Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Kogekunstsprog

 

Kogekunstsprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor kogekunsten.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt indenfor kogekunsten.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
afsi v. ['au'si?] -ede. vbs. -ning (MO.) ell. kors -else (VSO.). (ænyd. afsi(g)e; især fagl., fx. kog.; i dagl. tale hellere si af) fraskille v. hj. af en si. Ørst.IX.12 (se affiltrere). med vædsken, der løber igennem sien, som obj.: En afsiet Havresuppe. VSO. Graa Ærter (dvs.: en supperet) kunne ogsaa serveres afsiede, men da holdes nogle hele Ærter tilbage for at kommes paa Suppen. FrkJ.KogeB.107.176. || (l. br.) med det, der bliver tilbage i sien, som obj.: afsi stikkelsbærskallerne fra saften dobbeltbrudt streg især i det billedlige udtr.: afsi myggen og (ned)sluge kamelen olgn. (efter Matth.23.24). *Fægte ei med Verdens-Skyggen, | Afsie ei med Omhu Myggen, | Mens Kamelen sluges heel. Grundtv.SS.I.107. Kierk.II.231. X. 76. XIII.246. Arlaud.24.
kors bandere v. (fra fr. bander; af bande, baand, rand, se III. Bande) 1) ombinde (m. baand olgn.); forbinde (jf. bandagere). *Hans ene Been var stærkt banderet, | Den venstre Arm han bar i Bind. Winth.VI.68.2) (kog.) belægge (pynte) en ret med strimler (af butterdejg olgn.). Huusm.(1793).53. jf. Meyer.
Bede-kølle en. [I] (især kog.) vAph.(1764). Hrz.XI.197. Drachm.1001N. 10.
Bederyg en. [I] (især kog.) Huusm.(1793).208. Const.Kogeb.67.
Bensuppe en. [I.1.3] (kog., l. br.) *Sultekur! Tiggermad! Bensuppe! ren Hospitalskost. Blich.D.I. 148. CollO.
Bergfisk en. ['bar''fesg; ogs. 'bar'G-] (ogs. (især tidligere) Bergefisk. Helt.Poet.219. Oehl.SH.27. AntNiels.FL.II.62. jf. Berrefisk. TBruun.V.32. jf. Feilb. – sj. Bergensfisk. VareL.2791). (ænyd. berge-, bergen-, bergerfisk; fra no. bergfisk, egl.: bjergfisk; tidligere sat i forb. m. Bergen, hvorfra fisken (især) udførtes; kog.) torsk, der er tørret (egl.: paa en klippe, jf. Klipfisk) og senere udblødt i en særlig lud. Berge-Fisk for 2 Skilling med Sinnop og Smør over. Holb. Ligbeg.1sc. *I min Tid spiste man Øllebrød | Og Bergefisk, som var lagt i Blød. Oehl. SH.27. *I vilde lægge ham i Lud | og banke ham paa Jysk, | som om han var en Træskovisk, | en Bergefisk. Grundtv. PS.IV.162. Den udblødte Bergfisk . . taaler at koge højst et Kvarter. FrkJ.Kogeb.143. der trakteres (dvs.: ved et bondegilde) med Risengrød, Bergfisk med Smør og Sennep. Feilb.BL.287. KSkytte.JB.401. || (sj.) i sammenligninger (jf. Stokfisk): saa drak de og sloge hverandre paa Snuden og skamfilede hverandre, det er jo saa naturligt, et Menneske er da ingen Bergefisk (dvs.: uden lidenskab). Etlar.SB.287. || (dagl., nu l. br.) i talem.: lyse en hjem (ell. ud) med en bergfisk, behandle paa en meget haanlig maade; vise vintervejen. Levin. EWolle.Et ParKomedier.(1851).91. Ja! havde jeg ikke denne lille Orm (dvs.: et barn) paa Armen, saa skulde jeg lyse Jer hjem med en Bergefisk, saa baade Syn og Hørelse skulde forgaae Jer. BDodt. Rideknægten.(1859).83. Schand.GA.380.
bespinde v. [be'sben'] præt. -spandt; part. -spundet. vbs. -ing (s. d.). omgive ell. omvikle med et spind, med traade olgn.; overspinde. i egl. bet. (nu sj.): Moth.S666. (edderkoppen) løber strax ned til sit Bytte og bespinder dets Vinger med nye Traade. Eilsch.PhilBrev.14. || teknikhjul om elektriske ledninger olgn.: forsyne med noget, der snos ell. vikles omkring; omvikle; bevikle. jf. Bespinding || kors (kog.) overtrække (en kage) med sukkertraade. VSO.
kors Bi-fad et. [II.2] (ænyd. d. s. (bet. 2)) 1) “Et af de smaa Fade, hvorpaa Biretterne fremsættes. (Gall. Assiette)”.VSO.2) (kog.) biret; dessert. *Kuns fire Retter skal I see: . . | Supp', Fisk og Steg, der har vi tre, | Og Resten er en Tærte. | For Stadsens Skyld det skeer vel og, | Et Bi-Fad man hos sætter.Reenb.I.14. VSO. TroelsL.3V.247.
Bind-salat en. (efter ty. bindsalat; gart., kog.) en slags havesalat (Lactuca sativa L.), hvis blade maa bindes sammen, for at de inderste kan blive blege og skøre. Olufs.(MO.). Bindsalat eller Romersk Salat.MentzO.Pl.169. Const.Kogeb.192.
Biret en. [II.2] (ænyd. d. s.; efter ty. beigericht; især kog.) mellemret; ogs.: dessert. et Fad Karusser, en Mandel-Terte, foruden adskillige smaa Biretter.Holb.Vgs.II.3. FrkJ.Kogeb.33.
Bladblus et. (jf. over- 1.1 samt -fyr; kog.) om (en række) blus i den øverste del af gas(stege)-ovn (til frembringelse af overvarme). Nutids Mad.(1931).448.
Blikrand en. (kog.) rund, kranseagtig blikform. Const.Kogeb.241.
kors Bobert en. (fra nt. bubbert for puppert af nt., hty. puppern, bævre; kog.) ret, lavet af mælk, æg og krydderier. Kogeb. (1710).17. Kogeb.(1731).13. VSO.
Brød-bolle en. (kog.) (suppe)bolle lavet af brød. Oxekjødsuppe med Brødbolle eller Kløser. PAHeib.Sk.II.119. FrkJ.Kogeb.111.
Brødkage en.1) (kog.) kage lavet af bagt brød behandlet paa forsk. maade. Moth.B431. Kogeb. (1731).115. Huusm.(1793).262. FrkJ.Kogeb.268.2) (nu næppe br.) brød bagt i form af en kage; (lille) brød (1.2). han uddeelte til alt Folket . . til hver een Brødkage. 2Sam.6.19. (afghanernes) Bordduge ere smaa Brødkager, hvorpaa de spiise deres (kød).Holb.Hh.II.170. Hauch.II.365.
Buddingpulver et. (ogs. Buddinge-). (kog.) pulver, hvoraf der kan tilberedes budding. VareL.2131. Sal.2IV.208.
Bulderkogning en. (kog.) stærk kogning. Vort Hj.II1.88.
Bum en, et. [bom] (ænyd. d. s. (Kalk. I.245); af II. bum)1) (jf. II. bum 1; l. br.) hul, dump lyd. Moth.B297. (tordenen) døde hen i et enkelt lille Bum.Drachm.EO. 69.2) (jf. II. bum 2; l. br.) fejlskud; forbier; bommer (3). Det første Skud var en Bum, men det andet træffer.Zeppelin.Fu.44. jf.: skyde Bum paa Bum.Bogan. II.192.3) (kog.) navn paa en ret af kødfars og kaal. FrkJ.Kogeb.58.
Bækkenkage en. (vel efter ænht. becken-, bager- (becken-brot, bager-brød, -werk, bagværk ofl.); kog.) en kage, der indeholder omtrent samme bestanddele som sandkage, men inden bagningen belægges m. skaarne mandler. Bäckenkage.Mangor. Kogeb.208. Bæckenkage.sa.Kogeb.29266.
Bøfhammer en. [1] (kog.) træhammer, hvormed bøf bankes inden stegningen. FrkJ.Kogeb.244.
Bøfkarbonade en. [1] (kog.) hakkebøf. FrkJ.Kogeb.198.
Dekorationsspyd et. [1] (kog.) lille sølvspyd til dekorering af kødretter; “hâtelet”. FrkJ. Kogeb.66.203.
kors Dessertbageri et. (kog.) bagværk, der anvendes til dessert. Huusm.(1793).286.
Dobbeltsteg en. (især kog.) dobbelt (kalve-, lamme-)ryg som steg (se u. dobbelt 2.1). Larsen.
Dragoneddike en. [II] (kors Dragun-. VSO.). (især kog.) eddike, krydret ved tilsætning af esdragonblade; esdragoneddike. FolkLægem.II.7 (jf. I.19). VareL.2 189.
Dragonsalat en. [II] (kors Dragun-. VSO.). (især kog.) salat af esdragon. VSO.
Drypning en.1) vbs. til dryppe, især (kog.) til dryppe 3.2: (stegen) steges under flittig Drypning.FrkJ.Kogeb.196.2) (kog.) konkr.: fedt, fløde olgn., hvormed en steg dryppes. Idet man flittigt drypper (stegen), danner det paastrøede Mel sammen med Drypningen en Slags Jevning.Const.Kogeb.82.
Dryppefad et. (l. br.) fad ell. skaal til at opfange draaber fra noget, der drypper. vAph.(1759). jf. MilTeknO.60. || spec. (kog.): fad, der opfanger sky og fedt fra kød, der steges paa spid. MO. S&B.
Dryppelse en. (Drippelse. Moth.D95).1) (nu l. br.) vbs. til dryppe, især (kog.) til dryppe 3.2: d. s. s. Drypning 1. VSO.2) (kog., lidt gldgs. ell. dial., jf.: “tilhører (nu) Landalmuen.”Levin.) konkr.: d. s. s. Drypning 2. Moth.D95. ChMourier.Brød.(1821). 191. MO. D&H.
Dyresteg en. [I.2.2] (kog.) steg af hjortevildt. Moth.D198. PAHeib.E.137. Huusm.(1793).197. Schand. TF.II.63.
Daasehummer en. [I.1.2] (især kog.) hummer henkogt i hermetisk tillukkede daaser. Const.Kogeb.122.
Entréret en. [jf. 6] (kog.) ret, som ved en større middag serveres nærmest før stegen. Sal.2VII.344.
Excellencevælling en. (kog.) Vestindisk Æggemælk, kaldet Ekscellencevælling (med Svesker og Æggeblommer). Const.GH.66.
kors Felleson en. (Ferneson. Moth.F142). (vistnok fordrejelse af eng. venison, fr. venaison, (kød af) vildt; kog.) spækket (vildt)-kød, der er overstrøet m. krydderier og bagt i en postej. Kogeb.(1710).96. En Gaas som en Felleson med stacket Suppe over. Kogeb.(1731).71.
Figur-kniv en. [4.2] (kog.) kniv m. hakket æg til udskæring af gulerødder olgn., saa at disse faar en riflet overflade; chartreusekniv. OrdbS.
finpibet adj. [II.3] (kog., l. br.) om dej: som er gennemtrukket af smaa luftkanaler; porøs. Efter en Times Forløb æltes Dejgen igennem igen, ganske let, (hvorved den bliver mere finpibet), og Brødene slaas nu op og lægges paa Bagepladen. Const.Kogeb.250.
Fiskebræt et. [I.1.4] (kog., nu næppe br.) bræt til at skære fisk op paa. Moth.F191. Adr. 8/1 1762.sp.10. VSO.
Fiskerand en. [I.1.4] (kog.) ret, tilberedt af fiskefars i en rund form. FrkJ. Kogeb.60.
Flæskefedt et. (især kog.) fedt, der udsmeltes af flæsk, naar dette steges ell. koges. VSO. MO. e. alm. || (l. br.) om selve fedtlaget, spækket, paa flæsket. en lille Stump Flæskefedt, der sad paa et Stykke Svær.Rist.ER.29.
Flødekræm en. (kog.) kræm, lavet af æggeblommer, sukker og fløde. Huusm.(1793). 247. e. br.
Flødelap en. (kog.) dessert (formet som flade frikadeller), lavet af pisket fløde, hvori der er rørt mel og sukker, og som bages i smør paa en pande. Huusm.(1793). 282. jeg maa dog tractere den lille Frøken og den unge Herre med mine Flødelapper. PalM.IL.I.151. FrkJ.Kogeb.269.
Flødemælk en. (kog. ell. landbr.) (sød) mælk, som bærer fløde, ell. hvori der er blandet fløde. Fin, oplagt Flødemælk til Dessert. Const.Kogeb.221.
Fløderis et. (kog.) ris, hvormed fløde piskes til flødeskum (jf. -pisker). Levetzow.ToFort.52.
Flødesi en. (kog.) si, hvormed fløden sis fra mælken. MøllH.II.97.
Flødesuppe en. (kog., nu næppe br.) en slags sød suppe, tillavet m. fløde, æg og lidt hvedemel. Kogeb.(1710).14. OeconH. (1784).I.196.
Forkød et. (slagt., kog.) kød af forfjerding (mods. Bagkød). VSO. MO. S&B.
Forundringsgrød en. (kog.) slags grød, hvis navn antagelig hidrører fra, at den i forhold til de ved tilberedningen anvendte ingredienser giver en forbavsende stor portion og er ret velsmagende. FrkJ.Kogeb.118. OrdbS.
Frugtpulver et. [2] (kog.) pulver, der skal bruges som erstatning for frugtsafter, frugtgeleer olgn. VareL.2248.
Frugtsmør et. [2] (kog.) marmelade. HavebrL.2284.
Frysebøsse en. [1.3] (kog.) mindre fryseapparat (jf. I. Bøsse 1.4). Const.Kogeb.200. vi (laaner) Fru Froms Frysebøsse . . og laver den dejlige Is, som jeg fik Opskriften paa. Vollquartz.P.55.
Geléklæde et. (kog.) klæde, hvorigennem frugtsaften sis ved tillavning af gelé (jf. -pose). FrkJ.Sylteb.31.
Grillade en. (sj. m. art.). [gri(l)'ja•ð ell. m. fr. udtale] (fra fr. grillade, til griller, se grillere; kog.) egl.: kød, der er ristet; nu: kogt kød, der er paneret og derefter stegt, indtil det er blevet brunt paa overfladen. Kogeb.(1710).96. En god Grillade, som jeg garanterer for er vel stegt.Holb.Vgs.II.3. PAHeib.Sk.II.120. Sal.2 X.132.
Grisefod en. spec. (kog.) i flt.: kold ret af tilberedte grisetæer (i gelé; jf. -taa). FrkJ.Kogeb.77.
Grisesylte en. (kog.) sylte, lavet af kødet paa et grisehoved. Moth. G263. Hostr.G.17.
Grynsuppe en. (kog.) suppe med gryn i (især byggryn), i alm. tilberedt med saft og syltetøj; “sød suppe”. Apot.(1791).33. Schand.TF.I.98. FrkJ.Kogeb.113.
grønsalte v. (ænyd. d. s.; egl. (til grøn 3.3): salte i frisk tilstand, uden foregaaende røgning, tørring ell. lign. behandling; især fagl. (kog.)) dels (især m. h. t. kød ell. flæsk): salte let, dels (m. h. t. fisk): rense og nedsalte straks efter fangsten. Hvor der er mange Folk tilbords og Hornfisk er at faae, gjør Huusmoderen vel i at grønsalte den. PCMøller.Hou.(1833).16. især i perf. part.: ferskrøget og grønsaltet Lax. EPont.Atlas.III.232. *Grønsaltet LammeKiød. Reynike Fosz.(1747).130. røget og grønsaltet Flæsk (gives) afvexlende. MR. 1827.22. grønsaltet Klipfisk. FruHeib.B.II. 354. en grønsaltet Sild eller et Stykke stegt, grønsaltet . . Flæsk. NordsjællF.I. 140. VareL.2286. || (vist kun dial. ell. jarg.) i forsk. spøg. udtr.: det grønsaltede flæsk, anker om de løst paahæftede blaa kraver med hvide striber hos mandskabet i marinen. Dania.III.108. (soldat.:) grønsaltede Hosesokker (er) Strømper, som er fornyede enten med Fod eller Skaft, og hvor det gamle Garn tegner sig grønligt mod det nye. DSt.1918.61. jf.: Hvis Børn er nysgerrige efter at faa at vide, hvad de skal have til Middag, svares der gerne: Opstuvede Murermesternæser. og grønsaltede Hosesokker.” Halleby.223.
Hermelinskage en. (kog., nu næppe br.) om kage af pisket æggehvide m. m., garneret m. (sorte) syltede kirsebær. Huusm.(1793).272.
Hjernepølse en. (kog.; nu sj.) pølse, fremstillet af visse dyrs hjerne (jf. Cervelatpølse). Kogeb.(1710).127. vAph.(1759). MO. D&H.
Hofdessert en. (bag., kog.) en dessert af chokolade, flødeskum og mandler. Bageri. ISuhr.Mad.7(1917).287.
Hovedsuppe en. [1] (kog.) suppe, kogt paa svinehoved olgn. FrkJ.Kogeb.76.
Hovmestersmør et. (efter fr. beurre à la maî-tre d'hôtel; til Hovmester 1.1; kog.) rørt smør med citronsaft og hakket persille. Sal.2 XI.800.
Hovmestersovs en. (jf. -smør; kog.) lys sovs, krydret med citronsaft og hakket persille. Sal.2XI.800.
Højbryst et. [I.1.2] (slagt. ell. kog., nu næppe br.) den øverste (forreste) og tykkeste del af brystet paa oksen; (nu:) tykbryst. VSO. MO.
Højkam en. [II.1.2] (slagt. ell. kog., nu næppe br.) d. s. s. -rev. S&B. Larsen.
Høkogning en. (kog.) kogning i høkasse. Høkogning . . har været en brugt Kogningsmetode her i Landet i mange Aar. LandbO.III.355. VortHj.IV2. 202.
indsylte v. [4.3] [-'syl'd] vbs. -ning (s. d.). (ænyd. d. s.)1) (kog., nu l. br.) i egl. bet.: nedlægge (madvarer) i ell. overhælde med sukker, eddike, salt, krydderier olgn. Indsylted fiskesuppe. Moth.S35. Indsylted Kødmad. smst. et andet Slags Græs med tycke Blade . . som de (dvs.: i Finmarken) indsylte og bruge om Vinteren for Kaal. Pflug.DP.20. Dessert af Frugt og indsyltet Sukker-Verk. LTid.1737.745. (man bruger) i Frankerige Honning til at indsylte mange Frugter. Syltebog.(1800).1. Indsyltede Bær, Frugter. MO.2) i videre anv.: omgive ell. gennemtrænge med væde, sovs, klæbrig masse osv. *hun i salte Taare-Bylter | De smukke Øjne og den hvide Kind indsylter. Falst. 177. han skraaede – ikke Lakrits, men rigtig, indsyltet Tobak. ZakNiels.Maagen. 12. det lidt, han tog til sig, indsyltede han . . i Peber. Bang.Udv.98. (vi blev) stadig mere og mere indsyltede i Væde og klam Fugt. KnudRasm.G.36. faa Hænderne helt indsyltede i Klister, Mudder. D&H.3) bog billedl.
3.1) (l. br.) indblande, indvikle i; refl.: gaa op i (interesser olgn.); være helt optaget af. Mange indsylte sig saaledes i Livsforhold, at al Vegetation paa Forhaand er umulig. LFeilb.SS.138. være indsyltet i noget. D&H.
3.2) m. h. t. ord, ytringer (jf. -sukre slutn.). Ordet udtaltes, som var det indsyltet i Galde, før det kom frem. Schand.BS.150. hans kritik var indsyltet i en mængde smukke talemaader dobbeltbrudt streg
Isbøsse en. [3] (bag., kog.) bøsse (I.1.4), hvori isen fryses. Huusholdn.(1799).II.132. Const. Kogeb.203.
Isspade en. [3] (kog.) lille spade, spatel, der anvendes til skrabning, tømning af formen ved frysning af is. FrkJ.Kogeb.283.
Jordbærbrød et. (kog.) en slags marmelade (i brødform) af knuste jordbær. Const.Kogeb. 350.
Jødetorsk en. (kog.) en krydret ret, lavet af kogt torsk. D&H.
Karminviolet et. farvestof fremstillet ved tilsætning af eddike og blysukker til et kochenilleafkog. Sal.X.243. VareL.2399.
Kileben et. (i bet. 3 ogs. (nu næppe br.) Kilde- ell. kors Kilder-. VSO.). (efter ty. keilbein; i bet. 3 maaske egl. til II. kilde)1) (anat.) knogle, som danner en del af hjerneskallens underside; hvepseben; Os sphenoïdale. Moth.K102. Panum.382. LandbO.II.661. || hertil Kilebens-hule (d. s. s. Kilehule), -legeme (dvs.: den midterste, terningformede del af kilebenet), -vinge (om vingeformede udløbere fra kilebenet (jf. Ganevinge)), se Sal.2XIII.840.2) (anat.) navn paa flere kileformede fodrodsknogler (Ossa cuneiformia ell. sphenoïdea). Saxtorph.O.9. Panum.383. LandbO.I.194.3) (kog.) laarben af (spiselige) fugle (med vedhængende kødstykke). Kilde-: Moth.K 101. *et lekkert Kilde - Been | Af dend kalkunske Hønne. LThura.Poet.144. BH Bech. Det unge Menneske efter Moden.(1786). 45. MO. “Forskæreren skulde have det bedste Stykke (af gaasen).” M. tog da Kilebenet. Goldschm.VIII.320. Const. Kogeb.107.
Klumpemælk en. (til I. Klump 1.3; kog., nu dial.) mælk med melboller i; bollemælk. VSO. MO. SjællBond.52. Feilb. Ordb S.(Sjæll., Fyn, Ærø).
Kongestamme en. (kors -stam. LTid.1725.87).1) (især hist.) slægt af (paa hinanden følgende) konger; kongeslægt, -æt. Suhm.Idyller ogSamtaler. (1772).133. (Oluf) havde været Ætling af alle Nordens tre gamle Kongestammer – Folkungerne, Harald Haarfagers og Svend Estridsøns Slægter. Ottosen.VH.I.408.2) (kog. ell. bag.) en slags kage formet som en træstamme. ISuhr.Mad.7(1917).363.
Kopbørste en. [1.1] (kog.) børste anv. ved opvadsk af kopper (glas, sølvtøj m. m.). IngebMøll.KH.59.
Kraftsuppe en. [2.4] (jf. -sod; kog.) kødsuppe, der indeholder megen kraft; afkog, der indeholder kraften af kødet; bouillon. Kogeb.(1710).41. Eilsch.Philhist.3. Smør og Mel bages til Sauce, som spædes med Kraftsuppen fra Kalkunen. FrkJ.Kogeb.231. || billedl. Iaften læste jeg 3 Acter af “Die Weihe der Kraft”. Kraft er der i Sandhed, dog er det ingenlunde en Kraftsuppe, som Hakon eller Palnatoke.POBrøndst.RD. 66. Had imod Regeringen, Adelen og den aandshovmodige Liberalisme, endogsaa imod “den grundtvigianske Kraftsuppe”. PLaurids.S.VII.21. || talem. koge kraftsuppe (nu alm. blot: suppe, s. d.) paa en pølsepind. Bredahl.(Ing.Br.388). Kierk.VI.207.
Kransnudel en. [4.1] (kog.) nudel lavet i form af en krans. VSO. e. br.
Krebsesmør, Kræbsesmør et. (kog.) smør tilberedt med knuste krebseskaller (jf. Hummersmør). ISuhr.Mad.10(1923).18. Krebs-: CMüller.Koge-Bog.(1785).238. VSO. MO.
Krillerkogning en. (jf. krille 3.2; kog., l. br.). en svagest mulig Kogning (“Krillerkogning”). Vort Hj.II1. 89.
Krustade en. [kru'sda•ð, alm. kry-] (sj. skrevet Krystade. CGinderup.Det da.Køkken.(1888).81. BerlTid. 24/2 1929.Sønd.6.sp.4. – m. fr. form Croustade. Meyer.197). flt. -r. (fra fr. croustade, til croûte, lat. crusta; jf. Kruste; kog.) lille bægerformet stykke bagværk (af hvedemel), hvori der kan fyldes en ell. anden stuvning. Schand.SF.28. en Mellemret med mange fine Ting i Krustader. Bang.S.150. FrkJ.Kogeb.2. || hertil: Krustade-jærn (jærn, der former dejen til krustader. Const.Kogeb.130).
Krystalmel et.1) (fagl.) krystallinsk stof, som man (ved en særlig proces) har givet melform. Sal.2XIV.801.2) (vist dannet efter -sukker, -sæbe; bag. ell. kog.) en slags finere hvedemel. Const.Kogeb.8(1920).295.
kraase v. ['krå•s] -ede. (afl. af I. Kraas; kog.) i forb. kraase (en and) af, afhugge vingerne og halsen.
Kørom et ell. en (ZakNiels.NT.14. D&H. Feilb.). [kø()r' ω m'] uden flt. (til II. køre 19; jf. Kør-rundt, -rundtenom, -sammen; dagl.)1) (l. br.) svingom; tagfat olgn. D&H. jf. Feilb. samt: *Hvis Børnene kom, | så lavede Sparre et sligt Kørom, | at selv Agnete blev fornem. Blaum.AH.61.2) om hvad der er blandet, “rodet”, sammen, egl. ved omrøren ell. lign. bevægelser (jf. Kørsammen).
2.1) (kog.) tykmælk, hvori revet rugbrød, sukker m. m. røres om. Gadeordb.1 FrkJ.Kogeb.121.
2.2) forvirret blanding; miskmask; sammensurium; ogs.: forvirret snak. Gadeordb.1 et Kørom af Meningsløshed og Tilfældigheder. ZakNiels.Maagen. 160. Hvor De dog har nogle mærkelige Øjne! Et bestandigt kommende og vigende Kørom af Farver! AaBrodersen.Snurretop. (1924).33. jf. jy. køromhej (Feilb. u. kjørilejs), køromher (smst.IV.265).
Lagpandekage en. (kog.) om flere oven paa hinanden lagte pandekager med kræm ell. syltetøj imellem; russisk pandekage. KMich.LL.287.
Lampekoger en. (nu l. br.) et slags stativ til at sætte over en petroleumslampe, saaledes at en beholder med vand kan anbringes over flammen og bringes i kog. VortHj.IV2.204.
kors Lykkemælk en. (kog.) ret af (omrørt) tykmælk med sukker i. Kogeb.(1710).26.
Maltkaffe en. (kog.) malt, der behandles og bruges paa lignende maade som kaffe; ogs. om tilsætning, der blandes i kaffe. Const.GH. 12. Hage.51284.
Mandagsside en. (kog. (spøg.)) den ydre, magre filet paa en steg. CollO. Const. Kogeb.61.
Mandelade en. (Mandellade. Green. UR.145). (dannet til I. Mandel 1 m. fr. endelse; jf. ital. mandorlato, mandelmælk; kog., nu næppe br.) ret af (ristede) mandler, reven chokolade olgn., kogt i mælk ell. fløde. Agerbech.FA.I.16.50. Meyer.
Mandelmælk en. (æda. almandærs mialk (Harp.Kr.294)) blanding af mandelolie og andre vædsker; dels (kog., nu næppe br.) om en heraf tilberedt ret, dels (især apot.) om en emulsion anv. bl. a. som toiletmiddel. Kogeb.(1710).20. (han) forgav ham i en Mandel Melk. Holb. DH.I.636. Baud.HS.295. VareL.2500. jf. Folk Lægem.III.70.
Mandplæsken en. (især bag. ell. kog.) d. s. s. Plæsken. Moth.S918. Ew.(1914).V.119f. Esm. II.109. i sammenligning: de allerfadeste Præsentationskomplimenter . . have det tilfælles med Sukkerpleskener, at de er væk med det Samme, de tages i Munden. CMøll. F.131.
mandsalte v. (kog.) salte med en sukkerblandet saltlage; part. sukkersaltet brugt som adj.: en dejlig, sukkersaltet Skinke. CEw.(BørnenesJulehilsen.1904.5). Friis-Møll.Ind.73.
Mandsirup en. (merkurstav, med., kog.) lys (klar) sirup, fremstillet af melis og vand (bl. a. brugt som tilsætning til ildesmagende lægemidler); Syrupus Sacchari. Moth.S918. VareL.4773.
mandsylte v. (kog., l. br.) (hen)-sylte (frugt) v. hj. af sukker. S&B. Sukkersyltning. SalmonsensLeksikon-Tidsskrift.1941. 238.
Mandært en. (jf. Sabelært; blomst, kog.) varietet af haveært (Pisum sativum L.) med store spiselige bælge. Moth.S917. PMøll.ES. III.62. FrkJ.Kogeb.160.
Mannagrød en. [3] (kog.) grød af mannagryn. ISuhr.Mad.7(1917).54. RGandrup.JK.12.
Mariebad, Mariabad et. (efter fr. bain-marie, mlat. balneum mariæ; foræld.) varmtvandsbad, dannet ved at man sætter det, der skal varmes uden at maatte koge, i en lille gryde olgn. ned i en større gryde med vand, der holdes i kog. vAph.(1764). Tychsen.A.II.16. MO.
Marvben et. (nu sj. Marve-. Moth.M69. PAHeib.Sk.II.209. VSO. S&B.). (især kog.) marvholdig knogle. fyld (gryden) med udvalte marv-been (1871: de bedste Been). Ez.24.4(Chr.VI). ISuhr. Mad.10(1923).226.
Marvbolle en. (nu sj. Marve-. VSO. S&B.). (kog.) kødbolle, tillavet med marv. CGinderup.Det da.Køkken.(1888). 20. || (jf. Marv 4.2) billedl. *i din Suppe stundom . . vanker | En lille Marvebolle fuld af Tanker. Bagges.Danf.I.138.
Marvbudding en. (nu sj. Marve-. Huusm.(1793). 210. Oehl.IX.69. VSO. S&B.). (kog.) brødbudding med (okse)marv i. det maatte være et stort Fjog, der ikke kunde skjære en Marvebudding for.PAHeib.Sk.III.70. FrkJ. Kogeb.265.
Marvpibe en. (nu sj. uden for ssg. Marvpibebov) marvfyldt benpibe. PhysBibl.XXV. 253. D&H. || (kog.) d. s. s. -pibe-bov. CGinderup.Det da.Køkken.(1888).20.
Marvpibebov en. (slagt. og kog.) et stykke paa oksens bov oven for forskanken. Mangor.Syltebog.8(1863). 138. Const.Kogeb.8(1920).365.
Marvske en. (til Marv 1.1 ell. II. marve 1; kog., foræld.) ske med et langt, smalt blad, hvormed marven kan udtages af knogler. Mohr&Nissen.Ty.-Da. Ordbog.II.(1904).195. Marve-: VSO. MO. S&B.
Maskintorsk en. (kog.) skiver af torsk kogt i smør under tæt laag (egl. i en særlig gryde med sprit under; jf. Maskine 1.2 slutn.). Const.Mellemretter.(1919).118.
Oliesovs en. (kog.; l. br.) mayonnaise. Larsen. D&H.
opskive v. [-'sgi?v]1) [3.2] (til Skive i bet.: bord; sj.) sætte paa bordet; anrette; servere. *Hvem vil om Thursernes Arne vel kives, | Naar der for Aser et Maaltid opskives! Grundtv.Snorre.I.137.2) [6.1] (kog.) skære (noget spiseligt) i skiver (og anrette det). naar Isen er stiv, opskives den i en Glasskaal. Dannebrog. 30/5 1909.4.sp.2.
Opsætternaal en. (kog.) til opsætte sp. 109761ff.: En Opsætternaal med Sejlgarn i stikkes fra Siden igennem Vingen, Halsskindet og Skroget og ud igennem den anden Vinge. FrkJ.Kogeb.87.
Ormemælk en. (kog., nu sj.) ret, bestaaende af lange, tynde dejtraade kogte i mælk; nudelmælk; nudelsuppe. Kogeb.(1710). 24. VSO. MO.
overbinde v. [2, 15] [-'ben'] vbs. -ing (s. d.). binde snor olgn. ell. (især) noget dækkende hen over noget; nu især (kog.): binde noget dækkende over aabningen af glas, krukke olgn. Enckerne har en stor opblæst Ko-Blære i Nacken med Cartun overbunden. Pflug.DP.397. *Med skiulte Hoveder og overbundne Klæder. NKBred.Metam.38. overbinde et Saar. VSO. Fuglene overbindes paa Brystet med tynde Skiver af Spæk. FrkJ.Kogeb.255. Glassene overbindes, naar Syltetøjet er afsvalet. sa. Sylteb.18. 1/2 Drittel Smør . . overbundet med graat Papir. PolitiE.Kosterbl. 6/1 1922.2. sp.2. || (sværd, nu næppe br.) om befæstigelse af faskiner i et brystværn (ved at placere en faskine hen over to nedenfor liggende). Mil TeknO.
overdryppe v. [14.1, 15] vbs. (l. br.) -ning (MO.). (især kog.) lade noget dryppe ned over hele fladen, omfanget af (noget); dryppe (noget) over det hele. vAph.(1759). Havrekager, som vare rigelig overdryppede med Sirup. Hauch.MfB.125. Tieneren overdryppede Damen med Sauce. VSO. (blomkaal) bestrøs derefter med stødt Brød samt overdryppes med smeltet Smør. FrkJ. Kogeb.164.
Panermel et. (kog.) mel, hvori madvarer paneres. Meyer. Const.Kogeb.42.
Papirskasse en. spec. (jf. Ostekasse; kog.): kapsel af papir, hvori man bager krustader olgn. bagværk. FrkJ.Kogeb. 34.
Passérmaskine en. [1.3] (jf. -stykke; kog.) apparat, hvorigennem madvarer sigtes. HavebrL.3II.39.
Passérstykke et. [1.3] (jf. -maskine; kog.) stof, hvorigennem madvarer sigtes. Tidens Kvinder. 27/6 1928.33.
Peberagurk en. (kog.; l. br.) især i flt., om smaa agurker, nedlagt i eddike med salt, peber og andre krydderier; sure agurker. VareL.49.
Peberhylster et. (kog.) den hele frugt af spansk peber. HanneKnudsen. Krydderplanter.[1916].33. Fiskerand med spanske Peberhylstre. TidensKvinder. 8/11 1932.36.
Perlegryn pl. (ænyd. d. s.; jf. -sago, -suppe 1 samt Grubbegryn; merkurstav, kog.) smaa, runde, afskallede byggryn. Kogeb.(1710).43. VareL.379. || hertil bl. a. Perlegryns-grød, -mølle (Adr. 19/2 1762. sp.16), -værk (Cirk. 3/11 1792) samt Perlegryn(s)-suppe (Moth.P61. FrkJ.Kogeb.114).
Pilau en. ['pilau] (ogs. skrevet Pillau.ofte (m. omtydning, tilknytning til IV. pille (af)) Pil(l)af. [pi'laf] Stilling.Reise iÆgypten. (1869).7. Christmas.K.II.173. jf. Meyer.). (fra persisk pilaw; kog.) (orientalsk) krydret risret (ogs. m. (hønse)kød olgn.). Moth. P80. *I Morgen sælger jeg mit Bomuldspind, | Saa faaer jeg Penge, saa skal jeg dig lave | En Pillau, som er ægte. Oehl. II.23. Pillau med Høns. Mangor.Kogeb.28 (1887).89.
Pindsvinekage en. (kog. ell. bag.) kage med chokoladeglasur, hvori der er stukket ristede mandelsnitter. Pindsvins-: Mangor.Kogebogs Fortsættelse.23(1892).164. NutidsMad.[1931]. 291.
Pluktorsk en. (Plukke-. Moth.P111). (til plukke 2.3; kog.) plukfisk af torskerester.
Pottesild en. (kog., nu l. br.) (ret, bestaaende af) sild, som opbevares (og forsendes) i daase ell. krukke. jf. Feilb.
Potteaal en. (kors Pot-. Moth.P138). (kog., nu gldgs.) ret, bestaaende af aalestykker, som nedlægges med krydderier i en potte og koges deri. Fuldstændig Koge- og Syltebog. (1861).109. OrdbS.(Sjæll.).
Pressegær en. (ogs. Pres-. MøllH.II.379. VareL.4325). (merkurstav og kog.) gær, som ved udvaskning og presning (i en pose; jf. Posegær) er befriet for største delen af sit vandindhold. Brændeviinsbr.253. Const.Kogeb.248.
Pressekød et. (kog., nu næppe br.) saltet kød, nedlagt og presset sammen med forsk. krydderier i en tønde. OeconH.(1784).III. 276.
Pressepose en. (nu især kog.) pose til udpresning af saft ell. til formning af dej olgn., der presses ud gennem et hul i bunden. JMøller.Pharm.Haandbog.(1823). 353. VortLand. 29/1 1904.1.sp.8.
Pressesylte en. (jf. Persesylte; kog.) presset grisesylte. VSO.(u. Persesylte). FrkJ. Kogeb.76. AarbKbhAmt.1930.66.
Præstestykke et. (jf. Kileben 3; kog.; nu næppe br.) i best. f., om laarbensstykket af (kogt, stegt) fugl (der som det bedste stykke ved gilder forbeholdtes præsten). Moth.P148. Kletten.NyTrencher-Bog.(overs. 1747).36. VSO. MO. S&B.
Pudding en. ['puden, 'puðen ell. m. eng. udtale] flt. -er. (fra eng. pudding; jf. Plum-budding, -pudding; kog., anker, dial.) budding; spec.: budding af mel, æg, tælle olgn.; melbudding. Biehl.DQ.IV.266. alt eders moersomme Spøg er fordærvet, som en heel Pudding af eet eeneste muggen Æg. Tode.V.28. Saaby.7 Sal.2XIX.696. Feilb.
Pundkage en. (kog.) (form)kage, der bages af 1 Dobbelt p smør, 1 Dobbelt p sukker og 1 Dobbelt p mel. Bang.SE.250. DortheaPetersen.Konditori og Hjemmebagning.(1911).70.
Pyntespyd et. (kog.) lille spydlignende redskab, hvormed pynt fæstes paa steg olgn. FrkJ.Kogeb.197. Tidens Kvinder. 10/2 1931.36.
Pæreklemme en. (kog.) presse (bestaaende af to brætter, forbundne med et hængsel), hvormed pærer presses tørre for at konserveres. FrkJ. Sylteb.55.
Pølsefedt et. (kog.) ister, der skæres i terninger og kommes i blodpølser. vAph.(1764). VSO. MO.
Pølsekniv en. (kog. ell. slagt.) kødhakker, bestaaende af indtil 9 parallelle knive sat paa en vugge, hvormed indmad til pølser hakkes; vuggekniv. Drachm. BK.67.
Risblomme en. (kors -blom. Kogeb.(1710).32). (ty. reisblume; jf. I. Blomme)1) (nu næppe br.) fint rismel. Moth.R100. VareL.(1807).II.391.2) (kog.) en slags dessert (budding), hvori der bl. a. er rismel. Kogeb.(1710).32. Berl Tid. 21/12 1935.Aft.4.sp.2. Feilb.
Risbolle en. (kog.) bolle af kogte ell. ristede risengryn; tidligere ogs. om rismelsbolle. VSO. Ris paa 150 Maader.(1916).34f.49.
Risklat en. (jf. Risen-gryns-, -grødsklat; kog.) klatkage. ISuhr.Mad.10(1923).223.
Rodsuppe en. [I.2] (kog.) suppe kogt paa rødder som gulerod, persillerod olgn. grønsager; urtesuppe. NutidsMad.2(1936).127.
Rombudding en. (kog.) budding, fremstillet (af æggeblommer udrørt i mælk m. m.) med tilsætning af rom(essens). VSO.V.R194. Brandes.II.169. Frk J.Kogeb.275.
Roulette en. (ofte (skrevet) Rulet(te)). [ru'læd, -'læd] (kors Rolette. CMüller. Koge-Bog.(1785).82). flt. -r. (fra fr. roulette, af roue(lle), hjul (se rullere))1) (lykkespil (selskabsspil, hasardspil), hvortil anvendes et) rundt spillebræt ell. -bord, der har en med (røde ell. sorte, nummererede) felter (fordybninger) forsynet drejeskive, paa hvilken en kugle ell. en viser angiver den farve (rødt ell. sort) ell. det tal, der har vundet. Meyer.1 (i) Casinoet i Monte Carlo . . har han levet i en Spillerus . . tilbragt Dagene ved Rouletten. ORye.LivsensKilder.(1936).56. rouletten gaar, spillet er i gang; overf. (jf. udtr. som rullen gaar u. Rulle, saa har vi spillet gaaende u. Spil; l. br.): naturligvis var Veninden løbet med Sludder. Og saa var det, at Rouletten gik. Pol. 19/11 1935.8. sp.2. || hertil Roulette-spil (Tjenerf.97), -spiller (FrOpffer.BV.94).2) (fagl.) et med et lille hjul forsynet redskab, hvormed særlige figurer frembringes (i kobberstik ell. bogbind; jf. Omsatsstempel u. Omsats 2). Meyer.2 Hannover.Tekn.165. OpfB.4III.550.645. || ogs. om lille staalrulle, hvormed man indtrykker riller i omkredsen af hovedet paa møtrikker, skruer olgn. for lettere at kunne holde paa dem med haanden. Thaulow.M.II.234.3) (kog.) især i flt., om kugler (boller) af fars, mosede grønsager olgn. (stivnet ragout), kogte i klaret. Mangor.Kogeb.62. FrkJ.Svampe paa100Maader.(1916).40.
rundrense v. vbs. -ning. [5.1] (jf. sv. rundrensa og -fisk 2, -salte, -sild slutn.; kog.) m. h. t. fisk: rense ved at udtage indvoldene (efter at have skaaret hovedet af) uden at skære fisken op. NutidsMad.[1931].183.
Rygblod et. spec. dels (kog., gldgs.) om fjerkræs lunger og nyrer, der (naar de ikke fjernes ved tilberedningen) sidder som en mørk (blodlignende) masse under ryghvirvlerne. LandbO.II.320. Kværnd. dels (vet., foræld.) om kvægsygdom, der mentes at skyldes blodsamling i ryggen; lændeblod. Gram.Breve.269. Om et Høved faaer Rygblod, eller, som det vrangelig paa sine Steder kaldes, bliver troldreedet. Fleischer.AK.193. FrGrundtv.LK.114.
Røj en. [rω i'] (kometRøje. MO.). flt. -er ell. (koll.) d. s. (BerlTid. 26/2 1925.Aft.7.sp.6). (ænyd. d. s., sv. dial. röj(a); fra no. røi; vistnok lydord (efter fuglens hæse skrig); nu især merkurstav ell. kog.) tjurens hun. Moth.R126. EColb.Foraar.77. *Røyen, pladskende, forlader Fyrrens Top. Rein.31. Blich.(1920). XVI.144. Lütken.Dyr.220. FrkJ.Kogeb.251.
Saltetræ et. (jf. Saltstryge; kog., foræld.) tyndt, fladt stykke træ til indgnidning af salt ved saltning af kød. FuldstændigKoge- ogSyltebog.(1861).522.
Saltkrukke en. (kog.) krukke til hensaltning af kød olgn. Const.Kogeb.296.
Sandtærte en. (kog.; nu næppe br.) stor sandkage; tærte af sandkagedej. C Müller. Koge-Bog.(1785). 222. Huusm.(1793).276. VSO.
Sandwichudstikker en. (kog.) redskab til udstikning af sandwiches. NutidsMad.2(1936).511.
Servietbrød et. (kog.) lille brød ell. rundstykke, der (ved selskaber olgn.) anbringes ved hver kuvert (alm. inden i servietten); kuvertbrød. FrkJ.Kogeb. 322.
Sigtestativ et.1) [I] (kog.) stativ til anbringelse af en sigte over fade ell. gryder olgn. NutidsMad.2(1936).511.2) sværd stativ (trefod) til anbringelse af et gevær ved øvelser i sigtning. Scheller.MarO.
Sildemakrel en. (fisk., kog.) mindre, næppe udvokset makrel. BerlTid. 26/7 1936. Sønd.19.sp.3.
Simle en. ['seml] (ogs. Semle. Oehl. ER.25. Sal.2XXI.227. – nu ikke i rigsspr. Simmel (Reenb.I.277. Kogeb.(1710).54. jf. Moth.S198. VSO.) ell. Semmel (Pflug.DP. 1112. VSO.VI.182). flt. -r. (ænyd. simle, semle, semmel, glda. simlæ, symlæ, (flt.) sæmblor (SjT.58), sen. oldn. simili(a), fint hvedemel, simuli, brød bagt heraf, mnt. semel(e) (ty. semmel); af lat. simila, fint hvedemel (i mlat. ogs. m. bet. “fint hvedebrød”), besl. m. gr. semídalis, fint hvedemel; jf. Semulje)1) (bibl.) kors fint (hvede)mel. Sir.35.2(Chr.VI). Aab.18.13(Chr.VI).2) (især bag., kog.) lille rundt stykke bagværk (brød) af fint hvedemel (jf. Hvedesimle) ell. (sjældnere) rugmel (jf. Holb.Vgs. (1731).I.6 samt Rugsimle). Holb.Ligbeg.1sc. Man rister eller steger et Stykke fiint Brød, bedst af Simle eller Hvedeknop. OeconH. (1784).I.72. *(en søn) som paa Simler, Supper varme | Styred al sin Hevn og Harme! Grundtv.Saxo.II.72. FrkJ.Kogeb.322. Munken . . havde gaaet fra Morgenstunden paa en tør Simle og et Krus Vand. GyrLemche.S.I.78. HHjorth-Nielsen.Kbh.'sBagerlaug.(1933).13.
skratkoge v. (jf. skrutkoge samt Bulderkogning; sj. i rigsspr.) koge stærkt under lydelig sprutten; som vbs.: den saakaldte Skratkog. Const.Kogeb.77.
Skumblomst en.1) (især poet.) skum (paa en bølgekam olgn.), der ved sin form og farve kan minde om en (henkastet, hvid) blomst. *Skumblomsterne spille | For Kjølens Rand. Heib.Poet.VII.401. *See, hun (dvs.: den svømmende Diana) sig nærmer til Landet! | Rundtom hun Skumblomster strøer. PalM.Myth.Digte.2(1857).162. (jf. Skum 2.2) overf.: *Vel muligt, al min Daad kun bli'r en Skumblomst | Paa Bølgen. Oehl.(1831).VIII,1.167.2) (kog.; nu sj.) en af (husblas)skum fremstillet blomsterlignende figur (til dekoratio
Skaaneplade en. [I.1.3] (kog.) plade, der sættes under kødmaskine olgn. for at skaane køkkenbordet. NutidsMad.2(1936).511.
Slaabroksild en. [2] (kog.) saltet sild, ristet i papir. FrkJ.Kogeb.79. Slaabroks-: NBøgh.CW. III.271.
Sneppebrød et. (jæg. ell. kog.) et stykke ristet franskbrød, hvorpaa er smurt en fars, der er tilberedt af sneppens (ell. bekkasinens) hakkede kraas, lever og hjerte. FrkJ.Kogeb.255. Weismann.Jagt.293.
Snesuppe en. (kog., foræld.) en slags legeret suppe, der gøres hvid med æggehvide og hvedemel. Juliane Dahl.Kogebog.(1855).523. FuldstændigKogeogSyltebog.(1861).61.
Sneæg et. (kog.) pisket æggehvide, der formes i ægform og serveres omkring is. ISuhr.Mad.9 (1919).211.
Snittemaskine en. [2.1] maskine, hvormed itu-, sønderskæring foretages; skæremaskine; fx. (kog.) til findeling af grønsager: HavebrL.3II.37. NutidsMad.2(1936).511. || (fagl.) roeskæremaskine. Holbæk Amts Avis. 3/12 1904.2.sp.2. LandbO.IV.441.
snurrekoge v. (kog.) snurre (II.1.4 slutn. og 5); smaakoge (mods. skrup-, spilkoge). BerlTid. 26/7 1936.Sønd.17.sp.4. Af Vigtighed er det ogsaa, at Fisken ikke koger for stærkt, men blot “snurrekoger”. NatTid. 8/10 1939.9.sp.5.
Snurresteg en. [II.5] (kog., l. br.) navn paa forsk. kødretter, som er stegt ved svag varme ell. indeholder tidligere stegt kød, der faar en kort opvarmning. TidensKvinder. 13/8 1929.30. FrederiksbergBladet. 11/2 1938.6.sp. 3. || anker om biksemad. Pol. 4/5 1908.2.sp.3.
kors Sosisken en. (Sisisken. Kogeb. (1710).131. Sosisen(e). CMüller.Koge-Bog. (1785).157. Sosin(e). FuldstændigKoge- og Syltebog.(1861).53. Sisken. Moth.S208. jf. VSO.). flt. -er. (sv. siskon(korv), kors susiskon; fra nt. sosischen, hty. saucischen (jf. holl. saussijse, ænht. salzits, eng. sausage); (m. ty. dim.-endelse) fra fr. saucisse, pølse (mlat. salsicia, saltet pølse); kog.) en lille pølse (af særlig art, if. Moth.S208: af svinekød, med spansk vîn iblant). Smaa Sosisener af Svinekød. CMüller.Koge-Bog.(1785).148. en Skinkepostei, en kogt Kanin og Sosiskener. Skuesp.X.40. om pølseformet (fingertyk) bolle: de smaa udbagte Fiske-Sosiner. Fuldstændig Koge- ogSyltebog.(1861).53.
Spare-suppe en. (kog.) suppe, der er fremstillet saa økonomisk som muligt (som fx. rumfordsk suppe); især: suppe, kogt af affald af kød og ben olgn. (jf. Bensuppe). Mangor.Kogeb.4. Meyer.3721. FrkJ.Kogeb.76.91.
Spilkog et. (sj.) vbs. til -koge. || overf., i udtr. for ophidselse, raseri. man (turde knap nok) skælde dem ud – naar man da ikke selv netop var i Spilkog. AKohl.MP.I.174.
Sprutbakkelse en. (sj. Sprutte-. Wadsk.100. kors Spryt-. Moth.S692. kors Sprøt-. Kogeb.(1710).155.159. – sj. (m. tilknytning til I. Sprit) Sprit-. se ndf.). (jf. nt. spritt-, sprüttbackelsch samt ty. spritzgebackenes; til II. sprutte 4 ell. I. Sprutte; jf. Sprøjtebakkelse; kog.) lille (blød) kage (vandbakkelse), hvortil dejgen sprøjtes ud (i en form ell. i særlige figurer). Tychon.Vers.308. Mangor.Kogeb.202. Tærter og Vaniljekranse og Sprutbakkelser. Pont.SM.78. NutidsMad. [1931].298. || (nu især dial.) overf., som skældsord. Han har et Stykke Troldhex i sig, han er en Sprutbakkelse; fut, fut! HCAnd. AV.15. Feilb. jf.: den nybagte Sprutbakkelse af en Student, der for 24 Aar siden stod i Deres Stue. Pol. 30/3 1925.3.sp.5. om fordrukken person: Gamle Spritbakkelse. Bers.G.269.
Sprøjtebakkelse en. [I.1 ell. II.1] (kog., l. br.) sprutbakkelse. Tode.KD.168. NutidsMad.[1931].298.
Sprøjtetylle en. (kog.) lille blikindretning (af form som en kegle med gennemhullet spids), der anbringes i den smalle ende af sprøjteposen. Bagning.38.
Spækkenaal en. (nu næppe br. Spæk-. CMüller.Koge-Bog.(1785).12). (ænyd. specknaal; især kog.) naal, hvormed spækstrimlerne trækkes gennem stegen, der skal spækkes. Moth.S646. Oehl.II.232. IBentzon. GH.131.
Stegestykke et. (kog., l. br.) kødstykke, som lægges uden om det kød, der skal ristes. Bang.S.184.
Stensæk en. (kog.) kraasen hos fjerkræ (ofte indeholdende sten, som dyret har slugt). TidensKvinder. 8/1 1929.31.
Stjernenudel en. (kog. ell. merkurstav) især i flt., om nudler, der er udhuggede i stjerneformede smaadele. NordConvLex. V.402. Bl&T.
Strandskal en. (ænyd. d. s.)1) (jf. -skæl; fagl. ell. dial.) navnlig i flt., om skaller af skaldyr (muslinger, østers), der findes ved stranden; undertiden ogs. om selve dyrene (Leth.(1800). jf. MDL.). Moth.S 856. Lag af Østers og andre Strandskaller. JapSteenstr.(VidSelskOversigt.1848.7). Krak. 1943.II.3911. Feilb. CReimer.NB.688. Flemløse.56.2) (kog.) om muslingeformet bagværk. D&H. ISuhr.Mad.10(1923).257. KMich.Mor. (1935).10.
Strømkog, bogStrømkog et. [1] (jf. -kobling 1) bevægelse i vandet, der minder om kogende vand. Han lænede sig frem over Bolværket . . og saa ned i Strømkoget. GyrLemche.S.II.173. billedl.: Tankens Svingninger og Sjælens Strømkog. NMøll. VLitt.I.357.
Straakartoffel en. vist kun (kog., l. br.) i flt., om kartofler, skaaret i tynde stænger og stegt tørre. TidensKvinder. 30/10 1928.34.
stuvekoge v. [V] (kog.) koge kødstykker møre i vand ell. suppe, der jævnes. (især i perf. part. anv. som adj.). NutidsMad.[1931]. 171.
stuvestege v. [V] (kog.) brune kødstykker og koge dem møre i vand, der jævnes. (især i perf. part. anv. som adj.). NutidsMad.[1931].171.173. Mad ogKvadrater.(1939).108.
Stænkeris et. (kog.) ris(kost), hvormed tøj stænkes. VortHj.IV,3.276.
Staapandekage en. (kog.) haardt bagt (sprød) pandekage (der stilles sammenrullet op paa tallerkenen). en Festbanket, der bestod af gule Ærter med sprængt Gaas, bagefter Staa-Pandekager, helt sprøde og skøre. Pol. 6/12 1928.3.sp.1. smst. 12/11 1941.5.sp.2.
surkogt part. adj. (ænyd. suurkoget; kog., nu sj.) om fisk: kogt i eddike. Goldschm.I.53.
Sursteg en. ['su?r-] (ænyd. sur(e)steg; kog.) steg af kød (især okse- ell. hestekød), der har ligget en ell. flere dage i (lage af) eddike (og event. krydderier) før stegningen. Holb.Ligbeg.1 sc. (nogle ønskede at vide) om Hestekjødet ikke var lavet i (dvs.: til) Suursteeg. Blich.(1920).VIII. 175. FrkJ.Kogeb.193. som (til)navn til spisevært: se HBrix.AP.II.170.
Sursuppe en. (kog., dial.) (kød)suppe, tilberedt med (blod og) eddike; sur (IV.2.2) suppe; især om sortsuppe. Moth.S929. CMüller.Koge-Bog.(1785).52. Feilb.
Syltepapir et. (kog.) særlig slags papir (pergamentpapir olgn.), hvormed sylteglas osv. overbindes.
Sættebakke en. [II.6.1] (kog.) bakke til at sætte et stykke service (fx. en kande) paa. en Kaffekande med Sættebakke. Pol. 29/2 1944.3.sp.2.
Sættevaffel en. [I.7.3] (kog., foræld.) vaffel, der bages, efter at dejgen har været hensat til varme. Huusm.(1793).278.
Søbekaal en. [II.1] (kog., nu især dial.) suppe tilsat hakket kaal; især: suppe kogt paa flæsk ell. kød og tilsat hakket (grøn)kaal. Helt. Poet.164. Wess.76. Const.Kogeb.16. Skærtorsdag skulde man have Søbekaal, som skulde bestaa af 9 Slags Grønt. Halleby.183. Feilb. UfF.
Søndagsside en. spec. (jf. Mandagsside; kog.): den indre, fede filet paa en steg (der spises ved middagen om søndagen). BerlTid. 20/5 1938.Aft.6.sp.4.
Tallerkendæmper en. (kog., l. br.) lille hæklet ell. syet stykke, der lægges ml. to oven paa hinanden satte tallerkener (for at glasuren ikke skal blive ridset). IngebMøll. KH.76.
Terningkage en. [2] (kog.) kage, der er sammenlagt af firkantede stænger af chokoladekage og sandkage. NutidsMad.2(1936).321.
Topøllebrød en. [10] (kog.) øllebrød med smaa toppe af revet rugbrød, smør og sukker. Hrz.X.169. FrkJ.Kogeb.23(1921).114.
tressere v. [tra'se?r] -ede. (sideform til dressere, jf. holl. dresseeren, fr. dresser, tilpasse olgn. (se dressere (2-3)); nu næppe br.) ordne, tilpasse paa en vis maade.1) (bogtr.) bringe typerne i satslinien til at staa lige; kloppe (1). Moth.T168. jf. VSO. || hertil Tresser(e)-bræt (jf. Klopholt). Moth.T168. jf. VSO.2) (kog.) m. h. t. madvarer: gøre i stand til (pyntelig) anretning, servering; anrette, servere paa en pyntelig, tiltalende maade. Huusm.(1793).53. jf.: Salattresse af haardkogte Æg. CMüller.Koge-Bog.(1785).133.3) m. h. t. dyr: afrette; dressere (3.1). Leth.(1800). Amberg.
Tungepodning en. (jf. -snit og I. Tunge 5.6; gart.). MøllH. IV.617.
Tungepølse en. [I.1.2] (slagt., kog.) pølse af et slagtet dyrs (et svins) tunge. Thü-ringer Tungepølse. Lauesen.S.59. Slagterbogen. (1942).227.
tykagtig adj. (ænyd. d. s.; især fagl. ell. dial.) temmelig tyk; tykladen. Feilb. til II. tyk 7: naar Sukkeret begynder at blive tykagtig, skal Frugten gives deri et godt Opkog. CMüller.Koge-Bog.(1785).261. Const.Kogeb.19.
Tykrev et. (nu alm. -reb). (slagt., kog.) rygkød paa oksen ml. tyndboven og mellemrevet. Const. Kogeb.299. NutidsMad.2(1936).75.
tørsalte v. [II.4.4] vbs. -ning (Const. Kogeb.294). (jf. tør saltning u. I. Saltning; især kog.) salte (kød, flæsk olgn.) ved at indgnide det med salt m. m. (uden anv. af vædske (lage)). SkotøjsO.40. DagNyh. 1/4 1928.Sønd. 16.sp.2.
Urteborer en. (kog.) køkkenredskab, hvormed kartofler udbores olgn. i smaa runde stykker. Const.Kogeb.157.
Urteform en. (kog.) redskab, hvormed gulerødder udskæres i form af stjerner olgn. Const.Kogeb.181.
Vandchokolade en. (kog., foræld.) drik af (bitter) chokolade, kogt i vand. OLBang.DiætetiskLommebog.(1836). 11. Fuldstændig Koge- & Syltebog.(1861).559.
Vandgryde en. spec. (især kog.): en i et komfur indbygget, i reglen firkantet beholder, hvorfra man faar varmt vand til brug i køkkenet. LandmB.III.370. IngebMøll.KH.49.
Vandsuppe en. (ænyd. d. s., æda. watn soppæ (Harp.Kr.148), sv. vattensoppa, sødsuppe, ty. wassersuppe; jf. -vælling; kog., nu sj.) suppe, kogt paa brød, urter, gryn olgn. i vand. Moth.V51. CMüller. Koge-Bog.(1785).57. FuldstændigKoge- og Syltebog.(1861).87f. billedl., om hvad der mangler kraft, værdi (jf. Suppe sp. 10185ff.): De Herrer vil faa . . Deres politiske Vandsuppe i den gale Hals. Schand.TF.II.39. Vi gode danske Mænd med vores udspilede Melgrøds- og Vandsuppemaver. Pont.LP.VIII.41. den bekiendte Melkemads- og VandsuppePeriode i vor Digtekonst imellem 1790 og 1800. Molb.BlS.2Saml.III.251.
Vinkandel en. (jf. -suppe, -valle; kog.) d. s. s. Kandel. Holb.Bars.II.1. de Poëtiske Aarer . . flyde (stærkere) efter en ViinCandeel, som fordum var Poëters Frokost, end efter Vand. sa.Ep.III.201. CMüller. Koge-Bog.(1785).55. Berl Konv.XXIII.290.
Viskenet et. (ogs. Visk-. Larsen. VSO.). (til I. Visk 1; kog.) net, der sammenholder suppevisken under kogningen. FrkJ.Kogeb.85.
Æblefinker pl. (kog., især dial.) finker med æbler. Moth.Æ2. *tykke Skinker, | Pølser saa lange og Æblefinker. Bergstedt.D.13. UfF.(sjæll.).
Æblekrabbe en. (kog.) dessert, bestaaende af pandekagedejg med æbler i terninger, som bages i fedt, og hvis form minder om en krabbe. Nutids Mad.2 (1936).340.
Æblekvæde en. (jf. Kvædeæble).1) (især kog.) æbleformet kvæde. VSO. V.P23. FrkJ.Sylteb.17. jf. Idunsæble: *ÆbleKvæden gyldenrød | Modnes i Idunnes Skjød. Grundtv.PS.VI.519.2) blomst varietet af kvædetræ med æblelignende frugter, Cydonia vulgaris maliformis. JTusch.69. Sal.2XV. 44.
Æbleris pl. (kog.) æbler og risengryn, kogte sammen i vand. D&H. Berl Tid. 10/1 1937.Sønd.18.sp.4.
Æblesne en. (kog.) dessert bestaaende af æblemos og piskede æggehvider. CMüller. Koge - Bog.(1785).239. Const.Kogeb.243.
Æggemælk en (sj. et: Tychon.Vers.349). (ænyd. d. s.; kog.) ret af æg(geblommer) rørt med mælk (og sukker, mel). Kogeb.(1710).26. ISuhr.Mad.10(1923).44.
Æggenet et. (ogs. Æg-. Larsen. D&H.). (jf. -koger 1; kog.) net hvori æg, der skal koges, nedsænkes i vandet, saa at de alle kan optages paa een gang. FrkJ. Kogeb.23. ISuhr.Mad.14(1935).44.
Æggeskiller en. (kog.) apparat, hvormed man kan skille et raat ægs hvide og blomme fra hinanden. OrdbS. Æg-: MagasinNyt.1950.Dec.9.
Æggevender en. (kog.) en art bred paletkniv (spejlægskniv) til at vende spejlæg med, naar de skal spejles paa begge sider. Statstidende. 8/7 1952.1.sp.3.