sproget.dk

Du er her: Forside » Leg og lær » Ordmuseum » Gamle fagudtryk » Glarmestersprog

Ugens ord

hjerte-røre

v. gøre (stærkt) indtryk paa ens hjerte; røre. Hvert Barn, som Fader har, hver Kone, som har Mand | Paa Søen denne Tid, nok hierterøres kan. Prahl.ST.II.188. Men Bravo, Hei, Encore! – O! – det kan Hierterøre! – | Det gaaer til Marv og Been. Ew.(1914). II.127.

Gå på opdagelse i Ordmuseet.

Vidste du

Ordlister

Under ordlister finder du en guldgrube af konkrete eksempler fra retskrivningens problemfelter, fx ordforbindelser som skrives i ét eller flere ord, bindestregsproblemer, præfikser og konjunktioner (bindeord). Desuden landenavne og indbyggerbetegnelser.

Handlinger tilknyttet webside

Glarmestersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt inden for glarmestefaget.

Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.

afkrøsle	v. (fra ty. abkröseln; glarm.) v. hj. af et krøseljærn fjerne takker olgn. fra en rudes kanter før indsætningen. (ruderne) afkrøsles med Krøseljernet. Hallager.183.
Bly-kniv	en. (glarm.) redskab til brug ved blyindfatning. VSO. OrdbS.
Bly-knægt	en. (glarm.; foræld.) oprømmer. Hallager.182. OrdbS.
Bly-rok	en. (glarm., foræld.) apparat til at trække vinduesbly med. Moth.B218. VSO. MO.
Bly-trækker	en. (foræld.) 1) person, der fabrikerer vinduesbly. MO. 2) (glarm.) redskab til at trække vinduesbly med. vAph.(1764). jf. Feilb.IV.50.
Flaske-bunds-rude	en. (glarm.) lille cirkelrund rude af farvet glas, der minder om bunden af en flaske, og som bruges i blyindfattede vinduer. Gjel.Guds Venner.(1916).7. VortHj.IV2.56.
Fuge-jærn, Fughøvl-jærn	et. 1) [II. 2] (mur.) d. s. s. -ske. Gnudtzm.Husb.90. 2) [II] (glarm.) redskab, hvormed glassets kanter tilpasses. Sal.VII.230.
Glas-kit	et. (glarm.) en slags kit bestaaende af slæmmet kridt og fernis; glarmesterkit. VortHj.IV3.281.
Hæfte-bly	et. [II.2.1] (glarm.; se u. I. Hæfte 2.1; jf. -blik). et lidet Stykke Heftblye. Hallager.184.
Krøsel	en. ['krø?s(∂)l, 'krω i's(∂)l] (sj. Kreuzel. Tidsskr. f. Kunstindustri.1892.57. Aarb.1898.65. – sj. Grøsel. Tidsskr.f.Kunstindustri.1892.156. – nu næppe br. Krydsel. Moth.K307. VSO. – nu næppe br. Kresel. vAph.(1764). VSO.). flt. krøs(e)ler. (sv. kröjsel; fra ty. krösel, ty. dial. kresel; maaske til krosen, knuse; jf. ogs. holl. gruizen, afgruizelen, afkrøsle, og holl. gruisijzer, krøseljærn (til gruis, grus), og det herfra laante fr. grésoir, krøseljærn, fr. grésiller, afkrøsle; jf. afkrøsle; glarm.) jærnredskab med et hak i (som i en nøglekam), brugt til at afbrække smaafliser af glas, især ved tildannelse (glatning) af en tilskaaren rudes kanter (jf. Krøseljærn). VSO.III.K312. Tidsskr.f. Kunstindustri.1892.156. Sal.²IX.777.
Krøsel-jærn	et. (sj. Krisle-. Wilkens.MT.164. Sal.²XIV.684). (ty. kröseleisen; til Krøsel ell. ty. kröseln (se afkrøsle), jf. fr. grésiller (se u. Krøsel); glarm.) d. s. Hallager.183.
krøsle	v. ['krø⁽·⁾sl∂, 'krωisl∂] -ede. (til Krøsel, jf. ty. kröseln; sml. ogs. Krislejærn (u. Krøseljærn); glarm.) i forb. krøsle af, d. s. s. afkrøsle. OrdbS.