Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Glarmestersprog

 

Glarmestersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt indenfor glarmestefaget.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt indenfor glarmestefaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
afkrøsle v. (fra ty. abkröseln; glarm.) v. hj. af et krøseljærn fjerne takker olgn. fra en rudes kanter før indsætningen. (ruderne) afkrøsles med Krøseljernet. Hallager.183.
Blykniv en. (glarm.) redskab til brug ved blyindfatning. VSO. OrdbS.
Blyknægt en. (glarm.; foræld.) oprømmer. Hallager.182. OrdbS.
Blyrok en. (glarm., foræld.) apparat til at trække vinduesbly med. Moth.B218. VSO. MO.
Blytrækker en. (foræld.)

 

1) person, der fabrikerer vinduesbly. MO.

2) (glarm.) redskab til at trække vinduesbly med. vAph.(1764). jf. Feilb.IV.50.

Flaskebundsrude en. (glarm.) lille cirkelrund rude af farvet glas, der minder om bunden af en flaske, og som bruges i blyindfattede vinduer. Gjel.Guds Venner.(1916).7. VortHj.IV2.56.
Fugejærn, Fughøvljærn et.

 

1) [II. 2] (mur.) d. s. s. -ske. Gnudtzm.Husb.90.

2) [II] (glarm.) redskab, hvormed glassets kanter tilpasses. Sal.VII.230.

Glaskit et. (glarm.) en slags kit bestaaende af slæmmet kridt og fernis; glarmesterkit. VortHj.IV3.281.
Hæftebly et. [II.2.1] (glarm.; se u. I. Hæfte 2.1; jf. -blik). et lidet Stykke Heftblye. Hallager.184.
Krøsel en. ['krø?s()l, 'krω i's()l] (sj. Kreuzel. Tidsskr. f. Kunstindustri.1892.57. Aarb.1898.65. – sj. Grøsel. Tidsskr.f.Kunstindustri.1892.156. – nu næppe br. Krydsel. Moth.K307. VSO. – nu næppe br. Kresel. vAph.(1764). VSO.). flt. krøs(e)ler. (sv. kröjsel; fra ty. krösel, ty. dial. kresel; maaske til krosen, knuse; jf. ogs. holl. gruizen, afgruizelen, afkrøsle, og holl. gruisijzer, krøseljærn (til gruis, grus), og det herfra laante fr. grésoir, krøseljærn, fr. grésiller, afkrøsle; jf. afkrøsle; glarm.) jærnredskab med et hak i (som i en nøglekam), brugt til at afbrække smaafliser af glas, især ved tildannelse (glatning) af en tilskaaren rudes kanter (jf. Krøseljærn). VSO.III.K312. Tidsskr.f. Kunstindustri.1892.156. Sal.2IX.777.
Krøseljærn et. (sj. Krisle-. Wilkens.MT.164. Sal.2XIV.684). (ty. kröseleisen; til Krøsel ell. ty. kröseln (se afkrøsle), jf. fr. grésiller (se u. Krøsel); glarm.) d. s. Hallager.183.
krøsle v. ['krø(·)sl, 'krωisl] -ede. (til Krøsel, jf. ty. kröseln; sml. ogs. Krislejærn (u. Krøseljærn); glarm.) i forb. krøsle af, d. s. s. afkrøsle. OrdbS.