Fiskersprog
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt inden for fiskeriet.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt inden for fiskeriet.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
| afnakke | v. ['au'nag∂] -ede. vbs. -ning.
1) |
| agne | v. ['aGn∂] -ede. vbs. -ing (Sal.I.327). (af Agn, jf. oldn. egna, jy. ejne (Feilb.IV.8); fisk.) sætte agn paa (en krog). Moth. A 69. VSO. Krøyer.III.135. Krogene agnes med Orm og med døde eller levende Fiske. Frem. DN.532. jf. MDL.676. Feilb.I.15. |
| Agn-naal | en. (fisk.) naal, der bruges ved agning af kroge. IdrætsB.II.484. |
| Alger | en. ogs. Algier, Aal(e)ger ofl. (ænyd. a(a)lgier (Kalk.IV.940), no. aalgeir, af I. Aal og oldn. geirr, spyd (se Gejrfugl), jf. holl. aalgeer, elger, ty. elger; fisk., dial.) aalejærn. *(han) fik sig en Algiær, strax han og | Blev Fisker. Reenb.I.397. Pont. N.23. DanmK.686. jf. Feilb.I.19. III.1191. |
| Arm-finner | pl. [I.2.1] (zool.) armfinnede fisk. Saaby.6 |
| Baand-fisk | en. |
| Bag-garn | et. (fisk.) indre garn i et sildebundgarn. Forordn. 15/12 1750.§3. Fiskerilov 5/4 1888. §23. |
| Bakke-fiskeri | et. [III] (fisk.) Frem. DN.144. Bakfiskeriet under Island. Pol. 24/5 1907.4. |
| Bakke-flynder | en. [III] (fisk.) flynder, som fanges med bakker (jf. -skulde, -torsk). Moth.B25. MDL. Saaby.7 |
| Bakke-line | en. [III] (fisk.) d. s. s. III. Bakke. Moth.B26. OecMag.V.359. ogs. Baklinie. smst. |
| Bakke-torsk | en. [III] (fisk.; jf. -flynder; jy.) Saaby.7 Feilb. |
| Banke-fisk | en. [II.1.1] (nu sj.) 1) tørret fisk, som skal bankes, før den koges; klipfisk. Moth.B48. MO. OrdbS. 2) (jf. II. banke 2; “skæmtviis i gemeen Tale”. VSO.; sj.) d. s. s. I. Bank 2 (jf. Bankekød 2). VSO. |
| Bende | en. flt. -r. (fra holl. ben(ne), kurv, jf. ty. benne, kassevogn, eng. bin, kasse; egl. keltisk; fisk.) kurvelignende indretning, kube, til at fange snegle i. CollO. |
| Bendings-kube | en. (vistnok besl. m. Bende; fisk.) d. s. s. Bende. CollO. Snegle fanges i . . Bendingskuben, igjennem hvis musefældeagtige Indgange de krybe, lokkede af en død Fisk . . som anbringes inde i Kuben. Fiskeriredsk.(1872).12. |
| Berge-, Bergens-fisk | en. se Bergfisk. |
| Berg-fisk | en. ['bar''fesg; ogs. 'bar'G-] (ogs. (især tidligere) Bergefisk. Helt.Poet.219. Oehl.SH.27. AntNiels.FL.II.62. jf. Berrefisk. TBruun.V.32. jf. Feilb. – sj. Bergensfisk. VareL.2791). (ænyd. berge-, bergen-, bergerfisk; fra no. bergfisk, egl.: bjergfisk; tidligere sat i forb. m. Bergen, hvorfra fisken (især) udførtes; kog.) torsk, der er tørret (egl.: paa en klippe, jf. Klipfisk) og senere udblødt i en særlig lud. Berge-Fisk for 2 Skilling med Sinnop og Smør over. Holb. Ligbeg.1sc. *I min Tid spiste man Øllebrød | Og Bergefisk, som var lagt i Blød. Oehl. SH.27. *I vilde lægge ham i Lud | og banke ham paa Jysk, | som om han var en Træskovisk, | en Bergefisk. Grundtv. PS.IV.162. Den udblødte Bergfisk . . taaler at koge højst et Kvarter. FrkJ.Kogeb.143. der trakteres (dvs.: ved et bondegilde) med Risengrød, Bergfisk med Smør og Sennep. Feilb.BL.287. KSkytte.JB.401. || (sj.) i sammenligninger (jf. Stokfisk): saa drak de og sloge hverandre paa Snuden og skamfilede hverandre, det er jo saa naturligt, et Menneske er da ingen Bergefisk (dvs.: uden lidenskab). Etlar.SB.287. || (dagl., nu l. br.) i talem.: lyse en hjem (ell. ud) med en bergfisk, behandle paa en meget haanlig maade; vise vintervejen. Levin. EWolle.Et ParKomedier.(1851).91. Ja! havde jeg ikke denne lille Orm (dvs.: et barn) paa Armen, saa skulde jeg lyse Jer hjem med en Bergefisk, saa baade Syn og Hørelse skulde forgaae Jer. BDodt. Rideknægten.(1859).83. Schand.GA.380. |
| Berrefisk | en. se Bergfisk. |
| Binde-naal | en. [3.3] (fisk.) naal til filering af net; filernaal. Moth.B174. Scheller.MarO. |
| Blind-fisk | en. [1] |
| Blinke-line | en. [4] (fisk.) line, hvortil en blink er fastgjort. OrdbS. |
| Brikke-fiskeri | et. (af Brik 1.1, s. d.; fisk.) Frem.DN.532. |
| I. Brile | en. ['bri·l∂] (Brigel: Levin. Bril: LovNr.151 18/5 1906.§5. Bregl(e) ell. Brejl(e): VSO. MDL. Feilb.). (ænyd. brigel; af uvis oprindelse; fisk., især jy.) fiskeredskab bestaaende af en ramme, hvortil der er fastgjort en pose af fiskenet olgn.; (langskaftet) ketsjer. Iris.1808.II.168. Fedders.FF.50. Af Garnredskaber maa kun benyttes en Brile.LovNr.151 18/5 1906.§5. GadsMag.1907-08.144. |
| II. brile | v. ['bri·l∂] (bregle, brejle. MDL. Feilb.) -ede. (afl. af I. Brile; fisk.) fiske m. brile. At brile Østers gaar saaledes for sig, at man med en Kætser paa en lang Stang optager de Østers en for en, som man kan se paa Bunden.Frem.DN.138. |
| et. [3.3] skib, hvori der er indrettet en dam ell. “brønd” til transport af levende fisk. KbhSkild.1813.347. | |
| Bug-finne-fisk | en. (zool.) bugfinnet fisk. BMøll.DyL.III.135. |
| Bund-krog | en.
1) [I.1.1] |
| Bund-line | en. [I.3] (fisk.) d. s. s. -snøre. S&B. |
| Bund-skud | et. 1) [I.3] (fisk.) i forb. tage bundskud, tage prøve af (hav)bundens beskaffenhed. Har (fiskeren) forberedt Alt, faaet Snøren i Bund, taget “Bundskud”, anstillet Betragtninger over Strømmen, Dybden osv. sidder han rolig og lurer.Fiskeriredsk.(1872).14. 2) [I.6.3] (væv.) traad (af islætten), der indskydes som del af bunden i tøjet. der indlægges i (almindelige plettøjer) bestandig et Bundskud mellem hvert Pletskud.VæverB.40. |
| Bund-slæbevod | et. [I.3] (fisk.) stort garn, der skraber bunden; “trawl”. LovNr.35 9/3 1872.§1. Lov 10/11 1894. |
| Bund-snøre | en. [I.3] (fisk.) snøre, hvorpaa bundkroge (2) anbringes (jf. III. Bakke). Levin. Frem.DN.531. |
| Bund-sten | en. 1) [I.1.1] Skorstenen var oprindeligt Arneildens Bundsten, paa hvilken Veddet lagdes og Ilden antændtes.TroelsL.II.17. SophMüll. VO.369. || især (fagl.), i flt.: sten, der danner det underste lag i en vejbane. LandmB. III.219. 2) [I.1.1 ell. 3] (fisk.) sten, der bindes i bundgarn olgn. for at holde det nede. Pol. 27/9 1907.7.sp.1. |
| bund-sætte | v. vbs. -ning. 1) [I.1.1 ell. 3] (nu næppe br.) bundfælde. Bundsætning, det, at noget bundfældes. MO. 2) [I.3] (fisk.) anbringe (garn) paa bunden. (Kalk.I.260). Fiskeriredsk.(1872).24. |
| Bynne | en. (fra mnt. bune, fiskegærde, jf. ty. buhne; sml. holl. bun, beun; maaske sa. ord som ty. bühne, sml. Bønhas; dial. ell. fisk.) dam i en fiskerkvase. VSO. Bøne: Feilb. |
| Bælt-s-længde | en. (fisk.) en længde garn til bæltfiskeri. Gravl.Øen.145. |
| Bøje-fiskeri | et. [I.3.2] (fisk.; jf. Brikkefiskeri). Frem.DN.532. |
| Bøjle-garn | et. (fisk.) laksegarn (brugt i Randers fjord), i hvilket overligets kork er erstattet m. bøjler af pilekviste og underligets sten ell. bly m. bøjler af jærntraad. Neckelmann.Randers. (1833).Spec.Deel.46. OrdbS. |
| Bøjle-rum | et. (fisk.) om mellemrummene ml. bøjlerne i en fiskeruse. LovNr.56 5/4 1888.§26. |
| Bøtte-vod | et. [I.1.4] (fisk. ell. dial.) en slags aalevod. Feilb.IV.87. Bøtvaad. LovNr.56 5/4 1888.§31. |
| Dam-jolle | en. [I.4] (fisk.) jolle med dam. NMøll.H.17. Gravl.Øen.80. |
| Dam-tragt | en. [I.4] (fisk.) aabning ned til dammen i et fiskefartøj. Gravl.Øen.83. |
| II. done | v. ['do·n∂] sjæll. form for daane, spec. (fisk.) d. s. s. II. daane 4.2. OrdbS. |
| Dorg | en. [dω r'(G)] (ogs. Dørg. [dør'(G)] OpfB.1IV.503. BMøll.DyL.III.125. Feilb. I.194. – l. br. Dørge. ['dør(G)∂] Fiskeriredsk. (1872).15). (oldn. dorg; besl. m. III. drage, Dræg; formen Dørg(e) efter v. dørge; fisk.) fiskesnøre m.krog(e), som slæbes efter et fartøj i overfladen af vandet (særlig anvendt til makrelfangst).VSO. KAagaard.Thye.(1802). 48. Scheller.MarO.211. Sal.2VI.329. Feilb. |
| Drage-hoved | et. [II]
1) i egl. bet. VSO.
2) om ting, der har form som en drages hoved. 2.1) (fagl.) om de yderste ender af bjælker ell. tagrender. VSO. *Dragehov'derne paa Tagets Render.Oehl.EA.260. lige under Taget var en Blyrende med Dragehoved.HCAnd.VI.85. MO. Sal.2VI. 363. 2.2) (jf. II. Drage 6; efter oldn. drekahofuð; foræld.) prydelse paa forstavnen af (vikinge)skibe. *de flye forfærdet | For Skibets Dragehoveder fra Strand.Oehl.XI. 97. jf.: *Den store, nye Snekke, som glider af Havn, | hvortil har den vel faaet den Dragehovedstavn.Drachm.LK.44. 3) i astrologien: betegnelse for maanebanens opstigende knude (jf. -hale). Sal.2VI.363. 4) |
| Drag-garn | et. (Drage-. VSO.). (fisk.) garn (vod), som trækkes gennem vandet m. reb (jf. -vod). Feilb. |
| Drag-line | en. (ogs. Drage-. Moth. D112). reb, hvormed noget trækkes; jf. -tov. (Kalk.I.377). MO. || spec. (fisk.): reb, hvormed dragvod trækkes. Drageliniernes Længde (dvs.: paa puls- og bøtvod) maa ikke overstige 25 Favne.LovNr.56 5/4 1888.§32. |
| Driv-aal | en. (fisk.) betegnelse for den alm. aal, der ofte lader sig drive af strømmen. BMøll.DyL.III. 197. Sal.2VI.429. jf. AHStibolt.Saltvands-Fiskerierne.(1814).30. |
| Driveri | et. [driv∂'ri?] flt. (i bet. 1.2) -er. vbs. til II. drive; især:
1) (gart.) til II. drive 5.2. 1.1) som vbs.: den handling ell. kunst at drive planter, frugter olgn. ved dette Driveri (kan man) bestemme selv, til hvad Tid man vil have Blomster.Fleischer.HB.594. Mistbænke og alt hvad som henhører til Driverie.BerlTid. 24/2 1806.Till.2. En Gartner, som har lært Driveriet fra Grunden.MO. Underviisning . . i den oeconomiske Havedyrkning . . med Undtagelse af Driveri (Cultur under Glas) og Blomsterdyrkning.Bek. 16/7 1867. 1.2) anlæg af drivhuse, mistbænke osv. til drivning af planter, frugter olgn.; ogs. om et enkelt drivhus. Olufs. (MO.). *ligegyldigt er det mig . . | I hvilket Driveri den smukke Blomst, | . . er klækket ud.Oehl.D.15. (han) var rede til at vise os Haven og Driverierne.Thiele.Breve. 94. Schack.302. de kongelige Driverier ved Rosenborg Slot.MøllH.I.482. 2) (fisk.) til II. drive 10.2: det at drive (efter fisk); drivefiskeri. JMathiesen.Detnordsjell.Fiskeri.(1853).13. 3) (dagl.) til II. drive 11 og 12: det at drive om uden at bestille noget; lediggang. Moth.D147. Ved Driveri faaer man intet udrettet.VSO. Jeg vil nu slet ikke tale om dit øvrige Liv . . der er henrundet i Driveri paa Gader, Billardstuer. Schand.F.58. det hyggeligt ordnede Driveri, som er det rigtige Ferieliv.JPJac. II.166. |
| Drive-tid | en. [II.10.2] (fisk.) tidsrum, i hvilket drivefiskeriet finder sted. JMathiesen. Det nordsjell. Fiskeri. (1853). 4. |
| Driv-kvase | en. (fisk.) kvase til (aale-) fiskeri, med drivvod. Sal.VI.626. |
| Driv-nedgarn | et. (fisk.) d. s. s. -garn 1. Lov 5/4 1888.§29. |
| Driv-net | et. (fisk.) d. s. Scheller.MarO. |
| Driv-trosse | en. (fisk.) trosse til et drivgarn. Scheller.MarO. |
| Driv-vod | et. (fisk.) vod, som trækkes af et fartøj, der driver for bakkede sejl (jf. -garn). Moth.D144. Scheller.MarO. Sal. XVIII.361. |
| Drætte-sted | et. (ogs. Dræt-. Feilb.). (fisk. ell. dial.) til Dræt 2.1: sted, hvor man drager vod. Med Sild - Vaader maa paa de dertil beqvemme Drætte-Steder fiskes.Forordn. 15/12 1750.§6. MDL. Feilb. |
| Dybs-agn | en. (fisk.) Til Torskefiskeriet benyttes Dybsagn, en simpel Haandsnøre, i Almindelighed agnet med Sild, der er skaarne i Stykker.BMøll.DyL. III.183. |
| Dybs-vod | et. (fisk.) vod, som sættes paa dybt vand (jf. Dybvod). OecMag.V.357. JLybecker. Fiskene ogFiskerierne.(1792).297. Feilb. |
| Dyb-vod | et, |
| Dyppe-fiskeri | et. [2] (Dyp-. LandbO.III.453. Sal.2VI.580). (fisk.). det saakaldte Dyppefiskeri, hvis Navn skriver sig derfra, at man hist og her sænker eller dypper den paa en eller to eller flere Kroge fæstede Agnfisk i Vandet og bringer denne til at fare eller skyde gennem dette.Frem.DN.535. Fedders. FF.86. |
| II. dørge | v. ['dørG∂; alm. 'dør∂] (ogs. skrevet dørre. Goldschm.VIII.288. Drachm.STL.112. Scheller. MarO. – nu kun dial.: dorge. VSO. MDL. 79. Feilb.). (oldn. dyrgja; afl. af Dorg; formen dorge (jf. no. dorga) omdannet efter Dorg; fisk.) fiske med dorg. *Man meder, og dørger, og Liner udsætter. NordBrun. D.70. de fiskede Rødspætter i Vaad, og dørrede Makrel – hvilket vil sige at fiske under Sejl. Goldschm.VIII.288. Drachm.S TL.112. at dorge, det er at give et lille ryk fremad i snøren og så lade den gå tilbage igen. CMKvolsgaard.Fiskerliv iVesterhanherred.(1886).28. I vore Fjorde “dørges” der . . Makrel med en i Vandskorpen spillende Krog. BøvP.III.524. jf.: De svenske Dørgefiskere skal i den senere Tid have gjort gode Fangster af Makrel. Berl Tid. 22/8 1906.M.3.sp.1. |
| Fald-hov | en. (af falde 1.2; fisk.) redskab (hov), der bruges (sammen med faldkloen) ved rejefiskeri. Fiskeriredsk.(1872). 11. |
| Fald-klo | en. (af falde 1.2; fisk.) redskab, der ved rejefiskeri bruges til at gribe og opsamle tangbunker olgn. (jf. -hov). Fiskeriredsk.(1872).11. |
| Fald-net | et.
1) (af falde 1.1) udspændt sikkerhedsnet, især |
| Fange-krog | en. [III.1.2] (ogs. (i bet. 1) Fang-. Fedders.FF.122).
1) (fisk.) større, paa et kort skaft siddende krog, hvormed en paa flue ell. lign. redskab fanget fisk løftes op af vandet. smst.50. jf. (billedl.): *(gerrighed er) En Fangekrog, et Garn, som Satan fisker med. Falst.125.
2) |
| Fangst-net | et. (fisk.) d. s. s. Fangenet. Bogan.I.63. |
| I. Faring | en. ['fa·ren] 1) (næsten kun bjergv. og fisk.) som vbs. til II. fare (1.1). Moth.F76. For Faring i Skakt benytter man sig af Stiger. Sal.VII.1070. Faring og Fordring (dvs.: befordring, henholdsvis af personer og ting, i gruben). OpfB.1IV.101. Sal.2 X.169. *rap og smidig som en Fisk, | en kraftig Sundhed, skabt til modig Faring. Marton.HB.80. jf. (fisk.) Faringstid, tiden for en fiskearts (især aalens) vandringer (jf. bet. 2). Frem.DN.527. 2) (fisk.) konkr.: fiskeyngel (jf. Aalefaring). Ved Vaartid viser den unge Faring sig ret pludseligt ved Kysterne. Fedders.H.160. |
| Fede-dam | en. (fisk.) dam, hvori fisk fedes. Frem.DN. 536. |
| Fednings-dam | en. [I] (fisk.) d. s. s. Fededam. OpfB.1IV.514. |
| Finne-fisk | en. [II.1] se Finfisk. |
| Fiske-bløder | en. (nu l. br.) person, som udbløder og sælger tørfisk. Cit.1711. (KbhDipl.VIII.176). Paa Østergade incommoderes Naboerne meget af Fiskebløderen . . som paa adskillige Tider om Dagen lader sit Fiskevand udpompe. Politievennen.1798/99.271. Gylb.IV.50. Fiskebløderen . . har tjent sin Formue paa røgede Sild til Spanien. Wied.Da.84. |
| Fiske-bløderi | et. (nu l. br.) 1) næringsvejen at udbløde og sælge tørfisk. Politievennen.1798/99. 107. LovL.II.432. 2) lokalerne, hvor saadan forretning drives. Manden er gaaet ned i sit Fiskebløderi. VSO. MO. |
| Fiske-gaard | en. (æda. fiska (fiskæ) garth; fisk.) (egl.) gærde (jf. -gærde), bygget i sø ell. vandløb for at fange fisk; ogs. om den derved dannede indhegning (jf.Aale-, Lakse-gaard). DL.5–10– 42. VSO. I de . . Vande, hvor Retten til Fiskeri tilkommer Enhver udfor sin Grund . . maa Fiskegaarde . . ikke anbringes længere ude fra Bredden end til Midtstrøms. Fiskerilov 5/4 1888.§50. |
| Fiske-grube | en. (fisk.) grube, hvori fiskene fanges, naar en karpedam skal udfiskes. LandbO.I.521. |
| Fiske-konge | en. (l. br.) fisk med misdannet snude og puklet pande, der ligner en kongekrone; mopsfisk. vAph. Nath.II.402. Krøyer.II.27. Feilb. Sal.VI. 624. |
| Fiske-kurv | en. 1) kurv til at bære fisk i. D&H. 2) (fisk.) d. s. s. -ruse. Moth.F192. Adskillige Fiskere sidde ved deres Fiskekurve. Hostr.DD.1. Feilb. |
| Fiske-ler | et. (dannet af J. G. Forchhammer; geol.) lerblandet kalklag oven paa skrivekridtet, som indeholder levninger af fisk. Uss.DanmGeol.3 93. Frem.DN.21. |
| Fiske-lus | en. (zool.) smaakrebs af ordenen Copepoda, som snylter paa huden af fisk. vAph.Nath.II.403. VSO. Krøyer. II.40. Lütken.Dyr.471. |
| Fiske-mund | en.
1) munden paa en fisk. VSO. e. br.
2) [I.1.4] |
| Fiske-pranger | en. [I.1.4] (nu næppe br.) opkøber af fisk. Moth.F193. Holb.Ep.III.266. Fiskeprangere fra Korsør og Omegn føre Fisken vidt omkring, endog til Vordingborg. Krøyer.(Da.Almeenlæsning.1836.20). MO. |
| Fiske-ske | en. [I.1.4] stor, flad ske (i reglen m. huller i) til brug ved anretning af fisk. vAph. (1764). e. br. |
| Fiske-skæl | et. lille benplade i det yderste lag af huden hos fisk. vAph.(1759). SvGrundtv.FÆ.II.48. Aller.II.117. || hertil ssgr. (med., nu l. br.) m. sa. bet. som -hud 2: Fiskeskæl-sot (OLBang.T. 451), -sygdom (Sal.IX.316), -syge (Panum. 545). |
| Fiske-stade | et. ( |
| fisket | adj. ['fesg∂t] (af I. Fisk; l. br.) som smager ell. lugter af fisk. Moth.F196. Her lugter saa fisket. VSO. de med Fisk opfødte Svin give løst (flæsk), dette faar en trannet og fisket Smag. LandmB.II.334. |
| Fiske-tunge | en.
1) tungen paa en fisk. Moth.F 194. VSO. e. br.
2) (l. br.) |
| Fjeder-hjul, Fjer-hjul | et. [3] (fisk.) lille hjul paa en fiskestang, om hvilket snøren rulles op. Fedders. FF.24. |
| Fjord-aal | en. (især fisk.) benævnelse for den slags aal, som fanges i fjorde. Krøyer.III.618. Feilb. |
| I. Flaa | en (Moth.F235. Saaby.7 Esp. 78. Thorsen.135) ell. et (OecMag.V.356. VSO.). [flå?] (i bet. 2 ogs. Flo (VSO. jf.Feilb. u. 1. flåde), Flæ (MDL.120. JTusch.325. Feilb.IV.149)). flt. -er ell. (nu kun dial.) flæ(e)r (OecMag.V.356. Esp.78) ell. (sj.) d. s. (se u. bet. 2). (ænyd. flaa, flæ, sv. dial. flå, flä, no. flaa, no. dial. flæ(a) (f.), flydholt, flæe (n.), fyrrebark; oldn. flá; vistnok besl. m. II. flaa) 1) (nu kun dial.) bark, som flaas af træer, især birke- ell. naaletræer. VSO. JTusch.325. ogs.: inderste bark paa træer. Moth.F208. JBaden.Gram.34. 2) (dial. og fisk.) stykke bark (jf. u. Flaad 4.2 og Flaadholt), træ, kork olgn., der fastgøres til kanten af garn ell. vod for at holde det oppe ell. angive dets plads; flaad (4.2). Moth.F 235. OecMag.V.356. Rawert&SGarlieb.Bornholm.(1819).263. Baden.JurO.I.151. (kvinderne) spandt til de fem Fiskegarn, som Mændene knyttede, og snittede Flæene til af Kork og Træ. Kidde.H.330. MDL. Feilb. (u. 1. flåde). Thorsen.135. jf.: Hollænderne giør sine smaa Fisker-Floe eller Flæer af Vox og Tælle smeltet tilsammen. Oec Mag.V.358. |
| Flaad-holt | et. [4.2] ( |
| Flaad-træ | et. [4.2] (fisk., l. br.) d. s. s. -holt (jf. Flaatræ). Saaby.7 |
| Flaa-træ | et. [I.2] (fisk., nu næppe br.) d. s. s. Flaadholt. Paa Flyndre-Garnene . . hæftes i øverste Linie eller Tælje tolv, atten til tive Snees Flæer eller Floe-Træer, hvilke giøres af et Slags let Træ. OecMag. V.358. |
| Flad-baad | en. (dial. og fisk.) fladbundet baad. Drachm.S.154. Feilb.I.306.IV. 145. |
| Flue-bog | en. [2.1] (fisk.) bog ell. hæfte til opbevaring af fluer (2.1). Baud. GK.279. |
| Flyde-vod | et. (fisk.) drivvod. D&H. |
| Flyd-holt | et. (fisk.) især i flt., om smaa, lette træstykker, som fæstes til overkanten af fiskegarn for at holde dem oppe i vandet (jf. Flaadholt). MO. Små ruller af birkebark finder endnu . . anvendelse som flod eller flydholter for fiskenet. Aarb.1903.191. |
| Flynder-garn | et. (ogs. Flyndre-. Landhuushold. NyeSaml.II.166). (fisk.) Moth.F243. VSO. Begtr.Jyll.II.143. Scheller.MarO.226. |
| Flynder-net | et. (fisk.; jf. -garn, -vod). D&H. Feilb. |
| Flynder-pig | en. (fisk.) redskab m. pigge, v. hj. af hvilket man “stanger” flyndere. MDL.418. Fiskerilov 5/4 1888.§36. |
| Flynder-vod | et. (fisk.) Moth.F243. D&H. Feilb. |
| Fløj-fisk | en. (no. dial. d. s.; af II. fløje; sml. ty. der fliegende teufel; navnet p. gr. af de vingeformede finner) |
| For-tømme | en. (fisk.) d. s. s. I. Forfang 1. Fedders.FF.14. Frem.DN.531. |
| Føde-kanal | en. [II.2.1] (fisk.) kanal, der fornyer vandet i en fiskedam. LandbO.I.520. |
| Føre-maske | en. [II.2.2 slutn.] (fisk.) maske i førerækken. Sal.2IX.440. |
| Føre-række | en. [II.2.2 slutn.] (fisk.) om de yderste masker i fiskegarn. Sal.2IX. 440. |
| Føre-sime | en. [II.2.2 slutn.] (fisk.) et stykke tyk bomuldstraad, hvortil føremaskerne i sildegarn er knyttet. Sal.2IX.440. |
| Føre-trosse | en. [II.1.2] (fisk.) trosse, der forbinder et hankegarns tønder (vagere). Scheller.MarO.79. |
| Gaard-aal | en. [1.2] (tidligere ogs. skrevet Gaar-. vAph.Nath.III.3. Krøyer. III.620). (glda. d. s.; fisk.) betegnelse for den alm. aal (Anguilla vulgaris), der om efteraaret fanges i aalegaarde; blankaal; ruseaal. Moth.G83. Brehm.DL.III.234. |
| Gaard-skulde | en. [1.2] (fisk. ell. dial.) flynder, som fanges (ell. er fanget) i en fiskegaard. Krøyer.II.251. |
| I. Gad | en. (jy. ell. fisk. Gaj. VareL.2257. Feilb. fynsk og sdjy. Gajt. MDL.150. Kværnd. Kort.103). flt. -de. (glda. gad, oldn. gaddr, eng. gad, goad, got. gazds, jf. ty. gerte, vaand, pisk; dial. ell. fisk.) 1) pig; spids; brod (I.1 og 2). de havde skarpe file til spader, og til hakker, og til . . øxer; og til at indsette en gad (1871: Braad). 1Sam. 13.21(Chr.VI). De vises ord ere som gadde (1871: Braadde), og som søm. Præd.12.11 (Chr.VI). Mand træder aldrig sâ lidet pâ ormens hale, hand vender jo gadden igen. Moth.G5. Junge. Islandsken er vor Deel af Arbeidet, hvormed, som med Nordiske Gadde, Engelænderne skal stikkes. Grundtv. Myth.142. Jeg rev min Haand paa den Gait, der sad i Væggen. Kværnd. Røgind stolede . . på sin sexalens Iskæp med Gejt og Krog, og på sine næsten alenlange Skøjtejern der bar godt oppe. Rørd.LB. 280. D&H. (sjæll.; u. Gaj). Feilb. || (dial.) i forsk. spec. anv., fx. pigstraale hos fisk (Kort.103), træskosøm (Feilb.), tandstump, spids byld olgn. (smst.), det mandlige lem, penis (smst. IV. 172). 2) stang, vaand, pisk olgn. stikkende efter ham med den osende, blaahvide Geit (dvs.: en ildrager), fire Alen lang. AKohl.MP.II.200. Kort.103. Feilb. jf.: En ældre Mand . . kom ind over Kjærene med en vippende Medegad (dvs.: medestang) over Skuldren. Aakj.B.11. || (fisk.) fiskejærn m. faa flener, hver forsynet m. en modhage (ofte i ssgr. som Aale-, Gedde-, Ørredgaj). VareL.2257. Sal.2IX.328. || (dial.) i andre spec. anv., fx. kort tobakspibe (Feilb.), kegleformet tønde, bøje olgn., anvendt som vartegn ved udsatte garn (smst.). 3) (dial.) person, som er vanskelig at overbevise, tale til rette olgn. Feilb. |
| Gaffel-garn | et. (fisk.) navn paa en (tidligere brugt) form for sildebundgarnstade.Cit.1855. (Protokol over Fiskeri - Udvalgets Forhandl.(1874).Bilag.II.4). Drechsel. Saltvfisk.34. |
| III. gane | v. ['ga·n∂] -ede. vbs. -ing (Sal.2 IX.415). (fra no. gane, jf.: “som det kaldes paa Norsk.” KSelskSkr.X.318; af I. Gane 4; fisk.) fjerne gæller og indvolde af fisk. OecMag.IV.299. KSelskSkr.X.318. Hollænderne og Skotterne lægge den ganede Sild i Saltekar, før de salte den i Tønder. Sal.VI.625. Sal.2IX.415. |
| Garn-haler | en. [2.1] (fisk.) spil (især: motordrevet), der anvendes ved indhaling af et større garn i en fiskerbaad. Sal.2IX.442. |
| Garn-laks | en. [2.1] (fisk., især bornh.) laks, fanget m. drivgarn. Handels- og Industrie-Tid.1804.83. OrdbS. |
| Garn-lænke | en. [2.1] (fisk.) garn, der udsættes i forlængelse af hinanden. Stibolt.SF.10.12. OrdbS. |
| Gat-bor | et. (ogs. Gad-. VSO. MO. |
| Gimp | en. [gem'b] (i bet. 1 ogs. (sj.) Gimpe. Moth.G130. Sal.VII.737). flt. (i bet. 2) -er. (fra eng. gimp (sml. fr. guimpe), jf. III. gimpe; oprindelse uvis)
1) (haandarb.). 1.1) bomuldsgarn, der er omspundet med silke. Sal.VII.737. VareL.2267. jf.: gimpe . . kaldes et slags rupper (dvs.: duske, frynser) eller bremming af silke eller kamêlhâr. Moth. G130. 1.2) handlingen at gimpe (III). Sal. VII.737. VareL.2267. 2) (fisk.) en med metaltraad overspunden silkesnor, der bruges som forfang paa fiskeliner ved fangst af skarptandede fisk. Fedders.FF.18. VareL.2 267. LandbO.III.453. |
| Glas-kavl | en. (fra no. glaskavl; sidste led er no. kavl, sen. oldn. kafl(i), flaad (jf. Kævle); fisk.) glaskugle, omgivet af sejlgarn olgn., der anvendes som flaad for fiskegarn (jf. -kob). OpfB.1IV.500. Sal.2IX.775. |
| Glas-kob | en. (fisk.) d. s. s. -kavl. Drechsel. Saltvfisk.Pl.XVIIIA. Scheller.MarO. |
| Glas-ruse | en. (fisk.) redskab af form som en lang flaske, til fangst af agnfisk. Sal.VII.800. |
| II. glibe | v. ['gli·b∂] (ogs. glive). -ede. vbs. -ning. (jf. sv. dial. glipa; afl. af Glib; fisk.) fiske med glib. MDL. Aalefiskeri ved Glivning. JMathiesen. Det nordsjell. Fiskeri. (1853).10. (han havde) været ude at glibe Aal. NatTid. 7/7 1883.Aft.2.sp.3. de gik og glibede i Vand op til Brystet. JVJens.FD. 90. FlensbA. 6/10 1903.Till.1.sp.6. |
| Glibe-kasse | en. (fisk.) d. s. s. Glib. Glive-: Myl Erich.VJ.106. |
| Glins | en. (sj. Glinse. KAagaard.Thye. (1802).230). (ænyd. glins, glans; af glinse; dial., fisk.) d. s. s. Blink 7. Feilb. |
| Graa-fiskeri | et. (fisk.) det at fiske graafisk. Lütken. (Protokol over Fiskeri-Udvalgets Forhandl.(1874).BilagII.17). |
| I. Greje | en. ['grai∂] flt. -r. (optaget i 2. halvdel af 19. aarh. fra no. greie, greida, jf. oldn. greiði, redegørelse, (barne)-forløsning; til II. greje)
1) (l. br.) i udtr. faa greje paa, bringe i orden; ordne; faa orden paa (i). nogle kvindemennesker kunde aldrig få greje på deres hus, om de så havde begge næver fulde af penge. NMøll.H.106. et stakkels Menneskebarn . . som har hængt trolig i med at bruge sin Fornuft, saa at han kunde faa Greje paa, om det lønner Umagen at blive ved. Aa Ibs.FS.278.
2) (dagl.) som en ubestemt, oftest lidt nedsæt. ell. spøg. betegnelse for en sag, et forhold, en situation olgn., for alt, hvad der vedkommer en person, et vist forhold osv. 2.1) (l. br.) i flt.: forhold; “sager”; “ting”. hun har så mange grejer at tage vare på. HjælpeO.160. *det er saa svært, | især naar Døden han prajer, | for en stakkels Fisker, som intet har lært, | at hitte ud af de Grejer (dvs.: hvad der staar i biblen). Drachm.STL.153. jf. bet. 3.1: Når der er glans over vore grejer, lige meget om det er vor hele gerning eller en ny overfrakke . . så udreder vi omkostningerne og er glade til. FSadolin.Sjælsrøgt. (1910).35. 2.2) i forb. hele grejen, alt det (alle de) paagældende; “hele molevitten”; “hele sværten”. *han (dvs.: anden bas) holder sammen støt paa hele Grejen, | og brummer: der er Ingenting ivejen. Rich.II.257. Pjerrot.1866.Nr.15.5. HjælpeO. 160. *De Øvrige til Kroen gik . . snart kommer hele Graien | Tilbage for at gaae ombord og henter mig paa Veien. ARecke. P.24. Han vilde gjerne sælge hele Grejen (dvs.: et trykkeri), for Svigersønnen vilde jo inte ha'en. Schand.F.348. Blækspr.1914.16. 2.3) i forb. som klare grejerne (nu l. br. grejen), ordne, klare en vis sag ell. sine forhold i det hele taget; “klare ærterne”. *hvis der var lidt ivejen | med et og andet, kastede han Frakken | foruden mange Ord og klared Grejen. Sødb.GD.42. Else det Skind ku' jo ikke klare Grejerne. And Nx.DM.IV.103. Noget vildgal var Frans. Han havde dog altid klaret sine Grejer og ingen ligget til Byrde. Gravl.Øen.7. 3) (kun i flt.) om ting, især redskaber. 3.1) (dagl., især nedsæt. ell. spøg.) om en persons ejendele, sager. de drog forbi kørende og gaaende, Folk med Kisten bag i Vognen, og andre der bar deres Grejer i en Sæk paa Nakken. AndNx.PE.II.2. (en toldbod, hvor man) er nødt til at bestikke . . for at faa Grejerne (dvs.: rejsegodset) med sig. FrPoulsen.(Kbh. 26/6 1909.2.sp.2). 3.2) (uden for fagl. spr. især spøg. ell. nedsæt.) redskaber, der benyttes ved udførelsen af et arbejde ell. i et vist praktisk øjemed. saadan en lille Dreng . . er akkurat som en (maskine). Hjulene snurrer, Stængerne gaar. Alle Vegne slides der paa Grejerne. CEw.Æ.IX.44. (brandmandskabet) blev samlet ved Sprøjtehuset og fik ordnet Grejerne der. Pol. 29/12 1907.5. Seletøj, Kotøjr . . Saddel og andre Grejer til Husdyr. Buchh. MC.125. jf.: den døde Kvinde (faar) alle sine Sygrejer (med i graven). KnudRasm. MS.I.40. || spec. (fisk.) om fiskeredskaber ell. |
| Gribe-hale | en. (jf. ty. greifschwanz; zool.) hale, der kan gribe fat om noget. Brøleaberne har . . en meget lang, muskelstærk Hale, en Gribehale, der kan snoes fast om Grenene. BMøll.DyL.I.24. den finneløse Gribehale hos visse, mellem Tang levende Naalefisk. Sal.2X.673. |
| Gribs-fangst | en. (fisk.) i Middelfart: fri fangst af marsvin, der maa drives af ethvert medlem af marsvinejægerlavet for egen regning efter den egentlige marsvinejagts ophør (2 febr.; jf. -jagt). Sal.V.91. |
| Grime-garn | et. [I.7] (fisk.) en slags nedgarn, der har to ell. tre lag, og hvis yderlag bestaar af grimer (7); toggergarn. Frem.DN.532. Sal.2VIII.152. |
| Grund-agn | en. [I.3.1] (fisk.) d. s. s. -foder. Fedders.FF.43. |
| Grund-fisk | en. [I.3.1] (nu sj.) bundfisk. Moth.G276. VSO. MO. |
| Grund-foder | et. [I.3.1] (efter eng. groundbait; fisk.) foder (af ringere kvalitet), der udstrøs paa bunden for at lokke fiskene til fiskepladsen (jf. -agn). Krøyer.III.385. Fedders.FF.153. hertil: |
| Grus-klækning | en. (fisk.) udklækningsmetode, hvorved fiskeæggene anbringes ml. grus ell. smaasten i kasser m. rindende vand. LandbO.IV.669. |
| Græs-aal | en. |
| Græs-bund | en.
1) (især landbr.) jordbund, som er bevokset med græs, ell. (især) som er (godt, daarligt) egnet til at give græs; ogs. om det jordbunden dækkende græslag. Moth.G244. En god, feed, slet, mager Græsbund. VSO. bringe Græsbunden til at spire (Chr.VI: giør, at græsset opvoxer, og udkommer). Job.38.27. Græsbunden bliver tættere ved Afgræsning. LandbO.II. 424.
2) ( |
| Græs-torsk | en. (jf. Græs 2, Græsaal, -østers; fisk.) om smaa eksemplarer af den alm. torsk (Gadus morrhua) inde fra bændeltangsomraadet (jf. -tang). Krøyer.II.2. VareL.2 286. DanmFauna.XV.16. |
| Græs-østers | en. (jf. Græs 2; fisk.) om mindre østers, der fiskes nær ved kysten. En velvoksen Østers skal helst være fem Aar gammel, men der findes ogsaa nærmere Kysten de smaa lækre Græsøsters. Pol. 11/9 1910.1.sp.7. |
| Grøde-aal | en. (jf. I. Grøde 2.1 slutn. samt Græsaal; dial. ell. fisk.) |
| grøn-salte | v. (ænyd. d. s.; egl. (til grøn 3.3): salte i frisk tilstand, uden foregaaende røgning, tørring ell. lign. behandling; især fagl. (kog.)) dels (især m. h. t. kød ell. flæsk): salte let, dels (m. h. t. fisk): rense og nedsalte straks efter fangsten. Hvor der er mange Folk tilbords og Hornfisk er at faae, gjør Huusmoderen vel i at grønsalte den. PCMøller.Hou.(1833).16. især i perf. part.: ferskrøget og grønsaltet Lax. EPont.Atlas.III.232. *Grønsaltet LammeKiød. Reynike Fosz.(1747).130. røget og grønsaltet Flæsk (gives) afvexlende. MR. 1827.22. grønsaltet Klipfisk. FruHeib.B.II. 354. en grønsaltet Sild eller et Stykke stegt, grønsaltet . . Flæsk. NordsjællF.I. 140. VareL.2286. || (vist kun dial. ell. jarg.) i forsk. spøg. udtr.: det grønsaltede flæsk, |
| Guld-suder | en. |
| gyde-dygtig | adj. [II.3] (fisk., zool.) d. s. s. -færdig. Frem.DN.541. |
| Gyde-fisk | en. [II.3] (fisk., zool.) gydefærdig fisk. Sal.2X.455. |
| gyde-færdig | adj. [II.3] (fisk., zool.) om fisk: som (lige) skal til at gyde. Fedders.FF.58. LovNr.151 18/5 1906.§2. |
| Gyde-laks | en. [II.3] (fisk., zool.) laks, der har helt modne kønsorganer (og som vandrer ind til legepladserne om efteraaret). Brehm.DL.III.179. Sal.2XV.266. |
| Gyde-tid | en. [II.3] (fisk., zool.) fiskenes legetid. Protokol o. Fiskeri-UdvalgetsForhandl.(1874).BilagVI.47. Brehm.DL.III.179. |
| Gydning | en. vbs. til II. gyde.
1) (nu sj.) til II. gyde 1. Leth.(1800). MO. || konkr.: om det, som øses, tømmes, hældes (jf. Eftergydning). Leth.(1800).
2) (nu sj.) til II. gyde 2: støbning. VSO. jf.: de tre andre (dele af eventyret) ere fremkomne, som ved een Gydning. HCAnd.VIII.319. || |
| Gælle-sæk | en. det midterste, opsvulmede parti af gællespalten hos de rundmundede fisk. Sal.2VIII. 135. |
| Gælning | en. (nu næppe br. Gælling. VSO. |
| Gænge-mast | en. [I.4.1] (fisk.; nu næppe br.) mast i fiskerbaad, som ved en særlig drejemekanisme kan lægges ned. JMathiesen.Detnordsjell.Fiskeri. (1853).15. MO. |
| Haand-snøre | en. 1) (politi-spr.) snor ell. tyndt reb, der snøres om haandleddene paa fanger, især: anholdte personer (i st. f. haandjærn). (arrestanten) bar Haandsnøre. Rosenkrantz.AS. 56. (forbryderne) maatte belægges med Haandsnører, for at man kunde føre dem bort. Riget. 25/5 1912.6.sp.6. 2) (fisk.) haandline (2). Frem.DN.531. |
| Haand-vod | et. (ogs. Haande-. D&H.). (fisk.) vod, som drages ved haandkraft (især om landdragningsvod). LandbO.II. 83. Sal.2VIII.152. |
| Haar-fisk | en. se Haafisk. |
| Hamme | en. ['ham∂] (ogs. skrevet Ham. Moth.H43. jf. Feilb. Hammer. Begtr.Jyll. II.107. MDL.). flt. -r. (ænyd. d. s., sv. dial. håmma (yngre fsv. håmor, flt.), eng. hame, stavtræ, mnt. hame, ty. hamen; besl. m. I. Ham; fisk.) lille træindrammet ruse, der især anvendes til aalefangst (jf. Aalehamme). Moth.H43. Sal.2X.766. NatTid. 27/5 1923.Sønd.8.sp.4. Feilb. jf.: Skulle og Bøtter (tages) ved enhver Ebbe paa Dagen . . ud af Gaarene eller Hamstæder. Handels- og Industrie-Tid.1806.406. || |
| Hanke-garn | et. [1] (fisk.) en slags (silde)drivgarn, hvor selve garnet m. kortere tovstykker er fastgjort til den i overfladen (v. hj. af flaad) flydende trosse. Frem.DN. 131. Scheller.MarO. |
| I. Harke | en. ['hArg∂] (i bet. 2 ogs. Horke ['hω rg∂] Hag.IV.118). flt. -r. (sv. og no. harka, (m)nt. harke (herke), ty. harke; til II. harke) 1) (dial.) stor (høst) rive. Moth. H97. Feilb. 2) (fisk. ell. (nu især) dial.) fiskeredskab, der ligner en rive (m. tænder af forsk. størrelse), og hvormed man gennemsøger tangen (jf. I. Harve 2). Moth.H 97. VSO. IWith.De da.Fiskekyster.(1802). 34. Begtr.Fyen.823. Feilb. |
| Hav-engel | en. (efter ty. meerengel, fr. ange de mer; navnet efter de store, vingelignende brystfinner) |
| Hav-fisk | en. (især |
| Heste-vod | et. (fisk., foræld.) vod, der blev trukket af heste langs kysten. EPont.Atlas.I.501. ProtokoloverFiskeri-UdvalgetsForhandl.(1874).Bilag.IV.13. Søiberg.FLP.126. Feilb. |
| Hildings-garn | et. (til II. hilde 2; fisk.) fiskegarn, hvis traade er ganske tynde og fine, og i hvilket fisken fanges, ved at den hænger fast i selve maskerne (mods. Vod, Ruse olgn.). Frem.DN.116. Sal.2VIII. 152. |
| Hildings-net | et. (fisk.) d. s. OpfB.3II3.135. |
| Himmel-dam | en. (fisk.) fiskedam uden særligt tilløb; nedbørsdam. LandbO.II.635. |
| Hjavs | en ell. (i bet. 3) et. (Javs. Moth. H182. OrdbS.(sjæll.). jf. MDL.) (til hjavse; dial.)
1) om lap, flikværk olgn. Moth.H 182. OrdbS.(sjæll.).
2) person, som er uordentlig ell. skødesløs i sit arbejde. Han er ret en Hiavs. VSO. MDL. Feilb. jf. (som nedsæt. betegnelse for en syg stud): Og sikken Hjaws det er. BerlTid. 5/7 1925. Sønd.9.sp.1.
3) |
| Hov-pisk | en. [II.2.3] (fisk.) det bageste rum af “sækken” i aalevod: “pisk”. Betænkning om Saltvandsfiskeriet.(1903).163. |
| Hummer-tejne | en. (fisk.) om en slags smaa ruser uden rad og arme, hvori hummeren lokkes ind v. hj. af de deri anbragte døde fisk. Frem.DN.135. JVJens.H.45. |
| Hus-fisk | en. se Husenfisk. |
| hærke | v. ['harg∂] -ede. vbs. jf. Hærk, Hærk(e). (jf. isl. herkja; afl. af I. Hark (s. d.), jf. ogs. II. og III. harke, V. horke; vistnok ogs. m. tilknytning til III. hærde 3)
1) (nu sj. i rigsspr., jf.: “hos Landalmuen.” Levin.) slide i det; slæbe; kæmpe mod fattigdom. Jeg har hærket i det hele Formiddagen. Levin.(sjæll.). sidde og hærke i (med) noget. Gadeordb.2 dær vil de nok gærne hå meget Arbejde ud af Folk. Saa-aa. Hvor ved du ded? Aa, man hår da altid hørt, at de er saadan til at hærke og pærke derovre. Gravl.AB.54. OrdbS.(sjæll.). hærke på (dvs.: hænge i). smst. (loll.-falstersk). jf. Feilb.
2) (nu kun dial.) volde møje og besvær; pine; plage; ogs.: herse med. OrdbS.(sjæll.). || (jf. Hærk) |
| Is-bænk | en. (fisk.) udklækningsapparat med en række flonelbeklædte, hullede skuffer til fiskeæg og en øverste skuffe til ren is ell. sne, hvis smeltevand holder flonellet fugtigt, saa at fosterudviklingen muliggøres. Ved Brugen af Isbænke har man kunnet sende befrugtede Fiskeæg vidt omkring. Sal.VI.621. |
| Is-gedde | en. (fisk.) betegnelse for de gedder, der begynder at lege i februar (naar isen er brudt op). Fiskeriudv.(1874). Bilag.VI.48. |
| is-pakke | v. vbs. -ning (Sal.2XII.611).
1) (fagl., især fisk.) pakke (levnedsmidler, især fisk) ned ml. knuste isstykker (for at holde dem friske). (fiskehandlere) ispakke Fisken i Kasser eller Kurve. Drechsel.Saltvfisk.21. ispakkede Rødspætter til Eksport. DagNyh. 30/8 1921.6.sp.1.
2) (især |
| Jomfru-sild | en. [2.4] (fisk. ell. |
| Kabe | en ['ka·b∂] flt. -r. (ænyd. kab(e); fra mnt. kape, jf. ty. kap-fenster, kvistvindue; |
| Kaffe-fisk | en. [2] (dagl.) stykke sukker, dyppet i kaffe. Gjel. GL.261. Hun vilde faa kridende hvidt Sukker til, som hun kunde dyppe ned i Kaffen, saa det blev en Kaffefisk.RudLange. Drømme.(1910).11. |
| I. kalve | v. ['kalv∂, 'kal∂] -ede. vbs. -ning, jf. Kalveri. (ænyd., no. d. s., sv., fsv. kalva; afl. af I. Kalv; jf. kælve samt II. kalve)
1) til I. Kalv 1(1). 1.1) (nu næsten kun dial.) faa kalv; kælve. deres Ko kalver, og er ikke ufrugtbar. Job.21.10. *Dog skal vor lille Koe ei kalve snart igien? | Saa vil jeg bringe Zeus vor Kalv. Ew.(1914).II.154. En ung Koe sættes ind i Hollænderiet, naar den er fem Aar gammel, og har kalvet een eller to Gange. Begtr.Sjæll.II.394. Thiele.III.58. VSO. MO. Esp.440. Feilb. || talem. (nu næppe br.): den der skal have Lykken, faaer den, om ogsaa Stude skulde kalve (dvs.: om det utrolige skulde ske, dvs.: trods alle vanskeligheder).Biehl. DQ.IV.86. (jf. Krist. Ordspr. nr. 5279 samt Mau.5846). 1.2) (jf. I. Kalv 1.3 samt Kalveri) 2.1) (fagl.) udfylde en mangel i et tømmerstykkes tykkelse ved en paalagt træklods. VSO. 2.2) |
| Karpe-kolera | en. (med.) forgiftningstilfælde med gastriske forstyrrelser som følge af nydelsen af karper og forsk. andre fisk. Sal.VI.623. |
| Kar-vod | et. (fisk., foræld.) d. s. s. Bøttevod. Fiskeri-Udv.(1874). Bilag.II.6. Drechsel.Saltvfisk.53. |
| Kaste-garn | et. [II.1.4] (jf. -ruse, -vod; fisk., nu næppe br.) d. s. s. -net 1. Moth.K67. Man fanger ogsaa Fisk med Kastegarn eller Sænkevod. Werfel.Fiskerb.4. VSO. D&H. |
| Kaste-krog | en. 1) [II.1.4] (ænyd. d. s.; fisk., især bornh.) krog, som udsættes til fiskefangst (jf. Angel-, Bundkrog 2) . Handels- og Industrie-Tid.1803.361. Rawert&SGarlieb.Bornholm.(1819).263.Esp. 163. 2) [II.1.1] (nu næppe br.) krog til at kaste ringe paa ved ringspil olgn. MO. |
| Kaste-ruse | en. [II.1.4] (jf. -garn, -net, -vod; fisk.) mindre ruse (der kastes ind mellem vandplanter olgn.); ogs.: ruse, der “sættes løst” (uden forbindelse med land). VSO. MO. Drechsel.Saltvfisk.50. Frem.DN.533. |
| Kaste-vod | et ell. |
| Kavl | en. [kau'l] (dial. Kaabel. se ndf. u. bet. 5. jf. Feilb. Kobbel. Moth.K228. Kovl, se u. bet. 4 og 5 samt Feilb.II.282.322.IV.256). (no. kavl, oldn. kafl, flydholt af træ, mnt. kavele, lod, andel, egl.: træstykke, brugt ved lodtrækning, holl. kavel, ty. dial. kabel; jf. Kavle, Kævle) 1) (sj.) om mindre træstykke i al alm. Runerne staar skarpt og tydeligt ridsede i den flade Trækavl. Norman-Hans.IJøklens Favn.(1912).95. 2) (fisk.) d. s. s. Flydholt. JySaml.VIII.272. jf. Glaskavl. 3) (dial.) d. s. s. Kag 2. Feilb. 4) (vist udviklet af bet. 2; dial.) om (hvert af) den række huller, der ved vinterfiskeri hugges paa isen, saa at man kan føre garnet under isen (v. hj. af en lang lægte og et reb) fra hul til hul. jf. Kovl-række samt -lægte, -reb. JySaml.VIII.179. 5) (vistnok udviklet af bet. 2; dial.) luftblære, der undertiden kan iagttages under isen, og som menes at hidrøre fra i bunden skjulte aal. Moth.K228. gaaer (man) ud for at stange Aal . . medtager man gjerne een á to Mand for at søge efter Kaablene og hugge Huller. LLindholm.Fiskeren.(1859).25. Naturen og Mennesket.VII.(1892).186. Kovl. Sal.2VIII. 153. Feilb. (u. kavl og 1. kubbel). |
| Kense | en. ['kæns∂] (dial. ogs. Ken(d)s (OecMag.V.359. VSO. MDL.), Ken(d)sel (MDL.), Kings(e) (Fedders.FF.115. OrdbS.)). flt. -r. (rimeligvis besl. m. Kinke; jf. sv. dial. kinksa, hænge og dingle, no. kinksa, vrikke, vride, slænge med hovedet; fisk.) om de til langlinen (bakken) fæstede korte liner, hvorpaa krogene sidder; tavse. en saadan Bakke (dvs.: til torskefangst) bestaaer af en Linie, som er omtrent hundrede Alne lang, paa hvilken der hænger smallere og korte Linier, som kaldes Kiends eller Træns. Oec Mag.V.359. saa strammer det paa en Gang saa svært i Linen, og Kendserne staar ganske stive nede i Vandet. Drachm.STL. 315. (torskekrogene) ere befæstede ved Hjælp af Kænser eller Tavsinger . . som med visse Mellemrum ere fæstede til Linen. Drechsel.Saltvfisk.27. Feilb. OrdbS. (sjæll.). || (sj.) d. s. s. I. Forfang 1. Scheller. MarO. |
| III. kirre | v. (ogs. kerre). -ede. (egl. sa. ord som kærve (jf. III. karve); sml. II. Kirre, kirret; dial.) 1) trans.: skære tværfurer i noget; gøre indsnit i. kirre fisk. Moth. K114. Man trækker Huden af Aalene, skærer dem i Stykker, kjerrer dem lidet med en Kniv, strøer Salt paa dem og lader dem staae i en Time. Kogek.(1829). 32. kirre Silden førend den steges. MDL. 687(jy.). 2) intr.: revne; sprække; især om huden i kulde. Pudset paa Muren vil kirre. Kværnd. Huden paa mine Hænder kirrer. smst. Brenderup.§11. |
| Kiste-fiskeri | et. [2.4] (fisk.). Fiskeriudv.(1874).Bilag.IV.31. |
| en. (ænyd. klap(pe)fisk, sv. klappfisk; jf. Klopfisk, Bankefisk) 1) (til III. klappe 2.2) tørret fisk, der bankes mør med en hammer, før den koges; klipfisk. Moth.K130. 2) (til III. klappe 2.6; “i daglig Tale.” VSO.) slag; prygl; klø. Moth.K130. ReynikeFosz.(1747). 496. | |
| Klip-kuller | en. (til I. Klippe; nu næppe br.) kuller, behandlet som klipfisk. VSO. MO. |
| Klip-lange | en. (til I. Klippe; nu næppe br.) lange, behandlet som klipfisk. VSO. |
| Klip-torsk | en. (spøg.) d. s. s. I. -fisk. *For femte Gang gaar Hera (dvs.: et skib) | med Kliptosk til Madeira. HSeedorf. Mod fremmede Stjærner.(1919).46. |
| III. klove | v. (afl. af II. Klov (Klove)) 1) (fisk., dial.) til II. Klov 4.1: sætte garnet i klover. Feilb. (u. 2 klo). OrdbS.(Skovshoved). 2) (landbr. ell. dial.; jf. III. klave) til II. Klov 4.2: sætte en klov paa (dyr); spænde (dyr) i en klove. Moth.K158. klove Fæet. VSO. MDL.279(u. Klovbøile). Feilb. Da de kom hjem, havde Tole faaet Studen klovetind. SElkjær.Rane og Kirsten.(1926). 48. |
| Klækning | en. se I. klække || hertil (fisk.): Klæknings-anstalt (VortHj. III4.34. jf. Klækkeanstalt), -rende (Frem. DN.542. jf. Klækkebakke) ofl. |
| Klæp | en ell. (nu næppe br.) et (Moth. K132). [klæb] flt. -per (VSO. Krøyer.III. 620. Feilb.) ell. -pe (jf. Feilb.). (ænyd. klep i bet. 2.2 samt som nedsæt. personbetegnelse i ssg. horeklep (jf. ogs. ænyd. præstekleppe og jy. klæppi), sv. kläpp i bet. 1.1, sv. dial. kläpp, bjergknold, del af by, der ligger højt og adskilt fra hovedbyen, barn, dreng osv. samt i bet. 1.2 og 1.5, no. klep i lign. bet., oldn. kleppr, klump; egl. sa. ord som I. Klimp, jf. klemte; dial., jf. dog bet. 1.5)
1) om ting. 1.1) klokkeknebel (jf. Klæbber 1). Feilb. 1.2) træklods, der ved en bøjle spændes om benet paa kreaturer (for at hilde dem) (jf. Klamp 2.3, I. Klap 4.1). Moth.K132. MDL.277.687. Rietz.324 (skaansk). Esp. 176. Feilb. OrdbS.(Loll.-Falster). 1.3) træstykke, hvormed aarer beklædes paa det sted, hvor de rører tollene (jf. klampet 2). Esp.176. 1.4) et stykke tømmer, der fastgøres til et sildevod for at vise, hvor voddet er. Feilb. 1.5) (fra no. klepp; l. br. om da. forhold) kølle med jærnkrog til at hugge i store fisk, naar de hales op af vandet (jf. Fiskerhæg, II. Hæg). HStrøm. Søndmør.I.(1762).439. han (løftede) Kleppen i begge Hænder og huggede den store Jernkrog ind i Fiskens Hoved. Carl Sør.FF.23. en Jærnkrog, Bordklæpen . . hugges i Laxen, naar den kommer oven Vande for at sikre sig, at den ikke slipper Krogen. Drechsel.Saltvfisk.59. 2) om naturforhold. 2.1) om holm ell. lille grund i havet (jf. Klamp 3.1, III. Klap); vist kun som propr. Klepperne. SamsøsStednavne. (1922).104. det lange Rev, som strækker sig (fra Romsø) ind mod Fyensiden og ender i “Klæppen”, en Ralpold, der rager op ved Lavvande. AchtonFriis.DØ.I.40. 2.2) om lille agerstykke af uregelmæssig form; især om lille dyrket plet, der ligger som et slags tillæg til en større agersamling (jf. Klamp 3.2). SamsøsStednavne.(1922).59. AarbVejle.1922.119. Feilb. 2.3) om klodesky. Feilb. (jf. Klepper. MDL.). 3) om levende væsen (jf. ogs. gjeldeklæp. Feilb.); især nedsæt. om stort, tykt dyr ell. menneske. 3.1) d. s. s. Klæpaal. Schade.Mors.(1811).203. Krøyer.III.620.657. Feilb. 3.2) kælende betegnelse for barn ell. dyrs unge; ogs. om barn, der er stort af sin alder, stor dreng olgn. (jf. Kleppert). Langebek.Lex.K169a (om stor, uartig dreng). Feilb. jf. klæb. Moth.1K136. |
| Klæp-aal | en. [3.1] (jf. Hvidaal 1 samt Klaptorsk; fisk.) betegnelse for store, magre, gule hunner af den alm. aal med bred nakke (hvis hoved ser tykt ud i forhold til den magre krop); bred-hoved, -pande; “prokurator”. Moth.K146. EPont.Atlas.I.655. Krøyer.III. 618. DanmFauna.XV.320. |
| II. knude | v. ['knu·ð∂] -ede. vbs. (i bet. 3) -ning (Regulativ for Fiskeriet i Skanderborg Sø. 11/5 1923.§5). (ænyd. d. s., jf. sv. knuta; af I. Knude; jf. knudre; uden for dial. sj.)
1) til I. Knude 1: slaa en knude (paa). Moth.K214. VSO. D&H. || (jf. III. knytte 3.2) |
| Knytning | en. flt. (l. br.) -er. (ænyd. knøtting, knytning) vbs. til III. knytte (jf. I. Knyttelse); fx. i flg. anv.:
1) til III. knytte 3.2; især (fisk.) om filering af net. vAph. (1759). SophMüll.VO.134. jf.: Strikningen er af langt senere Oprindelse end Netknytningen. OpfB.3III1.281.
2) (jf. Seneknytning; nu næppe br.) til III. knytte 5.2-3. “Er nâr blod bliver lefred imellem hûd og kød, eller melk knyttes i brysterne.” Moth.K214.
3) (jf. Tankeknytning; |
| Kob | en. (ogs. Kub. Stibolt.SF.11. Kubbe. OrdbS.(Skovshoved). jf. ndf.). flt. -be. (ænyd. (flt.) kobbe (RPRavn.BorringholmsKrønike 1671.(udg.1926).159), sv. kubb, træblok, huggeblok, no. kubb, isl. kubbur (kubbi); enten til no. kumb, træblok, oldn. trékumbr, ell. til no. kuv, rund top, pukkel, oldn. kúfóttr, rund; jf. I. Kobbe; fisk.) træstykke (bøje), der befæstes til fiskegarn ell. -liner (jf. Glaskob); især (bornh.) om træstykke, der er befæstet til de tove, som hører til lakse- ell. torskeliner. Handels-ogIndustrie-Tid.1803. 428. de store Kobbe . . der skal hindre Garnene i at gaa til Bunds. AndNx.BN. 186. *(baadene) stod mod fjærne Kobbe | at røgte deres Dont. JVibe.Strand-Asters. (1921).14. Esp.183. jf.: Patentdrægge, Fastsættertrosser, Korkkupper. DagNyh. 27/7 1922.11. Laksekob: Handels- ogIndustrieTid.1803.366. Sal.X.1080. |
| II. kobbe | v. ['kω b∂] (ogs. kubbe. OrdbS. (Skovshoved)). -ede. (afl. af Kob) 1) (fisk.) m. h. t. drivgarn: forsyne med kobbe; sænke under overfladen (idet man stener garnet haardt og befæster enderne v. hj. af liner til tønder ell. vagere i overfladen af vandet). Drechsel.Saltvfisk.39. Sal.2IX.441. 2) (maaske af anden oprindelse; bornh.) Paa slige Stæder bør Laxen syltes, eller saltes som kobbet. Naar man vil salte, eller som det og kaldes kobbe Lax, da iagttages derved (osv.). Stibolt.SF.42. |
| Koppe-syge | en. dels (l. br.): d. s. s. -sygdom. Lægen.XI.17. dels (fisk.): sygdom hos karper, ytrende sig i vortelignende fortykkelser paa huden og finnerne. LandbO.II.89. |
| Kork-flaad | et. (dial. Korkeflaa, en. OrdbS. (Skovshoved)). (fisk.; jf. Kork 1.1 slutn.). VSO. Stuck.FO.122. Sal.2VIII.199. |
| kors-fisk | en. (zool. og fisk.) søstjerne; især: almindelig søstjerne, Asterias rubens (jf. -trold). Moth. K303. OFMüll.ZoolPr.235. han . . søndertraadte en af de tørre Korsfisk, som Bølgerne havde kastet iland. Bergs.BR.123. DanmFauna.XXVII.77. Thorsen.154. Feilb. |
| Kors-trold | en. (især fisk.) d. s. s. -fisk. vAph.Nath.VII.515. OFMüll.ZoolPr.235. DanmFauna.XXVII. 77. |
| Krabbe-horn | et. (fisk.; l. br.) krumt træstykke i en krabbe (3.1). PCMøller.Hou.(1833).10. |
| Kranje | en. (Kranni(e). Feilb. jf. ndf. Kranie. Drechsel.Saltvfisk.67). flt. -r. (af uvis oprindelse; fisk.; jy.) redskab til hummerfangst, bestaaende af en jærnring med poseformet net. medens dette Fiskeri (dvs.: hummerfiskeriet ved Klitmøller) tidligere dreves med Krannier . . har man i Aar begyndt at bruge Hummertejner. ViborgStiftstidende. 4/6 1886.2.sp.5. den saakaldte Kranie eller Krans, bestaaende af en Jærnring med Netværk. I Nettet anbringes Maddingen. Fiskeren ligger ved Kransene. EMPoulsen. Hummeren.(1927).29. |
| Krat-vod | et. (til II. kratte 1; jf. -garn samt Kringelvod; fisk., nu næppe br.) navn paa en slags vod (hvis underkant skrabede hen ad bunden). de forskjellige Fiskes Yngel . . ødelægges ved Kratvaad, Sandvaad og lignende fordærvelige Redskaber. Krøyer. (Da.Almeenlæsning.(1836).68). Fiskeriudv. (1874).Bilag.II.7. Drechsel. Saltvfisk.53. Feilb. |
| Krave-stykke | et. spec. [4]: 1) (især dial.) hovedstykke paa fisk. Kravestykket skal du koge og give din Kone at spise. SvGrundtv.FÆ.I.81. 2) [4.2] (fagl.) kort messingrør, som loddes til et blyrør, hvor dette skal forbindes med et mufferør (jf. II. krave). Sal.2XIV.618. |
| Krebse-bakke, Kræbse-bakke | en. (fisk.) d. s. s. -brik. Kaper.5 |
| Krebse-brik, Kræbse-brik | en. (jf. -bakke, -ring; fisk.) jærnring, hvorover der er spændt et net, anv. til krebsefangst. Kværnd. Sal.2VIII.153. |
| Krebse-kurv, Kræbse-kurv | en. (fisk.) en slags kasteruse (med døde fisk, kød olgn. som lokkemad) til krebsefangst. LandbO.II.82. Sal.2XIV.629. |
| Krebse-ring, Kræbse-ring | en. (fisk.; nu l. br.) d. s. s. -brik. Sal.VI.632. |
| Kringel-garn | et. (fisk.) d. s. s. Bøjlegarn. Neckelmann.Randers.I.(1833).46. Fiskeriudv.(1874).Bilag.II.28. |
| Kringel-vod | et. (fisk.; nu l. br.) d. s. s. Kratvod. Fiskeriudv.(1874).Bilag.II.6. Drechsel.Saltvfisk.53. |
| Krog-fiskeri | et. [1.3] (sj. Kroge-. Drechsel.Saltvfisk.55). (især fisk.) fiskeri, hvortil der anvendes kroge. Moth.K364. Silden forskaffer den bedste Madding for alt Krogfiskeri. Krøyer.III.173. Bogan.I.30. |
| Krog-line | en. [1.3] (nu næppe br. -linie. Handels- og Industrie-Tid.1802.179). (fisk.) line med (fiske)kroge. Krogline . . med 700 Torskekroge. PolitiE.Kosterbl. 23/8 1923. 2.sp.2. |
| Krog-løser | en. [1.3] (fisk.) et i enden kløvet, smalt ben- ell. metalstykke, hvormed fiskekrogen løses. Fedders.FF.49. |
| Krog-trug | et. [1.3] (Kroge-. OrdbS.(sjæll.)). (fisk.) trug til at lægge fiskekrogene i. Gravl.BB.20. |
| I. Krøje | en. ['krω i∂] flt. -r. (Krøj, en. MDL.(jy.). Aakj.BT.194. Kroj, et. VSO.(jy.). Kry. Feilb. jf. sa. BL.4. Krøjer. Feilb. – i bet. 1.2 ogs. Krutter. OrdbS.(sjæll.). Kruter. Moth.K371. Krode, Krude. OrdbS.(Fyn)). (til II. krøje; jf. nt. (holstensk) krüer, holl. kruier i bet. 1.2)
1) stang ell. stok med tværstykke i den ene ende brugt som stamper ell. støder. 1.1) (dial.) i al alm. han og J. R. (var) ifærd med at rydde en gammel halvttilgroet Skjelgrob . . Per havde tilladt ham at gaa paa Brinken med Krojen mens han selv med Skovlen vadede frem gjennem Grøften og kastede Døjet op til begge Sider. Aakj.VB.266. Feilb. 1.2) (fisk.) redskab (især riveformet), hvormed aal (rejer) jages i garn ell. glib. VSO. (u. Kroi). al den Sildeyngel og Leg, som findes paa og mellem Tangen . . bliver knust og ødelagt af de 4 Krøjer, som idelig støde i Bunden for at jage Aalen i Garnet. Fiskeriudv.(1874).Bilag.II.8. Sal.2 VIII.152. Feilb. 2) (jf. Glib; fisk.) fiskenet (i firkantet ramme), der skydes henad bunden (ved fiskeri efter fladfisk paa lavt vand). Feilb. jf. Feilb.BL.4. |
| II. krøje | v. ['krω i∂] (i bet. 1 ogs. (nu næppe br.) krute. Moth.K371). -ede. vbs. -ning (Haandv.251. OpfB.4I.55). (fra nt. kröien ell. holl. kruien, egl.: støde, drive, mnt. kroden, kruden, jf. oeng. crudan (eng. crowd), no. kryda, myldre, stimle sammen; besl. m. III. kry; jf. I. Krøje) 1) (fisk., dial.) v. hj. af en krøje (1) drive aalene i garnet ell. gliben. Fiskeriudv. (1874).Bilag.II.8. Feilb. 2) (møl.) dreje, stille (en mølle) i vinden. Haandv.251. OpfB.4I.55. Feilb.(u. kroje 1). |
| Krøj-fisk | en. (maaske af III. kry (i Vendsyssel krøj), jf. sv. finfisk, krøjfisk; fisk., især i Vendsyssel (Skagen)) betegnelse for sjældnere ell. som finere betragtede fisk, der kan forekomme i de til rødspætte- og torskefiskeri indrettede vod, fx. rødtunger, pigvar, skærisinger olgn. Pol. 21/4 1908.6. de fik dog Fangster paa fra 10 til 40 Kasser Isinger og lidt levende Torsk samt Krøjfisk. FrederikshavnsAvis. 5/11 1928.2.sp.7. |
| II. Kulle | en. flt. -r. (vistnok sa. ord som dial. kolle, sideform til Kolv; jf. ænyd. kul, pil (Kalk.II.577))
1) (jf. jy. kolle, et stykke hustømmer (Feilb.II.255), samt Kolv 1.5; fisk.) træpæl, der rammes ned i havbunden til støtte for bundgarn ell. med en line til fastholdelse af bundgarn, ruser osv. Lundb. D&H. OrdbS.(Skovshoved).
2) (jf. jy. kolle, løftestang (Feilb.II.255), samt Kolv 1.4) |
| I. Kulpe | en. (nu alm. Kolp(e), se ndf.). (til II. kulpe ell. som forkortelse af Kulpesnor, -tøj; jf. |
| II. kulpe | v. (i bet. 3 nu alm. kolpe ['kω lb∂] se ndf. – jy. (i bet. 1 - 2) kvolpe. Feilb. (u. kvalpe). kvulpe. Moth.K412. VSO. V.254. MDL.429. jf. ogs. kvalpe. Moth.K 396. MDL.425. Feilb.II.336). vbs. (i bet. 3) -ning, jf. Kulp. (ænyd. kvulpe (Kalk.II.680), kvalpe (smst.V.625; i bet. 2), sv. dial. kållpa, fiske med krog i en vaage, no. dial. kulpa, plumpe, nt. kolpen og külpsen, spy; lydord, vist egl. om klukkende lyd; sml. I. Kulpe; jf. gylpe og kulke, skvulpe) 1) (jf. gylpe 1, kulke 2-3; dial.) om klukkende ell. skvulpende lyd, især i halsen. || upers. Det qvulper i den travende Hest. MDL.429. Han drikker, saa det qvulper . . i ham. smst. Aakj.SV.II.5. jf. Feilb.II.336 (u. kvalpe). || spise ell. drikke under klukkende lyd; især i forb. kulpe i sig. Moth.K387. VSO.V. 234 (u. Qvulper). Esp.448 (u. Kølpa). Rietz. 364 (skaansk). jf. Feilb.II.336 (u. kvalpe). 2) (jf. gylpe 3; nu næppe br.) om fugle, især ravne og krager: skrige. Moth.K396. 412. VSO.V.254 (u. Qvulper). 3) (vist egl. om den lyd, som fremkommer, naar kulpetøjet hæves og sænkes; fisk.) fiske aborrer med kulpetøj. Kulpe. Moth.K387 (“i Jylland”). VSO. en Fisker, der sidder og kolper. Egeberg.PV.67. Lystfiskeri maa alene udøves ved Medning, Kolpning, Knudning, Dyp og Blink. Regulativ for Fiskeriet i Skanderborg Sø. 11/5 1923.§5. Ferskvandsfiskeribladet.1929.45. Feilb.II.356 (u. kålpe). |
| Kulpe-snor | en. [II.3] (fisk., nu næppe br.) om (snøre paa) kulpetøj. Moth.K387. |
| Kulpe-tøj | et. [II.3] (nu alm. Kolbe-, Kolpe-). (fisk.) fiskeredskab, anv. (i de midtjyske søer) til aborrefangst (fra is), bestaaende i en kort kæp med tværstykke (jf. I. Kulpe) og en line, der bærer et lod med en krog, som (langsomt) hæves og sænkes (som ved pilkning) for at hidlokke aborrerne (jf. -snor). Kulpe-: Fedders.FF.59. Time efter Time (kunde han) staa og hive i sit plumpe Kolbetøj. Baud. AaH.32. Kolbetøj . . er en Slags Pilk. LandbO.II.83. Sal.2VIII.153.XVI.193. en Fisker med sit Kolbetøj. JyllP. 19/2 1922.5. sp.2. Kolpe-: Ferskvandsfiskeribladet.1929. 43ff. |
| Kultur-race | en. [1.3] kunstig opdrættet race; især (landbr.): kvægrace, der ved særlig avl er blevet stærkt forbedret, navnlig som kødkvæg. LandbO.III. 244. || m. h. t. fisk. da Damfiskene hyppig stammer . . fra Rogn af Vildfisk . . er der ikke Tale om, at der er dannet særlige Kulturracer (af ørred). Sal.2VIII.144. |
| Kunst-fisk | en. [1.3] (fisk.) kunstig fisk, metalfisk, der bruges som madding ved (lyst)fiskeri. Bogan.I.28. Ferskvandsfiskeribladet.1928.11. |
| I. Kvale | en. flt. -r. (sammentrukken form af Kohale; fisk., dial.) |
| I. kviste | v. ['kvesd∂] -ede. vbs. -ning (VSO.). (ænyd. d. s., glda. d. s. (i bet. 2.1), sv. kvista, afkviste, no. kviste, isl. kvista; til Kvist 1.1)
1) (især fagl.) om afskæring ell. afbidning af kviste olgn. 1.1) (jf. kvistet 1) skære ell. hugge kviste af et træ (paa roden ell. fældet); kappe kviste (og grene) af et træ; afkviste. Leth.(1800). VSO. MO. Han havde faaet (grantræet) fældet, og kvistet forneden. JakKnu.G.81. Breum. HH.43. || i forb. m. adv.: kviste af, (l. br.) afkviste. VSO. kviste skoven op, (nu næppe br.) kappe kviste (og grene) af underskoven for at skaffe vej ell. sti gennem skoven. VSO. MO. 1.2) om dyr: afbide (og æde) kviste (skud, knopper) af træer og buske. En Times Tid havde (hjorten) kvistet i sine egne Tanker, ædt Topskud af Ædelgran, Knopper af Birk og unge Ege. Fleuron.RK.184. (faarene) kvistede . . begærligt af Pile- og Birkebuskene. sa.STH. 106. 2) slaa med en kvist (en gren olgn.). 2.1) (nu kun dial.) slaa (en) med et ris; piske; rise; tugte; revse. *Som KiøgeBødel hand (dvs.: en digter) dem (dvs.: muserne) pidsker og dem qvister. Helt.Poet.159. *Knurrer jeg, qvist mig hart | Beder jeg, hør mig snart. Schandrup.Y3r. Darius (skrev) sine Hofvetz-Mænd til, at de paa Børne-viis skulde quiste denne . . rasende dreng. Wing.Curt.149. Vor Herre har qvistet mig d. e. straffet mig. VSO. Feilb. || i forb. m. adv.: kviste af, gennemprygle. VSO. 2.2) (fisk.) rense (ophængte) fiskegarn (for tang olgn.) ved at slaa paa dem med en (kviste)kæp. Garnene . . hænges paa Stejlerne for at tørres og kvistes til næste Udfart. Pol. 27/9 1907.7. OrdbS.(Nordsjælland). |
| Kviste-kæp | en. [I.2.2] (fisk.) gren (kæp, vidie, spanskrør olgn.), hvis yderste del ved en line er bøjet i bue ell. bundet i løkke-form, og som bruges til at kviste garn med. MO. Fiskeriredsk.(1872). 26. OrdbS.(Nordsjælland). |
| Kyst-fisk | en. (jf. -dyr, -fugl; zool.) havfisk, der lever ved kysterne (mods. Dybhavs-, Højsøfisk). Sal.VI.616. Ansjosen . . er en selskabelig Kystfisk. NaturensV.1921.190. |
| Kæbe-krog, Kæve-krog | en. (fisk.) krog, hvis lige del er forsynet med to øjer; tveøjet krog. Fedders.FF.12. |
| Kød-mad | en. (glda. kyøth mat (Lucid. 40), oldn. kjotmatr)
1) (nu l. br. i alm. spr.) alle slags spiser, tilberedte af kød i modsætning til spiser af fisk ell. plantestoffer. En Ræt af Kiød-Mad. Kogeb.(1710).100. I maae vel see til her Vert! at I skaffer os god fisk! thi Paltz-Greven er ikke meget for Kiødmad. Holb.Pants.I.4. Ing.VS.II.58. rettroende Egne, hvor man for ingen Pris vilde spise Kødmad om Fredagen. Brandes.V.254. Feilb. OrdbS.(Fyn). || |
| labyrint-gællet | adj. [2.4] (zool.) i udtr. som labyrintgællede fisk, d. s. s. Labyrintfisk. Sal.XI.312. |
| Lakse-lænke | en. (bornh. -lænk. Esp. 201). (ænyd. d. s. i bet. “række laksegarn” olgn.) en slags langline, brugt til laksefiskeri i Østersøen, bestaaende af laksetov og lakseline m. m. Rawert & SGarlieb. Bornholm.(1819). 262. Drechsel.Saltvfisk.58. |
| land-drage | v. [5.2] (ænyd. d. s.; fisk. ell. dial.) trække (vod) op paa land. VSO. Feilb. || hertil Landdragnings-vod, stort vod, der lægges ud fra baad og trækkes op paa land. Fiskeriudv.(1874).Bilag.II.18. Frem.DN.144. |
| Lednings-garn | et. [I.1.1] (fisk.) om et langt, lodret anbragt garn, som skal lede fisk ind i en ruse (rad). Frem.DN.117. |
| Lege-dam | en. [III.3] (fagl.) yngledam for fisk. OeconJourn.1757.343. Æg af Karper og Suder klækkes ikke kunstigt; men Moderfiskene leger i særligt indrettede Legedamme. LandbO.IV.669. |
| I. Leger | en. ['le· G∂r] (i bet. 1.2 ogs. Legere. Winth.HF.165. JClausen.VerdensLitt.hist.III.(1901).578). flt. -e. (i bet. 1: glda. d. s., sv. lekare, oldn. leikari; m. h. t. bet. 2 jf. sv. lekare samt II. Legende; af III. lege)
1) person, som leger. 1.1) (sj.) til III. lege 1.1; spec. om den, som leger med en anden, ell. som en anden leger med: legekammerat. VSO. MO. Ikke en Leger i Drømmeland skulde (digteren) være, men en Arbejder i sin egen Tid. Rørd.SL.60. ordspr.: Barn er Moderens bedste Leger. Mau.6550. VSO. 1.2) til III. lege 2; især (jf. Harpeleger; hist., foræld.) til III. lege 2.2: person, som i tidligere tid (navnlig middelalderen) optraadte som spillemand og gøgler, især ved hofferne, ved markederne og større gilder. *Førte de den unge Brud . . i Bryllupsgaard; | det vil jeg for Sandingen sige, | der var ikke Guld (dvs.: penge) for Legerne spart. Da.Folkeviser.Udg.afHGrü-nerNielsen.I.(1925).184. Moth.L86. VSO. *Mangen Leger og Gjøgler | Med sin Karre og sin Hest. Winth.HF.138. *Til Holmegaard forleden | Der kom en lystig Fant, | En Legere, en Synger, | Med sit Strængespil og Gant. smst.165. Legere, som behandlede Fløjte og Fedel, vare ganske sikkert kendte, men de agtedes ikke højt. DanmRigHist.I.353. de sydligere europæiske legere (joculatores, jougleurs). AOlr.Danmarks heltedigtning.II.(1910).120. 2) (fisk.) hvirvel (3.3), legende (II) paa fiskesnøre; svirvel. Sal.VI.633. |
| Leps | en. [læbs] flt. -er. (af uvis oprindelse; fisk.) |
| Lette-træ | et. [6] (fisk. ell. dial.) træflaad paa (silde)garn; lette (IV.1.3). Stibolt.SF.12. |
| Ligge-krog | en. [3.2] (jf. -snøre; fisk.) krog paa en line, der ikke holdes, føres af den fiskende selv, men er fastgjort til en bakke (langline), brik, dukke olgn. Sal.2XVI. 193. |
| Ligge-snøre | en. [3.2] (jf. -krog; fisk.). Sal.2XVI.192. |
| Lig-tov | et. [II.2] (fisk., nu næppe br.) ligfartov. VSO. |
| Line-fisk | en. [2] (fisk.) en med line fanget fisk. NatTid. 20/7 1925. M.1.sp.6. |
| Lokke-fisk | en. (fisk.; sj.) fisk, der anvendes som lokkemad; agnfisk. Tidsskr. f. Fiskeri.1874.342. |
| Luft-blære | en. 1) (jf. -blase, -boble) kugle, der dannes af (opstigende) luft i vædsker; blære; boble; ogs.: luftfyldt ujævnhed i paastrøget farve, lim olgn. ell. utæthed i fast legeme, fremkaldt af luftbobler. LTid. 1726.756. Green.UR.211. JakKnu.LF.110. 2) (nu næppe br.) luftfyldt beholder, blære (I.3), m. tynd hinde i et levende væsens legeme; fx. om lungeblærerne (alveolsækkene). Skjelderup.Anthr.I.211. || spec.: svømmeblære hos fisk. LTid.1738.638. VSO. |
| Luft-foder | et. (fisk.) føde, som visse fisk (ørreder, løjer) skaffer sig ved at snappe insekter (myg, fluer) i ell. lige over vandoverfladen. LandbO.II.80. |
| Luft-gang | en. (jf. -vej 2) luftfyldt ell. luftførende gang ell. kanal || (zool.) snæver forbindelsesgang ml. svømmeblære og spiserør hos visse fisk. Lütken.Dyr.1279. Sal.2VIII.138. || (bot.) luftfyldt rum ell. gang ml. cellerne i plantevæv; intercellularrum. Sal.2XVI.25. |
| Lænke-rum | et. [I.2.2] (fisk.) vandomraade, som udsat(te) lænke(r) spænder over. (sildegarnene skal) sættes efter Bundgarns - Lænkernes Gang og Strækning og ikke tvers over Lænkerummet. Forordn. 15/12 1750.§9. LovNr.56 5/4 1888.§23. |
| Løbe-rad | en. [14.1] 1) (fisk.) den lange rad i et gaffelgarn, fra hvilken mindre rade udgaar til siderne. Drechsel.Saltvfisk.34. LovNr.56 5/4 1888.§23. 2) (landbr., foræld.) d. s. s. -række. Feilb. |
| Løbe-sø | en. [9.1, 14.1] (jf. Rendesø; |
| Maals-fisk | en. (fisk.) fisk, der holder et vist (lovbefalet) mindstemaal. Pol. 11/12 1926.14.sp.5. |
| Mad-fisk | en. (jf. -dyr; fagl.). (skallen) spiller ingen større Rolle som Madfisk. BøvP.I.619. |
| Maj-sild | en. |
| Makrel-kuling | en. (især fisk.) frisk kuling. Det er en kjendt Erfaring, at Makrelen bedst bider paa Krog i rask Kuling, hvorfor en saadan ogsaa kaldes Makrelkuling. BMøll.DyL.III.125. |
| II. Manse | en. ['mans∂] (ogs. skrevet Mandse. EPont.Atlas.II.247. VSO. sj. Mantse. MDL.354. |
| I. Mikke | en. ['meg∂] flt. -r. (ænyd. mike, gaffel (2.2), fsv. (flt.) mykkar, redskab, hvori nedtagne og sammenrullede sejl anbringes, sv. dial. mikka; fra glholl., nt. mick(e); jf. II. mikke) betegnelse for forsk. redskaber og indretninger (se Feilb.); spec. fremhæves flg. bet.: 1) (reb.) redskab, bestaaende af et paa en stang fæstet tværtræ, forsynet med opstaaende tænder, mellem hvilke garnene under rebslagning føres for ikke at komme i uorden ell. slæbe paa jorden. Moth.M137. vAph.(1759).356. VSO. KuskJens.Søm.1. Hannover.Tekstil.II. 505. Feilb. || hertil Mikke-line (SøLex.(1808); se nærmere Hannover.Tekstil.II.529). 2) (fisk., dial.) gaffeldannet træstykke, hvorpaa et sæt fiskekroge anbringes. Feilb. AarbHards.XV.92. det (var) Kvindernes Arbejde at mikke [mek'] Krogene d. v. s. tage Bed af, rede dem ud og sætte dem i en Mik. KThuborg.Det gl.Harboøre.(1928). 43. |
| II. mikke | v. ['meg∂] -ede ell. (nu næppe br.) -te (Moth.M137). (til I. Mikke)
1) |
| Mjærd | en. flt. -er. (sv. mjärde, no. merd, glno. merðr, nt. mater, en art fiskenet, jf. finsk merta; egl. vist “fletværk”; fisk. ell. dial.) kurvelignende fiskeredskab, anbragt saaledes i bæk ell. aa, at vandet passerer, mens fisken holdes tilbage. OpfB.1IV.515. Pont. N.21. || hertil Mjærde-leje (dvs.: anlæg, bestaaende af flere ml. risknipper udlagte mjærder. OpfB.1IV.515). |
| Mudder-fisk | en. fisk, der især lever i mudder paa bunden af vand; dyndfisk. MO. D&H. || især |
| I. Mund-lig | et. [5.2] (fisk.) lig (II.2) ved indløbet til et bundgarns hoved (9.4). Nord.Tidsskr. f. Fiskeri. (1875).369. OrdbS.(Sjæll.). |
| Mælke-fisk | en. (nu ikke i rigsspr. Mælk-. Moth.M111). (til Mælk 2.2 ell. I. Mælke; fisk., zool.) fisk med mælke; hanfisk. Werfel.Fiskerb.51. BMøll.DyL.III. 156. |
| Mælke-karpe | en. (til Mælk 2.2 ell. I. Mælke; jf. -fisk, -sild; fisk.) karpe med mælke i sig. Kogek.(1829).4. |
| mælke-moden | adj. (til Mælk 2.2 ell. I. Mælke; fisk.). Af det ældste Hold kan haves mælkemodne Hanner til Befrugtning, naar en gydefærdig Hun er erhvervet. Fiskeriudv.(1874).Bilag.IV. 27. |
| Mælke-sild | en. (til Mælk 2.2 ell. I. Mælke; fisk.) sild med mælke i. Mælkesild er vanskeligere at faa fat paa end Rognsild. Kipling. Lyset der sluktes.(overs.1900). 341. OrdbS.(Sjæll.). |
| Mælkner | en. flt. -e. (jf. ænyd. melkning i sa. bet.; afl. af I. Mælke (Mælken); nu næppe br.) hanfisk; mælke fisk. Raff. (1784).215. Rognerne eller Hunnerne begive sig hen til græs-begroede Steder, hvor lidet Vand er, og . . Melknerne eller Hannerne følge efter dem. JLybecker.Fiskene og Fiskerierne.(1792).26. Funke.(1801).I.285. |
| Nakke-stykke | et. 1) [I.3.4] (jf. Hovedstykke 1; fagl.) det stykke kød, der sidder paa nakken af slagtede dyr ell. fisk. OrdbS.(sjæll.). 2) (anat., foræld.) nakkedel (hos mennesket). Schumacher.Anat. 98. 3) (jf. I. Nakke 3.2 samt -tøj; dial., foræld.) rundt stykke tøj, besat med kulørte perler olgn., som en kvinde (især: en brud) bar over nakkehaaret. *Det blonde Haar opstrøget, | Strunk sad hun (dvs.: bruden) paa sin Stol | Med Baand og Nakkestykke. Winth.HF.110. MDL.(u. Nakkebrikke). SjællBond.147. 4) (fagl.) del af hestens seletøj, der gaar op over dens nakke; hovedstykke (2). Sal.IX.53. |
| Nat-krog | en. (fisk.) en fiskekrog, hvormed der fiskes om natten. Frem.DN.524. |
| Natte-garn | et. (jæg., fisk.; l. br.) en (fugle)jægers ell. en fiskers garn, som udsættes til fangst ved nattetid. Amberg. Aarb Turist.1926.85. billedl.: *jeg er et Mørkheds Barn . . | Som i Lyders Natte-Garn | Viklet var til evig Død. Kingo.123. |
| Navle-ben | et. [3.4] (jf. -stykke; fisk., nu næppe br.) betegnelse for den forreste nedre torntap. Handels-ogIndustrie-Tid.1803. 362. |
| Navle-stykke | et. (jf. I. Navle 3.4 samt -ben; nu næppe br.) mellemstykket af en fisk. Moth. N10. VSO. Bugstykket (af fisken) giver du din Fylje, Navlestykket giver du din unge Tævehund. SvGrundtv.FÆ.I.81. |
| I. Ned | et. (Næd. VSO.IV.N13. MO.II. 217. jf. Feilb.II.684. – sj. Nid. Reenb.I.398). flt. d. s. (Schade.Mors.(1811).319. KThuborg. Det gl.Harboøre.(1928).57. jf. Feilb.II.684) ell. -(d)e (jf.Aagaard.Thye.(1802).229. Feilb. II.684) ell. (alm.) -(d)er (Aagaard.Thye. (1802).39f. jf. MDL. Feilb.II.684). (ænyd. glda. ned, næd (Kalk.III.225), nææth (Småstykker.1884/91.31), jf. ænyd. nied (Kalk. III.229); sa. ord som I. Net (æda. net, næt), jf. Brøndum-Nielsen. GG.II.388; sml. Nedbord, -garn, -kaag, -naal; fisk. og dial., især jy.) garn til fiskefangst; net; nu især om sættegarn, der anvendes i Limfjordsegnene. Nêd . . kaldes et bûndgàrn. Moth.N50. Aagaard.Thye.(1802).39. (fiskerne) levede af, hvad Fjorden . . kunde give; snart var det smaa Flynder i “Ned”, snart Gedder og Aborrer . . i Rusenet. MylErich.VJ.106. Feilb.II.684. |
| Ned-bord | et. [I] (Næd-. DL.5–10–45. Nede-. Moth. N50. Net-. smst.51. CollO. – ofte skrevet Nedbor). flt. d. s. ell. (sj.) -er (Nedborer. Forordn. 15/12 1750.§24). (ænyd. ned(e)bor (Kalk. III.226.252); 2. led er I. Bord A; fisk.) redskab (bræt), hvorover garn bindes; spec. (foræld.) om autoriseret mønster for fiskegarn. skal der være et Skielde og Nædbor hængendis paa alle Raadhuse i Kiøbstæderne hos Limfiorden, hvorefter een hver skal vide at binde deris Baandgarn, Ruser, Nædgarn, Vokkalve og andre Garn. DL.5–10–45. Reskr. 24/5 1737. Naale og Nedbord. Fiskeriredsk.(1872).27. |
| Ned-bord-skælde | en, et. (fisk.) træpind, hvorover masker i et garn bindes, og som bestemmer deres vidde; spec. (foræld.) om autoriseret maal for maskevidde. Forordn. 15/12 1750.§23. Nedbor-Skjælden, der har 22 Linier i Omkreds. LovNr.56 5/4 1884.§16. |
| Nedfalds-fisk | en. (sml. Nedfald 4; jf. -laks, -ørred; fisk.) betegnelse ved Gudenaa for fisk, der (afslappede efter legetiden) søger (lader sig glide) ud til havet. Krøyer.II.568. Sal.2XVII.788. |
| Nedfalds-laks | en. (jf. -fisk, -ørred; fisk.). LovNr.151 18/5 1906.§2. Fleuron. VS.17. |
| Nedfalds-ørred | en. (jf. -fisk; fisk.). DanmFauna.XV. 150. |
| Ned-garn | et. (Næd-. DL.5–10–45. Baden.JurO.II.34. – sj. Nede-. Moth.N50. – Net-. smst.N51. jf. VSO.IV.N13. – som gengivelse af dial.(?): Nid(de)-. Reskr. 24/5 1737). (ænyd. ned(de)garn; til I. Ned (men ofte sat i forb. m. II. ned, nede); fisk.) betegnelse for almindelige garn (især til brug i ferskvande og fjorde), der staar lodret i vandet og er beregnede paa, at fisken skal blive hængende i maskerne (enten fastgjorte garn (sættegarn) ell. garn, der flyder med strømmen (driv(ned)-garn) ell. gives ud for kort tid). ingen (maa) bruge Needgarn paa de Vande, der bruges til Bundgarn. Forordn. 15/12 1750.§9. Fiskeriredsk.(1872).21. udsatte Nedgarn. Lov Nr.316 2/6 1917.§13. staaende Nedgarn. smst. §32. MDL. Feilb.II.684. || som 2. led i ssgr., se Drivnedgarn; især i ssgr., der angiver, hvilke fisk, der fanges med garnet: Helte- Brasen- Aborre- og Skalle-Nedgarn. Forordn. 15/12 1750.§21. Graafiske-Nedgarn. Fiskeriudv.(1874).BilagII.9. Silde-, Makrel-, Hornfiske-, Rødspætte- og andre Flyndernedgarn, Torske-, Lakse-, Ørred-, Geddenedgarn. Hag.IV.118. |
| Ned-kaag | en. [I] (jf. I. Kaag 1; fisk. ell. dial.) en art, paa Limfjorden øst for Løgstør anvendt, fiskerbaad. Lütken.(Fiskeriudv.(1874).Bilag. II.7). tidligere anvendt som færgebaad ved Aalborg: Bek. fra Generalpostdirectionen. 12/1 1822. |
| Ned-naal | en. (ænyd. nedenaal; til I. Ned; fisk. ell. dial.) bindepind til fiskegarn. Levin. (jy.). Næd-: VSO.IV.N13. Nede-: Moth. N51. |
| Nord-sø | en. (ænyd. d. s., ty. nordsee, eng. north-sea; jf. -hav) anv. (i best. f.) som propr., dels (tidligere) om havet nord for Europa, det nordlige ishav. Moth.Conv.N56. Pflug.DP.580. dels om det af Norge, Jylland, Tyskland, Holland, Storbritannien begrænsede hav (jf. Vesterhavet). (sørøverne) turde (ikke) meere lade sig see udi Østersøen, men øvede deres gamle Tragoedier udi Nordsøen, og adskillige gange udplyndrede Bergen i Norge. Holb.DH.I.564. VSO. MO. Bergs. BR.8. Sal.2XVIII.31. || hertil ssgr. m. Nordsø- ell. (tidligere) Nordsøs- (Drechsel.Saltvfisk.16) som Nordsø-fiskeri, -reje ( |
| Not-fiskeri | et. [II] (fisk.). Scheller. MarO. |
| Not-sild | en. [II] (fisk.) sild, der fanges med not. Scheller.MarO. |
| Næb-aal | en. (jf. holl. nebaal; dial. ell. fisk.) |
| om-føre | v. [-'fø?r∂] vbs. -else, -ing, -sel (se u. bet. 1.1). (ænyd. d. s. (i bet. 1))
1) [12.2] lede ell. bringe, transportere omkring. 1.1) i egl. bet. Keyseren (lod) ham gribe, hans Hoved afhugge, og omføre det paa et stort Spyd. Holb.Herod.164. Almuen seer Førsten boe paa et prægtigt Slot; opvartes af en Mængde glimrende Hoffolk; omføres i rige Vogne. Schytte.IR. I.119. tilforn allerede havde (jeg) omført ansete Rejsende. Hjort.Valg.18. || nu især (emb.): gaa ell. køre omkring med varer for at sælge dem. Ret til at omføre Husflidsvarer til Salg. JurFormularbog.543. Ugeskr. f.Retsv.1911.A.927. ofte som vbs.: Omførelse (VSO.) ell. (især) Omføring, Omførsel. Vahrenes Omførsel til Lands og til Vands. LTid.1751.302. om det kan anses lovligt, at almindelige Pottemagervarer forhandles ved Omførsel paa Landet. MinSkr.Nr.129 16/4 1903. jf.: de særlige Handels- og Omføringsrettigheder, som Haraldskjær Fabrik havde. AarbVejle. 1931.186. 1.2) (sml. ty. einen an der nase herumführen, tage ved næsen) |
| Op-gænger | en. [1.1, 4.1] (jf. u. opgaa 1.1, Opgang 1.1 samt u. Opgangs- 1; fisk.) fisk, der fra havet gaar op i aaer olgn. paa Jagt efter de store “Opgængere” eller de smaa Bækørreder (i de jyske aaer). Nathans.MP. 335. |
| op-ise | v. [-'i?s∂] vbs. -ning (i bet. 2: Anordn. 24/12 1808.§2. D&H.). 1) [1.2] (jf. ise 2; fisk.) lægge (fisk) paa is (for at holde dem friske). de sidste Tiders Varme (har) været højst ugunstig og meget generende for Fiskeeksporten herfra til England og Tyskland. Man har derfor maattet lade Fisken opise i Esbjerg, inden den indlades i Damper til England.FrederikshavnsAvis. 23/7 1929. 3.sp.3. 2) [3.1] (ænyd. d. s., jf. ise op u. ise 3.1; fagl.) oprense for is, ophugge isen i (for at skaffe aabent vand). bemeldte Vandløbe (bør) opises, til en bred Vogns Brede. Forordn. 13/12 1793.§64. Møenboerne opisede . . Stranden lige fra Grønsund til Ulfshale . . og holdt Vaagerne aabne hele Vinteren. JPaludan.Møen.I.(1822).343. PVGrove.Fra Dannevirke tilDybbøl.(1864).7. |
| op-kalve | v. [6.1] (fisk., nu næppe br.) d. s. s. kalve op (se u. I. kalve 3). Vaaden bliver indvunden, og der bliver opkallet. OeconJourn.1757.355. |
| op-virke | v. [9.1, 11.1] vbs. -ning. (jf. ty. aufwirken) behandle; tilvirke; især: 1) (fisk.) om no. forhold, m. h. t. fisk, der skal tørres. Naar Fiskerne ere komne iland med Fangsten, “opvirkes” den, idet Hovedet afskjæres og Indvoldene udtages. OpfB.1IV.501. 2) (jf. virke op; bag.) især som vbs., om behandling af dejg(stykke), ved hvilken luften presses ud. Opf B.4I.635. |
| Orme-fork | en. (jf. -greb, -stampe; fisk.) redskab, hvormed sandorme opgraves til mading. Dagbl. 5/10 1883.2. sp.3. D&H. |
| Orme-greb | en. (fisk.) d. s. s. -fork. Orm-: LHBing.Lesøe. (1802).162. jf. Feilb. |
| Orme-stampe | en. (jf. -fork; fisk.) redskab til at tage sandorme med. Lundb. Galsch.SR.243. |
| I. Over-lig | et. (jf. over- 1.1)
1) |
| Pande-horn | et. [II.2] 1) (sj.) horn (midt) i panden. (Kalk.V.797). MO. 2) (fisk.) d. s. s. -torn. LovNr.56 5/4 1888.§16. LovNr.316 2/6 1917.§16. |
| Papegøje-rødspætte | en. (jf. Papegøje 3.2; fisk.) gammel, storhovedet rødspætte af Østersøracen (med iøjnefaldende røde pletter). Da. Fiskeritidende.1924.239. |
| Paternoster-fiskeri | et. (fisk.) fiskeri med paternoster (3.3). Sal.VI.635. |
| Pig-lyster | en, et. [I.1] (fisk.) lyster, der (i modsætn. til Savlyster) spidder aalene paa nogle med modhager forsynede pigge mellem tungerne. LovNr.56 5/4 1888.§12(se u. Flen 1). Frem. DN.115. |
| Pilk(e)-sænker | en. (af I. Pilk; fisk.) et lille, tungt legeme (nu af bly, i oldtiden af sten) med to huller ell. med rundtløbende fure og bestemt til indsættelse mellem snøre og pilk for under pilkningen at danne den fornødne vægt. Bergs.BR.206. OrdbS. |
| en. |
|
| Plat-fisk | en. (ænyd. d. s. (bet. 2); jf. Plæde)
1) (nu næppe br.) d. s. s. Fladfisk. vAph. (1759). VSO.
2) |
| Plumpe-lyster | en. (til plumpe 4; fisk.) redskab, hvormed der stødes i vandet for at skræmme aal frem. D&H. |
| Plump-hul | et. (til plumpe 4; fisk., jy.) mindre hul, hvori der ved isfiskeri plumpes (4), stødes med en stage ell. kølle for at jage fisk ind i et garn ell. en brile i en større vaage. Sal.III.503. Feilb.IV.288. |
| Plump-jærn | et. (til plumpe 4; fisk., jy.) plumpstang med aalejærn, lyster. Fiskeriudv.(1874).Bilag.II.28. |
| Plump-stang | en. (Plumpe-. D&H.). (ty. dial. plumpstange; til plumpe 4; jf. -hul, -jærn, Plumpelyster samt Plumrestang; fisk., især jy.) redskab, der bruges, naar man plumper; dels om lang stang, hvormed der stødes, pulses i vand. D&H. dels om lysterlignende redskab. JySaml.I.397. Fiskeriudv.(1874). Bilag.II. 17. LovNr.316 2/6 1917.§38. |
| Plumre-stang | en. (til plumre 1.2; jf. Plumpstang; fisk.) stang til at plumre vandet, til at pulse. vAph.(1772).III. VSO. D&H. |
| Pose-garn | et. [I.2] (jf. -net, -not, -vod; fisk.) et af to ell. tre garnvægge bestaaende nedgarn, i hvis finmaskede (mellem)garn fisken fanges, idet dette presses poseformet ud; grimegarn. Frem.DN.532. |
| Pose-not | en, et. [I.2] (jf. -garn, -vod; fisk.) stort fiskegarn (not), hvormed en fiskestime omringes, og som derefter trækkes sammen om den som en pose. NatTid. 29/9 1884. Till.2.sp.2. Scheller.MarO. |
| Propel | en. [pro'pæl'] (ogs. (især |
| Pryd-fisk | en. fisk, som holdes i akvarium, dam olgn. til pynt; sirfisk. D&H. HMygind.Pompeji.(1923).72. |
| Puls-knap | en. (til II. Puls ell. II. pulse 1; dial. ell. fisk., foræld.) (hul ell. tragtformet) knap paa en pulsstage. Pulse-: Sal.2XIX.708. |
| Puls-stage | en. (ogs. Pulse-. Rostgaard.Lex.P99c. Bergs.BR.34. jf. Feilb.). (til II. Puls ell. II. pulse (1); dial. ell. fisk., foræld.) stage, hvormed man pulser i vandet. Moth.P173. VSO. SvGrundtv.FÆ.II.133. Glahder.Retskr. |
| Puls-stang | en. (til II. Puls ell. II. pulse (1); dial. ell. fisk., foræld.) d. s. Pulse-: LandbO.III.850. Sal.2XIX.708. |
| Puls-vod | et ell. (nu ikke i rigsspr.) en (Wilse.R.V.202. Aagaard.Thye.(1802). 186. Oehl.HK.(1828).2. jf. MO. Feilb.). (l. br. Pulse-. Landhuushold.1811.166. jf. Feilb.). (ænyd. puls-vo(d), -vaad, -vad ofl.; til II. Puls ell. II. pulse 1; dial. (jy.) ell. fisk., gldgs.) stort fiskegarn (navnlig anvendt ved aalefiskeri paa visse steder i Jylland), som udspændes ml. to baade, hvorefter fiskene drives ind mod det ved pulsning. DL.5–10– 46. Fa'ermo'er sidder og spinder Garn til Pulsvaad. HCAnd.II.120. LovNr.56 5/4 1888. §30. Feilb. || hertil bl. a. Pulsvod-aal (dvs.: aal, fanget i pulsvod. Cit.1834.(Refsbøll Erindringer.(1856).25). Krøyer.III.619), -baad (Rostgaard.Lex.P99c. ogs. Pulsvaadsbaad. Skjoldb.MM.I.61), -karl (dvs.: fisker, der arbejder med pulsvod. Rostgaard.Lex.P99c. Feilb.), -lag, -skib (Feilb.). |
| Pæle-vippe | en. (fisk.) fiskeredskab, bestaaende af et garn paa enden af en lang stang, der kan vippes op og ned omkring en paa bredden anbragt pæl; vippegarn. Da.Fiskeritid. 27/5 1925.omslag.7. |
| Rad-garn | et. [II] (nu næppe br. Rade-. Handels-og Industrie-Tid.1802.188. Neckelmann.Randers.I.(1833).46). (ænyd. radgarn; fisk.) d. s. s. II. Rad. LovNr.56 5/4 1888.§38. LandbO.II.82. Feilb. |
| Reje-hov | en. ( |
| Reje-kiste | en. (fisk.) hyttefad til rejer. Fiskeriredsk.(1872).12. |
| Reje-net | et. (jf. -garn; fisk.) især om (net paa en) rejehov. S&B. TidensKvinder. 6/6 1928.34. || (dagl., spøg.; l. br.) om haarnet (2) (af traadmasker). Pol. 14/5 1928.7.sp.3. |
| Ret-garn | et. [V.2.6] (jf. Baggarn; fisk.) om (hvert af) de forreste hoveder (9.4) paa visse slags bundgarn. Forordn. 15/12 1750. §3. LovNr.56 5/4 1888.§23. Drechsel.Saltvfisk. 34. |
| Revle-stryger | en. [II] (dial., fisk., nu gldgs.) |
| Ring-flynder | en. (fisk.) en (i Limfjorden forekommende) flynder (rødspætte), der har en af fremmede stoffer, slim olgn. dannet ring, som hænger løst ind gennem munden og ud gennem blindsidens gællehule. BMøll.DyL.III.189. Danm Fauna.XV.60. |
| Ris-gærde | et. [II.1] ( |
| Rive-sten | en. 1) [I.2] (fisk.) havsten, der kan optages uden klo, blot med en rive (I.2). CollO. 2) [IV.4.3] (ænyd. riffsteen og riffuesten (HSmith.LibellusvocumLatinarum.(1563).239); jf. ty. reibstein) sten, hvorpaa ell. hvormed noget rives; spec. (jf. Farvesten 1, Malersten 2; mal.): glat sten(plade), hvorpaa farver olgn. rives med en løber (4.2). LTid.1725.585. Haandgern.518. || (fagl.; l. br.) om indkomne smaasten i regnormens tarmkanal, der hjælper med til findeling af føden. LandmB.I.68. |
| Rogner | en. flt. -e. (ty. rog(e)ner; afl. af Rogn; jf. Mælkner; nu næppe br.) hunfisk; rognfisk. JLybecker.Fiskene ogFiskerierne.(1792).26. Funke.(1801).I.285. |
| Rogn-sæk | en. (jf. -stok; zool.) den sæklignende æggestok hos fisk. Krøyer.II.510. LandbO.IV.96. |
| Rok-fisk | en. se Rokkefisk. |
| Rokke-fisk | en. (ogs. (dial.) Rok-. Feilb.I.268(u. fandens trillebør)). (ænyd. d. s.; til I. Rokke 1; nu sj. i rigsspr.) |
| Rokke-vinge | en. 1) om hver af de to krumme grene af træ, som er anbragt paa hver sin side af tenen (og er fæstet til denne), og som bærer nokkerne (jf. Rokkenok), over hvilke garnet føres. Moth. R113. VSO. Feilb. 2) (til I. Rokke 1; fisk.) rokkens brede brystfinne. FrederikshavnsAvis. 1/9 1928.2.sp.7. |
| Rund-fisk | en. [1.3]
1) (fisk.) betegnelse for torsk og kuller i modsætn. til fladfisk (flynderfisk). Frem.1926/27. I.531.
2) (ænyd. d. s.; fra no. rundfisk) |
| rund-salte | v. [5.1] vbs. -ning (Sal.XV.548). (især som vbs. og i perf. part.; jf. -rense, -sild slutn.; fisk., nu l. br., if. Larsen. no.) m. h. t. sild: give en let saltning ved øverdrysning med salt (uden at gælle fisken). (silden sendes) i “rundsaltet” Tilstand til Udlandet. Drechsel.Saltvfisk.45. |
| Ruse-aal | en. (fisk.) betegnelse for den alm. aal (Anguilla vulgaris) paa den tid, den fanges i ruser; gaardaal. Krøyer.III.618. DanmFauna.XV.320. |
| Ruse-garn | et. (jf. -net 1; fisk.) garn, som hører til en ruse, ell. hvoraf en ruse bestaar. VSO. MO. Bl&T. |
| Ruse-kurv | en. (fisk.) fiskeruse, fremstillet af fletværk; ogs. om kurvelignende fletværk yderst paa en ruse (OrdbS.; Fyn). Moth.R141. Gram.Nucleus.1004. MO. Bl&T. |
| Ruse-net | et. 1) (fisk.) d. s. s. -garn. Bl&T. 2) (fagl.) d. s. s. -antenne. Schledermann.Radiotelegrafi. (1908).95. |
| Ruse-stade | et. (jf. glda. rusested; fisk.) sted i (far)vand, hvor ruser (maa) anbringes (udsættes). Forordn. 15/12 1750.§1. JMandix. Det da. Kammervæsen.(1820).309. D&H. |
| Rød-laks | en. dels (fisk.) d. s. s. -ørred. AFJust.Naturhist.(1802).380. dels |
| Rød-skalle | en. (jf. -øje; fisk. og dial., nu ikke i zool. spr.) |
| Rød-syge | en. (Røde-. se bet. 1).
1) (jf. no. dial. raudsot, oldn. rauðasótt; til IV. rød 1.2; no.) kvægsygdom, der medfører udskillelse af blodfarvestof i urinen; blodajle, -pis; ogs. om dysenteri. VSO. Røde-: OecMag.VI.22. Landhuushold.III.284.
2) (til IV. rød 2.1) om sygdomme, der viser sig ved rødfarvning af huden. 2.1) (jf. Knuderosen 2, miltbrandartet rosen (u. miltbrandartet); vet.) smitsom sygdom hos svin, der bl. a. viser sig ved rødt udslæt; Erysipelas suis. (ofte i forb. svinets rødsyge). Tidsskr.f.Veterinærer.2R. I.(1871).300. LovNr.105 14/4 1893.§2. Olesen Løkk.PD.II.218. || hertil bl. a. Rødsyge-bacille, -vaccine. 2.2) (zool. og fisk.) om fiskesygdom, navnlig hos aal(aalens rødsyge). Meddelelser fra Kommissionen for Havundersøgelser. Fiskeri.IX6.(1932).17. |
| Rød-øje | en. (jf. Rødling 1 og rødøjet skalle u. rødøjet 2; dial. og fisk.) |
| Sabel-fisk | en. (sj.) |
| I. Salter | en. flt. -e. (ænyd. salter(e); afl. af salte; nu l. br.) person, der nedsalter kød ell. (især) fisk ell. forestaar nedsaltningen; person, der fremstiller og forhandler saltfisk. VSO. Frederik II. holdt (ved Limfjorden) Saltere, som . . saltede Sild til Hoffet og Flaaden. Trap.1II.203. Røgmand og Salter. MinT.1903.B.244. |
| Salt-fisk | en. [II.2] (fagl.) saltet fisk. Hovedfangsten er overalt (paa Færøerne) Torsk, og Hovedproduktionen er Tilvirkning af denne til enten Saltfisk eller Klipfisk. Trap.4 IX.642. Bek.Nr.60 23/3 1936.§1. |
| Salt-kasse | en. kasse, der indeholder salt. det øvrige Rum var optaget af Tovværk, tomme Fustager, Saltkasser og Klipfisk. Drachm.STL.189. om større saltkar: der hang en Saltkasse paa Væggen ved Komfuret. Bregend.HH.II.150. |
| Sand-vod | et. (jf. II. Sand 2 samt DSt.1931.84; fisk., dial.) vod, hvormed smaafisk fanges paa grundt vand. Forordn. 15/12 1750.§14. Aagaard.Thye. (1802).47.228. Drechsel.Saltvfisk.54. Feilb. |
| Sanse-høj | en. sanseorgan i overhuden (langs sidelinien) hos fisk. BMøll. DyL.III.104. Boas.Zool.4483. |
| Sav-alger | en. [I.3] (-alk. Feilb.). (fisk. ell. dial.) aalejærn (alger) med savtakkede grene; savlyster. Krøyer.(Da.Almeenlæsning.1836.64). AJSmidth.FiskeriernesTilstand.(1859).29. |
| Sav-lyster | en ell. et (Fiskeriudv. (1874).Bilag.II.16). [I.3] (jf. -alger; fisk.) lyster med savtakkede grene (mods. Piglyster). Thyreg.UdvFort.II.237. LovNr.56 5/4 1888.§12. Frem.DN.115. |
| Sejl-grejer | pl. (jf. -tøj; |
| Sejl-pram | en. (jf. -baad, -jolle; fisk. og dial.) pram (2) til sejl. Ellehammer.Jegfløj.(1931). 13. |
| Sejl-rakke | en. ( |
| Sejl-tøj | et. (fisk.) sejlgrejer. en Kjerteminde-Beltbaad med (motor) og Sejltøj. AchtonFriis.DØ.I.7. |
| Silde-bjerg | et. (jf. -knude 1, -støtte; især fisk.) meget stor og høj (dyb) stime af sild. VSO. Sildebjærge af indtil 200 Favnes Højde. Krøyer.III.159. Fleuron. VS.118. Sild-: Moth.S194. vAph.(1772). III. JLybecker.Fiskene ogFiskerierne.(1792). 91. |
| Silde-gærde | et. (fisk., l. br.) om gærde, bygget (i fjorde) til fangst af sild, ell. om den derved dannede indhegning. Krøyer.(Da.Almeenlæsning.1836.22). |
| Silde-kræmmer | en. (ænyd. sillekremer; jf. -mand 1, -pranger; nu sj.) person, der (kører omkring og) driver smaahandel med sild (if. Moth. og VSO.: saltet sild) og andre fisk. Moth.S195. VSO. VKorfitsen.F.52. Sild-: vAph.(1764). |
| Silde-makrel | en. (fisk., kog.) mindre, næppe udvokset makrel. BerlTid. 26/7 1936. Sønd.19.sp.3. |
| Silde-net | et. (jf. -garn, -not, -næring, -vod; fisk.). Amberg. VSO.(u. Sildegarn). Bl&T. |
| Silde-not | en, et. (jf. -net; fisk.) stort fiskegarn, not, brugt til fangst af sild, Sal.XIII.775. Sild-: vAph.(1772).III. |
| Silde-næring | en. (fisk., jf.: “i Nordsjell.” Levin.) fintmasket fiskegarn, næring, brugt til fangst af sild. Fiskeriredsk.(1872).24. Drachm.STL.96. Frem. DN.131. |
| Silde-pilk | en. (fisk.) pilk, der ligner en sild ell. bruges til fangst af sild. Fiskeriredsk.(1872).12. Betænkning omSaltvandsfiskeriet.(1903).28. |
| Silde-stade | et. (fisk., l. br.) sted i (far)vand, hvor sildegarnene anbringes. Moth. S195. VSO. D&H. |
| Silde-træk | et. 1) (især fisk.) sildenes (sildestimernes) vandringer, træk. Fedders.H.119. 2) (jf. holl. haringtrekken; sj.) sildefiskeri med drag- ell. drivgarn. hans Kammerater vare fraværende paa Sildetræk eller forat dørre Markrel. Drachm.STL.112. |
| I. Silding | en. ['silen] (ogs. skrevet Silling. EPont.Atlas.V.1020. Krøyer.III.140. 141. Frem.DN.518. – Sildring. Amberg. Feilb. jf. Sylring. Krøyer.III.141 (østjy.)). flt. -er. (afl. af Sild (ell. af I. Sil); nu kun dial.) 2.1) brisling. OFMüll.ZoolPr.50. Kielsen.FLN.I.203. Larsen. Feilb. jf. ogs. I. Sil 2. 2.2) smelt. Fedders.FF.101(jy.). Sal.2XV. 268. |
| Sime | en ell. (sj.) et (i bet. 1: Aakj. (Bogen omSkive.(1926).502)). ['si·m∂] flt. -r. (glda. simæ (DGL.I.166 var.), syme, (hor)-symmæ (Rimkr.122), oldn. sími (m.), síma (n.), oeng. sima, osax. simo; besl. m. gr. (h)imás, rem, russ. sima, baand; til sa. rod som II. Sejl og I. Sele) 1) (især dial.) (tyndere) baand, snor ell. reb, især: snoet ell. flettet af (lang)halm (jf. Halmsime) og anv. fx. til fastbinding af tækkematerialet, sammenbinding af neg, til at vikle om korn- ell. hølæs ell. (især tidligere) som medesnor (Moth.S198. jf. EHHagerup.76). Sime . . kaldes alle slags smâe rêb. Moth.S198. *En Pølse saa lang, som en Tække Mands Sime. Schandrup.C4r. *Rask Hjort nu (dvs.: ved humlehøsten) afklædte | Hver Sime og hver Stang. Winth.HF.52. Naar den mindste Tot Tag ruskedes løs, blev det straks omhyggelig fæstnet med Simer. Skjoldb.EF.10. Halleby. 220. MDL. FDyrlund.Uds.60. Feilb. Esp. 288. flette (Steenberg.H.I.30), sno (Moth.1 S113. AKristensen.Fynboer.(1901).11. HKau. Af de klogeMændsSaga.I.(1919).41. Feilb.) ell. stryge (JVJens.HH.121. CReimer.NB.59. Feilb.) simer. 2) (jf. Føresime; fisk.) line (reb, tov), der danner kanten paa fiskergarn; spec. om den (sværere) line, der danner garnets over- og underkant (jf. II. Lig 2). JMathiesen. Detnordsjell. Fiskeri.(1853). 14. (rødspættegarnet) er omgivet af et Stykke Linegods, Tælleren eller Simen. Drechsel. Saltvfisk.10. Sal.2VIII.152. Esp.289. OrdbS. (Sjæll., Langeland ofl.). 3) (med. ell. vet., foræld.) baand, flettet af hestehaar (jf. Haarsime) ell. vævet af hamp olgn., som blev trukket gennem dele af huden og bindevævet for at fremkalde en afledende betændelse ell. for at holde et saar aabent olgn. Sort.(SamlDanskeVers.1I.111). PhysBibl.XV. 338. Han har faaet en Sime i Nakken. VSO. et boldent Saar . . som i langsommelig Tid blev holdt aabent med en Sime. RSchmidt. SS.199. MøllH.V.188. Feilb. jf.: en uophørlig Smerte, som om en Sime var dragen gennem hans Hoved fra Tinding til Tinding. Rist.LM.216. |
| Sir-fisk | en. prydfisk. Larsen. Pol. 5/1 1936.9.sp.1. |
| Sitter-fisk | en. (zool., nu næppe br.) elektrisk (1.1) fisk. Funke.(1801).III.664. |
| Skak-garn | et. [II.1] (fisk., nu næppe br.) en slags sildebundgarnstade (med skraatstillet “rad”). Forordn. 15/12 1750.§3. Fiskeriudv.(1874).Bilag.II.4. |
| Ske-blad | et ell. (i bet. 3) en (jf. ogs. bet. 1 slutn.).
1) (især fagl.) den bredere, i alm. skaalformede del af en ske; kop (2.5); slug; laf; ogs. om tilsvarende del (ske (I.3)) paa kirurgisk instrument olgn. (Chir.(1845).I.260). Moth.S260. LandmB.II. 436. DF.1932.62. || (nu næppe br.) som maalsbestemmelse: skefuld. (en edderkop) var stukken ihiel med en Knappenaal og lagt i en Skeeblad Mælk. LTid.1761.64.
2) (jf. -blink; fisk.) om (skeformet metalblad anv. som) blink (7). Fedders.FF.127. Frem.DN. 535.
3) (navnet givet af Viborg; jf. de ældre navne Godt-beraad, -raad 2) |
| Ske-blink | en. (fisk.) d. s. s. -blad 2. Fleuron.VS.19. Madelung. GM.108. |
| Skib-holder | en. (Skibs-. Larsen.) (ty. schiffhalter; jf. Skibs-sinker, -standser; nu næppe br.) |
| Skilte-rum | et. (Skilt-. LovNr.56 5/4 1888.§26). (jf. II. Skilt; fisk.) om del af bundgarn. Fiskeriudv.(1874).Bilag.II.12.18.21. |
| Skod-luge | en. (jf. sv. skottlucka, luge, der kan skydes frem og tilbage, no. dial. skotluka; til I. Skodde 2) 1) (sj.) luge (I.1), lem, der kan sættes paa uden hængsler, skydes ind i en fals olgn. D&H.II.636. 2) (jf. I. Luge 2; fisk., dial.) ramme af trælister i baad, hvori en bundtilje hviler, skydes ind. (baaden) var for hul i Bunden . . det kunde man se, naar man tog Skodlugerne fra og lettede op i Bundtiljerne. Drachm.PV.39. sa.STL.61. |
| I. Skrabe | en. ['sgra·b∂, dagl. 'sgra·v∂] jf.: Skrabe eller Skrave. Moth.S341. flt. -r. (ænyd. d. s. og skraabe, sv. og no. dial. skrapa, mnt. schrape, jf. eng. scrape; til IV. skrabe; ofte (i bet. 2) sammenblandet m. I. Skraber (sml. S&B.) og til dels m. I. Skrab, sml. Maatteskrab(e))
1) det at blive skrabet; vist kun (dagl., især dial.) til IV. skrabe 1.1: hudafskrabning; rift; skramme. Moth.S341. han fik en slem skrabe, da han væltede med slæden |
| Skrabe-baad | en. [I.2 ell. IV. 2.1] (fisk.) baad, der benyttes ved skrabning af østers osv. Krøyer.Er.264. Riget. 10/9 1912.1. sp.7. |
| Skrabe-net | et. [IV. 1.2, 2.1] (jf. -pose; fisk.) net (af garn ell. vire) i en skrabe til fiske-, østersfangst olgn. OpfB.1VIII.373. Fedders. S.I.107. |
| Skrabe-pose | en. [IV.1.2, 2.1] (fisk.) gennemhullet læderpose, der bruges som skrabenet. Fedders.S.I.107. |
| Skrabe-tov | et. [I.2 ell. IV.1.2, 2.2] (fisk.) tov, hvori en skrabe(r) er befæstet, og hvormed den gives ud. Sal.2XXI.644. |
| Skrabe-vod | et. [IV.1.2, 2.2] (jf. -net; fisk.) net, vod, der slæbes hen ad bunden; bundslæbevod, trawl olgn. Larsen. JacPaludan. (Pol. 11/8 1937.9.sp.4). |
| Skrabning | en. flt. -er. (ænyd. d. s.; jf. I. Skrab)
1) vbs. til IV. skrabe. 1.1) i al alm. VSO. Skipperen lovede jo at være god ved hende (dvs.: baaden) baade med Skrabning og Tjæren og Maling. Drachm.III.149. idet Kniven presses henad Arbejdsstykket . . sker en Skrabning, ved denne er man i Stand til at fjærne smaa Fremstaaenheder. Wagn.Tekn.180. || (jf. IV. skrabe 1.2 og 2.1; fisk.:) Om Dagen fiskede jeg endeel ved Skrabning. Krøyer.Er.247. “Skrabning” paa Bankerne med Østersskrabere. Frem.DN.136. 1.2) (jf. I. Skrab 1.2; l. br.) om hudafskrabning; ogs.: lille saar. S&B. Larsen. 2) (l. br. i rigsspr.) hvad der skrabes af noget; afskrab. Moth.S342. D&H. især om dej, der skrabes af dejtruget (Feilb.), skorper i (grød)gryde (Skattegraveren.1885.II.73). |
| Skred-aal | en. [II.1.2] (fisk.) aal, der trækker (vandrer i flok), især ad et vandløb (imod havet). Sal.VI.631. Frem.DN.533. |
| III. skudde | v. ['sguð∂] ell. (i bet. 2 ogs., jarg.) ['sgoð∂, 'sgω ð∂] (jf. skriveformen skodde u. bet. 2). (i bet. 1 oftest skude. ['sgu·ð∂] Lundb. D&H.). -ede. vbs. -ning (i bet. 1: Hovedtræk afBrødfabrikationensHist. (1914).20). (til I. Skud ell. (i bet. 1) sa. ord som sv. dial. skota, no. dial. skota, skuta (se VI. skodde); sml. ogs. V. skue; hertil vist ogs. jy. skodding (MDL.492), skudding (Feilb.), det, som tilskydes, lod, portion (sml. I. Skud 4.3 slutn., I. Skude 3), og jy. skudning, (fisk.) skud (I.1.5) paa garn (Feilb.)) 1) (jf. I. Skud 1.1 slutn.; bag.) m. h. t. rugbrød: sætte ind i ovnen med en stage. Lundb. Hovedtræk afBrødfabrikationensHist. (1914).19. jf. Feilb. (u. 2. skodde 2). || hertil Skudde-stage (dvs.: grissel; stage. Skude-: Lundb.261. jf. Skuestage). 2) (til I. Skud 3.4; jarg.) m. h. t. cigaret: slukke den, før den er helt røget ud, og gemme stumpen til senere. (de) begyndte at skodde Cigaretterne paa Undersiden af deres Sko. Pol. 26/2 1939.Sønd.4.sp.2. |
| Skud-garn | et. [1.5] 1) (væv.) islæt. CollO. Hannover.Tekstil.II.180. 2) (fisk. og dial.) strikke(r), hvormed korkflaaddene er forbundet med nettet. Feilb. |
| Skuld-gaard | en. (Skulde-. jf. D&H. Skuldegaarde. Feilb.). (ænyd. skulgaard; til I. Skulde; jf. Gaard 1.2, I. Gaarde 1; fisk., dial.) gaard (1.2) af risknipper, der er anbragt i en trekant ell. vinkel, brugt i vadehavet (især paa Fanø) til fangst af skulder (gaardskulder). Drechsel.Saltvfisk.14. NaturensV.1922.365. |
| Skyde-garn | et. [2.1] (fisk.) nedgarn, især til ferskvandsfiskeri (laksefangst), der gives ud (“skydes”) for kort efter at røgtes. Sal.VI.631. Trap.4VIII.518. Feilb. UfF. |
| IV. Skælde | en (Forordn. 15/12 1750.§22. MDL. MO. Sal.XVI.189. Feilb.) ell. et (DL.5–10–45. VSO. jf. u. Aale-, Nedbordskælde). ['sgæl∂] (ogs. Skæld, en, et. Scheller. MarO. UfF. sml. |
| skæl-finnet | adj. (zool., nu l. br.) substantivisk, i flt. (de) skælfinnede, skælfinnefisk. Larsen. |
| Skæl-fisk | en.
1) (æda. skyælfysk (Harp. Kr.192; jf. æda. Skiæl-, Skelfiskør (dvs.: byen Skælskør). ValdJord.(1926).18.83), oldn. skelfiskr, eng. shellfish; jf. I. Fisk 1.3 samt I. Skæl 1, Skalfisk; nu kun dial.) i havet levende (blød-, krebs)dyr, der er omgivet af en skal; især om musling, østers. *Skiælfisken spyer selv de runde Perler ud, | Som skal til Perle-Snor for Adams unge Brud. Helt.Poet. 25. Holb.Intr.I.118. Flynder, Muslinger, Skjælfisk. Begtr.Jyll.II.114. Feilb. UfF.
2) [I.2] havdyr (fisk), der er beklædt med skæl. LTid.1744.312. spec. i flg. anv.: 2.1) (nu l. br.) fisk med store, tydelige skæl (mods. aal olgn.). Aamanden (er) en underlig En med Aaleskinds Buxer og Skælfiskes Trøie med gule Aaknapper i. HCAnd.(1919).III. 338. den stakkels Aal, man har trukket Skindet af, og derpaa ladet igjen slippe ud i Mølleaaen, hvor den jo i sin Seihed kan leve, og høre de andre Skælfiske sige: “nei, hvor er han empfindlich!” sa.SS.V.475. Nat Tid. 24/9 1928.Aft.5.sp.3. jf. VSO. 2.2) (efter nt. schellfisk, holl. schelvisch; 1. led maaske til nt. schellen, skalle af (jf. ty. schelfern, skalle af), fordi fiskens kød lader sig skalle af i tynde blade (jf. Nemnich.); dial.) kuller, Gadus æglefinus. Krøyer.I.606. Feilb. |
| Skælskør | propr. [sgæl'sgø?r] i talem. som det gaar med gænger ell. lodder som Skælskør orgelværk, se I. Gænge 4.4, II. Lod 2.2; jf. ogs. u. Skælfisk. |
| Skæv-redsel | et. (fisk., nu næppe br.) bundgarn, der sættes skraat i forhold til den for stadet gældende (fastsatte) sætteretning. Forordn. 15/12 1750.§3. |
| Slag-sten | en. 1) [I.1.1, 2.1] sten, hvormed der slaas ell. kastes; især (arkæol.): afrundet sten brugt ved tilhugning af flintsager. SophMüll.VO.164. NationalmusA.1937.6. jf.: Børn, der (knækker) Nødderne mellem to Stene, en flad Underligger og en rundere og vægtigere Slagsten. Knud Pouls.BE.176. || (fisk.) stor sten, fastgjort ved en line, der kastes i vandet for at skræmme fiskene. Uhrskov.TG.116.117. 2) [I.1.1] (bogb., foræld.) stor, flad sten, hvorpaa en bog bankes. Moth.S469. VSO. |
| Slange-laks | en. (jf. Nedfaldslaks; fisk.) betegnelse (ved Gudenaa) for laks, der er mager efter legetiden. DanmFauna.XV.150. |
| Slæbe-bom | en. (jf. Slæberbom).
1) (dial.) en med heste forspændt bom, hvormed det i rumper (I.4.3) sammenrevne hø samles yderligere. UfF.
2) ( |
| Slæbe-garn | et. (fisk.) slæbevod, -net. Drachm.STL.101. D&H. |
| Slæbe-line | en. (Slæb-. OpfB.2III. 409). spec. (fisk.): line til slæbenet, -vod ell. (fagl.): line til en ballon (jf. -fart). Scheller. MarO. |
| Slæbe-net | et. (jf. -garn, -vod; fisk.) net, vod, der slæbes hen over havbunden. Amberg. Anordn.Nr.4 22/1 1897.9. Scheller.MarO. |
| Slæbe-snøre | en. (fisk.) snøre, som slæbes efter baad (ved blinkfiskeri). Bl&T. |
| Slæbe-strop | en. (fisk.) strop paa trawler, hvori slæbetovet sjækles. Sal.2XXIII.709. |
| Slæbe-trosse | en. (jf. -tov) trosse, hvori et skib bugseres; slæber (2). PScavenius.TilSøs.(1896).68. Scheller. MarO. || ogs. (fisk.): trosse, hvori trawl olgn. slæbes. Sal.2XXIII.709. |
| Slæbe-vod | et. (jf. -garn, -net; fisk.) vod, der af fiskefartøjet slæbes hen over havbunden; trawl olgn. I Mariager Fjord forbydes . . Brugen af ethvertsomhelst Slæbe- og Snurrevaad. Fiskeriudv. (1874).Bilag.II.28. Scheller.MarO. |
| Smaa-fisk | en. (oldn. smáfiskr) lille fisk. *Slig Lokkeorm . . kan nyttes, som en ringe Smaafisk, | Til større Dræt. Boye.Erik.105. næsten kun i flt. (ell. (nu l. br.) i ent., m. koll. bet.): Moth.S516. *Hvor Laxen og Giedden med Smaafisk førte Krig. Oehl.XXXI.206. Sild og anden Smaafisk. MO. Syv (brød) og nogle faa Smaafisk (1819: smaa Fiske). Matth.15.34(1907). |
| Smaa-laks | en. (fisk.) i flt. ell. koll., om laks paa højst 1 kg. Sal.2XV. 266. |
| Smaa-sild | en. (jf. I. Silding; især fisk.) især koll. ell. i flt., om smaa, unge sild ell. om smaa sildefisk som brislinger. Nemnich. Stibolt.SF.5. Feilb. |
| Smal-aal | en. (jf. smal 1; sml. -hale; fisk., l. br.) glasaal. Lundb. |
| smal-bundet | part. adj. (fisk.) garn (bundet, knyttet) med ringe maskevidde. Scheller.MarO. Sal.2IX.440. |
| Smal-hale | en. (sml. smal 1; jf. -aal; fisk.) lille aal. Da.Fiskeritid.1923.172. |
| Smelt- | i ssgr.
1) ['smæl'd-] (ogs. Smelte-. ['smæld∂-] Smælte-Nedgarn. Fiskeriudv.(1874).Bilag.II.9). (zool. ell. fisk.) af I. Smelt; fx. Smelt-fiskeri, -slægt.
2) ['smæld-] (ogs. Smelte-, se u. Smelt-glas, -værk. Smelts-, se Smelts-blaat, -glasur). (nu sj.) af II. Smelt 3; se Smelt-farve, -glas, -maleri, -værk.
3) |
| Smykke-fisk | en. (sj.) prydfisk. D&H. |
| Snappe-garn | et. [II.1.2] (fisk.) ketsjer (1) til optagning af fisk fra krog, hyttefad ell. dam. BerlKonv.XX.13. |
| III. snare | v. ['sna·r∂] -ede. (ænyd. d. s.; jf. oldn. snara, sno, dreje, slynge; af I. Snare; fagl. (jæg., fisk.) ell. dial.) indvikle i, fastholde ved en snare; fange (i en snare); hilde. Moth.S580. Brushanen bliver snaret paa Tærskelen til det Allerhelligste, myrdet, saa at sige, paa Kanten af sin Brudeseng. Fleuron.J.39. De snarede Ryper og Harer og gik paa Jagt efter Ren. EMikkels.JD.103. snare (snøre) Gedder. Sal.2XXI.825. Feilb. UfF. jf. I. Snare 1.2: Han holdt paa en Gren, der vilde snare mig. Korch.Godtfolk.II. (1924).38. || (jf. I. Snare 2) overf. jeg mærke (dvs.: mærkede) godt, at Anne Kathrine vilde snare mig. sa.Godtfolk.(1920).115. |
| Snerpe-vod | et. (til II. snerpe 1.1; fisk., l. br.) garn, not (II), vod (til sildefangst), der føres omkring stimen og snøres sammen under den til en pose; snurpenot. OpfB.3II,3.133. |
| Snurpe-not | en, et. ['snorb∂-] (fra no. snurpenot, hvis 1. led hører til no. snurpe, rynke, lægge i folder, der er besl. m. (aflydsform til) II. snerpe; fisk.) stort fiskegarn (not), hvormed en fiskestime omringes, og som derefter trækkes sammen om den som en pose; posenot; snerpevod; snørevod. BerlTid. 26/11 1906.M.2.sp.4. Scheller.MarO. OpfB.3II,3. 133. |
| Snøre-vinde | en. [I.2] (fisk.) vinde, hvorom en fiskesnøre kan vindes op. Schrøder.F.243. |
| Snøre-vod | et. (jf. -garn 1; fisk.) d. s. s. Snurpenot. Trap.4I.115. |
| Sol-æg | et. (fisk.) i flt., om ubefrugtede fiskeæg (som holder sig klare). Sal.2XIV.178. |
| Sommer-sild | en. (ænyd. d. s.; især fisk.) sild, der fiskes i sommertiden (ofte spec.: ved Norges kyst). TopJNorge.29H.125. God Sommer- og Efteraars-Sild . . faaes. BornholmsAvis. 20/11 1877.4.sp.3. DanmFauna.XV.198. |
| Soppe-vod | et. (ogs. skrevet Sobbe-. Drechsel.Saltvfisk.54). (fisk.) d. s. s. Sandvod. fiske Aal med “Soppevaad”. AarbKbhAmt. 1930.88. |
| Spejl-garn | et. (ty. spiegelgarn (-netz); til Spejl 3.3; jf. -maske; jæg. (foræld.), fisk.) garn (net) med store (rudeformede) masker. Amberg. Larsen. |
| Spejl-maske | en. (jf. -garn og Spejl 3.3; fisk.) større (rudeformet) maske i (spejlet af) et fiskergarn. Sal.VII.510. Spejl-metal, et. (fagl.) metal anvendt som spejlbelægning; spec. d. s. s. -bronze. NordConvLex.V.355. VareL.4793. |
| Spinde-fisk | en. [II.6.3] (fisk.) agnfisk til spindefiskeri; spinder (4). IdrætsB.II.508. |
| Spinde-fisker | en. [II.6.3] (jf. -fisk(eri); fisk.). IdrætsB.II.518. |
| Spinde-fiskeri | et. [II.6.3] (fisk.) fiskeri, ved hvilket (agn)fisken (fluen osv.) er saaledes anbragt, at den ved at føres gennem vandet sættes i en roterende bevægelse (og saaledes gør indtryk af at være levende). IdrætsB.II.509. |
| Spinde-hjul | et. (ænyd. spind(e)-hjul) 1) (foræld.) om (del af) spinderedskab, spec. om spinderok. GHMüller.Dänisch-deutschesWörterbuch.(1800). Rokken, “Spindehjulet”, bruges vist i den gamle Form endnu almindelig. Feilb.BL.102. først i den senere Middelalder begyndte man at indføre “Spindehjul”. OpfB.3III,1.225. 2) (reb.) d. s. s. Hjul 1.5. Den gl.By.1932-33.129. 3) [II.6.3] (fisk.) hjul paa medestang til spindefiskeri. CWegener. Sportsfiskeri.(1926).97. |
| Spinde-rulle | en. [II.6.3] (fisk.) rulle til oprulning af snøre paa spindestang. Pol. 17/7 1941.9.sp.1. |
| Spinde-stang | en. [II.6.3] (fisk.) medestang anvendt ved spindefiskeri. Wellendorf.Geddefiskeri.(1934).39. |
| Spinding | en. (sj. (skrevet) Spindning. Oehl.Bidr.I.92. jf. u. Overspinding. – i bet. 4 ogs. skrevet Spinning. IdrætsB.II. 514. OpfB.4II.545). vbs. til II. spinde; især i flg. anv.:
1) til II. spinde 1; ogs. om den anvendte fremstillings-, fabrikationsmaade ell. om produktets art. vAph.(1764). Efter Kartningen fulgte Spindingen, og den var . . et næsten evigvarende Arbejde. AarbFrborg. 1918.62. Ved Spinding forstaar man Strækning og Snoning samtidig. Hannover.Tekstil. II.178. billedl.: Det er utroeligt, hvor langt Mennesket kan trække sin Tid ud (dvs.: faa noget ud af tiden), naar det giør sig ret Umage med Spindingen af dens fine Hør. Bagges.L.II.205. || (fagl.) m. h. t. tobak. OpfB.2III.293. || (reb.) m. h. t. rebslagning. OpfB.2II.65. Sejlgarn af meget løs Spinding. PolitiE.Kosterbl. 29/12 1924.3.sp.2.
2) til II. spinde 2. OeconJourn.1757.716. Spindingen af Sædvæv (hos edderkopper). Lieberkind. DV.III.279.
3) (fagl.) til II. spinde 3.1; ogs. konkr. om det omviklede lag; bespinding. jf. Overspinding.
4) (jf. eng. spinning) til II. spinde 6. 4.1) (fisk.) til II. spinde 6.3. en enkelt Krog, om hvilken Agnfisken bøjes, til den faar den til Spindingen nødvendige Krumning. IdrætsB.II.511. ogs. d. s. s. Spindefiskeri. smst.507. jf.: Spinning-Fiskeriet. smst.508. 4.2) (fagl.) til II. spinde 6.5. Han gjorde en Spinding med (flyvemaskinen). Betænkning vedr.militærtFlyvevæsen.(1921).66. Flyvemaskinen gaar nu i Spinding. smst. 176. |
| Spise-dam | en. (fisk.) dam (I.2), hvori større (til spisning tjenlige) fisk holdes. OeconJourn.1757.361. Fleuron.SK.166. |
| Split-krog | en. (fisk.) fiskekrog, der (foruden modhage paa spidsen) har en modhage paa skaftet. Fedders.FF.11. |
| Sprøjte-mester | en. [I.1.1] (ænyd. spøytmester(e) i bet. 1, holl. spuitmeester)
1) (jf. -fører; emb.) person (brandmand), der (i alle indre tjenesteforhold) er de øvrige underbefalingsmænds og brandfolkenes foresatte (og som fører tilsyn med materiellet osv.; i Kbh. nu: depotmester); ogs. (l. br.) om straalemester (MO.) ell. om sprøjtefører. Brand-Ordning. 22/2 1737.II.§3. MinT.1873.A.74. Sal.2III.841. Spøjt-: Brand-Ordning. (Kvartudg.) 9/5 1749.§24.
2) (nu næppe br.) |
| Spærre-garn | et. (fisk.) fiskegarn, der spærrer fisken inde (men ikke, som hildingsgarn, fastholder den i selve maskerne). BerlKonv.VIII.215. |
| Stag-vod | et. (til III. stage 3; fisk.) en slags vod, som udsættes, medens man stager sig ud fra land. AFJust.Naturhist.(1802).385. Fiskeriudv.(1874).Bilag.II.9. |
| Stam-fisk | en. (fisk.) moderfisk. Fiskeriudv.(1874).Bilag II.28. LandbO.IV.668. |
| Stampe-orm | en. [III.1.5] (fisk.) d. s. s. Sandorm. Naturhist.Tidsskr. III.(1840/41).559. |
| Stang-aal | en. (Stange-. Krøyer.III.619.644.659. D&H.). (ænyd. stang(e) aal; til stange 1.2 ell. Stang 2.8; fisk.) egl.: aal, fanget med aalestang (mods. Pulsvodaal); spec. (jf. Krøyer.III.644) om aal i væksttiden, “gul aal”. Aagaard.Thye. (1802).229. Scheller.MarO. Vil I have Aal? Friske Stangaal. ErlKrist.K.26. UfF. |
| Stejle-gang | en. (til III. Stejle 2; fisk., sj.) række af stejler. VSO. MO. Fra det gl. Gilleleje.1934.49. |
| Sten-fisk | en. (sj.)
1) (efter amerikansk rockfish) |
| Sten-lig | et. (fisk.) underkant, underlig af fiskegarn (hvori sænkestenene anbringes). Fiskeriudv. (1874).Bilag.IV.22. UfF. |
| Stik-garn | et. 1) (fra ty. steckgarn; til II. stikke 5.2; jæg.) jægergarn, især til fuglefangst (agerhønsefangst), der sættes fast tæt ved jorden med spyd ell. stokke. Schytte.IR.II.312. Werfel.Jagtb.117. Weismann.Jagt.52. 2) (til II. Stik 5.3 ell. II. stikke 5.2 slutn.; fisk., nu næppe br.) garn, hvormed den del af en dam, hvori der skal fiskes, afspærres fra den øvrige del. AC Gudme.DamfiskeriesAnlæg.(overs.1828).79. |
| II. stilke | v. ['sdelg∂] -ede. vbs. -ning (AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).207). (afl. af Stilk; jf. stilket)
1) 2.1) (fagl.) til Stilk 2.2: paasætte stilklignende stykke paa genstand. Stilkning d. v. s. Indsætning af Stilkene (dvs.: ved fugning). AMikkelsen.Sløjdlære.(1894).207. De (dvs.: en guldsmed) (faar) aldrig Brosjer at stilke for hverken Edel . . eller mig. KMich. B.17. || stilke krabber, (fisk.) forsyne krabber (I.3.1) med (nye) træpinde. Uhrskov. TG.105. 2.2) (sj.) til Stilk 2.3-4; fx. refl.: stikke, vokse frem som (paa) en stilk. Deres Kindben var i de senere Uger ligesom begyndt at stilke sig ud til Siderne. AKohl. MP.I.234. || intr.: gaa paa tynde ben. (hinden) græsser i fredelig Ro, stilkende over Løvet paa fine Ben. ThitJens.VA.II.167. 3) om ell. m. h. t. øjne; egl. (til Stilk 2.3 slutn.; spøg., sj.) om krebsdyr: bevæge de stilke, hvorpaa øjnene sidder. “Nej,” svarede Krebsen og stilkede Øjnene bedrøvet. “Det kan jeg aldeles ikke.” CEw.Æ.VII.57. (krebsen) vred sine Kløer og stilkede forfærdelig med Øjnene. smst.21. || i videre anv. (til Stilk 3; l. br.) i udtr. for at stirre ivrigt, nysgerrigt, anspænde sin synsevne til det yderste (og lade øjeæblet træde stærkere frem). hans Øjenkugler stilkede sig ned imod det Bytte, han løftede op . . mellem sine Fingre. Gyr Lemche.S.IV.104. *(hun) Spidser Øret, stilker Øjet. VilhAnd.Kransen.(1934).38. jf.: Skytset aabnede sine Øjne, der stilkede frem som lange Følehorn fra Højdernes Kratskove. SMich.Dø.29. |
| Stille-baand | et. spec. (fisk.): baand, hvormed en ruse indstilles. NordTidsskr.f.Fiskeri.1875.376. |
| Stille-fisk | en. se Stilfisk. |
| Stokke-fisk | en. se Stokfisk. |
| stok-tør | adj. (ty. stockdürr; jf. Stok- 3; talespr., l. br.) aldeles tør; knastør. stoktør Klipfisk. Leop. GK.34. || billedl. JVJens.Sk.9. |
| Stop-maskine | en. (fisk.) til II. stoppe (2.3): en ved indhivning af et vod brugt indretning, der automatisk opskyder linen og er selvregulerende. IngBygn.1940.51.sp.2. |
| Stoppe-krabbe | en. (fisk.) krabbe (I.3.1 slutn.) paa bundgarn. Nord.Tidsskr.forFiskeri.1875. 364. |
| Stor-krog | en. (fisk.) stor fiskekrog. KThuborg.Det gl.Harboøre.(1928). 47. EBertels.MH.86. |
| Stor-laks | en. (fisk.) laks af øverste størrelsegruppe (naar fisken har levet ca. 3 aar i havet). Ved Storlax forstaaes Lax over 10 Pd.s Vægt. BerlTid. 23/10 1886.Aft.1.sp.6. Lieberkind.DV.IV.394. |
| Stor-sild | en. (især fisk.) oftest koll. ell. i flt., om store eksemplarer af den alm. sild (mods. Halv-, Smaasild); spec. om de vintersild, der for legens skyld søger ind til kysten af det nordlige Norge, ell. om svenske sild, hvoraf der gaar ca. 800 stk. paa en hektoliter. *hine Strande, | Hvor Storsilden vanker i Garne og Vod. NordBrun.D.63. BerlTid. 22/2 1905.M. 2.sp.6. DanmFauna.XV.198. jf. Krøyer.III. 156. |
| Stor-torsk | en. (fisk.) betegnelse for store eksemplarer af den alm. torsk; kabliau. Krøyer.III. 889. Stortorsk, hvortil regnes Individer paa 1–1 1/2 , sjeldnere 2 Lispund. Nord. Tidsskr.f.Fiskeri.1874.344. BMøll.DyL.III. 180. |
| Strand-aal | en. [2] |
| Strand-fisk | en. [2] (ænyd. d. s.; nu næppe br.) havfisk; saltvandsfisk. Holb.DNB.33. en Ret dansk Strand-Fisk. Ew.(1914).VI.141. |
| Strand-gedde | en. [2] (fisk. og dial.) |
| Strand-karpe | en. (jf. -skalle; fisk., især sjæll., jf.: “Paa Fisketorvet i Kjøbenhavn.” Krøyer.III.450) |
| Strand-skalle | en. (fisk. ell. dial.) d. s. s. -karpe. Krøyer.III.450. DF.III.2. |
| Strand-vod | et. (fisk.) landdragningsvod. D&H. Scheller.MarO. |
| Strit-skæl | et. (fisk.) om (p. gr. af sygdom) strittende skæl hos karpefisk. Sal.2VIII.166. |
| I. Stryg | et. [sdry?G, dagl. sdry?] flt. d. s. (ænyd. d. s. (i bet.: strygning), sv. stryk, prygl, no. stryk (ogs. i bet. 4.2); til III. stryge; jf. ogs. oldn. stryk, streg, strykr, stærk vind; sml. Strog, I. Strøg)
1) til III. stryge 1(-2). 1.1) 1.2) (nu næppe br.) til III. stryge 1.5, konkr.: den del af strygespaan, der danner strygefladen. I Stryget er den (dvs.: en strygespaan) 2 1/2 Qvarteer lang. JPPrahl.AC.58. 2) (“Talespr.” Levin.; jf. I. Strøg 1.5; nu i rigsspr. lidt gldgs.) til III. stryge 5, i flt.: prygl; klø; ofte i forb. som faa, fortjene, give, skulle have stryg, der vanker stryg, et livfuld stryg (Chr Borup.PM.479. Skuesp.V.187. Storm.FF.94), en omgang stryg (ACWestergaard.Spionen. (1925).34. Sports-Bladet. 14/11 1934.6.sp.4); i videre anv., om haard behandling, straf, dadel, kritik. At være Soldat, og faa . . Stryg for 100 Daler naar jeg icke kand min Exercice. JRPaulli.JM.70. *Om der til Eftermad vanker lidt Stryg, | Kys Riset, som dig tugter. Blich.(1920).XXI.116. Din lumske Satan! . . Du skulde rigtignok have Stryg! Ing.LB.III.169. det var ikke Teaterprygl de fik, men haarde, knaldende Stryg. JV Jens.IM.19. *Betjentene glaned paa mig, | en af dem loved mig Stryg. KMunk.Tempelvers.(1939).45. som om han kom fra prygl med stryg i vente, se Prygl 3. 3) (jf. I. Strøg 3; fisk.) til III. stryge 6: glib, ketsjer olgn., hvormed der stryges rejer olgn. Pol. 19/7 1942.Sønd.14.sp.2. jf. Rejestryg. smst.sp.1. 4) til III. stryge 10. 4.1) (l. br.) til III. stryge 10.1, om enkelt strygende, glidende bevægelse, fx. af vind. Nattevindens Stryg gennem Løvet. Bjarnhof.LE.209. 4.2) (til III. stryge 10.1, dog delvis efter no. stryk; jf. Strog 3; især fagl.) strømmende bevægelse i vand; strøm; strømning; spec.: (sted med) stærk strøm ell. strømhvirvel i flod, aa osv. (“rapide”). *strømmens stryg og stride hvirvler. Rosenb.SjælenesØ.(1875). 30. Udløbet (af Saima-floden) danner et System af Fald og Stryg (Rapider). Dagbl. 16/1 1893.3.sp.3. langs Jyllands Vestkyst (findes) en Strøm . . som Vinden fremkalder, særlig Vinden over Atlanterhavets nordlige Del; denne Strøm kaldes Stryget. SRambusch.RingkøbingFjord.(1900).146. KnudAnd. Brænding.(1927).14. 4.3) (sj.) til III. stryge 10.2: omflakken; strejfen. (vagabonden vilde) ikke for nogen Pris . . bytte Landevejens Frihed og sit eget Stryg over Landet med den fast boende og fast arbejdende Mands ensformige Hverdage. CSkovgaard-Petersen.MinArbejdsdag.(1939).57. jf. I. Landstryg. 5) til III. stryge 10.5, egl.: det at strække sig, have udstrækning i længderetningen. 5.1) (jf. Strygende; geol., foræld.) strygning (8). med de over og underliggende . . Steenarter have deres Lag det samme Stryg og Fal. Brünnich.M.171. 5.2) |
| Stryge-glib | en. [III.6.1] (fisk.) glib, som fiskeren stryger hen over bunden, ell. som slæbes af et fartøj. Begtr.Jyll.II.290. VSO. Stryg-: Forordn. 15/12 1750.§15. LovNr.56 5/4 1888.§41. Sal.VII. 815. |
| Stryge-jærn | et. (nu ikke i rigsspr. Stryg-. Moth.S874. Nysted.Rhetor.17. jf. Feilb.). (ænyd. strygejern (i bet. 6)) 1) [III.1.3] et med haandtag forsynet, fortil spidst tilløbende jærn (m. glat saal), der opvarmes (fx. paa strygeplade, -ovn, ved elektrisk strøm ell. ved indlagt glødende jærnbolt) og bruges til strygning og presning af tøj. Moth.S874. *du sad . . sommerbrændt og brun | med Strygejærnets Lugt i Lærredskjolen. Holstein.MM.99. jf. u. I. slukke 1.2. || i sammenligninger ell. billedl. (spec. om bygning, hvis grundflade ligner et strygejærns). Strygejærnet kaldes en gård i Århus, som vender sin spids ud imod Mindebroen. Krist.Ordspr.511. (pelikanen har) Fødder som Strygejærn. Tretow-Loof.PaaJagt iRumænien.(1904).42. Gadehjørner spidse som Strygejern. HAPaludan. Sp.37. 2) [III.1.3] (jf. Stregejærn; bogb.) værktøj (messinglinie paa et kort skaft), brugt til frembringelse af linier langs kanten af sidepapiret langs ryg og hjørner ell. til dannelse af ornamenter i skindet; tidligere om glittekolbe. Moth.S874. 3) [III.1.3] (garv.) d. s. s. -kniv. JFBergs.G.336. 4) [III.1.5] (dial.) d. s. s. Strygespaan. UfF. 5) [III.6] (fisk.) jærnstykke, der slæbes (som et dræg) langs bunden for at opfiske garn olgn. Uhrskov.TG.107. 6) [III.9] (foræld.) jærnstykke ml. stivhammelen og vognakslen; strygestang. Moth.S874. den Vogn, min Fader kørte, var jernakslet uden Strygejern. AarbHolbæk.1912. 93. |
| Stryge-sten | en. (nu ikke i rigsspr. Stryg-. MR.1795.692). 1) [III.1.2] (nu l. br.) probersten. Amberg. D&H. 2) [III.1.5] (fagl. ell. dial.) hvæssesten; især: sten til finslibning af jærn. MR.1795. 692. TeknLeks.I.507. 3) [III.6] (fisk.) sten i en line, brugt (som dræg) til opfiskning af garn olgn. Uhrskov.TG.107. |
| Stræk-dam | en. (efter ty. streckteich, nt. streckdiek; til Stræk 4 ell. II. strække 2.3 slutn.; fisk.) dam, hvori fiskeyngel sættes for at vokse (“strække sig”). Sal.2XXII.547. Strække-: ACGudme.DamfiskeriesAnlæg.(overs.1828).65. jf.: Den spæde (karpe-) Yngel forbliver en Ugestid efter Klækningen i Legedammen, men fiskes saa op . . og sættes over i “Forstrækdammen”, hvor den bliver en Maanedstid . . hvorpaa den overføres til “Yngelstrækdammen”, hvor den bliver til om Efteraaret . . (næste foraar) sættes (den) i “Strækdammen”. Sal.2XIII.627. |
| Strøg-fisk | en. (til I. Strøg 4.3; zool., l. br.) omstrejfende fisk; strejffisk. BMøll. DyL.III.116. |
| Styrt-aal | en. (jf. u. II. styrte 7.2; fisk.) aal, der er død af mangel paa vand. RoskildeTidende. 6/5 1938. 10. |
| Stæmme-bræt | et. [II.1.1] ( |
| II. Stæng | et. [sdæn'] flt. d. s. (fra no. steng; vbs. til III. stænge 1.3; jf. II. Stænge, Stængsel 2.2; fisk., navnlig om no. (isl., færøiske ell. grønlandsk) forhold) det at fange sild og andre fisk ell. havdyr ved at spærre dem inde (stænge dem) i en fjord, bugt olgn., især v. hj. af særlige fiskeredskaber (noter, se II. Not); ogs. (jf. Stængegarn) om selve garnredskabet ell. de indestængte sild. S&B. (som no.). Fedders.H.293. jf. Hval-, Narhval- (om fangst ved Grønland. NaturensV. 1920.330), Sildestæng (S&B.II.301 (som no.). sml. om da. forhold: Sildestæng ved Skagen. Et enormt Sildefiskeri foregaar for Tiden i Farvandet Sydøst for Skagen. Riget. 10/12 1912.1.sp.6). |
| Stænge-garn | et. (jf. II. Stæng; fisk.) stort garn (not) til stængning af fisk. LSal.IV.198. |
| Stænge-tov | et. [III.1.2] (jf. -træ 2.2; fisk.) særligt tov, der hindrer sættegarn i at svaje rundt. Stibolt.SF.11. BornhOS. |
| Stænge-træ | et.
1) [I.1] (landbr. ell. forst.) hver af de tynde stænger, (utilhuggede) unge stammer, lægter, der danner gulv i et (hø)stænge. HenrichUss.K.III. 1055. saa løber han hen over Stængetræerne uden at bryde sig om, at der ikke er Træer over hele Loen og styrter paa Hovedet ned og slaar sig rent ihjel. FZytphenAdeler.Landvæsenseleven.(1907).116. MDL. Esp.338. SjællBond.100.
2) til III. stænge. 2.1) [III.1] stængebom. vAph.(1764). 2.2) [III.1.2] (jf. -tov; fisk.) fællesbetegnelse for bøjerne paa et stænge (I.2.4) til et sættegarn. Stibolt.SF.13. BornhOS. 2.3) [III.3] (jf. Stængeltræ; nu næppe br.) stang ell. stok, hvormed planter støttes. Moth.S755. |
| en. [2.1] |
|
| Sukker-fisk | en. 1) (sj.) om velsmagende (tilberedt) fisk. Jernskæg.D.83. 2) (sj.) d. s. s. -kræ. Hjemmet. 12/6 1935.31.sp.1. 3) (jf. Kaffefisk; dagl.) et i fløde ell. kaffe dyppet stykke sukker (som gives børn). bagefter fik de hver “en Sukkerfisk” dyppet i Fløde for at lade sig vadske uden at gøre Vrøvl. KMich.HE.126. Bregend.FT.185. |
| Svaje-garn | et. (fisk.) fiskegarn, der staar paa svaj (I.1.1 slutn.). Frem.C.1926/27.I.532. |
| Svine-fisk | en. (jf. I. Galt 3.2; nu næppe br.) |
| Sværm-yngel | en. (fisk.) yngel af østers, der driver om i sværme. Beretning fra den da.biologiske Station.XV.(1907).53. |
| Synke-sten | en. [4.1] (fisk.) sten, der bindes i underkanten af fiskegarn; sænkesten. DagNyh. 25/8 1935.Sønd. 14.sp.1. |
| Sænke-garn | et. (Sænk-. Amberg.). (fisk., nu næppe br.) sættegarn (mods. Drivgarn 1). vAph.(1759). VSO. |
| Sænker | en. ['sæng∂r] (ty. senker; afl. af III. sænke) spec. i flg. anv.:
1) (fisk.) d. s. s. Sænk 3. et stort Vod, forsynet med Sænkere og Flod. Tilsk.1936.I.444. jf. Pilk(e)-sænker.
2) 3.1) (nu næppe br.) aflægger (2.1). Hempel.Flora.(1834).10. Kjærbøll.FB. 39. 3.2) hos snylteplanter: et sugeorgan (haustorie), ofte omdannede rødder, der trænger ind i værtsplantens indre. Warm.SystB.464. MentzO.Bill.294. 3.3) lodret i dybden gaaende formeringsrod hos tidsel, Carduus L. LandbO. IV.566. 4) |
| Sænke-sten | en. (Sænk-. Amberg.). (jf. Synkesten; fisk.) sten, brugt som sænk (3) paa fiskesnøre ell. (især) garn. vAph.(1759). Frem.DN.532. Hatt.(Letterst.tidskr.1940.239). |
| Sætte-dam | en. [II.5.2] (fisk.) fiskedam, hvori sættefisk udsættes; spec.: strækdam. Funke.(1801).I.289. Karpeavl med Yngledamme og Sættedamme og Fededamme i Terrasser. Bogan.I.85. |
| Sætte-garn | et. [II.10.3] (Sæt-. Stibolt.SF.12). (ænyd. d. s.; fisk.) fiskegarn, der (mods. Drivgarn) staar fast i vandet, enten nedsat paa bunden med pæle ell. svævende i passende højde forankret ved sten olgn. Moth.S153. ACGudme. DamfiskeriesAnlæg.(overs.1828).80. MDL. Frem.DN.532. Gravl.J.54. jf. Esp.347. |
| Sætte-gedde | en. [II.5.2] (jf. -fisk; fisk.). VSO. Pol. 27/11 1943.9.sp.4. |
| Sætte-karpe | en. [II.5.2] (jf. -fisk samt Legekarpe; fisk.). Rostgaard.Lex.S53c. Fiskebestanden i Frederiksdals Parker og Damme bestod (1741) af 3300 Sættekarper . . samt 3500 Sættekarudser. HistMKbh.3R.IV.566. |
| Sætte-karusse | en. [II.5.2] (jf. -fisk; fisk.). Rostgaard.Lex.S53c. HistMKbh.3R.IV.566 (se u. -karpe). |
| Sætte-krebs | en. [II.5.2] (jf. -fisk; fisk.). CollO. Tusind saakaldte Sættekrebs blev i Gaar sat ud paa Als . . hvor man nu skal til at have Krebseavl. Ekstrabl. 4/8 1944.3.sp.3. |
| Sætte-krog | en. [II.10.3] (fisk.) d. s. s. Liggekrog. OrnitholFT.XXX. 171. Mutter staaer for Ees'en! hun har nok med Sætkrogene at gjøre! HCAnd.OT.I. 136. |
| Sætte-ruse | en. [II.10.3] (fisk., l. br.) ruse, der er fastgjort (i modsætn. til Kasteruse). VSO. MO. |
| Sø-abe | en. (nu næppe br.) |
| Sø-dyr | et. [1-2] (især |
| Sø-fisk | en. (ænyd. d. s. (i bet.: ferskvandsfisk), oldn. sjó-, sæfiskr, saltvandsfisk; nu næppe br.) 1) [1] fisk, der lever i indsøer, damme olgn. der (er) god forraad saavel paa strandfisk, som paa søefisk, hvilke tages af adskillige ferske søer. Holb.DNB.33. LTid. 1724.822. 2) fisk, der lever i havet; havfisk. Ruge.FT.52. vAph.(1759). |
| Sølv-aal | en. (fisk., især dial.) |
| Sø-svale | en.
1) (nu mindre br.) |
| Tal-sild | en. (jf. -fisk osv. og u. I. Tal 2.2; fisk.) hver af de sild, der lægges til side for en optalt snes og gives som tilgift. UfF. |
| Tal-torsk | en. (jf. -fisk osv. og u. I. Tal 2.2; fisk.) hver af de torsk, der lægges til side for hver optalt snes og gives som tilgift. Feilb. |
| Tand-karde | en. (zool.) om flere rækker af store, skarpe tænder hos visse fisk. Krøyer.III.625. |
| Tat | en. [tad] (ogs. Tatte ['tad∂] vAph. (1772).III. LLindholm.Fiskeren.(1859).22. jf. MDL. Feilb. og u. Aaletat(te)). flt. tatter. (no. tatt (muligvis laan fra da.); vistnok sa. ord som Tot (Taat), oldn. þáttr; jf. II. tatte; fisk. (især jy.)) medesnøre anv. ved aalefangst, ved hvis nederste ende der er fastgjort et knippe regnorme, som er trukket paa en lang, tynd snor, og hvori aalen bider, saaledes at den med et rask tag kan trækkes op af vandet; ogs. om hele medetøjet. JySaml.VIII. 276. LandbO.II.83. Lieberkind.DV.V.130. |
| II. tatte | v. ['tad∂] (taatte. Krist.JyA.Till.6.Afd. 116. Feilb.). -ede. vbs. -ning. (no. (dial.) tatte (muligvis laan fra da.), taate; afl. af Tat; fisk. (især jy.)) fiske med tat; ofte i forb. tatte aal. Orm til at tatte eller fiske med. Cit.1757.(Vider.V.150). vAph.(1772).III. LLindholm.Fiskeren.(1859).21. Levin.(sjæll.). Tatning efter Aal. LandbO.II.83. |
| I. Tavse | en. ['taus∂] (ogs. Tøvse. DanmGalsch.I.463. KThuborg.Det gl.Harboøre. (1928).43. Feilb. – Tavs. Drechsel.Saltvfisk. 58. – som gengivelse af former fra Fanø: Tas(e). Tidsskr.f.Fiskeri.1870.43. jf. Feilb. Tâs. Moth.T58 (som intk.). Tos. Handels-ogIndustrie-Tid.1806.394). flt. -r. (sv. tafs (dial. ogs. tafse), no. tefsa, medesnor, tafsa, tafse, pjalt olgn. (jf. Tjavs); afl. af no. dial. tave, se II. Tave) 1) (jf. Tavsing, Tjavs 2; fisk.) om de korte (af tvundet garn tilvirkede) snore, som forbinder krogene med langlinen; forfang (I.1); kense. Olavius. Skagen.(1787).381(ved trykfejl: Tanse(r)). Krogefiskeriet (af aal) foregaar ved almindelige Liner med Tavser og Kroge. Drechsel. Saltvfisk.55. UfF. 2) (nu næppe br.) om noget sammenrullet, -viklet, fx. om prop af forbindstof, tampon: Man betiener sig der (dvs.: i Kina), til denne Operation, af tre eller fire Skaller af de fortørrede Børne-Kopper, som man tager, naar de falde af . . og man giør deraf, med et Gran Muscus og lidt Bomuld, en sammenrullet Tavse, som man legger Børnene i Næsen. Butini.Børnekopper.(overs. 1753).59. |
| Tavsing | en. ['tausen] flt. -er. (afl. af I. Tavse) 1) (fisk.) d. s. s. I. Tavse 1. Laxelinier . . med Kroge i saa kaldte Tavsinger, der ved smaae Blylodder nedhænge fra Hovedlinien 2 1/2 Favn i Vandet. HandelsogIndustrie-Tid.1804.83. Drechsel.Saltvfisk.27. Esp.350. 2) (dial.) d. s. s. I. Tavse 2. Esp. 350. |
| Tejne | en. ['tain∂] (dial. Tene. i bet. 1: vAph.(1759).479. JuliVejle.1942.6. jf. u. Aaleten(e). i bet. 2: Moth.T70. UfF. jf. MDL.591. sml. Tiene. i bet. 1: Cit.1766. (AarbVejle.1924.237). i bet. 2: NNielsen. Læreaar ogLærerkaar.I.(1929).11. Thorsen.182. – ogs. Tejn. jf. MDL.591. VSO. (til dels ved sammenblanding med I. Ten) Ten. Moth.T 70 (i bet. 1). jf. MDL.591. VSO. og u. Aaleten(e)). flt. -r. (i formen Tejne vel fra no. teine, der er sa. ord som Tene, hvortil ænyd. (i bet. 1) t(i)ene (Kalk.IV.330), glda. (i bet. 1) tiene, tyænæ (som 1. led i ssgr.: smst.), sv. dial. tena, no. dial. teina, oldn. teina (i bet. 1), got. tainjo, kurv, jf. oht. zeinna; afl. af Ten og m. grundbet.: fletværk, indretning af kviste, vidjer; i bet. 2 foreligger vistnok sammenblanding med Tine (saaledes i den ovf. anførte form Tiene, der næppe kan skilles sikkert fra Tine)) 1) (jf. I. Telle 3; fisk. ell. dial.) en (egl. af vidjer olgn. flettet) kurvlignende ruse til fangst af fx. aal, laks, ørred ell. (jf. Hummertejne) hummer. vAph.(1759).479. Hummer fanges i Garn som Ruser, der kaldes Tejner. Aagaard.Thye.(1802).46. Frem. DN.533. Jeg havde faaet en Karudsetejne i Foræring, og jeg fangede Karudser i . . alle Damme og Moser . . og ingen havde noget imod, at jeg kastede min Tejne ud, hvor jeg vilde. JCChristensen.Fra minBarndom.(1925).85. Feilb. 2) om forhold paa landet: aflang (oval ell. firkantet) æske af fletværk, træspaan olgn. med (hanke)-laag, hvori mad, især tørmad, medføres under arbejde i marken, paa rejse olgn.; madbomme, -kasse, -æske. MDL.591. Manden havde sin Mad i en Teine. Thyreg.BB.I.200. Kidde.B.147. *Lidt Brød og en Snaps i en Tejne. NJeppesen.D.28. SprKult.V.58. Feilb. Thorsen.182. UfF. |
| tidig | adj. ['ti·ði; i ssgr. -'ti?ði] (ænyd. d. s., sv. no. d. s.; til dels fra mnt. tidich, jf. hty. zeitig, holl. tijdig, eng. tidy, net, ordentlig; til Tid og adj. oldn. tíðr, som foregaar, er gængs (se u. tit); sml. tidlig samt utidig)
1) som tilhører ell. har tilknytning til en vis tid, et tidspunkt. 1.1) (nu næppe br.) som kommer, finder sted i rette tid; rettidig; betimelig. *Lad hans Raad af Vißdoms Kilde | Øse tidig Raad og snilde! Kingo.SS.III. 32. Tidige Veer . . kommer til den bestemte Fødsels Tid, af en ret og lovlig Aarsag. Saxtorph.F.93. *En Bøn . . | At efter tidig Aftenregn | I Morgen jeg med Høst maae glædes! Rahb.Tilsk.1796.228. en tidig Fødsel (partus maturus) . . gaaer for sig i Svangerskabets 40de Uge. Busch.Fødselsvidenskaben. (overs.1838).97. Stockfleth.S.85. 1.2) 1.3) som sidste led i ssgr. || i ssgr. (afledninger af ssgr. paa -tid ell. forb. af Tid og en attrib. ell. anden bestemmelse) som da-, efter-, ens-, for-, frem-, jævn-, lige-, midler-, nu-, over-, ret-, samtidig ofl., jf. ogs. hidtidig; saaledes ogs.: 3.1) (nu mindre br.) i al alm. Hand er sâ tidig (mods. utidig) som en fisk. Moth.T93. At være tidig, det vil sige: at kunne handle med Styrke, naar Øjeblikket er inde. GyrLemche.(KvSamf.1912. 202.sp.2). || (jf. bet. 3.2-3) med nærmere bestemmelse ved præp. til. ogsaa han var svært tidig til et Damebesøg. VilhAnd.FM.29. jeg er aldrig mere i mit Es og tidig til at gaa ud, end naar det lyner og tordner. Fleuron.S.25. 3.2) som (især i øjeblikket) har (god) madlyst, appetit, er oplagt til at indtage næring; (tilpas) sulten; jf. madtidig: Han vaagner vel nok, naar han bliver frokosttidig. Schand.IF.329. Man bliver lige godt baade smørrebrøds- og snapsetidig, naar man har væ't ude at kjøre paa Morgenstunden. smst.282. tobakstidig. sa.UM.95. || m. præp. til. Hand er tidig til sit fôr. Moth. T93. *Troende Sjæle! | Lad os da knæle | Tidig til Maden paa Bordet (dvs.: nadverbordet). Grundtv.SS.I.614. Det var snart, som En var blevet tidig til en Kop Kaffe. Bang.T.268. tidig til en Bid Brød. JacPaludan.UR.351. Feilb. UfF. || abs. *Jeg blev da tidig strax; thi Maven var jo tom. AlbThura.Betænkn. C3v. dersom (jagthunde) have ædt, ere de dorske og veire heller ikke saa vel, som naar de ere tidige. Werfel.Jagtb.41. *Tidig ei, men graadig kun | Var den Sjæl som kræved Føde. Grundtv.Saga.125. “Hvorfor gaaer du ikke op til Nadver?” “Aah, jeg er ikke tidig.” Tolderl.(Folkekal.1870.63). JVJens.TL.35. Gravl.AB.56. Feilb. UfF. (især tidligere) om mave olgn.: *Vor tidig Mafve. Sort.Poet.37. Winth.(NyeDigtninger.(1868).379). jf.: *Ved Gilde saa flot man seer det ret, | At tidigst af Alt er vort Øie. Grundtv.Udv.V.12. 3.3) som er oplagt til, trænger til hvile ell. søvn (jf. sengetidig). || m. præp. til. tidig til Hvile. MDL. saa var de nok tidige til at komme i Seng. Gravl.EB.40. nu er jeg tidig til at sove. Rosenkrantz.MV.5. Gulspurven . . kunde (godt) være tidig til en lille Middagslur. HeeAnd.AH.70. || abs. jeg vidste, naar de tidige Gjæster gik (fra restaurationen). Kierk.III.208. hun redte op . . paa Sofaen til Broderen . . Tak, Søster Karen – Ja, jeg er jo osse tidig. Wied.LO.319. jf. JVJens.Di.3103. |
| Tine | en. (nu næppe br. Tyne. HandelsogIndustrie-Tid.1801.370). flt. -r. (jf. ænyd. thinne (Kalk.IV.330); sv., no. dial. tina, isl. tína; fra mnt. tine (tyne, tinne), gennem romansk (fr. tine, balje, ital. tina) fra lat. tina, vinfad; ubesl. m. Tejne, men paavirket af og delvis sammenblandet med dette ord) 1) (dial.) madbomme; tejne (2). MDL. 591. [Levetzow.]En ungPigesHistorie.(1861). 39. Brødet, hver især bragte med fra Hjemmet i Tinen. Tolderl.F.III.96. VortHj.IV,4.4. Feilb.III.781. DF.XIV.116 (Rømø). 2) (fisk.) en slags ruse; tejne (1). AJSmidth.FiskeriernesTilstand.(1859).75. Hummerne fangedes i Tiner og gamle Garn med Fiskeaffald i. Fiskeriudv.(1874).Bilag.III.7. |
| Tobaks-pibe | en. (ænyd. (i bet. 1) toback(s)pibe, tabaxpibe)
1) pibe (I.3) til tobaksrygning. Tobaks-Piberne, som Matroserne havde i Munden. Holb.Bars. II.8. mange U-lykker og Ildebrande ere foraarsagede af Tabacs-Piber. sa.Ep.II.64. han (sad) og rensede sin Tobakspibe saa vi fik Pestluft. HCAnd.BC.IV.42. OmTobak.(1918). 25.
2) folkelig betegnelse for en slags hørerør for tunghøre. Mailand.Hvad enhver tunghør bør vide.(1917).52.
3) |
| Togger | et. ['tω g∂r] (ogs. Toger. Rostgaard.Lex.T48b. vAph.(1759). Taager. Cit. 1700.(AarbFrborg.1913.9) (taagr). Cit.ca.1740. (JySaml.II.72). OeconJourn.1757.360. MDL. 585. jf. VSO. og u. Toggergarn. Tover, Taaver. se DF.XV.17f.). flt. d. s. ell. (sj.) -e (OeconJourn.1757.360. MO.) ell. (dial.) -er (Feilb.). (ænyd. tog(g)er, taager, glda. togher, sv. dial. tåker, töker, nt. töker, (gl.) holl. togher; til nt. (holl., fris.) togen, trække, sideform til mnt. ten (se DF.XV.26f.); besl. m. I-II. Tog; jf. I. togre; fisk., især foræld.) fiskeredskab, i sin almindeligste form bestaaende af tre parallelle net ophængt lodret i vandet, af hvilke de to yderste er stormaskede, mens det midterste, hvori fisken bliver hængende, er smaamasket; ogs. om andre (mindre) redskaber til fiskefangst i indvande, fx. om enkelt (drivende ell. staaende) garn (i vandløb), en art glib olgn. (jf. MDL.585. Feilb. Aakj.BT.186. DF.XV.18f.). Moth.T22. Cit.1766.(Vider.II.494). Fiskeriudv.(1874). Bilag.II.27. *Saa lod da Jens Fisker Toggeret staa. Aakj.RS.102. UfF. || hertil Toggerfiskeri (Ribe Amt.1933.292), -garn (d. s. s. Grime-, Posegarn. Fiskeriudv.(1874). Bilag. IV.19. Drechsel.Saltvfisk.66. DF.XV.16ff. Taager-: Neckelmann.Randers.I.(1833).46. Togge-, Taage-: BerlTid. 23/9 1879.Till.2.sp.1. SøkortStedn.236), -stage (Taager-: Cit.1700. (DF.XV.21) ell. -stang (Byskov. FR.) (dvs.: stage, stang, hvormed et togger sættes ud, ell. hvormed fisken pulses ind i toggeret). |
| I. togre | v. -ede. (ænyd. d. s., sv. dial. tåkkra ofl.; afl. af Togger; fisk., foræld.) fiske med togger. Rostgaard.Lex.T48b. Taagere af groft Hør-Garn, at taagre med inde under Landet. OeconJourn.1757.360. |
| to-haands | i ssgr. som Tohaands-dyr (sj., om mennesket (jf. tohændet). *(Byrons had) til alle Tohaandsdyrs gemene Slægt. Schand.UD.218), -kast (spec. (fisk.): kast med medestang, udført med begge hænder. Pol. 26/8 1946.5.sp.3), -stang (fisk., medestang til tohaandskast. OrdbS.), -sværd (foræld., om stort, tungt, oftest tveægget slagsværd, som førtes med begge hænder. Aarb.1867.97. JVJens. FD.8), -udløsning ( |
| Tom-sild | en. (mods. Fuldsild; fisk.) d. s. s. tom sild (se u. tom 1.1). Nord. Tidsskr.f.Fiskeri.1878.356f. |
| Torske-bjerg | et. (jf. Sildebjerg; fisk.) meget stor stime af torsk. Sal.XVII.579. |
| Torske-konge | en. (jf. I. Konge 4; fisk.) torsk, hvis pande er vanskabt, saa fisken ser braksnudet ud. vAph.Nath.II.402. DanmFauna.XI.37. |
| Torske-maage | en. (fisk. ell. dial.) |
| total-frede | v. vbs. -ning. (især jæg., fisk., emb.) frede (visse dyrearter) totalt, dels m. h. t. tid: hele aaret igennem, dels m. h. t. sted: inden for hele det paagældende omraade. (især i perf. part. (brugt som adj.) ell. som vbs.). hele Holmen . . er totalfredet, saa Fuglene nyder ubetinget Fred. Seier.BornholmsFugle.(1932).101. at totalfrede Muldvarpen. DanmPattedyr.92. DJagtleks.1303. jf.: Svaner er jo totaltfredet. Pol. 21/1 1940.5. sp.5. |
| Tre-krog | en. (fisk.) tregrenet krog (I.1.3). BerlTid. 1/6 1935.Aft.2.sp.6. |
| I. Trommer | en. ['trom∂r] flt. -e. (af III. tromme)
1) (især dial.) til III. tromme 1: trommeslager (1). Trommere og Pibere (ved militsen). PNSkovgaard.B.163. Esp.361.
2) til III. tromme 2; spec.: 2.1) (jf. Trommedue, -paryk; fagl.) due, der kan tromme (frembringe en trommelyd). Bucharerne er middelmaadige Trommere. KRDahl.Raceduen. (1923).216. 2.2) |
| Trompet-ruse | en. [2.3] (fisk.) ruse uden kalv (I.4). Aarb.1941.143. |
| Tro-svend | en. [II.1.1] 1) (jf. -tjener; især dial.) tro hjælper, tjener; tidligere ogs. (dial.) om mandlig kæreste (jf. MDL.). FlensbA. 27/3 1910.1.sp.3. Feilb. || anv. som en slags propr. (om en tro hjælper, tjener). SvGrundtv.FÆ.II.190. JOlr.SD.III.73. 2) (fisk., dial.) træklods, anvendt ved garnbinding til sikring af regelmæssig maskeform. UfF. Arkiv.LVIII.156. |
| en. |
|
| Træk-fisk | en. [III.14.3] (zool.) fisk, som til visse tider trækker fra et sted til et andet. Silden er en Trækfisk. vAph.Nath.VII.146. Blich.(1920). XVII.187. Ferskvandsaalen er . . en Trækfisk, der vender tilbage til sine Fædres Land for at yngle. NaturensV.1921.382. |
| Træk-vod | et. (ogs. Trække-. Wilse.R.V.202). (fisk., nu l. br.) d. s. s. Trækkegarn 1. vAph.(1764). VSO. Holst.R. jf. Trækvodfisker (dvs.: trawler). Meyer.81106. |
| Tunge-tand | en. (zool.) især i flt., om tænder paa tungen af visse fisk. Krøyer.III.1046. |
| Tvær-mærke | et. ( |
| ud-fiske | v. vbs. -ning (VSO. Frem.DN.538). (glda. d. s. i usikker bet.)
1) (fisk.) i egl. bet. 1.1) m. h. t. fiskevand: tømme for fisk (ved fiskeri). Cit.1728. (CChrist.H.81). April- og October-Maaneder ere de beste at udfiske Damme udi. Oecon Journ.1757.339. at man ved en fortsat skaanselløs Fangst af den opgaaende Lax i forholdsvis meget kort Tid kan udfiske en Flod. BMøll.DyL.III.153. 1.2) m. h. t. fisk: udrydde ved fiskeri. Alle Kutterfiskerne er nu enige om, at de store Rødspætter praktisk talt er udfisket. DagNyh. 8/7 1924.5.sp.1. 2) (nu næppe br.) ved udfritten, list olgn. fravriste (en) oplysninger; faa noget listet ud af en. Ruge.FT.271. Han er nok i Stand til at faae det udfisket af dem. VSO.II.87. |
| I. Ud-mærke | et. (fisk., dial.) sømærke, hvorefter man kan bestemme kursen fra kysten ud til en fiskeplads (jf. Lang-, Tværmærke). Stibolt.SF.38. DF.VI.24. |
| Ulke-fisk | en. (zool.) fisk af slægten Cottus ell. nærstaaende slægter. Panserulken . . (en) storhovedet Ulkefisk. BøvP.III.538. |
| I. Under-lig | et. (jf. Under- B 1.2) 1) (tov, der forstærker) underkanten af et sejl, spec. et raasejl. SøLex.(1808). Funch.MarO.I.41.131. Underliget, der gaar nærlig horisontalt fra Halsbarmen til Skødsbarmen. Bardenfl.Søm. I.95. 2) (fisk.) nederste kant, lig (II.2), af et fiskergarn. Nord.Tidsskr.f.Fiskeri.1875.369. Frem.DN.532. |
| Under-maal | et. [14]
1) (især |
| Under-slag | et. flt. d. s. ell. 1.1) [1] (sport.) slag i hockey, bandy, hvorved bolden rammes i sin underdel saaledes, at den faar retning opad. Det er . . tilladt at slaa til Bolden i Luften, undtagen med Underslag. Lovef.Hockey.7 (1937).13. Sportsleks.II.637. 1.2) [2] (dial.) undergreb, -tag i brydning. Esp.373. 1.3) [3] 1.4) [3] (nu næppe br.) om fejl i vævet klæde, bestaaende i, at skuddene ikke er slaaet jævnt sammen. Forordn.(Kvartudg.) 31/3 1705.§9. 2) [2] hvad der ligger, strækker sig under en vis linje. 2.1) (fisk.) det stykke, et sættegarn er anbragt under vandoverfladen. Stibolt.SF.10. 2.2) (bogtr.) den række udslutninger, der sættes (“slaas”) under sidste linje paa en satsside; ogs. om mellemrummet ml. sidetal og første tekstlinie ell. mellemrummet over og under overskrifter. Selmar.374. 3) [2] hvad der er fastgjort under noget. 3.1) (nu næppe br.) ombøjet sømten, der fastholdt ring paa hjulnav. MilTeknO. 3.2) (især tøm. og |
| Uryd | et ell. (l. br.) en (KMich.PG.176). i alm. uden art. ['u'ryð(')] ell. (især gldgs.) ['u'ryd] (jf. skrivemaaden Urydt. Inde fra Stuerne halsede de to Silkepudler og gjorde Urydt. KGBrøndst.NG.140. De forbandede Unger . . de ka' da ogsaa altid lave Urydt! Soya.Smaa venlige Smaafisk.(1941).41). (ogs., især dial. Urydde, et ell. (nu sj.) en (Moth.1U202. Skjoldb.G.162)). uden flt. (ænyd. uryd(de), no. urydde, no. dial. uryde, tæt krat; dels til I. Ryd, dels dannet til uryddelig; jf. Udryd) 1) (nu næppe i rigsspr.) sted, der ikke er ryddet for ukrudt, overflødig bevoksning; helt tilgroet sted. af et Urydde, der tilforn var begroet med Nælder, og Tidsler, og Skræpper (har hun) vidst at frembringe et lidet Paradiis. Rahb.Tilsk.1793.442. jf.: Skoven er et Uryd. D&H. 2) (dagl.) tilstand af uorden, fremkaldt ved, at ting (der ikke hører til paa stedet) ikke er ryddet bort, sat paa plads; ogs. i al alm.: vild uorden, roderi, kaos. Teppet blev i Gaar lagt paa Gulvet. Jeg levede den hele Dag i Uryd. Gylb.(Heib.Ungd.70). Egenlig tænke gjorde hun kun, Dagen lang, paa en eneste Ting, om Børnene nu igen havde bragt Uryd i Tanteregimentet af Galosher. Bang.HH.142. alt ligger i eet Uryd. D&H. hver Uge bragte sin Lørdag med . . Lugt af Klor, Husholdningsregnskab og Uryd. KMich.Atter det skilte–.(1918).35. (sj.) i best. f.: Gunhild varmede Kaffen . . og satte den midt i Urydden. KMich.PG.176. de gamle Papirer laa i Urydde inde paa Skrivebordet. Homo S.F.24. De stod sammen i Salen, hvor der var Urydde efter Opbruddet. Eriksholm. Majoren paaTorpe.(1916).122. || gøre, lave uryd: han (kunde) ikke andet end gøre Uryd. MylErich.VJ.180. hun taalte slet ikke, at man gjorde Uryd nogen Steder. Bregend. HS.52. se ogs. u. gøre 4.1. Ungerne kravlede rundt og lavede Urydde med Sengetøj og Potter og Gud ved hvad. AndNx.DM.V.43. Hvor er der pænt i den lille Lejlighed . . Men der er jo heller ikke mange til at gøre Urydde. AxRosendal.SP.69. ligge, være til uryd, ved sin beliggenhed, tilstedeværelse gøre noget uryddeligt. Dette (dvs.: et utrykt digt), som laae mig nu til Uryd, da jeg ikke vidste nogensteds at komme med det saalænge bag efter. Rahb.E.I.342. “naar Directionen samles om lidt, saa skulde Stuen være ryddelig –” “Ere vi da til Uryd, hvad.” Wengel.II.31. alle Sten, som laa i Vejen til Urydde . . skulde graves ned eller fjernes. AarbKbhAmt.1926.39. || uegl. dette Uryd af Terminologie og Subtiliteter, hvorunder (Høysgaard) har skiult saa mangen herlig Iagttagelse. JBaden.Gram.a6.v kanske én ikke havde været saa pillen, om én havde haft Børn til at bringe lidt Urydde ind i Tilværelsen. AndNx.DM.IV.7. Han bragte vildt Urydde i sin Fars Tanker. Brodersen.L.127. 3) (nu l. br. i rigsspr.) om ting, der skaber uryd, ikke hører til, hvor de ligger, ell. er sat hen, kastet bort som ubrugelige; skrammel; ragelse. Moth.1U202. jo mere Ureenlighed og Uhumskhed, og al Slags Uryd der er, jo hellere holde Rotterne sig til. Rahb.Tilsk. 1798.510. Min gamle Præstegaard fandt jeg nu i de bedste Hænder. Det meget Uryd, hvormed min Eftermand havde fyldt den, er nu bortskaffet. Mynst.Vis.I.184. tømme Kvartskjælderen for alt det Grus og Uryd, som Explosionen havde belemret den med. Bergs.GF.II.244. Over den hele Kongeskanses tre-fire Tønder Land flød alt dette skidne Uryd (dvs.: madpapir osv.). KLars.(Pol. 27/7 1928.9.sp.2). Gravl.EB.115. |
| II. Vaag | en. [vå?G] (i bet. 1 ogs. Vaage. jf. Vandvaage (dvs.: stor bølge). Leth.(1800).198). flt. (i bet. 1:) -er, (i bet. 2:) -e. (ænyd. vaage, lille bugt, vig, hvalvaag, bugt, hvor hvaler fanges (sml. Vaagehval), glda. vow, bølgegang (Kalk.IV.851f.), æda. wagh, oprørt hav (Harp.Kr.LXXXV), sv. våg, bølge, no. (dial.) våg, f., bølge, søgang, våg, m., lille bugt, vig, pus (vor) i saar, færøsk vág, f., vágur, m., isl. vogur, oldn. vágr, bugt, vandflade, vædske, pus i saar, oeng. wæg, bølge, mnt. wach, m., wage, f., bølge, søgang, oht. wag (nht. woge), got. wegs, bølgegang, storm, i flt.: bølger, fr. (laant fra germ.) vague, bølge; egl. sa. ord som Vove og besl. m. I. Vaag) 1) (poet., nu sj.) bølge; vove. *af Blod bleve Vaagerne røde. Nyerup. Levnet.179. smst.183.184. *de Vaager ei lode sig standse. Trojel.I.92. Jeg søgte et lavere Sted, hvor Brændingen var mindre stærk, og nød den oplivende Glæde, at lade mig bedugge af mildere Vaager. Gierlew.Italien. II.(1807).175. *Du (dvs.: en tysk pige) er Kredsløbets Bytte, du Lille, | du er født til Vendettaens Aag, | og som Galliens Mor skal du stirre | hjerteræd ned i Krigshavets Vaag. FrPoulsen.F.109. i tilfælde, der muligvis hører til bet. 2: *den (dvs.: biblen) fløj paa hundred Folkesprog | mod Nordens isbelagte Vaag. Rich.III.27. *Dog, sprang der så fra Sundveds Kyst | et Ildglimt over Vig og Våg, | og klang så på vort eget Sprog | et Kampråb af en Tordenrøst, | da kom det som en tvefold Trøst | i denne tvefold Kvide. Rørd.GK.97. 2) (næsten kun m. h. t. no. og færøske forhold) lille bugt ell. (smal) vig. I Mundingen af Vaagen, hvor Skibet skal ligge, er der kun en Cabellængde fra Side til anden. IslKyst.45. NordBrun.D.58. Der (dvs.: i Halogaland) sad i Vaagen Præstemanden Hans Egede og læste i en gammel Bog. Grundtv.VK.312. en stor Vaag (i Grønland), i hvilken der fangedes Helleflynder og Rødfisk. Bobé.HE.70. hertil (?): *Island . . | som maa Askeregnen gribe | snart paa Jøkel, snart i Vaag! Rich.VL.57. jf.: Midvaag er en af Færøernes bedste Hvalvaage (Fangstpladser for Grindehvaler). BerlKonv.XXII. 286. || ofte i stednavne, fx. (paa Færøerne) Mid-, Sande-, Sør-, Trangisvaag; spec., især i best. f. Vaagen, om havnen i Bergen. Forordn. 24/1 1710.VII.stk.1. Holb.Berg.27. de stege i Baaden, der snart forsvandt blandt de mange Skibe paa Bergens Vaag. Hauch. MfB.40. |
| Vade-glib | en. (dial. Vaad-. Forordn. 15/12 1750.§16. Fiskeriudv.(1874).Bilag.II.8). (fisk.) glib, som en i vandet vadende person holder lodret paa bunden, medens en anden person pulser i vandet for at jage aal ind i gliben. Begtr. Jyll.II.290. LovNr.93 31/3 1931.§33. |
| Vade-støvle | en. (ikke i rigsspr. Vaade-. Bagges.DV.V.46. |
| Vandre-aal | en. (fisk., zool.) betegnelse for den kønsmodne aal, blankaalen, der vandrer ud til ynglepladserne i oceanet. Fiskeriudv.(1874). BilagIII.1. Frem. DN.124. |
| Varp | et ell. en (i bet. 2: føre en varp ud. Vikingen.1950.Nr.12.24.sp.2. UfF.; i bet. 3.1: Cit.1755.(Thott4°1507; bornh.). BornhOS. jf. Rietz.831 (skaansk); i bet. 4.2: Cit.1922. (OrdbS.)). [vArb] (ogs. (skrevet) Hvarp. MDL.224 (i bet. 3.1 og 4.1). – dial. ogs. Vaarp, Vorp. i bet. 3.1 og 4.1: Feilb. UfF. jf. Rietz.831 (skaansk). – dial. Varpe (Varpa), en (i bet. 4.3: Gammalt å nyt.1934.48. BornhOS.)). flt. d. s. ell. (nu ikke i rigsspr.) -e (se u. bet. 4.2), -er (i bet. 2: Politivennen. 1800.1720. Agerbeck.B.I.43; i bet. 4.3 (vel til ent.- formen Varpe): JNPanum.Bornholm. (1830).127. JPMøller.Folkesagn fra Bornholm. (1867).16. BornhOS. se ogs. u. bet. 4.2). (ænyd. varp, vaarp, vorp i bet. 3.1 m. m. (Kalk.IV.749) samt i bet. 4.2 (Cit.1608.(Ribe Amt.1940.105)), glda. varp (i bet. 3.1: Småstykker.(1884-91).26), worp (i bet. 4.2: Kalk. V.1154), sml. glda. stedn. Hornwarp (nu: Hvorvarp; jf. UnivBl.I.345. OrdbS.), sv. varp, fsv. varp, n., fiskegarn, no. (dial.) varp(e), varpa, vorp(a) (i bet. 1-4 m. m.), oldn. varp, (ret til) fiskedræt, eng. warp (oeng. wearp), østfris. (nt.) warp, varpanker, osax. warp (mnt. warp(e), jf. oht. war(a)f); i bet. 2 laant fra nt. warp (flere af de øvrige bet. er muligvis ogs. laant fra ell. paavirket af (m)nt.); jf. Værp, Muldvarp, Vartavl, II. varpe, Vurf)
1) (nu især i (dial.-farvet) talespr.) om (enkelt) kastende bevægelse; kast (II.1). pladen fik jo et varp ud af ovnen. OrdbS. (sjæll.). BornhOS. || (jf. II. Kast 1.3; nu næppe br.) om fiskedræt. Moth.V68.
2) (jf. Løkkevarp og Spring 7.4) 3.1) (nu kun dial.) (uldent) kædegarn, rendegarn. Cit.1755.(Thott4° 1507; bornh.). VSO.IV.O50. MDL.224. Esp. 381. Thorsen.187. UfF. Feilb. jf.: “det som spindes af ûldtotten.” Moth.V68. || (ved misforstaaelse? sml. Esp.381) 3.2) (nu næppe br.) uld til spinding (af rendegarn). Moth. V68. 4) i udtr. m. (fremherskende) steds-bet. 4.1) (jf. Sædevarp og II. Kast 1.4; dial. (jy.)) halvdelen af en ager (som sædemanden tilsaar ved en enkelt gang fra ende til anden (jf. Feilb. og u. Saakast), ell. som pløjes paa een gang). MDL.224.642. EHHagerup. Feilb. 4.2) (jf. II. Kast 8.2; dial.) indkastet, indgrøftet jordstykke. i stedn.: de Lange Warpe. Cit.1790.(Stedn.IV.384). Kobber Varpen, Flask Varper, Ølgangs Varper. Cit.1922.(OrdbS.; Randers amt). jf. Stedn. VI.35. 4.3) (jf. I. Kast 1 og Troshøj; bornh.) (sted med) bunke, dynge, varde af sammenkastede sten, der tjener til vejledning for rejsende (og hvortil sagn og overtro er knyttet). AOlrE.NG.493f. se ogs. ovf. sp. 6424ff.. 4.4) (jf. Edderfugle-, Fuglevarp; fagl.) m. h. t. nordskandinaviske forhold: (større, kunstig, fredet) rugeplads for edderfugle; ogs. om enkelt rede. Sal.2VI.712. (eskimoerne) har indrettet Edderfuglevarp over hele Øen. Det er ret primitive Varp. De bestaar kun af et Par . . rundslebne Kampesten . . lagt paa hver sin Side af en lille skaalformet Fordybning i Jordsmonnet. AlwinPedersen.Polardyr.(1934).117. |
| Vedtægts-vand | et. (fisk.) fiskevand, hvorfor der gælder visse vedtægter. Rigsdagst.B.1904/05.sp.748. |
| I. Vejer | en. (( 1.1) (kun i enkelte anv.) i al alm. Reenb.II.76. Vejeren kontrollerer Vægtens og Vejningens Rigtighed (af rytter og hest). Væddeløbsreglement.(1920).5. jf. Sjælevejer: St. Mikkels Egenskaber som Vejer af godt og ondt. Aarb Sorø.1916.9. 1.2) (jf. Veje-, Vejermester og Toldvejer; emb.) person, som myndighederne beskikker til at foretage offentlige vejninger. Moth.V87. edsvoren Vejer. Scheller.MarO. Takst for Vejning af Motorkøretøjer, naar Vejningen foretages af en autoriseret Vejer. MinT.1922.A.19. især i forb. m. ord som Maaler (1.1) ell. Vrager (se disse ord). 2) om dyr ell. ting. 2.1) (jf. u. III. veje 2.1; fisk.) fuldvægtig laks (der vejer over 8 kg). 21 Stk. Laks (hvoraf flere Vejere). Bornholms Tidende. 11/11 1940.4.sp.2. SorøAmtstid. 13/6 1944.6.sp.1. 2.2) om ting; se Luftvejer. |
| Veje-spand | en. større spandformet beholder, der (i engroshandelen) bruges ved vejning af fisk. Bek.Nr.84 1/3 1950.§11,XI. |
| Vinter-sild | en. (især fisk.) sild, der fiskes i vintertiden (ofte spec.: ved Norges kyst). JLybecker.Fiskene og Fiskerierne.(1792).83. Danm Fauna. XV.198. |
| Vippe-garn | et. (jf. Pælevippe; fisk.) redskab anv. til ørredfiskeri, bestaaende af en vippe, i hvis ene ende der er anbragt et udspændt net. Fedders.(Da. FiskeriforeningsMedlemsblad.1896.474). Festskrift til HPHansen.(1949).122ff. |
| I. Vire | en ell. (sj.) et (Dykkeren.1927/28. 14). ['vi·r∂, i bet. 2 ogs. 'vai∂r] (i bet. 2 ofte skrevet Wire. – sj. skrevet Vajer. Bønnelycke. L.83). flt. -r ell. (sj., m. eng. form) -s (Wires. Manufact.(1872).402). (sv. dial. vir, metaltraad, isl. vír, d. s., sen. oldn. víravirki, filigranarbejde, mnt. wire, eng. wire, jf. oht. wiara, fint guld, lat. viriæ, armsmykke; jf. II. vire; besl. m. Vidie; i da. vistnok i bet. 1 laant fra nt. wier, i bet. 2-3 laant fra eng.)
1) metaltraad. 1.1) (især fisk. og dial.) i al alm., især om sammensnoet metaltraad. Moth.V212. Jeg har tilladt mig at benytte Ordet Vire i en videre Betydning, end det almindeligt bruges, nemlig i Stedet for Metaltraad, saaledes som Ordet anvendes i det nordslesvigske Folkesprog, i hvilket man f. Ex. siger Telegrafviren. DeichmannBranth.Naturlære.(1866).IV. en Hummerfælde eller Tejne af Metal, dels af galvaniseret Jærn og dels af stærke Virer. Fiskeritidende.1886.145. Skraben . . er dannet af en rektangulær Jærnramme . . til hvilken er bundet et stærkt Nætværk enten af Garn eller af Vire. Fedders.S.I.107. MDL. jf. Esp.141 og Feilb. uegl.: Helt opad Taget sender Ranken en Afstikker, der nævenyttig favner Skorstenen og dækker Revnerne med sine viltre Virer og brede Blade. DvdLyhe Zernichow.Paradiset.(1908).3. 1.2) (især fagl.) metaltraad, omvundet med tøj ell. papir, anv. til afstivning af visse damebeklædningsgenstande, især hovedtøj, ell. af lampeskærme olgn. Derfor er de Skjermer (dvs.: for øjnene) bedst, som giøres af de Virer, som Fruentimmerne plejer at bruge i deres Sætter. Tode.ØP.33. Manufact.(1872).402. *Og møder mit Øje | De pyntede Kvinder, | Hvis For og Bag | Snæres af Silke, | Hæves af Virer. Drachm. VI.250. Han kom ind i en Klædebod og bad om Baand til at binde en Brudekrans paa. Man lo og sagde, det hed Virer. KMich.HE. 215. Helene fortalte tit om, hvad det var for et “Mas” at faa de vide Pufærmer, der skulde stives af med Virer og fine Spanskrør, til at staa, som de skulde. AdolfWinkels Optegnelser.(udg.1909).30. KGraves.EnAlmuekvindes Liv.(1927).85. VareL.5II.573. Feilb. UfF. jf.: For at Kraven skal staa højt om Halsen, afstives den med ganske fine Silkevirer ved Lukningen. Pol. 27/1 1902.1.sp.6. 2) |
| Vire-bund | en. [I.1.1] (jf. -net; fisk.) bund af virenet (i kasse til fiskeyngel). Frem.DN. 543. |
| Vire-net | et. [I.1.1] (jf. -bund; fisk.) net af virer; staaltraadsnet. Fiskeritidende.1886.144. Frem.DN.543. |
| Vire-ruse | en. (fisk.) ruse af staaltraad. Fiskeritidende. 1886.145. |
| Virke-plads | en. 1) (sj.) d. s. s. -rum; især overf.: omraade for virksomhed; ogs.: virkefelt. Har De (dvs.: en gartner) . . ikke Virkeplads nok? hele Blomsterhaven, Drivhusene? HCAnd.(1919).V.270. saa var der en Post, jeg søgte . . jeg ønskede en Virkeplads og en Tillidspost. Goldschm.V.321. Festskr.VilhAnd.(1944).112. 2) (til II. virke 6.3; fisk.) plads, hvor fisk tilvirkes. Fiskeritidende. 1884.346. |
| Visse-aal | en. ['ves∂-] (ogs. (som gengivelse af dial.-former) Vis- (Lieberkind.DV. V.115), Ves- (Krøyer.III.644. DanmFauna. XV.320) olgn.). (vistnok til II. Visse (i bet.: farvevisse) m. henblik paa aalens farve; fisk., zool.) betegnelse for aalen i den gule vækstdragt, “den gule aal” (tidligere opfattet som en særlig art; jf. Grøde-, Gul-, Hvid- (1), Stangaal). Krøyer.III.642. Brehm.Krybd.388. LandbO.I.4. |
| Vogn-rum | et. (ænyd. d. s. (i bet.: en vogns bredde)) 1) det rum, der dannes af vognkassen i en lukket vogn, en jærnbanevogn osv. Schand.IF.54. udnytte hele vognrummet (i kølevognene) ved transport af frossen fisk. Vingehjulet.1950/51.170.sp.2. 2) vognskur. AndNx.PE.I.33. |
| Vrag-baad | en. (ogs. Vrage-. PKoch. Det hvisker fraHavet.(1944).67). (til vrage 1 ell. I. Vrag 1; jf. u. Vrager 1; fisk., især dial. (bornh.)) baad, hvormed der drives vragfiskeri (1). Sal. XVIII.421. |
| vrage- | i ssgr. (jf. Vrag- 2) af vrage; (i rigsspr.) kun i faa tilfælde (og især i lejlighedsvise dannelser). 1) (fisk., især dial. (bornh.)) til vrage 1; fx. Vrage-baad (se u. Vragbaad), -tid (Søvn er der knapt om i “Vragetiden” for den bornholmske Fisker. Da.Fiskeritid.1924.302). 2) til vrage 3. (en) kritisk Vrageevne. PHans.KK.75. || til vrage 3.2; fx. Vrage-institution, -maal (dvs.: redskab, hvormed en vrager (2.2) maaler rumfanget af tønder, fade olgn. S&B. VSO.). |
| Vrager | en. ['vra· G∂r] (( 2.1) 2.2) (jf. Kørmester; til vrage 3.2; emb., nu kun m. h. t. færøske (norske, islandske, grønlandske) forhold) særlig beskikket person (skøns-, synsmand), der besigtiger visse varearter (ved ind- ell. udførsel) for at konstatere, om de tilfredsstiller m. h. t. kvalitet og mængde (og kasserer de slette, klassificerer de godkendte efter kvalitet). Pl. 20/1 1768.§1. Mulct for dem, som handle med ufuldkommen renset Sæd efter skiønsomme Vrageres Kiendelse. JPPrahl. AC.84. Al Klipfisk, som udføres fra Færøerne (skal) af Vragere under Overvragerens eller en Vragerkontrollørs Opsyn vurderes . . efter Kvalitet. LovNr.71 23/3 1932.§1. sml. Feilb. jf. ssgr. som Fiske- (BerlTid. 30/11 1921. Aft.1.sp.2), Silde-, Te-, Tran-, Vin-, Ølvrager (se disse ord) samt Stadsvrager (PAHeib.R.I.303. Krak.1865.494). || ofte i forb. m. Maaler (1.1) og (ell.) Vejer (I.1.2). de i Kjøbstæderne beskikkede Veiere, Maalere og Vragere. Cirk. 22/2 1794. Maaler og Vrager i Aarhus. Jy Saml.3R.I.71. Bedstemoders Manuskript. Udg.af Wied.(1897).118. overf.: et par Ord ville vi sige om (Heibergs) Yttringer om det Nasjonale, da han af mange ansees som ubedragelig Vejer, Måler og Vrager i dette Anliggende. Hjort.KritLit. II.237. Madvig (stiller) sig . . ligeoverfor dette Æmne som Kritiker, som Tænkningens “Vejer, Maaler og Vrager”. J Lange.I.388. Ude fra ydede . . fremragende litterære Navne Andersen den . . varme Anerkendelse, som Litteraturens Vejere og Vragere i København trevent maalte Digteren ud. KLars. HCA.96. |
| Vrag-fisk | en.
1) |
| Vrag-fiskeri | et. 1) [I.1] (fisk., især dial. (bornh.)) drivefiskeri. Nord.Tidsskr.f.Fiskeri. 1875.41. Berl Tid. 15/8 1878.3.sp.2. 2) (jf. -fisker). Financier søges til Vragfiskeri. Pol. 20/7 1945.10.sp.1. LEGrandjean.Skibbruddets Saga. (1947).62. |
| Vrag-laks | en. [I.1] (jf. -sild 1; fisk., især dial. (bornh.)) laks fanget ved vragfiskeri (1). Sal.XVIII.421. |
| Vrag-sild | en. 1) [I.1] (sv. dial. vraksill; jf. -laks; fisk., især dial. (bornh.)) sild fanget ved vragfiskeri (1). Esp.389. Sal.XVIII.421. 2) [I.4.3] (jf. -fisk 2 og mnt. wrakherink; nu sj.) ubrugelig, slet sild. Amberg. |
| Værk-aal | en. [II.6.3] (fisk.) aal, der fanges ved aaleværker; mølleaal. Frem.DN.526. DanmFauna.XV.320. |
| Æs | en (i bet. 1: Fiskeriudv.(1874).Bilag. II.26. Scheller.MarO. se ogs. l. 54) ell. (mindre br.) et (i bet. 1: jf. Feilb.I.256; i bet. 2: Skovdyrkn.(1865).26). [æ?s] (ogs. Es [e?s] i bet. 1: HCAnd.OT.I.136 (som fk.). Feilb. BL.289. Feilb.I.256. – nu sj. Æse. i bet. 2: CollO. Ese. i bet. 1: Moth.Æ8 (som fk.). Trap. V.614). uden flt. ((nord)fris. ees; til II. æse; sml. III. Aas) 1) (fisk., især dial. (jy.)) lokkemad for fisk; agn; mading. Blich.(1920). XXIII.117. Mutter staaer for Ees'en! hun har nok med Sætkrogene at gjøre. HCAnd. OT.I.136. sætte “Æs” eller Madding paa Krogene. Fiskeritidende.1886.424. Til Agn, “Ees”, anvendtes mest Sild. SprKult.XVII. 67. 2) (jæg.) føde for hjortevildt (ell. andet haarvildt). Skovdyrkn.(1865).26. |
| II. æse | v. ['æ·s∂] (ogs. ese ['e·s∂] i bet. 1: Moth.Æ8. Da.Fiskeritid.1905.198.sp.2. Feilb.I.256. ACWestergaard. Et Skumpelskud. (1926).7. – i bet. 2 ogs. æsse ['æs∂] jf.: Æsse, eller æse. DJagtleks.1399). -ede ell. -te (i bet. 1: Feilb.I.256. SprKult.XVII.69. jf. Moth.Æ8). vbs. -ning (s. d.). (fra ty. äs(s)en, afl. af aas (se III. Aas)) 1) (fisk., især dial. (jy.)) sætte mading paa (en krog); agne. MDL.668. hver Mand fæster sig en Pige til at æse (jf. Æsepige) og lave Maden. Fiskeriudv.(1874).Bilag.III.5. Krogene var “æsede” og Baaden klar. Fiskeritidende.1885. 153. Scheller.MarO. 2) (jæg.) om hjortevildt (undertiden ogs. om andre arter haarvildt, fx. haren): afæde græs, blade olgn.; græsse (2.2). Kronvildet gik og æsede overalt. TABecker. En Familiehistorie.(1857).45. en eller to Bukke . . æsede ved en lille Lysning i Skoven. Rosenkrantz.H.38. Hjorte og rådyr spiser aldrig, de “æser”, herfra er undtaget dyrenes fortæring af bark. Jagt og Fiskeri.1952.41.sp.2. |
| Æse-pige | en. (ogs. Ese-. Feilb.BL. 288. jf. Blich.(1920).XXIII.117. Esse-. Aarb Kronb.1952.96. Æs-. NatTid. 10/7 1883.M.Till. 1.sp.5. Es-. Myl Erich.VJ.193 (Ees-). Spr Kult.XVII.67). (til II. æse (ell. Æs); fisk., især dial. (jy.)) kvinde, der sætter mading paa fiskekroge. HCAnd.(1919).IV.77. Fiskeritidende.1886.424. Pol. 15/7 1934. Sønd.2.sp.2. MDL.668. Feilb.I.256.IV.130. |
| I. Æser | en. (ogs. Eser). (afl. af II. æse; fisk., især dial. (jy.)) person, der skaffer orm til mading og sætter mading paa krogene. Gravere (Esere), de Folk, der graver Orm til Agn ved Fiskeriet. Fiskeritidende.1886.18. Da.Fiskeritid.1905.198.sp.2. |
| Æsning | en. ['æ·snen] (ogs. Esning. i bet. 1: Søiberg. Folket ved Havet.(1908).90. SprKult.XVI.31). (til II. æse 1; fisk., især dial.) 1) som vbs. Søiberg.Folket ved Havet. (1908).123. 2) konkr.: agn; mading. Fiskeritidende.1886.184. |
| Øje-krog | en. (i bet. 1 ogs. Øjen-. Tob.11.12 (hertil: “den ældre Form.” Levin.). Prahl.BJ.30. Anat.(1840). II.238. Wied.Fæd.157. se ogs. ndf. – nu kun dial. Øjne-. Rostgaard.Lex.O9c. Esp. 154). (ænyd. øyen-, øynekrog i bet. 1) 1) (jf. -ende, -krig, -næst (u. II. Næst 2), -vig, -vinkel og Øjenlaagskrog) hver af de to kroge, vinkler, der dannes hvor øjenlaagene mødes, henh. ved næseroden og ved tindingen (benævnt den inderste ell. indvendige, indre, henh. den yderste ell. udvendige, ydre øjekrog, sml. stor sp. 12518f.). Heste L.(1703). A5.vB3.v Frank.SM.1805.645 (se u. Naaleøje). i hendes egne Øjenkroge piblede Taarerne frem. Schand.UM.198. Munterheden blinkede i hans Øjenkroge. Lunde.F.16. En fornem Type at se til med . . Monoklen skruet fast i Øjekrogen. EFrandsen.SC.I.125. || i udtr. for, at man skotter efter noget, sender forborgne, stjaalne, skæve blikke efter noget, følger det diskret med øjnene. fra Øjenkrogene betragtede (han den) fremmede. Goldschm. V.26. Ole skottede til Degnen gjennem den ene Øjenkrog. Schand.TF.I.135. Han fulgte hende ud af Øjenkrogene, til hun forsvandt. ErlKrist.DH.95. 2) [I.16] (fisk.) fiskekrog forsynet med et øje. svenske Øjekroge. Tidsskr.f.Fiskeri.1873.129. Nord.Tidsskr.f.Fiskeri. 1874.198. |
| Øjen-æg | et. (ogs. Øjne-. Landb O.IV.668. Ferskvandsfiskeribladet.1915.83. 1/2 1944. omslag.2). (jf. Øjnefoster; zool., fisk.) æg af visse fisk (især laks, ørred), hvis udvikling er saa vidt fremskreden, at fosterets øjne er synlige som mørke prikker gennem skallen. DanmFauna. XI.32. Sal.2XIV.178. |
| Øje-side | en. (ogs. Øjen-. Drechsel.Saltvfisk.137. Brehm. DL.3II,1.131). (mods. Blindside; zool.) den opadvendende side hos flynderfisk, hvorpaa øjnene sidder. Tidsskr.f.Fiskeri.1873.144. DanmAkvarium.52. |
| ønskelig-gøre"> |
v. [-'gö ?r∂] gøre ønskelig (1). snevre Farvande og slette Havneforhold ønskeliggjøre Lethed i Manøvreringen. Drechsel.Saltvfisk.15. CChrist.H. 308. |
| Øre-baand | et. spec.: 1) (anat.) ørets senebaand. Anat.(1840). II.289. 2) [III.11.6] (fisk.) baand, der danner en løkke (et øre) i garnets hjørne. NordTidsskr. f.Fiskeri.1874.291. Feilb. |
| Øre-ben | et. (jf. -knogle og Høreben; anat.) d. s. s. Høreknogle. vAph.(1759).325. Lütken. Dyr.1210. Panum.661. || (dial.) nøgleben hos fisk. Feilb. |
| Øre-sten | en. 1) (jf. -krystal, Sten 5.4 slutn. og Torskepande 2; anat., zool.) d. s. s. Høresten. Anat. (1840).II.318. Boas.Zool.428. 2) (rimeligvis omdannelse af dial. olsten, sv. dial. ol-, orsten (se u. II. Ol), ved tilknytning til II. ør ell. III. Øre (7.1); nu næppe br.) stenart (kalksten), anv. mod visse husdyrsygdomme; om stinksten: Man foregiver den god til Sviinene naar de have Øre Sygen (hvorfor den) kaldes Øre-Steen. Cit.1758.(GkS2°723.4dePart). 3) [III.11.6] (fisk., dial.) sten (med en indsnævring paa midten), der bindes som sænkesten paa garn. Moth.1Ø22. UfF.(Fyn). om større sten, hvortil garnet fæstes: Uhrskov.TG.115. |
| Banke-fisk | en. [II.1.1] (nu sj.) 1) tørret fisk, som skal bankes, før den koges; klipfisk. Moth.B48. MO. OrdbS. 2) (jf. II. banke 2; “skæmtviis i gemeen Tale”. VSO.; sj.) d. s. s. I. Bank 2 (jf. Bankekød 2). VSO. |
| Stejle-gang en. (til III. Stejle 2; fisk., sj.) række af stejler. VSO. MO. Fra det gl. Gilleleje.1934.49. | |
| Grund-fisk | en. [I.3.1] (nu sj.) bundfisk. Moth.G276. VSO. MO. |
| Uryd | et ell. (l. br.) en (KMich.PG.176). i alm. uden art. ['u'ryð(')] ell. (især gldgs.) ['u'ryd] (jf. skrivemaaden Urydt. Inde fra Stuerne halsede de to Silkepudler og gjorde Urydt. KGBrøndst.NG.140. De forbandede Unger . . de ka' da ogsaa altid lave Urydt! Soya.Smaa venlige Smaafisk.(1941).41). (ogs., især dial. Urydde, et ell. (nu sj.) en (Moth.1U202. Skjoldb.G.162)). uden flt. (ænyd. uryd(de), no. urydde, |
| Banke-fisk | en. [II.1.1] (nu sj.) 1) tørret fisk, som skal bankes, før den koges; klipfisk. Moth.B48. MO. OrdbS. 2) (jf. II. banke 2; “skæmtviis i gemeen Tale”. VSO.; sj.) d. s. s. I. Bank 2 (jf. Bankekød 2). VSO. |
| Stejle-gang | en. (til III. Stejle 2; fisk., sj.) række af stejler. VSO. MO. Fra det gl. Gilleleje.1934.49. |
| Uryd | et ell. (l. br.) en (KMich.PG.176). i alm. uden art. ['u'ryð(')] ell. (især gldgs.) ['u'ryd] (jf. skrivemaaden Urydt. Inde fra Stuerne halsede de to Silkepudler og gjorde Urydt. KGBrøndst.NG.140. De forbandede Unger . . de ka' da ogsaa altid lave Urydt! Soya.Smaa venlige Smaafisk.(1941).41). (ogs., især dial. Urydde, et ell. (nu sj.) en (Moth.1U202. Skjoldb.G.162)). uden flt. (ænyd. uryd(de), no. urydde, |
| Aale-bakke | en. (fisk.). “bakke” (line med snører osv.) til aalefangst. LandbO.II.83. |
| Aale-glib | en. (fisk.). lille poseformet fiskenet, der holdes udspilet mellem en firkantet træramme. Drechsel.Saltvfisk.55. |
| Aale-hamme | en. (fisk.). aaleruse. Moth.A89. (âlhamme). VSO. MDL. Feilb. |
| Aale-jærn | et. (fisk.). redskab (lyster) til at stange aal med (jf. Alger). Frem.DN.534. |
| Aale-kam | en. (fisk.). redskab til at stange aal med, dannet som en kam. Lov 5/4 1888.§4. |
| Aale-kiste | en. (fisk.). kasseformet redskab til aalefangst i aaløb olgn. Moth.A90. Sal.I.23. |
| Aale-kube | en. (jf. holl. aalkubbe; fisk.) mindre, kurvlignende ruse til aalefangst. Moth.A90. Frem.DN.533. |
| Aale-kurv | en. (fisk.) d. s. smst. Funke.(1801). I.334. |
| Aale-pas | et. (fisk.). indretning (fx. høvlspaaner i et staaltraadsvæv) anbragt lodret paa stemværker olgn. i stedet for aaletrappe; ogsaa d. s. s. Aaletrappe. Lov 26/3 1898. Sal.2I.27. |
| Aale-saks | en. (fisk.). saksformet aalejærn, alger. DanmK.686. |
| Aale-sav | en. (fisk.). aalejærn med savdannede tunger. Lov 5/4 1888.§4. |
| Aale-skælde | en, et. (fisk.). pind, hvorover et aalevod bindes, og som bestemmer maskernes vidde. Forord. 15/12 1750.§22. Lov 5/4 1888.§16. |
| Aale-stade | et. (forkortet for ældre, 17. aarh., aalegaardsstade, plads til en aalegaard; fisk.) række aaleruser, fastgjorte til pæle, som udgaar fra kysten. Hele dette Apparat kaldes i daglig Tale “Aalestader” til Forskjel fra Aalegaarde. Drechsel.Saltvfisk.50. jf.: Âlstade (et) er en âlegârd. Moth.A.90. Ugeskrift f. Retsv.1904.B. 108.255. |
| Aale-stang | en. (fisk.). fællesbetegn. for forskellige redskaber til at stange aal med. Forord. 15/12 1750.§16. Krøyer.III.644. Lov 5/4 1888.§33. |
| Aale-stige | en. (fisk.). aaletrappe. Sal.2I.27. |
| Aale-tat(te) | en. (fisk.) medesnøre, paa hvis nederste ende der i st. f. krog er anbragt orm(e) trukket paa traad. vAph.Nath.I.5 (-tatte). Sal.I.24. XVII.193 (-tat). jf. Feilb. III.778. |
| Aale-ten(e) | en. (fisk.) aalekube, som anbringes ved stemværker. Moth.A91. VSO. Feilb. (jf.: de saa kaldede AaleTeiner. vAph.Nath.I.5). |
| Aale-traad | en. (fisk.). line med aalekroge. Baud.AaH.32. Feilb. |
| Aale-trappe | en. (fisk.). overrislet flade af skraatstillede uhøvlede brædder, anbragt neden for stemværker olgn., for at aaleynglen kan slippe op til højere liggende vande. Frem. DN.527. |
| Aale-vod | et. vod til aalefangst. Drechsel. Saltvfisk.51. |
| Aars-fisk | en. (se Aars- 2). Aarsfisk (Halvaarsfisk, Toaarsfisk. LandbO. I.13. |
