).
Levesvin et. (jf. -kvæg; landbr.). JHansen.Anviisning til et passende Jordbrug.(1833).32. LandmB. II.334.
Levevæder en. (jf. -kvæg; landbr.). VSO. Krist.Ordspr. 187. DF.1928.50. Feilb.
Liggegaas en. [2.6] (jf. -and, -høne; især landbr.) gaas, som ligger paa æg, ruger (er god til at ruge). Kiendetegn paa en god Ligge-Gaas er, naar den har mange Fiær i Redet. Huusholdn.(1799).III.15. Hjemmet. 1904.475.sp.2.
Liggeæg et.1) [2.6] (især landbr.) æg, som en høne ruger paa, som er bestemt til at ruges ud. VSO. Feilb.2) [2.6, 3.2] (nu næppe br.) æg, som under rugningen paa en ell. anden maade har taget skade og er blevet raaddent. Moth.L108. VSO.
Linkage en. [I.1] (jf. Linfrøkage; landbr.) hørfrøkage. VareL.(1807).II.159. LandmB.II.118. Aakj.VB.149.
Livsfæste et. (jur. ell. landbr.) fæste, der gælder for en persons (og hans eventuelle enkes) livstid; livsvarigt fæste. MBNygaard.DanmarksLandboforfatning.(1831).56. ingen Fæstegaard . . bør kunne gives i Livsfæste. Lehm.IV.223. Torp.460.
Livsfæster en. (jur. ell. landbr.) person, der har en ejendom i livsfæste. Blich. (1920).XXI.265. CFWegener.LK.71.
loft(s)tør adj. [2.2] (jf. ladetør; landbr.) om (aftærsket) korn, der er saa tørt, at det uden at tage skade kan henlægges paa loftet. loft-: MO. lofts-: OrdbS.
Lokalskue et. (landbr.) dyrskue for en enkelt, mindre landsdel. LandbO.III.405. DagNyh. 29/6 1930.Sønd.10.sp.1.
Lokarl en. (jf. Ladekarl; landbr., nu næppe br.) karl, som arbejder paa loen (tærsker); ogs.: karl, som paa store avlsgaarde har opsyn med loen. VSO.III.L160.
Lorive en. (nu kun dial. -reve. Moth. L184. OrdbS.(sjæll.)). (landbr.) rive med kort skaft og lange tænder, der bruges ved tærskningen til at samle halmen og ryste sæden fra; i ældre tid ogs. om et træstykke med tænder, der sattes fast i lovæggen, og hvorigennem man trak den halm, der skulde bruges til langhalm (MDL.). Moth.L184. LandbO. IV.61. Feilb. Kværnd. SjællBond.116. Aarb Frborg.1918.63.
Luftharvning en. (landbr., nu næppe br.) let, overfladisk foraarsharvning, hvorved der gives luften adgang til at trænge ned til mulden og kornet. AGWiimh.Den praktiserendeLandmands Haandbog.I.(1826).80.
Lædermel et. (jf. -affald; landbr.). LandbO.III.458.
Læggekrog en. spec. [2.1] (landbr.): krog- ell. hageformet redskab, hvormed drænrør nedlægges i smalle grøfter; læghage (1). LandmB.I.314.
Læghage en. (ogs. Lægge-). (til II. lægge) om forsk. hagelignende ell. med hage(r) forsynede redskaber; spec.:1) (til II. lægge 2.1; landbr.) d. s. s. Læggekrog. Lægge-: Sal.2VI.455.2) teknikhjul redskab (bestaaende af en staalplade med indhak), hvormed en sav lægges ud (se II. lægge 46.5). VSO. Wagn.Tekn.493. Sal.2XX.1017.
Lægning en. vbs. til II. lægge.1) som vbs. (jf. Breche-, Bro-, Grav-, Grund-, Haandlægning). Moth.L100. spec. i flg. anvendelser: (gart. ell. landbr.) til II. lægge 2.2. Sædens Lægning. JPPrahl.AC.1. Til Lægning bør . . de sundeste og kraftigste Kartofler vælges. Drewsen.Overs.afThaer:Landoeconomie.IV.(1819).194. LandmB.I.550. || (landbr., nu næppe br.) om jordens første behandling (pløjning). Fleischer.AK.55. SA Fjelstrup.Jordebrug.(1820-1).83. VSO. MO. || (fagl.) om æglægning. BMøll.DyL.III.49. en Forandring i . . Foderblandingens Sammensætning . . kan bevirke, at Hønsene kan gaa ud af Lægning og i en unaturlig Fældning. Hjemmet. 25/11 1930.32.sp.3.2) om den maade, hvorpaa noget er lagt, ell. om hvad der er lagt paa en særlig maade (jf. Bord-, Bro- (2), Indlægning). || (først anv. i nyere tid efter sv. läggning; jf. II. lægge 8, 26.4; bog, l. br.) om den maade, hvorpaa nogen ell. noget er anlagt, ell. hvad en person ell. ting er præget af; anlæg (i aandelig henseende); præg. Rubins Arbejdsomraade var Nationaløkonomien, men hans hele Lægning var saa historisk, at han . . kom til at yde en stor Indsats i dansk historisk Videnskab. AFriis.(Tilsk.1923.I.25). (en signelse) der er af lidt anden Læggning end vor gængse Besværgelse. FOhrt. Trylleord.(1922).106.
Læmmetid en. [I] (landbr.) tid paa aaret, da faarene læmmer ell. plejer at læmme. Abildg.&Viborg.F.7. LandbO.II.7.
Længdestald en. (landbr.) (ko)stald, der gaar paa langs gennem bygningen. LandbO.IV. 348.
Læssereb et. (jf. -stang; landbr.) høstreb; for-, bagreb. MO. LandbO.III.463. JakKnu.G.139.
Læssestang en. (Læs-. Moth.L125. jf. Esp.202). (landbr.) d. s. s. -træ. JPPrahl.AC.70. Feilb. || (sj.) stang, som bruges (af dragere) til at bære en byrde paa. VSO.
Læssetræ et. (Læs-. Moth.L125. Fleischer. AK.122. Tolderl.F.I.153. jf. Feilb.). (jf. -med, -stang samt Bindestang 1; landbr., jærnb.) svær stang, der lægges paa langs hen over læsset og bindes (med læssereb) for og bag. Thiele.III.195. (han) havde strakt sin lange Krop henad Chaise-longuen, ud over hvis Endestykke hans Ben ragede ligesom et Par Læssetræer paa en Høstvogn. CMøll.PF.121. LandbO.III.463. DSB.Matr.II.37.
Løbeand en. [1.1] i forb. indisk løbeand, (landbr.) lille and af tam anderace med livlige bevægelser. LandbO.I.113.
Løberække en. [14.1] (jf. -rad 2; landbr., foræld.) pløjet rende ell. fure i baareagre, hvori man om foraaret nedlægger gødning, som blandes med jord, hvorefter blandingen spredes om efteraaret. Høegh.AJ.293. Begtr. Jyll.III.170. Olufs.Landoec.175.
løbestor adj. [6] (landbr.) om husdyr: i stand til at parre sig; avledygtig; kønsmoden. Løbestore Gylte. Herregaardenes Adresse - Tidende. 27/7 1922.3. sp.2.
Løbning en. vbs. til II og III. løbe (s. d.). Løbnings-tid en. (landbr.) til II. løbe 6: løbetid (1). LandbO.III.772.
Lødeko en. [II] (dial. Løe-. Jens Chr. Jensen. Et velindrettet Landbrug.(1842). 289. jf. Feilb.). (landbr.) drægtig ko i den sidste tid før kælvningen. MO. LandbO. III.466. *det favre Fyen, hvor Lødekøer, | paa Blomsterbolstre hviles trygt. JVJens.JB.74.
Lødetid en. [II] (landbr.) den sidste del af en kos drægtighedsperiode. LandbO. III.466.
Løsgaaen en. spec. [II.1.1] (landbr., nu sj.) d. s. s. -gang. Viborg&Neerg.HB.81.
Løsgang en. [II.1.1] (jf. -gaaen, -gaaende; landbr.) d. s. s. -drift. Englænderne . . ynde Løsgang (for kvæget). CDalgas.RibeAmt.(1830).151. LandmB.II.145. Aakj.BT.146. || ogs. om det forhold, at kreaturer gaar løse i en fold ell. stald. jf.: Løsgangsrum i Bygninger. LandbO.III.468. || (jf. -kobbel) konkr., om indelukke for løsgaaende kreaturer. NJeppesen.DS.120.
Løskobbel et. [II.1.1] (jf. -gang slutn. samt I. Kobbel 3; landbr.) indhegnet jordstykke, hvor kreaturer gaar løse. BerlTid. 20/8 1904.M.3.sp.4.
Løvstrøelse en. (landbr.) indsamlet, affaldet, tørt løv (ell. naale af naaletræer), der benyttes til staldstrøelse. MO. LandbO.III.472.
Maanedsgris en. (især landbr.) gris, som er (omtr.) een maaned gammel. Feilb.(u. måned). || talem. (l. br.): hvid som en maanedsgris, uskyldig som et lam; ganske uskyldig. Thit Jens.(BerlTid. 10/11 1918.Sønd.2.sp.2).
Malker en. flt. -e. (jf. Gedemalker).1) (landbr.) til malke 1: person, som malker (ell. betjener en malkemaskine). LandmB.II. 294. den unge, malkende Pige (er) mange Steder blevet afløst af den mandlige Malker. CReimer.NB.209.2) (landbr.) til malke 2: kreatur, især ko, som giver (god og rigelig) mælk, ikke er gold (jf. Malkeko 1); især i forb. som en daarlig, god osv. malker. MøllH.I.294. Et Par svære, storvommede Malkere, hvis svulmende Yvere næsten fejede Spiltovet! Fleuron.KO.108.3) (l. br.) malkemaskine. Krak.1922.II.700.
Maltkim en. (jf. -rod, -spire; bryg. ell. landbr.) spire, som maltet skyder under udblødningen. Moth.M45. VSO. Sal.2XVI.498.
Maltrod en. (jf. -spire; bryg. ell. landbr.) d. s. s. -kim. VSO. OpfB.2III.321.
Maltspire en. (bryg. ell. landbr.) d. s. s. -kim. MO. LandbO.III.504. Feilb.
mandbytte v. [6.2] (landbr. ell. dial., foræld.) foretage skifte af en bys jord mellem “mændene”, ejerne; navnlig om privat udskiftning i modsætn. til den offentlige udskiftning paa landboreformernes tid. mange Byer have i mange Aar ladet deres Gjødning henligge indtil deres Jorder bleve mandbyttede. Junge.102. smst.394. CChristensen.HørsholmsHist.(1879).205.
Mankeaag et. [1.1] (landbr.) d. s. s. Halsaag. LandbO.I.3.
Mankebrud et. [1.1] (jf. -brudt; landbr. ell. vet.) beskadigelse (læsion) af hestens mankeparti, fremkaldt af seletøjets ell. sadelens tryk. LandbO.III.507.
mankebrudt part. adj. [1.1] (landbr. ell. vet.) om hest: som har mankebrud. S&B. D&H.
Mankefistel en. [1.1] (landbr. ell. vet.) fistel(dannelse) ved mankebrud hos hesten. CollO. LandbO.III.507.
Mankekam en. [2] (landbr.) grov redekam til at rede hestens manke med. Haandgern.517. OrdbS.(sjæll.).
Mankemus en. [1.1] (jf. -fistel; landbr.) en hos hesten forekommende sygdom (med saar- og fisteldannelse), som opstaar omkring lansemærket og breder sig ind i manken. Moth.M47. LandmB.II.227.
Manrem en. [I] (landbr. ell. dial., gldgs.) mankerem. OrdbS.(sjæll.).
Markforsøg et. (landbr.) dyrkningsforsøg i bestemt afgrænsede parceller i marker under alm. drift. LandbO.I.622. bevægelige markforsøg, se bevægelig 1.2.
Markfred en. (jur. ell. landbr.) det at have sine marker i fred for andres husdyr olgn. Landhuushold.V.30. Lov om Mark- og Veifred. Lov 25/8 1872. Til at sikre Markfreden tjener i første Række Hegnslovgivningen.LandbO.III.511.
Markfrø et. (landbr.; mods. Havefrø) frø, hvormed marker tilsaas. Krak.1923.II. 660. Markfrø: Kløverfrø, Græsfrø og Rodfrugtfrø. BerlTid. 7/4 1926.Aft.7.sp.3.
Markhø et. (mods. Enghø; landbr.) hø, der er avlet paa en mark; agerhø. VSO. Rørd.KK.174. Feilb.
Markkort et. spec. (landbr.) om kort, der angiver hver (til et landbrug hørende) marks benyttelse i det paagældende aar; markplan. LandbO.III.513.
Markløber en. (bot., landbr.) plante, der breder sig (har tilbøjelighed til at brede sig) hen over en mark. De Planter, der faar Lov at staa paa Diger og Markrande, er typiske Markløbere. VidSelskSkr.Nat.8R. VIII.134.
Markmødding en. (landbr. ell. dial.) mødding ude paa brakmarken, hvor gødningen samles. VSO. LandbO.III.511. Feilb.
Markplan en. (landbr.) d. s. s. -kort. LandbO.III.513.
Markregnskab et. (landbr.) regnskab, der viser, hvorledes markens forbrug af arbejde, gødning, udsæd osv. forholder sig til afgrøden. LandbO.III.513.
Markrive en. (landbr.) større trærive til at rive hø, korn olgn. sammen med. MøllH.V.56. LandbO.IV. 61.
Markskade en. (især landbr.) skade paa marker; især om saadan skade, der er opstaaet ved militære øvelser, foraarsaget af en anden mands kvæg olgn. Cirk.Nr.205 28/7 1910. NatTid. 2/10 1912.M.Till. 1.sp.1.
Markskifte et. (jf. -lod; landbr.) om hvert af de stykker, hvori en gaards agerjord er inddelt m. h. t. sædskifte. LandbO.III. 513. Bregend.DN.46.
Markspor et.1) (l. br.) hjulspor, vejspor over en mark. VilhAnd. AD.103.2) (landbr.) en mergelbanes spor. LandbO.IV.593.
Marktyv en. (især jur. ell. landbr.) person, der begaar marktyveri. VSO. MO. JPJac.I.43. Feilb.
Marktyveri et. (jf. -ran; især jur. ell. landbr.) tyveri af heste, kvæg ell. faar paa en mark. Baden.JurO. Goos.II.378.
Maskebalje en. (jf. -kar; til I. Mask)1) (landbr. ell. dial.) balje til at gemme mask i. Moth.M82. MO. Rietz.456(skaansk).2) (jf. -so, -svin samt Mæskebug; nu næppe br., jf.: “Talespr. og temmelig alm.” Levin.) fed, lasket (og doven) kvinde. Moth.M82. *Af Ansigt rød, og rund af Tallie | Hun var en ægte Maskeballie. Rahb.Synt.4. VSO. Lemb.Shak. VI.51.
Maskekar et. (til I. Mask 1; jf. -balje; landbr. ell. dial.) kar til at gemme mask i. Moth.M82. VSO. Rietz. 456(skaansk).
Maskinkusk en. (landbr.) kusk, der kører med mejemaskine olgn. LandbO.II.165. Herregaardenes Adresse-Tidende. 27/7 1922.5.sp.6.
Maskinomgang en. (landbr.) d. s. s. Heste(om)gang. Aarb Sorø.1924.40.
Materialkusk en. (især landbr.) arbejdskusk (paa en større gaard). VSO. Schand.SB.27. Fleuron.KO.99.
Materialvogn en. (især landbr.) arbejdsvogn til at køre materialer paa. OeconJourn.1757.515. VSO. Pont.F. II.77.
Melbyg en, et. (jf. -korn; landbr.) byg, hvis korn er melede (mods. Glasbyg). Tidsskr. f.Landøkonomi.1880.412. MøllH.IV.286.
Melhvede en. (jf. -korn; landbr.) hvede, hvis korn er melede (mods. Glashvede). MøllH.IV.290.
Melkorn et. (landbr.) korn (af byg ell. hvede; jf. -byg, -hvede), der er melet (se melet 1 slutn.; mods. Glaskorn). MøllH. IV.286.
Mellembord et. (landbr.) det bord i større landhusholdninger, hvor det finere tyende spiser (i modsætn. til herskabets bord og folkenes bord). NKirkegaard.Den hvidePige.(1902).98. LandbO.II.165.
Mellemfrugt en. (landbr., gart.) d. s. s. -kultur. LandmB.I.545.
Mellemkultur en. (jf. -frugt, -plante; landbr., gart.) om hvad der dyrkes mellem rækkerne af andre kulturer. LandmB.III.184. BerlTid. 9/1 1932.Aft.2.sp.6.
Mellempige en. (landbr.) i større landhusholdninger: lillepige (1); fripige. VortHj.IV4.31.
Middagsmælk en. (jf. -maal; landbr.) den mælk, der malkes om middagen. VSO. MO. LandbO.III.568. Feilb. OrdbS. (Sjæll.).
Middelhøst en. (især landbr.). Vor Høst er denne Gang . . vistnok over en Middelhøst. Drachm.UB.352. AarbSorø.1925.11. || billedl. Søsteren var mere levende, men ret almindelig. Nærmest jævn Middelhøst. EErichs.N.116. Aarbog f. Bogvenner.1919. 273.
Mineraljord en. (forst., landbr.) jord, der fortrinsvis bestaar af mineralske stoffer. ForstO.
Mineraljordbund en. (forst., landbr.) d. s. MøllH.IV.358.
Mirakelhvede en. (jf. fr. blé de miracle; sml. -korn; landbr.) varietet af hvedearten engelsk hvede (Triticum sativum turgidum), hvis aks er grenet og derfor mere ydende end et normalt aks. LandbO. II.715.
Moseeng en. (jf. Kæreng; især landbr.) moseagtig, sumpet eng (der hviler paa et underlag af tørvejord); engmose. Moth. M83. VSO. Aldrig har der været grønnere Græs . . end paa Moseengen foran Huset. Tolderl.F.I.117. LandbO.I.686.
Mosefoder et. (jf. -græs, -hø; landbr., nu vist foræld.) foderhø af ringere kvalitet, der høstes paa moser olgn. Moth.M83. Engbunden (er) anslaaen til visse Læs Hø, enten af godt Haardbunds Hø, eller af Mose-Foer. OeconJourn.1758.426. Fleischer.AK.122. VSO. MO.
Mosehakke en. (landbr.) hakke (til mosearbejde) med et bredt ovalt blad paa en lang stilk. LandbO.III.593.
Mosehø et. (jf. -foder, -græs samt Eng-, Kærhø; landbr.). Moth. M83. Viborg&Neerg.HB.82. VSO. hos os havde man jo foruden Kløverhøet Mosehøet. AarbSorø.1925.7. Feilb.
Mosestation en. (landbr.) forsøgsstation for mosekultur. LandbO.III.603. Sal.2XVII.324.
Motorkultur en. (landbr., l. br.) motoriseret jordbrugsdrift. LandbO.III.605.
muldbrænde v. (jf. furebrænde; landbr.) om en (tidligere anv.) fremgangsmaade ved hedeopdyrkning, ved hvilken det oppløjede (og ituharvede) muldlag afbrændtes. LandmB.I.341.
muldre v. ['mulr] -ede. (afl. af II. mulde; jf. I. muldne)1) (landbr., nu l. br.) trans.: d. s. s. II. mulde 1.1. Fleischer.AK.108. Krogen . . muldrer til begge Sider, formedelst sit tveegget Skjær. Begtr.Sjæll.II. 33. jo spidsere Vinkelen (mellem bullene paa tallerkenharven) er, desto mere vil Skiverne muldre og vende Jorden. LandbO. II.536. || (dial.) m. h. t. andet end jord(klumper): knuse, smuldre (itu). (man skal) finde en Vejbred og tage Bladet, som man muldrer mellem Fingrene. BerlTid. 23/8 1931.Sønd.11. sp.3.2) (nu næppe br.) intr.: d. s. s. II. mulde 2, I. muldne 1.2. Moth.M164. Kong Christoffers Been muldre i fremmed Land. Sander.NEbb.62. *I de gustne Aasyn malet staaer: | Alt forvandles, muldrer, og forgaaer! Frank.(ForSandhed.I.118). jf.: henmuldrende Knokler. Bagges.DV.XI.95.
Muldvarpeplov en. (landbr., nu næppe br.) plovlignende redskab, som anvendtes til udjævning af muldvarpeskud olgn. Olufs. Oec.VIII.11.
Munkebyg en ell. et. (landbr., nu næppe br.) d. s. s. Himmelbyg. DDidrichsen. Huusholdnings-Calender.1802.13.
Muskatskimmel en. (vet., landbr.) lys rødgraa-skimlet hest med graa man og hale (farver, der ligner muskatnøddens). MøllH. II.29. LandmB.II.196.
Mælkeaare en. (nu ikke i rigsspr. Mælk-. Moth.M111. Weisbachs Cuur. (overs. 1755). XXXI. VSO.).1) (vet., landbr.) blodaare, der fører blodet fra yveret; Vena abdominalis subcutanea. Moth.Conv.M87. Som Kjendetegn paa en god Malkekoe sees . . paa . . om den har mange og store Melkeaarer. Begtr.Sjæll.II.394. LandbO.III.633. Feilb.2) (til Mælk 2.1; jf. -brystgang; anat.) lymfekar (Chyluskar), der udspringer fra tarmtrævlerne. Moth.Conv.M87. KomGrønneg.III.219. LandbO.III.499.
Mælkebog en. spec. (landbr.) om bog, hvori opnoteres de enkelte køers stamtavle, fodring, smørydelse osv. Dagbl. 21/5 1892.2.sp.4.
Mælkedommer en. (landbr.) person, der rejser rundt til mejerier og foretager en bedømmelse af mælken. LandbO.III.634.
mælkedrukken part. adj. (nu ikke i rigsspr. mælk-. Moth.M111. VSO.). (landbr. ell. dial.) om gris, kalv olgn.: opfødt med mælk; nu: som i tilstrækkelig lang tid er opfødt med mælk og nu kan leve af græs olgn. foder. VSO. “Jeg skulde . . bede, om I ikke vilde give os en Taar Mælk til vor Gris!” “Eders Gris? Har I en Gris, der er saa lille, at den ikke er mælkedrukken?” Thyreg.Udv Fort.II.383. LandmB.II.273. Feilb. OrdbS. (Sjæll.).
Mælkehul et. (jf. -kilde, -port; vet., landbr.) om de steder, hvor mælkeaarerne (1) gennembryder bugens senebeklædning. MøllH.IV.406. Landb O.III.633. Feilb.
Mælkekalv en.1) (jf. -drikker 2; landbr.) kalv, som opfødes med mælk; bøttekalv. vAph. (1759). VSO. Gravl.Igl.EssingeBy.(1905). 95. Feilb.2) (nu næppe br.) nedsæt., om mælkedrikker (1). vAph.(1772).I.553.
Mælkekammer et. (nu ikke i rigsspr. Mælk-. Moth. M111).1) (jf. -bod 2; landbr.) kammer, stue paa en gaard, hvor mælken opbevares; mælkestue. ChrBorup.PM.42. Goldschm.II.64. Feilb.2) (jf. -cisterne 1, -sæk 1; vet.) det hulrum, hvori mælkegangene (1) udmunder (hos hesten, drøvtyggerne og svinet). HKrabbe. Hestens Anatomi.(1885).264. LandbO.III. 646.
Mælkekælder en.1) (landbr.) kælder, hvor mælken hensættes, medens flødeafsætningen foregaar. VSO. JP Jac.II.12. AarbFrborg.1918.33.2) (nu l. br.) kælderbutik, hvorfra der sælges mælk. VSO. MO.
Mælkepenge pl.1) (landbr.) penge, en mælkeproducent faar ind for mælken. Sort.(SamlDanskeVers.1II.105). VSO. MO. OrdbS.(Sjæll.).2) (emb., foræld.) pengeydelse, der traadte i stedet for en tidligere i mælk svaret afgift (mælketiende). Resol.(GR.) 20/11 1883.
Mælkeprøve en.1) (landbr.) til Mælk 1.1: det at prøve mælken m. h. t. godhed ell. (konkr.) mælk, der er udtaget for at underkastes en prøve. Lov L.VII.493.2) (foræld.) til Mælk 1.2: undersøgelse af kvinde, der har til formaal at konstatere, om hun har mælk i brysterne og (følgelig) lige har født (jf. u. malke 3.1). I Aaret 1616 maatte alle Tjenestekvinderne i Frue Sogn i København stille paa Raadhuset til “Mælkeprøve” i Anledning af, at et Barnelig var bleven nedkastet i en Brønd paa Sognets Kirkegaard. KPont. Retsmed.I.132.
Mælkesi en. (nu ikke i rigsspr. Mælk-. Moth.M112). (landbr.) si, hvorigennem den nymalkede mælk sis. OeconJourn.1757.680. LandbO. III.654.
Mælkespejl et.1) (landbr.) apparat, hvorved man prøver, om mælken er mere ell. mindre gennemsigtig end en plade af mælkehvidt glas, hvis gennemsigtighed svarer til mælks af normalt fedtindhold. OpfB.1VIII.181. MøllH.IV.440.2) (dial.) om spejlet i koens bagdel, efter hvis form man bedømmer mælkeevnen. Feilb.
Mælkestue en. (landbr.) (større) mælkekammer (1). vAph. (1759). *Stod hun i Melkestuen, og jeg sneeg mig derind, | Saa foer hun ud i Kjøkkenet. Winth.VI.243. AarbFrborg.1918. 33.
Mælketegn et. (landbr.) d. s. s. Malketegn. D&H. Feilb.
Møllelæs et. (landbr.) læs (korn osv.), som skal males i en mølle. Pont.Sk.127.
Mønsterbrug et. (jf. -gaard, -landbrug; især landbr.) landbrugsvirksomhed, der kan tjene som forbillede. JVJens.HH.123.
Mønstergaard en. (jf. -(land)-brug; landbr.). Kaalund.F.21. (han) har gjort (herregaarden) til en Mønstergaard ved Indførelsen af nye, rationelle Reformer baade i Jordernes og Mejeriets Drift. Schand.UM.295. MøllH.VI.341.
Mønsterlandbrug et. (jf. -brug, -gaard; landbr.). Dannebrog. 9/2 1908.2.sp.3.
Mønstringstøj et. [2] (landbr.) særlig indrettet seletøj olgn., der lægges paa en hest, naar den skal mønstres. LandbO.III.667.
Nakkeaag et. (landbr.) aag, der lægges over nakken paa trækstude og fastbindes til deres horn. Sal. I.12. LandbO.I.2.
Natmark en. (landbr.) indhegnet (herregaards)mark, hvor kreaturerne lukkes ind om natten. D&H. jf. Natmarksgærde. OrdbS.
Nattefoder et. (jf. til nats u. Nat 2.3; landbr. ell. dial.) sidste foder (gift), som gives kreaturerne om aftenen. Moth.N35. VSO. MO.
Naturrace en. [1.1 og 2.1] (mods. Kultur-, Kunstrace; vet. ell. landbr.) husdyrrace, der lever under forhold, hvor mennesket kun i ringe grad har grebet ind i og bestemt ernærings- og avlsforholdene. LandbO.III.673.
nedhakke v. vbs. -ning (Sal.2XVII.788). (jf. hakke (II. 1.3) ned; især landbr.) bringe (frø) ned i jorden ved hakning ell. (nu) ved rivning med jærnrive. CVaupell.S.92. Ved Bredsaaning nedhakkes Frøet efter dets Størrelse med en Rive mere eller mindre dybt. HavebrL.3II.321.
Negbindeapparat et. (landbr., foræld.) d. s. s. -bindings - apparat. OpfB.1 VIII.358.
Negbinder en.1) (l. br.) person, der binder negene ved høstningen. vAph. (1759). Ps.129.7(Lindberg). MO. D&H.2) (landbr., foræld.) d. s. s. -bindings-apparat. en Mejemaskine, der er forsynet med automatisk Negbinder. OpfB.1VIII.357.
Negbinding en. (l. br.). MO. D&H. || hertil (landbr., foræld.) Negbindings - apparat (dvs.: apparat paa en mejemaskine til binding af negene (jf. -binde-apparat, -binder 2). Opf B.1VIII.356), -maskine (dvs.: selvbinder. smst. 357).
Negbærer en. (jf. -holder; landbr.) apparat, der opfanger negene (som udkastes fra bindebordet paa høstmaskinen), og hvorfra aflægningen finder sted. StatensRedskabsprøver.1.Beretning.1914.16. Sal.2XVII.796.
Negholder en. (landbr.) d. s. s. -bærer. HerregaardenesAdresse-Tidende. 27/7 1922. 2.sp.6.
Nikketøj et.1) [I, V] (landbr., dial.) d. s. s. -hilde. Kværnd.2) (jf. II. Nikke) teknikhjul tilspændingsindretning (ved forsætteren paa en planskivedrejebænk), som bestaar af en paa en tilspændingsskrue anbragt klinkhjulsanordning, hvis klinkstang igennem et kædetræk under loftet faar en nikkende bevægelse fra en fra spindlen dreven krumtappind. VærktMask.23. EThaulow.Maskinarbejde.I.(1928).143.3) (jf. dial. nikke, træ ell. jærnkløft (i en aaben baad) til at lægge masten ned i (OrdbS.(sjæll.)), sv. dial. nikk, knap, hvortil et reb i en baad fastgøres, indretning, hvorpaa fiskesnører oprulles; maaske omdannet af I. Mikke; landbr. ell. teknikhjul) om de gafler, hvori halmrysterne i tærskemaskiner hviler med den ene ende. Sal.2XVII.953.
Normaljord en. spec. (landbr.) om jord (af bedste beskaffenhed), som betegnedes med takst 24, og i forhold til hvilket bonitering af jorden (hartkornsansættelsen) fandt sted. LandmB.I.104.
Nykløver en. (landbr.) bevoksning af kløver paa en mark, hvor der aaret før har været dyrket korn. En Lærke stiger af Nykløveren. Fleuron.KO.53. jf. Feilb.
Nykælver en. (jf. -kælvet; landbr.) ko, der lige har kælvet. LandbO.III.706.
nykælvet part. adj. (jf. eng. dial. newcal(d); landbr.) om ko: som lige har kælvet (jf. -kælver); nybær. JLandt.Færøerne. (1800).341. LandmB.II.276. AarbSorø. 1925.7.
Næsebaand et.1) [7] (jf. -rem; vet. ell. rid.) baand, rem, jærnstykke (i en hests hovedtøj), der ligger tværs over hestens næse. KSelskNyeSkr.V.211. LandbO. II.669. || (landbr.) om tilsvarende del af grime til kvæg. FortNut.IX.112. Feilb. || kors kapsun (1). (Kalk.III.261). Moth.N106.2) [8.3] (jf. -bøjle; sværd, foræld.) muleblik. MilTeknO.
Næsebremse en. [7] (jf. -jærn 1; landbr., vet., nu næppe br.) kapsun, bremse (II.1) til heste. -brems: vAph.(1764). VSO.
Næsetang en.1) (smed.) d. s. s. svensk næse (se I. Næse 8.4). Viborg&Neerg. HB.90. OrdbS.(sjæll.).2) [4] (med.) tang til brug ved operationer i næsen. KirurgInstr. 65.3) [7] (landbr.) tanglignende redskab, hvormed urolige tyre fattes ved næsebrusken og ledes. MøllH.IV.478. LandbO.III.727.
Næsetøjr et. [7] (landbr.) tøjr, der er fastgjort i en tyrs næsering. Fleuron.KO.61.
nødslagte v. vbs. -ning (LandbO.III.727). (især landbr.) slagte et dyr, der er kommet til skade, blevet sygt olgn. 2. Klasses Kød er Kød af syge eller nødslagtede Dyr. Pol. 29/4 1932.6.sp.6.
Oliemel et. (landbr.) d. s. s. -kage-mel. Olufs.Landoecon.435. Hage.4909.
Omsætningsevne en. spec. [4] (landbr.) om en malkekos evne til at omsætte foder til mælk. LandbO.III.741.
Opbinder en. [-'ben'r] (landbr.) til opbinde 2: person, som binder sæd op; binder (1.1). Rostgaard.Lex.O34b. Meieren . . har en Opbinder efter sig. Schytte.IR.II. 116. Feilb. jf. Opbinderske. S&B.
Opdrætning en. vbs. til -drætte.1) (landbr.) som vbs.: d. s. s. Opdræt 1.2. SvGrundtv.Retskrivnings-Ordbog.(1870).70. LandbO.III.269. || hertil bl. a. Opdrætnings-løb (væddeløb (travløb) for toaarige, i landet opdrættede heste. Pol. 3/1 1902. 2.sp.3), -metode, -regnskab, -udgift.2) (sj.) konkr.: d. s. s. Opdræt 2. *som et KlokkeFaar | ved Kneblens Slag kan faa en hel Opdrætning | af Lam til prompt i Folden ind at gaa. Drachm.DJ.II.33.
ophakke v. [3.1] vbs. -ning (VSO. MO.). (gart., landbr.) v. hj. af en hakke olgn. løsne og tage noget op af jorden ell. bearbejde, vende jorden; hakke op; ogs.: ødelægge noget ved at hakke deri, frembringe hak deri olgn. omendskiønt Folket ingen Plou bruge, mens Landet med Træ-skoule ophacker.Pflug.DP.1156. (de har) ophakket alt hvad Eene- og Krat-Rødder der var. JPPrahl.AC.45. Tæppet er ophakket af Sporer. VSO. ophakke eller grave Strimler (af klitter), der besaaes og derpaa dækkes med Lyng. Andres.Klitf.257. Ved . . at ophakke og løsne Jorden ødelægges Pupperne. Pol. 21/3 1934.4.sp.4. billedl.: disse Dødsfald (virkede) ophakkende . . i den unges taarevædede, frugtbare Sind. Troels L.BS.III.93.
oprille v. [3.1] [-'ril'] vbs. -ning (HavebrL.3II.564). (landbr., gart.) danne riller i (jorden; fx. til at saa i). Spandarbeidet falder saaledes: . . om Foraaret . . at oprille i Alens Frastand 2/3 af en Afdeling (af marken).CdeSelby.Dyrkningen af enHuuslod.(1839).7. derefter oprilles Jorden med et Rillejern (dvs.: ved radsaaning) i en Dybde . . efter Frøets Størrelse. VortHj.III4.84.
Oprækker en. (til -række 2; landbr., dial.) person, der ved indhøstning af korn ell. hø rækker dette op paa vognen. HPHanss.T.44.
opstakke v. [1.2] vbs. -ning (VSO.). (jf. ænyd. opstække i sa. bet samt -stable; landbr.) sætte i stak; ogs.: bygge stak. Stakkene blive . . opstakkede udi mueligste Runding og Spidse, saa de kan skyde Regn. JPPrahl.AC.62. Hvad Laden ikke kan rumme, opstakkes uden for Gaarden. VSO. Stakningen udføres omhyggeligt, saa at Stakkene ere ensartet fast opstakkede og spidse foroven. LandmB.I.624.
Optagerrive en. [2.1] (landbr.) rive til optagning af haandmejet sæd; kratte (I). Landb O.IV.61. Feilb.
Optøjle en. [1.1] (jf. II. -tøjle; landbr. ell. dial.) d. s. s. I. -tømme. D&H. LandbO.2833. Feilb.
Overfrugt en. [2] (landbr.) d. s. s. Dækfrugt. Hag.III.304.
Overgødning en. [15] (jf. -gødskning; landbr.) dels som vbs. til -gøde 1; dels (nu næsten kun) om det udspredte lag og især om gødning, der spredes oven paa jorden uden at nedpløjes, nedgraves. Olufs.Landoec.54. LandbO.IV.309.
Paaskegris en. (jf. Faste-, Julegris; landbr.) gris, der fødes ved paasketid (en formentlig gunstig tillægstid). VSO. MO. Feilb.
Palmekage en. (jf. -kerne-, -nød-kage; merkurstav ell. landbr.) især i flt., om tynde kager (til fodring), der bliver tilbage, naar olien udpresses af palmefrø. IngvBond.UR.I.63. LandmB.II.118. || hertil Palmekage - mel (dvs.: knuste palmekager (jf. Palmemel). LandbO.III.767).
Pandebræt et.1) [I.1-2] (ikke i alm. spr.) bræt til at anbringe (stege)pander paa. OrdbS.(Fyn).2) [II.2] (jf. -fjæl, -træ 2; landbr.) bræt, der fæstes til pande og horn paa kreaturer (navnlig uvane tyre) for at hindre dem i at stange, anrette ødelæggelser olgn. VSO. OrdbS.(Lolland).3) [II.5] (snedk.) bræt (med inskription), brugt som frontispice paa møbler. Skabenes “Pandebræt”. FrPoulsen.MH.I.48. Trap.4VII.81.
Pandefjæl en. [II.2] (landbr. ell. dial.) d. s. s. -bræt 2. VSO. D&H. Feilb.
Panderem en. [II.2] (vet. ell. landbr.) d. s. s. -baand 2. vAph.(1759). VSO. S&B.
Parkkvæg et. (landbr.) kvæg(race), der lever vildt, men i fredet tilstand i det nordøstlige Englands og det sydvestlige Skotlands parker. BøvP.I.230.
Parresyge en. (landbr.) sygdom (hos koen), der ytrer sig som stærk brunst, uden at befrugtning indtræder. PhysBibl.XXI.174. LandbO.III.772. || d. s. s. Fransosensyge. Landmands-Blade.1893.199.
Patteføl et. (landbr., dial.) føl, der endnu dier moderen. PhysBibl.XVIII.238. Grunth.Besl.113. OrdbS.(Falster).
Pattegrime en. (jf. -stang; landbr., dial.) en slags grime (I.4), der hindrer køerne i at suge deres egen mælk. Landmands-Blade.1878.467. OrdbS.(Sjæll., Langeland).
Pattekalv en. (landbr.) kalv, der dier koen; diekalv. OrdbS. (Loll.-Falster).
Pattekop en.1) kors en ældre slags patteglas. Mesnard. Jordemoder-Skole.(overs.1749).295.2) (landbr.) indretning til at paasætte patten, v. hj. af hvilken mælken udsuges ved malkning med maskine. LandbO.III.491.
Pattesele en. (jf. -grime, -stang; landbr.) sele, der hindrer koen i at suge sin egen mælk.
Pattestang en. (landbr.) stang, anbragt ml. en kos grime og patteselen. Fleuron.KO.184.
pattet i ssgr. (afl. af I. Patte 2; landbr.) som sidste led af ssgr., der angiver patternes (2) form ell. antal (ell. antallet af mælkeydende patter), fx.: Hun drejede den Fempattedes Yver. Stuck.III.273. havde en Ko faaet Kalv, saa var det det klogeste, at Mor malkede den de første Dage, at den ikke gik hen og blev trepattet. Aakj.BT. 26. hun (dvs.: en ko) er trepattet, hun (dvs.: en anden ko) topattet. Fleuron.KO.165.
Pattetrug et. (landbr.) tragtformet indretning, hvoraf kalve patter mælk. LandbO.III.778.
perlesyg adj. (landbr. ell. dial.) som lider af perlesyge.Landmands-Blade.1873.199.
Pigtromle en. [I.1] pigbesat tromle; spec. (landbr.) i flg. anv.:1) tromle til sønderdeling af jordknolde ved markarbejde. LandbO.IV.604. Skjoldb.MM.I.60. jf. Feilb.2) tromle i pigtærskemaskine. LandbO.IV.646.
Pigtærskemaskine en. [I.1] (jf. -tromle 2, -tærsker; landbr.) tærskemaskine, hvis bro (I.4.5) og tromle(r) er besat med tætte rækker af pigge, der trykker kærnen ud af aksene. LandmB.I.644.
Pigtærsker en. [I.1] (landbr.) d. s. smst.643.
Plantegødning en. (jf. -jord 1, -muld 1; landbr.) d. s. s. Grøngødning (2). Drewsen.Landoecon.Betragtninger.(1834).69. Larsen.
Plantekultur en. (jf. -avl; gart., forst., landbr.) d. s. s. Kultur 1.2 (ogs. konkr.). Aakj. VB.176. Skovriderens kæreste Plantekulturer. Fleuron.DTN.66. Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. LovNr.489 12/9 1919.Afd.24.e.
pletsaa v. [3] vbs. -ning (LandmB.I.557). (landbr.) saa v. hj. af en maskine, der fordeler udsæden i (huller med) regelmæssig afstand; dible (2). en pletsaaet Roemark. LandmB.I.557.
Pletsaamaskine en. [3] (landbr.) maskine til pletsaaning; dibbel(saa)maskine. LandbO. IV.148.
Plovbed et ell. en (jf. Feilb.). (sml. II. Bed samt Drift 4.1; landbr. ell. dial.) arbejdstid (m. pløjning) imellem to maaltider ell. hvil. forinden Middag skulde (han) gjøre en lille paa Landet saakaldet Plougbed. RUss.ME.II.72. Feilb. OrdbS. (Fyn).
Podejord en. [II.3] (landbr., gart.) jord, indeholdende (kvælstofassimilerende) bakterier, hvorved man overfører disse til en mark, hvor de ikke findes (i tilstrækkeligt antal). LandmB.III.94. HavebrL.3II.33.
Posegris en.1) (nu sj.) ganske lille gris, som kan transporteres i en pose (til torvs, til præsten som foræring olgn.); pattegris. JHSmidth.Ords. 118. VSO. Schack.35.2) [I.2.3] (landbr.) gris med pungbrok; ogs. om hangris, hvis ene testikel (ell. begge) ikke er traadt ned i pungen, men sidder højere oppe, saa at dyret ikke kan (fuldstændigt) kastreres (jf. Klaphingst). Moth.P134. Viborg.S.42. LandbO. III.832. Feilb.
Presfoder et. (landbr.) foder af grønne plantedele, behandlet ved grønkuling; ensilage. LandbO.I.700.
Proberhingst en. (jf. -tyr samt Prøvehingst; til probere 4; landbr. ell. vet., foræld.) hingst (af ringere kvalitet), der bruges, naar man vil prøve, om en hoppe er brunstig. CollO. Sal.VIII.886.
Probertyr en. (jf. -hingst samt Prøvetyr; til probere 4; landbr. ell. vet.; foræld.) tyr (af ringere kvalitet), der bruges, naar man vil prøve, om en ko er brunstig. LandmB. II.270. LandbO.III.837.
Provstihavre en. (om 1. led se -rug; landbr., merkurstav) navn paa havresort. LandmB.III.84. JFLund. Varekundskab.2(1922).40.
Provstirug en. (1. led er (n)ty. probstie, probstei (se Provsti), brugt som navn paa et landskab øst for Kielerfjord (tidligere hørende ind under et kloster); jf. -havre samt Provsterug; landbr., merkurstav) navn paa rugsort. Blich.(1920).XXII.47. JFLund.Varekundskab.2(1922).34.
Prøvehingst en. (jf. -tyr, -væder; landbr.) d. s. s. Proberhingst. vAph. (1764). LandbO.258.
Prøvetyr en. (landbr.) d. s. s. Probertyr. LandbO.III.837.
Prøvevæder en. (jf. -hingst, -tyr; landbr.). Sal.VI.242. LandbO.259.
pulte v. ['puld] (ogs. pultre. OrdbS. (sjæll.)). -ede. (til I. Pulte 1; landbr. ell. dial., l. br.) knuse jordklumper (paa marken). Moth.P173. jf.: Hakkepultre Jorden, siges om Kamtromlen (Ringtromlen). MøllH.VI.332.
pultet adj. ['puldt] (pultret. OrdbS. (sjæll.). jf. Feilb. u. polteret). (til I. Pulte; landbr. ell. (især) dial.) om jord: knoldet; klumpet. Nye landoekon.Tidender.1821.373. Bliver Jorden alligevel temmelig pultet, kan en lettere Harvning med Held indskydes. LandmB.I.453. OrdbS.(sjæll.).
Radkultur en. [I.2.1] (landbr., sj.) dyrkning af afgrøder, der saas ell. plantes i rader; rækkekultur. OpfB.1VI.316.
Radlægning en. (sj.) det at lægge noget i rækker; spec. [I.2.1] (landbr.) m. h. t. frø. vAph. (1764). Radlægning letter Hyppeplougens Brug. VSO.
Radplantning en. [I.2.1] (landbr., sj.) plantning i rækker; rækkeplantning. VSO.
radsaa v. [I.2.1] (især landbr.) udsaa (frø, korn) i rækker med bestemte mellemrum (jf. bred-, pletsaa). *radsaaet Jord. Rich.III.71. *den, der radsaaer Enkens Roer. Holstein.MM.69. || som vbs.: -saaning. Olufs.Landoecon.179. HavebrL.3II.321. hertil 1] (især landbr.). OpfB.1IV.318. HavebrL.3I.414">radsaamaskine ell. rad-saanings-maskine (MøllH.V.6), en. [I.2.1] (især landbr.). OpfB.1IV.318. HavebrL.3I.414.
Ramme-plov en. landbr. plov med hjul og en vandret ramme. OpfB.2III.15.
Ravnehoved et. spec. (ved urigtig gengivelse af ty. rammskopf (se Ramskop); vet., landbr.) om fejl hos heste: kaninhoved; ramskop (1). LandmB.II.157.192. LandbO.II.601.
Renbrak en. (jf. II. Brak 1 samt Fuld-, Helbrak; landbr.). LandmB.I.196. jf.: renbrakke de . . ukrudtsfyldte Marker. AarbVends.1927.15.
Rendebjælke en. (landbr., nu næppe br.) vold ell. kam (paa pløjet jord), fremkommen ved, at ploven (idet hestene løber hurtigt til) ikke holdes nede i den rette dybde (og den oppløjede jordstrimmel saaledes ikke væltes helt om). Fleischer.AK.66.
Rensevare en. (landbr.) frø-, kornvare, der renses. LandbO. IV.45.
renstraaet adj. [III.2.2] (landbr., dial.) om (voksende) korn: som er fri for græs, ukrudt olgn. (og ikke ligger i leje). LandbO.III.536. AarbFrborg.1920.94.
Rettekile en. (landbr., foræld.) kile, hvormed hjulplovens plovjærn indstilledes. JPPrahl. AC.12.
Ringtromle en. [I.1.2] (landbr.) d. s. s. Kamtromle. MøllH.III.364. LandbO.IV. 602.
ringtromle v. vbs. -ing. [I.1.2] (landbr.) tromle med ringtromle (I). MøllH. V.66. de ringtromlede Marker. Fleuron. HG.42.
Risbyg en, et. (jf. u. I. Ris 1; især landbr.) blomst flynderbyg; viftebyg; Hordeum zeocritum L. JTusch.109. VareL.(1807).I. 171. LandbO.I.419.
Risphavre en. (efter ty. rispenhafer, til rispe, se u. I. Risp; landbr., bot.) blomst tophavre, Avena sativa patula. LandbO.II.549.
Ristplov en. (ogs. Riste-. Rhode.LaalF.2 I.17). (landbr.) plov, hvis muldplade er udskaaret i 4-5 grene (og minder om en rist). DagNyh. 20/7 1916.7.sp.3. OrdbS.(Sjæll. Fyn).
Rivelse en. (ænyd. d. s.; vbs. til V. rive (1); jf. II. Rivning (2); landbr., dial.) de kornstraa, som ved opbinding med haanden bliver liggende tilbage, og som rives sammen i bunker med haand- ell. hesterive; slod. Moth.R104. Olufs.Landoecon. 228. Blich.(1920).XXII.102. LandbO.IV. 61. MDL.85.450. Feilb. AarbFrborg.1920. 96.
Rodbrand en. (landbr., gart.) sygdom hos spæde planter, der skyldes angreb af svampe, især af kimskimmel; “sorte ben”. SRostr.LS.78. LandbO.IV.64.
Rodkaal en. (jf. Roekaal; landbr., gart.) om overjordisk kaalrabi (knudekaal) ell. om underjordisk kaalrabi (Rutabaga) ell. som fællesbenævnelse for disse og turnips (og ræddike). Landhuushold.I.22. FJCJensen.Den lilleGartner.(1873).16. MøllH.V.70. MDL. Feilb.
Rodukrudt et. (især landbr.) vedvarende ukrudtsplanter (der aar efter aar skyder op fra roden). LandmB.I.573. JELange.Vilde Planter.(1922).6. || hertil Rodukrudts-harve. LandbO.IV.74.
Roeaal en. (zool., landbr.) rundorm, der angriber bl. a. runkelroens og sukkerroens rødder, Heterodera Schachtii. MøllH.V.81. SRostr.LS.18.
Rulleharve en. (landbr.) harve med 2 - 3 pigbesatte roterende tromler. Ugeskrift for Landmænd.4R.I1.(1871).552. LandbO.II. 536.
rumpegal adj. (landbr. ell. dial.) hvinsk. LandbO.II.739. SjællBond.81. || hertil Rumpe-galskab, hvinskhed. LandbO.II.738.
Rundharve en. [1.1] (jf. II. -harve; landbr., foræld.) harve med kredsrund, roterende ramme, der anvendtes til rundharvning. Giersing.Landoeconomie.I.(1825). 462. Blich.(1920).XXII.28. LandbO.IV.535.
rundharve v. [4.2] vbs. -ning (Drewsen.L. I.131. MøllH.V.104). (jf. I. -harve; landbr., foræld.) harve i kreds (med rundharve ell. ved at køre rundt). Drewsen.L.III.54. En Mand kan med 3 Heste rundharve 9 Tdr. Ld. om Dagen. MøllH.V.104.
Rundkast et. vbs. til -kaste (1); fx. (landbr.) om saaning: (vi) lærte at gøre det kunstfærdige rundkast, der fik kærnen til at sprede sig, så der faldt lige meget alle vegne og en passende mængde overalt.SvendbAmt.1920.8. || (l. br.) billedl. De indoevropæiske Folk er engang i Tiden fra et fælles Hjem blevne splittede i et mærkeligt Rundkast, saa at de spredtes til Atlanterhav og Ganges. TroelsL.XIII.15.
Russerhest en. (især landbr.) d. s. s. Russer 3.1 (l. 21). to smaa skimlede Russerheste. Pont.FL.(1892).162. Aakj.DK.71.
rustsyg adj. [I.5.1] (gart. og landbr.) om vækst: angrebet af rustsvamp. rustsyge Træer. HavebrL.4I.530.
Rustsygdom en. [I.5.1] (gart. og landbr.) plantesygdom, foraarsaget af rustsvampe. MøllH. V.110.
Rybs en. [rybs] flt. d. s. (fra ty. rübs(en), udviklet af rübsame(n), rübensame(n), egl.: roefrø, af rübe, roe (se I. Roe), og same, frø; blomst (især landbr.))1) (jf. I. Raps) kulturform af agerkaal (jf. Roerybs og Rybsroe ndf.), spec. dels Brassica campestris var. annua Koch (sommerrybs), dels B. c. var. oleifera DC (vinterrybs), begge dyrkede for deres olieholdige frø. NordConvLex.V.141. JTusch. 291. LandbO.IV.124. Warm.Frøpl.240. || hertil ssgr. som Rybs-frø (Wiese.T.II.53), -olie (Bl&T.), -roe (d. s. s. Roerybs. LandmB. III.122).2) (vild) rybs, agerkaal, Brassica campestris L. Lange.Flora.638. VareL.214.
Ryganlæg et. [6] (landbr.) overrislingsanlæg (til engvanding) med rygbede; rygbedanlæg. MøllH.I.545.
Rygbed et. [6] (landbr.) ved overrislingsanlæg (engvanding): smalt jordstykke med fald til begge sider fra den vandførende (ryg)-rende i midten (mods. Hæng 4). MøllH.I.545. jf. -anlæg: Rygbed(e)anlæg. smst. Sal.V. 1127.
Rækkeafstand en. [I.3] spec. (gart., landbr.) om afstanden mellem rækker af planter. LandbO.IV.152.
Rækkefrugt en. [I.3.2] (jf. -kultur; gart., landbr.) afgrøde, som saas ell. plantes i rækker; hakkefrugt. Hag.3IV.480.
Rækkekultur en. [I.3.2] (jf. -frugt, -plantning; gart., landbr.) dyrkning af afgrøder, der saas ell. plantes i rækker; radkultur; drilkultur. de Planter, der dyrkes i Rækkekultur. LandmB.I.444. Sal.2 XX.658. || konkr., om planterne. Dyrkningen af Rodfrugter eller anden Rækkekultur. LandmB.I.445.
Rækkeplantning en. [I.3.2] (jf. -kultur samt Radplantning; landbr., gart., forst.) plantning i rækker. Sal.VI.836. ForstO.
rækkesaa v. [I.3.2] (jf. -plantning osv.; gart., landbr.) udsaa (frø, korn) i rækker med bestemt mellemrum; radsaa. (især i perf. part. brugt som adj. ell. som vbs.). Frøafgrøderne er rækkesaaet med stor Afstand. LandbO.IV.422. Sal.2XIX.865. forstyrre Sædens Rækkesaaning. LandmB.I.556.
røddraget adj. (nu næppe br. -dragen. VSO.). (jf. -rygget 2 og draget 1; landbr. ell. dial.) om kreatur: rødt med en hvid stribe hen ad ryggen. Moth.R169. Cit.1819. (AarbKbhAmt.1928.304). AntNiels.FL.II.17. Han havde solgt den ene Ko, nu havde han kun den Røddragede. Rist.J.194. MDL.81. Feilb. Thorsen.167. jf. Rietz.526 (skaansk).
rødgrimet adj. (jf. grimet 1.2; landbr. ell. dial.) om hest ell. kreatur: rød(t) med hvide streger ell. striber i hovedet. Moth. R170. Oec Mag.V.221. Levin. (u. grimet). Feilb. jf. Rietz.212(skaansk) samt Esp.280.
rødhjælmet adj. (ænyd. d. s.; jf. II. hjælmet; landbr. ell. dial.) om kreatur: rød med hvidt forhoved. Moth.R170. en rødhielmet Tyr. Høyen.Moltke.65. Feilb. Thorsen.168. jf. Rietz.527(skaansk) samt Esp.131. 280.
Rømmejord en. (landbr.) overfladejord over mergellag. MøllH.IV.341.
Rørkrog en. spec. (landbr.): læggekrog til lægning af drænrør. LandbO.IV.138.
Saaaksel en. (landbr.) en i saakassen (paa en saamaskine) anbragt roterende aksel, der bærer saa-apparaterne.LandbO.IV.142.
Saaapparat et. (landbr.) apparat i en saamaskine, der besørger fordelingen af frøene. OpfB.1IV.317. LandmB.I. 561.
Saagang en. (jf. -kast; sml. II. Kast 1.4; landbr. ell. dial.) sædemandens gang fra agerens ene ende til den anden, ell. det bælte af ageren, som derved tilsaas, ell. den mængde sædekorn, der derved udstrøs (MDL.). Saaemanden (maae) nøje . . iagttage sine Saaegange, at han ved sit Kast stedse kan naae næt op til den forrige. Fleischer.AK.75. Paa tørre Jorder træffer man Agrene af 6 og flere Saaeganges Brede. Olufs.Oec.VIII.216. JHSmidth.Ords.132. LandmB.I.553. SjællBond.105.
Saahavre en. (landbr.) havre til udsæd; sædehavre. Adr. 23/4 1762.sp.13. MO. Gravl.T. 114.
Saahul et. (landbr.) om (hvert af) de huller, hvorigennem sædefrøet udkastes af saamaskine; ogs. om tilsvarende huller i kartoffellæggere. Sal.2XX. 731.
Saahus et. (landbr.) beholder, der omslutter saavalsen paa saamaskine. LandbO.IV. 143.
Saahvede en. (landbr.) hvede til udsæd; sædehvede. VSO. LandbO.IV.396.
Saakasse en. (landbr.) den beholder paa saamaskine, der optager sædefrøet. OpfB.1IV.317. LandmB.I.561.
Saaleplov en. (til I. Saal 5.2; landbr.) plovtype (m. en særlig udviklet “saal”), der er en mellemform mellem krydsplov og suleplov; den tredelte plov. LandbO.III.817.
Saamængde en. (landbr.) mængde saasæd, brugt paa et vist areal. LandmandsBlade.1887.806. LandbO.IV.145.
Saaplov en. (jf. -harve; landbr.) en slags saamaskine, der danner furer og saar deri med det samme. PhysBibl.XI.274. OpfB.4 I.583.
Saarug en. (landbr.) rug til udsæd; sæderug. Moth.S12. Pont.FL.304.
Saarum et. (landbr.) det rum paa saamaskine, hvori skehjulene gaar, og som fyldes med sædefrø fra saakassen. LandmB.I.561.
Saarække en. (især landbr.) om (hver af) de rækker, hvori noget saas. Al Udsæd er spiret normalt. Saarækkerne er fyldt. Pol. 25/5 1926.9.sp.2.
Saasæk en. (jf. -klæde; landbr.) sæk med saasæden (som sædemanden bærer over nakken). Thiele.III.65. Rich.II. 265. Feilb.
Saatid en. (gart., landbr.) den rette tid for saaning af frø; spec. om den tid, da kornet saas. Moth.S13. Olufs.Landoecon.178. Dalen (kan) blive tør til Saatid. OlesenLøkk. KB.218. HavebrL.3II.322. billedl.: Til den Tid vilde . . hele Arven være fortæret, men da vilde jo ogsaa hans Lære- og Saaetid være endt, og han turde da haabe paa Høsten. PalM.IL.II.701.
Saavalse en. (landbr.) valse i saamaskine, v. hj. af hvilken sædefrøet udmaales. LandbO.IV.144.
Saavikke en. (især landbr.) i flt., om vikkefrø til udsæd. MO.II.634. FrGrundtv.LK.261.
Saltkammer et. (jf. -kælder; landbr., dial.) kammer (paa gaard), hvor kød nedsaltes og opbevares (i saltkar). Cit.1809. (AarbThisted.1920.182). H Zangenberg. Da. Bøndergaarde.(1925).37.59. Feilb. jf. (nu sj.) Saltkammerporten som omdannelse af Zahlkammerporten (ved Christiansborg slot). KNyrop.SVS.47.
Saltslikke en. (efter ty. salzlecke(n), se Saltlekke; landbr., nu sj.) saltsten olgn., der ophænges i stalden, saaledes at kreaturerne kan slikke derpaa (og faa det nødvendige salt). vAph.(1772).III. Abildg. & Viborg.F.52.
Sandeng en. (landbr.) eng, der hovedsagelig bestaar af magert sand (under et tyndt morlag). LandbO.I.686.IV.293.
Sandrug en. (landbr.) d. s. s. Hederug. JPPrahl.AC.27. LandbO.IV.103.
Sankesten en. (fagl., især landbr.) navnlig i flt., om (smaa)sten, som opsamles (især: paa marker, og kastes til side i dynger). EHHagerup.74. Faskiner, som nedlægges af Sankesten. CGalschiøt. Handelsplanter og Rodfrugter. (1879).33. Bunker af Sankesten. Frem.DN. 277. Gravl.S.5.
Sankhammel en. (til sanke 2; landbr.) d. s. s. Langhammel. Sal. VIII.407. LandbO.II.509. ogs. Sanke-: Møll H.III.31.
selvaflæggende part. adj. (mods. haandaflæggende; især landbr.) om maskine: som selv, automatisk aflægger noget; især om mejemaskine: som aflægger den afskaarne sæd i bunker af passende størrelse. OpfB.1I.454. LandbO.III.538.
Selvaflægger en. (landbr.) selvaflæggende mejemaskine. LandmB.I.643.
Selvbesaaning en. (landbr., forst.) det, at en mark, en skov selv tilsaar sig ved de fra kornet, træerne nedfaldende frø. Olufs.Landoecon.405. Skovenes Foryngelse ved Selvbesaaning benyttes i Højskovsdriften. MøllH.V.177.
selvbindende part. adj. (landbr.) i forb. selvbindende mejemaskine, d. s. s. Selvbinder. Baud.H.134. LandbO.III.541.
Selvilægger en. (landbr.) ilæggerapparat til damptærskeværk. LandbO.IV.646.
Selvpatter en. (landbr.) ko, der patter sig selv. Fleuron.KO.166.
Sentid en. [3] (landbr.) den periode, i hvilken en ko er sen. LandbO.II.400.
Sibør en. (jf. -lad; landbr. ell. dial.; foræld.) en over mælkebøtten anbragt træramme, hvorpaa sien hvilede, medens man siede mælken op. JHSmidth.Ords.133. MDL.475(falstersk). FrGrundtv.LK.170.
Sibøtte en. (ænyd. sie bøtte, syg bøtte (Kalk.III.717); til III. si; landbr., foræld.) kar, bøtte, hvori mælk opsis (jf. Moth.S169); især: lavt trækar, hvori mælken opsiedes (og hensattes for at give fløde, blive tyk osv.). MDL.(Fyn). en vældig Sibøtte Tykmælk. Bøgh.E.204. en Sibøtte, fuld af Æbleskiver. AntNiels.FL.III.39. Feilb. Halleby.39. || (foræld.) bøtte til opsamling af det salpetervand, der ved salpetersydningen dryppede ud af dryppefadets sitragt. MilTeknO.
sidemalke v. (landbr.) malke (en ko) ved samtidig at fatte om en for- og bagpatte (i samme side). man maa . . nøie paasee, at Køerne ikke bliver sidemalkede. Meieribog.(1875).4. Feilb.
Siksakharve en. (landbr.) harve med siksakformede harvebuller. MøllH. III.31. OpfB.2III.19.
Siksakharvning en. (landbr.) harvning i siksak. LandbO.3I.528.
simlegul adj. af en ren og klar gul farve som en simle (I.2); nu vist kun (vet., landbr.) om haarlaget hos en hest: Viborg&Neerg.HB.76. LandmB.II.195.
Sivpude en. (sj. Sive-. HMHoff.MinVirkekreds.(1810).38). pude flettet af siv; især (jf. -sele; landbr. og dial.): pude (2.2), krans, af siv som del af sele-, træktøj. VSO. Stockfleth.S.59. Sivpuderne knager rytmisk fra Studebringen, hver Gang Dyret flytter Klovene frem. Aakj.HV.16. Feilb. OrdbS.(Fyn).
Sivsele en. (nu næppe br. Sive-. Moth.1S102. 119). (jf. -pude; landbr., dial.) sele(tøj) flettet af siv. Moth.S178. VSO.(jy.).
skaarlagt part. adj. [I] (jf. -lægning; landbr.) om korn olgn.: lagt paa skaar (se u. I. Skaar). med vedholdende ustadigt Vejr er . . den skaarlagte Sæd langt værre faren end den opbundne. LandbO.III.193.
Skaarlægning en. [I] (jf. -lagt; landbr.) det at lægge korn olgn. paa skaar. Sal.2XXI.484.
Skaft(e)havre en. (ænyd. skafthavre; jf. -korn; landbr., dial.) havre (2), som sidder paa straaet; havre(straa) med kerne; utærsket havre, især anvendt som (heste)foder (helt ell. som hakkelse). Skafte-: Sort.Poet.79. Skaftehavre, skaaren i meget fiint Hakkelse, bør være Hestenes Hovedfoer. Høegh.AJ. 158. MøllH.V.191. Feilb. UfF.(Sjæll.ofl.). Skaft-: Moth.S224. Cit.1839.(Refsbøll.Erindringer.(1856).33) || overf. (med (spøg.) hentydning til piskens skaft) om prygt, pisk, klø. Vil I ha'e Skaftehavre, I, Ralliker (dvs.: hestene, der ikke vil trække)! PNJørg.Bonden iTivoli.(1844).19. UfF. (Sjælland, Jylland).
Skaft(e)korn et. (glda. skaftkorn; jf. -havre; landbr., dial.) korn (1) siddende i straaet; straa (korn (2)) med kerne i; utærsket sæd (korn), især anvendt som (heste)foder. Skafte-: Aagaard. TL.219. AarbHards.1928.7. Feilb. Skaft-: Moth.S224.
Skalbestemmelse en. spec. (landbr.) om bestemmelse af skalprocenten. Tidsskr.f.Planteavl.1916.736.
Skalprocent en. spec. (landbr.) om skallens (inderavnernes) vægt i forhold til den samlede kernes vægt (paa havre). LandbO.II.550.
skarprygget adj. især (landbr.) om kvæg ell. heste: som har en skarp (3) ryg. Moth.S252. VSO. (de) følte paa et Par skarpryggede Kælvekøer. ErlKrist.S.132. || (jf. Ryg 5) i anden anv. (et) skarprygget Led (paa et søjleskaft). DanmarksKirker.SorøAmt.(1936).899.
skarpsandet adj. [9] (nu næppe br. -sandig. Høegh. AJ.71. Blich.(1920).XXVIII.82). (landbr.) om jord(bund): som bestaar af sand (næsten) uden iblandet muld (mods. muldsandet). skarpsandede Jorder . . fastnes ved Leer, eller forbedres ved anden god Jord. Olufs. NyOec.I.193. Byggen stod spredt og forbrændt paa den graalige, skarpsandede Jord. Rist.J.296. Trap.4IV.492.
Skehjul et. (landbr.) i saamaskine: skive (hjul) med skovle (“skeer”) til udkastning af sæden. OpfB.2III.26. LandbO.IV.145.
Skiftedrift en. [I.3, III.3] (landbr., nu sj.) drift (1.7), hvorved man lader afgrøden veksle i regelmæssige perioder; spec. om det tidsrum, i hvilket man gennemløber alle vekseldriftens perioder; vekseldrift; omdrift. MO. D&H. || billedl. Sproglig Skiftedrift mellem Dansk og Svensk (dvs.: gensidig dansk og svensk paavirkning). DSt.1914.145.
kors Skifte-mark en. [I.1. 2, 3, III.3] (landbr.) om hvert af de stykker, hvori en gaards agerjord er inddelt af hensyn til vekseldrift (jf. I. Kobbel 3, Markskifte). til Fæets Græsning ere 4 Skiftemarker eller Kobler. Hielmkrone.DetDanskeLandbrug. (1783).23. Amberg.
Skifte-vogn en. [III.3] (landbr. og dial.) vogn, som læsses, naar der køres med to (ell. tre) vogne og to ell. et spand heste (saaledes at en mand stadig kører, mens en anden (andre) stadig læsser). Olufs.Oec.VIII.236. Skattegraveren.1884.II.171 (Falster). De kørte Fyld fra Diget i Dag. Jørgen hjalp selv at læsse, og Kræn kørte Skiftevogn. Anesen. JG.190. Feilb.
Skinnesold et. [4] (landbr. og dial.) sold (til kornrensning) af tynde vidjer, flækkede spanskrør olgn. UfF.(Fyn, Langeland). Skene-: Rhode.LaalF.I.511. jf. AarbLollF.1920.85.
Skiveharve en. (jf. -plov; landbr., l. br.) tallerkenharve. LandmB.I. 348.
Skivekniv en.1) [I.1] (landbr.) kniv (redskabsdel), der skærer noget i skiver; paa roeskærer: LandbO. IV.83.2) [I.5.4] (jf. -spalter osv.; arkæol.) skærende stenalderredskab, dannet af en tilhugget flintskive. Aarb.1928.158f. JohsBrøndst. DO.I.183.
Skiveplov en. (jf. -harve; landbr., l. br.) tallerkenplov. Bl&T.
Skiveskæring en. [I.1] spec. (landbr.) om udskæring (af roer) i skiver (mods. Strimleskæring). LandbO.IV.83.
Skoldkorn et. (Skolde-. i bet. 1: VSO.). (landbr.)1) (til skolde 1.3; jf. Skoldning 1; foræld.) affald fra tærskning, der koges og anvendes til kreaturfoder. Amberg.II.559. Kaper.Ty.-da.HaandOrdbog.3(1895).496.2) (til skolde 2.4) korn, der er modnet, før kernen var udvokset; skoldmodent korn. MO. Levin.(G.). D&H.
skoldmoden adj. (til skolde 2.4; jf. -korn 2; landbr.) om sæd: modnet, før kernen er udvokset. Kun hvor Jorden er særlig daarlig, er Rugen skoldmoden.Pol. 29/7 1918.3.
skoldmodne v. (til skolde 2.4; landbr.) især intr. ell. i pass.: blive skoldmoden. Paa høj og let Jord staar Rugen i Fare for at skoldmodnes. BerlTid. 23/7 1904.M.3.sp.1. Høsten . . var skoldmodnet af den stærke Hede i Juli. AndNx.MJ.II.11.
Skotskharve en. (jf. skotsk harve u. II. skotsk 3; landbr.) foldharve (med spidse, fremadbøjede tænder), hvis led har form af en skæv rombe. Sal.VIII.549.
skotskharve v. (landbr.) harve med skotskharve (I). Landm B.I.461.
Skoveng en. (jf. -mark; især forst., landbr.) eng, der ligger i en skov. Molb.UV.56. Gjel.M.183. ForstO.
Skovgræsning en. (forst., landbr.) græsning (af ell. for husdyr) i skove. Amberg. Faar elske ikke Skovgræsning. VSO. MøllH.V.217. DanmarksSkove.(1938).31.
Skovlgang en. (landbr.) grebning (2). LandmB.II.285. Landb O.IV.348.
Skovstrøelse en. (landbr.) strøelse af skovgræs olgn. Amberg. MøllH.V.443. LandbO.IV.419.
Skraakiste en. [V] (møl. ell. landbr.) kiste ell. kasse til at opbevare skraa i. Drachm.VD.129.
Skraakorn et. [V ell. IX] (jf. -sæd; landbr. ell. dial.) skraaet, gruttet korn; skraa. Amberg. Aarb Sorø.1925.7. UfF.
Skraasæd en. [V ell. IX] (jf. -korn; landbr. ell. dial.) skraaet sæd, korn; skraa. Halleby.221. AarbHolbæk.1922. 59.
Skrællejærn et. (ogs. Skræl-. MøllH.IV. 611). (til III. skrælle 3 ell. I. Skræl 3; landbr.) et paa en plov foran ell. i stedet for langjærnet anbragt jærn, der pløjer det øverste jordlag. StatensRedskabsprøver.11.Beretning. (1917).16.
Skrælleplov en. [III.3] (jf. Skalplov; landbr.) plov, der anvendes ved skrællepløjning. LandmB.I. 389. JVJens.D.86. Skræl-: OpfB.1IV.311. Fleuron.DTN.148.
skrællepløje v. (ogs. skræl-). vbs. -ning. (til III. skrælle 3 ell. I. Skræl 3; jf. -grave, -plov samt skræntpløje; landbr.) ved pløjning vende det øverste, bevoksede lag af jorden. Skrællepløjning er mange Steder gaaet af Brug. LandbO.III.826. En Dag skrællepløjer Magnus i Stubben lige ud til Vejen. KBecker.VV.II.188. (heden maa) skrælpløjes saa tyndt som muligt. Landm B.I.341. Jørg.JF.II.195. Ploven skar dybt, det var ikke Skrælpløjning. Elkjær.MH.208.
Skuetørv en. [II] (jf. Skudtørv; landbr. ell. dial.) græstørv. EPont. Atlas.I.415. Begtr.Jyll.III.58.
Skummesold et. [II.2.2] (landbr.) haandsold ell. rist (sold) i rensemaskine, hvorved iblandede dele af større omfang og vægt skilles fra kornet. Skum-: NordConvLex.V.303. LandbO.IV.47.
Skærefoder et. (landbr.) havrestraa olgn., der skæres til hakkelse; straafoder. MøllH.I.260. Feilb.
Skærehalm en. (jf. -foder, -havre; især landbr.) halm, der skæres til (og iblandes) (heste)foder. Feltart.VII.A.26.
Skærehavre en. (jf. -foder, -halm; landbr.) havre, der bruges til skærefoder. UfF.
Skærekiste en. (nu dial. Skær-. Cit. 1707.(AarbPræstø.1925.91). jf. Feilb.). (jf. -bænk 2, -tøj 3, -værk; landbr., næsten foræld.) aflang kasse, kiste (I.2.2), hvori hakkelse blev skaaret med en skærekniv; hakkelsekiste (1). Sort.Poet.78. JPJac.(1924).I.277. Den nye Hakkelsemaskine . . kaldte ligeledes paa Interessen hos alle dem, der kun var vant til at se de gammeldags Skærekister. Strange.P.II.104. SjællBond.37.
Skærelo en. (dial. Skær-. Hjortø.Kr.96. jf. Feilb.). (landbr.) den del af loen, hvor der skæres hakkelse, hvor skærekisten (hakkelsemaskinen) staar. Cit.1820.(AarbPræstø.1925. 69). MDL. FrGrundtv.LK.257. CReimer. NB.450. SjællBond.37. Foderloen (Skæreloen) foran Hestebaasene var paa to Fag. AarbKbhAmt.1930.24.
Skæretragt en. (til II. Skær 3 slutn.; landbr.) nedløbsrør til skærene i en radsaamaskine. Sal.2XX.732.
Skæreværk et. skæremaskine. MO. nu vist kun (landbr. ell. dial.): skærekiste. (han) skar Halm paa et gammeldags Skæreværk, saa Hakkelsen fløj i smaa Styrt fra Kniven. Skjoldb.KH.6. Feilb. || (foræld.) om maskine, hvormed jærnstænger, stangjærn overskæres. Brünnich.(VSO.).
Skærmraps en. [2.3] (landbr.) raps med nedhængende grundblade, der danner en skærm over rodstokkene. Møll H.V.33.
skævmælket adj. (landbr., nu næppe br.) om ko: hvis mælkekanal i pattens spids er skraa. Meieribog.(1875).4.
Slagharve en. [I.12.1] (landbr.) ældre dansk harve, der kan slaas sammen; foldeharve. LandmB.I.161. Feilb. UfF.
Sletbid et. (landbr.) glat bidsel. Landb O.IV.197. UfF.
Sletharve en. (landbr.) (let)harve til at jævne (fælge) (pløje)jorden med. FZytphenAdeler. Landvæsenseleven.(1907).95.
Slettekvæg et. (mods. Bjergkvæg; landbr.). BMøll.DyL.I. 208.
slettromle v. (landbr.) tromle (jorden) jævn (med en slettromle). AarbKbhAmt.1930. 41. AarbFrborg.1938.212.
Slikkompost en. [II.1] (landbr.). Slikkomposten fremstilles ved Sammenstikning af 2 m3 Slik med 1 m3 Staldgødning. HedeselskabetsTidsskr.1910.8.
Slikmarsk en. [II.1] (landbr., geol.) lermarsk (mods. Sandmarsk). LandbO.III.516.
Slæbehest en. [II.3] (landbr.) hest, der bruges til haardt arbejde. MøllH.III.91. LandmB.II. 179. || (dial.) om person, der slider haardt i det. Feilb.
Slæberive en. (landbr.) stor rive, hvormed en mark, eng rives ren for sæd, hø, der er spildt, ligger tilbage efter høstningen; især om hesterive, bestaaende af en 4-6 alen lang bom m. fremad bøjede tænder og en bagud rettet stang, hvormed riven styres (jf. Hungerharve). NatTid. 23/2 1913.M.Till.1.sp.2. NordsjællF.V.181. Sal.2 XI.409.
Slæbetræ et. (landbr., foræld.) et ca. 4 alen langt træ m. et reb i hver ende, saaledes at en hest kunde spændes for (brugt til sammenslæbning af hø). AarbKbh Amt.1930.74.
Slægtskabsavl en. (især landbr.) indavl; sambyrd (3). LandmB.II.61.
smaablommet adj.1) (nu l. br.; jf. jy. smaablommeret (Feilb.)) om tøj: d. s. s. -blomstret 2. Moth.S514. Smaablommet Kattun, Damask. VSO. Bl&T.2) (landbr., vet.) om husdyrs lød: besat med smaa runde pletter af mørkere farve. LandmB. II.254.
Smaafoder et. (landbr. ell. dial.) (til foder anvendt) affald fra tærskning bestaaende af knækkede straa, vipper, græs olgn.; ogs. om affald ved kornrensning. JPPrahl.AC.82. LandbO.IV.273. Kværnd. Esp.310.
Smaarug en. (landbr.) hede-, sandrug. LandbO.IV.103.
Smaasæd en. (landbr.) d. s. s. -korn 2. LandbO.III.199.
Smørko en. (landbr.) ko, som har stor aarlig ydelse af smør (giver meget og fed mælk). LandmB.II.398. Landb O.IV.291.
Sneskimmel en. (jf. -uld; især landbr.) blomst skimmelsvampen Calonectria graminicola (I.B.&B.), der optræder paa marker med vintersæd, kløver ell. græs ved tøbrudstid paa steder, som længe har været dækket af sne. LandmB.I.551. HavebrL.3II.360.
sodbrun adj. (jf. -brunt og sodet 2; især bog ell. vet., landbr.) mørk (sort, sortebrun, (mørkt) rødbrun) som sod. *Sodbrune Hane | Galer i Helas Sale (dvs.: dødsriget). Grundtv.Optr.II.187 (jf. sodrød). Rich.VH.134. lillagraa Klippetinder . . ragede op i en sodbrun Sky. Gjel.Ve.5. (negerens) sodbrune Hud. OttoLütken.Fatakis Giftermaal.(1928).7. spec. (jf. sodet 2) om hest: Sortebruun (lød hos hesten) kaldes ogsaa Sodbruun og Svalebruun. Viborg.HY. 140. VSO. Feilb.
Sojamel et. (især landbr.) affaldsprodukt af lign. art og med lign. anv. som -kage. LandbO.IV.322.
solsmul(d)re v. (jf. -skørnet, -sprænge; næsten kun i pass.; især landbr.) smul(d)re (1.1) p. gr. af solvarme. Ahlen maa brydes, sprænges og solsmuldres. Dannebrog. 24/6 1900.2.sp.2. solsmuldret Tang. Kidde.(DagNyh. 9/5 1915.1.sp.3).
Sommerbrak en. (landbr.) dels om halvbrak; dels om benyttet brak (se u. II. Brak 1). Olufs. Oec.VIII.274. MøllH.I.263.
Sommerbyg en, et. (ænyd. sommer biug; landbr.) byg, der dyrkes som vaarsæd (mods. Vinterbyg). LTid.1727.638. CGRafn. Flora.I.589. VSO. MO.
sommerfodre v. vbs. -ing (LandbO.IV.315). (jf. II. -føde, -staldfodre; landbr.) fodre med sommerfoder. denne Maade at sommerfodre Køerne paa gav alt for meget Arbejde. LandmB.II.276. jf. (spøg.): Hist og her falder der bitre Ord om . . det urimelige i at skulle sommerfodre forslugne opløbne Børn . . for det halve af, hvad de Voksne betaler (dvs.: i sommerpensionater). KnudPouls.Va.55.
sommerføde v. vbs. -ning (Reskr. 4/1 1782.§3). (jf. I. -føde, -fodre; landbr.) føde, ernære (kreaturer) i sommertiden. Schade.Mors.(1806).35. der (blev) kun . . 50 Td. Land til at sommerføde 80–90 Køer. SvendbAmt.1919.76.
Sommergræsning en. (jf. -græs, -græsse; landbr.). saavel Sommergræsningen, som Høet til Vinterfodret. Olufs. Landoecon. 497. D&H.
sommergræsse v. (jf. -græs, -græsning; landbr.) lade (kvæg) græsse ude om sommeren. De ældste, største og bedst sommergræssede (køer). Blich.(1920).XXII.101. At sommergræsse en Ko. VSO.
Sommerkalv en. (landbr., dial.) kalv, der er født om sommeren. Moth.S605. VSO. || billedl. ell. i sammenligninger. Hand seer ud om næsen, som een Sommerkalv om røven. Rostgaard.Lex.S218b. konfirmanter, der skulde konfirmeres . . om efteråret (kaldtes) sommerkalve. Skattegraveren.1889.I. 240.
Sommerkarl en. (Sommers-. i bet. 2: JPaludan.Møen.II.(1824).281).1) (landbr., dial.) karl, fæstet for sommeren ( 1/51/11 ). Feilb. UfF.2) (foræld.) (ung)karl, der red sommer i by. MDL.353.534. UfF.
Sommerkløver en. (landbr., nu sj.) form af rødkløver, der blomstrer tidlig paa sommeren; tidlig (rød)kløver. WFFeilberg. Dyrkning af Kløveren.(1842).VI. MøllH.III.468.
Sommerkorn et. korn, saaledes som det staar paa marken om sommeren, ell. især (landbr.): korn, der er saaet om foraaret; sommersæd; vaarsæd. I Bothnien voxer og noget SommerKorn, særdeles Sommer-Byg. LTid.1727.638. *De Vagtler fløited i Sommerkorn. Winth. IV.194. Sal.2XXVI.974.
Sommerlam et. (landbr.) lam, der er født om sommeren ell. sent paa foraaret. Moth.S605. VSO. MO.
sommerpløje v. (dial. -plove. Feilb.). (jf. -pløjning; landbr.) brakpløje. Amberg. Den Ager maa sommerpløies og brakkes. VSO. UfF.
Sommerpløjning en. (ænyd. d. s.; jf. -pløje; landbr.) brakpløjning; ogs.: brakpløjet jord. Sommerpløining kiender Bonden ikke. Junge.73. VSO. LandbO.III. 826.
Sommerrug en. (landbr.) rug, der saas om foraaret og modnes samme sommer; vaarrug; ogs. om rugen som den staar i sommertiden. Fleischer. AK.90. *det Klokkespil fra Sommerrugens Top, | det er den kjære danske Lyd, hvorved vi voxed op. Aakj.RS.13. LandbO.IV.102.
Sommerstald en. (landbr.) lys, luftig stald til kvæget i sommertiden. LandbO.IV.316.
Sommerstaldfoder et. (jf. -(stald)fodre; landbr.). VSO. (der) dyrkes . . nu betydelige Arealer med Sommerstaldfoder. Sal.IV.944.
sommerstaldfodre v. vbs. -ing (Begtr.Sjæll.II.249. Landb O.II.151). (jf. -(stald)foder; landbr.) fodre kreaturer paa stald i sommertiden. Olufs.Ny Oec.I.172. Blich.(1920).IV.117.
Sommersæd en. (ænyd. d. s.; jf. -korn; landbr.) sæd, der saas om foraaret og høstes samme sommer; (alm.:) vaarsæd. Fleischer.HB.175.
Somælk en. (ænyd. sow milk; landbr.) mælk af søer; svinemælk. Rahb.Tilsk.1797. 704. LandbO.IV.316.
Sopolt en. (landbr. ell. dial.) sogris, der endnu ikke har været til orne. Andelsbladet.1929.1389. Bek.Nr.32 20/2 1932.§2.
Sortben(s)syge en. (jf. IV. sort 9.1 og I. Ben 4.2 slutn.; bot., gart., landbr.) sygdom, der angriber kimplanter (jf. Rodbrand) ell. (unge) planters nedre stængeldele ell. rod og viser sig ved, at de angrebne dele bliver sorte og dør bort (saa at planten knækker over i jordskorpen). Tidsskr.f.Planteavl.1918.329. HavebrL.4II.941.
sortblisset adj. (landbr., dial.) om (hus)dyr: sort(agtig) med en hvid blis (i panden). Moth.S618. (kongen red) paa sin sortblissede Hest. Grundtv.Snorre.III.132. Goldschm.NS.NyR.II.302. Feilb.
Sortbrak en. (landbr.) helbrak (hvorved jorden er ubesaaet hele sommeren igennem). LandbO.I.364.
Sortfjæs et. (no. d. s.; efter eng. black-face(d sheep); landbr.) (sorthovedet) skotsk hedefaar. MøllH.II.8. Prosch. Faarets og Svinets Avl og Pleie.3(1885).12.23.
Spadeharve en. (landbr.) harve med svagt buede, roterende knive (der minder om spadeblade). LandmB.I.430. Maskinbog for Landmænd.4 (1937).414.
Spandebænk en. (til I. Spand 1; landbr.) træbænk, hvorpaa de rensede malkespande og mælkejunger anbringes (til tørring). Pol. 28/7 1935.Sønd.16.sp.2. UfF.
spatbenet adj. [II] (vet., landbr.) om hest: som har spat; ogs. (nedsæt.) i al alm.: halt; lam. Tror Du virkelig, at Nogen kunde faa Lyst at ride paa saadan en gammel spatbenet Graaskimmel? Bøgh.I.8. Kirk.D. 76. || om person. der (skulde) lægges ud med Wienervogn for at hente saadan en spatbenet Plag (dvs.: en dreng). Schand.F.523.
spidsgrave v. (mods. bredgrave; landbr.) grave (afvandings)grøfter med en særlig smal spade (jf. -spade og II. spidse 3.1). LandmB.I.365.
Spidsraad et. (til I. Spids 1.6; gart., landbr.) bakteriesygdom, der angriber runkel- og sukkerroer og bl. a. ytrer sig ved, at toppene bliver gule. LandbO.3I.101.
Spildefoder et. (jf. -mad; landbr., foræld.) foder, som kvæget spilder under ædningen, ell. som det ikke vil æde; ore (II). Landhuushold.I.273.
Spildehalm en. (jf. -foder, -korn; landbr.). ErlKrist.S.200.
Spildekorn et. (Spild-. Rørd.Fugleviser.(1924). 69. Fleuron.KO.66. jf. Feilb.). (jf. -foder, -halm; landbr.) korn, som spildes ell. gaar til spilde, fx. ved indkørsel. Amberg. NPWiwel. NS.100. Feilb. jf. Spildkorn (dvs.: samling af smaavers olgn.). Aakj.(bogtitel.1931).
Spredebræt et. spec. [1.1] (landbr.): bræt under udløbene paa en saamaskine, der leder og fordeler den af saahjulene udkastede sæd. LandmB.I.566.
Spredegreb en. [1.1] (landbr.) greb til at sprede (møg) med. LandmB.I.495. Feilb.
Spredemiddel et. spec. [1.1] (landbr.) om stof, der tilsættes sprøjtevædske for at forøge vædskens vedhængning. Tidsskr.f.Planteavl.1926.705.
springefærdig adj. spec. [1.4] (landbr., nu næppe br.) om handyr, hingst (VSO. MO.) ell. hundyr, hoppe (Moth.S 689): som er gammel nok til (at udføre, resp. modtage) bedækning.
springhalt adj. (jf. -lam; landbr., dial.) især om dyr (med alvorlig, langvarig skade): stærkt haltende (egl. saaledes, at dyret bevæger sig ligesom i spring uden at kunne støtte (væsentligt) paa det syge ben). Stockfleth.S.23. Aakj.FJ.50. || om person. -hjalt: Bregend.HH.I.100.
Springhest en.1) (ænyd. d. s.; til springe 1.4; jf. Beskeler, Springer 2.2; landbr.) avlshingst. Moth.S688. VSO. (“Almindeligt i Jylland”). MO. Bregend.TGK. 101.2) uegl.
2.1) (l. br.) om gymnastikredskab: hest (3.2). Drachm.F.II.183.
2.2) [(1.2 og) 2.1] kors d. s. s. Rendehest 2. Moth.S688.
Springhilde en. (landbr., dial., især foræld.) hilde, der sættes om en hests forben, saa at den kun kan bevæge sig springende ell. hoppende; hoppehilde. Moth.S688. Junge.384. LandmB.I.190. ThitJens.VA.II.96. Rietz. 237.
Springlam et. [1.4] (landbr., dial.) ung (halvaars) væder. Prosch.Faarets ogSvinetsAvl ogPleie.(1863).93. MøllH.II.7. jf. Feilb.
springlam adj. (landbr., dial.) d. s. s. -halt. HUss.IH.128. UfF.
Springpenge pl. (Springe-. jf. VSO.). [1.4] (landbr., nu l. br.) betaling for (en hoppes) bedækning. JPhHage.Kbh.sAmt.(1839). 217. Når føllet er faderen lig, så er springpengene ikke fortrudt. Krist.Ordspr.77.
Springtid en. (i bet. 1 ogs. Springe-). (ænyd. springetid, i bet. 1)1) [1.4] (landbr.) tid (tidsrum) for husdyrs (køernes, faarenes) bedækning. Begtr.Sjæll.II. 435. SAFjelstrup.Jordebrug.(1820-21).291. 384. Springe-: Moth.S689. Abildg.&Viborg. F.7. VSO. MO. Wied.Silhuetter.(1891).17.2) [2.2] (jf. -ebbe, -flod; geogr., anker) tidspunkt for højeste højvande og laveste lavvande (ved henholdsvis fuld- og nymaane). Mincke.SøemandsHaand-Bog.(1756).Fort.av. StBille.Gal.II.26. KuskJens.Søm.317.
Springtyr en. [1.4] (landbr.) avlstyr; bedækningstyr. Amberg. Blich.(1920).XXII.92. LandbO.IV.340.
Springtøj et. [1.4] (landbr.) hovedtøj med lange liner, anvendt til en hingst ved bedækning. Sal.XVI.550.
Spækkalv en. (landbr.) oksefoster (med vattersot i hele legemet), der ser ud, som om det var udstyret med et tykt lag spæk. LandbO.IV.346.
Stak- i ssgr. ['sdag-]1) (jf. Stakke-; især landbr.) af I. Stak (1); saaledes ndf., hvor intet andet er anført || ofte skifter Stakm. Stakke-, se u. Stakke-gilde, -sted og u. Stak-bund, -fod, -have, -havre, -hjælm, -hætte.2) (maaske af et forsvundet (østnordisk?) adj., der foreligger dels i komp. kors stækkere (ofte anv. som komp. til I. stakket, s. d.): ænyd. steck(e)re, stækkere, glda. stekkræ, stekker, stækkæræ, fsv. stäkk(a)re, og i superl. kors stækkest (ofte anv. som superl. til I. stakket, s. d.): ænyd. steck(e)st, glda. stækkest, dels i afl. som II. stakke, I. stakket, isl. stakka, kort afskaaret stykke; besl. m. I. Stage; jf. stække) stakket-; kort-. jf. (vel en tilfældig dannelse til stakhaaret): Stakke, fine og faa Haar. Viborg.HY.109. || foruden de ndf. anførte ssgr. kan nævnes en del (i rigsspr. kors) ssgr., hvis 2. led er et af et subst. afl. adj., som fx. stak-armet, -benet, -halet, -halset (Høysg.S.337), -livet, -rumpet, -uldet; se fx. Moth.S771.
stakfaldende part. adj. [II] (landbr.) om byg(sort): hvis stakke som regel afkastes ved modenhedens indtræden. LandbO.I.422.
Stakkelad et. (til I. Stak 1.1; jf. Stak-bund 2, -fod; landbr.) brædde- ell. bjælkeunderlag for en stak. Larsen. LandbO.III.320. UfF.
Stakkevogn en. (til I. Stak 1.1; landbr.) indretning paa hjul, anv. paa samme maade som en stakslæde (høslæde). LandbO. II.782f.
Stakkniv en. (landbr.) høkniv. Landm B.I.626. LandbO.II.761.
Stald- i ssgr. ['sdal-] (nu kun dial. Stold-. se u. Stald-broder, -karl, -knægt, -okse. – sj. Stalde-. se Staldrum). (især landbr.) af I. Stald 1, fx. (foruden de ndf. medtagne) Stald-ajle, -arbejde, -baas, -bygning, -bør, -duft, -eftersyn, -gulv, -hygiejne, -inventar, -kittel, -kost, -loft, -luft, -lugt, -mand, -ophold, -personale, -plads, -pleje (af kreaturer), -redskab, -skovl, -spand, -temperatur, -tøj, -varme, -ventilation, -vindue, -væsen.
Stamdyr et. (ogs. Stamme-. se u. bet. 2).1) (især landbr.) dyr af en husdyrstamme. Prosch.Avlens alm.Love.3(1886).91. Pol. 16/1 1942.13.sp.5.2) (l. br.) dyr ell. dyreform, der er stamfader til et andet dyr ell. en anden dyreform. Man har tilforn anseet (uroksen) for Stammedyret til vor tamme Oxe. Schouw.(DUgeskr.I.94). Det er sjælden, at Individerne (hos korallerne) løsner sig fra Stamdyret. Sal.2XIV.503. JVJens.VO.23.
Stamfrø et. (landbr.) det frø, man udsaar for at frembringe de planter, hvorpaa brugsfrøet avles. LandbO.IV.373.
Stamkorn et. (jf. -frø, -sæd; landbr.) korn af en rendyrket sort, en særlig stamme (I.5.2) (frembragt ved stammeavl). MartinAHans.K.194.
Stammeavl en. (Stam-. LandmB.III.23). (landbr.) avl mellem individer, der tilhører sa. stamme (I.5.2); om husdyravl v. hj. af stamholdere: LandmB. II.61. om avl af stamfrø: smst.III.23.
Stamplante en. (bot. ell. landbr.) plante, hvorfra en anden (andre) nedstammer, ell. planteindivid, der ved forædlingsarbejde benyttes som grundlag for avlen. Rostr.(OmLandbrugetsKulturplanter.Nr.3.(1882).190). Landb O.IV.375. MentzO.Pl.44.
Stamrace en. (især landbr.) race, der bruges som grundlag ved avl (især af husdyr). Prosch. Avlens alm.Love.3(1886).152. Wiese.T.I.554.
Stamschæferi et. (landbr., især foræld.) schæferi, i hvilket der drives renavl af forædlede faareracer. Larsen. Landb O.IV.192.
Stamsæd en. (jf. -frø, -korn; landbr.) sæd, frembragt ved stammeavl. LandmB.III.20. LandbO.IV.374.
Standharpe en. (fagl., spec. landbr.) harpe (II) (redskab til rensning af korn og andre ting), der kan staa frit oprejst med noget forsk. hældning. LandbO. I.335. jf. Standharpning. Cit.1919.(Ordb S.).
Standtærsker en. (landbr., foræld.) tærsker, som har fast arbejde paa en gaard. Cit.1800.(AarbPræstø.1936.29). Vestsjæll.Avis.1821.sp.143.
Stangsold et. (landbr.) ristsold. MøllH.V.332. LandbO.IV.47.
Stangtromle en. (landbr.) tromle, hvis arbejdende del er en cylinder af kantede jærnstænger. MøllH.VI.61. LandbO. IV.602.
Starhø et. (landbr. ell. dial.) (daarligt) hø af stargræs. Stær-: Begtr.Sjæll.II.219. MR.1850. 440. Stærre-: Halleby.220.
Steppekvæg et. (zool., landbr.) kvæg, der egl. hører hjemme paa det sydøstlige Europas og Mellemasiens stepper. Brehm.Patted.710. LandbO. IV.703.
Stepper en.1) (vet., landbr.) til II. steppe 3.1: hest, der stepper. NordConv Lex.3VI.414. Sal.2XXII.276.2) (dans.) til II. steppe 3.2: person (danser), der stepper (danser stepdans). Gundmann.Kunsten at steppe.(1910).3. en Sømand, en dygtig Stepper, der steppede og hujede, saa det gav Genlyd i Lokalet. EMikkels.JD.22. jf.: den betydeligste Stepperske vi har set. NatTid. 19/6 1937.3.sp.4.
Stifttromle en. (jf. -tærskemaskine; landbr.) d. s. s. Pigtromle (2). Stifte-: LandbO.IV.644.
Stifttærskemaskine en. (jf. -tromle; landbr.) d. s. s. Pigtærskemaskine. Stifte-: LandbO.IV.646.
Stikgreb en. (til II. Stik 4.1 ell. II. stikke 7.1; landbr.) greb til flytning (af- ell. paalæsning) af roer; roegreb. Cit.1939.(OrdbS.).
Stikgrøft en. (til II. Stik 5.3 ell. II. stikke 5.2; især landbr.) mindre grøft, der leder til en større; sidegrøft; stikrende. Landm B.I.319. ForstO.
Stikhage en. (til II. stikke 5.2; vet. ell. landbr.) aftagelig hage (til skærpning af hestesko), der stikkes ind i skoen. Grunth.Besl. 84.
Stikrende en. (til II. Stik 5.3 ell. II. stikke 5.2; især landbr.) stikgrøft. Bogan.II.33. Fra de store Hovedgrøfter blev der ført Stikrender ind i Mosen. NatTid. 25/8 1923.Aft.1.sp.6. Feilb.
Stikspade en. (ogs. Stikke-. OrdbS.(sjæll.)). (ty. steck-, stichspaten; til II. Stik 2 ell. II. stikke 2.1) dels (gart., landbr.): spade med langt, smalt blad, som bruges til at grave huller ell. optage planter. Moth.S816. Fleischer.HB.576. ForstO. Stanghuller tilvejebringes . . i haardere Bund med Stikspade. TelegrTelef.264. || dels (dial.): spade, hvormed grønsvær løsnes ell. tørv stikkes. Feilb. UfF.
Stiktørv en. (ty. stichtorf, holl. steekturf; til II. Stik 2.2 ell. II. stikke 2.3; landbr. og dial.) firkantet tørv, der skrælles af mosens overflade. MDL. Feilb. ogs.: skæretørv. LandbO.IV.659.
Stillebolt en. (landbr., foræld.) bolt til muldfjælens stillebøjle. SprKult.V.131.
Stillebøjle en. (jf. -jærn; landbr.) bøjle paa en plov, v. hj. af hvilken trækket kan reguleres; (foræld.) bøjle, hvormed muldfjælens stilling reguleres. NyeLandoecon.Tidender.II.(1820).385. LandmB.I.412.
Stinkbrand en. (bot., landbr.) brandsvamp, hvis sporer danner en stinkende masse; navnlig (jf. Hvede-, Stenbrand) om hvedens stinkbrand, Tilletia Caries Dc. (om andre arter se JTusch.252. jf. smst.349. Rostr.Flora.II.2(1925).180f.). sa.BP.26. De samvirkende sjæll. Husmandsforeninger. Beretning1940-41.241.
Stiplads en. [II] (landbr. ell. dial.)1) plads til svin i en svinesti. LandbO.IV.491.2) om ældre tiders forhold: plads, hvor oldensvin fodres. Feilb.BL.181.
stivmulet adj. [1.2] (landbr., rid.) d. s. s. -mundet 1. “Hvor vil du hen, Blis!” – brummede Jørgen medens han . . vilde vende det stivmulede Dyr. Ing.LB.I.100. FrGrundtv.LK.107.
stivmundet adj. [1.2] (ænyd. d. s. (bet. 2); jf. haardmundet samt hallandsk munnstiv (bet. 1-2))1) (jf. -mulet; mods. blødmundet; landbr., rid.) om hest: lidet følsom for bidslet; vanskelig at styre ell. holde. Rostgaard.Lex.S298b. Stockfleth.S.57. SjællBond.80.2) kors som bruger grov mund, altid siger imod. “Er den som bruger en skiden mûnd.” Moth.S805. en stiv-mundet og gienstridig Kone. Gram.Nucleus.718.
stivstraaet adj. [2.1] (især landbr.) som har stive straa. Tidsskr.f.Planteavl.1909. 586.1912.279. Petkus-Rug . . er forholdsvis stivstraaet.Sal.2XX.484. || hertil Stivstraaethed. jf. LandbO.IV.410.
stivsyg adj. [1.1] (landbr. ell. dial.) som har stivsyge. der sker store Tab ved Anvendelsen af stivsyge Sopolte til Avl. Andelsbladet.1929.1389. Erl Krist.K.209. UfF.(om ko).
Stivsyge en. [1.1] (jf. -sot; landbr. ell. dial.; næppe i vet. fagsprog, jf.: “Lægmands Betegnelse”. Sal.2 XXII.321) knoglelidelse hos dyr (navnlig: svin), der hos unge individer optræder som benblødhed, engelsk syge (rakitis), hos voksne som benskørhed, bensyge (osteomalaki), og som foraarsager stivhed ell. lamhed. Stockfleth.S.129. LandbO.I.244. Feilb.
Stjernetromle en. (landbr.) (ring)tromle med tandede ell. takkede ringe. LandmB.I. 435.
Stjærtkinding en. [2.3] (landbr., dial.) d. s. s. Kinding. Andenkarlen . . havde brækket Vognstangen mellem Stjærtkinningerne. Aakj.VB.38.
Stjærtnagle en. [2.3] (landbr., dial.) nagle, hvormed vognstangen fæstes til vognen (stjærtkindingen); stangbolt. Feilb. Stjærte-: UfF.
Stjærtring en.1) [2.3] (landbr., dial.) d. s. s. Kobbelring. Feilb.2) [2.7] anker ring(bolt), hvortil stjærttovet fæstes. Stjærte-: Funch. MarO.II.128.
Stokløber en. [7.3] (jf. -roe; landbr.) plante (som sukkerroe, runkelroe, gulerod), der løber i stok; roe osv., som sætter frø i første aar; frøløber; opløber. Sal.XIV.389. HavebrL.3II.140.
Stokløbning en. [7.3] (landbr.) det, at visse planter (roer) løber i stok, gaar i frø. Warm.Bot.644. HavebrL.3II. 408.
Stokroe en. [7.3] (landbr.) roeplante, som løber i stok; stokløber.
storbroget adj. (landbr.) om kvæg: broget med store, forskelligt farvede (sorte og hvide ell. graa og hvide), skarpt afgrænsede partier. LandmB.II.254.
straaet i ssgr.1) (især bot., landbr.) om plante (græs, korn): som har straa af en vis (ved 1. led angivet) art, se ssgr. som flad-, lang-, ren-, ret-, stiv-, tyndstraaet.2) (til Straa 1.5; fagl.) som er fremstillet af straa af en vis (ved 1. led angivet) art; fx.: en bred, hvid, finstraaet Sommerhat. Pont.M.36.
Straaskørhed en. (jf. -stivhed; landbr.) for stor stivstraaethed hos kornarterne, saaledes at straaet knækker ved vindens tryk. LandbO. IV.410.
Straastivhed en. (jf. -skørhed samt Stivstraaethed; landbr.) den egenskab hos kornarternes straa, at de formaar at holde sig oprejst. LandbO.IV.410.
Straavækst en. (landbr., nu l. br.) plante, der skyder langt straa (som er anvendeligt til foder). afvexle med Straaevæxter, Bælgvæxter, Kartofler og Klever. Olufs.Oec.VII.14. VSO. Rugen er her som allevegne den vigtigste Straavæxt. CFibiger.MedicinskTopographie afSilkeborg.(1863). 32.
Stribesyge en. [I.1.3] (bot., landbr.) en hos byg forekommende sygdom, der er fremkaldt af en snyltesvamp (Helminthosporium gramineum Rbh.) og viser sig ved misfarvede striber paa unge blade. Rostr.(Tidsskr.f.Planteavl.1898. 133). BotTidsskr.XXIII.103. || om lign. sygdom hos andre planter. Tomat-Stribesyge. HavebrL.4II.943.
Strimleskæring en. spec. (til Strimmel 2.1; landbr.) om udskæring (af roer) i strimler (mods. Skiveskæring). LandbO.IV.83.
Strimmelblis en. [1.2] (jf. -spids; vet., landbr.) stregblis. Viborg.HY.149. HGold schmidt. Hestens Ydre.5(1922).83.
Strimmelspids en. [1.2] (landbr., dial.) d. s. s. -blis. Fleuron.KO.82.
strøgødske (Olufs.Landoecon.56) en. (landbr.) gødning, der udstrøs paa marken uden at nedpløjes.
Strø-halm en. landbr. halm, brugt som strøelse. Olufs.Landoecon.436. Landb O.IV.419.
Stumhage en. [4.1] (landbr.) skruehage, der er flad paa undersiden. Rigsdagst.A.1921/22. 3856.
Stylteplov en. [I.2.1] (landbr., foræld.) plov med (plov)stylte. NyeLandoekon.Tidender.II.(1820).381. VSO.
Stængetræ et.1) [I.1] (landbr. ell. forst.) hver af de tynde stænger, (utilhuggede) unge stammer, lægter, der danner gulv i et (hø)stænge. HenrichUss.K.III. 1055. saa løber han hen over Stængetræerne uden at bryde sig om, at der ikke er Træer over hele Loen og styrter paa Hovedet ned og slaar sig rent ihjel. FZytphenAdeler.Landvæsenseleven.(1907).116. MDL. Esp.338. SjællBond.100.2) til III. stænge.
2.1) [III.1] stængebom. vAph.(1764).
2.2) [III.1.2] (jf. -tov; fisk.) fællesbetegnelse for bøjerne paa et stænge (I.2.4) til et sættegarn. Stibolt.SF.13. BornhOS.
2.3) [III.3] (jf. Stængeltræ; nu næppe br.) stang ell. stok, hvormed planter støttes. Moth.S755.
Stænkekasse en. (landbr., l. br.) kasse, der hægtes bag paa latrinvogn, og hvorfra latrinen spredes over marken v. hj. af en træskovl. NatTid. 18/3 1913.M.1.Till.1.sp.3.
Sukkerfoderroe en. (landbr.) en til fodring særlig egnet varietet af sukkerroe. LandbO.3II.511.
Sukkerhirse en. (landbr.) den sukkerholdige plante (af græsfamilien) Sorghum saccharatum. MøllH.V.144. Nytteplanter.108.
Sumpkartoffel en. (landbr.) kartoffel af en til dyrkning paa sumpet jord særlig egnet art, Solanum Commersonii Dun. Haven.1906.204. Tidsskr.f.Planteavl.1911.310f.
Surbund en. (landbr., gart.) sur (IV.2.5) jordbund; især i ssgr. som surbunds-flyende (planter. Tidsskr.f.Planteavl.1909.457), -hø (PN Skovgaard.B.50), -plante (LandbO.IV.453. HavebrL.4II.497).
surbundet adj. (landbr., gart.) adj. til -bund. suurbundet slet Jord. JPPrahl.AC.8. Bornh.Samlinger.XI.(1917). 159.
Surfoder et. [IV.2.2] (landbr.) presfoder (ensilage), fremstillet ved koldgæring. MøllH.I.511. LandbO.3 I.286.
Surhø et. [IV.2.2] (landbr.) græs fra sur eng ell. nyslaaet vaadt græs med gæring omkr. 25°. LandbO.IV.453. NordslSønd. 13/1 1934.2.sp.1.
Svanghed en. det at være svang (III); især (landbr.) til III. svang 2.1: Moth.S939. Svanghed (hos byg). Tidsskr.f.Planteavl.1898. 139. || (jf. III. svang 2.2; sj.) overf. Tauber. (Skoleprogr.Horsens.1844.13).
Svangkerne en. (landbr.) svang (III.2.1) kerne. LSal.VIII.520.
Svejtseri ell. Schweizeri et. (jf. Svejtser 3; landbr., nu l. br.) mælkeridrift, hvorved mælken navnlig benyttes til fremstilling af svejtserost. Meyer.3 MøllH.V. 170.
Svenskharve en. (ogs. svensk harve. Klösharfven, som jeg paa dansk har kaldet den svenske Harve. NEHofmanBang.(Meddelelser for Landmænd.I.(1851).184). LandbO.II.531). (jf. Rispeharve; landbr.) trekantet harve med stive, fremadrettede tænder. MHans.H.61. MaskinbogLandm.407.
svenskharve v. (landbr.) harve med svenskharve; svenske (III.3). LandmB.I.461.
Svinegaard en. (landbr.) indhegnet plads (i fri luft), hvor svin kan opholde sig (fx. med udgang fra svinestien). Olufs.NyOec.I.185. LandbO.IV.479. || (foræld.) om dyrehave til vildsvin. Schytte.IR.II. 310.
Svinerøgter en. (ænyd. d. s.; jf. -konge, -passer; landbr., nu mindre br.) Ugeskr.fRetsv.1935.801.
Svinesyge en. (jf. Svinesygdom u. Svindsot samt Svinedød) spec. (landbr., vet.) dels (tidligere) om bændelorm (tinte) hos svin. Moth.S969. VSO. dels om forsk. sygdomme hos svin som knuderosen, rødsyge, svinepest olgn. (LandbO.IV. 495. Boers.VetF.309ff.), nu navnlig om en hos svinet optrædende smitsom lungebetændelse. Sal.2XXII.806.
Svingplov en. (jf. Kædeplov; landbr.) den i nyere tid anvendte plov, der (mods. Hjulplov) ikke har aasen understøttet mod jorden (men kun hviler paa plovfoden). Olufs.Landoecon.170. MaskinbogLandm.390.
Sylteng en. [I.4] (“i nogle Provindser”. MO.; geogr., landbr.) lav, flad eng, som ligger nær ved kysten og oversvømmes ved højvande olgn.; ogs.: sylt, omdannet til eng (VSO.). Trap.2IV.(1873).306. LandbO.III. 516. jf.: et Sumpland, fuldt af Søer, Moser og Syltenge. Molb.F.75.
Sædafveksling en. [I.2-3] (landbr., nu næppe br.) d. s. s. -skifte. Olufs.Landoecon.494.
Sæddækker en. (jf. Lapharve; landbr.) særlig harve til nedharvning af (bredsaaet) sæd. JPhHage. Kbh.sAmt.(1839).153. LandmB.I.461. And Nx.PE.I.303.
Sædfølge en. (landbr.) (rækkefølge m. h. t.) sædskifte (1); frugtfølge. PhysBibl.II.36. Blich.(1920). XXII.1. MøllH.V.504.
Sædhør en. (landbr.) blomst alm. hør, Linum usitatissimum L. LandmB.III.98.
Sædomløb et. (jf. -skifte 1; landbr.) omdrift; rotation. M Hans.H.46. LandbO.IV. 524.
Sædstak en. (jf. -hob; landbr.) kornstak; ogs.: (korn)hæs; to store Sædstakke reise sig udenfor Gaarden. CBernh. NF.IV.101. NPWiwel.R.112. UfF.
Sædært en. (landbr.) den dyrkede ært Pisum sativum. MøllH.VI.291. Om LandbrugetsKulturplanter.Nr.8.(1890).60.
Sødlupin en. [II.1.3] (landbr.) form af gul lupin, som er alkaloidfattig og derfor ikke smager bittert. LandbO.3II.64.
tagdannet part. adj. (jf. -formet, -lagt) formet som et tag; spec. (landbr. ell. vet.) om kryds hos dyr (hest, okse): noget spidst tilløbende. HGoldschmidt. HestensYdre.(1892).131. BornholmsLandbrug. 1931.360.sp.2.
Tallerkenharve en. [2] (jf. Disk-, Skiveharve; landbr.) harve m. to rækker skarpkantede, skaalformede jærnskiver, der skærer og blander jorden. LandmB. I.430. LandbO.II.536.
Tallerkenplov en. [2] (jf. Skiveplov; landbr.) plov med skraatstillede buede staalskiver, der roterer og afskærer og vender furen. Sal.2XIX.267.
Tandtromle en. [2.2] (landbr.) kamtromle med takkede ringe; klumpeknuser. NordConvLex.2V.763. LandbO.IV.603.
Tapkande en. (til I. Tap 1 ell. II. tappe 1) spec. (landbr.) om (større) mælkekande med taphane. Alle Transportbeholderne saavel som Tapkanderne vejes og plomberes før Læsningen (dvs.: af mælkekuskens vogn). LandmB.III.442.
Tidselgreb en. (landbr.) grebformet tidseljærn. LandbO.IV.569.
Tidselharve en. (landbr.) rodukrudtsharve til opharvning af tidsler olgn. LandbO.IV.569.
Tidseljærn et. (jf. -greb, -spade, -stikker samt -tang; landbr., gart.) et til afstikning af tidsler (ved ell. under jordoverfladen) anvendt redskab, bestaaende af et jærn (i alm. som en mejselformet kniv) paa et langt skaft. LandbO.IV.569. LSal.XI.605.
Tidselspade en. (landbr.) en slags tidseljærn. LandbO.IV.570.
Tidselstikker en. (landbr., gart.) tidseljærn. EBodenhoff.LyseMinder.(1915).31. se videre u. Stikker 2.1.
tilkultivere v. vbs. -ing (Andres.Klitf. 253. Sal.2XI.104). (landbr.) bringe (jord) under kultur; omdanne til kulturjord. Paa de endnu ikke med Skov tilkultiverede Flyvesande er Klittaget vel fremherskende. Andres. Klitf.253. en agerdyrkende Befolkning tog fat paa at rydde . . Skovstrækninger og at tilkultivere disse. Frem.DN.229.
Tillægsdyr et. [4] (landbr.) hjemmeavlet husdyr, hvormed man forøger sin bestand, ell. dyr, der anvendes i avlens tjeneste, (som særlig egnet) til fremskaffelse af tillæg (4). Blich. (1920).XXII.91. LandbO.IV.574.
tilslikke v. vbs. -ning. (jf. III. slikke; især geol., landbr.) om vandmasse (flod, hav): tilskylle slik (II); ogs.: opfylde (aamunding olgn.) ell. frembringe (kystland) ved tilskylning af slik. (især i perf. part. ell. som vbs.). Jordbunden (ved Nakskov og Rødby fjord) bestaaer af et tilslikket Leerlag. Both.D.I.295. Nipsaas gamle, tilslikkede Udløb. Trap.4IX.217. Lodsejerne skal (ikke) afgive noget af det, der allerede er tilslikket, men kun af det, der fremtidig vil blive tilslikket. FlensbA. 27/10 1935.8.sp.4. || vbs. Tilslikning, ogs. konkr., om tilslikket kystland. store Bunker af Straa strandede midt i Floden, og i Tidens Løb dannede der sig heraf ved Tilslikning af Dynd en hel Ø. Bille.Italien.II.366. Fare for Tilsanding eller Tilslikning (dvs.: af et vandløb). LandmB.I.301. Retten til Tilslikningen maa gives til Staten. FlensbA. 27/10 1935.8.sp.4.
tiltromle v. [-'trom'-l] (landbr.) (færdig)behandle jorden (jævne, sammentrykke den) ved tromling. Sandflugten anretter stor Skade paa de nylig tiltromlede Marker. DagNyh. 14/5 1912.1.sp.4. D&H.
tintet adj. ['tendt] (ænyd. d. s., jf. fsv. dintocht, intk., m. sa. bet.; afl. af II. Tinte)1) (fagl., især landbr.) fuld af, befængt med tinter (II). *En skollet, gammel, tintet, siellandsk Galt. Bagges.V.245. Drægtig So maa ikke gives Pølsesuppe, thi da faae Grisene tintet Flesk. Thiele.III.51. det tintede Kjød. MøllH.VI.45. det tintede Dyr. BøvP.I.717. ordspr. (nu l. br. i rigsspr.): en tintet so og en skurvet (ell. skabet. Moth. S971) orne kan bedst sammen, ligemænd kan bedst sammen; lige børn lege bedst. Mau. 9238. PMøll.(1855).II.183. jf.: *En tintet So og skurvet Orne trække | Bedst sammen. Oehl.I.179. der er aldrig saa tintet en so, at der jo er lige saa tintet en orne olgn. Mau.II.319. der er aldrig saa tintet en So, den finder jo en skabet Orne. Schand.UM. 293. Krist.Ordspr.311.2) (videre anv. af bet. 2; nu l. br.) smittet af, befængt med noget ubehageligt, frastødende; i forb. m. af ell. med: *At Gejstlige ej blev ved vor | Medfødte Sproges Gloser, | Men at de deristeden for | Er tinted' af Fransoser. Falst.173. *Skriveren . . | Var af den høiere Kritik en Smule tintet. TBruun.II.86. *dens (dvs.: Adresseavisens) Indholds Flesk, behørigen tintet | Med Asylprospecter | Og Vandprojecter. Heib.Poet.X.224. || i abs. anv.: anløben. *Jeg fandt mig et (dvs.: pseudonym) og tog det straks paa Kridt, | men destoværre . . | det er lidt tintet. Ploug.(HPloug. CP.67). han synes at leve . . i et internationalt, lidt tintet Selskab. JVJens.(Pol. 30/5 1930.12.sp.3).
Tofteport en. (landbr. ell. dial.) port, som fører ud til toften (mods. Gadeport 1). (gaardens) Bagport eller Tofteport. LHøyer. G.70. Rask.FynskeBS.63. Schand.F.241. Aarb Frborg.1918.27. Feilb. UfF.
Topgræs et.1) [1, 5] (mods. Bundgræs; landbr.) forholdsvis høj plantevækst, der rager op over bunden i en græsbevoksning. OpfB.1IV.350.2) [2.2] (bot.) især i flt., om græsser, hvis stand forgrener sig i, danner en top. MentzO.Bill.367.
Topgødning en. [5.1] (landbr.) overgødning. LandmB.I.340.508.
Topskærer en. [2.2] (landbr.) indretning paa roeoptager, der afskærer roetoppen. LandO.IV. 80.
toptung adj.1) som har en tung top; især [2.2] (landbr.) om aks ell. neg: den gyldne, toptunge Havre. JPJac.II.11. Neg . . toptunge af gode Kerners Vægt. Pol. 19/8 1942.6.sp.3.2) (vist efter eng. top-heavy; jf. -svær, -vægt; sj.) som har for stor tyngde foroven, i sin øverste del; bovenvægtig. Kødet var ophængt under Taget og en betydelig Mængde Is anbragt i (jærnbane-)Vognens øverste Del, hvorved Vognen blev toptung og uligevægtig. Ugeskr.fRetsv.1919.A. 739.
trapsaa v. (ogs. trappe-. UfF.). (til I. Trappe 4; landbr.) om bredsaamaskine: saa saaledes, at kornet falder ligesom i trin. UfF. || især som vbs. Trapsaaning. OpfB.4 I.584. MaskinbogLandm.425.
Travehob en. [I] (dial. -hov. FarumEr.55. UfF.). (jf. -sæt; landbr.) hob (1), hvori negene er opstillet paa marken. Cit.1740.(Vider.III.126). *Ej engang paa Jordans Slette . . | TraveHobe stod saa tætte | Og saa godt i Skjæppen gav. Grundtv.SS.III.138. LandmB.III.64.
Trehammel en. (landbr.) hammel til tre heste. LandbO.II. 509.
trekornet adj. (fagl.) som har (rummer) tre korn (frø). Trekornet Frøehuus (Capsula tricocca). CGRafn.Flora.I.68. nu spec. (landbr.): Trekornet Havre (dvs.: havre med tre korn i hvert smaaaks). MøllH.III.45. OmLandbrugets Kulturplanter.Nr.6.(1887).187.
Trilleplov en. [II.1.2] (landbr., foræld.) vestjysk plovtype med en trille (et lille hjul) foran paa aasen. CDalgas. RibeAmt.(1830).114. MDL. SprKult.V.113ff.
Tromleblok en. (jf. -knub; landbr.) tromlestok (i en marktromle). MøllH.VI.60. LandbO.3II.582. Feilb.
Tromleknub en. (landbr.) d. s. s. -blok. Moth.T173. HauchOpperm.Haandb. 562. UnivBl.I.356.
Tromlekæft en. (jf. Kæft 4.3; landbr.) sidestykke i en tromleramme. Moth.T173. VSO. MO. HauchOpperm.Haandb.563.
Tromleramme en. (jf. -kæbe, -kæft, -række; landbr.) den ramme, i hvis sidestykker tromleblokkens tapper gaar. Amberg. VSO. LandbO.3II.582.
Tromlerække en. (jf. I. Dække 1.3; landbr.) om (hvert af) de tværtræer, der forbinder sidestykkerne i en tromleramme. Moth.T173. VSO. MO.
Tromlestok en. (jf. -blok; især landbr.) den tunge, arbejdende valse i en tromle (I.3.1). KlBerntsen.Æ.II.186. Havebr L.4II.960. Feilb. UfF.
Trommespyd et. (jf. Spyd 3.1 slutn.; vet., landbr.) et ved trommesyge (hos dyr) anvendt tappespyd (trokart). CollO. LandbO.IV.600. BornholmsLandbrug.1931.373.sp.1. Feilb. UfF.
trommesyg adj. (vet., landbr.) (om kreatur:) som lider af trommesyge. BornholmsLandbrug.1931.373. sp.2. ErlKrist.St.90.
Trædehestegang en. (jf. -gang; landbr.) hestegang, der drives ved, at en hest ved trædning bevæger et endeløst bælte (af tremmer olgn.), hvis bevægelse overføres til hestegangen. LandmB.III. 378. LandbO.II.618.
Trædeskive en. (landbr.) kredsformet skraatstillet skive med en aksel gennem centrum, anv. paa samme maade som en trædehestegang. Ursin.Mechanik.(1848).222. AntChristensen. Redskabslære.(1918).109.
Trægreb en. (landbr., især foræld.) greb (I), som er helt af træ. VSO. en tohornet Trægreb, der staar i Kostalden. SvGrundtv.FÆ.I.187. AarbSorø.1925.7. Feilb.
Træharve en. (landbr.) harve med (ramme og) tænder af træ. VSO. Elkjær.MH.158. Feilb.
træharve v. (landbr., l. br.) harve (et markstykke) med træharve. AGWiimh. Den praktiserende LandmandsHaandbog.I.(1826).217.
Trækkehestegang en. (landbr.) hestegang med en vandret bom, der trækkes rundt af en hest. Sal.VIII.888.
Trækrive en. (Trække-. Haandtrækkerive. AGWiimh. Den praktiserendeLandmandsHaandbog.I.(1826).103). (landbr., nu l. br.) stor rive, der trækkes henover den høstede ager for at samle de spildte straa. smst.
trældrive v. [II] (landbr., foræld.) vistnok: ødelægge (spirende korn) ved at trække en plov hen over det, idet den hviler paa trællen. Dersom nogen trældriver andens groet korn eller med harve trækker derpå. Cit.1761.(Vider.IV.284; jf. smst.424).
Tueplov en. (jf. -skærer; landbr., foræld.) plov, hvormed tuer afskæres, jævnes. Winstrup.Afbildninger af Agerdyrkningsredskaber.7H.(1825). tabel.I. VSO. MO.
Tueskærer en. (landbr., foræld.) d. s. s. -plov. AGWiimh. Den praktiserende Landmands Haandbog.I.(1826).81. HofmanBang.Odense Amt.(1843).192.
Tungerækken en. spec. (jf. -rækker, -rækning og -sutten; vet., landbr.) om en hos heste forekommende fejl (uvane), der bestaar i, at dyret (naar det har bidsel i munden; jf. -klap, -rem) holder tungen uden for munden. LandbO. IV.619. MdsskrDyrl.LVI.338.
Tungerækker en. (jf. -slæber, -stikker; vet., landbr.) hest, der har tilbøjelighed til tungerækken. Mørkeberg. Veterinærkirurgi.I.(1922).177. Husdyr-Voldgift.(1942).276f.
Tungerækning en. spec. (vet., landbr.) d. s. s. -rækken. LandbO.IV.197.
Tungeslæber en. (landbr., l. br.) d. s. s. -rækker. Husdyr-Voldgift.(1942).277.
Tungestikker en. (vet., landbr.) d. s. s. -rækker. LandbO.IV.619. Mørkeberg.Veterinærkirurgi.I.(1922).177. Feilb.
tvangsmoden adj. (landbr.) om afgrøde, især korn: som p. gr. af for stærk varme i forb. m. tørke er blevet for hurtigt modent, saa at kernen ikke har opnaaet fuld udvikling. DagNyh. 11/8 1922.4.sp.4.
tvangsmodne v. vbs. -ing. (landbr.) om afgrøde, især korn: blive tvangsmoden. OrdbS.
tvelaaret adj. (landbr., sj.) dobbeltlaaret. FlensbA. 29/10 1903.3.sp.3.
tvemodne v. (landbr.) om afgrøde: blive tvemoden; som vbs. Tvemodning. BerlTid. 21/10 1899.M.3.sp.2.
tvepløje v. vbs. -ning. (landbr. ell. dial.) pløje anden (ell. tredje) gang. JPPrahl.AC.35. Til Byg dyrkes Jorden paa forskjellige Maader . . Almindeligst ristes Jorden om Efteraaret og tvepløyes om Vaaren. PNSkovgaard.B.30. NGrønbech.Landbruget paaBornholm.(1815).16. VSO. jf. LollO.623 (u. tværpløje).
tveskyldig adj. (landbr. ell. dial.) d. s. Blich.(1920).XXII.60. MDL. Feilb.
Tvillingplov en. (landbr.) vendeplov med dobbelt plovlegeme. Sal.2XIX. 267. Tvilling-Vendeplov. LandbO.III. 823.
Tværfure en. spec. dels (jf. I. Fure 1; landbr.) om tværgaaende plovfure: VSO. MO. FrGrundtv.LK.243. dels (jf. -rynke; især bog) om vandret fure i ansigtshuden, navnlig pandehuden. hans høie runde Pande, som ingen Sorgens Tværfure endnu rynkede. Ing.VS.I.102. Schand.VV.169.
tværharve v. vbs. -ing (JPPrahl.AC.30) ell. (nu) -ning (MO.). (jf. -pløje; landbr.) harve paa tværs (af ageren ell. af den tidligere harvnings retning). Borreby.PA.31.46. MO.
Tværlo en. (jf. -stald; landbr.) lo, der ligger paa tværs i bygningen (mods. Langlo). LandmB.III.360. Anesen. JG.50. Feilb.
tværpløje v. vbs. -ning (Fleischer.AK.67. Olufs.NyOec. I.184. VSO. MO.). (jf. -harve og tvepløje; landbr.) pløje (en ager) paa tværs; spec. om foraarspløjning (efter pløjningen (paa langs) om efteraaret). Moth.T232. Jorden smaapløjes om Efteraaret, den tværpløjes om Foraaret. Begtr.Sjæll.II.79. LollO. billedl.: Grundtv.PS.IX.68.
Tværstald en. (jf. -lo; landbr.) stald, hvis fodergang og grebning gaar paa tværs af bygningen. LandbO.IV.626.
Tynding en.1) vbs. til II. tynde; til II. tynde 1.1: Ugeskr.f.Læger.1948.199.sp.2. især (forst., gart., landbr.) til II. tynde 1.2: Plantningen er passet og plejet med yderste Omhu baade med Rensning, Tynding og Bekæmpelse af Sygdomme. BornholmsTidende. 15/6 1931.2.sp.4. det store Arbejde, som Roedyrkningen kræver til Tynding og fortsat Lugning. Howard Grøn.(DanmHVC.308). || hertil (forst.): Tyndings-hugst.2) (l. br. i rigsspr.) tyndt sted paa ell. i noget. Feilb. || sted, hvor skoven er tynd; lysning. ved en Tynding i Skoven havde (man) Udsyn til en Strimmel grøn Rugmark. Eriksholm. Jonna.(1905).78. D&H.
tyndstraaet adj. (landbr.) tynd i straaet. Havren var . . tyndstraaet. AlbDam.B.286.
Tyredag en. (landbr., dial.) arbejdsdag, der ydes en tyrs ejermand som vederlag for, at man faar sine køer bedækket hos ham. havde Husmanden faaet et Par Køer bedækket, maatte han gøre en “Tyredag”. AarbKbhAmt.1910.66. NordsjællF.V.31.
Tyreforening en. (jf. -holdsforening, -lag; landbr.) kvægavlsforening. LandbO.III.256. Fleuron.KO.226.
Tyregilde et. (jf. Ornegilde; landbr., især foræld.) dels om gilde (i fællesskabets tid) blandt bymændene ved bytyrens (aarlige) flytning fra en gaard til en anden, dels om gilde, som tyrens ejer holder, naar tyrepengene betales (Feilb.). Skattegraveren.1888.II.74. Elkjær.HA.110. AugFSchmidt.Bytyr.(1934).44ff.
Tyrehold et. (landbr.) det at holde tyr(e); spec. (foræld.): det at være vært for bytyren. Cit.1721.(Vider.IV.150). KancProm. 10/9 1796. Vider.III.184.
Tyreholdsforening en. (landbr.) tyreforening. Kvægavlsforeninger eller, som de paa Sjælland og Bornholm benævnes, Tyreholdsforeninger eller Tyreforeninger. LandbO.III.256. Fleuron.KO.232.
Tyrepenge pl. (ænyd. tyr-, tiur-, thyur(e)-penge, -pending(e) (Kalk.IV.405.V.1071. Vider.II. 384.407.III.336)) dels (foræld.): penge, som (i fællesskabets tid) betaltes af et tyrelags medlemmer til den, der holdt bytyren; dels (jf. Springpenge; landbr. ell. dial.): betaling til en tyreejer for at faa en ko bedækket; bedækningspenge. Cit.1709 og 1758. (Vider.I. 417.II.78). Stadf.Randers.361. AchtonFriis. JL.I.136. UfF. Tyr-: Moth.T252. Amberg.
Tyrolerkalv en. (slagt., landbr.) kalv af dublet (6), dobbeltlænder. LandbO.I.411. Slagterbogen.(1942).64.
tætsaa v. (landbr.) saa tæt (11). OmLandbrugets Kulturplanter.Nr.7.(1888).128. billedl.: (luften) er temmelig tætsået med . . dæmoner og andet styggetøj. Grønb.H.II.130.
Tørafsvampning en. (jf. -bejdsning; landbr.) afsvampning (af korn olgn.) med et tørt (pulverformet) afsvampningsmiddel (tørbejdse). LandbO.3I.21. jf. Tørafsvampningsmiddel. TfP.1933.357.
Tørbejdsning en. spec. (jf. II. bejdse slutn.; landbr.) d. s. s. -afsvampning. LandbO.3I.23. jf.: Tørbejdse (dvs.: til roefrø). TfP.1926.392. Tørbejdsemaskine. Maskinbog Landm.579.
Tørvelod en. (jf. -maal, -part, -skifte, -stykke; landbr.) del af, part i tørvemose; jordlod bestaaende af tørvemose(r). Forordn. 3/12 1819.§5. DF.XIV. 45.
Tørvepart en. (landbr.) tørvelod. Aarb.1881.380. FrGrundtv. LK.163.273. jf. DF.XIV.44.
Tørveskifte et. (fagl., især landbr.) tørvelod. de Præstegaarden tilliggende Tørve-Skifter. SMBeyer.E.32. Blich.(1920).XIV.158. ErlKrist.St.130. Feilb.
Udbrug en, et. spec. (jf. -bruge; landbr., foræld.): det at udnytte den tiloversblevne kraft i jorden ved slutningen af et sædskifte ved dyrkning af visse (nøjsommere) afgrøder; vist ogs. om selve disse afgrøder. Paa Græsfuld Jord . . giør Jordmarven (dvs.: mergelen) allene . . herlig Virkning, og det til Udbrug. BiblNyttSkr.12. Andet Aar (saaedes) Rug; derefter Byg; i det fjerde Aar Havre til Udbrug, undertiden Blandkorn til Udbrug. Begtr.Sjæll.II.77.
Udflytter en. flt. -e. person, der er flyttet ud, bort fra sit (oprindelige) hjemsted (en by, et land osv.); især (landbr., hist.) om bonde, der er flyttet ud fra landsbyen og har bosat sig ude paa marken; ogs. (l. br.) om udflyttet gaard ell. bebyggelse. Cit.1800.(Vider. III.223). En Udflytter, der selv har bygget sin ensomme Gaard og selv kan raade for Driften af sin Jord. HBegtr.DF.I.35. Man kunde gisne, at Slangerup (Byen eller Sognet) . . muligvis er en Udflytter fra Jørlunde. Sundbo.FS.I.61. (de) to nye S-Tog . . er beregnet paa de mange Udflyttere, som holder Week-end og skal hjem om Eftermiddagen. Pol. 9/6 1944.3.sp.4. || hertil: Udflytter-bonde, -(lands)by (jf. Torp 1), -folk, -gaard, -gaardmand, -hus, -jord, -lod, -mark, -sted.
Udgræsning en.1) (landbr.) vbs. til -græsse (ell. græsse ud): det, at kvæg er paa græs, græsser ude; ogs.: det at flytte kvæg ud paa græs. Halthed af Spat kan undertiden hæves . . ved Hvile eller Udgræsning. Stockfleth.S.39. I Søndags fandt Udgræsningen Sted paa Sundby Fælled. Amagerbladet. 23/5 1940.6.sp.5. Dyrene maa ikke – bortset fra Tilbageførsel efter Udgræsningens Ophør – fjernes fra Græsgangen uden Kredsdyrlægens Tilladelse. Bek. Nr.77 2/3 1946.§4,3.2) (nu næppe br.) græsland, græsning (2), der ligger langt fra gaarden. VSO. Fleuron.STH.188.
udgræsse v. vbs. -ning (se -græsning 1).1) (landbr.) lade (dyr) græsse ude. Haltheden tager til, efter at Hesten er bleven udgræsset. Stockfleth.S. 39. FLunn.CDLunn.(1884).96.2) (ikke i rigsspr.) m. h. t. hø: d. s. s. græsse ud (se græsse 3). Alt Høet er blevet udgræsset i Morges. VSO.
udgrøfte v. vbs. -ning (s. d.). (jf. grøfte ud u. II. grøfte 1; landbr.) afvande og udtørre (mose olgn.) ved gravning af grøfter. (et) Hængedynd . . kunde udgrøftes. CDalgas.RibeAmt.(1830).54. Bøgen kan ikke taale denne Jordbund (dvs.: leret), saalænge den ikke er udgrøftet. CVaupell.S. 69.
Udgrøftning en. flt. -er. (landbr.) vbs. til -grøfte; ogs. konkr. om afvandingsgrøfter. Levin. der er ikke Noget i Veien for ved Udgrøftning at kunne sænke Grundvandets Overflade. Baud.H.354. Vandstanden (i) alle Søer er bleven noget lavere paa Grund af Agerbrugets Udgrøftninger og Vandreguleringer. Frem.DN.485.
Udhold et.1) (landbr.) det at en hest, et kreatur græsser, faar sit foder ude hos en anden mand end ejeren. jf. Udholdspenge, afgift, en mand betaler en anden for at have kvæg, heste græssende paa hans jord. SorøAmtstid. 11/6 1947.7.sp.1.2) (sj.) vbs. til udholde 3. Jeg forblev da, i Mangel af bedre Emploi, i min havende Post, opmuntret til Udhold af min oftnævnte Velynder Moe. TMørch.MitLevnet.I.(1831).76.3) (jf. udholde 4.2; nu næppe br.; “i daglig Tale.” MO.) det at komme godt ud af det, leve i god forstaaelse med en anden; udkomme. Der er intet Udhold med ham. MO.4) node vbs. til udholde 5: forlængelse af en tones ell. pauses varighed. Amberg. Paa den Node maa der giøres et Udhold. VSO. Meyer.8369. || hertil Udholds-tegn, tegn, der anbringes over en node ell. pause for at angive, at denne skal holdes en vis (ikke nærmere bestemt) tid ud over dens egl. værdi og varighed; fermat. MusikL.(1801).119. MusikL.I.223.
Udkastehjul et. (til udkaste 1.2) fx. (landbr.): hjul i saakassen (paa saamaskine), der kaster saasæden ud. Sal.2XX.731. || paa kartoffeloptager. Hvad hedder det?(1947).206.
Udlod en. (landbr., dial.) en i større afstand fra gaarden ell. byen liggende jordlod (mods. Indlod; jf. Oplod 2); (lod af) udjord, udmark. Cit.1790.(CChrist.H. 207). CFWegener.LK.33. Endelig lykkedes det . . at faa solgt en Udlod paa 30 Tdr. Land. ZakNiels.Maagen.143. Pont.EV.35. Feilb. UfF. jf.: Belgien, denne Østerriges fede Udlod. Blich.(1920).XXVI.177.
Udlægsaar et. (landbr.) det aar, da udlæg (1.2 (og 2.3)) af et jordstykke finder sted (da en mark lægges ud (til græs)). LandmB.III.153. TfP.1912.395.
Udlægsbyg en, et. (landbr.) byg anvendt som udlægskorn (-sæd). UfF.
Udlægsfrugt en. (landbr.) udlægskorn (som dækfrugt). LandmB.III.300.
Udlægsfrø et. (jf. -kløver; landbr.) frø (græsfrø ell. (blanding af græsfrø og) bælgsæd), der saas (ofte sammen med dæksæd) ved udlæg (1.2 og 2.2) af et jordstykke (til græs). LandbO. IV.151. Sal.2XXIV.167.
Udlægshavre en. (landbr.) havre anvendt som udlægskorn (-sæd). UfF.
Udlægskløver en. (landbr.) (første aars) kløver af det (i det foregaaende aar) saaede udlægsfrø. den kolde og klamme Sommer . . fremmede Ukrudtet og Udlægskløveren, der er gaaet i Hoved. Bogan.I.121. TfP.X.215.
Udlægskorn et. (jf. -byg, -frugt, -havre, -sæd; landbr.) korn, der anvendes (som dæksæd) i udlægsmark. LandmB.I.494.
Udlægsmark en. (landbr.) jordstykke (mark), der (i udlægsaaret) ligger i udlæg (2.2), besaaet med udlægsfrø (og dæksæd). Cit.1721.(Vider.IV.143). LandmB.III. 151.173. UfF.
Udlægssæd en. (landbr.) d. s. s. -korn. LandmB.I.388.
udparcellere v. vbs. -ing (LovLPet.V.807. ForrO.). (emb., landbr.) udstykke (i parceller); parcellere (ud). et Par (selvejere) har udparcelleret deres Marker i mindre Lodder. LMWedel.WordingborgAmt.(1818).5. Retten til at udparcellere Frederiksberghave. Drachm. VT.51. || uegl. (hun var) ikke en trind, buttet, struttende Malkepige . . der uden Kniberie lader sig udparcellere i to Frøkener! Blich.(1920).XIII.130. vær Piat, gjør Dig selv til Flere, eller udparcelleer Dit Selv, hav een Anskuelse anonymt en anden med Navn. Kierk.XIV.331. den store Mængde af Kunstnere (vedblev) at udparcellere Livet, at tage hver sit Stykke deraf i Besiddelse. EHannover.NA.329.
udskrifte v. (landbr., nu næppe br.) skaffe sig, udvinde (sædekorn) ved at skrifte (II.3) korn(neg). (han) udskriftede sæderugen af det hjemkorte korn. Barfod.LUlaCour.(1877).168.
Udspytter en. (vet., landbr.) hest, der (spec. p. gr. af tandfejl ell. tandsygdom) udspytter (halv)tygget foder (jf. tygge skraa u. IV. Skraa). Ugeskr.f.Landmænd.4R. II.(1871).581. Mørkeberg.Veterinærkirurgi.I. (1922).181.
Udstik et.1) (jf. II. Stik 5.3 og udstikke 1.2 samt Udstikning 1.2; landbr.) gravet rende, der skal føre vand bort fra en ager (over forpløjningen, til en grøft). LandmB.I.445. UfF.2) (jf. udstikke 2.1; fagl., anker) hul, hvorigennem noget langes (stikkes) ud (og ind), spec. paa et skib(s side). Overenskomst ml.Havnearbejdernes Fællesforbund og Tømmerhandlerforeningen f.Kbh.1915.3.
udvejre v. [-'vai'r] vbs. -ing (MO.).1) (især landbr.) udlufte, tørre igennem ved at lade henligge i fri luft. Kornet er godt udveiret. MO. en Ejendoms Areal ligger indeklemt mellem Skove. I Høsten kan denne Omstændighed medføre Ulemper ved at vanskeliggøre Afgrødernes Udvejring. LandmB.III.274. jf.: Hesteknoglerne (var) i en meget opløst Tilstand, saaledes som slige Knogler let blive det, naar . . Luften har havt friere Adgang til dem. Mange vare saa stærkt udveirede, at de vare ifærd med at hensmuldre. Soph Müll.VO.555.2) (hos LFeilb.) om et menneskes ubevidste, umærkelige afgivelse af fysisk og aandelig kraft til yderverdenen. det at leve er at udvejre levende Kraft. LFeilb.(VCavling.LFeilberg.(1915).113). jf. Udvejringsfølelse. LFeilb.NaturlærensLeve-ABC.1905-07). 16.
Uldæder en. (jf. -ædning; landbr.) faar, lam, der æder ulden af andre faar. CollO. D&H.
Uldædning en. (landbr.) den uvane (sygdom), at et lam, faar napper uld af andre faar og æder den. LandbO.IV. 698.
Ulykkesdyr et. (landbr.) (hus)dyr, der ikke er held, gevinst ved. i een (husdyr) Sag kommer (man ofte) til at følge et Kreatur tilbage gennem flere Led af Ejere, det drejer sig i Reglen om de saakaldte “Ulykkesdyr”, der som Sorteper gaar hurtigt fra Haand til Haand og ofte ikke er mange Piber Tobak værd. Ugeskr.fRetsv.1941.B.204.
Underplov en. (jf. Under- B 1.2; landbr.) den nederste del af ploven, der arbejder i jorden (muldfjæl, skær og landside). MHans.H.48. SjællBond.104.
undersaa v. [2] vbs. -ning (se u. bet. 2).1) (ikke i rigsspr.) bringe ned i jorden ved saaning ell. saa noget neden under en plantning. Moth.U59. || saa byg, idet den pløjes ned i st. f. at harves ned: Feilb.2) (landbr.) saa med saamaskine, saaledes at sædefrøet skydes ud under saaakslen; som vbs.: MaskinbogLandm.433.
Undervender en. [2] (landbr.) en slags vendeplov. LandbO.III.823.
Unggris en. (jf. -svin; især landbr.) ung gris (af mindre end 4 maaneders alder). 6 Unggrisser. Cit.1744.(PJensen.Snesere.(1883).123). En Unggris, ca. 3 Mdr. gl. PolitiE. 10/12 1924.3.
Ungkreatur et. (jf. -høved, -kræ, -kvæg, -nød; især landbr.) ungt kreatur, spec. (i alm. i flt.) om hornkvæg (unge køer, tyre ell. (især) kvier). Vi har 300 Køer som malker, og over 100 Ungkreaturer. Rørd.KK. 65. JakKnu.S.183.
uopskærlig adj. spec. (landbr., nu l. br.) til opskære 2.3, om tørvemose: som ikke (i overskuelig tid) kan opskæres (tømmes ved tørveskæring). SMBeyer.E.32. Trap.1II.201.
Vaadbund en. [III.1.2] (jf. Surbund; landbr.) vaad (daarligt afvandet) jordbund; i ssg. Vaadbundsplante. LandbO.3I.705.
Vaarrug en. (ænyd. vaar-, warerug; jf. -byg osv. samt Vaarling 1; landbr.) etaarig kulturform af rug, der saas om foraaret og modnes samme sommer; sommerrug. Vaar-Rug . . er her til Lands lidet brugelig. EPont.Atlas.I.538. LandbO.IV.102. Feilb.
Vallesvin et. (landbr., foræld.) svin, der er opfødt (væsentligt) med (mælk og) valle (jf. -flæsk). Flesket af Valle-Svinene er løst og slattere end det, af de med Spøl mæskede Sviin. Viborg.(Phys Bibl.IV.138). HofmanBang.OdenseAmt.(1843).335. MO.
Vandfure en. (ænyd. vandfore, -foer, -furre) spec. (landbr.): fure, der pløjes langs en ager, ml. to agre ell. gennem lavningerne i en (vintersæd)mark til bortledning af overflødigt overfladevand. Vandfurer bør gjøres i Efteraaret, ej allene paa Rug-Agrene. Fleischer.AK.68. LandbO.2 287. ofte i forb. pløje (Olufs.NyOec.I.95. PhRDam.FI.63. SjællBond.102), skovle vandfurer (op) (se skovle 1), trække vandfurer (Rawert & Garlieb. Bornholm. (1819).242. Sal.2XXIV.497).
Vandfureplov en. (landbr.) plov til pløjning af vandfurer; vandplov. Olufs.Landoecon.184. Sal.XIV.425.
Vandknæ et. (jf. vand i knæet u. II. Vand 5.1; landbr., vet.) knæ, opsvulmet af vand (II.5.1). Den sorte (hest) har et tykt Vandknæ. Skjoldb.G.3.
Vandmejeri et. (jf. -mælkeri og Ismejeri (1); landbr., især foræld.) mejeri (mælkeri), hvor flødeafsætningen af mælken foregik i blikspande, stillet i vandbassiner ell. -kar. Schand.BS.18. LandbO.IV.595.
Vandmælkeri et. (landbr., især foræld.) d. s. s. -mejeri. Bøggild. Mælkeribruget.(1896).310ff. LandbO.IV..620.
vandsur adj. (landbr., gart., især dial.) som er blevet daarlig, sur (IV.2) p. gr. af for meget vand ell. regn; om grøntsager, især kartofler: Pol. 25/6 1946.7.sp.5. UfF. om brænde, hø olgn.: smst. om jord (jf. IV. sur 2.5): det dovne, stillestaaende Vand, man ofte finder i Lavlandene, skabende giftig, “vandsur” Jord. Haven.1927.166. UfF.
Vekselbrug et. (til Veksel 1.2 og II. Brug 1; landbr., især foræld.) (landbrug drevet ved) vekseldrift. (opr. indført efter eng. mønster, jf.: Strid mellem holsteensk Kobbelbrug og engelsk Vexelbrug. bogtitel.1834. Gyr Lemche.VK. 135). Efter Brakfrugten følger i Reglen Byg i Vexelbruget. Drewsen.Vexeldrift.(1814).66. LandbO.IV.526.775.
Vekselbyg en, et. (til Veksel 1.1; landbr.) byg(sort), der kan saas baade foraar og efteraar. LandbO.I.425.
Vekselfrugt en. (til Veksel 1.2; landbr., især foræld.) afgrøde, der indgaar i en vekseldrift (ml. kornafgrøderne). Drewsen.L.I.323. LandbO.IV.526.
Vekselplov en. (til Veksel 1.1; landbr.) plov, der vekselvis lægger furen til højre og venstre; vendeplov. LandbO.III.823.
Vendefure en. [II.1.3] (landbr., foræld.) plovfure, der dannes ved anden pløjning af brakmark. Drewsen.L.III.88.
vernet adj. ['varnt] (jf. no. dial. verutt; til Verne; landbr., vet.) om dyr (okse): hvis hud er angrebet af oksebremsens larve; om hud: angrebet og delvis ødelagt af verner (1). Nordisk Garvertidende. 1/8 1882.2.sp.1. NatTid. 18/1 1907.M.Till.1.sp.3. MdsskrDyrl.LVII.4. || hertil (?) (dial.) om bark, ved(lag): knudret, knortet olgn. *bark og bull, | Som veernet er og knudret. Sort. (SamlDanskeVers.1II.106). UfF.
Vikkebyg en, et. (jf. -havre; landbr., foræld.) blandingssæd af byg og vikker. Den Viborger Samler. 22/7 1822. Till.2.sp.1.
Vikkehavre en. (dial. Vikker-. LollO. UfF.). (jf. -byg; landbr.) om blandingssæd af havre og vikker (hvori vikkerne er overvejende; jf. Havrevikke). Rawert & Garlieb.Bornholm.(1819).53. LandbO.II.443. || (foræld.) navn paa en dans. Vigge Havre. KPKristiansen.Fortegnelse over forskjelligeDanse.(1893).[2].
Vikkelinse en. (ty. wicklinse; landbr.) foderplanten Vicia monantha L. MøllH. IV.170.
Vikkelus en. (landbr.) bladlus, der lever paa forsk. bælgplanter, Siphonophora viciae. SRostr.LS.59. LandbO.I.299.
Vikkerug en. (landbr., foræld.) blandingssæd af rug og vikker. OrdbS.
Vildtsyge en. (ty. wild- (und rinder)seuche; landbr.) epidemisk bakteriesygdom hos kvæg (opr. konstateret hos vildt); pasteurellose. LandbO.IV.783. Husdyrsygdomme.(1941).125.
Vindeaflægger en. (jf. u. I. Vinde 3.2; landbr.) paa slaa-, mejemaskine: haspe-, vindeformet aflæggerapparat. LandbO.III.539.
Vindslugen en. (til I. Vind 5.2; jf. -slugning og Krybbebiden; landbr., vet.) den uvane hos en hest, at den er vindsluger. GCWith.Veterinairvidenskab.I.(1836).474. LandmB.II.379.
Vindsluger en. (til I. Vind 5.2; jf. Vejrsluger; landbr., vet.) hest, der har den uvane at nedsvælge luft (ledsaget af en gurglende lyd), spec. (mods. Krybbebider 1) uden samtidig at sætte tænderne i en fast genstand. Viborg.HY.45. Hrz.XII.273. LandmB.II.380. UfF. jf.: Jeg (dvs.: barnets fader) ingestaar for alle skjulte Feiler, – han (dvs.: et barn) er hverken Krybbebider eller Vindslu'er. Magl Pet.MF.III.16.
Vindslugning en. (til I. Vind 5.2; jf. Luftslugning; landbr., vet.) vindslugen. Sal.X. 1130. Husdyrsygdomme.(1941).466.
Vinskimmel en. (til II. Skimmel 1; landbr., vet.) brand-, honningskimmel. Viborg & Neerg.HB.77. Prosch.Hestens Ydrelære.(1855).129.
Vinterbrak en. (landbr., sj.) (vist) om helbrak. *Her skrælles Stub, her saas der Rug, | her gødes Vinterbrakken. Holstein.Æ.55. jf.: Vinter-Brakmark dvs.: en Grønjords Mark, som om Efteraaret er pløiet og næste Sommer ved flere Pløininger og Gjødning skal tilberedes til Vintersæd. Giersing.Landoeconomien.I.(1825).436.
Vintereng en. (landbr.) vandingseng, der tilføres vand hele vinteren igennem. MøllH.I.551.
Vinterfure en. (landbr.) plovfure paa en vinterpløjet mark (som den er om vinteren). Frosten . . udøver sin gunstige Virkning paa Vinterfuren ved at sprænge og . . sønderdele de fine Jordbestanddele. LandmB.I.67. i billedl. udtr.: *Hans (dvs.: en klerks) Aasyn tro beretter | Den Lærdes Flid ved Lampens Skin . . | Paa Hagen Dunets Vaarsæd staaer, | Paa Panden Vinterfuren. Ing.VSt.7.
vinterlægge v. vbs. -ning (VSO. UfF.). (jf. -pløje og II. lægge 2.3; landbr. ell. gart.) lægge jord til rette til vinterhvilen; dels m. h. t. agerjord (brakmark, ager til vaarsæd): efteraarspløje, dels m. h. t. havejord: efteraarsgrave. Vinterlagdt jôrd. Moth.V209. En Brakmark skal baade vinterlægges og sommerpløies, at Soel og Frost kan virke paa den. Begtr.(PhysBibl.XXIV. 146). (han) havde . . vinterlagt sin Grønjord. Gjel.GL.38. Havens Efteraarsgravning skal foretages, en Have, der ikke er vinterlagt, tager sig sølle ud. BerlTid. 19/10 1929. Aft.2.sp.6. UfF. billedl.: Grundtv.PS.VI.128.
Vintermark en. (ænyd. d. s.) dels (landbr.): mark tilsaaet med vintersæd; dels (bog): vinterlig mark. Cit.1739.(Vider.III.449; se u. Vaarmark). Vinter-Markerne bleve . . Ompløyede og Saade med Byg. Borrebye.TF.457. *Skjalden er ej død, han sover, | Som Vintermarken til en dejlig Vaar. Grundtv.PS.VII. 248. *(de) var kjørte hid | I Slæde over Vintermarken hvid. PalM.AdamH.I.21.
vinterpløje v. vbs. -ning (Goldschm.II.107. VSO.). (jf. -lægge, -riste; især landbr.) pløje om efteraaret, til vinteren. Oec Mag.I.48. vinterpløjede Marker. Wilmann. Dansk Kunst.(1934).130. jf. Feilb. (-plove).
Vinterrug en. (ænyd. d. s., glno. vetrrugr; landbr.) d. s. s. Høstrug. JTusch.222.339. Fleischer.AK.90. JPaludan.Møen.II.(1824).215. *Den spæde Vinterrug vil gro. JVJens.VL.96.
vintersikker adj. (landbr., gart.) vinterfast. Squarehead-Hveden . . synes nu lige saa vintersikker som Landets gamle Hvedesorter. LandmB.III.67. Haven.1929. 164.sp.2. jf.: (en hvedesort) med større Vintersikkerhed. LandbO.II.717.
Vintervikke en. især (landbr.) om afart af fodervikke (der saas i vintersæden). LandbO.IV.782. Bl&T. UfF.
Vældeng en. (landbr.) eng, hvor vældvand giver frodig vegetation. LandbO.IV.814. Rostr.Flora.I.16(1943).110.
Væltesyge en. [II.8.1] (landbr., forst.) sygdom hos kimplanter, der foraarsager, at de vælter omkuld og visner. TfP.1914.201. LandbO.3II. 700.
yderig adj. (jf. -dygtig; især bog ell. landbr.) som yder meget, giver stort udbytte; rigtydende; navnlig til III. yde 2.2, om husdyr ell. (kulturplanter paa) dyrket areal: Sukkerroen er en særdeles yderig Kulturplante. KorsørAvis. 5/7 1912.1.sp.4. smukke og yderige Marskenge. NMKromann.FanøsHist. I,1.(1933).1. Anglerkoen var stor og yderig. AarbLollF.1941.132.
Yderkorn et. (jf. Inderkorn; landbr.) det største korn i et to- ell. trekornet smaa-aks hos havre. LandbO.II.549. TfP. 1909.589.599.
Ydertand en. (jf. Indertand; landbr., vet.) om (hver af) de to yderste mælkefortænder hos hesten. Landm B.II.197. LandbO.3I.43.
Ydesmør et. (jf. -gaas, -korn og yde- sp. 103756ff. samt Landgældssmør; landbr., emb. (foræld.)). PNSkovgaard.B.188. ti Pund “Ydesmør”, som ved en Forglemmelse ikke var anført paa Fæstebrevet. Aarb Kult. 1896.97. Esp.395. Feilb. Kværnd.
Ydrelære en. (nu sjældnere Yder-. Nord ConvLex.2V.1045. jf. VSO.). lære om udseendet, ydret af noget; næsten kun (jf. II. Ydre 2; landbr., vet.): læren om hus(patte)-dyrenes (i alm.: hestens) ydre; eksteriørlære; ogs. om (lære)bog herom. Ydrelæren af Hesten giver Kundskab om dens Fuldkommenheder og Feil, Lød, Aftegn og Alder. Viborg. HY.5. MøllH.I.349. HGoldschmidt.Hestens Ydre.5(1922).139.
Ynglesyge en. (landbr.) vækstabnormitet hos kartofler, hvorved der dannes nye smaaknolde i st. f. skud. Cit.ca.1921. (OrdbS.). Ernst Gram. Kartoflens Sygdomme. (1940).31.
Ædekorn et. (jf. Brød-, Fødekorn; landbr., nu sj.) korn, der bruges til føde (mods. Sædekorn 2). (ofte i forb. æde- og sædekorn). Cit.1735.(AarbMors.1919.75). Argus.1771.Nr. 47.2. Anders kastede et tilfreds Blik paa de smaa Korndynger . . her er baade Ædekorn og Sædekorn. Skjoldb.KH.34.
Æggepenge pl. (landbr.) penge, som indkommer ved salg af æg; ogs. som betegnelse for hele indtægten af hønseholdet. UfF.
Ærtehavre en. (landbr.) blandsæd af ærter og havre. NatTid. 23/2 1913.M.Till.1.sp.2. TfP.1926.534.
Ærtele en. (jf. -krog; landbr., dial.) en slags le m. kort blad og langt skaft, brugt til mejning af ærter. HistTidsskr.10R.VI.682. Feilb.
Ærtemark en. (jf. -ager; landbr.). Cit. 1757.(Vider.I.256). LandbO.IV.839. talem.: “jeg er lige kommen”, sagde soen, hun blev jaget ud af ærtemarken. UfF.
Øreklemme en.1) (l. br.) hængesmykke, der fastklemmes i øreflippen (øreclips). PolitiE.Kosterbl. 5/11 1932. 2.sp.2.2) (landbr.) klemme (I.4) paa ell. om et dyrs øre; saaledes om (fastklemt) øremærke (BerlTid. 5/7 1925.Sønd.3.sp.4) ell. om hilde, som dannes ved et slyng af tøjret om dyrets øre (Feilb.).
Øreklip et. (landbr.) klippet øremærke (klip (I.1)). LandbO.III.657.
Aarespat en. [I] (vet., landbr.). blodspat. MilTeknO.22. Schand.UM.205.