Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Hattemagersprog

 

Hattemagersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor hattemagerfaget.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt indenfor hattemagerfaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Fak et. [fag] flt. d. s. (fra ty. fach; se II. fakke; hat., især foræld.) haarmasse, der ved fakning er formet til en løst sammenhængende kage; fakstykke. saa begyndte det egentlige Arbejde paa Hatten med Fakning af to Hjerte- og et Randfak; saadanne Fak var af store Dimensioner. OrdbS.
fakke v. ['fag] -ede. vbs. -ning. (fra ty. fachen; jf. sv. fakta; af Fak; hat.) om den (især) tidligere haandværksmæssig udførte forberedelse til filtning: rense og samle haarene til en løst sammenhængende masse (fak). Wilkens.MT.292. OrdbS.
Filtjærn et. (hat., nu næppe br.) jærnredskab, hvormed uld ell. haar filtes (I.1). VSO. MO.
Filtkerne en. (hat., l. br.) papir ell. tøj, der lægges mellem (og uden om) fakstykkerne under filtningen (jf. -papir). Sal.2XI.8.
Filtklæde et. 1) merkurstav en slags tyndt, blødt filt, som tidligere anvendtes til klædningsstykker. VareL.2226. 2) (hat., nu l. br.) stykke sejldug, som anvendtes under filtningen af hatte. vAph.(1759).
Filtmølle en. (hat.) maskine til tilvirkning af filt. smst.
Filtpapir et. (hat., nu l. br.) d. s. s. -kerne. OrdbS.
Floshat en. (hat. ell. nu især dial.) høj hat m. luv af uld ell. silke. naar han de to Gange om Aaret, han gik til Alters, var pyntet . . lod han Smeden barbere sig, laante Kromandens gamle Floshat og Støvler. Baud.GK.37. VareL.2 306. *Broder, tag Flosshatten frem fra din Kasse! | Selv gaar jeg Handskerne efter med Blæk. HSeedorf.DD.109. Feilb.IV.147. || ogs. om bløde filthatte af plysagtigt udseende. OrdbS.
Hatteblok en. (hat.) d. s. s. -form. Moth.H108. MO. S&B.
Hatteform en. spec. (hat.): den form, blok, hvorover hatten formes (jf. -blok). Moth.H108. MO. TelefB. 1924.sp.3440.
Hattemageri et. (hat.) det haandværk, den virksomhed at fremstille hatte; ogs. om værkstedet ell. fabrikationsstedet. MO. S&B. VareL.2479. jf. Hattemageriartikler. Krak.1917.1727.
Hatteskrue en. (hat.) redskab til at udvide (blokke) en hat med. Larsen.
Hueblok en. (hat.) blok (5.1), hvorpaa huer sættes og formes. efterdi I er saa forliebt i Masker! hvorfor forlieber I jer ikke i en Hue-blok? Holb.Usynl.I.1. sa.Paars.114. Heib.Pros.VII. 48. D&H.
Kedelarbejde et. [1.1] spec. (hat.) om arbejdet med valkningen af hattefilt, der dyppes i kogende vand i en stor kedel. OrdbS.
Klaresnor en. (hat.) tyk faksnor. OrdbS.
Knebbaand et. (hat., nu næppe br.). “Et Baand til at knibe Hattene med; et Hattebaand.” VSO.
pimpse v. ['pem(b)s] vbs. -ning. (ty. bimsen; til 1. led i Pimpsten; jf. pimpet; hat., nu l. br.) behandle, glatte med pimpsten ell. (især) behandle (en hat, hvis luv er for lang) med sand- ell. smergelpapir (pimpsepapir). Ved den efterfølgende Pimpsning blev Hatten trukket over en Blok og slebet med Pimpsten. Den gl.By. 1930-31.43. || hertil Pimpse-papir (OrdbS.).
Randfak et. (hat., især foræld.) fak, hvoraf (hatte)skyggen dannes (mods. Hjertefak; se u. Fak). Den gl.By.1930-31.41.
Randjærn et. (fagl.) jærn til at danne rand med; spec. (hat., foræld.) til formning af hatteskygge. Den gl.By.1930-31. 47.114.
scharrere v. [∫a're?r] (ogs. sar(r)ere. Den gl.By.1930-31.42). (fra ty. scharrieren; jf. skaarere; hat.) fjerne de grovere haar paa den valkede filt v. hj. af en særlig kniv (Scharrer(e)kniv). Den gl.By.1930-31.42. OrdbS.
Strækkebræt et. bræt, hvorpaa ell. hvormed noget udstrækkes. || (hat.:) med Strækkebrædtet – en lille, kvadratisk Træplade med Æg til alle Sider – blev Vandet presset ud af Filten. Den gl. By.1930-31.43. || (zool.:) (insekterne bliver) anbragt med Knappenaale paa et Strækkebræt i den Stilling, de skal indtage i Insektkassen. NatTid. 29/11 1921.M.6.sp.3.
Studssaks en. (sv. dial. stuss-saks; jf. ty. stutzscheere (om havesaks); til II. studse 1; fagl.) saks til at studse med. Studse-: vAph.(1764). || spec. (hat.): saks, hvormed man fjerner dækhaar paa skind. Den gl. By.1930-31.39.
Torigt et. ['to'rigd, 'to'regd] (Turigt. Den gl.By.1930-31.45). flt. -er. (jf. Torigter; hat.) torigterens arbejdsrum. Cit.1921.(OrdbS.).
Torigter en. ['to'rigdr, 'to'regdr] flt. -e. (efter et til ty. zurichter svarende nt. ord, sml. nt. torichten, ty. zurichten, rette til (jf. V. rette, I. tilrette); hat.) hattemager, der besørger formning og façonnering af filthatte. Cit.1921.(OrdbS.).
Turing en. vbs. til I. ture; især i flg. anv.: 1) (hat.) til I. ture 5.1. (hatten) blev strøget tør og stillet til Touring. Den gl.By. 1930-31.46. 2) (dial.) til I. ture 3-4; især: haard omgang; anfald; ogs. (vel delvis til I. ture 2) om svir(e-tur). “Det er da ogsaa dævelsk nok, at han absolut skal ha' saadan en Turing!” “I faar være glad ved, der er saa længe imellem.” Skjoldb.A.57. Feilb.
Valkebejdse en. især (hat.) om bejdse (syreopløsning) anvendt ved valkning af filt. NordConvLex.V.679. Den gl.By. 1930-31.41.
Valkebord et. spec. (hat.): d. s. s. -bænk. vAph.(1759). OpfB.1 VII.560. || (dial.) valkefjæl. UfF.
Valkebænk en. (jf. -bord) bænk (2), der anvendes ved valkning; spec. (hat.) om en art valkebrætter, der skraaner ned mod valkekedlen. Den gl.By.1930-31.41.
Valkedug en. (hat.) et stykke porøst hørlærred, hvori man lægger filten ved valkning. Den gl.By.1930-31. 42.
Valkehandske en. spec. (jf. I. Handske 2 samt -sko; hat.) om trekantet træplade (m. riflet underflade og forsynet med en strop), der fastgøres til haanden og anvendes ved valkning af filt. Den gl.By.1930-31.42.
Valkestok en. (jf. -stage, -stav). vAph.(1759). MO. spec. (jf. -træ) om en tyk bjælke med udhuling for valkehamrene, paa hvilken klædet blev stampet (Tilsidst bliver det valkede Klæde . . afskyllet med reent Vand i Valkstokken. Funke.(1801).I.613) ell. (hat.) om stok, hvormed man rullede den vaade filt ved valkning (Valke-: Den gl.By.1930-31.42).