Du er her: Forside Klimaord CO2-forbrug

 

CO2-forbrug

Må man sige CO2-forbrug?
Vi taler meget om vores CO2-forbrug, men mennesker forbruger ikke CO2, vi udleder det.

CO2-forbrug er et udtryk som er meget oppe i tiden. Vi opfordres til at nedbringe vores personlige CO2-forbrug med 1 ton om året. De fleste forstår det samme med udtrykket CO2-forbrug, nemlig at mennesker forbruger elektronik og andre materielle ting som udleder CO2 – enten i forbindelse med produktionen, eller mens man har dem og bruger dem i sit hjem.

På de fleste hjemmesider om CO2-reduktion står der dog at det drejer sig om vores CO2-udledning eller -udslip. Ifølge fagfolk er CO2-forbrug nemlig ikke noget mennesker bedriver. Træer og planter optager og bruger CO2, men ikke mennesker. Vi foretager os ting der fører til at der udledes CO2.

De mange eksempler på at CO2-forbrug bruges om menneskers personlige udledning, kan ses som et udtryk for at det bruges i en slags overført betydning. Den sproglige logik i udtrykket er at et led springes over, og at udtrykket kan parafraseres med 'vi forbruger noget som udleder CO2, altså har vi et CO2-forbrug'. Måske spiller ordet CO2-kvoter også en rolle for udtrykket, idet CO2-kvoter netop forbruges.

Læs mere om CO2-kvoter.

Er dette et sprogligt problem?

Der vil være en del som bliver irriterede over at ordene bruges forskelligt i almensproget og i fagsproget. Men det er ikke et nødvendigvis et problem for kommunikationen, og det er ikke et ukendt fænomen. Fx er der officielt ikke noget der hedder vintertid som et alternativ til sommertid (i den sammenhæng hvor urene stilles en time frem eller tilbage). Det hedder normaltid og sommertid, men mange mennesker bruger ordet vintertid alligevel.

Den overvældende brug af udtrykket CO2-forbrug beviser at det er et ord som flertallet forstår det samme ved. Det har en umiddelbar forståelig sammenhæng med at vi lever i et samfund fuld af forbrug. Og hvis vi skal nedbringe vores udledning, skal vi som regel skære ned på forbruget af noget.