Du er her: Forside Leg og lær Ordmuseum Gamle fagudtryk Bagersprog

 

Bagersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor bagerfaget.
Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt indenfor bagerfaget.
Klik på ordet og se opslaget i Ordbog over det danske Sprog.
Afbrækningsmaskine en. (bag.) maskine til afdeling af dej; dejdelemaskine. Lundb.
Brødformer en. (bag.) maskine, hvori den i æltemaskinen æltede dejg formes til brød. OpfB.2III.269.
dej(g)ne v. ['dain] (ænyd. d. s.; afl. af I. Dej; bag. (Levin; nu næppe br.), dial.) lægge ell. ælte dej (især om rugbrødsdej. Kværnd.) enhver (maa) til eget Huses Fornødenhed lade deine, og enten selv udi Husene eller hos Bagerne bage.LaugsArt. 23/1 1726.§11. Modersmaalet . . er lidt . . gammeldags, saa Moder ikke godt kan lide nybagede Ord og allermindst naar hun ikke selv maae være med at deine og slaae op.Grundtv.LSk.41. FrGrundtv. LK.166. Feilb. || m. obj.: lave dej til (brød osv.). *Deine kand mand danske Kager | Udaf bare Vand og Meel.Sort.CC. 724. *Man pløjer, saar, og i sin Sved | Sit Brød med Kummer dejner.Falst.91. D&H. || overf. (jy.) om møllesten: klumpe melet sammen til fast masse, saa der ikke kan males. de graa, sløvslidte, ubilede Møllesten skurer og dejgner med deres riflede Ganer.Aakj.VF.176. jf. Feilb.II. 345 (u. kværn).
dødbagt part. adj. [II.2.10] (bag.) om bagværk: som er tungt, fx. fordi dejen ikke har været tilstrækkelig hævet. Amberg. Larsen. OrdbS.
Fastekringle en. [I] (bag.) en slags blød kringle. Const.Kogeb.251. Sal.2VII.786.
Fløderulle en. (bag.) butterdejskage (rulle) m. flødeskum. FrkJ.Kogeb.302.
Georginekage en. (vel af propr. Georgine, afl. af Georg; bag.) en slags lagkage. Bageri. O Hansen.Konditor-Bogen.(1916).24.
halvsigtet part. adj. (møl., bag.) om mel ell. brød, der indeholder mindre kvanta klid). JVJens.D.35. Sal.2IV.174.
Hamborgersurbrød et. (bag.) lille, rundt surbrød uden kommen. OrdbS.
Hofdessert en. (bag., kog.) en dessert af chokolade, flødeskum og mandler. Bageri. ISuhr.Mad.7(1917).287.
Hornfyld en, et. [3.2] (bag.) fyld til overflødighedshorn. Konditorforeningens Medlemsblad. 1915/18.334.
Husholdningsbrød et. (bag.) franskbrød bagt i form. Bageri.
Hvedebolle en. (kors -bold. Moth.H333). (jf. -brød 2; bag., nu især dial.). “Bruges undertiden i St. f. Fastelavnsbolle.” VSO. Schand.O.I.71. AndNx. DB.49.
Hvedeknop en. (bag.) mindre, rundt ell. (nu især) firkantet stykke hvedebrød (hvoraf der ved overskæring faas to hvedetvebakker). Moth.H333. Hun bragte ham Brevet i en Hvedeknop, som hun solgte ham paa Slotsvagten. Skuesp.VIII.7. VSO. JVJens.A.I.103. || i sammenligninger. Kan et syndigt Menneske æde vor Herre som en anden Hvedeknop (dvs.: i nadveren). PMøll.I.234. især (dagl.) om ganske lyse, (lidt) fyldige personer (med et lidt enfoldigt udseende): *Hun er saa trind som en Hvedeknup. Winth.II.171. han saae ud som en Hvedeknop. HCAnd.IV.354.
Hvedekringle en. (kors -kringel. Moth.H333). (bag., nu næppe br.). VSO.
Hvedetvebak en. (bag.; nu l. br.) d. s. s. II. Hvede. (Kalk.V.489). Hele Familien er gaaet paa Frederiksberg for at drikke The, høre Klokkerne ringe og spise varme Hvedetvebakker.StoreBededagsaften. (1864).7. smst.15. Schand.TF.II.385. D&H. Feilb.
Hæveevne en. spec. [3.2] (bag.) om gær: evne til at hæve dejen. Const.Kogeb.246.248.
Hævstykke et. (til I. hæve 3.2; bag.) (et stykke) surdejg. MøllH.I.319. Hvorledes bliver Brødet, naar Hævstykket eller Dejgen har ligget for længe? Lommebog for Bagermestre.1902.187.
Hølper en. ['høl'br] (nu næppe br. Hylper. MHamm.FO.I.7). flt. -e. (vel fra nt., jf. (m)nt. holl. hulper; egl. sa. ord som Hjælper; bag.) andensvend i et bageri. Pol. 16/11 1898.2.sp.3. Ugelønnen for Bagersvende er mindst . . 28 Kr. for Hølpere. Lommebog for Bagermestre.1902.142. Meyer.
Isbrød et. [3] (bag.) om forsk. slags biskuit olgn. bagværk, der serveres til is. Isbrød som Marengs, Vafler, Fløjter eller Makroner. FrkJ.Kogeb.282.
Isbøsse en. [3] (bag., kog.) bøsse (I.1.4), hvori isen fryses. Huusholdn.(1799).II.132. Const. Kogeb.203.
Iskræm en. [3] (bag. ell. kog.) dessert af frossen kræm; nu især (efter eng. icecream) om fyld til isvafler olgn. Skumis kaldes en Iscrême som (ligner vanilleis), hvori indpiskes Fløde. CGinderup.Det da.Køkken. (1888).308. TelefB.1926.sp.3593.
Jærnbrød et. (bag.) brød, indeholdende jærn (1.2), beregnet paa blodfattige mennesker (jf. -tvebak). Dag Nyh. 3/12 1911.B.1.sp.2.
Jærntvebak en. (jf. -brød; bag.) jærnholdig tvebak, beregnet for blodfattige olgn. DagNyh. 3/12 1911.B.1. sp.2.
Kneder ell. (nu kun) Kneter en. ['kne·dr] (kors Knæder. VSO. MO.). flt. -e. (ænyd. knæder; fra ty. kneter; til knede; bag.) bagersvend, der lægger dejen til fint brød. Kneder: VSO. MO. Kneter: Cit.1898.(OrdbS.). Lommebog for Bagermestre.(1902).142.
Korendekage en. (bag.) kage, der er bestrøet med melis og korender. FrkJ.Kogeb.311. KBirk Grønb.BS.23.
Krumkage en. (bag.) d. s. s. Høvlspaan 2.2 (jf. Knepkage). Moth.K360. PAHeib.Sk.II.120. Tops. I.183. || hertil: Krumkage-jærn, jærn, hvormed krumkagerne krummes. Moth.K361. Huusm.(1793).280. VSO.
Kryddertvebak en. (især bag.) tvebak, bagt af hvedemel med tilsætning af krydderier; krydder (I). VSO. MO. Schand.O.I.29. Feilb.
Krystalmel et. 1) (fagl.) krystallinsk stof, som man (ved en særlig proces) har givet melform. Sal.2XIV.801. 2) (vist dannet efter -sukker, -sæbe; bag. ell. kog.) en slags finere hvedemel. Const.Kogeb.8(1920).295.
Kræmkage en. (bag., kog.) kage med kræm (3) indeni. Chievitz.FG.171. CMøll. PF.369. PARosenb.HermanBang.(1912).20.
Kvalmkammer et. (til I. Kvalm 1; bag., foræld.) rum (fx. oven over bagerovnen), hvor dejen hensattes til hævning (raskning). MøllH.I.321.
Linsemakron en. [2.5] (bag.) linse med makrondej. FrkJ.Kogeb.311.
maltsyrnet part. adj. maltsyrnet brød, (bag.) brød af surdejg, der er fremstillet v. hj. af rendyrkede mælkesyrebakterier, som udvikles paa en særlig tilberedt maltmæsk, og af rendyrket gær. Riget. 1/12 1913.6.sp.3. Sal.2IV.170.
Marcipanmasse en. (bag.) om (let sukret) mandeldej(g), hvoraf der ved tilsætning af sukker fremstilles marcipan. Krak. 1923.II.654.
Melkammer et. (bag.) kammer ved bageri, hvor melet opbevares. Garnisonsbageriets Meelkammer. MR.1840.15.
Mosaikkage en. (bag.) en slags bagværk, der har felter m. forsk. farve. Bageri.
Oblatpapir et. (bag.) underlagspapir under en lagkage. ORung.VS.30.
Overhvede en. (jf. over- 1.1 samt I. Over 1, Overkrydder; bag.) den øverste af to sammenhængende hveder (II).
Overtvebak en. (jf. I. Over 1 samt Over-hvede, -krydder; især bag.) tvebak, hvis ene side danner en krumning (svarende til toppen af den bolle, der overskæres i to halvdele til tvebakker). VortHj. I2.22. (rørsvampen) ligner da i Farve og Form en Overtvebak eller en Bolle. Landm B.III.247.
Ovnsætter en. 1) (bag., foræld.) bagersvend, der satte brødene i ovnen; herdpaasætter. vAph.(1759). 2) (fagl.) haandværker, der opsætter ovne. Brandes.X.545. TelefB.1934.sp.4574.
Paasætter en. til -sætte 1; især (jf. Ovnsætter; bag.) i ssg. Herdpaasætter, om bagersvend, der har den bestilling at sætte rugbrødene i ovnen. OrdbS.
Pindsvinekage en. (kog. ell. bag.) kage med chokoladeglasur, hvori der er stukket ristede mandelsnitter. Pindsvins-: Mangor.Kogebogs Fortsættelse.23(1892).164. NutidsMad.[1931]. 291.
Pladebrød et. [I.1.2] (bag.) brød, der bages paa (bage)plade (mods. Formbrød). Const.GH.20.
Pladestage en. (bag.) redskab (stage), hvormed pladerne sættes ind i ovnen. Lundb.261.
Raskeskab et. (jf. nt. raschstube samt Kvalmkammer; af I. raske; bag.) rum (skab), hvor dejg henstilles til raskning. Elektroteknikeren.1931.192. AlbDam.B.190.
Riskage en. (kog., bag.) kage, hvortil bl. a. anvendes rismel ell. risengryn. OeconH.(1784).I.256. VSO. TomKrist.SE.99.
Rosinbrød et. (jf. -bolle, -kage; især bag.) bagværk (bolle, franskbrød) med rosiner i. Bageri. Aarb KbhAmt.1923.111.
Rugsigtebrød et. (især bag.) brød af rugsigtemel. VortHj.II1.80.
Rugsigtemel et. (især bag.) sigtet rugmel. FrkJ.Kogeb.319.
Rugtvebak en. (især bag.) tvebak, bagt af rugmel. Moth.R132. Aarestr.SS. III.145. ISuhr.Mad.10(1923).233.
Rundebrød et. (ogs. Rund-. Phønixb.FM. 1727.Nr.11.6. Birkedal.O.I.49). (jf. Fladbrød; til III. rund 1.2; bag., foræld.) lille, rundt stykke bagværk (rundstykke, bolle olgn.). den der af Hungers Nød har stjaalet et Runde-Brød.Argus.1770.Nr.2.1. KommensKringler, Annis Kager, Hvede - Simler, Tvebakker, Rundebrød. BiblNyttSkr.661. Oehl.Er.I.13. *Fyens Form, den minder lidt | om et Rundebrød (et Wiener). Rich. VL.25. NicHolm.GA.5. jf.: (to) Fireskillingsrundebrød. Blich.(1920).XXIV.23.
Saltbrød et. (jf. -giffel, -kringle, -stang; bag., l. br.) om smaabrød, bestrøet med salt inden bagningen. jeg drak mit Øl færdigt og spiste smaa Stykker Saltbrød. KLars.LF. 55.
Saltgiffel en. (jf. -brød; bag.) giffel, der er bestrøet med salt inden bagningen. ISuhr.Mad.10(1923).167.
sammale v. [-'ma?l] (møl., bag.) male en kornsort sammen med en anden ell. fremstille en slags mel ved maling af to kornsorter samtidig; især i part. sammalet brugt som adj. det af mange Læger stærkt anbefalede Sundhedsbrød af sammalet Hvede. Pol. 27/1 1935.Sønd.22.sp.4.
Skydebræt et. 1) [1.1] bræt, der kan skydes, ell. hvormed noget kan skydes; spec.:
1.1) (nu sj.) bræt, der kan skydes for (en aabning), frem og tilbage. JHSmidth. (VSO.). Bl&T. om bordfløj: S&B.
1.2) (bag., foræld.) bræt, hvormed brød skydes ind i og ud af ovnen; skydsel. Amberg.
1.3) teknikhjul om del af maskine; fx. i kardemaskine: Hannover. Tekstil.II.359. 2) [7] kors skydeskive (2). Moth. S397.
Skørdej(g) en. (bag.; nu l. br.) kagedejg af lignende art som mørdejg, men med mere smør og mindre sukker. Mangor.KogebogsFortsættelse.5(1854).99. LAdeler.Kogebog.(1893).97. || overf.: ikke være af skørdejg, ikke være skrøbelig, sart; være robust, kraftig. Hun er ligegodt Krabatens, den unge Frøken, hun er ikke af Skjørdejg! CMøll.F.164.
Slagstage en. [I.12.1] (jf. ty. schlagschieber; sml. Slaastage; bag.) redskab (stage) med langt, smalt blad, hvormed fint brød (franskbrød) indsættes i ovnen. VSO. Lundb.261. Aftenbladet 4/6 1933.11.sp.4 (se u. V. skue).
Smaatbrød et. (bag.) om rundstykker, kryddere, simler olgn. Pol. 15/9 1940.6.sp.6.
Smørberkes et. (bag.) berkes, hvortil der er anvendt rigeligt smør. Smør- eller Theebirkes. JulianeDahl. Kogebog.(1855).591. Pol. 25/1 1940.11.sp.6.
Smørdej(g) en. (efter ty. butterteig; bag.) d. s. s. Butterdej. Moth.S548. Mariebilleder af Sølv, Kobber, Messing . . Sukker, Smørdei. Bagges.DV.XI.90. Det samme (dvs.: at det er ufordøjeligt) gælder om Smørdej, hvilket ogsaa er udtrykt i det bekjendte Ordsprog: “Svinelæder forgaar, men Butterdej bestaar”. HStrøm.BørnsKost. (1883).41. ISuhr.Mad.10(1923).237.241. || hertil: Smørdej(g)s-kage, -kringle, -rand, -snitte ofl.
Smørhorn et. (bag.) horn (3.4), der tillaves med rigeligt smør (margarine). FrkJ.Kogeb.23(1921).284.
Smørkiks en. (bag.) kiks, fremstillet af smørdej. Nutids Mad.2(1936).317.
Smørkræm en. (bag., kog.) en af flormelis, smør, æggeblomme (og vanille) fremstillet kræm. ISuhr.Mad.10(1923).248.272. NutidsMad.[1931].291.
Sparebrød et. (jf. Menagebrød; bag.) hjemmebagt brød, til hvis dej der er anvendt melbesparende tilsætninger, ell. i hvis dej der er brugt vand for mælk olgn. Pol. 20/11 1940.11.sp.4.
Speciekage, Specieskage en. [5] (jf. -krans; bag.) d. s. s. Specie 5. (kager) à 2 Øre . . Speciekager. Bageri.
Speciekrans, Specieskrans en. [5] (bag.) lille (specie)kage i form af en ring. Species-: ERasmussen.Conditori.(1865).45. Specie-: NutidsMad.2(1936).326.
Sporejærn et. spec. [I.3.3] (bag.): kagespore (klejnespore). Moth. S675. CMüller.Koge-Bog.(1785).23. Const. Kogeb.118. Feilb.
Strutbakkelse en. (jf. Strudbakkelse; bag.) 1) (til Strut 2; nu næppe br.). Strudbakkelse, Strutbakkelse, et Slags Kager i Kiøbenhavn, i Form af en tynd, kantet Pølse, som koges i Smør eller Fedt. MO. 2) (til II. strutte 2) en slags særlig høj vandbakkelse. Bagning.52.
Svanekage en. (bag.) en slags lagkage. Bageri.
Sølvkage en. (bag.) sandkage, der er helt hvid (bl. a. tilberedt af æggehvider). Const.Kogeb.254. Bagning.13.
Taffeloblat en. (jf. Oblat 2.1; bag.) dejgskive som underlag under konditorkager. VareL.4631.
Talbrød et. (bag., foræld.) det brød i en bagning (bægt), hvorpaa der tryktes et tal, som angav antallet af brødene i bagningen. VSO. MO.
Tekage en. 1) (bag.) (smaa)kage, der spises til te. Const.GH.33. ISuhr.Mad.10 (1923).254.261. 2) (nu næppe br.) lille skive (kage) af sammenpressede teblade. Funke. (1801).II.211. VareL.(1807).III.205.
Tilslaaning en. vbs. til -slaa; spec. (jf. -slaa 2, -slag 2; bag.) konkr., om vand ell. mælk, der tilsættes brøddejgen under æltningen. LSal.II.303.
Tællestue en. [VII.1] (fagl.) stue, mindre rum, hvori (op)tælling foregaar; fx. paa Mønten: i den gamle Møntgaard . . stod Tante M. . . i Tællestuen og talte Landets Penge. ORung.VS.86. || (bag.) rum, hvor brødet (før det sælges fra butikken) indbæres til tælling (og hvor ogs. forsk. andre arbejder udføres).
Underhvede en. (jf. Under- B 1.2, II. Under, Underkrydder; bag.) den af den overskaarne hvedebolles nederste flade halvdel dannede hvede (II).
Underskorpe en. (jf. Under- B 1.2; bag.) skorpe paa undersiden af brød. vAph. (1759). OeconH.(1784).II.110. BornhHaandv Er.75.
Undertvebak en. (jf. Under- B 1.2 samt II. Under, Under - hvede, -krydder; især bag.) tvebak, dannet af den underste halvdel af den overskaarne bolle. VSO.VII.301. Vort Hj.I,2.22.
Vaffelblad et. (bag.) om hvert af de blade i et vaffeljærn ell. andet lign. apparat, hvorimellem vaflen bages. KonditorlaugetsMedlemsblad. 1/1 1938.16.sp.2.
Vandberkes et. (bag.) berkesbrød, hvortil der anvendes vand i st. f. smør. JulianeDahl.Kogebog.(1855).590.
Vandfranskbrød et. (bag.) franskbrød, hvortil dejen er lagt i vand (og ikke i mælk). Winth.(Tilsk.1918.I.150). MReinhardt.FE. II.90.
Vandglasur en. (bag.) glasur af sukker, udrørt i vand (m. forsk. tilsætninger). ISuhr.Mad.10(1923).247.
Vandhævning en. (bag.) hævning, hvorved dejen (i varmt vejr) lægges i koldt vand (for at forhale gæringen). Nutids Mad.2(1936).299.
Vandkrans en. 1) (med.) vandfyldt krans (4.1), brugt som underlag for legemsdel ved lang sengeliggen. VortHj.II,2.236. 2) (bag.) kransformet bagværk, hvortil dejen har ligget og hævet i vand. NutidsMad.2(1936).304. 3) blomst plante af slægten Zannichellia Mich. (med kransstillede blade). Lange.Flora.204. Rostr.Flora.I.14 (1925).87. || (foræld.) i flt., efter Reichenbachs system, navn paa en gruppe vandplanter, hvortil bl. a. hører tusindblad, Myriophyllum L. Drejer.BotTerm.277.
Vandrebord et. [3.2] (bag.) indretning (i store bagerier), hvorved brødet under bagningen føres gennem ovnen. GyldendLeks. 121.
Wienersvend en. (bag.) bagersvend, som laver wienerbrød. Lommebog for Bagermestre.(1902).142. i det store Bageri (var der) Wienersvende, Dejglæggere, Knetere. Aftenbladet. 4/6 1933.11.sp.4.
Visitkage en. (bag.) navn paa en slags smaa, lækre (konditor-)-kager (egnet til at serveres ved eftermiddagsvisitter). NatTid. 1/10 1926.Aft.6.sp.1. Socialdem. 24/6 1951.Sønd.4.sp.4.
Vægstikke en. (bag.) opretstaaende metalramme forsynet med et antal vandrette pinde, hvorpaa plader med brød ell. kager kan anbringes. Telef B. 1944.sp.4715.
Æblefisk en. (bag.) aflang kage, bestaaende af et firkantet stykke butterdejg, der lægges sammen om æblemarmelade. Nordisk Bager- og Konditor-Leksikon.I.(1948). 138.
Æblesnitte en. 1) afskaaret stykke æble. se u. I. Snitte 2.1. 2) (bag.) afskaaret stykke æblekage (3). Bl&T.
Æbletaske en. (bag.) d. s. s. -top. BerlTid. 12/12 1949.M.20.sp.3.
Æbletop en. (jf. -taske; bag.) kage med æblemarmelade imellem underlaget og den halvkugleformede overdel. Nordisk Bager- og Konditor- Leksikon.II. (1949).1268.
Æggekringle en. (bag., foræld.) kringle, der overstryges med æggehvide og koges. Langebek. Lex.A42 c (Æg-). Cit.1772. (Nordisk Bager- og Konditor-Leksikon.II.(1949).648). Oehl.XV. 174. i sammenligning: hun er saa . . let og trind som en Æggekringle. Winth.IX.139.