Mine værktøjer

Ugens ord

v. gøre (stærkt) indtryk paa ens hjerte; røre. Hvert Barn, som Fader har, hver Kone, som har Mand | Paa Søen denne Tid, nok hierterøres kan. Prahl.ST.II.188. Men Bravo, Hei, Encore! – O! – det kan Hierterøre! – | Det gaaer til Marv og Been. Ew.(1914). II.127.

Gå på opdagelse i Ordmuseet.

Ordlister

Under ordlister finder du en guldgrube af konkrete eksempler fra retskrivningens problemfelter, fx ordforbindelser som skrives i ét eller flere ord, bindestregsproblemer, præfikser og konjunktioner (bindeord). Desuden landenavne og indbyggerbetegnelser.

 
Handlinger tilknyttet webside
  • Send this page to somebody
  • Print this page
  • Del på facebook

Gamle fagudtryk

Gamle fagudtryk

Gå på opdagelse i gamle ord og udtryk som har været brugt inden for et bestemt fag eller område

Apotekersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (apot.), der angiver at ordet har været brugt inden for apotekterverdenen.

Bagersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bag.), der angiver at ordet har været brugt inden for bagerfaget.

Barbersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (barb.), der angiver at ordet har været brugt inden for barberfaget.

Biavlersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (biavl.), der angiver at ordet har været brugt inden for biavlerverdenen.

Bogbindersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogb.), der angiver at ordet har været brugt inden for bogbinderverdenen.

Bogtrykkersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bogtr.), der angiver at ordet har været brugt inden for bogtrykkerverdenen.

Bryggersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (bryg.), der angiver at ordet har været brugt inden for bryggerfaget.

Fiskersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (fisk.), der angiver at ordet har været brugt inden for fiskeriet.

Garversprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (garv.), der angiver at ordet har været brugt inden for garverfaget.

Glarmestersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (glarm.), der angiver at ordet har været brugt inden for glarmestefaget.

Handelsudtryk

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en merkurstav, hvilket betyder at ordet er et handelsudtryk.

Hattemagersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (hat.), der angiver at ordet har været brugt inden for hattemagerfaget.

Håndværkersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (haandv.), der angiver at ordet har været brugt inden for et eller flere forskellige håndværk.

Jægersprog

Ordene på denne side optræder i <i>Ordbog over det danske Sprog</i> (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (jæg.), der angiver at ordet har været brugt inden for jægersprog.

Kogekunstsprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kog.), der angiver at ordet har været brugt inden for kogekunsten.

Kurvemagersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (kurv.), der angiver at ordet har været brugt inden for kurvemagerfaget.

Landbrugssprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (landbr.), der angiver at ordet har været brugt inden for landbruget.

Murersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (mur.), der angiver at ordet har været brugt inden for murerfaget.

Musikudtryk

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med en node, hvilket betyder at ordet er et musikudtryk.

Nålemagersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (naal.), der angiver at ordet har været brugt inden for nålemagerfaget.

Postvæsensprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (post.), der angiver at ordet har været brugt inden for postvæsenet.

Pottemagersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (pott.), der angiver at ordet har været brugt inden for pottemagerfaget.

Rebslagersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (reb.), der angiver at ordet har været brugt inden for rebslagerfaget.

Skolesprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (skol.), der angiver at ordet har været brugt inden for skolevæsenet.

Skriftsprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56), markeret med en bog, hvilket betyder at ordet kun bruges i skriftsprog eller litterært påvirket talesprog.

Slagtersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (slagt.), der angiver at ordet har været brugt inden for slagterfaget.

Smedesprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (smed.), der angiver at ordet har været brugt inden for smedefaget.

Snedkersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (snedk.), der angiver at ordet har været brugt inden for snedkerfaget.

Soldatersprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (soldat.), der angiver at ordet har været brugt af soldater.

Sportssprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (sport.), der angiver at ordet har været brugt inden for sportsverdenen.

Sømandsudtryk

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) markeret med et anker, hvilket betyder at ordet er et sømandsudtryk.

Tandlægesprog

Ordene på denne side optræder i Ordbog over det danske Sprog (1918-56) med den redaktionelle forkortelse (tandl.), der angiver at ordet har været brugt inden for tandlægefaget.