Hattemagersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt inden for hattemagerfaget.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt inden for hattemagerfaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
| Fak | et. [fag] flt. d. s. (fra ty. fach; se II. fakke; hat., især foræld.) haarmasse, der ved fakning er formet til en løst sammenhængende kage; fakstykke. saa begyndte det egentlige Arbejde paa Hatten med Fakning af to Hjerte- og et Randfak; saadanne Fak var af store Dimensioner. OrdbS. |
| II. fakke | v. ['fag∂] -ede. vbs. -ning. (fra ty. fachen; jf. sv. fakta; af Fak; hat.) om den (især) tidligere haandværksmæssig udførte forberedelse til filtning: rense og samle haarene til en løst sammenhængende masse (fak). Wilkens.MT.292. OrdbS. |
| Filt-jærn | et. (hat., nu næppe br.) jærnredskab, hvormed uld ell. haar filtes (I.1). VSO. MO. |
| Filt-kerne | en. (hat., l. br.) papir ell. tøj, der lægges mellem (og uden om) fakstykkerne under filtningen (jf. -papir). Sal.2XI.8. |
| Filt-klæde | et.
1) |
| Filt-mølle | en. (hat.) maskine til tilvirkning af filt. smst. |
| Filt-papir | et. (hat., nu l. br.) d. s. s. -kerne. OrdbS. |
| Flos-hat | en. (hat. ell. nu især dial.) høj hat m. luv af uld ell. silke. naar han de to Gange om Aaret, han gik til Alters, var pyntet . . lod han Smeden barbere sig, laante Kromandens gamle Floshat og Støvler. Baud.GK.37. VareL.2 306. *Broder, tag Flosshatten frem fra din Kasse! | Selv gaar jeg Handskerne efter med Blæk. HSeedorf.DD.109. Feilb.IV.147. || ogs. om bløde filthatte af plysagtigt udseende. OrdbS. |
| Hatte-blok | en. (hat.) d. s. s. -form. Moth.H108. MO. S&B. |
| Hatte-form | en. spec. (hat.): den form, blok, hvorover hatten formes (jf. -blok). Moth.H108. MO. TelefB. 1924.sp.3440. |
| Hatte-mageri | et. (hat.) det haandværk, den virksomhed at fremstille hatte; ogs. om værkstedet ell. fabrikationsstedet. MO. S&B. VareL.2479. jf. Hattemageriartikler. Krak.1917.1727. |
| Hatte-skrue | en. (hat.) redskab til at udvide (blokke) en hat med. Larsen. |
| Hue-blok | en. (hat.) blok (5.1), hvorpaa huer sættes og formes. efterdi I er saa forliebt i Masker! hvorfor forlieber I jer ikke i en Hue-blok? Holb.Usynl.I.1. sa.Paars.114. Heib.Pros.VII. 48. D&H. |
| Kedel-arbejde | et. [1.1] spec. (hat.) om arbejdet med valkningen af hattefilt, der dyppes i kogende vand i en stor kedel. OrdbS. |
| Klare-snor | en. (hat.) tyk faksnor. OrdbS. |
| Kneb-baand | et. (hat., nu næppe br.). “Et Baand til at knibe Hattene med; et Hattebaand.” VSO. |
| pimpse | v. ['pem(b)s∂] vbs. -ning. (ty. bimsen; til 1. led i Pimpsten; jf. pimpet; hat., nu l. br.) behandle, glatte med pimpsten ell. (især) behandle (en hat, hvis luv er for lang) med sand- ell. smergelpapir (pimpsepapir). Ved den efterfølgende Pimpsning blev Hatten trukket over en Blok og slebet med Pimpsten. Den gl.By. 1930-31.43. || hertil Pimpse-papir (OrdbS.). |
| Rand-fak | et. (hat., især foræld.) fak, hvoraf (hatte)skyggen dannes (mods. Hjertefak; se u. Fak). Den gl.By.1930-31.41. |
| Rand-jærn | et. (fagl.) jærn til at danne rand med; spec. (hat., foræld.) til formning af hatteskygge. Den gl.By.1930-31. 47.114. |
| scharrere | v. [∫a're?r∂] (ogs. sar(r)ere. Den gl.By.1930-31.42). (fra ty. scharrieren; jf. skaarere; hat.) fjerne de grovere haar paa den valkede filt v. hj. af en særlig kniv (Scharrer(e)kniv). Den gl.By.1930-31.42. OrdbS. |
| Strække-bræt | et. bræt, hvorpaa ell. hvormed noget udstrækkes. || (hat.:) med Strækkebrædtet – en lille, kvadratisk Træplade med Æg til alle Sider – blev Vandet presset ud af Filten. Den gl. By.1930-31.43. || (zool.:) (insekterne bliver) anbragt med Knappenaale paa et Strækkebræt i den Stilling, de skal indtage i Insektkassen. NatTid. 29/11 1921.M.6.sp.3. |
| Studs-saks | en. (sv. dial. stuss-saks; jf. ty. stutzscheere (om havesaks); til II. studse 1; fagl.) saks til at studse med. Studse-: vAph.(1764). || spec. (hat.): saks, hvormed man fjerner dækhaar paa skind. Den gl. By.1930-31.39. |
| Torigt | et. ['to'rigd, 'to'regd] (Turigt. Den gl.By.1930-31.45). flt. -er. (jf. Torigter; hat.) torigterens arbejdsrum. Cit.1921.(OrdbS.). |
| Torigter | en. ['to'rigd∂r, 'to'regd∂r] flt. -e. (efter et til ty. zurichter svarende nt. ord, sml. nt. torichten, ty. zurichten, rette til (jf. V. rette, I. tilrette); hat.) hattemager, der besørger formning og façonnering af filthatte. Cit.1921.(OrdbS.). |
| Turing | en. vbs. til I. ture; især i flg. anv.: 1) (hat.) til I. ture 5.1. (hatten) blev strøget tør og stillet til Touring. Den gl.By. 1930-31.46. 2) (dial.) til I. ture 3-4; især: haard omgang; anfald; ogs. (vel delvis til I. ture 2) om svir(e-tur). “Det er da ogsaa dævelsk nok, at han absolut skal ha' saadan en Turing!” “I faar være glad ved, der er saa længe imellem.” Skjoldb.A.57. Feilb. |
| Valke-bejdse | en. især (hat.) om bejdse (syreopløsning) anvendt ved valkning af filt. NordConvLex.V.679. Den gl.By. 1930-31.41. |
| Valke-bord | et. spec. (hat.): d. s. s. -bænk. vAph.(1759). OpfB.1 VII.560. || (dial.) valkefjæl. UfF. |
| Valke-bænk | en. (jf. -bord) bænk (2), der anvendes ved valkning; spec. (hat.) om en art valkebrætter, der skraaner ned mod valkekedlen. Den gl.By.1930-31.41. |
| Valke-dug | en. (hat.) et stykke porøst hørlærred, hvori man lægger filten ved valkning. Den gl.By.1930-31. 42. |
| Valke-handske | en. spec. (jf. I. Handske 2 samt -sko; hat.) om trekantet træplade (m. riflet underflade og forsynet med en strop), der fastgøres til haanden og anvendes ved valkning af filt. Den gl.By.1930-31.42. |
| Valke-stok | en. (jf. -stage, -stav). vAph.(1759). MO. spec. (jf. -træ) om en tyk bjælke med udhuling for valkehamrene, paa hvilken klædet blev stampet (Tilsidst bliver det valkede Klæde . . afskyllet med reent Vand i Valkstokken. Funke.(1801).I.613) ell. (hat.) om stok, hvormed man rullede den vaade filt ved valkning (Valke-: Den gl.By.1930-31.42). |
