Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Bryggersprog

 

Bryggersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor bryggerfaget.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt indenfor bryggerfaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Bryggerbeg en. (bryg.) harpiks (smeltet sammen m.olie) til tætning af ølfade; fadbeg. Vare L.274. Hage.3671.
Bundgær en. [I.1.1] (bryg.) gær, der samler sig paa gærkarrets bund; undergær. Forordn. 13/6 1755.§1. MøllH.II.377.
Bygmalt et. [I.2] (bryg.) (Kalk. I.210). VSO. MO.
Eftergydning en. [15; 19] [-'gy·(')ðnen] (bryg.) vand, som man (ved ølbrygning) gyder over mæskningen, naar urten er siet fra, for at udvaske den urt, som bliver tilbage i masken. OrdbS.
Eftergæring en. [15; 19] [-'gæ·(')ren] (især bryg.) den langsomme og svage gæring (i vin- og ølfabrikationen), som finder sted under lagringen (og som fuldstændiggør den stærkere hovedgæring). Olufs.NyOec.I.163. OpfB.2 III.325. Sal.V.779.
Farvemalt et. (bryg.) malt, der ved brænding har faaet en stærk farve, og som bruges som tilsætning til alm. malt for at forhøje øllets farve. Sal.XII.283.
Filtmalt et. [II] (bryg.) d. s. s. filtet malt (se u. II. filte 1). (maltet) danner en fast Kage, der endog er vanskelig at rive i Stykker, og som saaledes med Rette fortjener Navn af Filtmalt. Brændeviinsbr.154. OpfB.2III.312.
Formæskeapparat et. [V.2.1] (bryg.) apparat, hvori malt blandes med vand, inden mæskningen begynder. OrdbS.
Formæskekar et. [V.2.1] (brænderi-spr., tidligere bryg.) kar, hvori malt olgn. blandes med vand, inden mæskningen begynder. Brændeviinsbr.385. S&B. OrdbS.
Grønmalt et. [2] (bryg.) malt, hvis spiring er afsluttet, men som endnu ikke er blevet tørret. OpfB.1VI.144. Sal.XII.282. jf.Moth.G297.
Gærbalje en. (bryg.) d. s. s. -kar. Brændeviinsbr.262.
Gærhov en. (bryg.) langagtigt kar, hvori gæren fra ølurten flyder ned under gæringen. OrdbS.
Hovgær en. [II.1.1] (bryg., nu næppe br.) den i (gær)-hoven opsamlede gær. Brændeviinsbr.27. MO.
Humlesi en. [I] (bryg.) si til at skille urten fra humlen med. Moth.H307. Olavius.Skagen.(1787).216. D&H.
indbrygge v. vbs. -ning (DagNyh. 28/10 1921.3.sp.1). (bryg.) fremstille ved brygning. fuldstændig normalt indbrygget Lagerøl, Pilsnerøl og Porter. BerlTid. 21/4 1921.Aft.5.sp.3. DagNyh. 28/4 1923. 2.sp.6.
Karstol en. (nu kun dial.) høj trebenet skammel, hvorpaa bryggekar (rostekar) ell. vaskebalje anbringes, naar der brygges ell. vaskes. Moth.K48. VSO. MO. ZakNiels.Ki. 74. Ølkarret stod paa sin “Karstol”, en tveget Kævle paa tre Ben. Gravl.(Jubelbryg. (1923).7). AarbFrborg.1918.45. Kværnd. Feilb. OrdbS.(Loll.-Falster).
Kavent en (Moth.K76) ell. et (Agerbech.FL.112. VSO.I.561); i alm. uden art. [ka'væn'd] (nu næppe br. Kovent. Agerbech. FL.112. OeconH.(1784).II.160. Meyer.8 (u. Convent)). uden flt. (ænyd. kovent(e), cavente, glda. kowenthe; fra mnt. kovent (ty. kofent), af mlat. co(n)ventus, kloster (se Konvent); egl.: (ringere) øl, der blev drukket af klosterbrødrene (til forskel fra det, der blev drukket af de overordnede, patres); jf. Konventøl; se Studier tillegn. ETegnér.(1918).356ff.; nu kun bryg.) (øl, fremstillet af) den sidste og svageste del af “urten”; svagt, tyndt øl (jf. Efterøl). Tychon.Vers.190. LTid.1729.573. Af det Overblevne af Mæskningen og Humlen brygger man . . Spise - Øl eller Kovent, idet man slaaer kogt Vand derpaa, og lader det løbe igiennem Rosten. OeconH. (1784).II.160. Politievennen.1798/99.734. OrdbS.
Kobrygge en. (kors -bryg. Funch.MarO.II.78). anker

 

1) gangbræt, landgangsbro med rækværk (egl. maaske brugt ved indladning, udlosning af kvæg. jf. Moth. K225). SøLex.(1808). Funch.MarO.II.78. Sal.2XIV.253.

2) egl. om gang fra skansen til bakken over det øverste dæk paa ældre orlogsskibe; dernæst om dækket midtskibs (ml. stor- og fokkemasten). ArchivSøvæsen.I.18. Kronprindsesse Marie spadserede paa Skandsen og henad Koebryggen. JJPaludan.Er.137. Drachm.PT.110. Bardenfl.Søm. I.9. KuskJens.Søm.72. || hertil Kobrygsbjælke (VSO. Funch.MarO.II.78), -knæ (VSO.) ofl.

koldgæret part. adj. [II.1.3] (bryg.). Cit.1869.(JohsSteenstr.CJ.18).
Kraftøl et. [2.4] (efter ty. kraftbier; bryg., nu næppe br.) malt(ekstrakt)øl. D&H. om drik af uforgæret ølurt: OrdbS.
Kronekork en. [3] (efter eng. crown-cork; især bryg.) korkforet kapsel til ølflasker (jf. Kapsel 5). TelefB.1927.sp.2904.
Kølestok en. (ty. kühlstock; bryg., foræld.) stort kølefad ell. -kar. Ølbrygn.(1796).19. VSO. MO.
Lettebøtte en. [2.1] (jy. Let-. Den gl.By.1927.48). (uden for dial. nu især bryg. (gldgs.)) bøtte, spand, siddende paa et langt skaft, hvormed vædske (vand) kan øses op af et dybt kar; ogs.: spand paa brøndvippe. JFBergs.G.27. Lettebøtte . . hvoraf Bryggere, Brændeviinsbrændere, Garvere og Skarnagere betiene sig. VSO. Det dampkogte Sukker (blev) med store Lettebøtter øst op i Formene. ThRasmussen.ErindringerfraSt.Croix. (1866).271. Tidsskr. f. Kunstindustri.1885. 146. MDL.(Falster). Levin.(sjæll.). || (jf. I. Bøtte 2.1; kbh., spøg., nu næppe br.) om en stor damehat.
lokt adv. [lω gd] (vist egl. neutr. til et adj. laant fra ty. dial. lock, luck, løs; jf. VI. lokke samt lokker, lokrig; bryg., nu sj.) i forb. ligge lokt, om malt: ligge saaledes, at de enkelte, spirede korn ligger løst imellem hinanden. OrdbS.
Luftmalt et. (fagl., især bryg.) malt, der er tørret ved luftens almindelige temperatur; grønmalt. Ølbrygn.(1796). 49. Hage.4880.
Lutter en. ['ludr] (fra ty. lutter; egl. sa. ord som II. lutter; jf. Luttervin og Luttendrank; fagl.) den ved første destillation af mæsken fremkomne, urene (fuselholdige) og svage brændevin (jf. Drank 2). Brændeviinsbr.351. MøllH.IV.466. Sal.2 XVI.117. || hertil ssgr. som Lutter-bækken, -damp, -kasse (Brændeviinsbr.346.352.357) samt -mæsk(e) (bryg.: tynd mæsk. Sal.2 XXV.819).
Malteddike en. (bryg., foræld.) eddike, fremstillet af malt uden tilsætning af humle; øleddike. Sal.2VI.705.
Maltfjæl en. (bryg., nu sj.) køllefjæl, -flage. MO. Larsen.
Maltgøring en. (jf. -virkning; bryg.; nu l. br.) d. s. s. -gøreri 1. Moth.M45. Brændeviinsbr. 131.
Maltharpe en. (jf. -renser; bryg.; nu l. br.) harpe (II) ell. maskine til rensning af malt. VSO.
Maltkammer et. (jf. -kælder, -stue; bryg.) lokale til at (fremstille og) opbevare malt i. MO. HolmHansen.KarenHav.(1887).80.
Maltkim en. (jf. -rod, -spire; bryg. ell. landbr.) spire, som maltet skyder under udblødningen. Moth.M45. VSO. Sal.2XVI.498.
Maltkælder en. (især bryg.) kælder, hvori malt fremstilles. Brændeviinsbr.394. AarbVejle. 1927.284.
Maltkølle en. (bryg.) kølle (III) til tørring af malt. (Kalk.V.697). Ølbrygn. (1796).23. LandbO.III.502.
Maltloft et. (bryg.) loft ell. stokværk (jf. I. Loft 3.2), hvor malt tørres og opbevares. (Kalk.V.697). VSO. MO. D&H.
Maltrenser en. (jf. -harpe; bryg.) maskine til rensning af malt.
Maltrod en. (jf. -spire; bryg. ell. landbr.) d. s. s. -kim. VSO. OpfB.2III.321.
Maltspire en. (bryg. ell. landbr.) d. s. s. -kim. MO. LandbO.III.504. Feilb.
Malttromle en. (bryg.) stor (roterende) jærntromle, i hvilken det udblødte korn fyldes til spiring. Vare L.4550.
Mosetaage en. (nu l. br.) d. s. s. -bryg. *Tænker du at finde hist | Døsigskumle Mosetaager? Oehl.HY.196. Recke. GND.57.
mønje  ell. mønnie v. ['mønj] (nu kun dial. mønne. Moth.M145. OrdbS.(bornh.)). -ede. (til I. Mønje; jf. ty. mennigen, lat. miniare; sml. mønjere; især fagl. (anker)) male, overstryge med mønje. Indenbords mønnies alle Jærndele baade paa Dækket og i Lastrummet ned til Kimmingen. Kusk Jens.Søm.265. Ankeret mønjes rødt eller males sort eller sortgrønt. DagNyh. 2/6 1929. Sønd.19.sp.4. uegl.: *Ja, I kigger lidt hidsigt paa min Gallion (dvs.: næse). | Den er mønjet lidt stærkt, jeg kan se det. JVibe. (Jubelbryg.(1923).23). jf.: *Min Farfar var Konge; paa Strandhugst han fo'r, | med Blodrødt han mønjed sin Drage. Drachm. VS.131.
nedsvale v. [-'sva?l] vbs. -ing (Sal.I.557) ell. (nu næppe br.) -ning (Brændeviinsbr. 234). (især bryg.) d. s. s. -køle. Ørst.Chem Phys.12. OpfB.2III.324.
Paktønde en. (jf. -fad, -fustage; fagl.) tønde, hvori noget pakkes og forsendes; tidligere spec. (bryg.): større tønde, hvori øllet opbevaredes, inden det fyldtes paa mindre tønder. Moth. P17. VSO. MO.II.398. Paktønder og Pakfustage sælges. Pol. 1/8 1934.19.sp.1.
Pipstykke et. (til pippe 3.2 slutn.; bryg.) stykke malt, der er begyndt at pippe. OrdbS.
pure v. ['pu·r] -ede. vbs. -ing. (ænyd. d. s., glda. (vbs.) purelsæ (3Mos.16.30(Glda Bib.)), mht. puren, jf. lat. purare; sml. I. pyre; afl. af III. pur) gøre ren ell. klar; rense. Moth.P177. nu kun (bryg.; foræld.): si (ell. øse) urten fra mæskningen. OrdbS. || kors purgere (2). bladene . . bruges til puring. Moth.Conv.S126.
Puretønde en. (til I. pure; bryg., foræld.) gennemhullet tønde, v. hj. af hvilken urten skiltes fra mæskningen. Moth.P178. OrdbS.
Pureurt en. (ogs. Pur-). (til I. pure; bryg.) den (første) urt, som sis fra mæskningen (før man ved tilsætning af varmt vand til mæskningen har fortyndet urten). OrdbS.
Spirekasse en. dels (bryg.) om kasse, hvori den færdigrensede byg bringes til spiring i maltgøreri. Pol. 1/11 1939.15.sp.2. dels (gart.) om flad tremmekasse, hvori kartofler lægges til spiring, før de lægges i jorden. LandbO.3II. 447.
Spireloft et. (bryg.) loft i maltgøreri, hvor byggen lægges til spiring. AarbKbhAmt.1932/33.272.
kors Spundgær en. [1] (jf. ty. spundhefe; bryg.) spunsgær. Ølbrygn.(1796).93.
Spunsejsen subst. (bryg., l. br.) d. s. s. -hæver. OrdbS.
Spunsgær en. (jf. Spundgær; bryg.) den gær, som efter fadningen af hvidtøl flyder ud af spunshullet. S&B. D&H.
Spunshulring en. (bryg.) d. s. s. -ring. Bl&T.
Spunshæver en. (jf. -ejsen; bryg.) redskab til at tage spunset ud af spunshullet. Bl&T.
Spunskølle en. [3] (bryg.) kølle til at slaa spuns(propper) i med. Pokkenholt-Spunse-Køller. Bødkeri.13.
Spunsring en. (jf. -hul-ring; bryg.) ring (bøsning), der sidder i spunshullet og omslutter spunsproppen. Bødkeri.11.
Støvgær en. (bryg.) gær, hvis enkelte celler svømmer frit i vædsken (brugt ved fremstilling af undergæret øl). Bryg.(1941).14.
svelke v. ['svælg] -ede. vbs. -ning. (fra ty. schwelken (schwelchen), (faa til at) visne, tørre; maaske afl. af ty. schwelen, ulme, ose, ogs. trans.: tørre (græs til hø) olgn., jf. Svelkoks u. Svi(d)ekoks; besl. m. ty. schwül, lummer, oldn. svæla, røg, sml. ogs. sval, svælde; bryg.) tørre (byg, der skal laves til malt). “Svelkloftet” . . hvor det (dvs.: byggen, der bliver lavet til malt) . . blev “svelket”, d. v. s. halvtørret, saa kom det ind i “Køllegrisen” . . hvor det blev tørret fuldstændigt. AarbVejle.1927.283. Svelkning. Bryg.(1941).
Svømmekiste en. [I.2] (bryg., foræld.) hul metalbeholder, som flød oven paa urten i et sikar, og ned i hvilken eftergydningsvandet ledtes. Bryg.(1941).
Tappetønde en. (jf. -hov, -kar; til II. tappe 1 (ell. I. Tap 1); bryg.) tønde med tap(hul) i bunden, anvendt som bryggekar. Tap-: Høegh.AJ.520.
Tromlemalteri et. [I.2.3] (bryg.) malteri, hvor maltningen foregaar i store liggende jærntromler. LandbO.III.502. Bryg.(1941).
Tusindkornsvægt en. (bryg.) kvalitetsvægten af 1000 bygkorn, brugt ved prøvning af korn til ølfremstilling. Bryg. (1941).
Tykmæsk en. [II.7] (bryg.) den (tredje)del af mæsken (2), der (to gange) tages fra for at opvarmes til kogning, holdes i kog ca. 1/2 time og pumpes tilbage i mæskekarret. Sal.XVIII.893. Bryg.(1941).
Tørmalt en, et. [II.2.2] (især bryg.) d. s. s. Køllemalt. Hage.5904.
Underdej(g) en. [2] (bryg.) masse af fine skaller, cellulosefnug m. m., der lægger sig under masklaget i sikarret. Bryg.(1941).
undergære v. [2] [-'?] vbs. -ing. (bryg.) om gæring (ved ølfremstilling), hvorved der anvendes undergær; dels som vbs.: Nord Conv Lex.V.822. Bryg. (1941).16. dels i part. undergæret brugt som adj., om øl: fremstillet under anvendelse af undergær. Rigsdagst.L.1882/83.sp.139. (JC Jacobsen) grundlagde . . vort første Bryggeri for undergæret Bajerskøl. VlaCour.DH.II. 446.
Understøbning en. [14] (bryg.) kortvarig støbning (1), udblødning af byg inden maltningen. Bryg. (1941).
Ungstykke et.

1) (dial.) et stykke (I.4.4) ungkvæg; ungkreatur. Strange. IP.II.79. UfF.
2)
(bryg.) gulv med maltbyg paa det første stadium af spiringen. Bryg. (1941).

Urtkedel en. (ogs. Urte-. TroelsL.3II.214. Hvad hedder det?(1947).472). (glda. d. s.; til II. Urt; bryg.) den kedel, hvori urten (II) koges. Kemisk-teknisk Haandbog.(1938).218. Bryg.(1941).
Urtpumpe en. (til II. Urt; bryg.) d. s. s. Klarepumpe. OrdbS.
Vandstykke et. spec. (bryg.) betegnelse for den vaade maltmasse, som første gang kastes paa gulvet i gulvmalteriet. Bryg.(1941).
Vandstøb et. (bryg.) parti korn, der er slaaet i støb og taget ud af støbekarret, men endnu ikke er begyndt at spire. LandbO.III.502.
Ølbeg et. (bryg.) d. s. s. Bryggerbeg. LSal.XII.678.
Ølkam en. (jf. -filter og II. Kam; bryg.) stor beholder til filtrering af øl i et bryggeri. CarlsbergBryggerierne.(1925).31. 2. Sal (i Carlsbergs nye hal) indrettes som “Ølkam”. Det er et Beholderrum, hvor Øllet filtreres og staar et Døgn i Ro, inden det . . ledes til Tappemaskinerne. BerlTid. 6/2 1953.Aft.5.sp.2.
Ølspaan en. (bryg.) i flt., om en slags spaaner af bøg, tidligere brugt herhjemme (og endnu visse steder i udlandet) til klaring af øl i lagerfade (idet spaanerne havde ru overflade, som kunde opsuge fremmedlegemer i øllet). Bødkeri.11.
Ølsygdom en. (bryg.) sygdom i øl. OpfB.3II,3.158.
Ølurt en. (jf. II. Urt; bryg.). Organismer i Øl og Ølurt. Emil Chr Hansen.(bogtitel.1879). LandbO.3II.715f. Feilb.