Bogtrykkersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt inden for bogtrykkerverdenen.

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt inden for bogtrykkerverdenen.

Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.

Aflægge-maskine	en. (bogtr., se aflægge 1.2). OpfB.¹I.447.
afklaske	v. ['au_'kllasg∂] -ede. vbs. -ning. (efter ty. abklatschen; især som vbs.) 1) (bogtr.). tage et (korrektur) aftræk ved (med en børste) at banke paa papir, som er lagt over satsen. Selmar.¹59. 2) afforme matricer m. m. i flydende metal olgn.; klichere. Sal.X.605.
Aflægge-spaan	en. ( Aflægspaan. VSO.). (bogtr., se aflægge 1.2). en tynd liste ell. lign., brugt ved aflægning af sats. Selmar.¹57.
Anlægs-mærke	et. [1.1] (bogtr.) om linealer olgn., mod hvilke man lægger to af arkets kanter under trykningen for at sikre sig, at kolumnerne paa et blads to sider dækker hinanden. Sal.²III.566.
Anlægs-steg	en (bogtr.) se Anlæg 1.1 slutn. Selmar.¹140.
bestøde	v. [be'sdø?ð∂] -te. vbs. -ning. (efter nt. bestöten ell. ty. bestossen; fagl.) afhugge, afglatte kanterne af noget \|\| (snedk., nu l.br.) afglatte enderne af et arbejdsstykke med en (be)stødhøvl; høvle over endetræ; støde. VSO. OrdbS. \|\| (bogtr.) afglatte de færdigstøbte typer v. hj. af høvl, fil olgn. Selmar.²15.
Bestød-nings-bord	et. (bogtr.) “bord”, hvor typerne (efter støbningen) afglattes. Selmar.² 15.
Blad-viser	en. [3.1] (bogtr.; foræld.) ord nederst paa en side, som antyder næste sides begyndelse; kustode. Eilsch.Term.30. vAph.(1759). MO.
Blok-skrift	en. [1] (bogtr.) svær form af antikvabogstaver; stenskrift. Selmar.¹230f. Sal.V.804.
Bly-steg	en. (bogtr.) lille blyklods, der anvendes, hvor der i satsen skal være en aaben plads. Selmar.¹15. Sal.III.193.
Bogstav-kegle	en. [3] (bogtr.) typelegeme. OpfB.¹VII.Register.36.
Bogstav-maaling	en. [3] (bogtr.) Bogstavmaaling (Typometri) er et Middel til uforanderlig at faststille Størrelsesforholdet mellem de forskjellige Skriftsorter.OpfB.¹I. 432.
Brev-liste	en. (bogtr.) reklamemæssige oplysninger olgn. trykt langs m. venstre side af brevpapir til forretningsbrug (jf. -hoved). Selmar.¹330.
Bue-sats	en. [I.1.1] (bogtr.) sats m. bueformigt stillede linier. Selmar.²354.
Bund-steg	en. [I.1.2] (bogtr.) den del af papirbredden i et ark, der ligger ml. to kolumner, og hvori arket sammenfoldes; indre papirrand. Selmar.¹139.
Burgis	subst. ['bor-, 'burgis] (fra ty. borgis, burgis, af fr. bourgeois; bogtr.) d. s. s. Bourgeois 2. S&B.
Børste-aftræk	et. [II.1] (efter ty. bürstenabzug; bogtr.) prøveaftryk, der tages ved afklaskning. Sal.²IV.456.
Diamant-skrift	en. [4] (bogtr.) S&B.
Digel-presse	en. [II] (bogtr.) OpfB. III2.173.
Dobbelt-sætning	en. spec. [2.4] (bogtr.): sætning af ord, som er sat een gang; “bryllup”. Selmar.¹59.
Drit-tel-sats	en. (bogtr.) bogtrykkerarbejde, hvori mellemrummene ml. ordene kun er en drittel (3); kneben sats. Meyer.
Drægere	pl. (efter ty. träger af tragen, bære, drage; bogtr.) “Saaledes kaldes i Bogtrykkerier meget tynde smaa Bretter eller Splinter, som klistres paa Remmeken, at Skriften ei skal sætte sig for skarpt ud.”VSO.
Efter-trykker	en. (især bogh. ell. bogtr.) person, som eftertrykker (3) andres skrifter. Jeg gik hen, for at see den offentlige Tyv, Eftertrykkeren Schmieder, i hans store Boglade. Bagges.L.II.312. Heib.Pros.X.548. Bogtrykker Phønixberg . . er berygtet som Eftertrykker af Holbergs Comedier. Hrz. X.389. BibliotH.²282.
False-apparat	et. [2] (bogb., bogtr.) automatisk virkende mekanisme, der kan false papirark (jf. -maskine 2). OpfB.¹I.463. Sal.²VII.715.
Fantasi-skrift	en. (bogtr.) skriftart, hvor typerne er forsynede med særlige forsiringer. Selmar.¹265.
Farve-valse	en. (bogtr.) valse, som fører sværte over paa trykvalsen. Sal.² VII.777.
File-blok	en. (bogtr.) indretning til at fastholde typer i, medens de files til. Selmar.²276.
Finale-streg	en. [I] (bogtr.) vandret streg, der som afslutning sættes sidst i en bog olgn.; slutstreg. Selmar.¹102.
Flade-mønster	et. (bogtr.) Man skælner mellem to Slags (typografiske ornamenter): de rene Flademønstre, som overalt give et fuldstændig fladt Billede, og Fladeornamenter med tegnet Relief. Selmar.¹365.
Forbindelses-linie	en. 1) [2.1] (bogtr.) kortere linie m. mindre typer, der forbinder to linier i en titelsats. Selmar.²117. 2) [2.2] ( ell. fagl.) trafik- ell. kommunikationslinie. Sal.X.805. 3) [3.1] overf. den stærke politiske og litterære Agitation i Halvfjerdserne og Firserne . . rev Forbindelseslinjerne over og gjorde den nye Slægt fremmed for sine egne Fædre. Østrup.J.7. NMPlum.Forsagelsen vedDaaben.(1920).256.
Fordels-skib	et. [II.3] (bogtr.) mindre, smal jærn- ell. zinkplade (“skib”), hvorpaa sætteren ved aflægningen anbringer overskrifter, titler olgn., som kan benyttes uforandrede i den flg. sats. Selmar.¹58.
Fra-tager	en. [-_'ta?G∂r] spec. (bogtr.) til -tage 2.1: anordning (ved hurtigpressen) til udtagning af de trykte ark. OpfB.²II. 533.
Gade-gespon	en. [4.3] (bogtr.) sætter, der arbejder i samme gade (4.3) som en anden (andre). Sal.²IX.650.
Galge-presse	en. [2.1] (efter ty. galgenpresse; bogtr., foræld.) stangpresse. OpfB.¹ I.535.
Gespon	en. [ge'sbo?n] (nu næppe br. Gespan. Sal.²IX.650). flt. -er. (fra ty. gespan, gespon, ledsager, arbejdsfælle; bogtr.) om den ene af to ell. flere bogtrykkerarbejdere (især sættere), som arbejder paa samme sted, staar lige over for ell. med ryggen til hinanden, arbejder i samme “gade” (jf. Gadegespon): arbejdsfælle; sætterfælle; ogs. om svend, som har en lærling til oplæring, ell. om denne lærling. Meyer. Sal.²IX.650. BerlTid. ³/₁ 1924.M.39.sp.5. OrdbS.
Geviert	en. [ge'fi?rd, -'fir'd] flt. -er. (fra ty. geviert; besl. m. II. fire; bogtr.) typelegeme, hvis endeflades tværsnit er kvadratisk. til Qvadraterne, Gefiirterne og Spatierne . . have Skrivtstøberne egne Forme. Hallager.329. OpfB.¹I.437. Sal.²IX.656.
II. Gnuf	et. [gnof] (rimeligvis af gnuffe; bogtr.) vanskelig, meget blandet sats. Dania.III.53. Meyer.
I. Grund-skrift	en. (bogtr.) skriftsnit, som er fremherskende i den løbende tekst; brødskrift. Sal.²X.179.
Grund-streg	en. (bogtr.) især i flt., om de kraftige lodrette og spidsvinklede streger i antikvaskrifterne. Selmar.²35.
halv-fed	adj. spec. (jf. fr. demi - gras og IV. fed 2.1; bogtr.) om en slags typer, hvis streger i tykkelse ligger imellem de fede og de almindelige (magre) typers. OpfB.¹I.433. Selmar.²31.
Halv-geviert	en. [1] (bogtr.). OpfB.¹I. 437. Selmar.²22.
Halv-petit	en. [1] (bogtr.; jf. -del 1 slutn.) smalt metalstykke (med keglestørrelse som det halve af petitkeglen), anv. til udspiling af det aabne rum ml. linierne i typesats. Selmar.²24.
hel-fed	adj. spec. (jf. fr. (caractères) gras; bogtr.) om fede (IV.2.1) typer (i modsætn. til halvfede). Selmar.²251.
Hoved-steg	en. [9.3] (bogtr.) (bly)steg, der (an)-giver den forinden bogens beskæring lukkede papirrand over satsbillederne. Selmar.²154.
Hoved-titel	en. (bogtr.) fuldstændig bogtitel, indbefattende oplysninger om udgivelsessted og -tid, forlægger osv. Selmar.¹288.
Hurtig-presse	en. (bogtr.) presse (trykkemaskine), der bevæges ved mekanisk drivkraft; spec. om trykkemaskine m. cylindrisk tryk af en flad trykform. Heib.Pros.X.224. (“Fædrelandet” er) Trykt med Hurtigpresse i det Brünnichske Bogtrykkeri. Fædrel.1844.sp.13976. Den første Hurtigpresse indføres (for Adresseavisen) (1825). Krak.Tidstavler.(1923).41.
Hus-korrektur	en. (bogtr.) første korrektur, der som regel læses paa trykkeriet (og ikke af tekstens forf. ell. udgiver osv.). Selmar.¹59. KLars.(Pol. ¹⁶/₆ 1907. 9).
Hæve-spaan	en. (bogtr.) tynd liste ell. lign., hvormed satsen “hæves ud” (se I. hæve 1.1 slutn.). vAph.(1759). sa.(1772). II.350(u. Réglette).
Høj-ætsning	en. [II.1.2] (bogtr.) fremstilling af trykforme med ophøjet tegning (højtryk) ved bortætsning. jf. Højætsningskunst. Aller.II.941. \|\| ogs. om de paa denne maade fremstillede trykforme. OpfB.²II.546.
Haand-presse	en. (bogtr.) trykkeapparat (især bogtrykkerpresse), der betjenes ved haandkraft (jf. Hurtig-, Maskinpresse). Levin. den gammeldags Haandpresse, hvorpaa Avisen, der kun udkom 3 Gange om Ugen, blev trykt. Schand.F.301. Selmar.² 87.
Haar-spatie	en. (bogtr.) spatie af meget ringe tykkelse. S&B. Selmar.²22.
Imham	en. (Himphamp. LEft.1810. 98). (fra ty. immham(en), (h)imham, himphamp; sidste led muligvis ty. hamen, se Hamme; sammenblanding m. Himphamp har fundet sted; bogtr.) paa ældre haandpresser: snor, hvormed ræmmeken klappes ned over papiret, hvorpaa der skal trykkes. VSO.
Ind-stiks-ark	et. (bogtr.) ark, der lægges omkr. cylinderen ved trykning af træsnit. OpfB.¹I.466.
Jomfru-kolumne	en. (ogs. -klumme. Dania.III.53). (jf. u. Jomfru 2.5 samt -sats; bogtr.) kolumne (side) uden sætterfejl. Sal.² XIII.147.
Jomfru-sats	en. [2.5] (jf. -kolumne; bogtr.) sats uden sætterfejl. Sal.² XIII.147.
Jomfru-skrift	en. spec. (jf. ty. jungfernschrift; bogtr.; foræld.) om en skrift m. temmelig smaa typer: petit (jf. -stil). Langebek.Lex.I200c.
Jomfru-stil	en. spec. (bogtr.; foræld.) d. s. s. -skrift. LTid.1735.167. VSO. Selmar.(Aarbogf.Bogvenner.1924.17).
Justerer	en. 1) (bogtr.) til justere 1; dels: person, der sørger for matricernes, skriftbilledets afpasning, tilretning (ved skriftstøbning); dels: person i et trykkeri, der tager de sammenstillede ord fra sættemaskinen og inddeler dem i lige brede linier. vAph.(1759). Selmar.²9. Sal.XVII. 39. 2) (l. br.) til justere 2: d. s. s. Justermester 1. S&B.
Juster-naal	en. (af justere 1; bogtr.) naal til undersøgelse af matricepladens dybde. Selmar.²7.
Kapital-bogstav	et. [II.2] (bogtr., l. br.) om alfabetets store bogstaver ell. stort (udsmykket) bogstav i begyndelsen af et kapitel olgn. (jf. I. Kapital 3). VSO.I.558. Sal.X.174. Sal.²XIII.531.
Kapital-skrift	en. [I.3] (bogtr.) en slags (majuskel)skrift, bestaaende af de saakaldte “store bogstaver” i disses simple og rene form (jf.Kapitælskrift). Sal.²XVI.451.
Kapital-steg	en. [I.2] (bogtr.) d. s. s. Anlæg(s-steg) (se Anlæg sp. 643¹⁰; jf. Kapitælsteg). Selmar.²154.
Kapitæl-skrift	en. [3] (især bogtr.) d. s. s. Kapitalskrift. OpfB.¹II.375.
Kapitæl-steg	en. [2] (bogtr.) d. s. s. Kapitalsteg. Selmar.²155.
Kasse-reol	en. [1.8] (bogtr.) skraa pult, hvorpaa den skriftkasse, som sætteren arbejder med, staar, og hvis underdel er forsynet med hylder til opbevaring af andre skriftkasser; reol. Bogtr. (1781).17. OpfB.¹I.437.
Kile-driver	en. (bogtr.; nu næppe br.) kort træstykke, der tidligere anvendtes til at drive kilerne fast i kilerammen. Larsen.
Kile-ramme	en. ( Kil-). (bogtr.) ramme (af smedejærn), i hvilken trykformen inden trykningen presses fast sammen v. hj. af kiler; slutteramme. Kil-: Bogtr.(1781).26. VSO. Kile-: OpfB.¹ I.442. Sal.²XIII.840.
Kile-steg	en. (bogtr.) om rektangulære blokke (af træ, skriftmetal ell. jærn), som tildels udfylder rummet mellem typesatsen og jærnrammen; sluttesteg (jf. Bundsteg). Sal.²XIII.840.
kirke-gotisk	adj. (bogtr.) især brugt substantivisk, om en slags gotisk trykskrift. OpfB.¹I.435. Sal.²IX.918.
Klapper-holt	en. [I.3.1] (bogtr.) d. s. s. Klopholt. vAph.(1759).
Klop-holt	en ell. et (VSO. D&H.). (ogs. m. ty. form -holz. HjælpeO.20. Selmar.¹ 59). (fra ty. klopfholz; til kloppe; jf. Klapholt, Klapperholt) banketræ; især (bogtr.): plant træstykke, hvormed opstaaende bogstaver bankes ned (jf. kloppe 1). VSO. S&B. Selmar.¹59.
kloppe	v. ['kl ωb∂] -ede. (ænyd. d. s.; fra mnt. kloppen, ty. klopfen (sml. Klopfægter); aflydsform til III. klappe; jf. Klopfisk osv.) banke; slaa; uden for dial. (se Feilb.) nu kun i flg. spec. anv.: 1) (bogtr.) nedbanke bogstaverne (ved at slaa med en trækølle paa et banketræ, klopholt), saa at satsen bliver ens høj. VSO. OrdbS. 2) ved bankning fjerne glas fra glaspiben. Bille-Top.35. jf. Afklopper (om person, der gør dette arbejde). Sal.²IX.768.
II. kompres	adj. [kωm'pr as] adv. d. s. ell. kompresse (Tode.ØP. 71). (ligesom ty. kompress af lat. compressus, perf. part. af comprimere, se komprimere; især bogtr.) om skrift, sats: hvis bogstaver, ord ell. (nu især) linier staar ganske tæt sammen. (især som præd. ell. adv.). Til denne Machines Forklaring har hand sammenskreven en Tractat paa 5 compress-skrevne Ark. LTid.1739.796. 54 Sider in 4to, compres trykt. smst.1755.41. kompres eller ringe skudt sats. Selmar.² 61.
Kontra-tryk	et. (bogtr.) d. s. s. Gentryk 2. KMads.(KunstmusA.1918.106). Sal.²XIV.480.
Korpus-artikel	en. [5] (bogtr.) artikel trykt med korpus; spec. om hovedartikel i et dagblad ell. tidsskrift. Meyer.³165. Larsen.
Korpus-stil	en. [5] (bogtr.). Et Brev fra Fidelia oversat af Engelsk, trykt med Corpus Stiil. LTid.1754.233.
Kryds-steg	en. (bogtr.) (bly)steg, som gaar paa tværs af middelstegen. VSO. Selmar.²154.
Kunst-tryk	et. (jf. Kunstnertryk; bogtr.) kunstnerisk billedtrykning (fx. autotypi). Ludv. \|\| især i ssg. Kunsttryk-papir (dvs.: krideret papir). PapirL.246. BibliotH.²393.
Kvadrat-højde	en. [I.3] (bogtr.) højden af kvadrater (samt skydelinier, regletter og blystege). Selmar.²24.
Kvart-ark	et. [I.2.1, jf. I.3.1] (jf. -blad; bogtr.) blad (stykke papir) af størrelse som ¹/₄ ark. Bertels.Høysgaard.(1926).77.
I. Lapidar	en. [lapi'da?r] (forkortet af Lapidarskrift (2); bogtr.) betegnelse for skriftkarakterer, i hvilke alle træk er (omtrent) lige kraftige, og som mangler skraveringer; blokskrift; grotesk (I.2); stenskrift. Sal.²X.158.
IV. Letter	et (JBaden.FrO. Meyer.¹ 310. Lundb.). ['læd∂r] (ogs. m. fr. form Lettre. Meyer. Sal.²XV.724. flt. -s: Hallager. BB.43. Litter. Moth.L183). flt. -e (JBaden. FrO. JLange.BM.I.86) ell. letre (Meyer.¹ 310. JohsSteenstr.SD.36). (jf. sen. oldn. letr; fra ty. letter ( litter), holl. letter, fr. lettre, af lat. littera; jf. Litteratur; bogtr.) trykbogstav; bogtrykkertype. (især i flt.). Sang en Skiald vel nogen Tid \| Om sin Sætters Møie? \| Saae han Prøven af hans Fliid \| Med et naadigt Øie? \| Tilstod han, hvor haardt det er \| Efter lærde Kragetæer \| Letterne at føie? Tode.SJ.I.159. Kierk. VIII.97. JohsSteenstr.SD.36.*
Linie-blok	en. 1) [I.3.1] (bogtr.) om del af titelsats, bestaaende af en gruppe temmelig tæt forenede linier. Selmar.²263. 2) [I.3.4.] (jærnb.) om det forhold, at en banelinie er delt i “blokafsnit” (adskilte ved signaler efter bloksystemet). DSB.Tjen.I.15.
Linie-fald	et. [I.3.1] (bogtr.) liniernes ordning (i en titelsats) med (harmonisk) til- ell. aftagende længde. Selmar.¹246. smst.²260.
Læse-tegn	et. [I.2.1] interpunktionstegn; spec. (nu vist kun bogtr.) om de tegn, der (som tankestreg, spørgsmaalstegn osv.) skal (lette læsningen ved at) være udtryk for tekstens meningsnuancer; meningstegn (materielle tegn). SvGrundtv.(Palladius. Visitatsbog.(udg.1872).XIII). Selmar.²43f.69.
Mellem-linie	en. mellemliggende linie; spec. (bogtr.) d. s. s. Forbindelseslinie 1. vAph.(1759). MO. Selmar.¹301. \|\| uegl. (jf. Middellinie 2): (Aischylos) skyede al Over drivelse . . naar Heftigheden er paa Lav at overskride denne Mellemlinie, har han strax et Middel i Beredskab, hvorved han veed at stille den. PEMüll.(DLitTid.1812.472).
Middel-steg	en. (nu oftest Mittel-. Selmar.²154). [II.1] (efter ty. mittelsteg; bogtr.) den jærnramme, der skiller slutterammen i to lige store halvdele, ell. det brede mellemrum, der findes i slutterammens midte. VSO.
Mosaik-tryk	et. (bogtr., foræld.) en art flerfarvetryk (Congrevetryk). Sal.²XVII.319.
Mønk	subst. (fra ty. mönch i sa. bet.; sa. ord som I. Munk (jf. I. Munk 2.3); bogtr., foræld.) i forb. slaa mønk, om mislykket trykning, ved hvilken dele af arket bliver trykt med ganske bleg skrift (paa grund af utilstrækkelig sværte) ell. slet ikke bliver ramt af typerne. Den gl.By.1928-29.56.
Natur-selvtryk	et. [4.2] (jf. -tryk; bogtr.) (metode til fremstilling af) et primitivt tryk, der i tidligere tid anvendtes ved grafisk gengivelse af visse naturgenstande (blade, fjer olgn.), især saaledes, at genstanden under et stærkt tryk afsatte sit omrids i en blyplade, af hvilken der da toges en galvanoplastisk kliché. OpfB.¹I.525. Sal.²XVII.722.
Natur-tryk	et. [4.2] (bogtr.) d. s. s. -selvtryk. S&B.
Note-tegn	et. [I.2.1] (bogtr.) tegn (taltegn, stjerne olgn.) i en tekst og foran den tilsvarende note. Selmar.¹96.
Næse-gespon	en. (bogtr.) om (hver af) to bogtrykkeriarbejdere (sættere), som paa arbejdsstedet staar lige over for hinanden. Sal.²IX.650.
Old-tryk	et. (bibliot. og bogtr., l. br.) om bogtrykkerkunstens ældste frembringelser (før 1500 eller – som fx. for Danmarks vedk. – 1550); inkunabel; palæotyp. S&B. Sal.²XVIII.798.
Om-bryder	en. [-_'bry?ð∂r] (jf. -brækker; bogtr.) sætter, der ombryder (glat) sats. Hr. C. H., Ombryder ved Søndagstillæget. Pol. ⁴/₄ 1929.6. sp.5. hertil (jf. u. Ombrækker): Ombryderfejl. Ugens Tilskuer.II.(1911/12).252. sp.3.
Om-bryderi	et. (bogtr.) afdeling i et bogtrykkeri, hvor ombrydning foretages. I Sætteriet og Ombryderiet, hvis Stab er lige saa stor som Redaktionens . . regerer Faktoren. DagNyh. ³¹/₃ 1922.6.sp.3.
om-brække	v. [13.1 og 14.1] vbs. -ning. 1) (efter ty. umbrechen; jf. brække (om) 5.9; bogtr.) d. s. s. ombryde. vAph.(1764). VSO. MO. især som vbs.: Ombrækning. MO. OpfB.⁴ III.516. jf.: Ombrækningsarbejde. smst. 2) (dial.) refl. ombrække sig, om et (i baasen) bundet dyr: vride sig om og (være ved at) kvæles ell. brække halsen i bindslet. ZakNiels.K.24.
Om-brækker	en. (bogtr.) d. s. s. Ombryder. OpfB.²II.294. Selmar.²108. hertil (jf. u. Ombryder): Ombrækkerfejl. Rode.R.72.
Omløbs-seddel	en. [1.2] (bogtr.) skema, der i et bogtrykkeri ledsager modtagne bestillinger, og paa hvilket de forsk. funktionærer efterhaanden noterer forbrug af raamaterialier, arbejdstid olgn. Sal.²XVIII.492.
Om-slagning	en. [-_'sla?Gnen[ng]] (vbs. til omslaa 2.2; bogtr.) mods. Omstylpning: en paa forsiden trykt papirhobs vending over smalsiden (saaledes at den indre smalside falder der, hvor før den ydre smalside laa). Selmar.¹104. BibliotH.³I.449.
om-stylpe	v. [13.1] [-_'sdyl'b∂] vbs. -ning. (jf. -slaa 2.2, -slagning; bogtr.) vende en (paa forsiden trykt) papirhob over bredsiden; stylpe om. Papiret vendes saaledes (omstylpes), at den Ende af Papirets Smalside, som før første Tryk ligger op til Cylinderen, ogsaa ved andet Tryk gør det. Sal.²XVIII.497. især som vbs.: Omstylpning. Selmar.¹104. BibliotH.³I.449.
om-trykke	v. [14.2] vbs. -ning (vAph. (1759). VSO. MO.), jf. Omtryk. (fagl.) trykke (noget mislykket, fejltrykt) en gang til (i ændret form). lade en Kiole, et Schavl omtrykke. VSO. \|\| især bogtr. nogle Blade (maatte) omtrykkes. LTid.1726.240. JFBergs.G.60. Omtrykt Blad.Biogr.Haandleks.II.(1923).49.
Op-rømmer	en. [-_'rom'∂r] især i flg. anv.: 1) (bogtr.) til -rømme 1.3, om den person paa et trykkeri, der besørger oprømningen af satsen. Selmar.¹68. 2) (mnt. uprumer (nt. oprümer, ty. aufraümer); jf. -driver 2, -rømnings-bor samt Blyknægt) til -rømme 2: redskab, der bruges til oprømning af huller; rival; ogs. om bor, hvormed man fjerner saa meget af træet ell. jærnet omkr. et hul til en skrue, at der kan blive plads til skruens hoved. Moth.¹O70. Mil TeknO. FagOSnedk.
Oplags-bog	en. (til Oplag 4; bogtr. ell. bogh.) skrift, som en boghandler selv har forlagt; en boghandlers forlagsartikel. en Boglade til Debit paa Fremmede saavel som Husets egen Oplags-Bøger. EPont.Atlas.II.113. “Hedder nu sædvanligen Forlagsbog.” VSO.
Op-valser	en. [11.1, jf. 12] [-_'val's∂r] (til valse op ell. ty. aufwalzen; bogtr., foræld.) bogtrykker (især: lærling), der v. hj. af farvevalsen forsynede formen med tryksværte (“farve”). Den gl.By.1928-29.55.
Ordinær-stil	en. [1.2] spec. (bogtr.) om mellemstor skriftgrad (cicero; ml. storstil og petit). Selmar.(Aarbog f.Bogvenner.1924.17).
Over-lægning	en. flt. -er. (jf. -læggelse samt Overlæg) vbs. til overlægge (og lægge over). 1) (jf. overlægge 1) det at anbringe noget oven over ell. oven paa noget andet; fx. (bogtr.) om anbringelse af skydelinier olgn. over ordene i en linie for at opnaa rigtig linieafstand: Til Under- og Overlægning bør man saa vidt muligt undgaa at stykke smaa Skydelinjer og systematiske Udslutninger sammen, da de let bringer Satsen til at ride. Selmar.¹156. \|\| ( ell. ) til overlægge 1: d. s. s. Overlæg 1 beg. Scheller.MarO. 2) til overlægge 3; dels (nu næppe br.): d. s. s. Overlæg 2.1; dels (jf. Overlæg 2.2; nu l. br.): drøftelse mellem flere; samraad. Ikke des mindre kom denne Sag siden i Overlegning ved de fraskildte Rigs-Collegier. LTid.1734.301. alt hvad der flyder fra hans Pen, er med en besønderlig Flid og Overlegning udarbeidet. smst.1746.502. de to Mænd havde talt om at udvise Træet til Hugst, men vare blevne overraskede af Frøkenen midt i deres Overlægninger. Schack.386. han (har) at sammenkalde Medrederne til Overlægning eller paa anden Maade indhente deres Mening. LovNr.56 ¹/₄ 1892.§13.
Paket-sats	en. (efter ty. paketsatz, til fr. paquet, (udbundet) stykke sats; bogtr.) glat sats, som sættes i stykker (paa 50 linier) af et hold sættere, og som derefter af holdformanden (ombrækkeren) inddeles i lige store sider, forsynes med sidetal osv. Sal.²XVIII.755. jf.: det franske mise-en-page system eller paketsats-systemet.Selmar.²108.
Patent-folio	en. (til I. Patent 4; bogtr.) format som et ikke-sammenlagt helark. NyerupPRasm.DV.I.297.
Patent-format	et. (til I. Patent 4; bogtr.) format, som fremkommer, naar arket ikke foldes sammen. SvDahl. Ordbog f. Bogsamlere. (1919).82.
Perle-grad	en. (jf. -skrift; bogtr.) d. s. s. I. Perle 2.4. D&H.
Perle-skrift	en. (jf. -grad; bogtr.) d.s.s. I. Perle 2.4. vAph.(1764). VSO. Sal.XIV. 208.
Plade-tryk, et, Plade-trykning	en. tryk(ning), der udføres ved hjælp af (graverede ell. ætsede) metalplader \|\| (bogtr.) om reproduktion (kobberstik osv.), nodetryk olgn. -tryk: Sal. XIII.414. \|\| (bogb.) dekoration af bogbind ved trykning med graverede plader. -tryk: BibliotH.³I.315. -trykning: smst. 316.
plade-trykt	part. adj. (bogtr., bogb.) fremstillet ell. (om bogbind) dekoreret ved pladetryk. SvDahl.Ordbog f. Bogsamlere.(1919).84. BibliotH.³I.317.
Plakat-skrift	en. (bogtr.) særlig stor (den største anvendte) skrift. OpfB.¹I.433. PapirL.370.
Pres-børste	en. (til I. Presse 3.2; bogtr., foræld.) børste til at tage børsteaftræk med. Cit.1792. (Den gl.By.1928-29.48).
Presse-bengel	en. 1) [I.3.2] (jf. -stang; bogtr.) stang, hvormed skruen i en haandpresse omdrejes; bengel (1). vAph.(1759). VSO. MO. 2) [I.4] (jf. Bengel 2; sj.) nedsæt. betegnelse for journalist. D&H.
Presse-bjælke	en. [I.3.2] (Pres-. Larsen.). (bogtr.) pressestolpe; spec. d. s. s. -bom 2. vAph.(1764). VSO. MO.
Presse-digel	en. [I.3.2] (bogtr.) d. s. s. II. Digel. vAph.(1759). VSO. MO.
Presse-karm	en. [I.3.2] (jf. Karm 3.3; bogtr., nu næppe br.) træramme, hvori formen lægges i bogtrykkerpressen. vAph.(1759). VSO. S&B.
Presse-ramme	en. [I.3.2] (bogtr.) en (med tykt papir beklædt) ramme i en bogtrykkerpresse, der tjener til at beskytte papiret under trykningen; ræmmeke. VSO. MO. S&B.
Presse-revision	en. [I.3.2] (bogtr.) det som regel i trykkeriet foretagne sidste eftersyn af satsen inden rentrykningen. BibliotH.³ I.451.
Presse-stolpe	en. [I.3.2] (jf. -bjælke, -bom 2; bogtr.) om (hver af) de tværbjælker, der foroven og forneden forbinder haandpressens sidestykker, og hvoraf den øverste er forsynet med en skruegang, i hvilken skruen bevæger sig. VSO. MO.
Prima-form	en. (jf. Prim 5; bogtr.) den halvdel af satsformen, hvor arkets første side findes. Sal.² III.564.
Prim-signatur	en. (Prima-. Meyer.⁸). (til Prim 5; bogtr.) det tal, der (til vejledning for bogbinderen) anbringes nederst paa hvert arks første side. Sal.²XIX.553.
Præge-tryk	et. (især bogtr.) om (fremstilling af) ophøjet ell. fordybet tryk; relieftryk. PapirL.349.357.
Prøve-ark	et. (jf. I. Prøve 2.2; især bogh., bogtr.) ark, der tjener som prøve paa et planlagt værk. de allerede udkomne Prøve-Ark. LTid.1731.425. Ludv. \|\| tidligere spec. om korrekturark. vAph.(1759). VSO. MO.
II. Pudser	pl. ['pus∂r] (fra ty. putzen, egl. flt. af ty. butz (butzen, putz), klump (af smuds); jf. Lokpuds samt III. Puds og Bussemand 2.2; bogtr.) om smuds i (skrifttype og i) bogstavbillede. Selmar.²96.
Paa-læggeapparat	et. (til I. paalægge 1.1; bogtr.) d. s. s. Paalægningsapparat. PapirL.283.
Paa-lægger	en. (til I. paalægge 1). 1) (jf. Paalægningsapparat; bogtr.) arbejder, der (med haanden) fører arkene (paa paalægningsbordet) hen til trykcylinderen. OpfB.¹ I.454. 2) maskine ell. apparat til paalægning af noget; spec. om maskindel til paalægning af uld i en kardemaskine: En moderne Grovkartemaskine med Selvpaalægger og Baandoverføring. Hannover. Tekstil.II.358.
Paa-læggerske	en. (bogtr.) kvindelig paalægger. Pol. ⁸/₄ 1917.16.sp.1. Bogtrykkeren.1934.Juli.1.sp.1.
Paalægnings-apparat	et. (jf. Paalæggeapparat samt Paalægger(ske); bogtr.) mekanisme, der automatisk fører arkene hen til trykcylinderen (i en hurtigpresse). Sal.² XVIII.730.
Paalægnings-bord	et. (se u. Paalægger; bogtr.). Sal.²XVIII.730.
Relief-tryk	et. 1) (jf. Højtryk 1; især bogtr.) tryk, hvorved det trykte træder reliefagtigt frem paa den ene side af papiret; prægetryk; spec. om tryk med ophøjede bogstaver til brug for blinde; blind(e)tryk. Meyer.¹ OpfB.¹I.470. PapirL. 357. 2) (jf. -fotografi) om en slags lystryk (2.1). OpfB.¹VIII.88.
Ren-tryk	en (Kierk.VI.93) ell. (nu) et. [III.5.1] (bogtr.) vbs. til -trykke; ogs.: færdigtrykt (rentrykt) stand (i forb. som foreligge i rentryk); især (konkr.): rentrykt(e) ark. Den, der sendte et gnidret Ark i Bogtrykkeriet, (tør) naar han modtager en nydelig Reentryk, neppe . . vedkjende sig dette som sit Eget. Kierk.VI.93. Schand.Fort.179.
ren-trykke	v. [III.5.1] vbs. -ning, jf. Rentryk. (bogtr.) trykke i færdig form (efter korrekturlæsning, korrigering). de reentrykte Ark. Hauch.SR. II.124. JLange.III.158. Tjenerf.121.
Respekt-blad	et. (efter ty. respektblatt, jf. fr. feuille d'honneur; bogtr.) andet (ubetrykte) blad i cirkulærer, indbydelser olgn. Sal.²XX.33.
Revider-ark	et. (til revidere 1; bogtr., foræld.) revisionsark. Høysg.(DGrammat.VI.217).
Revisions-aftryk	et. [2.1] (jf. -ark; bogtr.) aftryk, som ved presserevisionen efterses og sammenlignes med sidste forfatterkorrektur før rentrykningen. Selmar.¹143.
Revisions-ark	et. [2.1] (jf. Reviderark; bogtr.) d. s. FGuldb.II.317. Meyer.⁸
Rulle-presse	en. (bogtr.) en slags litografisk presse. OpfB.²II.563.
Rund-skrift	en. [1.5] (bibliot., skol.) skriveskrift med stærkt afrundede og brede bogstaver; navnlig (jf. dog BibliotH.³I.56) om skrift fra 19. og 20. aarh. OpfB.¹VIII. 77. TomKrist.H.54. ogs. (bogtr.) om typografisk efterligning heraf: Selmar.¹232. \|\| hertil bl. a. Rundskrift(s)-bogstav (OpfB.¹VIII.77), -pen (smst. BerlKonv.XVIII.334).
Række-indfatning	en. [I.3] (bogtr.) baandmotiv til rammer olgn., bestaaende af en række i samme orden gentagne smaafigurer. Selmar.¹367.
Ræmmike	en. ['ram'ig∂] (ogs. skrevet Remmeke, Rem(m)ike, Ræm(m)eke. – nu l. br. Ræmmeken, en. Den gl.By.1928-29.52). flt. -r. (laant fra nt., dim. til ramm, jf. (i sa. bet.) hty. rähmchen, til rahmen, se III. Ramme; bogtr.) smal jærnramme, der klappes ned over dækkelen i en bogtrykkerpresse; presseramme. Bogtr.(1781).25. Opf B.¹I.448. Sal.²X.578. jf.: 6 RemmikeRammer. Cit.1792.(Den gl.By.1928-29.46).
Røsken	en. ['røsg(∂)n] (ofte skrevet Røsgen). flt. -er. (fra nt. rös(e)ken, hty. röschen (rössgen); dim. til nt. roos, hty. rose, se I. Rose; bogtr., foræld.) typografisk ornament af form som en lille roset; forsiringstype, der brugtes til opbygning (ved sammenstilling) af omramninger, baandornamenter tværs over siden olgn. Bogtr.(1781).14. Friser, Initialer, Vignetter og “Røskener” fik man “færdigsyede” fra de tyske Skriftstøbere. Aarbog f.Bogvenner.1917.91. Selmar.² 373. \|\| hertil Røsken-figur (LTid.1759.353), -frise (EhrencrM.F.X.54), -linie (Bogtr. (1781).16), -ramme (Da.Folkebøger.I.(1915). 235), -vignet (Ehrencr M.F.X.55) ofl.
Røv-gespon	en. (bogtr., jarg.) om gadegesponer, der under arbejdet vender ryggen til hinanden. OrdbS.
Samle-titel	en. [6.6] (bogtr.) om den fælles titel, der trykkes foran hvert bind af en forfatters samlede værker. Selmar.¹288.
Sammen-fatnings-bue	en. (bogtr., l. br.) bue, klamme (fx. {?AZIFU}), der forbinder ord ell. nodetegn (accolade). HBrix.AP.III. 284.
Sammen-fatnings-tegn	et. (bogtr., l. br.) d. s. S&B.
Sam-tryk	et. (bogtr.) d. s. s. Sammentryk 2. BerlKonv. VIII.101.
Sats-bræt	et. [2.3] (bogtr.) d. s. s. Formbræt 2. Selmar.²82.
Sats-reol	en. [2.3] (bogtr.) reol til satsbrædder; formreol. Selmar.²82.
Sedes	en. [se'de?s] flt. -er. (af lat. in sedecimo, i 16delt format; især bogtr.) bogformat, der fremkommer, naar et ark papir krydsvis sammenfoldes (falses) 4 gange, saa at der bliver 16 blade (32 sider); ogs. om bog i dette format. En Bog in Folio . . er saa stor, som en Bibel . . en Sedez . . er allermindst. Holb.Bars.II.6. vAph.(1759). Selmar.¹103. Bogvennen.1926.128.
Sekunda-form	en. [II.1] (bogtr.) den halvdel af satsformen, hvori arkets anden side findes. Sal.²III.564.
Sekunda-signatur	en. (jf. II. Sekund 3, II. sekunda 1 samt -form; bogtr.) det tal, der (til vejledning for bogbinderen) anbringes nederst paa hvert arks tredje side (som hører til sekundaformen). Selmar.¹90. PapirL.368.
Sir-skrift	en. (bogtr.) fantasi-, prydskrift. Selmar.¹reg.
Skelet-skrift	en. (bogtr.) skrift (antikva) med ganske tynde streger (uden fortykkelser ell. dobbeltstreger). OpfB.¹I.435.
Skibs-tunge	en. [2.3] (ty. schiff(s)-zunge; bogtr., foræld.) bevægelig klap ell. plade paa et skib (af ældre konstruktion) til sats. VSO. Skib-: Amberg.
Skrift-familie	en. [2.2] (bogtr.) d. s. s. -garniture. Selmar.²102.
Skrift-garnitur(e)	et. [2.2] (jf. -familie; bogtr.) d. s. s. Garnitur(e) 1.3. Selmar.¹74.
Skrift-højde	en. spec. [2.2] (jf. -tykkelse; bogtr.) om et typelegemes højde (maalt vinkelret paa skriftbilledet). NordConvLex.V.299. Selmar.¹13.
Skrift-kammer	et. [2.2] (bogtr.) kammer til opbevaring af skrift (typer). Selmar.²85.
Skrift-kasse	en. [2.2] 1) (bogtr.) en flad kasse ell. skuffe, bestemt til at indeholde de for sætteren nødvendige typer, fordelte i forsk. rum ell. fag; sættekasse. vAph.(1759). Bogtr.(1781).3. Faktoren (slog) i Bordet, saa Typerne dirrede og dansede i Skriftkassen. Schand.Fort.110. Selmar.¹31. 2) (bogb.) en (med haandtag forsynet) form, hvori bogbinderen (forgylderen) har de sammenstillede typer, hvormed han trykker titel olgn. paa en bog(s ryg). VSO. Haandgern.447.
Skrift-kegle	en. [2.2] (bogtr.) d. s. s. I. Kegle 4. Selmar.²23.
Skrift-kombination	en. spec. [2.2] (bogtr.) om det forhold, at der til hovedlinien paa en tryksag er brugt en skrift med en fra grundskriften meget afvigende form. Selmar.²295.
Skrift-legeme	et. [2.2] (bogtr.) typelegeme. Selmar.¹5.
Skrift-linie	en. (især til I. Skrift 2; fagl. ell. ) linie (I.3.1) i en bog ell. (i alm. spr. især) et brev, manuskript olgn. vAph. (1759). VidSelskSkr.I,2.308. MO. jf. I. Linie 3.1 slutn.: Mellem de fine, uroligt bølgende Skriftlinjer (i søsterens breve) havde hun tydelig læst om et Savn. Pont.BH.19. \|\| (bogtr.) spec. om skriftbilledernes nøjagtige, retliniede stilling paa typelegemerne (saa at skriften staar paa (lige) linie). Selmar.²9.46.
Skrift-ordner	en. [2.2] (bogtr.) indretning (tynd blikstrimmel), der skal holde typerne paa plads i skriftkassen. Selmar.¹240.
Skrift-tykkelse	en. spec. [2.2] (jf. -højde, -vidde; bogtr.) om typelegemets tykkelse (maalt paa tværs af skriftbilledet). Selmar.²25.
Skrift-vidde	en. spec. [2.2] (jf. -tykkelse; bogtr.) som udtryk for (regelmæssig) vandret afstand ml. skriftbilledernes forskellige linier. Selmar.²8.
Skraa-sats	en. (bogtr.) sats, der er sat i en skraa (hældende) linie. Selmar.²357.
Skraa-steg	en. (bogtr.) blysteg af skraa form, anv. til at fastholde satsformen under trykningen. OpfB.¹I.442.
Skyde-linie	en. 1) [4.3] (bogtr.) især i flt., om udfyldningsmateriale, hvormed en sats skydes. MO. Selmar.²23. 2) [7] (, foræld.) 2.1) sigtelinie; ogs. om projektilets bane: skudlinie. vAph.(1759). MilTeknO.258. 2.2) linie, hvorfra der skydes; ildlinie. vAph.(1759). MR.1834.216. D&H.
Skøn-tryk	et ell. en (Hallager.121). (jf. ty. schöndruck; bogtr.) den først (paa papirarkets ene side) trykte halvdel af et ark (mods. Gentryk 2). NordConvLex.V.291. Selmar.¹104.
Slutnings-streg	en. (bogtr.) d. s. s. Slutstreg. Selmar.²138.
Slutnings-titel	en. (bogtr., foræld.) d. s. s. Sluttitel. SvDahl. Ordbog f. Bogsamlere.(1919).60.
Slutnings-vignet	en. (bogtr.) d. s. s. Slutvignet. Sal.²XXV. 126. billedl.: Ved et Tilfælde er netop denne groteske Figur (dvs.: løjtnant von Buddinge) bleven min Slutningsvignet paa Olaf Poulsens Kunst. VilhAnd.FM.196.
Slut-skrift	en. (bogtr., foræld.) d. s. s. -titel. BibliotH.³I. 117.
Slut-streg	en. (jf. Slutningsstreg) streg, der sættes under slutningen af noget skrevet (trykt) for at markere enden; spec. (bogtr.): d. s. s. Finalestreg. Selmar.³231. ofte i (billedl.) udtr., der betegner afslutning (af et skriftligt arbejde). Recke.KL.143. i Siena havde (jeg) sat Slutstregen under min Bog om den hellige Katerina. Jørg.DB.9.
Slutte-bord	et. (til II. slutte 2.1; bogtr.) bord med solid jærnplade, hvorpaa kolumnerne reguleres og formen sluttes; slutteplan. Sal.²III.565.
Slutte-kile	en. (til II. slutte 2.1; bogtr.) om hver af de jærnvinkler, der (to og to sammen) anbringes ml. slutterammen og formen. Bl&T.
Slutte-plan	et. (til II. slutte 2.1; bogtr.) d. s. s. -bord. Selmar.²145.
Slutte-ramme	en. [II.2.1] (ogs. Slut-. OrdbS.). (bogtr.) kileramme. Sal.²XXI.781.
Slutte-steg	en. [II.2.1] (bogtr.) d. s. s. Kilesteg. Selmar.²154.
Slutte-tøj	et. [II.2.1] (bogtr.) det udfyldningsmateriale og de arbejdsredskaber, hvormed en satsform sluttes (II.2.1). Sal.²XXI.781.
Slut-titel	en. (jf. -skrift; bogtr., foræld.) om et slags titelblad (angivelse af trykker, trykkested, -aar) bag i gl. bøger (kolofon). Bl&T.
Slut-vignet	en. (jf. Slutningsvignet; bogtr.) typografisk udsmykning ved slutningen af en bog ell. et kapitel (cul de lampe). SvDahl. Ordbog f.Bogsamlere.(1919).29. billedl.: den næsten staaende Slutvignet (paa filmen) er det lykkelige, forenede Elskerpar. UGad. Filmen.(1919).31. HBrix.AP.IV.36.
Smal-folio	en. (bogtr., bibliot.) folioformat med forholdsvis smal side (mods. Tværfolio). Larsen. De gamle kirkebøger (præsenterer sig) undertiden som tværfolio eller smalfolio. JySaml.4R.III.25.
smuds-aftryk ell. smuds-aftræk	(Mohr & Nissen. Ty.-da.Ordbog.II.(1904).524), et. (bogtr.) prøveaftryk, som trykkeren tager af formen før og under tilretningen. S&B. e. br.
Smuds-papir	et. papir, der beskytter mod, tager mod smuds; dels (nu sj.): indpakningspapir. Primon.Lexicon. (1807).166. Meyer.⁸612. \|\| dels (bogtr.): papirrulle, som ved i rotationspressen at løbe sammen med den trykte papirflade befrier denne for den mest vaade sværte. MaxKjær Hansen. Salg ogReklame.(1930).171.
Smuds-titel	en. (især bogtr.) om en bogs forkortede titel, anbragt paa et blad, der sidder foran det egentlige titelblad (og beskytter det mod smuds), ell. om selve dette blad, smudstitelbladet; tidligere ogs. om titel(blad) til hver enkelt del af et skrift m. fællestitel ell. undertitel. Bagges. L.I.XXXI. Lad Agnete blive saa godt udstyret som mueligt, spalt hende godt og giv hende Smudstittel. HCAnd.BC.I.182. han . . lod Bogen synke, og der gled et lille, ubeskrevet Blad – Smudstitlen – ud. Drachm. F.II.187. Selmar.¹287. \|\| hertil Smudstitelblad. Pol. ¹⁵/₉ 1918.5.
Snalle	en. ['snal∂] flt. -r. (rimeligvis fra ty. schnalle, smæld, knips (med fingrene), dørklinke, spænde (med fjedrende (smækkende) lukkeindretning, dorn) ofl.; til ty. schnallen, schnalzen, smække, smælde ofl., vel besl. m. schnell, se snel; jf. snalre samt I. Snelle; fagl. ell. dial.) spænde ell. sløjfe (I.2.1) paa en rem (fx. paa seletøj); ogs.: klemme(skrue). Anders . . eftersaa alle Skagler, Snaller, Spænder og Syninger. Værløse.Jonna. (1938).69. UfF. \|\| (bogtr.:) en Snalle med Skrue. Cit.1792.(Den gl.By.1928-29.46). smst. 55.
Spalte-korrektur	en. (bogtr.) korrekturark af sats, der er sat op i spalter (se I. Spalte 2 slutn.).
Spalte-sats	en. [I.2] (bogtr.) sats i spalter. Selmar.¹150.
Spalte-steg	en. [I.2] (bogtr.) skydelinie ell. blysteg, der bruges til at adskille spalter (i tilfælde, hvor der ingen spaltestreg anvendes). Kaper.
Spalte-streg	en. [I.2] (bogtr.) lodret streg som grænse mellem to spalter. Selmar.¹146. BerlKonv.XX.86.
Spalte-sætter	en. [I.2] (bogtr.) typograf, der (navnlig ved avistryk) stadig fylder og afsætter vinkelhagen (mens en anden typograf ordner og samler linierne til spalter, osv.). Sal.III.266.
Spids-kolumne	en. (bogtr.) sidste side i en bog ell. et afsnit (der undertiden, især tidligere, sattes op i form af en (paa spidsen staaende) trekant); spids (I.2.3). Selmar.¹98.
Spis	en. [sbi?s] (oftest skrevet Spies olgn.). flt. -er. (fra ty. spiess, d. s., egl.: spid (jf. I. Spid, III. Spids); bogtr.) (aftryk paa papiret af en) mellemrumstype, som under trykningen har hævet sig op i højde med skrifttyperne. Spiizer og urigtige Bogstave. Høysg.(DGrammat.VI.218). En . . i Aftrykket synlig Udslutning kaldes en Spis. FRFriis.Korrekturlæsning.(1876).37. det værste er dog den irriterende slette Maskinsats, hvor Spiess'erne sidder tæt som Lampesod ind mellem Bogstaverne. Aarbog f.Bogvenner. 1924.166.
stereotypere	v. [sdereoty'pe?r∂] -ede. vbs. -ing (Ursin.FK.22. Krak. 1931.II.3368). (ty. stereotypieren, fr. stéréotyper; af II. stereotyp (1); jf. Stereotypi) 1) (bogtr.) som udtryk for en spec. i Frankrig (omkr. 1800) udformet trykningsmetode, hvorved der fremstilles en omvendt form af originalsatsen og derpaa af denne tages en afstøbning (i letsmelteligt metal), hvormed trykning da kan udføres; fremstille ell. trykke (bøger osv.) med stereotyper (1.1). JNHøst. Bogen blev stereotyperet i to Formater. Brandes. IX.501. 2) (jf. stereotypisere; , l. br.) m. h. t. fremstilling, karakteristik olgn.: gøre stereotyp (II.2). Heib.Pros.V.347. For den, som i Sophus Claussen kun sér den “Satyr”, han er bleven stereotyperet til at være, vil disse Sider være en . . uventet Aabenbaring. Jørg.UF.41.
stereotypisk	adj. [sdereo'tybisg] (især bogtr.) d. s. s. II. stereotyp 1. JBaden.FrO. fremstillet ad stereotypisk Vej. Sal.²XXII.282.
Stereotypist	en. [sdereoty'pisd] flt. -er. (eng. stereotypist; til stereotypere (1), Stereotypi (1); jf. Stereotypør; bogtr.) bogtrykker, der udfører stereotypering (støber stereotypplader). DagNyh. ²/₃ 1911.4. sp.1. NatTid. ²⁰/₉ 1922.Aft.6.sp.4.
Stereotypør	en. [sdereoty'pø?r] flt. -er. (fr. stéréotypeur, af stéréotyper, se stereotypere (1); bogtr.) d. s. Meyer.⁶ BerlTid. ²³/₁₂ 1931. Aft.7.sp.6.
Stjerne-presse	en. (bogtr.) rullepresse (med stjerneformet vinde). OpfB.¹I.537.539. OpfB.⁴III.652.
Stor-stil	en. 1) (bogtr.) stor skriftgrad (mittel). Selmar.(Aarbog f.Bogvenner.1924.17). 2) [4] (sj.) den store stil (se I. Stil 4.2); storstilethed. Løvenborg forener Storstil med rig og livfuld Afveksling i Bygningsanlægget. Bobé.(AarbHolbæk.1939. 12).
Streg-billede	et. 1) [1.1] (bogtr.) ornament, ramme af streger betragtet som et skriftbillede. Selmar.² 394. 2) [1.3] (jf. -tegning; fagl.) billede, der er frembragt ved tegnede, ridsede ell. ætsede streger og fremtræder i sort og hvidt. OpfB.³ III,3.87.
Strege-kasse	en. (til Streg 1.1; bogtr.) kasse, der indeholder (ornament-, ramme-, slut-)streger. Selmar.¹237.
Strege-sats	en. (til Streg 1.1; bogtr.) sats, hvori streger anvendes som indramning, ornamenter. Selmar.²394.
stump-fin	adj. (maaske til II. stump 2; bogtr.) om stregmateriale: hvis billede (trykgivende parti) viser en streg, der er lidt kraftigere end en fin streg, men tyndere end en halvfed. Selmar.²253.
Styk-linie	en. (bogtr., nu næppe br.) et (ved afklipning, afhugning osv. fremkommet) mindre stykke stregmateriel. Bogtr.(1781).15. Cit.1792.(Den gl.By.1928-29. 47).
Styk-sats	en. (ty. stücksatz; til I. Stykke (2.5, 6.2) 7.1; bogtr.) d. s. s. Paketsats. Selmar.³451.
stylpe	v. ['sdylb∂] (ogs. stølpe. ['sdølb∂] Feilb.BL.51. jf. u. opstylpe samt Feilb.). -ede. (jf. ænyd. stylpe (om krængende bølger. Kalk.IV.136), glda. stilpe, vende (en skaal) med bunden opad; fra mnt. stulpen, ty. stülpen; sideform til stelpe; jf. Stolp) vende (noget) om (saa at det ligger, falder, vender modsat af den tidligere stilling). Feilb. BL.51. \|\| m. h. t. ærme, bukseben: d. s. s. opstylpe (2). MDL. Feilb. UfF. \|\| uden for dial. nu kun bogtr. i udtr. stylpe (papiret) om, d. s. s. omstylpe. Selmar.²140. Sal.² XVIII.497.
Svibel-fisk	en. (fra ty. zwiebelfisch, egl.(?) om en af bogtrykkersvende ikke yndet fiskeret med løg (jf. Selmar.²105); snarere opr. som navn paa ringeagtede smaafisk som løje (Aspius alburnus), derefter om smaafisk i stime og (sml. ital. pescherello) om sats, der ligner en fiskestime; jf. I. Fisk 3.4; bogtr.) ødelagt sats, hvor typerne, navnlig typer af forsk. størrelse, er faldet mellem hinanden. Bøgh.DD.1866.181. Selmar.³87.
Sær-titel	en. (bogtr.) særlig titel for (skrift, bind, der er) del af et større værk med (anden) fælles titel. D&H. VilhAnd.Litt.IV.734.
Sætte-bræt	et. (sml. Sætbræt). 1) [II.10.4] (jf. Sætterbræt; bogtr.) form- (2), satsbræt. Amberg. Selmar.¹37. Sæt-: Cit.1792.(Den gl.By.1928-29. 46). 2) [II.11] (jf. -fjæl; dial.) især i flt.: kæpskinner. Sæt(te)-: UfF.
Sætte-djævel	en. [II. 10.4] (bogtr., l. br.) sætternisse. OpfB.³III,2. 156.
Sætte-fejl	en. [II.10.4] (bogtr.) sætterfejl. OpfB.³III,2.156. TypogrOrd.106.
Sætte-hage	en. [II.10.4] (jf. Sæthage; bogtr., l. br.) vinkelhage. TypogrOrd.106. jf. smst.354.
Sætte-linie	en. [II.10.4] (bogtr.) strimmel af messing ell. zink, som sætteren bruger ved sætning i vinkelhagen. vAph.(1759). TypogrOrd.106.
Sætte-maade	en. (jf. -kunst) maade at (sammen)sætte paa; især: 1) (bogtr.) til II. sætte 10.4. OpfB.³III,2.168. TypogrOrd.106. 2) [II. 14.4] maade at komponere paa; manér. Amberg.II.554. EAbrah.T.189.
Sætte-pult	en. [II.10.4] (jf. -bord, -reol; bogtr.) pult (med reolhylder til sættekasser), ved hvilken en sætter arbejder. Sætteriet – eller som det altid kaldtes Trykkeriet – fandtes i en Stue lige over for Dagligstuen . . Den dobbelte Sættepult indtog den største Del af Rummet. Schand.F.300. BibliotH.³I. 439.
Sætter-bræt	et. (bogtr., nu næppe br.) sættebræt (1). Bogtr.(1781).1. Magazin f. Kunstnere ogHaandværkere.II.(1828).162.
Sætte-reol	en. [II.10.4] (jf. -pult; bogtr.) kassereol. Selmar.²55.
Sætter-fejl	en. (jf. Sættefejl; bogtr.) fejl i trykt skrift, der skyldes sætteren. Magazin f.Kunstnere ogHaandværkere.I.(1827).106. ufrivillige Sætter- og Trykfejl. LJac.Dansk Sprog.(1927).164.
Sætter-kasse	en. (bogtr.) sættekasse. vAph.(1764). Som saa mange andre af det ældre Slægtleds socialdemokratiske Politikere kom L. R. fra Sætterkassen. Han var Typograf ved “Demokraten” i Aarhus. Pol. ¹⁷/₄ 1941.7.sp.1.
Sætterske	en. spec. (bogtr.) til II. sætte 10.4: kvindelig sætter (1.1). Kbh. ³⁰/₉ 1904. 4.sp.5.
Sætter-skib	et. (jf. Sætteskib; bogtr., sj.) skib (2.3), hvori sætteren anbringer de satte linier. vAph.(1759).
Sætte-skib	et. [II.10.4] (bogtr., sj.) d. s. s. Sætterskib. TypogrOrd.296.
Sød-kaal	en. ['sø?ð-] (vel dannet som modsætn. til Surkaal 3; bogtr.-jarg.) betaling, som en sætter har til gode for udført, men ikke afregnet arbejde. B.T. ¹¹/₁₁ 1931.9.sp.4.
Sølv-stil	en. (jf. ty. silberschrift samt -type; bogtr., foræld.) bogtrykkerskrift af ringe størrelse; nonpareille. vAph.(1759). Hallager.329. VSO. MO.
Sølv-type	en. (bogtr., foræld.) type i skriften sølvstil. PMøll.(1855). II.113.
sørge-randet	adj. (jf. randet 1) 1) (især bogtr.) forsynet med sørgerand (1). (han) aabnede langsomt det sørgerandede Blad. Bang.T.18. Pol. ¹⁶/₅ 1912.5. 2) (dagl., spøg., l. br.) om negl: som har sørgerand (2). KWerner.FattigeFolk.(1907).4.
Tavle-bind	et. [I.2.1] (jf. -værk 1; især bogtr.) bind (4.2) helt ell. delvis bestaaende af tavler. Kulturminder.1944.152.
Tavle-værk	et. 1) [I.2.1] (jf. -bind; især bogtr.) bogværk bestaaende af ell. udstyret med tavler. kostbart udstyrede Tavleværker. Bogvennen.1927.109. 2) se Tavlværk.
Tegn-fejl	en. [II.2.1] (skol., bogtr.) fejl m. h. t. interpunktion (tegnsætning). Det sidste Komma er en oplagt Tegnfejl. Pol. ³⁰/₁₂ 1941.7.sp.6.
Tekst-billede	et. (mods. Planche, Tavle olgn.; jf. -illustration; bogtr.) billede, illustration, indsat i teksten til en bog. Bl&T.
Tekst-bind	et. (mods. Tavlebind olgn.; især bogtr.) del af større (videnskabeligt) værk, der indeholder den egl. tekst. DRun.IX. Spectator.1945.28.
Tekst-skrift	en. (ty. textschrift; bogtr.) d. s. s. Tekst 3. LNielsen.BoghistoriskeStudier. (1923).30.
II. til-trykke	v. vbs. -ning (VSO.). (bogtr.) 1) gøre en trykt tilføjelse til noget; tilføje under ell. efter trykning. Paa sidste Blad er tiltrykt en Trykfeilsliste. VSO. Skautrup.(DGL.V.LXI). 2) trykke (noget) færdigt; trykke rent. (avis-udgiveren) skal lade sine adviser af hannem revidere, førend de bliver tiltrøkte. Cit.1701.(Stolpe. D.II.348).
Torne-spatium	et. (til I. Torn 4.2; bogtr.) tynd blikplade med to skarpe spidser paa hver side (brugt ved ordning og opbevaring af typer i skriftkasser). Selmar.¹239.
II. tressere	v. [tr a'se?r∂] -ede. (sideform til dressere, jf. holl. dresseeren, fr. dresser, tilpasse olgn. (se dressere (2-3)); nu næppe br.) ordne, tilpasse paa en vis maade. 1) (bogtr.) bringe typerne i satslinien til at staa lige; kloppe (1). Moth.T168. jf. VSO. \|\| hertil Tresser(e)-bræt (jf. Klopholt). Moth.T168. jf. VSO. 2) (kog.) m. h. t. madvarer: gøre i stand til (pyntelig) anretning, servering; anrette, servere paa en pyntelig, tiltalende maade. Huusm.(1793).53. jf.: Salattresse af haardkogte Æg. CMüller.Koge-Bog.(1785).133. 3) m. h. t. dyr: afrette; dressere (3.1). Leth.(1800). Amberg.
Tryk-arbejde	et. arbejde, der udføres ved trykning; fx. [4] om metalarbejde v. hj. af optrykning. Trykke-: IngBygn.1941.143. \|\| især [5.1] (bogtr.): arbejde, der udføres i et bogtrykkeri; typografisk arbejde. Trykarbejdernes Prisansættelse. BibliotH.²427. Trykke-: vAph.(1772).III.
Tryk-ark	et. [5] (bogtr.) trykt ark (som del af bog ell. tryksag). Katalog, et Arbejde paa fire Trykark. JLange.II.359. Korrekturark eller Trykark af den danske Bibeltekst. LJac. DanskSprog.(1927).171.
Tryk-balle	en. [5.1] (jf. Trykkerballe; bogtr., foræld.) balle (I.1.2) til sværtning af sats; sværteballe. S&B. TypogrOrd. 244.
tryk-bar	adj. (ty. druckbar; til trykke 6; jf. trykkelig; bogtr.) om sats, kliché olgn.: som lader sig (af)trykke. Forsøg paa at gøre Dybtrykket, om ikke lige saa hurtigt trykbart som Højætsningen var i Bogtrykpressen, saa dog betydelig hurtigere trykt. BibliotH.²457.
Tryk-bogstav	et. [5.1] (nu næppe br. Trykke-. Mall.SgH.661). (jf. -skrift, -type; bogtr.) bogstavtegn anv. ved bogtryk; type. LTid.1743. 594. Meyer.⁸1122. \|\| om skreven efterligning. FOhrt.Danmarks Trylleformler.I.(1917).105f.
Tryk-cylinder	en. [5.1] (jf. -valse; bogtr.) cylinder i bogtrykkerpresse. OpfB.¹I.460. BibliotH.²423.
Tryk-dug	en. [5] (jf. -filt; bogtr.) overtræk (af filt olgn.) paa en trykcylinder. Typogr Ord.138.
Tryk-evne	en. [5.1] (især bogtr.) papirs modtagelighed for trykfarve. PapirL.392.
Tryk-filt	en ell. et. [5] (jf. -dug; især bogtr.). TypogrOrd.244.
Tryk-form	en. (i bet. 1 ogs. Trykke-. LTid. 1744.34. OpfB.¹VI.536. D&H.). 1) (til Tryk 4-5 ell. trykke 5-6; fagl.) redskab, hvormed der tages aftryk, fx. ved tøjtrykning; spec. (bogtr.): form (3.1). VSO. Manufact.(1872). 296. BibliotH.²399. 2) [2.3] (fon.) trykstærk form (2.6). Brøndum-Nielsen.GG.I.174.
tryk-færdig	adj. [5] (ogs. trykke-. Cit. 1788.(Kirkehist Saml.6R.I.95). VSO. jf. Glahder.Retskr.). (jf. -klar; især bogtr.) om manuskript olgn.: færdig til at gaa i trykken. Brandes.Br.II.75. De fysisk-økonomiske Indberetninger til Rentekammeret blev gjort omtrent trykfærdige, men videre kom de ikke. Pol. ¹⁸/₁₀ 1941.13. sp.1.
Tryk-gang	en. [4-5] (især bogtr.) i forb. m. num. olgn., som angivelse af, hvor mange gange noget skal trykkes. Et uforsigtigt Valg af Kliché . . kræver maaske endnu en Trykgang, der fordyrer Arbejdet. Bogtrykkerbladet.1937.149. TypogrOrd.332.
Trykke-dame	en. (bogtr.) trykkerske. Socialdem. ²³/₂ 1947. Sønd.5.sp.4.
Trykker-mærke	et. (bogtr.) en bogtrykkers ell. et bogtrykkeris (navn som) firmamærke. UBirkedal.WilliamMorris.(1908).29. TypogrOrd.202.
Trykkerske	en. flt. -r. (jf. Trykkedame; bogtr.) kvindelig trykker (1.3) ell. trykkeriarbejder. Kbh. ¹²/₁₀ 1904.4. sp.6.
Tryk-manuskript	et. [5] (især bogtr.) manuskript, der benyttes som trykforlæg. FBrandt.SK. 7. LNielsen. Danmarks middelalderlige Haandskrifter.(1937).104.
Tryk-spejl	et. [5] (bogtr.) aftryk af sats paa papirflade; trykt del af en bogside. TypogrOrd.245.
Tryk-stil	en. [5] (bogtr., nu næppe br.) trykskrift. Rask.Retskr.85.
Tryk-type	en. [5] (bogtr.) trykbogstav; især om bogstaver, streger, mindre vignetter olgn. i modsætn. til udslutningsmateriellet. TypogrOrd.245. jf.: Tanken . . kalder Tryktypernes frygtelige og usaarbare Frihedsskarer under Vaaben. Madelung. Opbrud.(1909).124.
Tryk-værk	et. 1) (del af) maskine, hvormed der kan udøves et vist tryk, ell. hvormed noget kan sammenpresses; navnlig i flg. anv.: 1.1) [1.2] større trykpumpe, især som del af ældre tiders (brand)sprøjter og vandværker. det til . . St. Nicolay Kirkens Trykværk hørende Mandskab under Brand-Major Preislers Direction. MR.1739.672. et Trykværk, hvormed man kunde bringe virkeligt . . Vand paa Skuepladsen. Oehl.Er.II.178. alt Mandskabet (blev) commanderet til Slukning af Ilden ved Trykværket. PalM.IL.III.448. Nystrøm.S.49. 1.2) [4] (foræld.) en art prægepresse. JBeckmann.Technologie.(overs.1798).617. 1.3) [5] (bogtr.) om del af rotationspresse. (bladets) store Rotationspresse er en 6-Rulle Maskine med 14 Trykværker. FrNygaard.KK.16. Berl Konv.XVIII.285. 2) overf. 2.1) om indre drift, tilskyndelse. JBaden.DaL. 2.2) (jf. Drejeværk 1) vistnok om indviklet, kompliceret fremgangsmaade; machinationer; intriger; list; lumskeri. en Skinberømmelse, der kan erhverves ved Trykværk og ved smaalige Kunster. Hauch.SR.I.38. sa.LDR.42. 3) [5] (efter ty. druckwerk; sj.) trykt bog; tryk (5.4). gamle og sjældne Trykværker. PLMøll. B.219.
Træ-blok-tryk	et. (bogtr., foræld.) det at trykke noget paa den maade, at skriften overføres paa en træblok og udskæres i relief paa denne, som derefter benyttes indsmurt med sværte ved trykningen; ogs. konkr., om hvad der trykkes paa den anførte maade. Bogvennen.1926.3.
træ-fri	adj. (især bogtr.) om papir: som er fremstillet af ren cellulose, ikke indeholder træslib. PapirL.393. Anden udgave, på træfrit, limet trykpapir. Plesner.B.100.
Træ-tavle	en. (ænyd. trætaffle) tavle, plade af træ; spec. om træplade med udskaaret skrift, billede olgn. LTid.1739.536. (hendes) Billede, sammenklinet med Vox paa en Trætavle. Ing.VS.I.202. OpfB.²II. 481. \|\| hertil Trætavle-tryk, (bogtr.) d. s. s. Tavletryk 1. Larsen. Selmar.³6.
Tvær-folio	en. (jf. -oktav og -format; bogtr., bibliot.) folio(format), hvis langside ligger paa tværs (i forhold til arkets fals, bogens ryg). Leth.(1800).218. JySaml. 4R.III.25 (se u. Smalfolio). KMads.Franske Illustratorer.(1929).65.
Tvær-format	et. (jf. -folio, -oktav; bogtr., bibliot.) format, hvis langside ligger paa tværs. Selmar.¹218. SvDahl.Ordbog f.Bogsamlere.(1919).114.
Tvær-oktav	en. (jf. -folio og -format; bogtr., bibliot.) oktav(format), hvis langside ligger paa tværs (i forhold til arkets fals, bogens ryg). Leth.(1800).218. (haandskrift-) Formatet er Tværoctav (10 × 14 cm.), det, som jeg har hørt kalde Stambogsformat. CElberling. Breve fra en Bogelsker.(1909).68. AarbKbhAmt.1941-42.64.
Type-legeme	et. [4] (jf. Skriftlegeme; bogtr.). Sal.XVI. 155. Ligaturer er den tekniske betegnelse for to bogstaver, som . . forenes paa ét typelegeme. Selmar.²42.
Type-lus	en. [4] (bogtr., jarg.) et sprøjt fra den fugtede sats op i ansigtet paa sætteren. TypogrOrd.114.
Tøj-kasse	en. spec. [I.2.1]: (bogtr.) beholder (kasse), hvori man samler det kasserede skriftmateriel. Selmar.³87. TypogrOrd.115.
Udgangs-kolumne	en. [4.2] (bogtr.) spidskolumne. Selmar.²137.
Udgangs-linie	en. [4.2] (bogtr.). Udgangslinjerne udfyldes med Kvadrater. Selmar.¹55. Bogvennen.1928. 28.
Udgangs-pille	en. [4.2] (jf. I. Pille 2.2; bogtr., nu sj.). S&B.
Udhængs-ark	et. (ogs. Udhænge-. SvDahl.Ordbog f.Bogsamlere.(1919). 114. Topsøe-Jensen. Mit eget Eventyr.(1940). 11). (jf. Udhæng 3.2 samt ty. aushängebogen; bogtr.) om hvert af de første rentryk af et ark, som sendes til forfatteren, udgiveren og event. flere (betegnelsen skal hentyde til, at disse ark hængtes ud til tørring for hurtigt at kunne afleveres). Amberg. HCAnd.BC.V.421. Typogr Ord.336.
Udhængs-eksemplar	et. (bogtr.) bogeksemplar, bestaaende af udhængsarkene. (forfatteren) forskaanes for at give UdhængsExemplaria til Folkene (dvs.: trykkeriets personale). LTid.1754.204. Bl&T.
Ud-hæve-spaan	en. (til -hæve 1 og hæve ud (u. I. hæve 1.2); bogtr.) d. s. s. Hævespaan, Sættelinie. Typogr Ord. 116.
Udlægge-apparat	et. (bogtr.; jf. Udlæggerbord, -pind). TypogrOrd.116.
Udlægs-bord	et. (bogtr.) udlægger-, udlægningsbord. Sal.²XXIV.166.
Udlægs-bænk	en. (bogtr.) udlæggerbænk. Cit.1792. (Den gl. By. 1928-29.46).
ud-puns(l)e	v. [-_'pon's(l)∂] (fagl.) puns(l)e (ud ell. bort). \|\| vbs. Udpunsling ell. Udpunsning, spec. (bogtr.) konkr., paa en støbt skrifttype: hulrum (tomrum) inden for skriftbilledets indre konturer. Selmar.³39.
I. ud-rafle	v. vbs. -ing (s. d.). (bogtr.) udtage typer af sættekassens rum (hvis disse bliver for fulde); rafle (II) ud. TypogrOrd.117.
Ud-rafling	en. flt. -er. (bogtr.) vbs. til I. -rafle; ogs. konkr. (i flt.), om de typer, der tages ud. Selmar.²86. TypogrOrd. 117.
Udskære-kniv	en. [1.1] (bogtr.). Uregelmæssigheder i Trykket . . maa afhjælpes; med Udskære- eller Tilretningskniven udskæres det, som træder for skarpt frem. Dengl.By.1928-29.52.
Ud-slutning	en. flt. -er. vbs. til -slutte og slutte ud, spec. (bogtr.) til -slutte 2: 1) som vbs.: justering (af satsens linier). NordConvLex.V.641. for stram ligesom ogsaa for løs Udslutning giver Anledning til at danne Spieser. Bogtrykkeren.1934. Juni.6.sp.2. 2) typelegeme, hvormed udslutning (1) iværksættes; udslutningstype. Et Brædt med Mittel brudne Cifre og Udslutninger, i Tutter. Bogtr.(1781).14. Selmar.²24.
ud-slutnings-	i ssgr. (bogtr.) til -slutning 1 og især 2, fx. Udslutnings-højde, -kasse, -kile, -materiale, -materiel, -steg, -tast (paa sættemaskine), -type ofl., se Selmar.¹15. PapirHaandbog.(1934).26. TypogrOrd.117f.
Ud-tegning	en. [-_'tai'nen[ng]] flt. -er. vbs. til -tegne. VSO. spec.: 1) (bogtr.) til -tegne 2; ogs. konkr., om tegn ell. mærke. Naar et vist Antal Sider, som skulle trykkes samtidigt . . ere satte, gøres der en Udtegning eller et tydeligt Mærke med Blyant efter det sidst satte Ord i Manuskriptet. Selmar.¹59. \|\| hertil Udtegnings-blad, det manuskriptblad, hvorpaa sætteren har afmærket, hvor langt han er kommet. smst.63. 2) (nu næppe br.) til -tegne 3. især i et Stykke . . hvor saa uendelig lidet skeer, (er) Caracterernes Udtegning og Skattering i høi Grad . . Dialogiseringens Værk. Rahb.E.I.294.
Under-baand	et. [2] (bogtr.) baand, der presser arket mod cylinderen under trykningen. Bogtrykkeren. 1934.Juli.5.sp.1.
I. Under-bjælke	en. [2] nedre, nederste bjælke. Ræven lod sig øjeblikkelig dumpe ned fra Broen . . I samme Nu rev Strømmen den ind mod Underbjælkerne. EBertels.D.102. \|\| (bogtr.) nederste rigel paa bogtrykkerpresse. PLMøll.B.141. \|\| (fagl.) den del af stangen, der findes under mundstykket i en kandar; bom (I.2.6). PWBalle.R.99.
under-file	v. [17.4] [-_'fi?l∂] vbs. -ing. (efter ty. unterfeilen; bogtr.) tilfile et (skrævende) skrifttegns typelegeme. som vbs.: Selmar.²275.
Under-note	en. [2.5] (bogtr.) note, der knytter sig til et ord, sted i en fodnote og sættes under denne (med mindre skrift end fodnotens). Selmar.²133.
vase-formet	adj. (ogs. -formig. Kunstudstill.(1879).114. VSO. se ogs. ndf.). af form som en vase. En vaseformet Skaal. Kunstudstill.(1879).193. Vaseformet Ur (jf. Vaseur). Mit bedste Kunstværk.(1941).114. \|\| (bogtr.) om sats paa titelblad: bestaaende af ulige lange linier i en saadan følge, at hele satsbilledets omrids minder om en vases. “vaseformig” sat Titel. Sal.²XXIII.518.
Vaske-børste	en. ( Vask-. se ndf.). børste anv. ved vask, afvaskning olgn. S&B. JVJens.RF.16. \|\| (bogtr., især foræld.) børste anv. ved afvaskning af den benyttede satsform. Cit.1792. (Dengl.By.1928-29.48). Vask-: vAph.(1764).
Vasker-bræt	et. flt. -ter ell. -bræder (Bogtr.(1781).19). 1) vaskebræt (1). 2) (bogtr., foræld.) vaskebræt (2). vAph. (1764). Bogtr.(1781).19.
Vider-tryk	et ell. en. ['vi•ð∂r-] (l. br. (ved tilknytning til videre-) Videre-. Larsen. Sal.²III.566. Vide-. se ndf.). (efter ty. widerdruck; jf. Gentryk (2), Modtryk (2.2); bogtr.) trykning af papiret paa den anden side (efter at skøntrykket er foretaget); ogs. om den hertil svarende trykform. OpfB.¹ I.456. Selmar.²140. Naar den ene Form eller Side, som kaldes Skjøntrykken, er bleven reent aftrykt, tages den anden Form (Videtrykken) i Pressen, rettes til og trykkes. Hallager.121. \|\| hertil Vidertryks-form (jf. Form 3.2), -maskine (ogs. i forb. skøn- og vidertryksmaskine, maskine, der trykker begge sider paa een gang), -presse og Vidertryk-side.
Vrøvle-linie	en. (bogtr.-jarg.) linie i maskinsats, hvori sætteren har lavet en trykfejl, og som han derefter udfylder med meningsløse typer; “idiotlinie”. Information. ¹⁰/₇ 1945.2.sp.4. Bom.S.II. 40.
Værk-arbejde	et. [II.3.3] (jf. -sats; bogtr.) arbejde med sætning og trykning af bøger og ugeskrifter (mods. Accidensarbejde). Sal.III. 265. Selmar.³94.
Værk-farve	en. [II.3.3] (bogtr.) sværte (farve), der anvendes ved alm. værkarbejde. Sorte Bogtrykfarver inddeles efter faldende Kvalitet i Pragttrykfarver, Illustrationsfarver og Værkfarver. Bogtrykkerbogen.(1946). 441.sp.1.
Værk-gespon	en. (bogtr.) hver af de arbejdere i et bogtrykkeri, der arbejder paa (sætningen, trykningen af) sa. værk (II.3.3). Sal.²IX.650.
Værk-sats	en. [II.3.3] (bogtr.) d. s. s. -arbejde. Selmar.¹279. Typogr Ord.121.
Værk-skrift	en. [II.3.3] (ty. werkschrift; jf. -arbejde, -sats; bogtr.) almindelig bogskrift; brødskrift. OpfB.¹ I.432.
Værk-sætter	en. [II.3.3] (bogtr.) sætter af bøger og tidsskrifter (mods. Accidenssætter). Selmar.³257.278.
Værk-tryk	et. [II.3.3] (bogtr.) om trykningen af et værks alm. sats (mods. trykningen af illustrationer, farvetryk m. m.). Sal.²III.563. \|\| ogs. om værktrykpapir. Selmar.³412f.
Vaad-stereotypi	en. (bogtr.) stereotypering, hvorved matricen tages af formen i vaad tilstand (og stilles i tørreovnen); koldstereotypi. TypogrOrd.354.