Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Bogtrykkersprog

 

Bogtrykkersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt indenfor bogtrykkerverdenen.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt indenfor bogtrykkerverdenen.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Aflæggemaskine en. (bogtr., se aflægge 1.2). OpfB.1I.447.
afklaske v. ['au'kllasg] -ede. vbs. -ning. (efter ty. abklatschen; især som vbs.)
1) (bogtr.). tage et (korrektur) aftræk ved (med en børste) at banke paa papir, som er lagt over satsen. Selmar.159.
2) teknikhjul afforme matricer m. m. i flydende metal olgn.; klichere. Sal.X.605.
Aflæggespaan en. (kors Aflægspaan. VSO.). (bogtr., se aflægge 1.2). en tynd liste ell. lign., brugt ved aflægning af sats. Selmar.157.
Anlægsmærke et. [1.1] (bogtr.) om linealer olgn., mod hvilke man lægger to af arkets kanter under trykningen for at sikre sig, at kolumnerne paa et blads to sider dækker hinanden. Sal.2III.566.
Anlægssteg en (bogtr.) se Anlæg 1.1 slutn. Selmar.1140.
bestøde v. [be'sdø?ð] -te. vbs. -ning. (efter nt. bestöten ell. ty. bestossen; fagl.) afhugge, afglatte kanterne af noget || (snedk., nu l.br.) afglatte enderne af et arbejdsstykke med en (be)stødhøvl; høvle over endetræ; støde. VSO. OrdbS. || (bogtr.) afglatte de færdigstøbte typer v. hj. af høvl, fil olgn. Selmar.215.
Bestødningsbord et. (bogtr.) “bord”, hvor typerne (efter støbningen) afglattes. Selmar.2 15.
Bladviser en. [3.1] (bogtr.; foræld.) ord nederst paa en side, som antyder næste sides begyndelse; kustode. Eilsch.Term.30. vAph.(1759). MO.
Blokskrift en. [1] (bogtr.) svær form af antikvabogstaver; stenskrift. Selmar.1230f. Sal.V.804.
Blysteg en. (bogtr.) lille blyklods, der anvendes, hvor der i satsen skal være en aaben plads. Selmar.115. Sal.III.193.
Bogstavkegle en. [3] (bogtr.) typelegeme. OpfB.1VII.Register.36.
Bogstavmaaling en. [3] (bogtr.) Bogstavmaaling (Typometri) er et Middel til uforanderlig at faststille Størrelsesforholdet mellem de forskjellige Skriftsorter.OpfB.1I. 432.
Brevliste en. (bogtr.) reklamemæssige oplysninger olgn. trykt langs m. venstre side af brevpapir til forretningsbrug (jf. -hoved). Selmar.1330.
Buesats en. [I.1.1] (bogtr.) sats m. bueformigt stillede linier. Selmar.2354.
Bundsteg en. [I.1.2] (bogtr.) den del af papirbredden i et ark, der ligger ml. to kolumner, og hvori arket sammenfoldes; indre papirrand. Selmar.1139.
Burgis subst. ['bor-, 'burgis] (fra ty. borgis, burgis, af fr. bourgeois; bogtr.) d. s. s. Bourgeois 2. S&B.
Børsteaftræk et. [II.1] (efter ty. bürstenabzug; bogtr.) prøveaftryk, der tages ved afklaskning. Sal.2IV.456.
Diamantskrift en. [4] (bogtr.) S&B.
Digelpresse en. [II] (bogtr.) OpfB. III2.173.
Dobbeltsætning en. spec. [2.4] (bogtr.): sætning af ord, som er sat een gang; “bryllup”. Selmar.159.
Drittelsats en. (bogtr.) bogtrykkerarbejde, hvori mellemrummene ml. ordene kun er en drittel (3); kneben sats. Meyer.
kors Drægere pl. (efter ty. träger af tragen, bære, drage; bogtr.) “Saaledes kaldes i Bogtrykkerier meget tynde smaa Bretter eller Splinter, som klistres paa Remmeken, at Skriften ei skal sætte sig for skarpt ud.”VSO.
Eftertrykker en. (især bogh. ell. bogtr.) person, som eftertrykker (3) andres skrifter. Jeg gik hen, for at see den offentlige Tyv, Eftertrykkeren Schmieder, i hans store Boglade. Bagges.L.II.312. Heib.Pros.X.548. Bogtrykker Phønixberg . . er berygtet som Eftertrykker af Holbergs Comedier. Hrz. X.389. BibliotH.2282.
Falseapparat et. [2] (bogb., bogtr.) automatisk virkende mekanisme, der kan false papirark (jf. -maskine 2). OpfB.1I.463. Sal.2VII.715.
Fantasiskrift en. (bogtr.) skriftart, hvor typerne er forsynede med særlige forsiringer. Selmar.1265.
Farvevalse en. (bogtr.) valse, som fører sværte over paa trykvalsen. Sal.2 VII.777.
Fileblok en. (bogtr.) indretning til at fastholde typer i, medens de files til. Selmar.2276.
Finalestreg en. [I] (bogtr.) vandret streg, der som afslutning sættes sidst i en bog olgn.; slutstreg. Selmar.1102.
Flademønster et. (bogtr.) Man skælner mellem to Slags (typografiske ornamenter): de rene Flademønstre, som overalt give et fuldstændig fladt Billede, og Fladeornamenter med tegnet Relief. Selmar.1365.
Forbindelseslinie en.
1) [2.1] (bogtr.) kortere linie m. mindre typer, der forbinder to linier i en titelsats. Selmar.2117.
2) [2.2] (bog ell. fagl.) trafik- ell. kommunikationslinie. Sal.X.805.
3) [3.1] bog overf. den stærke politiske og litterære Agitation i Halvfjerdserne og Firserne . . rev Forbindelseslinjerne over og gjorde den nye Slægt fremmed for sine egne Fædre. Østrup.J.7. NMPlum.Forsagelsen vedDaaben.(1920).256.
Fordelsskib et. [II.3] (bogtr.) mindre, smal jærn- ell. zinkplade (“skib”), hvorpaa sætteren ved aflægningen anbringer overskrifter, titler olgn., som kan benyttes uforandrede i den flg. sats. Selmar.158.
Fratager en. [-'ta?Gr] spec. (bogtr.) til -tage 2.1: anordning (ved hurtigpressen) til udtagning af de trykte ark. OpfB.2II. 533.
Gadegespon en. [4.3] (bogtr.) sætter, der arbejder i samme gade (4.3) som en anden (andre). Sal.2IX.650.

Galgepresse en. [2.1] (efter ty. galgenpresse; bogtr., foræld.) stangpresse. OpfB.1 I.535.
Gespon en. [ge'sbo?n] (nu næppe br. Gespan. Sal.2IX.650). flt. -er. (fra ty. gespan, kors gespon, ledsager, arbejdsfælle; bogtr.) om den ene af to ell. flere bogtrykkerarbejdere (især sættere), som arbejder paa samme sted, staar lige over for ell. med ryggen til hinanden, arbejder i samme “gade” (jf. Gadegespon): arbejdsfælle; sætterfælle; ogs. om svend, som har en lærling til oplæring, ell. om denne lærling. Meyer. Sal.2IX.650. BerlTid. 3/1 1924.M.39.sp.5. OrdbS.
Geviert en. [ge'fi?rd, -'fir'd] flt. -er. (fra ty. geviert; besl. m. II. fire; bogtr.) typelegeme, hvis endeflades tværsnit er kvadratisk. til Qvadraterne, Gefiirterne og Spatierne . . have Skrivtstøberne egne Forme. Hallager.329. OpfB.1I.437. Sal.2IX.656.
Gnuf et. [gnof] (rimeligvis af gnuffe; bogtr.) vanskelig, meget blandet sats. Dania.III.53. Meyer.
Grundskrift en. (bogtr.) skriftsnit, som er fremherskende i den løbende tekst; brødskrift. Sal.2X.179.
Grundstreg en. (bogtr.) især i flt., om de kraftige lodrette og spidsvinklede streger i antikvaskrifterne. Selmar.235.
halvfed adj. spec. (jf. fr. demi - gras og IV. fed 2.1; bogtr.) om en slags typer, hvis streger i tykkelse ligger imellem de fede og de almindelige (magre) typers. OpfB.1I.433. Selmar.231.
Halvgeviert en. [1] (bogtr.). OpfB.1I. 437. Selmar.222.
Halvpetit en. [1] (bogtr.; jf. -del 1 slutn.) smalt metalstykke (med keglestørrelse som det halve af petitkeglen), anv. til udspiling af det aabne rum ml. linierne i typesats. Selmar.224.
helfed adj. spec. (jf. fr. (caractères) gras; bogtr.) om fede (IV.2.1) typer (i modsætn. til halvfede). Selmar.2251.
Hovedsteg en. [9.3] (bogtr.) (bly)steg, der (an)-giver den forinden bogens beskæring lukkede papirrand over satsbillederne. Selmar.2154.
Hovedtitel en. (bogtr.) fuldstændig bogtitel, indbefattende oplysninger om udgivelsessted og -tid, forlægger osv. Selmar.1288.
Hurtigpresse en. (bogtr.) presse (trykkemaskine), der bevæges ved mekanisk drivkraft; spec. om trykkemaskine m. cylindrisk tryk af en flad trykform. Heib.Pros.X.224. (“Fædrelandet” er) Trykt med Hurtigpresse i det Brünnichske Bogtrykkeri. Fædrel.1844.sp.13976. Den første Hurtigpresse indføres (for Adresseavisen) (1825). Krak.Tidstavler.(1923).41.
Huskorrektur en. (bogtr.) første korrektur, der som regel læses paa trykkeriet (og ikke af tekstens forf. ell. udgiver osv.). Selmar.159. KLars.(Pol. 16/6 1907. 9).
kors Hævespaan en. (bogtr.) tynd liste ell. lign., hvormed satsen “hæves ud” (se I. hæve 1.1 slutn.). vAph.(1759). sa.(1772). II.350(u. Réglette).
Højætsning en. [II.1.2] (bogtr.) fremstilling af trykforme med ophøjet tegning (højtryk) ved bortætsning. jf. Højætsningskunst. Aller.II.941. || ogs. om de paa denne maade fremstillede trykforme. OpfB.2II.546.
Haandpresse en. (bogtr.) trykkeapparat (især bogtrykkerpresse), der betjenes ved haandkraft (jf. Hurtig-, Maskinpresse). Levin. den gammeldags Haandpresse, hvorpaa Avisen, der kun udkom 3 Gange om Ugen, blev trykt. Schand.F.301. Selmar.2 87.
Haarspatie en. (bogtr.) spatie af meget ringe tykkelse. S&B. Selmar.222.
kors Imham en. (Himphamp. LEft.1810. 98). (fra ty. immham(en), (h)imham, himphamp; sidste led muligvis ty. hamen, se Hamme; sammenblanding m. Himphamp har fundet sted; bogtr.) paa ældre haandpresser: snor, hvormed ræmmeken klappes ned over papiret, hvorpaa der skal trykkes. VSO.
Indstiksark et. (bogtr.) ark, der lægges omkr. cylinderen ved trykning af træsnit. OpfB.1I.466.
Jomfrukolumne en. (ogs. -klumme. Dania.III.53). (jf. u. Jomfru 2.5 samt -sats; bogtr.) kolumne (side) uden sætterfejl. Sal.2 XIII.147.
Jomfrusats en. [2.5] (jf. -kolumne; bogtr.) sats uden sætterfejl. Sal.2 XIII.147.
Jomfruskrift en. spec. (jf. ty. jungfernschrift; bogtr.; foræld.) om en skrift m. temmelig smaa typer: petit (jf. -stil). Langebek.Lex.I200c.
Jomfrustil en. spec. (bogtr.; foræld.) d. s. s. -skrift. LTid.1735.167. VSO. Selmar.(Aarbogf.Bogvenner.1924.17).
Justerer en.
1) (bogtr.) til justere 1; dels: person, der sørger for matricernes, skriftbilledets afpasning, tilretning (ved skriftstøbning); dels: person i et trykkeri, der tager de sammenstillede ord fra sættemaskinen og inddeler dem i lige brede linier. vAph.(1759). Selmar.29. Sal.XVII. 39.
2) (l. br.) til justere 2: d. s. s. Justermester 1. S&B.
Justernaal en. (af justere 1; bogtr.) naal til undersøgelse af matricepladens dybde. Selmar.27.
Kapitalbogstav et. [II.2] (bogtr., l. br.) om alfabetets store bogstaver ell. stort (udsmykket) bogstav i begyndelsen af et kapitel olgn. (jf. I. Kapital 3). VSO.I.558. Sal.X.174. Sal.2XIII.531.
Kapitalskrift en. [I.3] (bogtr.) en slags (majuskel)skrift, bestaaende af de saakaldte “store bogstaver” i disses simple og rene form (jf.Kapitælskrift). Sal.2XVI.451.
Kapitalsteg en. [I.2] (bogtr.) d. s. s. Anlæg(s-steg) (se Anlæg sp. 64310; jf. Kapitælsteg). Selmar.2154.
Kapitælskrift en. [3] (især bogtr.) d. s. s. Kapitalskrift. OpfB.1II.375.
Kapitælsteg en. [2] (bogtr.) d. s. s. Kapitalsteg. Selmar.2155.
Kassereol en. [1.8] (bogtr.) skraa pult, hvorpaa den skriftkasse, som sætteren arbejder med, staar, og hvis underdel er forsynet med hylder til opbevaring af andre skriftkasser; reol. Bogtr. (1781).17. OpfB.1I.437.
Kiledriver en. (bogtr.; nu næppe br.) kort træstykke, der tidligere anvendtes til at drive kilerne fast i kilerammen. Larsen.
Kileramme en. (kors Kil-). (bogtr.) ramme (af smedejærn), i hvilken trykformen inden trykningen presses fast sammen v. hj. af kiler; slutteramme. Kil-: Bogtr.(1781).26. VSO. Kile-: OpfB.1 I.442. Sal.2XIII.840.
Kilesteg en. (bogtr.) om rektangulære blokke (af træ, skriftmetal ell. jærn), som tildels udfylder rummet mellem typesatsen og jærnrammen; sluttesteg (jf. Bundsteg). Sal.2XIII.840.
kirkegotisk adj. (bogtr.) især brugt substantivisk, om en slags gotisk trykskrift. OpfB.1I.435. Sal.2IX.918.
kors Klapperholt en. [I.3.1] (bogtr.) d. s. s. Klopholt. vAph.(1759).
Klopholt en ell. et (VSO. D&H.). (ogs. m. ty. form -holz. HjælpeO.20. Selmar.1 59). (fra ty. klopfholz; til kloppe; jf. Klapholt, Klapperholt) teknikhjul banketræ; især (bogtr.): plant træstykke, hvormed opstaaende bogstaver bankes ned (jf. kloppe 1). VSO. S&B. Selmar.159.
kloppe v. ['klωb] -ede. (ænyd. d. s.; fra mnt. kloppen, ty. klopfen (sml. Klopfægter); aflydsform til III. klappe; jf. Klopfisk osv.) banke; slaa; uden for dial. (se Feilb.) nu kun i flg. spec. anv.:
1) (bogtr.) nedbanke bogstaverne (ved at slaa med en trækølle paa et banketræ, klopholt), saa at satsen bliver ens høj. VSO. OrdbS.
2) teknikhjul ved bankning fjerne glas fra glaspiben. Bille-Top.35. jf. Afklopper (om person, der gør dette arbejde). Sal.2IX.768.
kompres adj. [kωm'pras] adv. d. s. ell. kors kompresse (Tode.ØP. 71). (ligesom ty. kompress af lat. compressus, perf. part. af comprimere, se komprimere; især bogtr.) om skrift, sats: hvis bogstaver, ord ell. (nu især) linier staar ganske tæt sammen. (især som præd. ell. adv.). Til denne Machines Forklaring har hand sammenskreven en Tractat paa 5 compress-skrevne Ark. LTid.1739.796. 54 Sider in 4to, compres trykt. smst.1755.41. kompres eller ringe skudt sats. Selmar.2 61.
Kontratryk et. (bogtr.) d. s. s. Gentryk 2. KMads.(KunstmusA.1918.106). Sal.2XIV.480.
Korpusartikel en. [5] (bogtr.) artikel trykt med korpus; spec. om hovedartikel i et dagblad ell. tidsskrift. Meyer.3165. Larsen.
Korpusstil en. [5] (bogtr.). Et Brev fra Fidelia oversat af Engelsk, trykt med Corpus Stiil. LTid.1754.233.
Krydssteg en. (bogtr.) (bly)steg, som gaar paa tværs af middelstegen. VSO. Selmar.2154.
Kunsttryk et. (jf. Kunstnertryk; bogtr.) kunstnerisk billedtrykning (fx. autotypi). Ludv. || især i ssg. Kunsttryk-papir (dvs.: krideret papir). PapirL.246. BibliotH.2393.
Kvadrathøjde en. [I.3] (bogtr.) højden af kvadrater (samt skydelinier, regletter og blystege). Selmar.224.
Kvartark et. [I.2.1, jf. I.3.1] (jf. -blad; bogtr.) blad (stykke papir) af størrelse som 1/4 ark. Bertels.Høysgaard.(1926).77.
Lapidar en. [lapi'da?r] (forkortet af Lapidarskrift (2); bogtr.) betegnelse for skriftkarakterer, i hvilke alle træk er (omtrent) lige kraftige, og som mangler skraveringer; blokskrift; grotesk (I.2); stenskrift. Sal.2X.158.
Letter et (JBaden.FrO. Meyer.1 310. Lundb.). ['lædr] (ogs. m. fr. form Lettre. Meyer. Sal.2XV.724. flt. -s: Hallager. BB.43. kors Litter. Moth.L183). flt. -e (JBaden. FrO. JLange.BM.I.86) ell. letre (Meyer.1 310. JohsSteenstr.SD.36). (jf. sen. oldn. letr; fra ty. letter (kors litter), holl. letter, fr. lettre, af lat. littera; jf. Litteratur; bogtr.) trykbogstav; bogtrykkertype. (især i flt.). *Sang en Skiald vel nogen Tid | Om sin Sætters Møie? | Saae han Prøven af hans Fliid | Med et naadigt Øie? | Tilstod han, hvor haardt det er | Efter lærde Kragetæer | Letterne at føie? Tode.SJ.I.159. Kierk. VIII.97. JohsSteenstr.SD.36.
Linieblok en.
1) [I.3.1] (bogtr.) om del af titelsats, bestaaende af en gruppe temmelig tæt forenede linier. Selmar.2263.
2) [I.3.4.] (jærnb.) om det forhold, at en banelinie er delt i “blokafsnit” (adskilte ved signaler efter bloksystemet). DSB.Tjen.I.15.
Liniefald et. [I.3.1] (bogtr.) liniernes ordning (i en titelsats) med (harmonisk) til- ell. aftagende længde. Selmar.1246. smst.2260.
Læsetegn et. [I.2.1] interpunktionstegn; spec. (nu vist kun bogtr.) om de tegn, der (som tankestreg, spørgsmaalstegn osv.) skal (lette læsningen ved at) være udtryk for tekstens meningsnuancer; meningstegn (materielle tegn). SvGrundtv.(Palladius. Visitatsbog.(udg.1872).XIII). Selmar.243f.69.
Mellemlinie en. mellemliggende linie; spec. (bogtr.) d. s. s. Forbindelseslinie 1. vAph.(1759). MO. Selmar.1301. || uegl. (jf. Middellinie 2): (Aischylos) skyede al Over drivelse . . naar Heftigheden er paa Lav at overskride denne Mellemlinie, har han strax et Middel i Beredskab, hvorved han veed at stille den. PEMüll.(DLitTid.1812.472).
Middelsteg en. (nu oftest Mittel-. Selmar.2154). [II.1] (efter ty. mittelsteg; bogtr.) den jærnramme, der skiller slutterammen i to lige store halvdele, ell. det brede mellemrum, der findes i slutterammens midte. VSO.
Mosaiktryk et. (bogtr., foræld.) en art flerfarvetryk (Congrevetryk). Sal.2XVII.319.
Mønk subst. (fra ty. mönch i sa. bet.; sa. ord som I. Munk (jf. I. Munk 2.3); bogtr., foræld.) i forb. slaa mønk, om mislykket trykning, ved hvilken dele af arket bliver trykt med ganske bleg skrift (paa grund af utilstrækkelig sværte) ell. slet ikke bliver ramt af typerne. Den gl.By.1928-29.56.
Naturselvtryk et. [4.2] (jf. -tryk; bogtr.) (metode til fremstilling af) et primitivt tryk, der i tidligere tid anvendtes ved grafisk gengivelse af visse naturgenstande (blade, fjer olgn.), især saaledes, at genstanden under et stærkt tryk afsatte sit omrids i en blyplade, af hvilken der da toges en galvanoplastisk kliché. OpfB.1I.525. Sal.2XVII.722.
Naturtryk et. [4.2] (bogtr.) d. s. s. -selvtryk. S&B.
Notetegn et. [I.2.1] (bogtr.) tegn (taltegn, stjerne olgn.) i en tekst og foran den tilsvarende note. Selmar.196.
Næsegespon en. (bogtr.) om (hver af) to bogtrykkeriarbejdere (sættere), som paa arbejdsstedet staar lige over for hinanden. Sal.2IX.650.
Oldtryk et. (bibliot. og bogtr., l. br.) om bogtrykkerkunstens ældste frembringelser (før 1500 eller – som fx. for Danmarks vedk. – 1550); inkunabel; palæotyp. S&B. Sal.2XVIII.798.
Ombryder en. [-'bry?ðr] (jf. -brækker; bogtr.) sætter, der ombryder (glat) sats. Hr. C. H., Ombryder ved Søndagstillæget. Pol. 4/4 1929.6. sp.5. hertil (jf. u. Ombrækker): Ombryderfejl. Ugens Tilskuer.II.(1911/12).252. sp.3.
Ombryderi et. (bogtr.) afdeling i et bogtrykkeri, hvor ombrydning foretages. I Sætteriet og Ombryderiet, hvis Stab er lige saa stor som Redaktionens . . regerer Faktoren. DagNyh. 31/3 1922.6.sp.3.
ombrække v. [13.1 og 14.1] vbs. -ning.
1) (efter ty. umbrechen; jf. brække (om) 5.9; bogtr.) d. s. s. ombryde. vAph.(1764). VSO. MO. især som vbs.: Ombrækning. MO. OpfB.4 III.516. jf.: Ombrækningsarbejde. smst.
2) (dial.) refl. ombrække sig, om et (i baasen) bundet dyr: vride sig om og (være ved at) kvæles ell. brække halsen i bindslet. ZakNiels.K.24.
Ombrækker en. (bogtr.) d. s. s. Ombryder. OpfB.2II.294. Selmar.2108. hertil (jf. u. Ombryder): Ombrækkerfejl. Rode.R.72.
Omløbsseddel en. [1.2] (bogtr.) skema, der i et bogtrykkeri ledsager modtagne bestillinger, og paa hvilket de forsk. funktionærer efterhaanden noterer forbrug af raamaterialier, arbejdstid olgn. Sal.2XVIII.492.
Omslagning en. [-'sla?Gnen[ng]] (vbs. til omslaa 2.2; bogtr.) mods. Omstylpning: en paa forsiden trykt papirhobs vending over smalsiden (saaledes at den indre smalside falder der, hvor før den ydre smalside laa). Selmar.1104. BibliotH.3I.449.
omstylpe v. [13.1] [-'sdyl'b] vbs. -ning. (jf. -slaa 2.2, -slagning; bogtr.) vende en (paa forsiden trykt) papirhob over bredsiden; stylpe om. Papiret vendes saaledes (omstylpes), at den Ende af Papirets Smalside, som før første Tryk ligger op til Cylinderen, ogsaa ved andet Tryk gør det. Sal.2XVIII.497. især som vbs.: Omstylpning. Selmar.1104. BibliotH.3I.449.
omtrykke v. [14.2] vbs. -ning (vAph. (1759). VSO. MO.), jf. Omtryk. (fagl.) trykke (noget mislykket, fejltrykt) en gang til (i ændret form). lade en Kiole, et Schavl omtrykke. VSO. || især bogtr. nogle Blade (maatte) omtrykkes. LTid.1726.240. JFBergs.G.60. Omtrykt Blad.Biogr.Haandleks.II.(1923).49.
Oprømmer en. [-'rom'r] især i flg. anv.:
1) (bogtr.) til -rømme 1.3, om den person paa et trykkeri, der besørger oprømningen af satsen. Selmar.168.
2) (mnt. uprumer (nt. oprümer, ty. aufraümer); jf. -driver 2, -rømnings-bor samt Blyknægt) teknikhjul til -rømme 2: redskab, der bruges til oprømning af huller; rival; ogs. om bor, hvormed man fjerner saa meget af træet ell. jærnet omkr. et hul til en skrue, at der kan blive plads til skruens hoved. Moth.1O70. Mil TeknO. FagOSnedk.
kors Oplagsbog en. (til Oplag 4; bogtr. ell. bogh.) skrift, som en boghandler selv har forlagt; en boghandlers forlagsartikel. en Boglade til Debit paa Fremmede saavel som Husets egen Oplags-Bøger. EPont.Atlas.II.113. “Hedder nu sædvanligen Forlagsbog.” VSO.
Opvalser en. [11.1, jf. 12] [-'val'sr] (til valse op ell. ty. aufwalzen; bogtr., foræld.) bogtrykker (især: lærling), der v. hj. af farvevalsen forsynede formen med tryksværte (“farve”). Den gl.By.1928-29.55.
Ordinærstil en. [1.2] spec. (bogtr.) om mellemstor skriftgrad (cicero; ml. storstil og petit). Selmar.(Aarbog f.Bogvenner.1924.17).
Overlægning en. flt. -er. (jf. -læggelse samt Overlæg) vbs. til overlægge (og lægge over).
1) (jf. overlægge 1) det at anbringe noget oven over ell. oven paa noget andet; fx. (bogtr.) om anbringelse af skydelinier olgn. over ordene i en linie for at opnaa rigtig linieafstand: Til Under- og Overlægning bør man saa vidt muligt undgaa at stykke smaa Skydelinjer og systematiske Udslutninger sammen, da de let bringer Satsen til at ride. Selmar.1156. || (anker ell. teknikhjul) til overlægge 1: d. s. s. Overlæg 1 beg. Scheller.MarO.
2) til overlægge 3; dels (nu næppe br.): d. s. s. Overlæg 2.1; dels (jf. Overlæg 2.2; nu l. br.): drøftelse mellem flere; samraad. Ikke des mindre kom denne Sag siden i Overlegning ved de fraskildte Rigs-Collegier. LTid.1734.301. alt hvad der flyder fra hans Pen, er med en besønderlig Flid og Overlegning udarbeidet. smst.1746.502. de to Mænd havde talt om at udvise Træet til Hugst, men vare blevne overraskede af Frøkenen midt i deres Overlægninger. Schack.386. han (har) at sammenkalde Medrederne til Overlægning eller paa anden Maade indhente deres Mening. LovNr.56 1/4 1892.§13.
Paketsats en. (efter ty. paketsatz, til fr. paquet, (udbundet) stykke sats; bogtr.) glat sats, som sættes i stykker (paa 50 linier) af et hold sættere, og som derefter af holdformanden (ombrækkeren) inddeles i lige store sider, forsynes med sidetal osv. Sal.2XVIII.755. jf.: det franske mise-en-page system eller paketsats-systemet.Selmar.2108.
Patentfolio en. (til I. Patent 4; bogtr.) format som et ikke-sammenlagt helark. NyerupPRasm.DV.I.297.
Patentformat et. (til I. Patent 4; bogtr.) format, som fremkommer, naar arket ikke foldes sammen. SvDahl. Ordbog f. Bogsamlere. (1919).82.
Perlegrad en. (jf. -skrift; bogtr.) d. s. s. I. Perle 2.4. D&H.
Perleskrift en. (jf. -grad; bogtr.) d.s.s. I. Perle 2.4. vAph.(1764). VSO. Sal.XIV. 208.
Pladetryk, Pladetrykning et, en. tryk(ning), der udføres ved hjælp af (graverede ell. ætsede) metalplader || (bogtr.) om reproduktion (kobberstik osv.), nodetryk olgn. -tryk: Sal. XIII.414. || (bogb.) dekoration af bogbind ved trykning med graverede plader. -tryk: BibliotH.3I.315. -trykning: smst. 316.
pladetrykt part. adj. (bogtr., bogb.) fremstillet ell. (om bogbind) dekoreret ved pladetryk. SvDahl.Ordbog f. Bogsamlere.(1919).84. BibliotH.3I.317.
Plakatskrift en. (bogtr.) særlig stor (den største anvendte) skrift. OpfB.1I.433. PapirL.370.
Presbørste en. (til I. Presse 3.2; bogtr., foræld.) børste til at tage børsteaftræk med. Cit.1792. (Den gl.By.1928-29.48).
Pressebengel en.
1) [I.3.2] (jf. -stang; bogtr.) stang, hvormed skruen i en haandpresse omdrejes; bengel (1). vAph.(1759). VSO. MO.
2) [I.4] (jf. Bengel 2; sj.) nedsæt. betegnelse for journalist. D&H.
Pressebjælke en. [I.3.2] (Pres-. Larsen.). (bogtr.) pressestolpe; spec. d. s. s. -bom 2. vAph.(1764). VSO. MO.
Pressedigel en. [I.3.2] (bogtr.) d. s. s. II. Digel. vAph.(1759). VSO. MO.
Pressekarm en. [I.3.2] (jf. Karm 3.3; bogtr., nu næppe br.) træramme, hvori formen lægges i bogtrykkerpressen. vAph.(1759). VSO. S&B.
Presseramme en. [I.3.2] (bogtr.) en (med tykt papir beklædt) ramme i en bogtrykkerpresse, der tjener til at beskytte papiret under trykningen; ræmmeke. VSO. MO. S&B.
Presserevision en. [I.3.2] (bogtr.) det som regel i trykkeriet foretagne sidste eftersyn af satsen inden rentrykningen. BibliotH.3 I.451.
Pressestolpe en. [I.3.2] (jf. -bjælke, -bom 2; bogtr.) om (hver af) de tværbjælker, der foroven og forneden forbinder haandpressens sidestykker, og hvoraf den øverste er forsynet med en skruegang, i hvilken skruen bevæger sig. VSO. MO.
Primaform en. (jf. Prim 5; bogtr.) den halvdel af satsformen, hvor arkets første side findes. Sal.2 III.564.
Primsignatur en. (Prima-. Meyer.8). (til Prim 5; bogtr.) det tal, der (til vejledning for bogbinderen) anbringes nederst paa hvert arks første side. Sal.2XIX.553.
Prægetryk et. (især bogtr.) om (fremstilling af) ophøjet ell. fordybet tryk; relieftryk. PapirL.349.357.
Prøveark et. (jf. I. Prøve 2.2; især bogh., bogtr.) ark, der tjener som prøve paa et planlagt værk. de allerede udkomne Prøve-Ark. LTid.1731.425. Ludv. || tidligere spec. om korrekturark. vAph.(1759). VSO. MO.
Pudser pl. ['pusr] (fra ty. putzen, egl. flt. af ty. butz (butzen, putz), klump (af smuds); jf. Lokpuds samt III. Puds og Bussemand 2.2; bogtr.) om smuds i (skrifttype og i) bogstavbillede. Selmar.296.
Paalæggeapparat et. (til I. paalægge 1.1; bogtr.) d. s. s. Paalægningsapparat. PapirL.283.
Paalægger en. (til I. paalægge 1).
1) (jf. Paalægningsapparat; bogtr.) arbejder, der (med haanden) fører arkene (paa paalægningsbordet) hen til trykcylinderen. OpfB.1 I.454.
2) teknikhjul maskine ell. apparat til paalægning af noget; spec. om maskindel til paalægning af uld i en kardemaskine: En moderne Grovkartemaskine med Selvpaalægger og Baandoverføring. Hannover. Tekstil.II.358.
Paalæggerske en. (bogtr.) kvindelig paalægger. Pol. 8/4 1917.16.sp.1. Bogtrykkeren.1934.Juli.1.sp.1.
Paalægningsapparat et. (jf. Paalæggeapparat samt Paalægger(ske); bogtr.) mekanisme, der automatisk fører arkene hen til trykcylinderen (i en hurtigpresse). Sal.2 XVIII.730.
Paalægningsbord et. (se u. Paalægger; bogtr.). Sal.2XVIII.730.
Relieftryk et.
1) (jf. Højtryk 1; især bogtr.) tryk, hvorved det trykte træder reliefagtigt frem paa den ene side af papiret; prægetryk; spec. om tryk med ophøjede bogstaver til brug for blinde; blind(e)tryk. Meyer.1 OpfB.1I.470. PapirL. 357.
2) (jf. -fotografi) om en slags lystryk (2.1). OpfB.1VIII.88.
Rentryk en (Kierk.VI.93) ell. (nu) et. [III.5.1] (bogtr.) vbs. til -trykke; ogs.: færdigtrykt (rentrykt) stand (i forb. som foreligge i rentryk); især (konkr.): rentrykt(e) ark. Den, der sendte et gnidret Ark i Bogtrykkeriet, (tør) naar han modtager en nydelig Reentryk, neppe . . vedkjende sig dette som sit Eget. Kierk.VI.93. Schand.Fort.179.
rentrykke v. [III.5.1] vbs. -ning, jf. Rentryk. (bogtr.) trykke i færdig form (efter korrekturlæsning, korrigering). de reentrykte Ark. Hauch.SR. II.124. JLange.III.158. Tjenerf.121.
Respektblad et. (efter ty. respektblatt, jf. fr. feuille d'honneur; bogtr.) andet (ubetrykte) blad i cirkulærer, indbydelser olgn. Sal.2XX.33.
Reviderark et. (til revidere 1; bogtr., foræld.) revisionsark. Høysg.(DGrammat.VI.217).
Revisionsaftryk et. [2.1] (jf. -ark; bogtr.) aftryk, som ved presserevisionen efterses og sammenlignes med sidste forfatterkorrektur før rentrykningen. Selmar.1143.
Revisionsark et. [2.1] (jf. Reviderark; bogtr.) d. s. FGuldb.II.317. Meyer.8
Rullepresse en. (bogtr.) en slags litografisk presse. OpfB.2II.563.
Rundskrift en. [1.5] (bibliot., skol.) skriveskrift med stærkt afrundede og brede bogstaver; navnlig (jf. dog BibliotH.3I.56) om skrift fra 19. og 20. aarh. OpfB.1VIII. 77. TomKrist.H.54. ogs. (bogtr.) om typografisk efterligning heraf: Selmar.1232. || hertil bl. a. Rundskrift(s)-bogstav (OpfB.1VIII.77), -pen (smst. BerlKonv.XVIII.334).
Rækkeindfatning en. [I.3] (bogtr.) baandmotiv til rammer olgn., bestaaende af en række i samme orden gentagne smaafigurer. Selmar.1367.
Ræmmike en. ['ram'ig] (ogs. skrevet Remmeke, Rem(m)ike, Ræm(m)eke.nu l. br. Ræmmeken, en. Den gl.By.1928-29.52). flt. -r. (laant fra nt., dim. til ramm, jf. (i sa. bet.) hty. rähmchen, til rahmen, se III. Ramme; bogtr.) smal jærnramme, der klappes ned over dækkelen i en bogtrykkerpresse; presseramme. Bogtr.(1781).25. Opf B.1I.448. Sal.2X.578. jf.: 6 RemmikeRammer. Cit.1792.(Den gl.By.1928-29.46).
Røsken en. ['røsg()n] (ofte skrevet Røsgen). flt. -er. (fra nt. rös(e)ken, hty. röschen (rössgen); dim. til nt. roos, hty. rose, se I. Rose; bogtr., foræld.) typografisk ornament af form som en lille roset; forsiringstype, der brugtes til opbygning (ved sammenstilling) af omramninger, baandornamenter tværs over siden olgn. Bogtr.(1781).14. Friser, Initialer, Vignetter og “Røskener” fik man “færdigsyede” fra de tyske Skriftstøbere. Aarbog f.Bogvenner.1917.91. Selmar.2 373. || hertil Røsken-figur (LTid.1759.353), -frise (EhrencrM.F.X.54), -linie (Bogtr. (1781).16), -ramme (Da.Folkebøger.I.(1915). 235), -vignet (Ehrencr M.F.X.55) ofl.
Røvgespon en. (bogtr., jarg.) om gadegesponer, der under arbejdet vender ryggen til hinanden. OrdbS.
Samletitel en. [6.6] (bogtr.) om den fælles titel, der trykkes foran hvert bind af en forfatters samlede værker. Selmar.1288.
Sammenfatningsbue en. (bogtr., l. br.) bue, klamme (fx. {?AZIFU}), der forbinder ord ell. nodetegn (accolade). HBrix.AP.III. 284.
Sammenfatningstegn et. (bogtr., l. br.) d. s. S&B.
Samtryk et. (bogtr.) d. s. s. Sammentryk 2. BerlKonv. VIII.101.
Satsbræt et. [2.3] (bogtr.) d. s. s. Formbræt 2. Selmar.282.
Satsreol en. [2.3] (bogtr.) reol til satsbrædder; formreol. Selmar.282.
Sedes en. [se'de?s] flt. -er. (af lat. in sedecimo, i 16delt format; især bogtr.) bogformat, der fremkommer, naar et ark papir krydsvis sammenfoldes (falses) 4 gange, saa at der bliver 16 blade (32 sider); ogs. om bog i dette format. En Bog in Folio . . er saa stor, som en Bibel . . en Sedez . . er allermindst. Holb.Bars.II.6. vAph.(1759). Selmar.1103. Bogvennen.1926.128.
Sekundaform en. [II.1] (bogtr.) den halvdel af satsformen, hvori arkets anden side findes. Sal.2III.564.
Sekundasignatur en. (jf. II. Sekund 3, II. sekunda 1 samt -form; bogtr.) det tal, der (til vejledning for bogbinderen) anbringes nederst paa hvert arks tredje side (som hører til sekundaformen). Selmar.190. PapirL.368.
Sirskrift en. (bogtr.) fantasi-, prydskrift. Selmar.1reg.
Skeletskrift en. (bogtr.) skrift (antikva) med ganske tynde streger (uden fortykkelser ell. dobbeltstreger). OpfB.1I.435.
Skibstunge en. [2.3] (ty. schiff(s)-zunge; bogtr., foræld.) bevægelig klap ell. plade paa et skib (af ældre konstruktion) til sats. VSO. Skib-: Amberg.
Skriftfamilie en. [2.2] (bogtr.) d. s. s. -garniture. Selmar.2102.
Skriftgarnitur(e) et. [2.2] (jf. -familie; bogtr.) d. s. s. Garnitur(e) 1.3. Selmar.174.
Skrifthøjde en. spec. [2.2] (jf. -tykkelse; bogtr.) om et typelegemes højde (maalt vinkelret paa skriftbilledet). NordConvLex.V.299. Selmar.113.
Skriftkammer et. [2.2] (bogtr.) kammer til opbevaring af skrift (typer). Selmar.285.
Skriftkasse en. [2.2]
1) (bogtr.) en flad kasse ell. skuffe, bestemt til at indeholde de for sætteren nødvendige typer, fordelte i forsk. rum ell. fag; sættekasse. vAph.(1759). Bogtr.(1781).3. Faktoren (slog) i Bordet, saa Typerne dirrede og dansede i Skriftkassen. Schand.Fort.110. Selmar.131.
2) (bogb.) en (med haandtag forsynet) form, hvori bogbinderen (forgylderen) har de sammenstillede typer, hvormed han trykker titel olgn. paa en bog(s ryg). VSO. Haandgern.447.
Skriftkegle en. [2.2] (bogtr.) d. s. s. I. Kegle 4. Selmar.223.
Skriftkombination en. spec. [2.2] (bogtr.) om det forhold, at der til hovedlinien paa en tryksag er brugt en skrift med en fra grundskriften meget afvigende form. Selmar.2295.
Skriftlegeme et. [2.2] (bogtr.) typelegeme. Selmar.15.
Skriftlinie en. (især til I. Skrift 2; fagl. ell. bog) linie (I.3.1) i en bog ell. (i alm. spr. især) et brev, manuskript olgn. vAph. (1759). VidSelskSkr.I,2.308. MO. jf. I. Linie 3.1 slutn.: Mellem de fine, uroligt bølgende Skriftlinjer (i søsterens breve) havde hun tydelig læst om et Savn. Pont.BH.19. || (bogtr.) spec. om skriftbilledernes nøjagtige, retliniede stilling paa typelegemerne (saa at skriften staar paa (lige) linie). Selmar.29.46.
Skriftordner en. [2.2] (bogtr.) indretning (tynd blikstrimmel), der skal holde typerne paa plads i skriftkassen. Selmar.1240.
Skrifttykkelse en. spec. [2.2] (jf. -højde, -vidde; bogtr.) om typelegemets tykkelse (maalt paa tværs af skriftbilledet). Selmar.225.
Skriftvidde en. spec. [2.2] (jf. -tykkelse; bogtr.) som udtryk for (regelmæssig) vandret afstand ml. skriftbilledernes forskellige linier. Selmar.28.
Skraasats en. (bogtr.) sats, der er sat i en skraa (hældende) linie. Selmar.2357.
Skraasteg en. (bogtr.) blysteg af skraa form, anv. til at fastholde satsformen under trykningen. OpfB.1I.442.
Skydelinie en.
1) [4.3] (bogtr.) især i flt., om udfyldningsmateriale, hvormed en sats skydes. MO. Selmar.223.
2) [7] (sværd, foræld.)
2.1) sigtelinie; ogs. om projektilets bane: skudlinie. vAph.(1759). MilTeknO.258.
2.2) linie, hvorfra der skydes; ildlinie. vAph.(1759). MR.1834.216. D&H.
Skøntryk et ell. kors en (Hallager.121). (jf. ty. schöndruck; bogtr.) den først (paa papirarkets ene side) trykte halvdel af et ark (mods. Gentryk 2). NordConvLex.V.291. Selmar.1104.
Slutningsstreg en. (bogtr.) d. s. s. Slutstreg. Selmar.2138.
Slutningstitel en. (bogtr., foræld.) d. s. s. Sluttitel. SvDahl. Ordbog f. Bogsamlere.(1919).60.
Slutningsvignet en. (bogtr.) d. s. s. Slutvignet. Sal.2XXV. 126. billedl.: Ved et Tilfælde er netop denne groteske Figur (dvs.: løjtnant von Buddinge) bleven min Slutningsvignet paa Olaf Poulsens Kunst. VilhAnd.FM.196.
Slutskrift en. (bogtr., foræld.) d. s. s. -titel. BibliotH.3I. 117.
Slutstreg en. (jf. Slutningsstreg) streg, der sættes under slutningen af noget skrevet (trykt) for at markere enden; spec. (bogtr.): d. s. s. Finalestreg. Selmar.3231. ofte i (billedl.) udtr., der betegner afslutning (af et skriftligt arbejde). Recke.KL.143. i Siena havde (jeg) sat Slutstregen under min Bog om den hellige Katerina. Jørg.DB.9.
Sluttebord et. (til II. slutte 2.1; bogtr.) bord med solid jærnplade, hvorpaa kolumnerne reguleres og formen sluttes; slutteplan. Sal.2III.565.
Sluttekile en. (til II. slutte 2.1; bogtr.) om hver af de jærnvinkler, der (to og to sammen) anbringes ml. slutterammen og formen. Bl&T.
Slutteplan et. (til II. slutte 2.1; bogtr.) d. s. s. -bord. Selmar.2145.
Slutteramme en. [II.2.1] (ogs. Slut-. OrdbS.). (bogtr.) kileramme. Sal.2XXI.781.
Sluttesteg en. [II.2.1] (bogtr.) d. s. s. Kilesteg. Selmar.2154.
Sluttetøj et. [II.2.1] (bogtr.) det udfyldningsmateriale og de arbejdsredskaber, hvormed en satsform sluttes (II.2.1). Sal.2XXI.781.
Sluttitel en. (jf. -skrift; bogtr., foræld.) om et slags titelblad (angivelse af trykker, trykkested, -aar) bag i gl. bøger (kolofon). Bl&T.
Slutvignet en. (jf. Slutningsvignet; bogtr.) typografisk udsmykning ved slutningen af en bog ell. et kapitel (cul de lampe). SvDahl. Ordbog f.Bogsamlere.(1919).29. billedl.: den næsten staaende Slutvignet (paa filmen) er det lykkelige, forenede Elskerpar. UGad. Filmen.(1919).31. HBrix.AP.IV.36.
Smalfolio en. (bogtr., bibliot.) folioformat med forholdsvis smal side (mods. Tværfolio). Larsen. De gamle kirkebøger (præsenterer sig) undertiden som tværfolio eller smalfolio. JySaml.4R.III.25.
smudsaftryk ell. smudsaftræk (Mohr & Nissen. Ty.-da.Ordbog.II.(1904).524), et. (bogtr.) prøveaftryk, som trykkeren tager af formen før og under tilretningen. S&B. e. br.
Smudspapir et. papir, der beskytter mod, tager mod smuds; dels (nu sj.): indpakningspapir. Primon.Lexicon. (1807).166. Meyer.8612. || dels (bogtr.): papirrulle, som ved i rotationspressen at løbe sammen med den trykte papirflade befrier denne for den mest vaade sværte. MaxKjær Hansen. Salg ogReklame.(1930).171.
Smudstitel en. (især bogtr.) om en bogs forkortede titel, anbragt paa et blad, der sidder foran det egentlige titelblad (og beskytter det mod smuds), ell. om selve dette blad, smudstitelbladet; tidligere ogs. om titel(blad) til hver enkelt del af et skrift m. fællestitel ell. undertitel. Bagges. L.I.XXXI. Lad Agnete blive saa godt udstyret som mueligt, spalt hende godt og giv hende Smudstittel. HCAnd.BC.I.182. han . . lod Bogen synke, og der gled et lille, ubeskrevet Blad – Smudstitlen – ud. Drachm. F.II.187. Selmar.1287. || hertil Smudstitelblad. Pol. 15/9 1918.5.
Snalle en. ['snal] flt. -r. (rimeligvis fra ty. schnalle, smæld, knips (med fingrene), dørklinke, spænde (med fjedrende (smækkende) lukkeindretning, dorn) ofl.; til ty. schnallen, schnalzen, smække, smælde ofl., vel besl. m. schnell, se snel; jf. snalre samt I. Snelle; fagl. ell. dial.) spænde ell. sløjfe (I.2.1) paa en rem (fx. paa seletøj); ogs.: klemme(skrue). Anders . . eftersaa alle Skagler, Snaller, Spænder og Syninger. Værløse.Jonna. (1938).69. UfF. || (bogtr.:) en Snalle med Skrue. Cit.1792.(Den gl.By.1928-29.46). smst. 55.
Spaltekorrektur en. (bogtr.) korrekturark af sats, der er sat op i spalter (se I. Spalte 2 slutn.).
Spaltesats en. [I.2] (bogtr.) sats i spalter. Selmar.1150.
Spaltesteg en. [I.2] (bogtr.) skydelinie ell. blysteg, der bruges til at adskille spalter (i tilfælde, hvor der ingen spaltestreg anvendes). Kaper.
Spaltestreg en. [I.2] (bogtr.) lodret streg som grænse mellem to spalter. Selmar.1146. BerlKonv.XX.86.
Spaltesætter en. [I.2] (bogtr.) typograf, der (navnlig ved avistryk) stadig fylder og afsætter vinkelhagen (mens en anden typograf ordner og samler linierne til spalter, osv.). Sal.III.266.
Spidskolumne en. (bogtr.) sidste side i en bog ell. et afsnit (der undertiden, især tidligere, sattes op i form af en (paa spidsen staaende) trekant); spids (I.2.3). Selmar.198.
Spis en. [sbi?s] (oftest skrevet Spies olgn.). flt. -er. (fra ty. spiess, d. s., egl.: spid (jf. I. Spid, III. Spids); bogtr.) (aftryk paa papiret af en) mellemrumstype, som under trykningen har hævet sig op i højde med skrifttyperne. Spiizer og urigtige Bogstave. Høysg.(DGrammat.VI.218). En . . i Aftrykket synlig Udslutning kaldes en Spis. FRFriis.Korrekturlæsning.(1876).37. det værste er dog den irriterende slette Maskinsats, hvor Spiess'erne sidder tæt som Lampesod ind mellem Bogstaverne. Aarbog f.Bogvenner. 1924.166.
stereotypere v. [sdereoty'pe?r] -ede. vbs. -ing (Ursin.FK.22. Krak. 1931.II.3368). (ty. stereotypieren, fr. stéréotyper; af II. stereotyp (1); jf. Stereotypi)
1) (bogtr.) som udtryk for en spec. i Frankrig (omkr. 1800) udformet trykningsmetode, hvorved der fremstilles en omvendt form af originalsatsen og derpaa af denne tages en afstøbning (i letsmelteligt metal), hvormed trykning da kan udføres; fremstille ell. trykke (bøger osv.) med stereotyper (1.1). JNHøst. Bogen blev stereotyperet i to Formater. Brandes. IX.501.
2) (jf. stereotypisere; bog, l. br.) m. h. t. fremstilling, karakteristik olgn.: gøre stereotyp (II.2). Heib.Pros.V.347. For den, som i Sophus Claussen kun sér den “Satyr”, han er bleven stereotyperet til at være, vil disse Sider være en . . uventet Aabenbaring. Jørg.UF.41.
stereotypisk adj. [sdereo'tybisg] (især bogtr.) d. s. s. II. stereotyp 1. JBaden.FrO. fremstillet ad stereotypisk Vej. Sal.2XXII.282.
Stereotypist en. [sdereoty'pisd] flt. -er. (eng. stereotypist; til stereotypere (1), Stereotypi (1); jf. Stereotypør; bogtr.) bogtrykker, der udfører stereotypering (støber stereotypplader). DagNyh. 2/3 1911.4. sp.1. NatTid. 20/9 1922.Aft.6.sp.4.
Stereotypør en. [sdereoty'pø?r] flt. -er. (fr. stéréotypeur, af stéréotyper, se stereotypere (1); bogtr.) d. s. Meyer.6 BerlTid. 23/12 1931. Aft.7.sp.6.
Stjernepresse en. (bogtr.) rullepresse (med stjerneformet vinde). OpfB.1I.537.539. OpfB.4III.652.
Storstil en.
1) (bogtr.) stor skriftgrad (mittel). Selmar.(Aarbog f.Bogvenner.1924.17).
2) [4] (sj.) den store stil (se I. Stil 4.2); storstilethed. Løvenborg forener Storstil med rig og livfuld Afveksling i Bygningsanlægget. Bobé.(AarbHolbæk.1939. 12).
Stregbillede et.
1) [1.1] (bogtr.) ornament, ramme af streger betragtet som et skriftbillede. Selmar.2 394.
2) [1.3] (jf. -tegning; fagl.) billede, der er frembragt ved tegnede, ridsede ell. ætsede streger og fremtræder i sort og hvidt. OpfB.3 III,3.87.
Stregekasse en. (til Streg 1.1; bogtr.) kasse, der indeholder (ornament-, ramme-, slut-)streger. Selmar.1237.
Stregesats en. (til Streg 1.1; bogtr.) sats, hvori streger anvendes som indramning, ornamenter. Selmar.2394.
stumpfin adj. (maaske til II. stump 2; bogtr.) om stregmateriale: hvis billede (trykgivende parti) viser en streg, der er lidt kraftigere end en fin streg, men tyndere end en halvfed. Selmar.2253.
Styklinie en. (bogtr., nu næppe br.) et (ved afklipning, afhugning osv. fremkommet) mindre stykke stregmateriel. Bogtr.(1781).15. Cit.1792.(Den gl.By.1928-29. 47).
Styksats en. (ty. stücksatz; til I. Stykke (2.5, 6.2) 7.1; bogtr.) d. s. s. Paketsats. Selmar.3451.
stylpe v. ['sdylb] (ogs. stølpe. ['sdølb] Feilb.BL.51. jf. u. opstylpe samt Feilb.). -ede. (jf. ænyd. stylpe (om krængende bølger. Kalk.IV.136), glda. stilpe, vende (en skaal) med bunden opad; fra mnt. stulpen, ty. stülpen; sideform til stelpe; jf. Stolp) vende (noget) om (saa at det ligger, falder, vender modsat af den tidligere stilling). Feilb. BL.51. || m. h. t. ærme, bukseben: d. s. s. opstylpe (2). MDL. Feilb. UfF. || uden for dial. nu kun bogtr. i udtr. stylpe (papiret) om, d. s. s. omstylpe. Selmar.2140. Sal.2 XVIII.497.
Svibelfisk en. (fra ty. zwiebelfisch, egl.(?) om en af bogtrykkersvende ikke yndet fiskeret med løg (jf. Selmar.2105); snarere opr. som navn paa ringeagtede smaafisk som løje (Aspius alburnus), derefter om smaafisk i stime og (sml. ital. pescherello) om sats, der ligner en fiskestime; jf. I. Fisk 3.4; bogtr.) ødelagt sats, hvor typerne, navnlig typer af forsk. størrelse, er faldet mellem hinanden. Bøgh.DD.1866.181. Selmar.387.
Særtitel en. (bogtr.) særlig titel for (skrift, bind, der er) del af et større værk med (anden) fælles titel. D&H. VilhAnd.Litt.IV.734.
Sættebræt et. (sml. Sætbræt).
1) [II.10.4] (jf. Sætterbræt; bogtr.) form- (2), satsbræt. Amberg. Selmar.137. Sæt-: Cit.1792.(Den gl.By.1928-29. 46).
2) [II.11] (jf. -fjæl; dial.) især i flt.: kæpskinner. Sæt(te)-: UfF.
Sættedjævel en. [II. 10.4] (bogtr., l. br.) sætternisse. OpfB.3III,2. 156.
Sættefejl en. [II.10.4] (bogtr.) sætterfejl. OpfB.3III,2.156. TypogrOrd.106.
Sættehage en. [II.10.4] (jf. Sæthage; bogtr., l. br.) vinkelhage. TypogrOrd.106. jf. smst.354.
Sættelinie en. [II.10.4] (bogtr.) strimmel af messing ell. zink, som sætteren bruger ved sætning i vinkelhagen. vAph.(1759). TypogrOrd.106.
Sættemaade en. (jf. -kunst) maade at (sammen)sætte paa; især:
1) (bogtr.) til II. sætte 10.4. OpfB.3III,2.168. TypogrOrd.106.
2) [II. 14.4] node maade at komponere paa; manér. Amberg.II.554. EAbrah.T.189.
Sættepult en. [II.10.4] (jf. -bord, -reol; bogtr.) pult (med reolhylder til sættekasser), ved hvilken en sætter arbejder. Sætteriet – eller som det altid kaldtes Trykkeriet – fandtes i en Stue lige over for Dagligstuen . . Den dobbelte Sættepult indtog den største Del af Rummet. Schand.F.300. BibliotH.3I. 439.
Sætterbræt et. (bogtr., nu næppe br.) sættebræt (1). Bogtr.(1781).1. Magazin f. Kunstnere ogHaandværkere.II.(1828).162.
Sættereol en. [II.10.4] (jf. -pult; bogtr.) kassereol. Selmar.255.
Sætterfejl en. (jf. Sættefejl; bogtr.) fejl i trykt skrift, der skyldes sætteren. Magazin f.Kunstnere ogHaandværkere.I.(1827).106. ufrivillige Sætter- og Trykfejl. LJac.Dansk Sprog.(1927).164.
Sætterkasse en. (bogtr.) sættekasse. vAph.(1764). Som saa mange andre af det ældre Slægtleds socialdemokratiske Politikere kom L. R. fra Sætterkassen. Han var Typograf ved “Demokraten” i Aarhus. Pol. 17/4 1941.7.sp.1.
Sætterske en. spec. (bogtr.) til II. sætte 10.4: kvindelig sætter (1.1). Kbh. 30/9 1904. 4.sp.5.
Sætterskib et. (jf. Sætteskib; bogtr., sj.) skib (2.3), hvori sætteren anbringer de satte linier. vAph.(1759).
Sætteskib et. [II.10.4] (bogtr., sj.) d. s. s. Sætterskib. TypogrOrd.296.
Sødkaal en. ['sø?ð-] (vel dannet som modsætn. til Surkaal 3; bogtr.-jarg.) betaling, som en sætter har til gode for udført, men ikke afregnet arbejde. B.T. 11/11 1931.9.sp.4.
Sølvstil en. (jf. ty. silberschrift samt -type; bogtr., foræld.) bogtrykkerskrift af ringe størrelse; nonpareille. vAph.(1759). Hallager.329. VSO. MO.
Sølvtype en. (bogtr., foræld.) type i skriften sølvstil. PMøll.(1855). II.113.
sørgerandet adj. (jf. randet 1)
1) (især bogtr.) forsynet med sørgerand (1). (han) aabnede langsomt det sørgerandede Blad. Bang.T.18. Pol. 16/5 1912.5.
2) (dagl., spøg., l. br.) om negl: som har sørgerand (2). KWerner.FattigeFolk.(1907).4.
Tavlebind et. [I.2.1] (jf. -værk 1; især bogtr.) bind (4.2) helt ell. delvis bestaaende af tavler. Kulturminder.1944.152.
Tavleværk et.
1) [I.2.1] (jf. -bind; især bogtr.) bogværk bestaaende af ell. udstyret med tavler. kostbart udstyrede Tavleværker. Bogvennen.1927.109.
2) se Tavlværk.
Tegnfejl en. [II.2.1] (skol., bogtr.) fejl m. h. t. interpunktion (tegnsætning). Det sidste Komma er en oplagt Tegnfejl. Pol. 30/12 1941.7.sp.6.
Tekstbillede et. (mods. Planche, Tavle olgn.; jf. -illustration; bogtr.) billede, illustration, indsat i teksten til en bog. Bl&T.
Tekstbind et. (mods. Tavlebind olgn.; især bogtr.) del af større (videnskabeligt) værk, der indeholder den egl. tekst. DRun.IX. Spectator.1945.28.
Tekstskrift en. (ty. textschrift; bogtr.) d. s. s. Tekst 3. LNielsen.BoghistoriskeStudier. (1923).30.
tiltrykke v. vbs. -ning (VSO.). (bogtr.)
1) gøre en trykt tilføjelse til noget; tilføje under ell. efter trykning. Paa sidste Blad er tiltrykt en Trykfeilsliste. VSO. Skautrup.(DGL.V.LXI).
2) kors trykke (noget) færdigt; trykke rent. (avis-udgiveren) skal lade sine adviser af hannem revidere, førend de bliver tiltrøkte. Cit.1701.(Stolpe. D.II.348).
Tornespatium et. (til I. Torn 4.2; bogtr.) tynd blikplade med to skarpe spidser paa hver side (brugt ved ordning og opbevaring af typer i skriftkasser). Selmar.1239.
tressere v. [tra'se?r] -ede. (sideform til dressere, jf. holl. dresseeren, fr. dresser, tilpasse olgn. (se dressere (2-3)); nu næppe br.) ordne, tilpasse paa en vis maade.
1) (bogtr.) bringe typerne i satslinien til at staa lige; kloppe (1). Moth.T168. jf. VSO. || hertil Tresser(e)-bræt (jf. Klopholt). Moth.T168. jf. VSO.
2) (kog.) m. h. t. madvarer: gøre i stand til (pyntelig) anretning, servering; anrette, servere paa en pyntelig, tiltalende maade. Huusm.(1793).53. jf.: Salattresse af haardkogte Æg. CMüller.Koge-Bog.(1785).133.
3) m. h. t. dyr: afrette; dressere (3.1). Leth.(1800). Amberg.
Trykarbejde et. arbejde, der udføres ved trykning; fx. [4] teknikhjul om metalarbejde v. hj. af optrykning. Trykke-: IngBygn.1941.143. || især [5.1] (bogtr.): arbejde, der udføres i et bogtrykkeri; typografisk arbejde. Trykarbejdernes Prisansættelse. BibliotH.2427. Trykke-: vAph.(1772).III.
Trykark et. [5] (bogtr.) trykt ark (som del af bog ell. tryksag). Katalog, et Arbejde paa fire Trykark. JLange.II.359. Korrekturark eller Trykark af den danske Bibeltekst. LJac. DanskSprog.(1927).171.
Trykballe en. [5.1] (jf. Trykkerballe; bogtr., foræld.) balle (I.1.2) til sværtning af sats; sværteballe. S&B. TypogrOrd. 244.
trykbar adj. (ty. druckbar; til trykke 6; jf. trykkelig; bogtr.) om sats, kliché olgn.: som lader sig (af)trykke. Forsøg paa at gøre Dybtrykket, om ikke lige saa hurtigt trykbart som Højætsningen var i Bogtrykpressen, saa dog betydelig hurtigere trykt. BibliotH.2457.
Trykbogstav et. [5.1] (nu næppe br. Trykke-. Mall.SgH.661). (jf. -skrift, -type; bogtr.) bogstavtegn anv. ved bogtryk; type. LTid.1743. 594. Meyer.81122. || om skreven efterligning. FOhrt.Danmarks Trylleformler.I.(1917).105f.
Trykcylinder en. [5.1] (jf. -valse; bogtr.) cylinder i bogtrykkerpresse. OpfB.1I.460. BibliotH.2423.
Trykdug en. [5] (jf. -filt; bogtr.) overtræk (af filt olgn.) paa en trykcylinder. Typogr Ord.138.
Trykevne en. [5.1] (især bogtr.) papirs modtagelighed for trykfarve. PapirL.392.
Trykfilt en ell. et. [5] (jf. -dug; især bogtr.). TypogrOrd.244.
Trykform en. (i bet. 1 ogs. Trykke-. LTid. 1744.34. OpfB.1VI.536. D&H.).
1) (til Tryk 4-5 ell. trykke 5-6; fagl.) redskab, hvormed der tages aftryk, fx. ved tøjtrykning; spec. (bogtr.): form (3.1). VSO. Manufact.(1872). 296. BibliotH.2399.
2) [2.3] (fon.) trykstærk form (2.6). Brøndum-Nielsen.GG.I.174.
trykfærdig adj. [5] (ogs. trykke-. Cit. 1788.(Kirkehist Saml.6R.I.95). VSO. jf. Glahder.Retskr.). (jf. -klar; især bogtr.) om manuskript olgn.: færdig til at gaa i trykken. Brandes.Br.II.75. De fysisk-økonomiske Indberetninger til Rentekammeret blev gjort omtrent trykfærdige, men videre kom de ikke. Pol. 18/10 1941.13. sp.1.
Trykgang en. [4-5] (især bogtr.) i forb. m. num. olgn., som angivelse af, hvor mange gange noget skal trykkes. Et uforsigtigt Valg af Kliché . . kræver maaske endnu en Trykgang, der fordyrer Arbejdet. Bogtrykkerbladet.1937.149. TypogrOrd.332.
Trykkedame en. (bogtr.) trykkerske. Socialdem. 23/2 1947. Sønd.5.sp.4.
Trykkermærke et. (bogtr.) en bogtrykkers ell. et bogtrykkeris (navn som) firmamærke. UBirkedal.WilliamMorris.(1908).29. TypogrOrd.202.
Trykkerske en. flt. -r. (jf. Trykkedame; bogtr.) kvindelig trykker (1.3) ell. trykkeriarbejder. Kbh. 12/10 1904.4. sp.6.
Trykmanuskript et. [5] (især bogtr.) manuskript, der benyttes som trykforlæg. FBrandt.SK. 7. LNielsen. Danmarks middelalderlige Haandskrifter.(1937).104.
Trykspejl et. [5] (bogtr.) aftryk af sats paa papirflade; trykt del af en bogside. TypogrOrd.245.
Trykstil en. [5] (bogtr., nu næppe br.) trykskrift. Rask.Retskr.85.
Tryktype en. [5] (bogtr.) trykbogstav; især om bogstaver, streger, mindre vignetter olgn. i modsætn. til udslutningsmateriellet. TypogrOrd.245. jf.: Tanken . . kalder Tryktypernes frygtelige og usaarbare Frihedsskarer under Vaaben. Madelung. Opbrud.(1909).124.
Trykværk et.
1) (del af) maskine, hvormed der kan udøves et vist tryk, ell. hvormed noget kan sammenpresses; navnlig i flg. anv.:
1.1) [1.2] større trykpumpe, især som del af ældre tiders (brand)sprøjter og vandværker. det til . . St. Nicolay Kirkens Trykværk hørende Mandskab under Brand-Major Preislers Direction. MR.1739.672. et Trykværk, hvormed man kunde bringe virkeligt . . Vand paa Skuepladsen. Oehl.Er.II.178. alt Mandskabet (blev) commanderet til Slukning af Ilden ved Trykværket. PalM.IL.III.448. Nystrøm.S.49.
1.2) [4] (foræld.) en art prægepresse. JBeckmann.Technologie.(overs.1798).617.
1.3) [5] (bogtr.) om del af rotationspresse. (bladets) store Rotationspresse er en 6-Rulle Maskine med 14 Trykværker. FrNygaard.KK.16. Berl Konv.XVIII.285.
2) kors overf.
2.1) om indre drift, tilskyndelse. JBaden.DaL.
2.2) (jf. Drejeværk 1) vistnok om indviklet, kompliceret fremgangsmaade; machinationer; intriger; list; lumskeri. en Skinberømmelse, der kan erhverves ved Trykværk og ved smaalige Kunster. Hauch.SR.I.38. sa.LDR.42.
3) [5] (efter ty. druckwerk; sj.) trykt bog; tryk (5.4). gamle og sjældne Trykværker. PLMøll. B.219.
Træbloktryk et. (bogtr., foræld.) det at trykke noget paa den maade, at skriften overføres paa en træblok og udskæres i relief paa denne, som derefter benyttes indsmurt med sværte ved trykningen; ogs. konkr., om hvad der trykkes paa den anførte maade. Bogvennen.1926.3.
træfri adj. (især bogtr.) om papir: som er fremstillet af ren cellulose, ikke indeholder træslib. PapirL.393. Anden udgave, på træfrit, limet trykpapir. Plesner.B.100.
Trætavle en. (ænyd. trætaffle) tavle, plade af træ; spec. om træplade med udskaaret skrift, billede olgn. LTid.1739.536. (hendes) Billede, sammenklinet med Vox paa en Trætavle. Ing.VS.I.202. OpfB.2II. 481. || hertil Trætavle-tryk, (bogtr.) d. s. s. Tavletryk 1. Larsen. Selmar.36.
Tværfolio en. (jf. -oktav og -format; bogtr., bibliot.) folio(format), hvis langside ligger paa tværs (i forhold til arkets fals, bogens ryg). Leth.(1800).218. JySaml. 4R.III.25 (se u. Smalfolio). KMads.Franske Illustratorer.(1929).65.
Tværformat et. (jf. -folio, -oktav; bogtr., bibliot.) format, hvis langside ligger paa tværs. Selmar.1218. SvDahl.Ordbog f.Bogsamlere.(1919).114.
Tværoktav en. (jf. -folio og -format; bogtr., bibliot.) oktav(format), hvis langside ligger paa tværs (i forhold til arkets fals, bogens ryg). Leth.(1800).218. (haandskrift-) Formatet er Tværoctav (10 × 14 cm.), det, som jeg har hørt kalde Stambogsformat. CElberling. Breve fra en Bogelsker.(1909).68. AarbKbhAmt.1941-42.64.
Typelegeme et. [4] (jf. Skriftlegeme; bogtr.). Sal.XVI. 155. Ligaturer er den tekniske betegnelse for to bogstaver, som . . forenes paa ét typelegeme. Selmar.242.
Typelus en. [4] (bogtr., jarg.) et sprøjt fra den fugtede sats op i ansigtet paa sætteren. TypogrOrd.114.
Tøjkasse en. spec. [I.2.1]: (bogtr.) beholder (kasse), hvori man samler det kasserede skriftmateriel. Selmar.387. TypogrOrd.115.
Udgangskolumne en. [4.2] (bogtr.) spidskolumne. Selmar.2137.
Udgangslinie en. [4.2] (bogtr.). Udgangslinjerne udfyldes med Kvadrater. Selmar.155. Bogvennen.1928. 28.
Udgangspille en. [4.2] (jf. I. Pille 2.2; bogtr., nu sj.). S&B.
Udhængsark et. (ogs. Udhænge-. SvDahl.Ordbog f.Bogsamlere.(1919). 114. Topsøe-Jensen. Mit eget Eventyr.(1940). 11). (jf. Udhæng 3.2 samt ty. aushängebogen; bogtr.) om hvert af de første rentryk af et ark, som sendes til forfatteren, udgiveren og event. flere (betegnelsen skal hentyde til, at disse ark hængtes ud til tørring for hurtigt at kunne afleveres). Amberg. HCAnd.BC.V.421. Typogr Ord.336.
Udhængseksemplar et. (bogtr.) bogeksemplar, bestaaende af udhængsarkene. (forfatteren) forskaanes for at give UdhængsExemplaria til Folkene (dvs.: trykkeriets personale). LTid.1754.204. Bl&T.
Udhævespaan en. (til -hæve 1 og hæve ud (u. I. hæve 1.2); bogtr.) d. s. s. Hævespaan, Sættelinie. Typogr Ord. 116.
Udlæggeapparat et. (bogtr.; jf. Udlæggerbord, -pind). TypogrOrd.116.
Udlægsbord et. (bogtr.) udlægger-, udlægningsbord. Sal.2XXIV.166.
Udlægsbænk en. (bogtr.) udlæggerbænk. Cit.1792. (Den gl. By. 1928-29.46).
udpuns(l)e v. [-'pon's(l)] (fagl.) puns(l)e (ud ell. bort). || vbs. Udpunsling ell. Udpunsning, spec. (bogtr.) konkr., paa en støbt skrifttype: hulrum (tomrum) inden for skriftbilledets indre konturer. Selmar.339.
udrafle v. vbs. -ing (s. d.). (bogtr.) udtage typer af sættekassens rum (hvis disse bliver for fulde); rafle (II) ud. TypogrOrd.117.
Udrafling en. flt. -er. (bogtr.) vbs. til I. -rafle; ogs. konkr. (i flt.), om de typer, der tages ud. Selmar.286. TypogrOrd. 117.
Udskærekniv en. [1.1] (bogtr.). Uregelmæssigheder i Trykket . . maa afhjælpes; med Udskære- eller Tilretningskniven udskæres det, som træder for skarpt frem. Dengl.By.1928-29.52.
Udslutning en. flt. -er. vbs. til -slutte og slutte ud, spec. (bogtr.) til -slutte 2:
1) som vbs.: justering (af satsens linier). NordConvLex.V.641. for stram ligesom ogsaa for løs Udslutning giver Anledning til at danne Spieser. Bogtrykkeren.1934. Juni.6.sp.2.
2) typelegeme, hvormed udslutning (1) iværksættes; udslutningstype. Et Brædt med Mittel brudne Cifre og Udslutninger, i Tutter. Bogtr.(1781).14. Selmar.224.
udslutnings- i ssgr. (bogtr.) til -slutning 1 og især 2, fx. Udslutnings-højde, -kasse, -kile, -materiale, -materiel, -steg, -tast (paa sættemaskine), -type ofl., se Selmar.115. PapirHaandbog.(1934).26. TypogrOrd.117f.
Udtegning en. [-'tai'nen[ng]] flt. -er. vbs. til -tegne. VSO. spec.:
1) (bogtr.) til -tegne 2; ogs. konkr., om tegn ell. mærke. Naar et vist Antal Sider, som skulle trykkes samtidigt . . ere satte, gøres der en Udtegning eller et tydeligt Mærke med Blyant efter det sidst satte Ord i Manuskriptet. Selmar.159. || hertil Udtegnings-blad, det manuskriptblad, hvorpaa sætteren har afmærket, hvor langt han er kommet. smst.63.
2) (nu næppe br.) til -tegne 3. især i et Stykke . . hvor saa uendelig lidet skeer, (er) Caracterernes Udtegning og Skattering i høi Grad . . Dialogiseringens Værk. Rahb.E.I.294.
Underbaand et. [2] (bogtr.) baand, der presser arket mod cylinderen under trykningen. Bogtrykkeren. 1934.Juli.5.sp.1.
Underbjælke en. [2] nedre, nederste bjælke. Ræven lod sig øjeblikkelig dumpe ned fra Broen . . I samme Nu rev Strømmen den ind mod Underbjælkerne. EBertels.D.102. || (bogtr.) nederste rigel paa bogtrykkerpresse. PLMøll.B.141. || (fagl.) den del af stangen, der findes under mundstykket i en kandar; bom (I.2.6). PWBalle.R.99.
underfile v. [17.4] [-'fi?l] vbs. -ing. (efter ty. unterfeilen; bogtr.) tilfile et (skrævende) skrifttegns typelegeme. som vbs.: Selmar.2275.
Undernote en. [2.5] (bogtr.) note, der knytter sig til et ord, sted i en fodnote og sættes under denne (med mindre skrift end fodnotens). Selmar.2133.
vaseformet adj. (ogs. -formig. Kunstudstill.(1879).114. VSO. se ogs. ndf.). af form som en vase. En vaseformet Skaal. Kunstudstill.(1879).193. Vaseformet Ur (jf. Vaseur). Mit bedste Kunstværk.(1941).114. || (bogtr.) om sats paa titelblad: bestaaende af ulige lange linier i en saadan følge, at hele satsbilledets omrids minder om en vases.vaseformig” sat Titel. Sal.2XXIII.518.
Vaskebørste en. (kors Vask-. se ndf.). børste anv. ved vask, afvaskning olgn. S&B. JVJens.RF.16. || (bogtr., især foræld.) børste anv. ved afvaskning af den benyttede satsform. Cit.1792. (Dengl.By.1928-29.48). Vask-: vAph.(1764).
Vaskerbræt et. flt. -ter ell. kors -bræder (Bogtr.(1781).19).
1) vaskebræt (1).
2) (bogtr., foræld.) vaskebræt (2). vAph. (1764). Bogtr.(1781).19.
Vidertryk et ell. kors en. ['vi•ðr-] (l. br. (ved tilknytning til videre-) Videre-. Larsen. Sal.2III.566. kors Vide-. se ndf.). (efter ty. widerdruck; jf. Gentryk (2), Modtryk (2.2); bogtr.) trykning af papiret paa den anden side (efter at skøntrykket er foretaget); ogs. om den hertil svarende trykform. OpfB.1 I.456. Selmar.2140. Naar den ene Form eller Side, som kaldes Skjøntrykken, er bleven reent aftrykt, tages den anden Form (Videtrykken) i Pressen, rettes til og trykkes. Hallager.121. || hertil Vidertryks-form (jf. Form 3.2), -maskine (ogs. i forb. skøn- og vidertryksmaskine, maskine, der trykker begge sider paa een gang), -presse og Vidertryk-side.
Vrøvlelinie en. (bogtr.-jarg.) linie i maskinsats, hvori sætteren har lavet en trykfejl, og som han derefter udfylder med meningsløse typer; “idiotlinie”. Information. 10/7 1945.2.sp.4. Bom.S.II. 40.
Værkarbejde et. [II.3.3] (jf. -sats; bogtr.) arbejde med sætning og trykning af bøger og ugeskrifter (mods. Accidensarbejde). Sal.III. 265. Selmar.394.
Værkfarve en. [II.3.3] (bogtr.) sværte (farve), der anvendes ved alm. værkarbejde. Sorte Bogtrykfarver inddeles efter faldende Kvalitet i Pragttrykfarver, Illustrationsfarver og Værkfarver. Bogtrykkerbogen.(1946). 441.sp.1.
Værkgespon en. (bogtr.) hver af de arbejdere i et bogtrykkeri, der arbejder paa (sætningen, trykningen af) sa. værk (II.3.3). Sal.2IX.650.
Værksats en. [II.3.3] (bogtr.) d. s. s. -arbejde. Selmar.1279. Typogr Ord.121.
Værkskrift en. [II.3.3] (ty. werkschrift; jf. -arbejde, -sats; bogtr.) almindelig bogskrift; brødskrift. OpfB.1 I.432.
Værksætter en. [II.3.3] (bogtr.) sætter af bøger og tidsskrifter (mods. Accidenssætter). Selmar.3257.278.
Værktryk et. [II.3.3] (bogtr.) om trykningen af et værks alm. sats (mods. trykningen af illustrationer, farvetryk m. m.). Sal.2III.563. || ogs. om værktrykpapir. Selmar.3412f.
Vaadstereotypi en. (bogtr.) stereotypering, hvorved matricen tages af formen i vaad tilstand (og stilles i tørreovnen); koldstereotypi. TypogrOrd.354.